« hats-stereo"
; is the
Unl) stl VVEEIU Y
? UANISII NZWSPAIIIFT
i IIhliShed in U.
; lk is owns-It lIy
?
»mi- UNITbII - NISII Ev.
I«I rn. I I ( «
is- I
HIIII s· piIlIlIsh J, v
Den Luth. Puble Isc,
til III Nein-. H
M
W «
's
Y ..t)«II-lteI-en"
n Dei eneste hauste Glas
i I.merika, der udqur
to sung
ons uqu
Isstzpkt IF
Als-« UND-c III-c FAM
Ikk si. »N- Erst-U
»U-- .
Ins-susp- muss-:
Hm pas konntest-Im
—.....«.-.,« -
bis-Awa
Nt". 2».
Bla: »Im-: Freitag um Ti» Matts 5911 « 2(—)-«vArkrgv
Tropper sendeS til
Grænfen.
Tut sauste Mobilifctiug, man hat
tcadt i Fredotid.
Tkn offixicllc Rappen augiver säm
prlthrn Zuelsc fom Gras-den.
Washington, D. C» 7. Worts-—
Teu mest udftratte Mobilisering af
Landtroppcr og Krigsstibe, som man
now-n Zinde hur tendt i dctte Land
i Frchsttix forcgaar for Tiden cftcr
Præsidentens Ordre. 20,000 Sol
dater ital mobiliseresz i Texas i
klcasrheden af den mexikanskc Gut-nich
Firl- Panscrikide er affendt im de
nurdlige Farnandc til Flaum-statio
ncn Gicantanamo, Culm, og Ztørites
delen af Ztillelmuöflaadcn lur faaet
Otdre til at funkle-I- visd me Pse
Dro 01 Inn Eidam Calif. 2,()()0
Nimmt-feildam- ilal Mu- Isiidlcsrtk
digt Oplmld i lsiuantmmnw i-.-:n dis
reszs Haut-Minuten
Officiclt lieddcr dest, at hole den
sie ttliodiliicrism lun lustydcsr Lan-l
ie, for at Liiiceret da Meiiikke Un
blioe vom til at arbede samtnen i
Seiten. Mcn mangc money der cr
qod Grund til at antago, at Mobi:
liiekinqcn link langt aluokligrre
Grund. »
Det Wes-, at den mexikanske Pras
iident Ziaz er saa aloorlig sog, at
der tun næres ringe- Haab om hans
Oelbredelsc Og de ainerilanike Jn
teresser i Mexico anilaas til 81,500,
000,000. Alle disie Futen-Hier er
crhvekvet under Diaz’s Styre, og i
hver iconcesiion er mexikanlke Em
bedsmasnd af det nuvcerende Regi
me interesseret Der er da god
Grund til at beitytte udenlandlk
Kapital Og twad der tundc has-j
de. hvis Tiaz dør, ellcr Opstandon
i Mexico ilulde vindc Freisigang,
det er ifte let at forudse. —- Det
paastaas i alle Departement-In at
den affendte Heerafdeling ingen Or
dre hat faaet til at gaa over Grcens
sen; men Udenriggdepartcmcsntet hat
iokbandlet med den nicricanske Re
gering desangaaetidc, og dennc Re
qering vil give de amerikanikc Trop
Per Tilladelie til at gaa over Garn
ien, dersom dette ikulde viie fig mid
vendiqt for at deitytte amerikanske
Interesin i Mexico.
Mexico City, 8. Murtsi s-- Ve
retnlngerne om, at United States
er i Fcrkd uns-d nt mobiliierc en Hast
ftyrtis lma giwuu Mond wd den
mcrimnslc Dimskiih inne-:- Elku at
imw han Tin; nd af LI-,1ergt.
Man tun Ein insdnunlizus Ellndslsrcs
tut i Gam- og synesitle at unsre
iurlm jug, jmn linn ifkslic Illustri
nc Eluldcnnrnx Tist iIicricanskaoll
tm intitiisrtid, at United States
or I Bonn-is- nnsd at Märkte missi
cnnik Territurituu unle Pi«i««cs«lnd of
at besinne milcrilanslv Interessen
List indrømmcis i Alciiilideli,xi)csd, at
den niexiconfkc Elle-gering iftis isr
stasrt nok til i Lasnndlsu at under
trykke Jnsurcltionen
Den merimnslis Udenrigsmiuiftek
mencn at klingt-ringen innen Grund
bar til at tviulc paa dkst amerikan
fke Udenrigsdepartements Erklnsrith
mu, at Fremlendelien af de 20,000
Zoldater til Grænsen lun betyder
Fett-welken Gan tror iklcn at der
for Tiden er Grund for United Sta
tes ellek nagen anden Magt til at
itride ind. Der er, san vidt han
ved, ikke tilfsjet amerikanfk Efeu
dom nagen Stude, og tagen Ameri
kaner har klaget over at have lidt
llret eller Overlalt
London, 8. Marts. — Meldinger
om Tilstanden i Mexico og Mobili
lering af amerikanfk Tropper ind
løb hertil i Gaar EftesrmiddagMors
genbladene drsfter Stillingen redak
tionelt. »Morning Pbst« finder"in
gen Grund til at betvivle, at Stor
britanien jo bar antydet til United
(
i
ftridrr imod omerikanske Traditio
ner ian staat det til dette Land at
States, at·da eurupæisi Judikcidseui
tage faadanne Horhoidsreqleu at;
anden Judikridcn bliver unødvendig.
Bindi-i Figur: ,,Tette iynes at owre
den logiikc Føigc af Monrois Doktri
neiiss sent-re Iliwikiiiig. Skuidc Uni
ted States finde siq beføjct til at
icndc ou »Ja-r ind i Mcrica staat
det nasppc i den miierikanske Re
gierian Mast at beqrænse Følgcr
ne af sin Jntervention, som efter
oi Zandiynliqlied man online et iintj
Kapitel i anicrifanik Historie
Canada stemmer for
Reciprocitet.
Smka R. :Uknrti:i. — Regt-rin
"gens Styx-te i Forbold til Nrnsidiqu
lmässOxnsrcnstdntsusn med United»
Etatesz lngdciz for Tagen i Dem vch
Ilssusmninq i Ousist over et Forslag,!
der par indgimst af N. L. Borden,·;
iOmsositikmtsnsz Leder, og sont qik nd·
»ma, nt Parlanmntrt itkc fknlde be
satte iig med :)teci11wcitcts.«isZpørgizs
munter sm· leacrnc lmodcs haft
TAnlodniim til at ndtalo sig out dot.
; For Forslacht stcmte Ti) nq imin
dct IU J)tm(!ritmcsn lmr faulede en
rllkajoritspt as U sum to Lilnsmlei
lnsv iig its-I oq sie-into mcd MajoritesI
ten. - - Interessen for Sagen var
meget spændt
; ,,Vi har i det conadifkc Folts
iNavn fluttet en Ærtsspagt med Uni
ted States om at vedtage dennc
,Qv(-rcnslomft, saa snart som!
vi med Rimelighed kan«, svarede Fi
nansminister Ficlding Mr. Bot-den.
) Tit Ztøtte for sit For-flog sagde
Mr. Vordem at intrt vilde tabes
rcd lldürttelfe. Hatt paaftod, at De
ntotraterne, fom nu kom mer til
Magten i Washington, var forpligi
tcdc paa Nedfcvttclse af Tolden, og
der-for var det tut-get ubclciliqt for
Canada at vedtage Overenskomstcn
»for Nærværende.
; Debatten af Forslaget om at til
Itræde Overenskomften genoptoqes ef
fter Afstemniugcn af Lloyd Sakris,
en Liberal, som taltc imod Recipros
citet.
f · -
Premter Laune (
f om Reciprocitei.«
I
Ottawa, 7. Mal-ts. - — Gewidm
.,h.sk Oz!cs1«v11s3f0111fwtl ondosferksdtss,
lLoyalitet mod Stnrbritanicn has-ade
»des, Trinken om Annvktion tilbaucs4
Nisus-J tut-d For-nat Cancwnssi Udvik-l
Jlina moflmnenschi, og Venffab mels·
lem Farmeren og Fabrikanten ani
lnsinkcsdcsscs Cmmda i Tag i ..«30usc
of Commons« af Prcmiprminifwrs
Eit« Wisser Umker i dcu sprqu
Inn-, lmn Var l)uldt i Nrciurocitctssi
debatten. Hans Ansturlse into d An- ·
msstimt Og for godt For-hold ganess
Iærlig Eftertryk. «J
»Det var cn Gang enhuer amesl
rikansk Præjidcnts Overbevisnitig,«l
forfifrede han, ,,at Canade oilde bli
vc en Dei af De Forenede Statut
Skønt det var fmigrcsnde for ameri
kanfk Stolthed«, sang han, ..om Re
publikkcnci Torritorium kunde streckte
fig one-r hele Fisontinuitet san burdel
hans Nabo l)ufk(-, at Canadicsrne cr
fsdt under famme Flau, sum-M
Yamerikanfke Folks Fcedre var født
»und-Ir, et Flag, under hvilket Ast-eri
» verne maaste har lidt Undertmkkelfe, I
mcn hviltet for Canada har Haku-f
wog er more end noqen Sind-.- ct Em
blem paa Zrihed.«
Primicrminiftercns Tale betrag
tes som den vigtigste Ytric1k1, dor!
endnu er falden paa den canadijke
Side af Linien angaaende disk furc-i
lmgende Reciprecitets Forslag. Den j
Interesse, hvormed den fulgtcs, var1
de overfyldte Gallerier et Vidncsil
byrd am.
Minister Ballinger
rcftgnercr.
Hnn angivck ncdbrudt Hclbrcd og
Futtigdom sum Mund.
Pkwfidrnt Taft udtwkkrr fsn fnldc
Tillid til Ballingct til dct
fidstr.
Washington, T. C. 7. :U-’-arts. —
Judcnriqsminiftcr Richard A. Bal
lingcrszs BJicsiqnution tog Prwsident
Tuft imod i Tag, oq Walter L. Fishs
er fm Cljiccmn ndnwnntcs til hans
Efterfølger.
Tot frcnmaar as on xiorrcsspondmp
ci- mcllem Prwfidcntcn og Ministe
1«csn, nt des-mi- rcsignercde allexede
den W. Jan» tut-n at Iliesikumtionens
kafttmsdcsnv udsattes ifølgc Prws
sident Tafts instændige Anmodning
til Amnqresscns Zlutninq J Gam:l
Eftcmiiddag fornycde leckinisterew
jin Refignatton, og Prcvfidentcn togy
imod den. Jdet Prwfidcsnt Taft gaak
ind paa at acccsptore Min. Vollm
gcris kssckizumtiom lnsnnttcr hin Lei
qulnsoon til med EftksrtruL at erklæs
re fin uforaudredc Tro paa Mr
Vallinqesrsz Rctffnffonhed, Motiucr
ou offiricsllcs Holdning oq jin nbei
masnscsde Jndjmmtion mod dem, som
bar nimm-bist hom, idet»lmn crklwrer,
at Ballinger hat ver-rot Genstand
for en af do most samzsittixmedsløfe
Summe-Isomefesr for at krwuke en;
Mond-:- siamktcn sum Historien san
Woifc.«
Mr. Ballinger offcntliaujorde føls
gende Udtalelfe i Eftermiddag:
»Prwfidenten har i sit Brev saa
fuldelig ndtrykt sin Title at jeg
kun bar at tilføje, at im fotlader
Stillikmcn med den Følelse, at in
gen kunde have været more loyalt
understøttct, end im til enlwek Tid
har været»af Præfidcsnten, on han
har vedblivende mit Veannd og min
Etøtteh saa vidt mine svaqes Bestræi
heiser naar. ·
Jeg forladcr min Post uden anden
Voklaqclfp end den at forladc de be
hmusliqfte Forbindelfct J Virkclikp
hed er jeg faa lykkelig over at blitzt-·
fri for Byrderncs ved Ztillitmen,
sont jcg nolende modtog den. l
Tonartenmitet er i alle iine Busj
reauer mere effektin organiferet endf
noqen Zinde før i del-s Historiel
lwnd im er ftolt af, on im ønikerl
nl give Chr-ferne og andre annltin
unsrer niin inldcs·Anrrkendklsc for
derei- lnlllsliqo Energi, Lonnlitct Ug
Hpnginenlfed i Offcntliql)(sdinkif— Tie i
nein-. Tore-Z Viflnnd uq Zuntarlwii;
di- lfur unstet innf on fun« Furnøjelfe »
Departements-arbefdetsz Voinasip me- f
d(s—:- af Elusiidinzfpn Jod nt nasrgtsI
mig iniod Anngle fra onde oq nier- l
liqe lllkcnnoifeiy lmr fkath mit »Sol
lmsd als-minnt oq mit Forinar lian
kostet mig ikke mindre end sägt-»du
— efterladcnde niiq sont en fnttixf
Mand.
Tot er min Genügt at inrfizlfus
de Ærkeiammensvazrgem sont l)ar’
fnlgt miq med Enigmorderens Knin »
Landet ikal til fnlde kende Umfaer
digheden i Anarebenc paa mig.« ;
Ropnblikanfke Vlade figer, at Te
mokraterne hat kundaiott iom deres
Hensiat at anklaqc liinpeach) Ballins
get i kommende EkstrasSesfion af
Kongresfcu, grundet Paa, hvad deri
er kommen for Dagen nennem Pin
chotiGlavissUnderspgelsen. Det siqu
der intet om i vort demokratiikel
Blad. I
Walter L. Fifher. den nyc Juden-If
rigsminifter. hat taget fremmgende4
Tel i Bevægelien af vore naturligef
i
Ofælpekilder, oa han er en af Vice
prwfidenternc i den nationale Kon
servationsszorening hvis Præfidents
Gifford Pinchot er. DenneForenings
Embedsmænd udtaler, at de er mer!
end tilfredfc med hans Udncevnelfe.
E pinchot taler cmWZ
, Fra Acron, O., berettekz out et re
Ioublikonsk Vankot der Mandaq Af
ton, fom over 500 :)iepuolifancrc,
most Proth«cs.·ijioe, deltog i. Gifford
Pinchoh sckonderct of Same-s R.
Nurfirid fra Cleoeland og Axt Gar
sord fm EIyricL erklasredo fig for
Aufhwngighed as Partj fremfor Re
gulasriteh naar det gaslder out at be
fri Lundet for Jukoroorationcrg
Icontrol over Nationen-J Nefourccr
oq over dct republifanfke Parti.
thsoeland haode en Dekegation of 30
mogrcsssioo Romsblikanere til Yedo
og der var ligolcdos Delegntioner fra
andre større og mindre Byer i nor
dre Ohio.
»Wind sont helft der er riqtiq og
as Einwaer i det miubtsinnst-Wur
xj for Tiden, er progress-RAE iagde
Mr. Pinchot. »Hnad som holst, der
itke er progressin er døende eile-r
dodt Tet repnblikanfke Parti kan
itte Ieoe halvt dødt og halvt leiiende
Det kan ikke fortscette halot reaktio
nasret oq hnlnt progressint Vi oil
leise. des-sont oi frier os fra den blin
de vL«seimi1)eiik)eds- sioldbrand, blind
Fastlmsnnen oed det smtndne.«
Mr. Pinchot fagde uideie at det
reiniblikccnike Parti kan itke itaa ned
at resikere jin Clmnce for Zejri
1912 alene paaGrund af Haabet oni
oensofmtifke Feiltrin Ter var en
Tid, da det gis an. Men nu behøs
Jes en stærkere Kampgrund. J
155123 vil standidaten selv blive mere
end den halve Platform. Han maa
have nigfe nundocerliae Qualifikatio
ner. Han man være progressiv og
staa for folkelig Regering.
Rief Butten, en tidlinerezungvcegtss
Brydekænipe, faldt forleden død oni
i Zeattle. Wash.
Kansas Leqislatur har beslnttet
at oprette en Minearbejderisfole i
Weit, Clierokee Stumm
En m) Stute-bank, muliagjort ved
amerikanis, fransk og tnik Kapi
tal, er aabnet i Port an Prince
ma Haiti.
Russland oil blive repmsfenteret
ocd en anekence i Washington
i April Ullckaaned, hoor der ffal for
lmndleski um Bestnttelse of Nordw
cifich Fauna Eurem-theilt
Traktaten i Lordernes Dust-. Lon
don, T. :Ui’arts:s. s- Lord Illmthitl
lsraate Traktnten nielleni Canada :),1
Linn-Mr Pan Vani- i Ooerhnset i
Wem o» :-adlede i ffarpe Ord Rege
rikmcns lltsirksonil)ed.
Et tatnsnercielt Forbund niellem
De Forcnede Stater og Camda nnm
Uns-an brtyde et politisf Forbund,
meine can. »Den forbaviende Stil
lina var opftaact, at ansvarlige
Ztotsmænd i et frommes Lands Na
tionalforfamling aabent havde talt
ont fremtidig Annektion af en Det
af Kronens Domcench uden at der
oar fiemtonmiet Protest fka Eng
lasid.«
Vicecount Morley forsvarede Re
ncringen og Ambasfadør Brote og
fande, at den mod den sidjtncevntc
wurde Kritik var uretfærdig.
Dampfkibsnotitscr.
«O-anr den Anden« ankam til
New York den R. dei. og Uil attrr
affejle derfra den 16. ds,«og deute-J
da at ankomme til Skandinavien
den 26. Marts.
.- Mandechcddelclch
Tilbud oni Kompwmis i nyopdas
chdcs Svindcsltilfaslde siges at tilflyde
Fiiiansdepartemcntet i Washington
til et Beløv af fern til ti Tusinde
Tollars oin Tagen
17 Ohrde join nu holde-J tilbage
ae i Braula Weish» man, uagtet de
er Musketiqu Bonn-re, tilftcdes Ad
qang paa Grund af et Smuthul i
Jnmiigrationsloucne. Saadan fiqer
Minister Nagel. (
· I
; Legisilnturcn i Massachusetts har!
tout-r Gunernørens Veto ncdtagct en
L u, fom fiiksliydcr Borgcrtjeneftensz
Eksaminationcsr at spøme bAiIfIchsreJ
«oin de hnr »Ja-rot nrrcsteret nong
Find-g f-« do Var M Aar·gamle.
. k
miiiiuizs Logislatnr bar bcvilqet
Eis-KLEMM til Ourcttclsis of et Etuis
hospital for at nmdarbejde Zuler
tulosc.
« Grubcarbejdere ncd Tuimrawas
Grube-ji« Ohio, bar beiluttet at gaa
paa Stricc. Tot figes, at Jtrikisn
Vi[ umfatte 1(),0()() Mand.
Im Zueramentu, Cal» ineddeles
Kinder (l.ds:s., at da Statens Als-sem
lilu ianime Tag havde vedtjget en
Von om Tødisslrassens Afskasfelse,
iin en Mond Sinnes Eooney) frem
I he myrdet iit
I
li
i
i
i
,sternc- i Sendung Aste-J imod
«tet-:s Nin-steife i Lorincersagen.
»dadlede sasrliq Jenator Culloni,
as Till)iirer5kai«en oa angav fiq selv
til Sheiissen sum M order. Linn hav
Zøstendeliarn i et An
fald as Zkinsyae
Tet meddsleg sm Wail)inqton, at
Milith -Ossice1«ei i alle Statt-me vil
liue indlnidt til at tage Dei i
Ln1-1«øiielseriie ved St. Antmiio,Te1:.
Ennitidig ineldecs fra Linkolm Neb»
at Generaladjntant Philps jiger, at
Nebraska er sierdig til at stille 1100«
Mond i Marien 21 Tiuier efter,
(
i
at klieqerinaen i Washington aninosT
der derom.
J Elgin, Jll’s,
Sena
for
3 Di lmii tastede siii Etemme soc at keu
sde Lin-inter-; Valg gyldigt Dis-se
Taler lsade til Fellqu at der lilev be
miinuet et :lliu-:sienmde til Tirsdim
sJiften for at lsøre lldtulelser i Sauen
i
lserendunst Forslaget med
« men
ug protesiere iiiiod Senat-TO hien
·delse.
J Tirsdags vedtog Reprirsentant
liuiet i Lincoln ,,Jnitiative and Ne
75 min
Stemmer Ved førsle Stemme
givning stemte tun 56 for Forilaaet,
da five of Liliedlemmerne var
gjordes der Kot-bring
O)
s-l)
frmurrende,
'paa, at de itulde heutes ou tvinges
ltil at stemme. Efter en Stunds for
nyet Dis-stelle siemtes der iqu, og
Udfaldet lilev som nævnt -—— County
Option Forflaget manglede kun een
TStemme i at blive vedtaqet
talte fem as Prws I
De!
i
l
(
k
.vontion i Omaha i Otisdags. »De(
»bandl(snde«, sagdc han, ,,har en Til
l
Guvernør Aldrich her i Nehmko
talth et jurnuftth Ord til 500 De
tailhandlcre, samlede til Statskow
bøjolighed til at have for manae
Jern i Jlan ad en Gang. Men de
lmdste Nesultater opnaas ved at væls
ge ecn Forretningslinie og faa spl
qv deu. Fordi en Mond er hcldig i
eeu Linie, dct er ingen Grund til
at en auch skal flaa ind paa sum-»
me Forretningsgren.«
Horden raubt
I
I
Zir Thomas- Sl)aughnery. Præs
sidene for Canadiau Pacific Jeru
banrkompagni. kundgør, at lmns
swnmagni Uil annmde P;"31,()00,ui")0
for Fordedring oq lldvidelse af sine
Veje dct kommende Aar.
.
Berlin, O. Mart-äu s— säøiu Ga
xcstte sigcr, at det et balmisficielt
undcrrcttct om, at det fødcmlc
Rund Our bestritten at Rigsmgsiskos
mitiong Resolution, sont kmar ud
paa at gøre Elfos-Lotl)rin·,:en til
sclvstændia fødcral Etat og ind
jkrwnfe Uejferensz Myndighed over
Regel-tm, er unntagelhz
i
zky Opftand i Marokka Paris-, T.
:).Ic’m«ts:i. « Der er indløbet Melding
hcrtil mu, at Forbindelsen mellem
Fsz og Immer-, Marokko, er afjkaai
ret, oq .at fransfc, tnfke og cnkels
ske Jlbud mellem de to Byer er ta
get tilfange og plyndret.
Viderc Ineldcs det, at oprørfke
Ztanmusr umringer Fez.
Den tyfke Krydfer qur har faaet
Lrsdre til at begivc sig til Casablans
ca og ventes dertil hvksrt Øjeblih
I
Monis støtted. Paris-, T. Mai-ts.
Frankrigs Prcinierministcr Monis
oplasfte Ministeriets Program i De
putcretkamtneret i Guar, og eftcr at
Socialistcrne og de Fdlerikale havde
rettet voldsonnne Angreb paa Re
geringen, fik denne ct Tillidsvotum
med 309 mod 114 Stemmer.
Den konservative Tone i Rege
ringisnis Erflasring forbavsede Sovi
aliftcrnc og yderste Bettstro, sont nmn
havde ventct vilde ftøtte den ntns Re
gering
.
innig Alfdnso, Spanien hat« la
det anlirggc en Stibane ved sit Eint
Madrid ug hcngivc sig nsed Liv
og Lust til den nye Sport efter
hnad et Blad fortcrller. Og den span
ikc Dronnina er fin Monds Lærei
tut-ster, hedder det videre. for hnn
er fra før af en ren «Cbamjsion«
Paa Sti! For Temperaturcnszkyld
kan man godt faa Anledning til at
dyrkc Skisporten om Vinteren i Spa
nien-Z Hovedstad Madrid ligger paa
en Højflette med udprwget Jud
lnndsstlima on chi- faldcr oftv Sne
oin Winterm.
Nu lldimndringsslon Wien, s
:1.)i’art-J. Ecnn Zwar pcm en Inter
pellntion i den øftriqskc Tiiiusridaq an
gimcndo dct ostriasfe Jnnnigranti
hie-In Pan Illig-nun New York, sag
dv Handelsminischr Dr. RWEiskirchs
net-, at Roqeritmen Inkrede Planet
«o1n on ny Ordning for at drage Om
iorg for llddnndrem Planet, sum
flere øftrigfke religiøie Organisa
tidner i Amerika er medintcsresscrode
i. kliiiniftisnsn tilføicdo, at lmn er i
File nnsd at udurlnsidc nnc Eini
gmntlova cfter lwilkcs lldvandrede
dil liliuc boifnttisde paa hole Linien
sm Lin-in til Amerika, og Inanqe
clIiiirsdrng i Einimanttmfikten vil
disrdcd nndgaa43.
Mnitrrj lslnndt ksicsbcllernkc TIchsris
each :ll«’orico, T. :Vc’nl«ts3. Der
ist« ndbmdt Ipcnttcsri i do merirans
jfo Mucljerszs Wirth-r Oct- fotn Følge
af Ledernes Uvirksmnl)cd. De holder
siq roliue i Bncn og vvntor paa, at
de fødvralc Troppcr fm Enfvrida
fkal indfindcs fiq· Kapian Stan
ley, et amerikansk Mcdlcm af Jn
furqcnt Vandtsm forføgte at foa Ge
neral Leyva fieriwt som Øiseisftkoms
mandcsrende for Jnfurgentsmrkem
men han blev arrefteret og befindet
siq nu i Lamm-. Flercs Amerikanes
u-, bvilke Rebellerne unser for uer
gelige fom Soldater er drevet ud
af Lejren.
