W
fvten-en er heldigere fom Biograf end
iom Apoll-get Og jeg skal give
mine Grunde herfor.
2. For det førfte er det helt be
stemt, at H. N. Hause har qaaet
met-e i Stole hos Masnd som Johon
Amt-, Pontoppidan osv. end hos Lu
ther· Oq dct er heller jage-! Tnivl
underkastct, at Artiklcn om den frie
Rande, Retfcekdiggørelsen cf Tro
en, til en Tid ftod ikke lidet i Sism
ge baade for Hmmc oq hatt-Z Net
nitm, apart sont Forfattcren oafna
Miit-Immer Vcl er det ika san, at
Sange vil klietfasrdiggørelje del-J af
Tro oq dels as Gerninger. Jugen
lnndc. Men dersoni man nu satte
Oplcvelscr, Erfaringer, Bodsproces
o. l. i Siedet for Gerniuqcn mon
man fao ikke com Saizdbeden nier
mere? —- Lad dct lustige nok vasre
jandt at den jande Tro fremgaar
af og cr forenet med Boden; det er
« dog ikkc Boden, der Mr Tro til
Tro, men tuertimod Trom, der got
Boden til fand Bod.
si. Lad det længe not siqu at
faadant kan baode forklares og und
sknldes, iku hos en ngtnand, der
jo ikke can give sig af cned fine Tis
knsiioner. Dette indrømmes villigt.
Noget helt andet er at forfvake dest.
Her forekommer det mig, at man
aør fig skyldiq i at give Menncsjket
det, fom ene tilkommer Gud ug hans
Sandhcd·
Og iom det er med Netfærdianøs
telsen af Troen, fauledes er det citer
inin Mening nted Ganges Wirksam
hed sont otnrejsende Laegprnsditant i
Forhold til den angsburqiie Konva
iionsks H. Artikel. —- En Tina er
dcn historisth Forsitnaelke af demn
Artitel, som krwvcr ordentligt imld
as lwer desti, join forlnnder Ordet
on fortntltor Zalmmentrrne En an
dcsn Tiiix;, at nasontc Artikel ulliqevcl
er on Tel nf den Basis, insornan
den lntl1erslc Kirlcs lizsitcjtt Sange-:
Virtloinhed tnna its-Es i Forlwld til en
en ganske anden Lon, nemlig donne:
»Als-d brydlsr alle Lone«, »Als-den
Iw- iin mein Lon« Og ifnlne .d(-nn(s
Lov or den on al liqnende Bitt-som
hcd fnldt berettiget Tri- csr nemlig
ingen Tvinl om, at Sanges Dage
var Nødens Tiber, ja den strigende
Nøds Tiber i den lutlnskite Kirte i
Not-ge san vel iom i Tannmrk, on
lmn var en ni dem, der iaa Nøden
og hskte Striget
ist. Jeg er tilbøjelig til at mein-, at
jeq i denne inin Opfattelic har Han
ne vaa inin Side. Zom belendt, dil
dis lmn ille holde Moder i den Tid,
den offssntliqe Ulndiritieneitc iorenik,
og til at lieayndc med talte han al
drig itancsnde i sine Moder, men al
tid liddcnde, ina Modet knndcs bæro
Prnsget af en Prinatmands Formo
ning til sinc- Medtristne mere end
ai en offentlig Læreks Prædiken til
iine Tilhørere Og efter lin lanae on
tutuc Fængielstid reiste han aldrin
omkrtnq og holdt Msder mete. Man
vil sige: hans Helbred var saa sonst
ket, at hatt ikke kundel Men det var
vist hverten den eneite oq lanat im
den mittigste Grund til, at han
holdt lig i Stilhed og akbejdede i
Stilhed med nger on Breve paa
det Livs Bevakelie. lom han i iin
Tid bar vasrct Neditab til at frem
talde.
5. Jnacn siriften san undlade at
taae Ganges Parti imod dkst ftore
Flrrtal af Datidens Prasjteskab i
Not-ge, og det Lan not Umke, at den
ne Geistlinlusd komme-r til nt vise
sin fra jin most ubvldigis Side, for
itkc at sige nomine-, netop i For
hold til hanc og hansI Virkfomhksd
Tor er bog en anden Side ved den
Sag, fom maaske fortjente at frem
hasvcss not saa ausgest, fom sket er
i Viskop Bangs Bog ont Hause-, oq
det er denne: at lige fra allerfsrst
optræder Hause polemist imod dcnne
Geistlighed uden at have spat nogen
Tilknytnina til endog dens bedste
Elemente-L For at der fandtes oqfaa
saadanne, indrsmmer Bogen. Her er
vi dog maaske ved en of de niindft
fksnne Sider af Hauges Virksoms
heh, men maafke tilliqe ved det,
sont paa sin Maade har givet hans
Virkfomhed Fort iærlig i det not-sie
Bondefollt at her havde man med
noget at gute, Iom de ftuderte og
tjoleklædte jkke blos ftod ndenfor,
men stob i fkarpefte Modfætning til,
og fom man kunde hævne siq paa
dem ved at flutte sig til. «- Dermed
vil jeq paa ingen Munde have sagt,
at dette fkulde enten være Hævnen
ellek noget af Kannen i Hauses Birk
fomhed. Men at det hat været med
·i denne Virkfomhed, er for mig uden
nogcsn Tova Dei kunde vel ikke va
re endet «
, G· Tset var dog vel alligevcsl sau
ledes, at uden den Hjælp, som blev
Hunge- oq hans Virkfomhed ydet net
op fra den trocndc og rettænkcnde
Tcl as Datidens højere Gefstlighed,
s. Ess. Viskop Vrnnn i Bergen, vil-«
de det have været umuligt for dem«
lat trcrnml igennent Tonne-d er ikke
nasqtrd at straften og Kasrncn i den
Hko Virtsomhcd var af Gnd, oq at
dcrfor vgan Ærcn for hanc- Beun
relse tilkonnner binn. Nef, men Gud
"c-r ikke isn alsstmkt Nnd, ikfe en Gud,«
der arlnsjdcr ndcsn Midlcr, wonne
ffcliqcs Midchx Ved fnadanncs Midler
skaffede han Hannionismen et Fri
sthd i Vorm-ni- 3tift, hvisI Biskop
agtede Hunge, fordi han agtedeGuds
Ord og den kristne Tro oqfcm i de
»I·(-—J lnsniftlwldnc Bckcndm. Noget nf
;det una jin Viszs interessantcsszste i den«
kforcsliuqcnch Voq csr Bifkop Brunns
»koftclige Breve og Jndberctninuer
nnxmaendc Gange uq Sanqianiss
men.
I tu
l l. Bogens Apologi for Gange for
snnsr fis i illc ringe Grad til on Po
)lc1nik intod Tatidisns religiøfe Til
ftand og dennes Ncprcrsentauter i;
Norm-. Sasrliq inwd Hornhnttismens
Um kllationalismcn Tot kan 11crre,!
»at der pan Stcdor lidt skarpt lastgesY
Vasgt paa, at navnlin en Tel of
Norqu daværende rationaliftifke Bis «
Jskopperuqr dgnfkey og at Geist-:
»liglnsden haude faaet fin rntionalistisp
skc llddnmslse ved llnivcrsitetet i7
.(Mlnntl)avn. que Delc var untrans
lin Tilfasldet. Te flele af de gam
le Opbyggelsesbøncr. som sandte-s i
Sange-I Achln i Zum-, var rinnsligs
vis ogsaa trykt i Danmark, ligesom
Saum- iklo sil san of sincs Skrifter
trnlt disk Men nn lidt angaaen
Do nirimtks Polemik.
2 Tor er innen Toivl om, at
LIAWinnisnten on Hernhnttisnnsn et
stons :I.l«’odfnstni1mcr, ligesmn de
lnsxmc » Ensidighcder indenfor den
m«on-ftnntiikc Kristcnheds Frelfcsops
sattrinx den eins Mik, den nnden
not-sk. Tcwnt er der vol faa ungen
lunde Enighed. En anden Ting hur
de der oqfaa vcrre Enighed on(, at
en Rotning iktc san bedsmmes rot
fcerdigt, naar der tagt-H fækligt Hen
nn- til den-I lldartelscm Tot for-·
kommcr dog mig, at Bifkop »Baan
Von er lidt for tilbøjelig til dettts
for Hernhuttismcns Vedkommendp i«
Name paa Ganges Tit-. Der er doq«
msl alligcvcl innen Tvivl om at paa!
nmnafoldige Sie-der i Norge Var net
op Hernhnttistnens ftilfærdiqe Vids
nesbyrd om Forløsningen ved Lam-«
mets Vlod Forndfætningen for net-i
op Hangianismen Det lieh-ver hvers
Tten den eller Hat-ges Beundere at;
iskamkne lig ved.
R. Atmaaende den rationaliftifke
Gefstlighed i Norqe i Hans-es Tak1e,.
da var den vel hverken merke ellet
bedre enten i sia felv eller imod Hau
ne end den rationaliftifke Meistligs
heb i et hvilketfomhelft andet Land
vilde have været. Sagen er vel den,
at ncevnte Geistlighed twnkte og taltel
sont den hnode leert af fine Leekefcei
dre, sont Hauge af sine, og at begqe
havde en levende Følelfe af, at der
ille fandteg nagen Fcellesarnnd,
bvorpaa de kunde mødes, oq at det
kieWr fra beuge Sider maatte blive
og blev et stott: enten « eller..
Fm Hauan Side ikke mindre end
fra der-es Men for at kunne bedønp
me denne Gefftliqhed ret, maa nmn
Eprøve vaa at se paa Sagen med
Ydenss Jjne oa fra dens Synsnunkt,
feln om dette i note Øjne er nok san
Tnalt Da bvorledes knnde Sange vel
da have ventet en anden Dom oq
thehandlina, end den han fik?
Det er io nu engang faa at knn
bvor der er Sandhed kan der tue-Z
ske Tale om fand Fkihed — ogsqq
If Bedsmmelsen af aandeliqe Frem-,
Itoninger. «
4. Det forekommer imidlertid michs
at medens foreliagende Zog er helf,
paa det rene med, at Nationalw
menö Dom over Gange, hans Per
son, erd, Leere og Virkfomhed var
og maatte vcere fale, faa qtr denl
fia felv skyldig i noget lignende i
sin Dom over Rattenalismen Den·
blinde kan jo nu engang ikke kende
Faden han kun kan famle i Blinde
og dertil maa der tages Hensyn i
Bedømmelfen af ham ou bans Færd s
Her-til kommen at den Livsbevæ-»
gelle, der kkke msder Modstand, vil
fnart udarte, saa lænqe Mennes
skenaturen er sont, den er. Det kun
de dog maafke være, at netop Mod
ftanden fra den rationaliftiske Geist
lighed har ydet sit ftore Bidrag til
at optugte den haugianske Bevægels
se i Netfasrdighed, og at ogfaa dette
knnde vieret udhævet noget mere i
Bogen, end sket er.
I s s
Men lrods alt dette, er den forei
liaaende Bog et meerkeliqt Vidness
byrd om den Kraft til Fornyelse,
sont boer i den lutherfke Kiste, net
op fordi den er begyndt paa Guds
Ord og paa det alene. Derfor kan
det til en Tid se ud til, at den op
sluges af fremmede Magter, men be
sefresss af disse fan den ikke, thi Her
ren er midt i den
Og færlig fom saadant et Wid
neIlvyrd vilde jea stcerlt andefale
denne Vog til mine Landsmænd i
Amerika nn, da den lntherfke siirke
i Danmark oq Norge paany trues
med at Wintqu af en ny Nationa
lismens Strøm, der hat mange vg»
mægtige Kroefter til sin Raadigheds
Bogen kan faasis i Tanish Lntb.«
Publ. Honig Vlain Nebr., samt
hos Forlwqqerens Agent i Ameri
ka: Gnldendal Publishinq Bonfe
Chicach Jll.
Blair, 17. Febr. 1911.
P. S. Vig.
Da Dragoncsnc kom.
Tot uar i 1880.
Vor lille, fredvliqe Lands-by var
sont ucd et cleftrisk Elag vaagnet
af jin Huerdaagm Thi der var 5ket»
nnnot hidtil ul)ør«t. En Tran Dra-!
got-er var lige efter Middaq kom
men fvinqende ind i Sognefoqdens
Gaard —- sont man laa i sin blideI
:!Ikiddaggføvn. Af den Nrnnd var»
Truppcn slct ikke Neuen bemærket,
nnd-tagen af et Par Drenge i en
Udflyttcmaard (dct vil da sige, den
em- af dem qif for at chre Karl»
thi ban var et Aar widre end Mag-!
terdrenqcn«). Mcn før die-se naacdei
lvalnmst til Landdbycm var der al-l
len-de flaaet Allarnc efttsr den qode,s
aamle Miste-da hist saa man en ælL
dre Kvindc smyae af Steti, fom hav-;
do hnn Vinger paa Haslenc hers
skyndte en Trcna fig gennem HaU
nissnsntcsn for ilfnmft at flippe den
til de nærmcste Naboer med denne
ntrolige Ruhe-d Zelv am man alt
faa innen Tvlcfon havdch varede det
dog ikkc langen før enhver vidste
det: der er kommen en Flor Solda-»
ter te as Vo!
Men sont swdvanlia vistc ogsaa
her den nntndtligc Ovcrlevcsrfna sin
almindeliqe Uvaalideliqhed
Et Ztcsd wd Mesldinqen paa »en
Trop sZuSarerC det nasste Sted var
det blemst til ,,ct holt Noqiment
.Oestfolt·«, atter iqen lød det: »Der
er bleven Krigt Hele Byen er over
rumplrt, indtageh falden, og Sog
nefogdon er tagt i Lasnter!« Dette
sidfth brresttede Trasftomandens to
aariqe Dreim, Anders-, i en af de
yderfte Goethe Og han toq sig Sa
gen san alvorlig, at han ncrr var
befvimet, før tmn fik drt hele sagt.
Oq mmme Steder ftod de namle
Bondekoner med foldede Hasan on
amsd Angst-Ins Taarcr over denne
Stirbnens grumme Tilftikkelse. Sid-!
fel Verter var endoq san betwnkt
at hun uforttvet areb fin qmnlcn
vrlbmate Amme-hoch der havde staa
cst bende trofaft bi i alle Sorqer hidsJ
til. Det var et sammelt Værk med;
on Von for Vol ncvften alle tcknteliqe
Tilfasldcs oq med Bogftaver en ftiv
lmlv Tommp i Lænaden. Hun flog
op under en Rubrik, der ikke var
Iynderltg afbönyttet, nemlig K rig,
og beqyndtc ftroks at lasse Vønnen
mod drnnes Landeplage.
Om hun nu vtrkelig forstod det
habe-m at"denne Bsn paa Stedet
,,hialp«, er itke vift Men da tmn
flog Øfnene op fra Bogen, faa
him to Dragoner ride forbi hendeg
ltlle W t mageltg Skridtgana.
Oq de fmilte til hcnde og var not;
san form-jede — fa, hvad merk na:
bedre var: detalte Dunst kun
de hun hure. Saa var det vel al-»
ltgevel ier faa farltgt
Et Øfeblik Jenere kam da hentte51l
voksne Dattet, der tiente has Sog
nefondem hiem og gav hende fuld
Fortlaring. Det var ganske fimpelts
hen en Trup danske Dragoner, der
skulde have Jndkvartertng for Nat
ten. Hos Sognefogden sit hver Sol
dat da tin Marterfeddel udlevewt.
De storre Guarde fik hver to Mand,
de mindre hver een. Og efter at de
havde foaet deres Beste i Stald,
samt saaet deres disse, angivnePundl
Havre og Ho og Strøhalm anvist,·
maatte de melde hos Kaptajnen, der
selofølgelig logerede hos Sognefogij
den, at altinq var i Orden. -
Nuvell J den Gaard, hvor jeg»
var ».85alokande«, som det populært
hedte, ankom da sauledes to bolde
Krigere med blinkende Knapper,
glimrende Sabler, straalende lyses
blaa Uniformer, skinnende Hjælme
km iltns Nnkmere Det kan ellers
nok vmre, de følte fig at være Her
rer over Situationen. Sidevis kom
do Isidendo liqe op foran Storftuedø
kon, aiqrdcs fin Sonn-r for den gæs
ve Vondomand, afleverede deres Or
ftsksr. stm us do stampende, prustende
Nomontor, der frivillig fulate dem
hen i Staldm :
Alm! Tot Var ellors noqet andet
end gaa her og fjokke i Træfko efter
Moaooanenl sue-m der endda var i
deres Sted I
Men vent, twitkte feu. En fkøn’
Inn konimvr min Tur. Saa skali
jea ellers nise Alverdem at feg knn
føre min i Kongens Klædetr On!
knnde der san endda blive Kria!«
En Inier «ndføat Fornøjelfe end htm
ae tnske Hoveder af kunde nceppe
tmnkeskä forekom det mig. Svinne sin
lmme Notterklinge, faa det bvinedel
efter — - o! nidnnderliae Fornemmelss
se. ;
Ton one Trnqon satte fiq hos osj
offer Aftenmoden Vi fpnrqte oaIT
spnmtn on kmn bar-de nok at qorei
med at fvare
Munde du lide, at der blev Oriac-« «
vovede feg at fige Og med aabneJ
Munde stirrede vi alle pna ham i
Forventninn af Svaret. s
»Kr! ig! Hm, nei, det var da det
sidfte sen fknlde ønfke mig. Nei
ellers Tal-! Kriqen knn de bove for
min, der vil.«
Tet nirkede fom Vand paa Jld.«
Tasnke sin, nt det eneste, non var!
Soldat for, forncegtede ban vaten
til! Hunde noaen kendt saa galtHV
Min, t11kkkss, det nomnede fig ftcrrkts
bensnmd Landsforræderi. Sande ikke
Lnsrksren i Stolen indprentet os det;
meft lebende Tyskerhad, for den blos-T
diae Uret i 18611 Med sin Spnnfks
rørftok bczvde han ofte aushielqu
gjort for os, hvorledes Ksongensz
Dranoner svanq deres Sohlen Oa;
iea hinde. hver Gang feg i Ann
den faa et Tyskerhoved springe-, in-.
deliat here, bvorledes det, endnnf
mens det rullede hen ad Jorden,I
vedblev at spykke ,,fch«-er oq ,,tz«
er nd — i Pure Arrigskah On her;
var en virkeliq Dragon med en vix-E
kelin Sabel, fom betakkede fig for.
QriqT — — J Tanken føate fea efss
ter min Lærer, om ieg kunde fkelne
nans Minespil over faadan en Krysl
net-. For fe’ fka· siqe vog, a’ i Sko
sen var vi ellseng ikke banget »
Men book blev imidlertil den ansj
den Fcedtelandsforfvarer af? —- 0 , «
ja! det var nn madan fin Saa·
Det var under alle Omstekndiallei
der freiselige Snsler. lmn foreløs
Ha havde Viet fin Kriqslnnfi. i
Amte-Mark mr nede i KoftaldenI
nt malte Oq det bavde den boldel
Ceriger opdanet Med sin fnzarebefat-;
te Hue stærkt paa Sned fremstilledeJ
lmn fis for bende Da hnn - — nU,J
ml hun var vel en lille GUIB som
nlle de andre Mass: Konqens Liberi
smk hende I Sinene —- — og i Hier
tet maaske nied, saa hun paa Stedet·
blev forlibt i Draqonem ganfke for
glemmende, at hun doq havde lonet
tor ForlarL JenJ Peter, at hun
eilde være ——-s etc
Jens Peters Ulykke var i at hanl
ikke hat-de unstet Soldat eller da faa
godt som- llet Me: thi en ,Dunk'«,
eller Militæmrbejder er io inqen
riatig Soldat. Blandt os ansaas det
for en sior Skændsel at blive taqet
til denne »Vaabenart« —- hvis Baa
ben jo var Bondekarlens fasdvanlige:
EkovL Spade, etc. Men da dog vel
ingen ek platfodet oq vindbenet af
met Balg, burde AnnesMarie jo in
tet have lovet, naar hun ikke mente
det helt Ⱦr1ig.
Jens Peter var nu ellers ikke at
fpøge med, som Draqonen til sit
Smerte fik at fornemme. For-kar
len fandt det lidt for-birgtng at den
Jene Kriger blev saa længe horte.
jHan reiste sig derfor: »Naa, je-,1
glemmer helt at fodre Hefienel«
(CIW pas Sid- s.)
spccw
Nin-H
JCHOOL sHODs
IOHOLDER Llc JERN"
De hold-st- bssckt hvor dliJet cr h Ia r
tles t. Form-brichst as u d .- ng ! LE
(1-:r, specielr Larve-L til at much-um
mitop den Singt ZMI en kund
Our ellok Pige vjl give dem.
DE not-DER J
us JEAN
To Lag at Leder er syst- ind I Tlppen istedetiok et iok It forhindke It z
Tæemc spuke- ud. sei-lerne er at den ydckste seighecb j
Mayek speclsl net-it slcolesslco
er Invet til It passe et Bskns Forl. pas en komfottsbel vatuklls Mund-. xom k(
vil kokebygge Fodplsgo l seneke Aas-, dog et- de wodemeog imultt ais-send
lcaa tlo Otto list- slayek umstellt-merkst psq Saales-. l
Hilf-Uns Do W senkte os Nur-net pas en llanålscsdo, vom llklco
kommst-is- ABC-( W Mist-It Skoloskm III vl Somit- Dom trit. kommt-» sc
staunt mka IlteclS M Gen-ge Washluaknn
Vl law-r sit-s m nonorhllt Hko for Miso-L Lea-Uns Wy Slm MU
ths Washington ( umso-sc Nio. Yokma Codmou sko ok- Akbelcjsskm
F. MAYER BO0T F- sHOE CO.
MerAUKEE w1scoN81N
L
vafvavavvvvvvvff-""-v"-mv"vvvvvvv- v- II - -
Ekskursion
— til —
Den Dunste stoloni i Alberich Canada Tirsdag
den 21. Mart-s 1911.
Vi har un iifrct os 5000 Acres mere til Vor Koloni
deroppc, livilket med de oprindelige 17,s)00 Acri-s nd
gør i alt et Ilreal paa 22,0()0 Acres referveret alene for
Dunste. Nogcst Sidestykke liertil kan ikke opvises.
Jesus Nasmussen og Zeus N. H. Myrthu er nu beg
ge flyttcdcs derka Tette tuler sasrdeles vel for Landet,
da beggks disio :Ui’asnd lscsgyndte sont Landagenter og nu
icln har boiat sig poa Mindest Dis-se 5000 Acres give-r
Anledning for endnu en Flok Landsmænd til at fikres
iig et godt Etykke Land. Dette Stykke hat aldrig været
paa Markt-dick før, saa man behøver ikke at befrygte, at
det bedste er optaget.
Dersom De har Lyst til at saa et godt Hjem i den
største oq liebste danske Koloni i Amerika med Land, der
vil frembringc sil) Vu. Hvede pr. Acke, saa er Tiden nu
at Wahn-. Villnnrcne or de bedste nogen Sinde stillet
Laiidkøbere. Strin i Dag om ncermeke Oplysninger til
Jcns R. H. Miit-ihn eller Carl S. Christianer
Gleicme Alberich Canada. Ell Horn, Ja.
Ekskurfion 21. Mak. 1911.
, ----- --—------4-—-—--—-------------,
Rossi COMB
RIIODB IsLÄND Its-DI
Iowa Poultry Yard strsth
Frost egg production
Hggg for hatt-hing
sk1.25 kok 15; 82.00 kok so;
8300 kok 5o; s5.00 kok 100.
» Christian Paul-oh
» Route 5, Dwight, Ill.
L
Tit Kousicmationszgave
Stormænd
af pastor Harald Jensen.
Læs Yanteldclsekgg Sprij ijg 40k»
DAleH LUTH PUBL. HOUSE. Blatt-. Nebe.
THE-VÄLVE PIPH
Er den ist«-sic- Patknt Pive forjynet such
autoumtifk Beutit sont tenjcr og af
Uuhsi Rkwth ruhn-er og lukkcrhvcr Gang
disk sum-g og bevirfer at innen Rog kommu
op i Øtuemu Demu- Lpsiudrlie har bcvist
at Nikotincn fka Tobakken og Væpskm im
Mundon kan ad
stillcs og opfamch
i iasrfttldte paten
terede Beholdere.
og ingen Nikotin
katciitdaandes, og
Bædftcn fra Mun·
den aldrig komme
i Ver-sing med
Tobqkken, fom der
ior altid er m os
taki um«-S ! ". F
Bund-«- ognt.p .
spat sporns.
ten fast mtso t-.««. I
op«agcs op. ww
res, ivm gmr u: :..« san
alud nydeks en ten II ves
imagendc Pioc Todes-:
Sendcs coeralt i Ame
rita og Kanada portoirtc,
oq thö ikke tilfredsftcllende.
d Piben tllba e o De
lckaa mbage en t th
par udlagt MQIM
Stab for widest »
Fabriketeö tun af: h
The Valve smokin
908 Statt Streehäakineiye Wiss-.
eisig. co.,j