g
kTakuemmelighed og Lytke.
Jeg ttaf en Kone med en rynfet Bande-,
Bag furet Kinder sad den hvide Lok.
Den en Haand bar paa en Mælkekande,
Den anden slutted om en Hessclstot
Oun lod sig ej of Trængslen overmande,
Skønt hun of Modgang havde faaet not;
Dei skimted frem af Talen, fotn jeg horte,
Jmens vor Fod os hen ad Vejen forte.
Nu er jeg gammel. og min Ryg er bøjet,
Jeg fik min Del af Sorge-r og Bejvast
Naar paa Guds Forelser jeg fæster Øjet,
Da Tiger de: jeg hat en Feder kam —
Og meget, som hat glasdet og fornøjet,
Hat Gud fra Tag til Tag tildelt mig her.
Om mine trange Kaar jeg maa udbkyde:
Gud lod mig meget godt og skønt tilflyde.
Der var en Tib, det Var for Aar tilbage,
Da var det anderledes med mig sat.
Der lød ej Lovsang, men kun Knur og Klage,
Jeg følte mig faa ensom og forladt.
Da vilde ingen Glæde rigtig smage,
Jeg syntes, at mit Lin var idel Not.
Det er forbi, den marke Tid fit Ende,
Da ret jeg lærte Frelseren at kende.
Jeg friftes endnu stundom til det samme,
Men bøjer hurtig fra den Vej omkring,
Vegynder paa en Takt-eben at stamme,
Jeg takker for de mange, mange Ting
Og da maa Knur og Klage staa tilskamme
Mod Lyfets Nige faar min chel et Zving
Og hvad der var i Vejen rent jeg glemte,
Da Takkebønnen ret mit Hierte ftemte
En Lekse lærte mig den gamle Kvinde,
En Lærdom, fom jeg siden ej hat glemt:
Din tabte Glæde kan i Tat du finde, —
Naar Hiertet ret til Takkebøu er ftemt
Hvad hicelper det, am di end sidder inde
Med Gods og Guld, naar -öjertet er beklemt,
Da ikke Tak- men Klage-sang vi Tonne-L
Thi Hjettet spger blandt de gyldne Ewigen
Men førft i Takken ret Vi Gauen ejcr
Og faar af den den hele fulde Gavn.
Taknemlig Hjekte Ded, hvad Gauen vejer.
Med Takken tager Glæden os i Form
Vort Barnekaar til Dels iig detom dreier,
Kan tet vi fige Tal i Jefu Navn.
Som kcere Børn vi bar vor kære Fader «
Vi helt os paa hans Kærlighed for-ladet
»Ist hver en Ting, vi har at tlage over,
Vi hundred Ting at takke for jo hat«
Var Konens Ord. Kan hænde nagen vover
Paa det benægtende at give Svar?
J mangen Sle Taknemligheden fover,
Naar Takkens Plads Begcerligheden ta’er.
Og da vil Hiertet al sin Tid begære, —
Det stadig taabert mete, mete, merel
Jeg dette SpsrgsmaaL Lceser. vil solt-ere.
Thi tog as Herren vi Gods som Len·
Mod hundred Tak kun een vor Klage ere,
Staat disse to som Hundred imod een2 —
Hvis en maa hinsi, kan der folge flere,
Vi er til Knur og Klage sjælden sen’.
Gid Klagen drukne maa i Takkens leger.
Og skjule sig med alt, hvad Havet dslger
J. C. Gundesen.
Dr. Motten Luther
Ussle Mochi-d is Title
If P. S. Bis.
—
(Fortsat.)
Vi lommer nn tilbngo til Linker Tom om Jakob-J
Bren Tet, der lmr :«iist fig at Urm- Fonthnstninqen for
drum-, er for Luther-J Vedfnmmpndcs on ofter lmnsks Lock
bevisning2 Den hellige Elrlfts oq den tidligste Fiirleizi
Bidnesbnrd Luther er altsna ingen Scheren der hol
der sig til Skriftem som om den nat falden ned fro
himlen til hom. »den ved at Stristen er kommen fro
Sud, men gennetn Kisten Kirken san ikke lave Striften
ellet nogen Troesartikkel Inen den kan nidne og hat
vidnet om Skriftm hvad der er Strift og hvad der ikke
er Skrift fra Begyndelsen Her Lan kun være Tale om den
Eldste Kitte; hvad den senkte Kirke bar gjort og be
stemt, fom kommer i Strid hermed, stammer ikke fra
Erken, men fra dennes Fordærvelse Men han er hel
ler ingen atomiftifk Kritikket, der gaar ud fra, at forud
for ham et Øde og Tomhed, medcns Lyset blev til i og
sted hom; der lætter sin egen kritiske Bevidsthed baade i
Kristi. Kirkens og Skriftens Sted. Men han er en Re
formator, der ikke bringet noget nyt uden det, som var
ska Begyndelien Thi tun den can bringe den rette
Hort-fremle som ved sig i den rette Forbindelle med det
Isk var fra Begyndelfen. Der-for er Pavekirken den
IM- Forlættelfer af den kristne Kiefe, og Kritikken er
Ost unmlige Fotspg paa at danne en ny Begyndelse af
U, fom Use krm begyndeö mete, fordi det et beqyndt oq
Mai indtil denne Dag.
Um ieg ovenlot geniaqne Gange hat beugt Ub
Met »Skriftens Bidneibyrd,« san heb-ver det vift en
WFokklarWF thi det kunde jo le ud til, at Lu
sspmdtnMmäekunbrugteenDel cf Will
mandenDelihlelmedJaahanisinDomknn
M of III subjsetlve swidfthed eller Billet-r
hed havde den et Centrum, et Hierin og vilde man spor
ge Luther, hvad dette Striftens Hier-te hed, saa vilde han
soare: Kristus og Frelsen ved Troen paa
hom, euer, om man hellere vil: Retfoerdiggørelfen ved
Troen, hvilket er det famme fom Retfccrdiggskelsen ved
Kriftus. Og i dette Ievende Centrum levede og aandess
de, arbejdede og tæmpede Luther, faa det mærkes ind
til denne Tag, ligesom det mcerkcdcss paa den dragende
Magt, han udøoede pna alle, da han levede. »Troens
Analogi«, Tom man kalder det, vor for Luther det sam
me fom »Skriftcns Analogi«, dcns lebende Overensi
ftemmelse med fig scln Og det er denne levende Oder
enöstemmelsc, han sama-r for Jakobs Brevs Vedkommens
de on da dette Brev ikke er i Ooerensstemmelfe med
Zkriften, er det heller ikfe en Dcl af Skriften Den
sent-re skirkes Tom i denne Sag, man fan lyde hvordan
den vil.
·- f
Efter at sen synledes efter min Mening har gjokt
Rede for, hockte-des det hænger samtnen med Luther-J
Tom om Jakobs Bren, og dermed i Virkeligheden for
det nieste af hvad man kaldek Luther-:- Bibelkritik, fkal
jeg uforbeholdent udtale, at efter min Overbevisning tog
Luther fejl i fin Tom over Jakob-:- Bren. Ter er ikke,
som han merkte, nogen virkelig Uooerensftemmelfe mellem
Rom. 4, 2—3 og Jakobs Z, 23, ligefaa lidt som der er
Uonerensftemmelse mellem 1 Mos. 15, 6 og 1 Mos. 22.
Ligesaa lidt som Paulus er i Uovekensftemmelse med
sig selv, naar han i Rom. Z, 28 lærer, at Mennefket ret
færdiggøresis ved Troen uden Lonan Wrningetz og s
Gal. 5, si, at den Tro, iom retfcerdignør er, fra en an
den Zide set, virksom i Kærlighed Cller Tom den Hei-re
Jesus er i Uovckensstemmelfe med sig felv, naar han i
L u ka s 1 8, 1 4 leerer om den skjulte Retfærdiggørelse
og i M oth. 1 L, 3 7 om den anbenbare Men jeg skal
ika her forfølge denne Sng viderc, da den for saa vidt
ikke er til Behandling hor, hvor der ikke handle-I om min
men om Luthcks Tom.
Ill. Luther og den nyete Bibclkritik.
»Lu! Natur eller Rande-, oni Fornnft eller Raben
baring: Um Nuds Okd er et anotomisl Pmsmrat for den
funercene illennejleaand eller om Mennesleannden skal
nære et smr for det indem-ne Nuds Ord, det nor Cog ers
Spørgsmaalet.«
Tr. W. Wunng Tie Lehre von der Plziopnenszs
tie — Side 173.
B ib e l k r i t i l« lan forslaos paa to Wander, nenli
lig: den Kritik, sont Bibelen ndøoer eller ogsaa den
Kritik, sont Llildelen er Gensmnd for. Tot er degoaskre
nu dienen alcnindelig knn at tosnke paa og tale om Bi
bellritjl i den sidfte Betyd11i1m. Det er efter min Me
ning absolut galt. Guds Riges Udbredelfe og Bestaaen
fkyldes den Kritik, som Bibelen hat ndøoet og udøoer j
Hierterne rundt omkring paa Jokdem og i den For
stand tan stristi Kikke ikle vcere uden Bibelkritik og In
sker ikke at være det. Derimod er det mig ilke belendt,
at de Mcend, som har gjort det til der-es Opgave at
kritisere Bibelen, hat givet noget nceoneucerdigt Bidrag
til enten Guds Riges Udbredelse eller dets Vestaaen
Det er jo en belendt Sag, at den, som idelig skal smede
fine Vaaben om, faar ikle nagen Tid til at beuge dem
mod Fjenden. Og det synes, fom otn de, der kritisere Bi- !
belen, i en meget betænkelig Grad hat glernt at det Dort
den« der skulde kritifere dem. Og paa den anden Side!
synes det, at de Menneskek, der for Alvor hat følt sigl
som Genitand for Vibelens Kritik, hat faaet noget helf
andet at tænke paa end at lritisere Bibelen. Men det
er vist ogsaa saadan, at et Mennesle kritiserer Guds Okd,j
indtil han faar leert at lade sig kritisere af det. Jegl
fer, at Professor Ammundsen hat taget til Motiv over:
en af sine Artiklet i »Den unge Luther« folgende Ord
af siirkehistorileren N. Schm: »Bei natutlige Mennes
fke er født Katolik.« — Jeg trot, at man med lige Haus
stor, om ikke med sttrre Ret kunde sige: det naturligeI
Menneske er fsdt Bibelkritiker. Men det natur-läge1
Mennefle er i Fslge Sktiften det, som ikke har Guds
Aand, lige meget hvad det lau for Reiten har.
Jdet jeg nu skulde tale om Luther og den moderneI
Bibelkritik, maa jeg henholde mig til enkelte Hoveds
punkter. Zorn det fsrfte af disse fkal jeg da nævne det
te: sont jeg skal tillade mig at andern-kege
Rtlse Luther er den Selig-nnd den eqentliqe For
fattee sf SW
Saaledes Tiger den unge Luther i 1522: »:U?enin"«fe-z
lasse dndler Di ifke af den Grund, at Mennefker har »Ja-Its
dem, men fordi de er Lsgne og Gudsbespottelfer imodI
Ekriften, der, okn den end er Tirevet af Mennesket, dqu
ikke er af Mennefken men of Gud« fWalch 19, 621 I. !
Ligeledes sagde den unge Luther til fine Kloster
brødre i fin Udlæggelse as Z. Mosehog (fra 1523—25):(
»Nam· nu paa denne Maade Profeterne lærte noget ansj
det, saa hat Herren aabenbaret dem netop dette, liges
fom Moses, eller som Peter figer, at de er inspirerede
of den Heilige-and at de kunde tate« (Walch 3, 1410).
Verfor kaldek Luther ogsaa Bibelen »Guds Skrift«, »den1»
Heiligude Zog-c sauledes Hm i sit verdigc SkkiktI
mod Eradmus i 1525 (Wa1ch ts, 1773(. !
Og fom den unge Luther talte om Skriften, sagte-!
(
des ogfaa den gamle.
Til S a l m e 40, 8—9 siget Luther: Monden talet «
som om han ikke vidste as nogen enden Log-da dog el
lees Werden er fuld of dem-wen alene om denne Bog,
den heilige Its-ist Tom tun bliver meget lidt læft i Ver
den. Gan maa felv lcefe den for Ane, om den skal for
staai . . . .« (Balch 9, 1774). »Den er den OelligaandH
Bog, nemliq den helliqe SkriftJ deri maa man spge og
finde WI« («I. SEND Jeg kunde fylde en ille liden
Bog med liqnende Udtalelser as Luther baade om det
samle oq nye testcmenie Dog, det lieh-ve- ikke
GMMJ
= Kreta fst og nu.
Fotedtag af Prof. Sveud OstedaL Ei
Forfsg paa at vække Interesse
for slkkta has det ameri
kansfe Falk.
Følgende er delvis Gengioelser ef
ter »Folkebladet« af etForedrag, som
Prof. Oftcdal holdt paa gmsit i dcn
qrasste Kkrke i Minneapolis en Søni
dug i Februar. Omsjgten var itke
alt-no i sorte Trask at fremftille Kre,
tnis masrtclige Historie for de herum
tende Grækcke, fom med al deres
Ojertcnarme ochgejstring for-km
tos fulde Befriclsc og Forenång mcd
tot fri Mrætenland, Zog næppe alle
er staer i Historim men fmrlig for
Pan Grundlag af diese Wtoriskc
Fsendsgerninger at oedtams .«.-n Rast
sc Beslutningcr - s ogfaa stummen
de uf Prof. Of«tedal og indeholdendo
et Opraab til det amerikanjkc Folk
og særlig til den amerikanske Press
scs om a: opiage Zagen for Kreta
for derigennem at freutbrixue i det
tc Land for den uretfcrrdigt behandi
lede og holtcmodigc »Z« en offentlig
Mening Tom mulixwis oqsaa kunde
faa sin Jndflydelse i Europa.
Her folget-. saa et Eammendmzx
saf Fokedtaget:
) Jlf alle de mellemiolleliae llrct
zfaskdigheder. iom bar uasret ernst ag
Jenes swrliat mod de mindre for
lvarsdygtige Nationen træder lan
fke den lenesie Vehandling af Kreta
frem i det grellefle Ly-3. Thi dette
lille quelle Land indtaaer en gan
sle iasreaen Stillan Tet er Eu
ropasz ferne on asldite .(mltiirftat on
bar iaaledeiki iamnien nied det surii
ge Grastenland ydet jllenneiteljeden
ubereqncliae Tjeiieiter. Tets lange
Historie, detis Sidelfer og heltemodi
ae Farivar ior Frilied og Fallerei
qjotdc det saasandt fortient til alle
ciniliierede Falls Zympati oa Zteti
te.
Den lille Biergø er Vistnok lim»
Mil lang, men paa sine Steder ikke
over 10 a 12 Mil bred og bar
nasime Haku-n Ejnde ljnit ineaet nier»
end en wart Million Jndbvgaeresz
Jkke deftomindte er denne L« Moder-.
til hele Europas vKultur.
Te fein-sie lldgrauninger isaa Kre
ta hat revolutioneret Oldtidens Hi-.
storie on fort denne Zs historiste
Kultur imsiten los-« Aar tilbaae i
Tiden Minos-»s, Kreta-S ftore Lan-»
anver- ioni indtil for nyligt af Vi-«
denikaben blev betragtet som en My
we on et Eventyr, trwdet nu frem
i Forstningens Lys sont en historisc;
Personliglzed af vidtræklxnde Betydi
ning. Tet vifer nu, at længe ist den
homeriske Tid udgil fra Kreta de
fskste Kulturimpulfer til grælktalens
de Stamme paa begge Sidet as
Ægæethavet Derigennem lagdes
Grundvolden til den epokegørende
graelke Kultur, hvorpaa hele Euro-«
pas og Amerikas Civiliiation et bog
get, og hvorfta de endnu for en ftot
Del maa heute aandelig Nmina.
Allekede det skulde bekettiae Kreta
til alle civilisekede Falls Sympati
og Stette, naar det tiltrænaes.
Men ilte mindre skitket til at vat
ke Opmækklomheid og Beundring er
det Faltntn at Kreta bar vwret i
Stand til at bevate fin qraeske Na
tionalitet under metændigheder og
gennem et Tidsrum hvori manae
Nationen store og fmaa, hat maati
tet ducke under on stundom aldeles
forlvinde fra Historien.
Kreta hat en Historie as over
3000 Aar. J dette Tidsrum bar
Verbensnmqter og andre fnsmmede
Natinner ffifteois underlagt siqØcsn
aennmn blodiae Oriac-, geniaaende
teduceket Befolkninaen til det hab-m
og ved Vanstyre og grusom Undrr
trykkelfe spat at udslette Ort-tem
af Folkenes Tal.
Men endnu den Tau i Taa
Kreta gut-It iom for IMM Aar Ei
den, qrcesk i Sprog og græfk i
Rand, og mer rede end nagen Sinde
at ofre alt for Friheden og for Gme
kerdommen. «
J omkrmg 1200 Aar var Kreta
first under rmnetsk, fiden under by
santinfk Herredsmme med Undtoqels
se as et Tit-Drum af halvandet Aar
«hnndrede, mellem 800 og 1000 ef
ter KristusJ da de fanatifke Akabete
sit Øen i sin Maat og ttuede med,
— hvad de apnsaaede blandt faa
mange andre Nationet —- at oprykke
med Nod baade Miendom og Falk
da sma. Dei eneste Spor estek
dem paa Kreta blev nosle fa- Ord!
inbblandet s det are-sie Spros. ’
Da Konstantinopel omtrent 1200
blev rrobrct af Korsfaterne og det
bysantinske Kejserdømme for en Tib»
suspenderet, faldt Kreta i sinkndernei
paa Venedig, sam under et site-hun
drcdaarigt Oerredømmc ajorde alt
hnad der· stod i deres Mast for at
tomaniiere den ulykkelige O. Tot
lyfkcdcs dem kun ved Siden af en
faknvet Uafhængighedstraim at vaski
ke- en fra Besten indftrømmende ftwrk
littenrr Satis. Kreta frembragte der
for i denne Tib, ved Siden af an
det, det ene store, originale græske
Digtvætk fra Middelalderen, Croto
ktitos, — et Verk, der baade hvad
Omfanq on diaterisk Værd angaar
ftnndom Tainftillcsss med Homeks Jl
lfade, og i alt Fald for Kretas Vods
kommende blev en virkclig Falke
(baq. Lq nagte-i den antaaelige For
Hamer Nann or italienfk, og bang-s
Islthamnina innime finde-s disk i
kdette Anforder cfter Mo Aar-s
Titaliensk Stnre ikke over 100 italien
zske pllcsr andre fremnmdv Ord. Tot
’er Grcrkerdommm fam one-minder
Idrt fromtncsdcs.
l Honimod 1700 faldt Kreta i Tyr
kisrnes Hasndksn lmnr det er torblevcst
tndtil for faa Aar fiden Tot var cst
oprørtsndcz arufvmt on fornedrende
Trasllmnzk Vefollninaen lchn hum
qen ind i en tiafladislia sianm im
alrncs for Ein Frilnsd nnsn nasaa for
lm frifmr Noliaian Uaatht en lwtni
drliq Tel« Tasrliat af Milvefallnitmen,«
blezs lnlkcst Omsr til Miilmmedanisss
men paa Pistinaplfo at at binle til!
at nndksrtmkke den-is Inaer stan
fkde anvcsn doa aldriav Til ansl
form-I Mmfomlnsder lom nn oqfcmf
Vrodcsrlanmens Nasdslev l
Da faa i 1R21 det belsc arnssfis
Falk reiste- fia til den fidfte fortnivsi
ledcs llasbwnaiqlwdstamv »und det;
tnrkichs Aaa, var vKreta i korreij
Nækkis oq drcv Tvrkerno nd ovemlti
fra Lan, nndtaam i de betreffede
Sterben !
Man da saa pndisliq Omøret kom,l
etter ti Arn-s frnatvlia Scmninq na.
Vlodl1ad, aq »Maaterncs« toa Zaqu
i tin Damit-L vandt lttraskenland Fri
bod: men alt, hoad Kreta fik sont
fin Del for alle tin Ovofrelfer out
alt sit Heltemod, var et bemet Fas
dreland, en Vefolknina rednceret til(
det balve oa et nyt Trwlleaaa, føth
under Æavpten, scnere atter tat-n·
under Tyrkiet. !
Jiden bar der ikte vmrrt Fred vaal
Kreta Frilnsdsflammen var tasndH
oa intet kunde llnkle den. Dpftana
bar fnlgt paa Opstand, oa Mann
paa Gang hat Skarevis af Kretete·
de lidste 70 Aar ofret alt, lwad der
var dem kmt, Liv oa Ejendom, ofte(
ogfaa Fædreland paa Frihedens Al-t
ter.
Det fri, men fattige Graskenland
maatte hver Gang modtage de stat
kelg Flnatninge lra Kreta, og hat
ydet utrolige Sammet- for at lin
dre der-es Nod og ftyrke der-es Mod. (
St ftedfe mer inderltgt Brodctbaand1
er den-ed knyttet melletn Kreta og
Gartenland De er mer og mer kam-(
met til at file sia som eet oa haft en I
ftærk gensidtg Indflydelfe paa hinan- l
den. Gartenland hat set hen til Kreis
ta med Veundrina oa Saal-, ag»
manqsoldiqe Kretere reanes nu«
braut-i Mkmrquds o» Gkækekdom-«
mens fremmefte Mænd. Kreta bar
let hen til Grækenlands fulde Fri
bed oq er blevet met oa mer bestemt
ogsaa poltttlk at forenei med Moder
taudet «·
Saa endelint, lot- nogle Aar lis·
den, lyttedeg det Kreta ganlke at af- .
koste anlemnaet: det blev tun iaen
i Nava. »Magterne« greb denne
Mann ind til Fordel for Kreta, oai
de laalaldte »belknttende Magter«,l
England-, Frnnttia, Italien ogNussf
land, indvilqede, Z, at en arti-ff
III-ins, Nimm udnwvntes til Sens:
Guyet-net og alle bnobede nu, atl
Fette var den sidfte kokte Akt for Op
naaelfen of det store Maul: fuld
Union med Moderlmdet l
J 1908 tunde Kreterne der-for tkke
vente beugen-. Øjebltkket syntes vel
valgt. J flere Nat hat-de Øen haft
et virkellgt Sellere ttods Tyrkietg
M paq Suverænltet De havde
bevlft for Ver-dem at de var i Stand»
at smke si» serv mev Sk-»somhed’
oq Maadehold. De 40,000 Mahoms
-danere paa Øen blev behandlede
med Hmlynsfnldhed og ttods alle
JTyrternes Jntrlgek lykkedes det tkte
et forwkke dette For-hold eller for
’stytre Order-en
s Sau tog Kreta-ne Sagen t ltn
egen Omb. Printguvernskea relig
CIl
usgh
leanser
cuts the grease
mrl Dust-HAEan
Enamelware.
Agatemawe Gfamiewaye
Ælnwjymwwæye Drva efc
BUT-»M- ii quirHy ancl ,1(Jgs«cm"c
Alls- nsmmtss itH Jisssislisrrtficins.
kornixiuns and Uns-N- v UIIHUL
scralx hing or jnjurinsj flu- surhm
Scmp(Issin1inglis:nsrs« a sticle Hm
that calclies more dikt.
Many other Use-s
and Full Eise-Zions on
Iarge ARE-Ema JO
nett-de Kollet vnlgtu :·c--d- alcktjndclig
Induktion-: sen itzksmmrdnfsc For
7k11nlin,1, kenne Mhittcdc cnftems
mth — de jaa nzikmxncdnztslr Re
umsspntantssr nudtcmnc -— Fort-ning
mcd (8’sr;rks.-::E.:::d m tilsatte en mis
ltsrtidi.x .)s«-«7-.-1«jnzk« sum ndffsrtcs alle
Adinitthim:iksskstil).1ndlinqcr i Koth
Geora as Grælcsnlands Nov-«
Jkke heller vifte «Magteme« siq
nldcch uvilliae til at axxekkende
Uniomsn, om Kreta kunde opretbol·
de Ordencn von Ten. J et Kommu
neque den 15. Oktober 1908 udtalte
de fig oqfaa officielt i Overmsftems
nie-Uc- btsrmed ou trat efterbaanden
sit Gendormeri tilbage fm Zen.
Nu i 1910 synes der at vaste
ftet et pludseljgt tun as diploma
tilke Jnteregler fortlarligt Omllaa
iMagteknes Holdning, dg Tenden
sen er nu umistendeligt den, at
næqte Union med Grækenlans, aner
kende Tyrkiets Suverænitet og sau
lesdes attet overaive Kreta til Tyr
kmuss Ang, til nye Kompe, nye Li
delfer og Blodqu
Saadan er i Kokthod Kretas
3000 aarige Historie-, og laut-an et
Ttlstanden »i Dag.
Professoren oplæste ssrst en lille
gribende Fortælling taraktetistisk for
Forholdene paa Kreta on forfattet
as en as Professorens Reimen Kre
teren Dambergis. Derpaa holdt hau
det lille Foredrag om Kreta, hvots
efiet Mentghedens Præst, Nev. Va
siadaksis sotelagde Forsamlingrn de
del-von anmdede Veslutninget.
Saovel Fortællingen som Fore
draget blev modtaget med leoende
Begeistring.
En interessant Asvekslinq i den
store RorIcmilinq srembraqte et lille
Kompagns »srivillsge« i der-es Kokees
og Mslitasrhuer, ordnede i ro Rast
ket t den smukce rummeligc Kitte.
De gennemgoar regelmæssige Mi
litærsvelser og er rede tsl naar paa
trævet, at osre mer end Beslutninger
og Penge for Kretas Frihed.
Pastor Vasidatjis s sin smpones
tende, pragtfulde grceske Pcestedtaat
taktede Professoren hierteligt bat-de
for hons Foredrag og for hanc op
rsgtige Interesse for Gartenland og
dets Frihedssag.
Der findet i Minneopolis oq St.
Paul soc nærvætende omkking s
600 Erwies-, hvoras hentmod 7s
Familien
Jndsendt as Kand. A. J. Das-m.
