Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 10, 1911)
X DenondeDronnMg Fortællins af Alfrcd Lind. Knugende tunge og trange Tider for Herrens tro faste i Juda Nige. —- Nedad og atter nedad——-I Ter, hvor en Gang Herrens Lampe straalede saa Hart, at den endog formaaede at koste enkelte Lygglimt nd i de omginende Landes taagede Meiste, fes nu kun en jung, blaalig hendøende Flamme, medens osende Baal er tcendt paa Højene runthotn i Lan-Jet. Og frri Festen-ne omkring disfe Vaal lyder sanserufede Menneskers dyriste Vellyfts brøl Den fromme siong somfats Sen Jota-m gift med Jstaels Riges Kongedatter Athalia, var det, der de gyndte at reife Offeraltre poa Juba Bjcrqe Horn Var det, »der fokledede Jerusalems Jndbyggere til Afmtderi, ham var det, der for-fette Juda« Nun i otte Aar rege-re de han« faa blev han kamt af en sorfærdelig Død. Men Sonnen Akasia lod jig lede af jin Moder, Dronning Je sabels Dattet, og oandrede som sin Fader paa Akabs Hus’s onde Veje. Efter fun eet Aars Regering fandt ogfaa hakt jin Dad. Og nu fad hans Moder Athalia sont regerende Dronning paa Judas Kongetrone Tet førsle, hun haode taget sig for, efter at Gengen hendecs Sen, var bleven drasbt, var at udrydde hele den tongeliqe Ast i Juda. Davids Sced var en Hindring for, at heut-es Gudsdyrkelje kunde fejre og dlive eneherfkende her i Juda. Derfor maatte den edelmggeiz. s-— — J flere Aar hat alle-rede Athalia haft Teilerne i jin Haand. Goldne Leiter, Tkusler og Vold er bleven an vendt i rigt Maal for at saa Bugt med Jsmels Beut-J gamle Gut-dont Endnu staat dog Herrens Tempel uskcrndct, og end— nu twtidet Prersterne Herrens OfferbaaL Men hvor loenge vil vel dette blive taalt? Og ncermer ikke den Stand sig med rivende Fakt, da ingen af Folket mere vil vendc sig did — da alle vil sage hen til de vilde Festen fom afholdes omkritm Of ierhøjene2 Hvad er der blevet of Herrens Ord, iom i iin Tid lsd til Kong David: »Mit ital dit Hns og dit Fiongedønp me vnsre evindelia for dit Aniigt Din Trone skal Unsre grnndfcestet til evig Tid!«? Ovordcm sinlde dissfe for jættecide Ord nu lnnne gaa i Opfnldelse? Davids Hns er udrnddet paa een Sle nasr, Josebm Ypperstepræstens Hustrn Men er hun end as Kongecetten — nun er io dog tnn en Winde Ten mandlige Linie er brndt --— — » Vil der ske et linder? Ellers slnkleö Herren-I Lampe i« Jerusalem? — Zen jynlende Sol lcenner Farveglød ima de grau Murilader i Jerusalem og ftrør sit Guld pag Biergene bog Byen En entelt Stierne er allerede kommen til Sy ne paa den dlaa, fkyfri Aftenhimmel. Ncesten ikte en Vind rsrer fig. Pan Taget af et Hus langt fra Bnnmren i den veitliae Udlant as Jerusalem, fes tke Personen en Mand, en Kvinde og et Born. « « Med sasnlet Hoved og en mørL alvorlig Mine gaar Monden ftem og tilbage. Alt en Stnnd har han gaaet fauledes. Fininden sidder lænet ind nwd det laue Brystinrrn As on til fslger hnn med taareqlinsende Øjne en lille Tid sin marle Husbond paa hans urolige Vandricig. Og dagefter sænter faa hver Gang hendes Blit fig ned mod Barnet, der linget paa en Fold af hendes Filædning. Hen des Øjne bliver da endnu mere fugtige, end de var i For beten Pan een Gang standser Monden foran sin Hajim ier ilarpt paa hende og udbryder: «Hannal Hvorfor vil du ilte forstaa mig?« Sau tier han et Øjeblil og venier paa Svaxx Men da der intet commer, begndek han atter at tale, og hans Rost hat nu en haard Klang: ,»,Det er fejgt af dis, Hannal Ogiaa du mener in at der bsr tages til Orde mod denne dyrifke Gudsdyrs selte, der ellets vil faa det gnnite Foll til at svigte den Post, Gud Herren oprettede med vore Fædre — Men din enen Husbond vil du med Graad og Bønner holde tilbage ira Kampenl« Kvinden hnlker hsjt Hun ftrcekler iine nsgne Arme ud mod fin Husbond og hæver Bliklet op til hanö An stat ,,Etl)an! Er det uel en Forl)r1)delse, at jeq lloldrk af dig — dig, hvem jeg er given til HullruP Ls at jeg holder af Dort Vorn? Hvorfor skal alleredc nu dev lille Vasfen rennes blandt dc faderløse, og jeg blandt EI-. lerne? —- Om du blev has os, fit maafte vor dyre Ska: her Brødre og Saftrel s— Hvoksor ital netop du ladk dig hugge ned af Dkonningrns Krigere2 Naar alle di andre —- ogfaa Heu-eng Ypperftepmsft — lan tie, hvor ; for kan da ikte ogfcn du?« Hanna har for en Stund ladet Armene synle Nr hævek hun dem igen, og hendes taarevaade Øjne lich Tom lkrigek op imod ham: ,,Bl’m has osl Styrt ikte di selv i Djdenl« Med Ømhed i Blikket bøier han sia ned over sit Culmi, stryger variomt Taakerne bort fka hendes Kin der og hvifker til hende: »Min Hustrul Du ved, at jeg gerne gav alt foi dis, om det laa var mit Liv. Men lkulde jeq da ikke knn ne oer dette for Herren, lom alle Dage hat vift oö stm Misklmdhed, ag for vort Falk? Maasse —- hoem ka vide det? —- slipper jeg ogsaa derfra med Livetl« Oanna teiler fig, llynger lldenlkabeligt sine Akmc am hans Hals og lægger sin Kind mod hans Brust. Heu des Klædning er gleden ned over den ene Skulder, fa denne nu er udækket Dei blanke, forte Haar bslgek i ma lerilk Uorden ned over hendes Ryg. »Du vil tun daace mig med et falsl Handl« udbry der hun· »Om Herren ille ask et Unber, kommer du al dtla levende derstal« . Eihaut kraftige Arm laeggek ils om hendes Midje »Ha- Cerren ille ofte tidligere qjort Underef Maa sse vtl san laen alte et faadantl« l i l Den lille Dreng staat og rykler i Moder-Ins Kjole, Jr at hun skal lage ham op til jig. En Tante fynes tslaa ned i hende. Lempeligt gar hun sig fri af j nrsbonds Favntag, bøjer sig og løfler Barnet op til de sadey idet hun siger: »Du kan virkelig nænne, at vor lille Samuel o Ja Dage skal vcere faderløs?« Ethan tager Drengen paa sine Arme og jer lam. aa ham . Eaa siger han: »Min San, naar du bliver starre, Vil din Mod thælle dig, at din Fader gjorde, hvad Gud Herren fo male af hanI. Voks du op og bliv modig og streck, sc u kan kasmpe mod alt det, der er grimt og ondt!« Derpaa vender han fig atter Inod sin Huftru o ·ger: »Om jeg og alle andre tier, vil maaste hele den op vokfende Slcegt lade sig forføre. —- Vil du have, at Her kens Lampe hell scal slucles, saa at vort Barn flal dan dre frens i Marte, naar vi ikke niere er has det? —-- —-— sen maa af Sted nu! Gud Herren holde sin Haand skasrs mende over eder og over hele sit staklels vildledte Folll« Oan gioer sin Hujlrn Varnet og iler derefter - - uden at se sig tilbage — ned ad Trappen Eulen csr for længst nedc, og Market har fænket fia over By og Land. Tnsinder af Stjerner funkler nu paa den dnbblaa Nathimmel Raub, Latier og Sang hæver sig af og til, fra Gaderne on fra Zank-ne, i den stille Aftenlnft. Naar alt andet en enkelt Gang tyftner, høres Jnfekternes dæmpede Summen og nn og da et lille Smceld, naar en Torbift flyver mod en Altar« Hanna er igen flinken am ved Brystvwrnet. Hun Tskjuler Anfigtet i fine Hænder og hulker, faa hele hendes TLegente skcrlver. —— Ethan, hendes Husbond, er nu bor tel Hun kan nassten ikke tcenle fig, falte, at det virkelia er Tilfaeldet, —- at hendes Graad og Banner ikle har kunnet holde hacn tilhage. — —- Bortel Allerede i denne Aften vil han rimeligviss blive udflettet as de levendes Tal! Hun lan til fidft nceflen ier mere tænke. Hendes Forfland liaefom flaak stille. Barnet geredet højt og llynger jig ind til hende: »Moder, Moder-l« Næstc Morgen. Dronninqen Athalia, en slvinde paa omtrent halvs tredijndstyve Aar, ijdder i jin vrasgtigeModtagelfeSsal paa en Elfenbensttnl Tet er uniislendeligt, at hun en Gang har vasret nteglst stunk. Men nn er Haaret ftcertt graasvasngt, og Lidenilaherne hat i høj Grad nicerket hendeci Anjigt, isasr Banden. Et Par hnlvnøane Slavinder tilvifter heude Ka lighed, idet de langsomt vq taktfast hæver og fænker de store, glimrende Fjerviftcr. Jlugle Etridt forars Tronningen ftaar en Mand as Livqardcn Han ihm-Ei at have bragt en eller ande Mel ditm. « »Du hat overbevift dig om, at Vagtmandslabet er vaa Post, oa at Zangen endnu er til Stede?« fvørger Dronning Athalia. »Ja, o Dronning!« svater Firigerm »Da hansJ Hustru og Born er fort hid?« Summe Svar. Hun nikfer hen iniod en Tjener, som i dette Lie blil vifek sia i en af Dei-ene. »Gaa oq sig til ngemeftekem at han iaa hurtig fom muligt ftnl faa det udført, iom jeg allerede har vaalagt haml Naar alter rede, giver du mig Melding deroml Gaal« Dronningen henvender sig nu atter til Livvagtss manden: « »Du bliver i Forsalenl Og faa snart der gives dig et Vink derotn, ital du dtage Omfotg for, at den from me Guds Mand, der optraadte som Profet, bliver fort hidl« «Som min Dronning befalerl« lvater han. Hans Llnsigt er fnldstasndig roligt Men i hans marke. alvor lige Øjne har der under det kotte Foretræde en enteli Hang vist sig et Glimt, sont itle vilde have huet Dron ingen, om hun havde Iagt Mcekke dertil. Med en Haand evreaelse giver hun nu Krigeren til Kende, at han ska ortfjerne fig. Derpaa læner hun sig tilbage mod Stole nagen Panden dragvk lig samtnen i Rynker, oq Hasn Xerne knvtter iig krampagtigt — — Onn havde begyndt at tro, at al Modftand nu var »rudt, — at ingen mere turde oplade fin Mund knot iende og hendes Guder. — —- Det var vel o.1faa tm senne ene, som endnu stampede imodl Men ham vildi nm nu ogsaa handle fault-des med, at Nygtet derom flul de dænipe thten hos andre til at trcrde i hans Fod porl « — Et Glimt af ond Glcede faar hendes sttitkende, tol 1e Øjne til at straale, og der kommer Glød paa hendcst linder. Hele Ratten har hun ligget og tænkt og tcent1, soervejet og attet forkaftet forfkelliae Planet. Forli hen mod Daggrh var det lytledes hende at finde en Straf om hun lhntes var haard not til den Mand, som ver sen store Aftaktefeft var traadt frem og havde talt mo? iende ielv og hendes Guder. Den graanede Dtonning sidder nu og glæder lip sed Tanken om, at selv hendes Moder —- Dronning Je abel —- itke Hunde have fundet paa noget werte. Ethan ligger i et fnævert FænqseL Det ayldm Norgenlyö kan kun yderst spat-samt trwnae ind til han kennem et Par fmaa Aabninger hsjt oppe i Mut-en dan ser bled on lidende ud, og det mørke Haar tinva vild Uorden ned over Pande og Nakke Det kraftia. Bin-a fer ud til at have tjent fom Tumleplads for han« crolims Fingre hele Ratten Tvivlen er kommen fcem i hans Sjast Han has ."tridt imod den. Men den er siadig dukket op igen. - davde hans Huftru ikke haft Ret? Hvad var der vunde For Herrens Sag ved, at han, den ubetydelige, lidet kend te Mand, var traadt frem og havde vidnet imod Afgudb dyrkelsen og windet om Herrens Pagt med Fodrenef — Etban bavde deutet at bans Ord skulde aive Ge klang i nmnge Sjæle, havde endog faa imaat haabet at fremkalde en Folterejsning mod den onde Droiinilm· Ozl saa var Ordene faldet døde og magtesløfe til Jorden, tilfyneladende uden Virkning, nden at finde Sangbund i et eneste Bryft. Og ikte en Haand havde løftet sig til Værn for hom, da de talrige Baalss og Astarteprcester fom rasende Rovdyr og under vilde Hyl ftyrtede sig over ham. Det dar Dronningen, der haode frelst ham fra at bline redet ihjel af sine teendekfkcerende Modftandere. Han er ikke i Tvivl onl, at hun tun har fparet lml Jr at lade hanc lide en endnu mere pinefuld Død. Mc »st, der smerter ham niest, et Tanken om, at den grunnn "ronning inaasle tan finde paa at udstrække jin Herd xfna til drin-J Hilftru og Varri. Lige siden Angesle ,-rfor flog ned i ham, hat han ncrsten nafbrudt lixml 1 tienlllet med Gnd i Bønnen, bedet on atter bedet sc ne leere »Mens- spar deml Lad ikke dem falde i Dron ingens Hasnder!« zllien det er, fom Gud er saa uendelig langt bot-l 1 stadig glider lwngere og lcengere dort. — — Ter herei- Fodtrin uden for Fcengselsdøren Ei Kæde mcslen og Slaaerne slydes fra. To harniskklnsdte litiqere tkceder ind og begynder, uden at masle et Ord til Zangen at løsne Jærnbøjlerne om han«- Ankler. Ia de er fcerdige dermed, rejser han iig oq gaar nd af Fnanielstsdørem fnlgt af de alnorlige, tavje Tlrigere Han ded, hdad der nn oenter ham, og beder atter for sin Huftru dq sit Vorn nun hist og her formaar Solstraalerne at trcenne ned til Jorden i den trange Hinde, hvori de tre Mcrnd vandrer frem. Med ligegyldige, ofte endog skadefrd Blikle ier de forbigaaende pa den Fange, fom nu føred til Toben Masgtigt og straalende hcever sig lidt senere det pragtfulde Tempel for Ethans Blil ——Herrens Tempel, paa hnilket nong Salomon byggede i syu Aar. Ethansz Øjne Inn-, og i afmægtige Vrede knytter hnn Hæxjder1u-. -- Lanmeflammen er faa qodt sont død us. »Herr-eh Herre! .le)urfk1r ladet du dog dette fle?« Te tre Mit-nd gaar nn ljge inde Ded Tenmlemnrren, og fnart viser ltmnaeslottet fig for Ethans Jjne Gan føress frent derimod. Der flal naturligvjs Pinslernefins de Steh, for at Tronningen kan fryde Tig ued Synet. Han stundser et Øjeblik ued Faden af den [)øje, skinnens de Traum-, men faar ftraks af den ene Xiriger et Stød i Nyggen Saa gaar han da op ad Traum-n De to Kri gere følqer efter. J nieste Ljelilik staat· han, stiv jom en Ztøtte, foran Drum-ingen, so nthan baade baden og afskyr. Hans Blik er rettet Inud de blanke Gnlvfliset Hnn ser en lille Stund paa han1, jnden hun tager til Orden Hendes Øfne ligesom fkyder Lyn Men heu desJ Mund smiler. »Z« ljar nmaske hørt,« figer hun omsider, »at jeg, din Tronninm er bleuen omtalt sont ond og grnfom Den, der er højt i Vejret, vil altid vcrre Nenstand for faljle Menneskers onde Omtale. Jeg ønfker nu at over bevjse dig ant, at jeg huerken er ond eller grufom Du ved, at du hat ajort dig skyldig iMajestætsforbrydelje, og at Døden var dig vis, om jeg lod Retten qan Ein Gangl« Ethan hasner forundret sit Blik op mod Dronnin gens Ansigt, men tror at lcese noget ganske andet i heu dess Øjne end det, Læberne udtaler, og han svarer roliqt »Lad tun ske, hvad Rest er, o Dronningl Fian det kaldes en Forlsrydelfe at opløfte siu Røst mod dem, der forfører Fall-et til at bole mei) Afguder, lad mig da dø!« «Men om jeg nu netop vil spare dig, du trodsis ge! Hat du ikke Huftru og Børn? Bilde de ikle grcede og jamre, om du ikke vendte tilbage? Jeg ved, Bagtalers ne Tiger, jeg er ond. Og dog vil jeg for dine kæres Stle vis: Mildhed mod dig, fom hat trodset mig. Lov mig kun, at du ikke oftere vil opløfte din Nøft mod mig og mine Guderl« — — Dronningen nedlader fig nu endog ltil at tinge med en Undersaatl — ,,Et faadant Løfte aiver jeg ilte, o Dronning!« fvarer Ethan fast. ,,Om jeq gjorde det, da forbrød Ieg njm mod Xstaelcs Gud, sont jeg tjener. — Tit faar faa handle med mig, fom du lyfterl« En Bøn til Tronninaen om at flaane bans Huftrul og Barn fvæver ham paa Leeberne Men den lommert illi- frem. Han hat paa ny hævet sit Blil op til hendeci Øjne og fra disse opfanget et Glimt, fom varslesr ilde — Hun flal ikle liaefrem ledes hen paa Tanlen om dem, Emn holder af! « »Im var forderedt paa, at du oilde jvare sauledes,« Tiacr hun, »du lader dig im føre tilbage til Fwngslet llced Tiden vil du der komme paa andre Tanker, haabet sqc l« I a Jan gør Mine til at spare, begynder ogsaa at op ! » lade sin Mund. Men hun lommer ham i Fort-bet: I »Das vil jea først oederkoasge din Sjcel med Mad! « m Dritte, at du ilke slal vansniasgte i Fængehulletl« Hun vinker til en Tjener, som staar uden for Dø ren Han bortfierner sin, og et Øjeblik fenere indbæresx It laot, dcetlet Vord. En Flok unge Piger traeder i det ii amme ind, medbringende allehaande Musikinfmimen »ein Paa et nyt Vink af Dronningen tagek de Plads paa( isulvet og begvnder at ftemme op. Athalia iudbyder derpaa Ethan til at tage Plads ved ict drekkede Bord, idet hun smilende bewertet-, at det vog vel ilke kan være nogen Forfyndelse mod hans Gud it spise oa dritte. »Jeg svasrger ved alt, hvad der er højt ig helligt, at Kødet ikke er Offertødl« Ethan betænker fig et Øjeblik, men tager saa Plads Jed Bordet og begynder med god Madlyfi at spise Da han omlidek er fcerdig, fører de to Krigere ham -ilbage til Fasnglelet —- — Hele Daan og Ratten med ligger han nu udcn at Iøre eller fe et Menneske og uden at faa Spise eller Drik « . F Neste Morgen føres han igen ftem for Dronnins1 sen. »Im du«-« Wes htm- »O du nu er qaaet i dig selv, du trodsige Judæer, og at du i Dag er villig til at give det Løfte, fom jeg i Gam- aflrævede digl« »Nei, n Dronningl« fvarer Ethan, ntcns hans Øjne liter. ,,:)lldrig afgiver jeg et iaadant Løftel« ,,Endnu ikke bøiet?« udbryder Dronning Athaliq. »Dog, min Taalmodighed er ikte briftet Jeg givet diq yderligcre Betænkningstid. Og fulte skal du ilkel« Som Tagen i Forvejen indbæres et dækket Bord, ved hvilket Ethan indbydes til at tage Scede, ogfaa i Das indtræder de unge Piger med deres forskellige Instru mente-r, ou paa et Vink af Dronningen bruser Musikken from Ethan er glubende sulten. Jkke en Smule Hat han nydt det fidste Døgn. Han synes at ville fluge de for skellige Madoarer mcd Øjnene. Dronningen giver ham til Kende, at han fkal spisc. Mcn han tax-set ikkcs sat. Et Øjeblik scr Athalia fortmdret ---— næften ængstelig —- paa hom, san forstaar hun um« eet, hvad der er i Vejen, giver Tegn til Musikken um at ji«-m maber hen til hanc »Zuk- funl Tot er ika Offcikxsd det sværgcr M Dic] th !« Eaa endelig begynder yan med stor Graadighed at spksa Hatt forstaar ifke Dronningen. Hvad er det, hun hat i Binde-L- Thi at hun fidder med onde Planet, det tror ljan attcr nu at funne sc of det Glimt, der af og til vi ser sig i hendess Øjne, naar hun fæfter dem paa hum —— Hvornaor vil hun byde Krigerne at pin ham til DI de? Alters-de nu, synes det. Han er bleven fcerdig med at fpise. Dronningen vins ter, da zllkniitfen tier. Et nyt Vink. En Skare Livvagtss farle tin-der ind i Salen og stiller iig i en Række mellem Dronninnen og hendes Fange Gennem Gluggerne saldet Forxniddagenis SollyLZ ind paa Rustninaernes blanke, brede Fiobberringe og paa de skinnende Spydblade Ethan vender Blikket nkod oven og beder stille en Bøn for sin Huilrn oq sit Varn og deder dernæst om Kraft og Ztyrke til nden at ilippe Gnd Herren at udhols de de Bin-Hier, inm nn nil biioe ham til Del. Trdnniimen har- reist sig fra sin Elfenlvensitoh og da denne staat paa en Forhøjning, fan Ethan se baade bendegi Honed on Skuldre over Krigernes .chelme. Et djcevelsk Smil viier fig paa hendes Aniigt, mens hun set paa Fanqen »Im banden fromme Ethan, at Maden hat smagt dig1« siger hun omfider. »Du ha: i hvert Fald synes det min, fpiit med ganske god Madlystl« Han innrer ikke, ser kun paa hende for ligesom at laese iia til, hvad hnn har i Sinde Stadig staat det for færdelige, grusomme Smil om hendes Mund. »J Gaar spiste du Kød af din egen Søn, og i Dag af din Huftrul Jeg bar ladet dem begge drcebe for at kunne bnde dig Mad, som ieg syntes var dig værdigi« Gan ier paa l)ende, som kan han ikke forstaa, hvad hun sinkst Oder hendes Aniigt farer der et lldtryk af Skussels se. Gjorde disse Ord ilke mere VirkningP Gar han mau ske slet ikke hart, hoad det var, hun saade? »Du spiste i Gaar Kød as dit eget Bat-m og iDag af din Hititrul« gentager han og raaber Ordene ud. »Foritaar du mig, du nidkære Herrens Tjener2 sJeq l)aaber, at den Straf, jeg ladet dia blive til Del, skal san lwert Øre i dette Land til at klinge, iaa det skal fratage andre Lasten til at icette sig op imod ncrg og til at mod arbejde det, jeg vil have fren«1met.« Først lidt efter lidt klarer Ethans Tanker sig, saa han til fulde kan forstaa, hvilken Ulykke der er overgaaet ham. Men da han omsider fatter Sagen, udstøder han et højt Raab og ftrækker Armene mod Himmelen som for at nedkatde Hwbxx J »Es-te Øjebkik blivek det sokt fok hans Øjne, og han styrter om paa Gulvet, ude asi Stand til at se eller sanse. Da ler Dronning Athalia heit, og det Udtkyk as djævelsk Glcede, som tidligere fo’r over hendes Ansigtk viier iig igen. Men i samme Øjeblik naar udefra Vaabenlarm og høje Raab hendes Øren Hun lytter spændt, bliver askegraa i Ansigtet, set hen paa Livvagten og fpørgen »Hvor er Øversterne?« »F Herrens Tempel, o Dronning!« lyder Staaten »Bei er i Daa Sabbathsdagl« Hun aalmcsr Munden iom for at udstede en Befa ling, men faar intet sagt; thi iiamme Stund naar hsje Raub hendcs Lin-n, Jubelraab, synes det. « Lmn lntter iqu spætidt, faar Vished for, at Ran bcnc kommt-r fm Herren-E- Tempel, og hun bliver endnu merc blen. Liovagten oq de to Kkigere ved Toren ftyrter nu ud, ned ad Traum-me Og i nwftc sØjeblik hører hun dem mabe med Fryd i Rastem »Hi! Davids Sidni Hil Judas Konge!« De to Slavindcr kasler Vifterne, iler forbi Dronnini gen, nd gennem Døren, ned paa Gaden. Dkonning Athalia gaais i Døraabninqen og lot ter ud. Im Tonmth børes høje Jubelskrig. Og fnart fra et Sted, snart fra et andet lsfter sia det iamme Raub: »Hi! Joasl Hil Davids Søni« En lille Stund stanr Dronningen toivlraadig Um hvad hun ital gøre. Hun er nu bleg som et Lig. Plin scsliq ilor hun ind i Slottcsts næsic Sal, derfra atter ind - det nckste, opdager, at hun og den bevidftlsse Mund er de enefte Mennefker i Slottet, og begyndet nu endeliq at fatte, hvad der et M « Hun qribcr en Dolk og fynes at ville ftsde den·i iit met Brny Men i nceste Øjeblik er hun kommen pas andre Taufe-r og styrter ned ad Treppen, frem mod Tem plet —— Hvem er denne Davids-Sinn som nu udmabes til Konnt-? Alle Veqne er Gaderne opfyldt indtil Ttængiel as jub lende, raubende Mennefker. Jngen iynes at ænie Athalia, uden for san vidt iom man gør Plads for hendex hvor hun kommer frem. Hun holder nemlig en blinkende Dol! i Gannden oq set ud til at kunne itsde den i den isrste den bedste, der staat hende i Beim GMWJ