Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 10, 1911)
.8Iaicskeretx««. I Wiss Nyhedss og Qplyzi ningsblad for det danfke Falk i A m e r ik a, avitpet as VANUH LlTTlL PUBL. RODER slsir. Repr. .Vssceken« udgm book Tirsvag og Istedag Pris pr. Aargaug WJotenede States U. 50 Udlandet IT. 00 Bladet Murg i Forstud. Destilling, Betaling, Rhcessewmndsing og ander angaaenve Vlabet adressmk DANRH LUTH. PUBL. HOUSB, Blatt, Nebr Redaktsn A. M. Anders-m Alle Bidtag Ost »Dansteten«s Jndbom sihaudlinger, -..)tresvonbancet og Ansste sf enhver Iri, bedez adtesfetetr A. M. Anders-n, Nimr, New. Euren-d m izlkir l’0.-n.thcså as second elass matten " Advertimng imm- mesae known upon Osapljcauoa J Tilfclde al Utegelmæösiqhedek veb Nobtaaelien bedes man klage til det stedlige Vogt-wich Skulde det ikle hialpe, del-es maa henvende sig til ,,Dansleren«s Zone-n Naat ksæserne verwendet sig til Fou, der amttekechlavet,enten so- at kphe hoc dem ellet for at faa Oplysning am det avekterede, liebes Te alt-d omtale, m De Oaa Inn-risse mentet ( dette Glas-. Der vsl vare nl gen flqu Nym. Tet norske Missionsselskabss Sekte tcer, Past. L. Dahle, tiltræder ifølge «.Krifteliat Ugeblad« i denne Maa ned en Jnfpektionsrejfe til Selska bets Missionsmarfi Kinn. Arbei det derude er kun 8 Aar gammelt, men Selfkabet findet det nødvendigt og nyttigt at foretage en Reife alle rede nu. Den kinesiske Regerinq siges at være under det Jndtryk, at det Ultisj matum, som Czarens Regering for-» leden udstedte, fkyldes en hemmelin Forftaaelse mellem Russland og Jass pan, sont gaar nd paa at skille Kina af med en Del af sit Landomraadei Den kinesifke Regering er nahen-. bart ikke ukendt med, hvilke Tanker, I der kan skjules bag diplomatiske" Trufter. l Tanskeren er fremdeles oveklæsset, I saa den ikke ser sig i Stand til strakög ai give Plads for alle de Jndsensl della-, Korrespondancer og andre Ar titler. Tom modtages· Den Interes-«i se for Bladet og dets Gernin«g, fom dette tyder paa, glceder os, og vi gar faa det bedste vi forftaar og for-I want-—- ssger at give alt, hvad der hat NyhedsinteressePlads saa fnart Tom muligt, og andre Artikler faar saa Lov at vente, til der gives Plads for dem I I »The Luthemn« fvncs -1t nasse-: lignende stinkt rette Brod finde-Z det umuliat stmks at benytte alle de« Jndsendelser, der fendes det. J den« Anledning bemcerker det, at de man ge Jndfendelfer er et qlædeligt Tegn L paa, at Interessen for Kirken ogI dens Nrbejde csr i Tiltagende J flerek Aar er uanmodede Artikler ikke strømmet saa rigelig ind til Vladetss Kontor. Dette gælder da Iæklig Ti den mellem Jul on Paasfe og Taa under SynodesSessionerne Bladet kluger over, at det hat for lidt Spalten-m Luthekanerne i Canada. Der-um« fkriver ovennævnte Blad bl. a.: a.: Tænk blot — en Heer af 80,0s)0 Lutheranere indvandkende til Cana da aarliqt Og tænk videre — 100,000 konfitmerede Lutheranere i veftre Canada alene, fom ikke er indsamlet i Menigheder, og 300,000 Bsrn af tyske eller skandincwiskeFori tell-Ich fom enten flet ikke bessger nagen Kirke ellet Ssndagsfkole eller ogsaa i betydeligt Antal findet Bei til andre end luthetske Birken Her a en vældig Omave for vor ameri kqufbluthekste Kitt- at Me. thlse hvad der for en TU- üben MW i ,,Dmmwirke«, Wer M Mimtssm M »Den sauste MLMUUMUCUMWI chllh M at Wde en sanft Hjjskole det. Man md Ost-, at der « haust W not W »Willst-edit «Æ M i W Skale, som Post. B. Nordentoft «og P. «P. Hokusle agier· at begynde i den paatcenkte Koloni i Santa Bar bara County ved Byen Los ORon Vi omtalte for kort Tid siden, at man hiemme i Norge ensker at fende en officiel Repræfentant til de norsks lutherfke Samfunds Aarsmøde her til Sommer. Jdet »Folt·ebladet«,( Frikirkens Organ, omtaler den Sag, udtaler det en stasrk Misbilligelse af, at Præfteforeningen i sitistiania i »sin Zkrivelse den Sag angaaende Gestandig talek om »Moderkitken« »og »Dattcrkirken«. Bladet mener »nemlig, at den nokskslutherske Kirke Ti Amerika er en fuxdvokseu »Im-m kirke«. Tet forekomtner os, at man lige saa godt Hunde tale om en fulds voksen Dritter-Knie OM Sabbat—Hvilcdag— Helligdag. Tet ladet ikke til, at ret manqe hat Lyft til at folge Jenies Quint dring til Diskussion angaaende Sab bat eller Hviledag. Lad mig derfor gøte en Begyndelfe. . Jeg er nemlig enig med Jens om, · at en faglig Drøftelie af et Em ne fom det nævnte er stittet til bau de at fange Interessen o] til at delcere Der er vjftnok ogfaa blandt vort Kirkefolk langtfra den Filarhed over; Sabbatsbudet, sont ønfkeligt var. ! En anden Sag er det io «·aa, oin vi er i Stand til at kafte Los overi det Lad mig begynde med en Pan-; stand: Vi moa toge det tredie Bud· lige iaa ordret ioin de andre, det« itaar iblandt. Men hvad staat der »san«-« Hoorles des lasset du? Jo, der staat-: .,.(ion1 Sabbatens Dag i Hu, at du holder den hel lig.« (2. Mos. ZU. 8). Men nonet, der ital ihiikonimes, man da absolut Viere forud for Bu det om at ihutonnne det. Dem er noget, iUm jen inneg, der var oæket lagt altfor lidt Vægt paa. Særlig Adventiiterne tiar Lin-oder — faa fynes det da -— at det zur ientlige i det tkedie Bud er Nimmt geler af den fyoende Tag til Ewi ledan. Dette er da foleklart en Vildsarel fe. Skal den iiivende Ton wende-J fom Hviledag, faa maa vi zum til bage til Siebel-en i de iclsJ Tone og Guds Hvile paa den innende Don for at finde dens Jnditiitelsis. Naar det hedder (2 Mos. As. Hi, at Gud »hvilede pas den insende Dag, derfor velfignede Dem-n Sab batsdagen og helligede den,« iaa er Guds Hvile efter Stabervasrket der med lagt til Grund for Isalqet af denne Dag. Og hvad andet kunde der del ver re —- eller hvad knnde stille-J oed Siden deraf — at hvile Tanken i oq at opbygges ved for Guds Falk i den gamle Pagt end Guds herlige Skabewætkf Ekulde zsi twnke ima Mach der! kunde stilles ved Siden demf, fans muntre bot »Am-e Løfteme um denl tilkunnnende Frelser for den faldnes « Slægt. I Men san lænae disse Løfter eller Forjrrttelser itfe nor indfriet, kunde de ikke træde i Forgrunden for Ein-. berværket, deriblandt Menneskets Zkabelfe i Guds Billede Ja, nu ser jeg, at jea næsten er kommen ind paa Svørgsmaalet om Tagen, fsr jeg vilde det, men lud mis san fotfslge den Tause. I Jøderne kunde ikke vælgc nogen anden Dag end den fyvende; der kun de ingen anden Tag ttæde i Sie-I det for den fyvende, fst en vægtis get-e Grund traadte i Fort-runden for Stabelfen. Men om vi ingen anden Grund havde for Forandring of Hviledas gen end et saadant Rcesonement, fau vat det et Vovestykke at foretnge den. ; Men hvad siger ikke Jesus: »Seid baten blev til for Mennestets Skyld og ikke Mennefket for Summen-: Styld Derfor et Mennessefsnnen Heere Man over Sabbaten « CMar « 2, 27——28.) Dermed et da sagt klart og ty-« W, at der med »anefkefin-; Ist-« VI M »Umefkets Chyde kunde kndtmde en Forundrinq. l VI Mit M den Om- do Und Mode ei hu We m det .-»—--·«--- --. —- »L— der var »faare godt«, med Paafkes morgen, da Jesus som Sejrvinder over Sond, Død og Djævel stod iblandt ine Disciple og sagde: »Fred være med edcr!« s Ser du saa ikke, at »for Meutre fkets Skyld« træder den Dag, indtili Tagenes Ende vil minde om den faldne Stabnings Genoprettelse, i: Fomrundson ou minde om Oet, der bestandig vil Uasre Kilden til Glæde og Forfmag paa den evige, salige Hvilef Og dermed er vi jo flet ikke gaaet det tredic Bud for mer, som intet sier om Tagen, men byder at ihn komme og helligholde den.1 Og som det er med Degen, faci-l ledesis er det til Dcls ogsaa med Hvilm Det er ikke paa Hvilem Vu dct Immer Vægten. Selve Budet siger ikke et Ord om Hoile, kun am at ihulommc Hvilei’ dmisn ist« at holde den hellig. Mcsn bagisfter indslasrpcss det, at baade Metmesker og Atbejdsdyr skal lmila d. v. s. litimes den almindeligcs Hverdagsgerning til Side. Og sau-I dan Hvile er jo en nødvendig For-J udsætning for at kunne helligholdc Tagen. 7 At Jsderne ikke fslte sig absolut bundne til at hvile, det set yi jo ai, treu-I Jesus dragesr frism, idct han staat-, at de dkager Otfe og Ilsen ou of Grauen ellcr leder dcsm ud til Band paa Sabbatsdagm Eitbliak sog Hviledag betyder eetl on dcst sammt-, og Budct om Hviles gælder efter min Forstaaelfe Krisis ne akkurat lige saa godt, fom den« gjaldt Jødrrne - Den, der inindelige sverdagsgernina til Side am Sondagem han kan ilte adlydis Budcst at tisiinnis Lstsilisdagisn i Hn for M Ewide dkn hclllq. Misn sein-:- viser jo Ved sit Els ismmsl at Menncssicst ikte ital værcs Elancs itf Hniledagcstt Vi maa ikle, qlenmiis at Mennesstvt ikkcs bit-v til· for Sabbatens Skvld, mcn Sabbatisn sisr llcismicfkctis Elnld i Tcst i: isn ftor Mut-s Velf iqnelsek in Inn im Stabningensts Begtmdel « se bar qivcst oö en Hviledaq. at viT mai-i 1);s,ili-, s«oa :s-i kan faa Lei 1iiwsd til at lnslliglmldc Tagen vcd at erdxxbe oc- i NudS Stabelsess,l Frelsesi og Helliggørelsesværl ogj « : m iid til. ,at gøke Vel«. l Tist var iaa blot et lille Jndlæg,! is,s. san. er disk Jlnlcsdning for andre til ixt tagc sat. Emnet hat rig An-. xsiidchis i «i:1ist, det gaslder baadej « »in ilisn Da Helligholdelim l Il. M. Anderer. z - « ———M—— Tit min gudlsfe Beut IV s aske N iels Holml Tot er tin-dvendigt at citere mcre ai dit Brev til mig. Siden jeg fidft strich lia- det næsten overvceldet mig nicsd Sorg at tænke paa den Frem tid, der iaa uundgaaeligt m aa aabs ne sig for alle de Tufinder af Men nestebjtty lom levet ·deres Liv paa den Ltgm .,Jeg er min egen Her-» re.« l , Eunkuh Penge mmme Penge,« iiacr Bedrogercn til en. ,Terveds Mike-r du førft din egen Hei-re oa kan gsre alt, hvad du vil.« Den arme bedtaqne Mund griber til med des-i ge Hænder. ,,The almighty Bello-« iyidcsr hele hans Zjæl. Ærlighcd og Umkigbed bliver inden ret længe Ord, der ifke merk1 findes i bans Leksikon, og han hat kun et niedli dcsnde Zkuldertræk tilovers for den »Toöie«, der dcister fig til at nævne iliqe Ord i hans Ncerhed. Sau komme-.- da hans sidste Tag Guldet ejer hele hans Hierie Ven fkab og Kærlighed hat haus. guldbes flaaede Sttvlehcele for længe sitzen, nedtmmpet. Gud kender han tun af« Lærebogem fom han hat glemt — dens Jndhold var jo desuden ikke no get for hamFattigere end den fattiqste Tigger ligger han der og har, ann-» delig talt, ikke det, hvortil hcm kaut hælde sit Hoved. Forladt og elendig« dir han, og hans Liv er —- fvtspildt. Er det ille i Sandhed taugt NielZJ »Der er Ære, Bersmmelse og Folkegunst«, siger han til en anden »Snak bate Tosfetne efter Mundenz . faa kommer hole Heriigheden af jig ieth Ja, Stallen grtber til ined Beq tring, sælger iin werde-» visning,b wer hul og tom iom eg« Meer-, meu lever bog hsjt paa Dau retues W, m Staaltaler og cum-, iudtil deem W Sind stiftek fom Havets leger, faar en ny Helt at raabe Hut-ca for. Läge saa hurtigt som hans Stiel-ne steg op, lige faa brat gaar den ned i Forglemmclsens Lethostrøm og un vaagner han op til Birkelighedem forladt, förgræmmet, skændig for vendt og sveget for den lovede Lon. Mon du aldkig hat set ham Niels, disfe duknakkcde, sokgrckintnede af dunkede Zierde-den der er hundre dc Range merk ynkclige at 5e end Jcmw paa Baroncns MøddingP Er det ikke skændigt, Niels2 Her or Vellyst og Utugt, her er Lager-l og Brændevin, og her er den hele Skare as alt, hvad der høs rcr til Fiødcts Syst, alt, bvad der forgiftck baade Ele og Legeme ou forpesier Hjmnnene med Gemenhed, Illaakied og ("s«sruioinl)ed. Naar iaa digsie forgiftede Beegre er reimt-til Bunde-L oq tun Vwrmen er tilbage: en ruineret Stakkel oa et gdelagt Hjem - -- fo, lad mig ikke glemmer et er endnu tilbage, den sorfærdelige Virteligljed iom alle kan ie, selo uden Dicle af vLIenkik beens »Genz Hamen-'s at Sind biemiøaer FasdreL nes’ Snnd paa Vol-neue i tkedie pa fjerde Led — Mel-T Nie!s, bunt-» ikal vi da finde Ord, stcrrke not ogi indtrængende not, til, mens oer end- s nu er Tid, at raabe et mægtiqt Vaero til alle de Menneikeberm lwis Balgsprog er: »Jeq er min eqenc Heu-Mk Runde vi nu ikke »fre- Sand paa noget af al denne Elendighed,« lynes jeg at here dig sige »Der get en iaa tung i Sindet at røre for meget op i alt dette«. Ak, Melis der bar alle Tage vceret nok as vils liae Wendel- -«— oaiaa Prasitehænden ja hele Kirkelamfund, dessværre — til ,.at itrø Sand paa«, nasrmeft es ter Melodien: »He-r er faa defligt i denne Zkov; for her er ilet inan Revere« Men det er Forkæderi tnod ham, der leerte Lydiqlied ai det lian led, og iom lsleo lndiq indtil Todesn, ja, til Tode-n vaa et For liryderlors« Eller mener du, at dette Not-s, fom im netop hole Tiden hat fig tet vaa at føre dia hen til, Niels, fkulde pro-disk »Str- Sand paa«? Lad as nu taqe hinanden i Hgandem sont da vi var Nabobørn og fulgtes ad til Skole, let-re Meis. Vi gaar ilke til Lundby Skale, men til Kor lets Stole. Bl fætter as ilke paa Vavnehøi, som vi laa tidt gforde dengang, men vi vil sætte as somi Brodre paa Golqathas Hof ved Kor fets Fod og lade Guds Aand lære os, livad dette Kot-s Prædiker. »Don er faatet for vore Overtrasi deller og knuft for vore Misgernins ger«. For vote Overtrcedelser ag« Misgerninger hænger han der, ly-· dtg lndtil Boden. Hsrer du,l MelSY For min og din Skyld., Aldrig, aldrlg hat der fta nogen Ptædikestol lydt laa hiertegribende, laa meldqu saa folgerige Praktike ner, som de to om Forbakmelse og Lydighed, der nu i nitten hun drede Aar har tonet ud over den faldne Jord fka Korlet paa Golaai tha. «Ter er Lin for et Vlil ucm det blsdende Lam.« Bette er den førfte Dældiqe Prasdilen Fold nsc dine Hemden tære Nil-LI- gansle stille lom et Born og bed: Herrc Jesus, du, lom gsr dsve batendr. aalm dogl mit Drin at feg kan hørc denne Prwdiken.« J samme- ØjeliliL du bører den brister alle Traslllsbaand dims Evnchr ,,tastes i Saht-U og du staat der vom et sketsi Gut-swan med cst mnmdrpt Fmdcslkria paa hine« Last-et ! mut- give dig as ikøkc dxskmp Pks -- « diken fnart, Nielsl Men Tlnl :-.-zk blivc dia til evia Frclfch nma n ikke gaa fm Kot-let udksn at lmre Ist vældige Parka, Tom lyder der-m til dem, der siger: »Im er min egen « W. an du tænke dia noget were oprsrende, iormasteljgt oqj gudsbefpottende end bette, om et« Mennefke kunde fidde paa Galan-« that Hsj med den Kaiserin-da til W lydige Frelser for Øle og lynge not lau fkejdigt til Melodi ,,Fuglen sit Øie lukker«, »Jeg er min egen Herre; ieg gsr kun, hvad ieg vil«? Nei, set-. Mel-, lud os tun til staa det ·lige ud: Set i Lys as Gol gatha et Ulydighed det rene Bank-M og lærer vi ill- Lydtghed der, lærek vi den alt-rig. Det var her, Bern hard af clairvaut sah, da han lang Ak, nu filer jeg til fulde Hiertes Haardhed, HiertetMuldel Hvad udsprang af digfe Fielde, Nat-net vætdt, til at gengælde, Frelsermand, din sjcrrlighed2 Det var atter her, der engaan fad en kær lille frelst Sjæl hjemme 1 Danmark og sang —- paa en Gang faa inderlig lykkelig over Ftelsen oq don san dybt bedrøvetdver Ulydigi beden, den forbandede lllydigbed —: Se, der hkenger han, den tret-ei O, min Sond, minSynd, minSynd! Den fort-ander nu fkal verre; Jesu Blod bar saadan Fynd Mnattc un Gud vclsigne dia, kas rc Miets! Nu maa du vente et lille Vren til i ,.«Lanskeren«, min trete J»Tanster". Eaa er jeg « i hvert Fald fokeløbia -- - fcrrdig med, hvad jeg hat at jige dig i denne Heilige Sag. Din Ven —e. Daneville, N. Dak» Marts 1911. Den dunste Kittes Koloni pqa Veftkystcn. nonciteen for Onrettelfen as en noloni naa Vestknften med Paftor Nregersen oq Prof. Hornsnld af den danste nirfe fom Ledere, bar intet let Alt-beide at udføre Fern sikrede de fig zwberet til et Ztyfke Land ved Laytonoille, Nord for SanFrans cis-co, cal. Bette Land visfte iiq at være ubrugbart. Nu har Fiomiteen købt noqet over 8,0(i0 Arke-Z Land i Santa Ynezdalem Santa Barbnra Co» End for Jan Froneisco, og ef tet hvad Mcend meddeler som er kendt der paa Egnen er dette Pola not ogsaa uheldiqt scerlig Paa Grund af, at Tele us Lavlandet overfvøms mei-, og Hoflandet nasses nd ved de ndldsonmce Negnestni. der l?q Em brnd lyjemsføqer den Tel af Landet I Negntiden At dette forhulder sia fauledes visek folgende Meddelelse fra et pnalideligt Blad sm Veftkys neu. Santo Mitlan si. Mart-T Voldsomme Risqnftrømme mme med Zanta Aue-Wahn hnr giort mmcn Stabe de fidfte Tage Sitz-fromm ger fka dette Distrikt meddssier. at nassten 15 Tommer Neun er fal den i de fire Tage fide-n i Leut-aus« Santa Ynezfloden hat været poa Flodhøjdc for flere Dage oa er ikke til at passe-re poa Grund af, at tke Bkoet er skyllet bort mellem ijis ota og Las Crucesx ikke enaanq Sau Manns-Veer kan befrei-des, jaa den engste Munde at naa Santa Barbara poa er at gute den lange Onmej ad Santa Maria« —-.·.-i.-—--. Bogautneldelfr. Hans Nikcfen Hat-ge og hnnö Sam tid. -- Et Tidsbillede fra am kring Aar IFWL af Bifkop A.Chr. Bang Z. Qvlag Ined Vilkedet ng Focfimilkn Flriftiania oq cis-bon havn Uns-, Gyldcndalfke Vogt-an del —--— Not-disk Forlag. Pkis BL. Som man vil fe, or det ikkv her et nyt Jst-ist as den bekendte Bistop i Christiania, vi bar for os, nten et not Oplaa of et as hanc Unn dontsardejder. som bar en Lang on betndninasfnld Lobebane ban s7g. Bogen udkom førfte Gang s Stut ningen af 1874 i et Oplaq pna nnnn Efsetnplarer, der udsolgtes i Labet nf nogle Maoneder. 2. Op lag faa Lyfet i 1875 oq blen ligeles des udfolqt i forholdsvis kurt Tib. Z. Oplag, sont udkotnmer ifølge ind uwngisndc Opfordringer. er ledfas net nf en Nække smnkko Billeder og i dist bescs ndstnret paa fætlig til talendis illkaade oq forfynet med en ndmcvrkct Nonne-liste. J en Fortale nedkendes den gamle Biskop sig det Grundfyn paa Hat-ge og dennes Livsqerning, fotn han fremfatte i dette sit Ungdomsarbejdr. Bogen er derive i det væfentlige tun et Optwk as de tidligere Udgaver. Jeg ricde med disse Liniet gerne baade gtre opmækkfom pac- og anbefale dem smukke og mgtige Skrift of en as de meft begavede kirkehtftorsske Forfattere i nyeke Tid —- cig Halle det mange Lesere ogsaa blandt os. Det man verfor viere i sin Orden, at jeq dvæler lidt nætmere ved Bo gen. I 1. Bogen er first og feennnest en Biogkqsi qf den mærkelige norike Bandes-n fra Tnne i Smaalenene, ihm uddmmetse tic sin Gkkniug sont Missionær med Mund og Pen, ibans Virkfomhed paa de fokskellige TOmmader og paa de forskellige Eg ne i Not-ge og Danmnrk i den for boldsvis korte Tid, det blev givet bam at virke. Som den, der kelv er fremgaaet aj den norske Bande ftand vg i sin Ungdom kommen til bevidst Liv i End gennem den reli sgisie Bei-stelle hat Forfatieten na turligvis iærlige Betingelier for at .knnne swtte iia ind i en sit-mitei zfom Hauses. Og sont den, der i sin sførfie Prassietid fik iin Vikkiomhed ipaa Entw, hvok den bangt-sie Be -vnsqelie bnnde ini dnbe Spor, bar lmn haft tin Leiliaiicd til at sirtte iin i Venasneliens Historie ira dens tidliafte Tid oq hast Anledninn til perfonliq at iale med en Dei of dem, tioin perfonlig bande oniqcmet Hau m-. s 2. Oq disie iinss Forudnrtninner inn- Inrfattercn gjort Vrna as paa sen inadan Monde, at hans Vog alle Taae nil nasre et Kildesirift naar stømsksnmolet er ocn Sanges Liv csg fden Bemnelfe, iotn bar iin Nod i ·i)nni:i Virtsonihed. As og til knnde man anicn at Bogen bavde vcrret inap san fnld ai Detailler ungaan de Ganges nmnqe schier from on til bage meilem de mangc foriiellige Siedet-, nagst som eqenilig iun en Notdmand san interesfere sia for. Men Vogt-n er jo ogiao norik, Tire vet af tin Nordmand, om en norsk kirkelig Veoasnelsa ndkommen i Nor ge, faa den Linde vel egentlig ikke ·være anderledes, naar man twnker :ii,1 ont Men en Masse Arbejde Tig ger bog denne store Von Os. ean Woman m H. R Sange, .Ekildritm nf lmns Lin ou «I.1rs«lnne de Personliabed lwkI.I-r Bogen de« rette Bank zum de ««J--» Sonedvunsb tIr,dI-1I smksz flsxrfe Il.II·nEt«I med den Onsidi.1)edlI-. ernst, Ton-. er en Ltetinknln Ior III I"IOI« Lkirffombed i en lsessisIIII klimmka nII Tom var en Jequ dmde ns s«nIII-.1.s« lldvilling on de LiIIsmIIIdj:kI.-dI-I·, bonI-under lImI Inkmttc isjrte Ter hat tun Uns ret fnn MITIId i Tirifli QIrfe med smms kamt Linde IIl It danle vib III-, IiIle IjndI m lide MIII lmn Am lmr nnsret sna ndIIIImII laa rene on i bedfte For-stand enfoldige, nxen der for heller kun fan, hvis personline Odtmden on jævne Tale bar haft en faa fwnqende Mant fIJIII lInns. Men derfor er oglna hnns Biogkafi et smIIkt Bidraq til Menneskets si ftoricn soIII inqen vil fortryde at as re Vetendtfkab med, tkods det itke llicht fremmede, ogfaa ved denne istokslnaede Person, som er en Fel ne at den Jndskrænkning, der hat xsin Nod i den nIenneIkeliqe Syndigi hed i -.t Qq denne Storhed hos Hauae fremtrwder ikte minde naar man nr ham ftaoende midt i tin Tid, en ten det lno er mellem hans Tilhæns Ynere eller hnns Modftandere, baade de ftoke og de finan. Hvok er de alle zdoq nnderliq fmaa ved Siden as «ham! Hvor tcenker. taler on hand «ler de doq smaat alle fammenl Oq » denne dekes Lidenhed vifer Mod standerne ilte mindst dekved, at de enefte Vaaben, de fornmat at bru qe imod ham og den Jld, han tend te, var — den raa Magts —- tot like at sige Bvldz Der er innen Tvivl onI, at H. N. Hquae er Not nes sterste Mund i fin Tid, ja, dets fu«-sie aandeliqe Kraft. Og uden det var dem bleven fvinnnel blandt fIne Ttlhængeke oq segnet under Zden Modstand, der msdte hom, og sonI scerlig maatte qaa en Mond som bam haardt ttl Hin-te — og den Jgtk ham haardt til Hiertr. l - II IMen Vom-n er ikke blot en Bio jgrafi of Haus«-. Den er maaske end Joq fnldt faa nteqet en Apologi. et lForsvar for ham og hans Virkfotns bed og Leere og det tilmed Halle IStykker —- Dg den kunde maaske sikke saa godt væte bleven anbot M Tligheden hat nemliq baade en vid sFavn og et starpt Sværd, og beg ge disse gn- den Brug as til Bedste l,for stn Gewand Oq er der veget jBogen like lægqer Skjul paa, san «ek det dens Foksattets stote Kækllgs The-d og Beundrinq for Hause-, den "ofte misfokstaaede og vrangt ftems tsttllede Bauge, Tom fecv en Mond Efom Professor Stenersen (dtd 1880 »He fulde fotstod at stotte. Mise vel forekommet det mig, at For-fut
