.8Iaicskeretx««.
I Wiss Nyhedss og Qplyzi
ningsblad for det danfke Falk
i A m e r ik a,
avitpet as
VANUH LlTTlL PUBL. RODER
slsir. Repr.
.Vssceken« udgm book Tirsvag og Istedag
Pris pr. Aargaug
WJotenede States U. 50 Udlandet IT. 00
Bladet Murg i Forstud.
Destilling, Betaling, Rhcessewmndsing og
ander angaaenve Vlabet adressmk
DANRH LUTH. PUBL. HOUSB,
Blatt, Nebr
Redaktsn A. M. Anders-m
Alle Bidtag Ost »Dansteten«s Jndbom
sihaudlinger, -..)tresvonbancet og Ansste
sf enhver Iri, bedez adtesfetetr
A. M. Anders-n, Nimr, New.
Euren-d m izlkir l’0.-n.thcså as second
elass matten "
Advertimng imm- mesae known upon
Osapljcauoa
J Tilfclde al Utegelmæösiqhedek veb
Nobtaaelien bedes man klage til det stedlige
Vogt-wich Skulde det ikle hialpe, del-es
maa henvende sig til ,,Dansleren«s
Zone-n
Naat ksæserne verwendet sig til Fou, der
amttekechlavet,enten so- at kphe hoc dem
ellet for at faa Oplysning am det avekterede,
liebes Te alt-d omtale, m De Oaa Inn-risse
mentet ( dette Glas-. Der vsl vare nl gen
flqu Nym.
Tet norske Missionsselskabss Sekte
tcer, Past. L. Dahle, tiltræder ifølge
«.Krifteliat Ugeblad« i denne Maa
ned en Jnfpektionsrejfe til Selska
bets Missionsmarfi Kinn. Arbei
det derude er kun 8 Aar gammelt,
men Selfkabet findet det nødvendigt
og nyttigt at foretage en Reife alle
rede nu.
Den kinesiske Regerinq siges at
være under det Jndtryk, at det Ultisj
matum, som Czarens Regering for-»
leden udstedte, fkyldes en hemmelin
Forftaaelse mellem Russland og Jass
pan, sont gaar nd paa at skille Kina
af med en Del af sit Landomraadei
Den kinesifke Regering er nahen-.
bart ikke ukendt med, hvilke Tanker, I
der kan skjules bag diplomatiske"
Trufter. l
Tanskeren er fremdeles oveklæsset, I
saa den ikke ser sig i Stand til strakög
ai give Plads for alle de Jndsensl
della-, Korrespondancer og andre Ar
titler. Tom modtages· Den Interes-«i
se for Bladet og dets Gernin«g, fom
dette tyder paa, glceder os, og vi
gar faa det bedste vi forftaar og for-I
want-—- ssger at give alt, hvad der
hat NyhedsinteressePlads saa fnart
Tom muligt, og andre Artikler faar
saa Lov at vente, til der gives Plads
for dem I
I
»The Luthemn« fvncs -1t nasse-:
lignende stinkt rette Brod finde-Z
det umuliat stmks at benytte alle de«
Jndsendelser, der fendes det. J den«
Anledning bemcerker det, at de man
ge Jndfendelfer er et qlædeligt Tegn L
paa, at Interessen for Kirken ogI
dens Nrbejde csr i Tiltagende J flerek
Aar er uanmodede Artikler ikke
strømmet saa rigelig ind til Vladetss
Kontor. Dette gælder da Iæklig Ti
den mellem Jul on Paasfe og Taa
under SynodesSessionerne Bladet
kluger over, at det hat for lidt
Spalten-m
Luthekanerne i Canada. Der-um«
fkriver ovennævnte Blad bl. a.:
a.: Tænk blot — en Heer af 80,0s)0
Lutheranere indvandkende til Cana
da aarliqt Og tænk videre —
100,000 konfitmerede Lutheranere
i veftre Canada alene, fom ikke er
indsamlet i Menigheder, og 300,000
Bsrn af tyske eller skandincwiskeFori
tell-Ich fom enten flet ikke bessger
nagen Kirke ellet Ssndagsfkole eller
ogsaa i betydeligt Antal findet Bei
til andre end luthetske Birken Her
a en vældig Omave for vor ameri
kqufbluthekste Kitt- at Me.
thlse hvad der for en TU- üben
MW i ,,Dmmwirke«, Wer
M Mimtssm M »Den sauste
MLMUUMUCUMWI
chllh M at Wde en
sanft Hjjskole det. Man md
Ost-, at der « haust W not
W »Willst-edit
«Æ M i W
Skale, som Post. B. Nordentoft «og
P. «P. Hokusle agier· at begynde i
den paatcenkte Koloni i Santa Bar
bara County ved Byen Los ORon
Vi omtalte for kort Tid siden, at
man hiemme i Norge ensker at fende
en officiel Repræfentant til de norsks
lutherfke Samfunds Aarsmøde her
til Sommer. Jdet »Folt·ebladet«,(
Frikirkens Organ, omtaler den Sag,
udtaler det en stasrk Misbilligelse af,
at Præfteforeningen i sitistiania i
»sin Zkrivelse den Sag angaaende
Gestandig talek om »Moderkitken«
»og »Dattcrkirken«. Bladet mener
»nemlig, at den nokskslutherske Kirke
Ti Amerika er en fuxdvokseu »Im-m
kirke«. Tet forekomtner os, at man
lige saa godt Hunde tale om en fulds
voksen Dritter-Knie
OM
Sabbat—Hvilcdag—
Helligdag.
Tet ladet ikke til, at ret manqe
hat Lyft til at folge Jenies Quint
dring til Diskussion angaaende Sab
bat eller Hviledag. Lad mig derfor
gøte en Begyndelfe. .
Jeg er nemlig enig med Jens om, ·
at en faglig Drøftelie af et Em
ne fom det nævnte er stittet til bau
de at fange Interessen o] til at
delcere
Der er vjftnok ogfaa blandt vort
Kirkefolk langtfra den Filarhed over;
Sabbatsbudet, sont ønfkeligt var. !
En anden Sag er det io «·aa, oin
vi er i Stand til at kafte Los overi
det
Lad mig begynde med en Pan-;
stand: Vi moa toge det tredie Bud·
lige iaa ordret ioin de andre, det«
itaar iblandt.
Men hvad staat der »san«-« Hoorles
des lasset du?
Jo, der staat-: .,.(ion1 Sabbatens
Dag i Hu, at du holder den hel
lig.« (2. Mos. ZU. 8).
Men nonet, der ital ihiikonimes,
man da absolut Viere forud for Bu
det om at ihutonnne det.
Dem er noget, iUm jen inneg,
der var oæket lagt altfor lidt Vægt
paa.
Særlig Adventiiterne tiar Lin-oder
— faa fynes det da -— at det zur
ientlige i det tkedie Bud er Nimmt
geler af den fyoende Tag til Ewi
ledan.
Dette er da foleklart en Vildsarel
fe. Skal den iiivende Ton wende-J
fom Hviledag, faa maa vi zum til
bage til Siebel-en i de iclsJ Tone
og Guds Hvile paa den innende Don
for at finde dens Jnditiitelsis.
Naar det hedder (2 Mos. As. Hi,
at Gud »hvilede pas den insende
Dag, derfor velfignede Dem-n Sab
batsdagen og helligede den,« iaa er
Guds Hvile efter Stabervasrket der
med lagt til Grund for Isalqet af
denne Dag.
Og hvad andet kunde der del ver
re —- eller hvad knnde stille-J oed
Siden deraf — at hvile Tanken i
oq at opbygges ved for Guds Falk
i den gamle Pagt end Guds herlige
Skabewætkf
Ekulde zsi twnke ima Mach der!
kunde stilles ved Siden demf, fans
muntre bot »Am-e Løfteme um denl
tilkunnnende Frelser for den faldnes
«
Slægt. I
Men san lænae disse Løfter eller
Forjrrttelser itfe nor indfriet, kunde
de ikke træde i Forgrunden for Ein-.
berværket, deriblandt Menneskets
Zkabelfe i Guds Billede
Ja, nu ser jeg, at jea næsten er
kommen ind paa Svørgsmaalet om
Tagen, fsr jeg vilde det, men
lud mis san fotfslge den Tause. I
Jøderne kunde ikke vælgc nogen
anden Dag end den fyvende; der kun
de ingen anden Tag ttæde i Sie-I
det for den fyvende, fst en vægtis
get-e Grund traadte i Fort-runden
for Stabelfen.
Men om vi ingen anden Grund
havde for Forandring of Hviledas
gen end et saadant Rcesonement, fau
vat det et Vovestykke at foretnge den. ;
Men hvad siger ikke Jesus: »Seid
baten blev til for Mennestets Skyld
og ikke Mennefket for Summen-:
Styld Derfor et Mennessefsnnen
Heere Man over Sabbaten « CMar «
2, 27——28.)
Dermed et da sagt klart og ty-«
W, at der med »anefkefin-;
Ist-« VI M »Umefkets Chyde
kunde kndtmde en Forundrinq. l
VI Mit M den Om- do
Und Mode ei hu We m det
.-»—--·«--- --. —- »L—
der var »faare godt«, med Paafkes
morgen, da Jesus som Sejrvinder
over Sond, Død og Djævel stod
iblandt ine Disciple og sagde: »Fred
være med edcr!« s
Ser du saa ikke, at »for Meutre
fkets Skyld« træder den Dag, indtili
Tagenes Ende vil minde om den
faldne Stabnings Genoprettelse, i:
Fomrundson ou minde om Oet, der
bestandig vil Uasre Kilden til Glæde
og Forfmag paa den evige, salige
Hvilef
Og dermed er vi jo flet ikke gaaet
det tredic Bud for mer, som intet
sier om Tagen, men byder at ihn
komme og helligholde den.1
Og som det er med Degen, faci-l
ledesis er det til Dcls ogsaa med
Hvilm Det er ikke paa Hvilem Vu
dct Immer Vægten.
Selve Budet siger ikke et Ord om
Hoile, kun am at ihulommc Hvilei’
dmisn ist« at holde den hellig.
Mcsn bagisfter indslasrpcss det, at
baade Metmesker og Atbejdsdyr skal
lmila d. v. s. litimes den almindeligcs
Hverdagsgerning til Side. Og sau-I
dan Hvile er jo en nødvendig For-J
udsætning for at kunne helligholdc
Tagen. 7
At Jsderne ikke fslte sig absolut
bundne til at hvile, det set yi jo ai,
treu-I Jesus dragesr frism, idct han
staat-, at de dkager Otfe og Ilsen
ou of Grauen ellcr leder dcsm ud til
Band paa Sabbatsdagm
Eitbliak sog Hviledag betyder eetl
on dcst sammt-, og Budct om Hviles
gælder efter min Forstaaelfe Krisis
ne akkurat lige saa godt, fom den«
gjaldt Jødrrne -
Den, der
inindelige sverdagsgernina til Side
am Sondagem han kan ilte adlydis
Budcst at tisiinnis Lstsilisdagisn i Hn
for M Ewide dkn hclllq.
Misn sein-:- viser jo Ved sit Els
ismmsl at Menncssicst ikte ital værcs
Elancs itf Hniledagcstt Vi maa ikle,
qlenmiis at Mennesstvt ikkcs bit-v til·
for Sabbatens Skvld, mcn Sabbatisn
sisr llcismicfkctis Elnld i
Tcst i: isn ftor Mut-s Velf iqnelsek
in Inn im Stabningensts Begtmdel «
se bar qivcst oö en Hviledaq. at viT
mai-i 1);s,ili-, s«oa :s-i kan faa Lei
1iiwsd til at lnslliglmldc Tagen vcd
at erdxxbe oc- i NudS Stabelsess,l
Frelsesi og Helliggørelsesværl ogj
« : m iid til. ,at gøke Vel«. l
Tist var iaa blot et lille Jndlæg,!
is,s. san. er disk Jlnlcsdning for andre
til ixt tagc sat. Emnet hat rig An-.
xsiidchis i «i:1ist, det gaslder baadej
«
»in ilisn Da Helligholdelim l
Il. M. Anderer. z
- « ———M——
Tit min gudlsfe Beut
IV
s aske N iels Holml
Tot er tin-dvendigt at citere mcre
ai dit Brev til mig. Siden jeg fidft
strich lia- det næsten overvceldet mig
nicsd Sorg at tænke paa den Frem
tid, der iaa uundgaaeligt m aa aabs
ne sig for alle de Tufinder af Men
nestebjtty lom levet ·deres Liv paa
den Ltgm .,Jeg er min egen Her-»
re.« l
, Eunkuh Penge mmme Penge,«
iiacr Bedrogercn til en. ,Terveds
Mike-r du førft din egen Hei-re oa kan
gsre alt, hvad du vil.« Den arme
bedtaqne Mund griber til med des-i
ge Hænder. ,,The almighty Bello-«
iyidcsr hele hans Zjæl. Ærlighcd og
Umkigbed bliver inden ret længe
Ord, der ifke merk1 findes i bans
Leksikon, og han hat kun et niedli
dcsnde Zkuldertræk tilovers for den
»Toöie«, der dcister fig til at nævne
iliqe Ord i hans Ncerhed.
Sau komme-.- da hans sidste Tag
Guldet ejer hele hans Hierie Ven
fkab og Kærlighed hat haus. guldbes
flaaede Sttvlehcele for længe sitzen,
nedtmmpet. Gud kender han tun af«
Lærebogem fom han hat glemt —
dens Jndhold var jo desuden ikke no
get for hamFattigere end den fattiqste
Tigger ligger han der og har, ann-»
delig talt, ikke det, hvortil hcm kaut
hælde sit Hoved. Forladt og elendig«
dir han, og hans Liv er —- fvtspildt.
Er det ille i Sandhed taugt NielZJ
»Der er Ære, Bersmmelse og
Folkegunst«, siger han til en anden
»Snak bate Tosfetne efter Mundenz .
faa kommer hole Heriigheden af
jig ieth Ja, Stallen grtber til
ined Beq tring, sælger iin werde-»
visning,b wer hul og tom iom eg«
Meer-, meu lever bog hsjt paa Dau
retues W, m Staaltaler og
cum-, iudtil deem W Sind
stiftek fom Havets leger, faar en
ny Helt at raabe Hut-ca for. Läge
saa hurtigt som hans Stiel-ne steg
op, lige faa brat gaar den ned i
Forglemmclsens Lethostrøm og un
vaagner han op til Birkelighedem
forladt, förgræmmet, skændig for
vendt og sveget for den lovede Lon.
Mon du aldkig hat set ham Niels,
disfe duknakkcde, sokgrckintnede af
dunkede Zierde-den der er hundre
dc Range merk ynkclige at 5e end
Jcmw paa Baroncns MøddingP Er
det ikke skændigt, Niels2
Her or Vellyst og Utugt, her er
Lager-l og Brændevin, og her er
den hele Skare as alt, hvad der høs
rcr til Fiødcts Syst, alt, bvad der
forgiftck baade Ele og Legeme ou
forpesier Hjmnnene med Gemenhed,
Illaakied og ("s«sruioinl)ed. Naar iaa
digsie forgiftede Beegre er reimt-til
Bunde-L oq tun Vwrmen er tilbage:
en ruineret Stakkel oa et gdelagt
Hjem - -- fo, lad mig ikke glemmer
et er endnu tilbage, den sorfærdelige
Virteligljed iom alle kan ie, selo
uden Dicle af vLIenkik beens »Genz
Hamen-'s at Sind biemiøaer FasdreL
nes’ Snnd paa Vol-neue i tkedie pa
fjerde Led — Mel-T Nie!s, bunt-»
ikal vi da finde Ord, stcrrke not ogi
indtrængende not, til, mens oer end- s
nu er Tid, at raabe et mægtiqt
Vaero til alle de Menneikeberm lwis
Balgsprog er: »Jeq er min eqenc
Heu-Mk
Runde vi nu ikke »fre- Sand
paa noget af al denne Elendighed,«
lynes jeg at here dig sige »Der
get en iaa tung i Sindet at røre
for meget op i alt dette«. Ak, Melis
der bar alle Tage vceret nok as vils
liae Wendel- -«— oaiaa Prasitehænden
ja hele Kirkelamfund, dessværre —
til ,.at itrø Sand paa«, nasrmeft es
ter Melodien: »He-r er faa defligt
i denne Zkov; for her er ilet inan
Revere« Men det er Forkæderi tnod
ham, der leerte Lydiqlied ai det
lian led, og iom lsleo lndiq indtil
Todesn, ja, til Tode-n vaa et For
liryderlors«
Eller mener du, at dette Not-s,
fom im netop hole Tiden hat fig
tet vaa at føre dia hen til, Niels,
fkulde pro-disk »Str- Sand paa«?
Lad as nu taqe hinanden i Hgandem
sont da vi var Nabobørn og fulgtes
ad til Skole, let-re Meis. Vi gaar
ilke til Lundby Skale, men til Kor
lets Stole. Bl fætter as ilke paa
Vavnehøi, som vi laa tidt gforde
dengang, men vi vil sætte as somi
Brodre paa Golqathas Hof ved Kor
fets Fod og lade Guds Aand lære
os, livad dette Kot-s Prædiker.
»Don er faatet for vore Overtrasi
deller og knuft for vore Misgernins
ger«. For vote Overtrcedelser ag«
Misgerninger hænger han der, ly-·
dtg lndtil Boden. Hsrer du,l
MelSY For min og din Skyld.,
Aldrig, aldrlg hat der fta nogen
Ptædikestol lydt laa hiertegribende,
laa meldqu saa folgerige Praktike
ner, som de to om Forbakmelse og
Lydighed, der nu i nitten hun
drede Aar har tonet ud over den
faldne Jord fka Korlet paa Golaai
tha.
«Ter er Lin for et Vlil ucm det
blsdende Lam.« Bette er den førfte
Dældiqe Prasdilen Fold nsc dine
Hemden tære Nil-LI- gansle stille
lom et Born og bed: Herrc Jesus,
du, lom gsr dsve batendr. aalm dogl
mit Drin at feg kan hørc denne
Prwdiken.« J samme- ØjeliliL du
bører den brister alle Traslllsbaand
dims Evnchr ,,tastes i Saht-U og
du staat der vom et sketsi Gut-swan
med cst mnmdrpt Fmdcslkria paa hine«
Last-et !
mut- give dig as ikøkc dxskmp Pks -- «
diken fnart, Nielsl Men Tlnl :-.-zk
blivc dia til evia Frclfch nma n
ikke gaa fm Kot-let udksn at lmre Ist
vældige Parka, Tom lyder der-m
til dem, der siger: »Im er min egen «
W. an du tænke dia noget
were oprsrende, iormasteljgt oqj
gudsbefpottende end bette, om et«
Mennefke kunde fidde paa Galan-«
that Hsj med den Kaiserin-da til
W lydige Frelser for Øle og
lynge not lau fkejdigt til Melodi
,,Fuglen sit Øie lukker«, »Jeg er
min egen Herre; ieg gsr kun, hvad
ieg vil«?
Nei, set-. Mel-, lud os tun til
staa det ·lige ud: Set i Lys as Gol
gatha et Ulydighed det rene Bank-M
og lærer vi ill- Lydtghed der, lærek
vi den alt-rig. Det var her, Bern
hard af clairvaut sah, da han lang
Ak, nu filer jeg til fulde
Hiertes Haardhed, HiertetMuldel
Hvad udsprang af digfe Fielde,
Nat-net vætdt, til at gengælde,
Frelsermand, din sjcrrlighed2
Det var atter her, der engaan
fad en kær lille frelst Sjæl hjemme
1 Danmark og sang —- paa en Gang
faa inderlig lykkelig over Ftelsen oq
don san dybt bedrøvetdver Ulydigi
beden, den forbandede lllydigbed —:
Se, der hkenger han, den tret-ei
O, min Sond, minSynd, minSynd!
Den fort-ander nu fkal verre;
Jesu Blod bar saadan Fynd
Mnattc un Gud vclsigne dia, kas
rc Miets! Nu maa du vente et lille
Vren til i ,.«Lanskeren«, min trete
J»Tanster". Eaa er jeg « i hvert
Fald fokeløbia -- - fcrrdig med, hvad
jeg hat at jige dig i denne Heilige
Sag.
Din Ven —e.
Daneville, N. Dak» Marts 1911.
Den dunste Kittes Koloni
pqa Veftkystcn.
nonciteen for Onrettelfen as en
noloni naa Vestknften med Paftor
Nregersen oq Prof. Hornsnld af den
danste nirfe fom Ledere, bar intet
let Alt-beide at udføre Fern sikrede
de fig zwberet til et Ztyfke Land
ved Laytonoille, Nord for SanFrans
cis-co, cal. Bette Land visfte iiq at
være ubrugbart. Nu har Fiomiteen
købt noqet over 8,0(i0 Arke-Z Land
i Santa Ynezdalem Santa Barbnra
Co» End for Jan Froneisco, og ef
tet hvad Mcend meddeler som er
kendt der paa Egnen er dette Pola
not ogsaa uheldiqt scerlig Paa Grund
af, at Tele us Lavlandet overfvøms
mei-, og Hoflandet nasses nd ved de
ndldsonmce Negnestni. der l?q Em
brnd lyjemsføqer den Tel af Landet
I Negntiden At dette forhulder sia
fauledes visek folgende Meddelelse
fra et pnalideligt Blad sm Veftkys
neu.
Santo Mitlan si. Mart-T
Voldsomme Risqnftrømme mme med
Zanta Aue-Wahn hnr giort mmcn
Stabe de fidfte Tage Sitz-fromm
ger fka dette Distrikt meddssier. at
nassten 15 Tommer Neun er fal
den i de fire Tage fide-n i Leut-aus«
Santa Ynezfloden hat været poa
Flodhøjdc for flere Dage oa er ikke
til at passe-re poa Grund af, at tke
Bkoet er skyllet bort mellem ijis
ota og Las Crucesx ikke enaanq
Sau Manns-Veer kan befrei-des,
jaa den engste Munde at naa Santa
Barbara poa er at gute den lange
Onmej ad Santa Maria«
—-.·.-i.-—--.
Bogautneldelfr.
Hans Nikcfen Hat-ge og hnnö Sam
tid. -- Et Tidsbillede fra am
kring Aar IFWL af Bifkop A.Chr.
Bang Z. Qvlag Ined Vilkedet ng
Focfimilkn Flriftiania oq cis-bon
havn Uns-, Gyldcndalfke Vogt-an
del —--— Not-disk Forlag. Pkis BL.
Som man vil fe, or det ikkv her
et nyt Jst-ist as den bekendte Bistop
i Christiania, vi bar for os, nten
et not Oplaa of et as hanc Unn
dontsardejder. som bar en Lang on
betndninasfnld Lobebane ban s7g.
Bogen udkom førfte Gang s Stut
ningen af 1874 i et Oplaq pna
nnnn Efsetnplarer, der udsolgtes i
Labet nf nogle Maoneder. 2. Op
lag faa Lyfet i 1875 oq blen ligeles
des udfolqt i forholdsvis kurt Tib.
Z. Oplag, sont udkotnmer ifølge ind
uwngisndc Opfordringer. er ledfas
net nf en Nække smnkko Billeder og
i dist bescs ndstnret paa fætlig til
talendis illkaade oq forfynet med en
ndmcvrkct Nonne-liste. J en Fortale
nedkendes den gamle Biskop sig det
Grundfyn paa Hat-ge og dennes
Livsqerning, fotn han fremfatte i
dette sit Ungdomsarbejdr. Bogen er
derive i det væfentlige tun et Optwk
as de tidligere Udgaver. Jeg ricde
med disse Liniet gerne baade gtre
opmækkfom pac- og anbefale dem
smukke og mgtige Skrift of en as
de meft begavede kirkehtftorsske
Forfattere i nyeke Tid —- cig Halle
det mange Lesere ogsaa blandt os.
Det man verfor viere i sin Orden,
at jeq dvæler lidt nætmere ved Bo
gen.
I
1. Bogen er first og feennnest en
Biogkqsi qf den mærkelige norike
Bandes-n fra Tnne i Smaalenene,
ihm uddmmetse tic sin Gkkniug
sont Missionær med Mund og Pen,
ibans Virkfomhed paa de fokskellige
TOmmader og paa de forskellige Eg
ne i Not-ge og Danmnrk i den for
boldsvis korte Tid, det blev givet
bam at virke. Som den, der kelv
er fremgaaet aj den norske Bande
ftand vg i sin Ungdom kommen til
bevidst Liv i End gennem den reli
sgisie Bei-stelle hat Forfatieten na
turligvis iærlige Betingelier for at
.knnne swtte iia ind i en sit-mitei
zfom Hauses. Og sont den, der i sin
sførfie Prassietid fik iin Vikkiomhed
ipaa Entw, hvok den bangt-sie Be
-vnsqelie bnnde ini dnbe Spor, bar
lmn haft tin Leiliaiicd til at sirtte
iin i Venasneliens Historie ira dens
tidliafte Tid oq hast Anledninn til
perfonliq at iale med en Dei of dem,
tioin perfonlig bande oniqcmet Hau
m-. s
2. Oq disie iinss Forudnrtninner
inn- Inrfattercn gjort Vrna as paa
sen inadan Monde, at hans Vog alle
Taae nil nasre et Kildesirift naar
stømsksnmolet er ocn Sanges Liv csg
fden Bemnelfe, iotn bar iin Nod i
·i)nni:i Virtsonihed. As og til knnde
man anicn at Bogen bavde vcrret
inap san fnld ai Detailler ungaan
de Ganges nmnqe schier from on til
bage meilem de mangc foriiellige
Siedet-, nagst som eqenilig iun en
Notdmand san interesfere sia for.
Men Vogt-n er jo ogiao norik, Tire
vet af tin Nordmand, om en norsk
kirkelig Veoasnelsa ndkommen i Nor
ge, faa den Linde vel egentlig ikke
·være anderledes, naar man twnker
:ii,1 ont Men en Masse Arbejde Tig
ger bog denne store Von
Os. ean Woman m H. R Sange,
.Ekildritm nf lmns Lin ou «I.1rs«lnne
de Personliabed lwkI.I-r Bogen de«
rette Bank zum de ««J--» Sonedvunsb
tIr,dI-1I smksz flsxrfe Il.II·nEt«I med
den Onsidi.1)edlI-. ernst, Ton-. er en
Ltetinknln Ior III I"IOI« Lkirffombed i
en lsessisIIII klimmka nII Tom var en
Jequ dmde ns s«nIII-.1.s« lldvilling
on de LiIIsmIIIdj:kI.-dI-I·, bonI-under
lImI Inkmttc isjrte Ter hat tun Uns
ret fnn MITIId i Tirifli QIrfe med
smms kamt Linde IIl It danle vib
III-, IiIle IjndI m lide MIII lmn Am
lmr nnsret sna ndIIIImII laa rene on
i bedfte For-stand enfoldige, nxen der
for heller kun fan, hvis personline
Odtmden on jævne Tale bar haft
en faa fwnqende Mant fIJIII lInns.
Men derfor er oglna hnns Biogkafi
et smIIkt Bidraq til Menneskets si
ftoricn soIII inqen vil fortryde at as
re Vetendtfkab med, tkods det itke
llicht fremmede, ogfaa ved denne
istokslnaede Person, som er en Fel
ne at den Jndskrænkning, der hat
xsin Nod i den nIenneIkeliqe Syndigi
hed
i -.t Qq denne Storhed hos Hauae
fremtrwder ikte minde naar man
nr ham ftaoende midt i tin Tid, en
ten det lno er mellem hans Tilhæns
Ynere eller hnns Modftandere, baade
de ftoke og de finan. Hvok er de alle
zdoq nnderliq fmaa ved Siden as
«ham! Hvor tcenker. taler on hand
«ler de doq smaat alle fammenl Oq »
denne dekes Lidenhed vifer Mod
standerne ilte mindst dekved, at de
enefte Vaaben, de fornmat at bru
qe imod ham og den Jld, han tend
te, var — den raa Magts —- tot
like at sige Bvldz Der er innen
Tvivl onI, at H. N. Hquae er Not
nes sterste Mund i fin Tid, ja, dets
fu«-sie aandeliqe Kraft. Og uden
det var dem bleven fvinnnel blandt
fIne Ttlhængeke oq segnet under
Zden Modstand, der msdte hom, og
sonI scerlig maatte qaa en Mond som
bam haardt ttl Hin-te — og den
Jgtk ham haardt til Hiertr.
l - II
IMen Vom-n er ikke blot en Bio
jgrafi of Haus«-. Den er maaske end
Joq fnldt faa nteqet en Apologi. et
lForsvar for ham og hans Virkfotns
bed og Leere og det tilmed Halle
IStykker —- Dg den kunde maaske
sikke saa godt væte bleven anbot M
Tligheden hat nemliq baade en vid
sFavn og et starpt Sværd, og beg
ge disse gn- den Brug as til Bedste
l,for stn Gewand Oq er der veget
jBogen like lægqer Skjul paa, san
«ek det dens Foksattets stote Kækllgs
The-d og Beundrinq for Hause-, den
"ofte misfokstaaede og vrangt ftems
tsttllede Bauge, Tom fecv en Mond
Efom Professor Stenersen (dtd 1880
»He fulde fotstod at stotte. Mise
vel forekommet det mig, at For-fut