Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 10, 1911)
« hats-stereo" ; is the Unl) stl VVEEIU Y ? UANISII NZWSPAIIIFT i IIhliShed in U. ; lk is owns-It lIy ? »mi- UNITbII - NISII Ev. I«I rn. I I ( « is- I HIIII s· piIlIlIsh J, v Den Luth. Puble Isc, til III Nein-. H M W « 's Y ..t)«II-lteI-en" n Dei eneste hauste Glas i I.merika, der udqur to sung ons uqu Isstzpkt IF Als-« UND-c III-c FAM Ikk si. »N- Erst-U »U-- . Ins-susp- muss-: Hm pas konntest-Im —.....«.-.,« - bis-Awa Nt". 2». Bla: »Im-: Freitag um Ti» Matts 5911 « 2(—)-«vArkrgv Tropper sendeS til Grænfen. Tut sauste Mobilifctiug, man hat tcadt i Fredotid. Tkn offixicllc Rappen augiver säm prlthrn Zuelsc fom Gras-den. Washington, D. C» 7. Worts-— Teu mest udftratte Mobilisering af Landtroppcr og Krigsstibe, som man now-n Zinde hur tendt i dctte Land i Frchsttix forcgaar for Tiden cftcr Præsidentens Ordre. 20,000 Sol dater ital mobiliseresz i Texas i klcasrheden af den mexikanskc Gut-nich Firl- Panscrikide er affendt im de nurdlige Farnandc til Flaum-statio ncn Gicantanamo, Culm, og Ztørites delen af Ztillelmuöflaadcn lur faaet Otdre til at funkle-I- visd me Pse Dro 01 Inn Eidam Calif. 2,()()0 Nimmt-feildam- ilal Mu- Isiidlcsrtk digt Oplmld i lsiuantmmnw i-.-:n dis reszs Haut-Minuten Officiclt lieddcr dest, at hole den sie ttliodiliicrism lun lustydcsr Lan-l ie, for at Liiiceret da Meiiikke Un blioe vom til at arbede samtnen i Seiten. Mcn mangc money der cr qod Grund til at antago, at Mobi: liiekinqcn link langt aluokligrre Grund. » Det Wes-, at den mexikanske Pras iident Ziaz er saa aloorlig sog, at der tun næres ringe- Haab om hans Oelbredelsc Og de ainerilanike Jn teresser i Mexico anilaas til 81,500, 000,000. Alle disie Futen-Hier er crhvekvet under Diaz’s Styre, og i hver iconcesiion er mexikanlke Em bedsmasnd af det nuvcerende Regi me interesseret Der er da god Grund til at beitytte udenlandlk Kapital Og twad der tundc has-j de. hvis Tiaz dør, ellcr Opstandon i Mexico ilulde vindc Freisigang, det er ifte let at forudse. —- Det paastaas i alle Departement-In at den affendte Heerafdeling ingen Or dre hat faaet til at gaa over Grcens sen; men Udenriggdepartcmcsntet hat iokbandlet med den nicricanske Re gering desangaaetidc, og dennc Re qering vil give de amerikanikc Trop Per Tilladelie til at gaa over Garn ien, dersom dette ikulde viie fig mid vendiqt for at deitytte amerikanske Interesin i Mexico. Mexico City, 8. Murtsi s-- Ve retnlngerne om, at United States er i Fcrkd uns-d nt mobiliierc en Hast ftyrtis lma giwuu Mond wd den mcrimnslc Dimskiih inne-:- Elku at imw han Tin; nd af LI-,1ergt. Man tun Ein insdnunlizus Ellndslsrcs tut i Gam- og synesitle at unsre iurlm jug, jmn linn ifkslic Illustri nc Eluldcnnrnx Tist iIicricanskaoll tm intitiisrtid, at United States or I Bonn-is- nnsd at Märkte missi cnnik Territurituu unle Pi«i««cs«lnd of at besinne milcrilanslv Interessen List indrømmcis i Alciiilideli,xi)csd, at den niexiconfkc Elle-gering iftis isr stasrt nok til i Lasnndlsu at under trykke Jnsurcltionen Den merimnslis Udenrigsmiuiftek mencn at klingt-ringen innen Grund bar til at tviulc paa dkst amerikan fke Udenrigsdepartements Erklnsrith mu, at Fremlendelien af de 20,000 Zoldater til Grænsen lun betyder Fett-welken Gan tror iklcn at der for Tiden er Grund for United Sta tes ellek nagen anden Magt til at itride ind. Der er, san vidt han ved, ikke tilfsjet amerikanfk Efeu dom nagen Stude, og tagen Ameri kaner har klaget over at have lidt llret eller Overlalt London, 8. Marts. — Meldinger om Tilstanden i Mexico og Mobili lering af amerikanfk Tropper ind løb hertil i Gaar EftesrmiddagMors genbladene drsfter Stillingen redak tionelt. »Morning Pbst« finder"in gen Grund til at betvivle, at Stor britanien jo bar antydet til United ( i ftridrr imod omerikanske Traditio ner ian staat det til dette Land at States, at·da eurupæisi Judikcidseui tage faadanne Horhoidsreqleu at; anden Judikridcn bliver unødvendig. Bindi-i Figur: ,,Tette iynes at owre den logiikc Føigc af Monrois Doktri neiiss sent-re Iliwikiiiig. Skuidc Uni ted States finde siq beføjct til at icndc ou »Ja-r ind i Mcrica staat det nasppc i den miierikanske Re gierian Mast at beqrænse Følgcr ne af sin Jntervention, som efter oi Zandiynliqlied man online et iintj Kapitel i anicrifanik Historie Canada stemmer for Reciprocitet. Smka R. :Uknrti:i. — Regt-rin "gens Styx-te i Forbold til Nrnsidiqu lmässOxnsrcnstdntsusn med United» Etatesz lngdciz for Tagen i Dem vch Ilssusmninq i Ousist over et Forslag,! der par indgimst af N. L. Borden,·; iOmsositikmtsnsz Leder, og sont qik nd· »ma, nt Parlanmntrt itkc fknlde be satte iig med :)teci11wcitcts.«isZpørgizs munter sm· leacrnc lmodcs haft TAnlodniim til at ndtalo sig out dot. ; For Forslacht stcmte Ti) nq imin dct IU J)tm(!ritmcsn lmr faulede en rllkajoritspt as U sum to Lilnsmlei lnsv iig its-I oq sie-into mcd MajoritesI ten. - - Interessen for Sagen var meget spændt ; ,,Vi har i det conadifkc Folts iNavn fluttet en Ærtsspagt med Uni ted States om at vedtage dennc ,Qv(-rcnslomft, saa snart som! vi med Rimelighed kan«, svarede Fi nansminister Ficlding Mr. Bot-den. ) Tit Ztøtte for sit For-flog sagde Mr. Vordem at intrt vilde tabes rcd lldürttelfe. Hatt paaftod, at De ntotraterne, fom nu kom mer til Magten i Washington, var forpligi tcdc paa Nedfcvttclse af Tolden, og der-for var det tut-get ubclciliqt for Canada at vedtage Overenskomstcn »for Nærværende. ; Debatten af Forslaget om at til Itræde Overenskomften genoptoqes ef fter Afstemniugcn af Lloyd Sakris, en Liberal, som taltc imod Recipros citet. f · - Premter Laune ( f om Reciprocitei.« I Ottawa, 7. Mal-ts. - — Gewidm .,h.sk Oz!cs1«v11s3f0111fwtl ondosferksdtss, lLoyalitet mod Stnrbritanicn has-ade »des, Trinken om Annvktion tilbaucs4 Nisus-J tut-d For-nat Cancwnssi Udvik-l Jlina moflmnenschi, og Venffab mels· lem Farmeren og Fabrikanten ani lnsinkcsdcsscs Cmmda i Tag i ..«30usc of Commons« af Prcmiprminifwrs Eit« Wisser Umker i dcu sprqu Inn-, lmn Var l)uldt i Nrciurocitctssi debatten. Hans Ansturlse into d An- · msstimt Og for godt For-hold ganess Iærlig Eftertryk. «J »Det var cn Gang enhuer amesl rikansk Præjidcnts Overbevisnitig,«l forfifrede han, ,,at Canade oilde bli vc en Dei af De Forenede Statut Skønt det var fmigrcsnde for ameri kanfk Stolthed«, sang han, ..om Re publikkcnci Torritorium kunde streckte fig one-r hele Fisontinuitet san burdel hans Nabo l)ufk(-, at Canadicsrne cr fsdt under famme Flau, sum-M Yamerikanfke Folks Fcedre var født »und-Ir, et Flag, under hvilket Ast-eri » verne maaste har lidt Undertmkkelfe, I mcn hviltet for Canada har Haku-f wog er more end noqen Sind-.- ct Em blem paa Zrihed.« Primicrminiftercns Tale betrag tes som den vigtigste Ytric1k1, dor! endnu er falden paa den canadijke Side af Linien angaaende disk furc-i lmgende Reciprecitets Forslag. Den j Interesse, hvormed den fulgtcs, var1 de overfyldte Gallerier et Vidncsil byrd am. Minister Ballinger rcftgnercr. Hnn angivck ncdbrudt Hclbrcd og Futtigdom sum Mund. Pkwfidrnt Taft udtwkkrr fsn fnldc Tillid til Ballingct til dct fidstr. Washington, T. C. 7. :U-’-arts. — Judcnriqsminiftcr Richard A. Bal lingcrszs BJicsiqnution tog Prwsident Tuft imod i Tag, oq Walter L. Fishs er fm Cljiccmn ndnwnntcs til hans Efterfølger. Tot frcnmaar as on xiorrcsspondmp ci- mcllem Prwfidcntcn og Ministe 1«csn, nt des-mi- rcsignercde allexede den W. Jan» tut-n at Iliesikumtionens kafttmsdcsnv udsattes ifølgc Prws sident Tafts instændige Anmodning til Amnqresscns Zlutninq J Gam:l Eftcmiiddag fornycde leckinisterew jin Refignatton, og Prcvfidentcn togy imod den. Jdet Prwfidcsnt Taft gaak ind paa at acccsptore Min. Vollm gcris kssckizumtiom lnsnnttcr hin Lei qulnsoon til med EftksrtruL at erklæs re fin uforaudredc Tro paa Mr Vallinqesrsz Rctffnffonhed, Motiucr ou offiricsllcs Holdning oq jin nbei masnscsde Jndjmmtion mod dem, som bar nimm-bist hom, idet»lmn crklwrer, at Ballinger hat ver-rot Genstand for en af do most samzsittixmedsløfe Summe-Isomefesr for at krwuke en; Mond-:- siamktcn sum Historien san Woifc.« Mr. Ballinger offcntliaujorde føls gende Udtalelfe i Eftermiddag: »Prwfidenten har i sit Brev saa fuldelig ndtrykt sin Title at jeg kun bar at tilføje, at im fotlader Stillikmcn med den Følelse, at in gen kunde have været more loyalt understøttct, end im til enlwek Tid har været»af Præfidcsnten, on han har vedblivende mit Veannd og min Etøtteh saa vidt mine svaqes Bestræi heiser naar. · Jeg forladcr min Post uden anden Voklaqclfp end den at forladc de be hmusliqfte Forbindelfct J Virkclikp hed er jeg faa lykkelig over at blitzt-· fri for Byrderncs ved Ztillitmen, sont jcg nolende modtog den. l Tonartenmitet er i alle iine Busj reauer mere effektin organiferet endf noqen Zinde før i del-s Historiel lwnd im er ftolt af, on im ønikerl nl give Chr-ferne og andre annltin unsrer niin inldcs·Anrrkendklsc for derei- lnlllsliqo Energi, Lonnlitct Ug Hpnginenlfed i Offcntliql)(sdinkif— Tie i nein-. Tore-Z Viflnnd uq Zuntarlwii; di- lfur unstet innf on fun« Furnøjelfe » Departements-arbefdetsz Voinasip me- f d(s—:- af Elusiidinzfpn Jod nt nasrgtsI mig iniod Anngle fra onde oq nier- l liqe lllkcnnoifeiy lmr fkath mit »Sol lmsd als-minnt oq mit Forinar lian kostet mig ikke mindre end sägt-»du — efterladcnde niiq sont en fnttixf Mand. Tot er min Genügt at inrfizlfus de Ærkeiammensvazrgem sont l)ar’ fnlgt miq med Enigmorderens Knin » Landet ikal til fnlde kende Umfaer digheden i Anarebenc paa mig.« ; Ropnblikanfke Vlade figer, at Te mokraterne hat kundaiott iom deres Hensiat at anklaqc liinpeach) Ballins get i kommende EkstrasSesfion af Kongresfcu, grundet Paa, hvad deri er kommen for Dagen nennem Pin chotiGlavissUnderspgelsen. Det siqu der intet om i vort demokratiikel Blad. I Walter L. Fifher. den nyc Juden-If rigsminifter. hat taget fremmgende4 Tel i Bevægelien af vore naturligef i Ofælpekilder, oa han er en af Vice prwfidenternc i den nationale Kon servationsszorening hvis Præfidents Gifford Pinchot er. DenneForenings Embedsmænd udtaler, at de er mer! end tilfredfc med hans Udncevnelfe. E pinchot taler cmWZ , Fra Acron, O., berettekz out et re Ioublikonsk Vankot der Mandaq Af ton, fom over 500 :)iepuolifancrc, most Proth«cs.·ijioe, deltog i. Gifford Pinchoh sckonderct of Same-s R. Nurfirid fra Cleoeland og Axt Gar sord fm EIyricL erklasredo fig for Aufhwngighed as Partj fremfor Re gulasriteh naar det gaslder out at be fri Lundet for Jukoroorationcrg Icontrol over Nationen-J Nefourccr oq over dct republifanfke Parti. thsoeland haode en Dekegation of 30 mogrcsssioo Romsblikanere til Yedo og der var ligolcdos Delegntioner fra andre større og mindre Byer i nor dre Ohio. »Wind sont helft der er riqtiq og as Einwaer i det miubtsinnst-Wur xj for Tiden, er progress-RAE iagde Mr. Pinchot. »Hnad som holst, der itke er progressin er døende eile-r dodt Tet repnblikanfke Parti kan itte Ieoe halvt dødt og halvt leiiende Det kan ikke fortscette halot reaktio nasret oq hnlnt progressint Vi oil leise. des-sont oi frier os fra den blin de vL«seimi1)eiik)eds- sioldbrand, blind Fastlmsnnen oed det smtndne.« Mr. Pinchot fagde uideie at det reiniblikccnike Parti kan itke itaa ned at resikere jin Clmnce for Zejri 1912 alene paaGrund af Haabet oni oensofmtifke Feiltrin Ter var en Tid, da det gis an. Men nu behøs Jes en stærkere Kampgrund. J 155123 vil standidaten selv blive mere end den halve Platform. Han maa have nigfe nundocerliae Qualifikatio ner. Han man være progressiv og staa for folkelig Regering. Rief Butten, en tidlinerezungvcegtss Brydekænipe, faldt forleden død oni i Zeattle. Wash. Kansas Leqislatur har beslnttet at oprette en Minearbejderisfole i Weit, Clierokee Stumm En m) Stute-bank, muliagjort ved amerikanis, fransk og tnik Kapi tal, er aabnet i Port an Prince ma Haiti. Russland oil blive repmsfenteret ocd en anekence i Washington i April Ullckaaned, hoor der ffal for lmndleski um Bestnttelse of Nordw cifich Fauna Eurem-theilt Traktaten i Lordernes Dust-. Lon don, T. :Ui’arts:s. s- Lord Illmthitl lsraate Traktnten nielleni Canada :),1 Linn-Mr Pan Vani- i Ooerhnset i Wem o» :-adlede i ffarpe Ord Rege rikmcns lltsirksonil)ed. Et tatnsnercielt Forbund niellem De Forcnede Stater og Camda nnm Uns-an brtyde et politisf Forbund, meine can. »Den forbaviende Stil lina var opftaact, at ansvarlige Ztotsmænd i et frommes Lands Na tionalforfamling aabent havde talt ont fremtidig Annektion af en Det af Kronens Domcench uden at der oar fiemtonmiet Protest fka Eng lasid.« Vicecount Morley forsvarede Re ncringen og Ambasfadør Brote og fande, at den mod den sidjtncevntc wurde Kritik var uretfærdig. Dampfkibsnotitscr. «O-anr den Anden« ankam til New York den R. dei. og Uil attrr affejle derfra den 16. ds,«og deute-J da at ankomme til Skandinavien den 26. Marts. .- Mandechcddelclch Tilbud oni Kompwmis i nyopdas chdcs Svindcsltilfaslde siges at tilflyde Fiiiansdepartemcntet i Washington til et Beløv af fern til ti Tusinde Tollars oin Tagen 17 Ohrde join nu holde-J tilbage ae i Braula Weish» man, uagtet de er Musketiqu Bonn-re, tilftcdes Ad qang paa Grund af et Smuthul i Jnmiigrationsloucne. Saadan fiqer Minister Nagel. ( · I ; Legisilnturcn i Massachusetts har! tout-r Gunernørens Veto ncdtagct en L u, fom fiiksliydcr Borgcrtjeneftensz Eksaminationcsr at spøme bAiIfIchsreJ «oin de hnr »Ja-rot nrrcsteret nong Find-g f-« do Var M Aar·gamle. . k miiiiuizs Logislatnr bar bcvilqet Eis-KLEMM til Ourcttclsis of et Etuis hospital for at nmdarbejde Zuler tulosc. « Grubcarbejdere ncd Tuimrawas Grube-ji« Ohio, bar beiluttet at gaa paa Stricc. Tot figes, at Jtrikisn Vi[ umfatte 1(),0()() Mand. Im Zueramentu, Cal» ineddeles Kinder (l.ds:s., at da Statens Als-sem lilu ianime Tag havde vedtjget en Von om Tødisslrassens Afskasfelse, iin en Mond Sinnes Eooney) frem I he myrdet iit I li i i i ,sternc- i Sendung Aste-J imod «tet-:s Nin-steife i Lorincersagen. »dadlede sasrliq Jenator Culloni, as Till)iirer5kai«en oa angav fiq selv til Sheiissen sum M order. Linn hav Zøstendeliarn i et An fald as Zkinsyae Tet meddsleg sm Wail)inqton, at Milith -Ossice1«ei i alle Statt-me vil liue indlnidt til at tage Dei i Ln1-1«øiielseriie ved St. Antmiio,Te1:. Ennitidig ineldecs fra Linkolm Neb» at Generaladjntant Philps jiger, at Nebraska er sierdig til at stille 1100« Mond i Marien 21 Tiuier efter, ( i at klieqerinaen i Washington aninosT der derom. J Elgin, Jll’s, Sena for 3 Di lmii tastede siii Etemme soc at keu sde Lin-inter-; Valg gyldigt Dis-se Taler lsade til Fellqu at der lilev be miinuet et :lliu-:sienmde til Tirsdim sJiften for at lsøre lldtulelser i Sauen i lserendunst Forslaget med « men ug protesiere iiiiod Senat-TO hien ·delse. J Tirsdags vedtog Reprirsentant liuiet i Lincoln ,,Jnitiative and Ne 75 min Stemmer Ved førsle Stemme givning stemte tun 56 for Forilaaet, da five of Liliedlemmerne var gjordes der Kot-bring O) s-l) frmurrende, 'paa, at de itulde heutes ou tvinges ltil at stemme. Efter en Stunds for nyet Dis-stelle siemtes der iqu, og Udfaldet lilev som nævnt -—— County Option Forflaget manglede kun een TStemme i at blive vedtaqet talte fem as Prws I De! i l ( k .vontion i Omaha i Otisdags. »De( »bandl(snde«, sagdc han, ,,har en Til l Guvernør Aldrich her i Nehmko talth et jurnuftth Ord til 500 De tailhandlcre, samlede til Statskow bøjolighed til at have for manae Jern i Jlan ad en Gang. Men de lmdste Nesultater opnaas ved at væls ge ecn Forretningslinie og faa spl qv deu. Fordi en Mond er hcldig i eeu Linie, dct er ingen Grund til at en auch skal flaa ind paa sum-» me Forretningsgren.« Horden raubt I I Zir Thomas- Sl)aughnery. Præs sidene for Canadiau Pacific Jeru banrkompagni. kundgør, at lmns swnmagni Uil annmde P;"31,()00,ui")0 for Fordedring oq lldvidelse af sine Veje dct kommende Aar. . Berlin, O. Mart-äu s— säøiu Ga xcstte sigcr, at det et balmisficielt undcrrcttct om, at det fødcmlc Rund Our bestritten at Rigsmgsiskos mitiong Resolution, sont kmar ud paa at gøre Elfos-Lotl)rin·,:en til sclvstændia fødcral Etat og ind jkrwnfe Uejferensz Myndighed over Regel-tm, er unntagelhz i zky Opftand i Marokka Paris-, T. :).Ic’m«ts:i. « Der er indløbet Melding hcrtil mu, at Forbindelsen mellem Fsz og Immer-, Marokko, er afjkaai ret, oq .at fransfc, tnfke og cnkels ske Jlbud mellem de to Byer er ta get tilfange og plyndret. Viderc Ineldcs det, at oprørfke Ztanmusr umringer Fez. Den tyfke Krydfer qur har faaet Lrsdre til at begivc sig til Casablans ca og ventes dertil hvksrt Øjeblih I Monis støtted. Paris-, T. Mai-ts. Frankrigs Prcinierministcr Monis oplasfte Ministeriets Program i De putcretkamtneret i Guar, og eftcr at Socialistcrne og de Fdlerikale havde rettet voldsonnne Angreb paa Re geringen, fik denne ct Tillidsvotum med 309 mod 114 Stemmer. Den konservative Tone i Rege ringisnis Erflasring forbavsede Sovi aliftcrnc og yderste Bettstro, sont nmn havde ventct vilde ftøtte den ntns Re gering . innig Alfdnso, Spanien hat« la det anlirggc en Stibane ved sit Eint Madrid ug hcngivc sig nsed Liv og Lust til den nye Sport efter hnad et Blad fortcrller. Og den span ikc Dronnina er fin Monds Lærei tut-ster, hedder det videre. for hnn er fra før af en ren «Cbamjsion« Paa Sti! For Temperaturcnszkyld kan man godt faa Anledning til at dyrkc Skisporten om Vinteren i Spa nien-Z Hovedstad Madrid ligger paa en Højflette med udprwget Jud lnndsstlima on chi- faldcr oftv Sne oin Winterm. Nu lldimndringsslon Wien, s :1.)i’art-J. Ecnn Zwar pcm en Inter pellntion i den øftriqskc Tiiiusridaq an gimcndo dct ostriasfe Jnnnigranti hie-In Pan Illig-nun New York, sag dv Handelsminischr Dr. RWEiskirchs net-, at Roqeritmen Inkrede Planet «o1n on ny Ordning for at drage Om iorg for llddnndrem Planet, sum flere øftrigfke religiøie Organisa tidner i Amerika er medintcsresscrode i. kliiiniftisnsn tilføicdo, at lmn er i File nnsd at udurlnsidc nnc Eini gmntlova cfter lwilkcs lldvandrede dil liliuc boifnttisde paa hole Linien sm Lin-in til Amerika, og Inanqe clIiiirsdrng i Einimanttmfikten vil disrdcd nndgaa43. Mnitrrj lslnndt ksicsbcllernkc TIchsris each :ll«’orico, T. :Vc’nl«ts3. Der ist« ndbmdt Ipcnttcsri i do merirans jfo Mucljerszs Wirth-r Oct- fotn Følge af Ledernes Uvirksmnl)cd. De holder siq roliue i Bncn og vvntor paa, at de fødvralc Troppcr fm Enfvrida fkal indfindcs fiq· Kapian Stan ley, et amerikansk Mcdlcm af Jn furqcnt Vandtsm forføgte at foa Ge neral Leyva fieriwt som Øiseisftkoms mandcsrende for Jnfurgentsmrkem men han blev arrefteret og befindet siq nu i Lamm-. Flercs Amerikanes u-, bvilke Rebellerne unser for uer gelige fom Soldater er drevet ud af Lejren.