Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 3, 1911)
Den gamle Pkæstegaard. en stimmt Feld-reib (Sluttet.) Pf lmr tilnisksso i Wiqm jet, at du« nor en Alma-id, der hvkr Ztnnd fkrcu indele nokx »Mein-, IIJkrniy Te keL llforiin«, oq sont minch osJ ons, at der vnr knn et Etridt jnnstltsm us oq Tode-U »Im vi san mmist merk-; tm N trink-odi- dxst »in-, nt wärmt-us- Nastlcr ng de Zim dmnmts. der jnlgtc ntvd dem, omnct tdte sitt-te fm Tod«-n til Vort; vi san tnorlcsdcscs Oacnswtquhcdcn hrødcsv og fonmndlcsdtsc til den most Wusundr Wimimsl p, nq Hi Um m singen-: »s·r1n,ms jtlc nika var Tode-ji« lsitny nim msna Linctts sksdcs ug nplijqncmr Hort inqtz Widdnntnscn. hnornndtsr Oi gis, Ujsw fig iUm Frcsdshrinxustz ng Profc ten-I hinkt-»Im Hinl, drr rullcsdcs from nnd-« u-:«, niste, .k1t Liter Rand Var i dem.« Verfom nogen paa Grund as dette Snn Paa Kleinen vilde deiinlde os for at elfke den, for at vi er »krigs:«gale«, da er dette menet nbillint Naar illieniglieden naa Jllmins delin Bededaa lasset den namle Vøn i Hirten: »Befal dine nellige Enale at leire iiq omtrinq det nanile Land og lmrtvend naadelinen fra oc- alle veliortiente Plagen Kein da Vladsftyrtning din. inmt al anden lllykke baade til Lin og Ejæl Gio Fred, Herre! i nore Dane, giv Lykte on Salinhed i note Lande-l« — — da beder svi denne Von sna onriatigt on alnoislint fom nonen anden: men Hcvvedmraten lcegner di nan de iølaende Ord: .Lad din Ære do iremdelecs iblandt os, nt Trosastbed og Sand hed ntaa stedfe rnøde lnierandrcy Netfkerdiglied oq Fred knsie nverandre«. Enan Landnmnd, bois Mark er fnld af lltrndt, ven tek itke med at ndrydde dette, indtil det bar sat Vlontft, han feiner efter dets Nod. Firinen er en Vlomst, der iom oftegt biete-Es frem as de onde Trinker, sum ndnanr im Menneiletcs Hiertm derfor er vi Reden-J Venner i den Foriiand at vi vender ds nied JlandensJ Eva-ed imod de onde Tani’ek, at der kan nahe Trofaitlnsd da Enndbed frem i siedet for Lønn on llret; di arbeider i Haabeh um vi end. san godt sont nagen, ded, at innen Sinde iaar vi at se ,.Illven stimmen nted Lammet« eller Panteren lege med Kiddet. Vi tvivler ikte inn, at Herren-f- nor-J er Veien til Kronen» on tmn lmr innen anden Heniint nied det: men deriom nonen derfor danlin raaber: »3end rnig dit Kors, Herrel lend min dit Kors!« faa er han kommen videre frenk ad Selliqqørelsens Vej end vi. Dei-for er det os ninnliqt at nnite eller at bede om Krisen: men. nnar den lommen taner di imod den i den faste Tro: ,,.serren bar ilknn Fredetanker med os.« J den nnnile Prasiieqanrd nil det daqlige Lin dm fasdnaiilig; men alle var grebne as den nye Eiland en fnlgte i stor Jner nted i alt, lniad der angil Krisen on Feedrelandet Te to Dane i Ilgen, da den aaaende Post brnnte Aviierne, blen, ikke nden felelige Dire, for-net til tre, tm, naar Ventetiden allinevel snntes ior lang, bled en eller anden iendt nd for at gaa lnnn i Mode on drinne den sinke forte Pofttafle ind til Priestern der itod parat med Nønlenx onikring harn stod hele Familien med spcrndt Opniwrliocnhed, til Jndholdet laa ndbredt for alles Øine. Var der innen anden, der havde Lyst til at qaa nd paa Mien, iaa var Louiie altid rede. Det var omtrent et Aar, siden Studenten forlod lin Hnsleererpladsz han var vendt tilbage til Knbenhavn for at sortiætte det aibrudte Studium. Det var en Aftale — tmelleni Louiie og nam, at de itulde ikrive til hinanden hver fjortende Dag, — oftere lod det fia ikke gsre pan Grund as den hsje Pokto, da huert Brev kostede seks og tnve Skilling. Hnn vidfte altiaa, naar hun tnnde vente Brev, og hun stod dekfor, naar hnn ikte gik nd paa Beim ftadig paa Hsien i Hauen om Sommer-km othins deren ved Karnapvinduet med Øjnene vendte inod Ssns derpert, for ftraks at væke ved Haandety naar Posten drejede fra Landeveien on ind i Gaarden Vrevene tom og qik regelmmssiqt, og det surrte-:- sont om Studenten Insste tin-d stor Flid For alle anan i Pras stegaarden vnr Breisenes Jndhvld en Hennneliqhed oq paa det ftadims Epsrgstnnah »Hu-ad Ni)t".«« fis de det staaende Som: »Der er innen Tingx han Haar desuden nwsten nldrig ud.« Te fette sig nieset lidt tilfkcdsftilicde ved demn- Oplyskking, oq det var dein en Gnade, Dunkle des et Brev paa fire fast site-one Sider kunde vcere blut tet for enhver Nyhed Om Vrevenes Jndhold fik sont sagt inqu noqet at vide, men, noar hun after trnndte indi Stuem var det dog iike vonikeligt at lasse pan ben des Anstat, om det mere ellex mindre onr et Udtmk for hanö gamle Stinsyge. Med Aaret 1818 fke der en ForandriUa. Louise knnde ikke holde dct skjnl, at han mere og mere blev stehen as de ftore Vegivenbeder; hnn nlcrdede sig over det, fordi hun felv var streben, oq rennt-de hanc det til DER-, at han beqyndte at eines med. Onn var en findin Deltager i alle Stindenttsrtnsder og andre offentligr For samlinner, on hans Taufe var mere der end ved Domm tikken En enkelt Postdng knnde vel et Brev udeblivex men det kunde jo ikke vcere anderledes, da hans Tid var faq optaget. Tre Dage efter, at Ltgn og Forræderi havde fei tet i Rendsborq, udgit der et Tirkulære fra Krigöminis steriet om, at ethvert Kompagni maatte antage fire unge Mennefker med form-den Dannelie i Meniaes Nummer, for at de ester nogce qurs Uddannelfe tunde blive Un dewfficeret ag, efter tre a fire Mauneder, Officeret. Det var Me faj Studerende og andre unge Mennes ster, som greb denne Leilighed til at træde ind i Time fdem og der var mange of dem, der gjorde god Fyldest, sq som med Hader tjente fig op inden Kriseni Bluman men der var ogsaa mange, der blev stærkt skuffede, og som aldrig naaede det Maul, de havde hast i Sigie. Det var attec Postdag i Prasstegaardem Louise stod paa sin Post, da det var hendes Brevdag. Hun læste aldrig sine Breve indc s Dagligstueth men altid ene paa sit Verrclsc, selv om hun var saa optaget, at der kunde gaa en halu Dag heu, indcn hun sit Tib, san opsatte hun dog Lcksningem indtil hun kunde nyde den for sig selu Brevetkon1, hnn tog det og gik bott. Alle i Hufet «vidfte, at lnm vilde have Ilio, det faldt derfor innen ind at forstyrre l)ende; lnen imod Zasduane blen hnn harte Tiden nasrniede sin, da Tebdrdet sknlde daskkeL-, og det var hendes llge, nien lntn koni itkel Endelig gil« hendes Moder l)en, for at talde paa l)ende, inen heller ikte ljnn kom tilbage Da lntn traadte ind i ,,Jdnisrulntret«, fdin Værelfet lvleo l«aldt, fandt hnn hende jiddende i et Hjørne af Eo fnen med den ene Oaand for Banden, soin unt linn de iindede Fig paa noget, den anden lnn i Siedet on lmldt Vrevet »Hnad er der stet, liereste Politik-W Hnn soarede iktcy on iad gnnike 111Iexnmelig. ille ens gang do liendes Moder tun Brenet nd ni liendes Strand, rørte hnn fig. fingen lnwde nagen Zinde set lmnszs Vreuch un hun lmnde aldrin indniet nogen i dereis Jndlwld," dette dar det første og det sidfte, nonen nnden fit at se. Moderen lasste det, det um« tennnelig laimt, on det var et Opsigelsesbkev. Gan bennndte ined at nnderrette liende ent, at lmn foreløbin liavde opiiinet iine Inder-innen det nar haln nmnligt lnsngete nt iidde stille over Its-gerne da san man qe nndre lngde dem til Side. Don følte en niniodstaaelin Trang til at keenine for iit Fædrelond ligesoni sine »Bro dr(-, on linn qjdrde dette Eltidt i det ii·l«1·eHac1l1, at Linn derned stnlde ln«nde iig en Vane sned Ære Ulen for qnmle nt tnnne leis-s sur dette illimit, nmntte lmn unsre frmäort for ettidert cndet Baand on nnmtte oqsaa drinne det foer, nt løie det» r bandt ljnni til l)ende; linn Inanls te Unsre fornisiet otn, it det nur det dyrefte Osten-, lian knnde bringe sit Fasdrelnnd Hnn lind lnsndc brcende eller sende hani alle hanö Bei-ne, liqeioin han oilde sende dein af l)ende·:i. sont lian endnn bande. Han slnttede med at tatle hende for den Tid, lmn lnmde iendt hendcy dg lind hende tilqine de Nonne lian nmnske hande dedrelvet ben de, on deri knn je et Tegn Dan hans itl1re.Kæ1-liqbed, der lnwde elsket liende icm Mit Da Moderen hande lasii Vrevet. toq linn jit Born om Halse-n, on Taatrrne brød frent lios dem begge Mo dcren forlod hende med de Ord: »Nu, elfkede Louiie, un hat« du lnn os, og nn man dn nøjesi ined vor Kcrrlinln-d: den dør aldriq, on den skal liicelpe til at mildne ditSaar,« oq qit indi sin Mond-J Vierelie for nt Yortcelle l)n:n, hond der var flet. Hin-sie Illiomelh da den insduanlige Andagtstinte ler til Ende, gis alle, Forwldre da Zellende hen til Louise: et trdfnft Zins ftnlde tnle for dein. Fra den Tag blen Studentens sJiavn nldrig niere inwnet i den gamle Prnsstegaard nien i hendes Hierte itod det nndsletteligt streuet Hnn ten iinod Posten sont fcedvanlig, fnlgte licinens Begivenheder med flor On nnertsocnhed; hnn søgte maaike efter non-J Navn — — nien fandt det aldrig. Han naaede knn et fort Stykke frem paa den Vei l)an havde haabet at tilbagelneggez thi kort efter, at han var ankommen til Afdelingen, blev han angreben af Ty phus, og døde paa et Lazaret. Der slcmr streben »Naar inan trykker et Øje, ioa fremkotnmer der Taarer, naar man trylker et Stettin iaa icetter det Meerte«. Det ital vel fixie. at der gives Sor gen som lebet bokt med Taarerne, men Hierteiorqer. for dem gives der intet Aflød Lonnes Sorg satte Masrle Bette var kendelnlt life alene derpaa, at da tmn atter kunde begynde at sonne, da var hendes slønne Ztemme forandket, den led, som ocn den lom fm et Instrument, der havde taget Stadt-, ellek der var fat en Sobdine paa: og heller itte derpaa, at der nu ved Øjet var tommet et 1ldtrnt, fom aldrig havde vasret der før; nejl det var øjenfynligt for alle, at dette ene sØjeblik havde nedbrudt hende for, hele Liuet. Før ljavde hun meget fjrelden tendt til Zygdomj fer. hav de lnsndes Fingre lebet san let over Tatmenterne: paa en Gang nasatede den ene Hannd sin gamle Tierlein-, Kraf Ml thlylldte Ot spinde bott, mere oq mere visnede den herr, og det ene Øje somndrede fig, —— det var Oaanden og Øjet paa Hierteliden Der dlen gjort alt, hvad der lunde gereg-, men intet l)jalp. Det blev oldrig udtalt, men det var alles Oder bevisninsp nt det var »Stil«-riet paa Hiertetrnkket«, der ille kunde taqes dort ned noaet Mennejkes Haand Men i disk-se spraeliqe Aar, da det udvortes Meutre fke forvandledes fm Stnrke til Strebeliahed foreaik der en anden glasdelig Fomndrinq, den nentlia, fom Aposte len bestriver i de Ord: »Derfor bliver ni ikte treettex thi om endoq vort udvortes Mennesle fordærves, fornyes dog det indvortes Mennesle Tag for Dag«. Hun foroams ledes, blev bestandig meke og mere from og elfkelig; den store llret, hun havde lidt, havde hos hende ikte avlet den Vitterhed, der avles has saa mange, eller den Mangel paa Fslelse for andres Lytke, hvortil egen Modgang sns neö at give mange en vis Net; nejl havde der maaste i Beayndelfen verret noget af dette, faa »vor det aldeles ovekvnndet. Hnn havde altid haft et kærligt Sind, men i Tidernes Leb blev dette Sind til hele hendes Vaser saa alt gik op i Kæklighed; og hin Oktober Aften, da hendes Keerefte stod omtring hende, for at modtage ben des sidste Farvell da var hun et Kasrligheds Kar, fom den store Pottemager havde dannet af det flrøbelige Ler, for at han kunde gemme stn egen Kærlighed deri. Dersor ftod de alle lau fulde af anb omkring ben des Kiste, for-di de havde let det for dereö -Øjne, at det forkrwnkelige var blevet opflugt af det Uforkrænkeligex de havde daglig været Vidne til den Kærllghed »lom mange Bande lkke kunne llukse, ej heller Strsmme over-lwlle". Louiscd zader blev ftaanet for at mifte sit Hier-te barn; han var gaacst bort et Par Aar i Form-im Børneneuar i hans fidle Dage jprcdt vidt onl lc«in·.1; full illiodorm en Søn og to Døtre dar i Pisa-ste gaukdem da han die-de. De vidite nol, at de saa fkulde nødes til at forlade den; tut-n de takkede Gud for, at selv eftcr Pia-items Tød haode de endnu Lov til ist lielt Aar at blive i det ziaiulcs »ich-m. Præsten havde altid, endogfaa den sidstcs Aftein i Zamtnchn ined jin Huftru, bedet dem tolle Nud for det Aar isfter ou Prirstg Tod, der kaldes Rande-Samt Tal Wid, sagde lmn saa ofte-, at der er xiiutst edu- tolv hole Manneer indisn J slal rykke Teltpuslene op og rullls Teltlasrredet sammt-n for at søgs lieu til nn dre Nilus-summte J bar god Tid til at samle alt, linisd der lau time-J mod, til at llruqr Alaan ou til nole at nd: Usan- lilmr det liebste Ell-d til alter at opslaa Tollen jin dess: J lim- Tid til endnn m Gang, den alllsrjidfte, at famlr den til-le Siredszy der unkfede op i La- af dct amnle vislfixiuode Ahn-I, mitlricm oder, unndrc Um im Eted til Eted, for cndnn til side at firsme de ganklr Tlliindlsr fis-a lehrst-, at de lmi lisne hoc- eder i nl oder-Es Jst-rnitii.« Tot kan vel iiges om :1·’aadesaaret i dets nnnærende Zt·iktelie, « at ieln dm det sørite, der dplenesJ tan nasre ivkert at kom me oder for den nnae Priest, san er dette doa Vetinaelien for det iids1e, da dm dette tan det isZandtied sigest ,,Fc-r daner det ittez tlii der er en Vetiianelse deri«. J lcrniiere Tid liande den ganile Brust nwret itrø lieliiL en incertelia Engddm slda iig til da taki de sidite nrasiter :’llle, diiiaa tian selts, nidste, at :’li1«(-jn·ii nasr mede na: der nat intet at liaath da der var intet at frtms te: lian lasnateizi nn eiter at vandre lierfra on at Unsre tin-J sin Herre. Ten iidite Nat dar tdnnmsn, en deilig Illiidsonnnerszs nat, lnmr Mortet var fortreenat ai LnsetTen inne liavde eiter en duldsam nann- inndet noan Ro: han bad iin gamle traiaste Hiiitrn om at lægae sin Haand i lianss da lade kmm betwlde den til det sidsiet dikn miikede han knn at gøre on med hende »Hu-n ded, at dn nil drei-e stært not til at lntte mine Linn-: dn liar altid Verret den itasrteste as dis to, og bestan dia liar jea knmiet ftøtte mia til dia. Vor Herre lim· nasret faa troiast iniod us i de ser da snrretyue Aar, lian nil heller itke taae iin Troiaitded sra dig on Vørnene den Tid, J liar tilbaae Naar im sek tilbaae paa mine halotrediindstyve Prasiteaar, iaa tmide jeq nel iorfcerdeci ned at »Je, at ieg intet, itte det ringeste, har, iom jeg tør talde min Fortjeneste, oa lniormed ieg tan trasde frem for min Herre da Donnnerx iea tmr iønt eiter det, da atter iøat men jea liar aldrin tnnnet sindd det; mia tilliører mit Ulnsintd Vlniisel Tn ital alliaevel nide det, at ien irniiter ilt"e, idrdi iea tim- ainet den snldtdmne merlia lied Rum, da den lim· idqet Kroaten nd: ligeioin jeg her nede aan diq min Tro, iaaleded liar iea nnnttige Tiener daiaa ainet liam min Tru, idm liar stirntet mia Sonder nesti Fdrlade15e, da trasder srem for min; ieg Ved intet til Salialied nden liam. Han nasre ladet i al Ediqhedl Oa nu du ielv, du min stærteite, trosaiteste Ida-klin t)ed her uaa Sol-den! Tig, livem iea tør t«alde, som Jllm steten: ,,niit eget Hiertel« Tat! for hver Tag oi delte med liinanden, itte en eneite nndtaaem rikn iorlader jm diii paa en Maade en liden Stund, men di ved, at det kun er, iom naar ieg saa ofte reiste sm dia i ilere Dage. Der er inter, der staar innere for mig, end dem-: ,,:’lt lmad jeg end ital miste, diii mister ien itte, aldrig, al drig; dn tonnner til mig; thi vi begyndte som to, men Dag for Tag i de manqe Aar lod Gnd os ookse samtnen mere da niere, iaa vi er itke mere to, men een, og Døden er ikfe overvunden for Halodelem nien for det nele Lein vi deroppe tan trenqu efter nagen, tror jeg ikte; tlJi iaa vilde iea lcengeg eiter dia, men itilt fra mig er dn itte, liaesaalidt som iea fra dick Glced dig til den Stund, da vi ital msdes og dele Herrens Herligtied med hinandrn. Over eet hat jea bestandig tænkt i disse Tage, ia! vel eaentlia mit hele Lin, det er over Vornene Vi har iaa ofte i en af Salmerne bedet den Ban, at, naar vi sam ledes ihos Gad, vi Jugen af vore kæke maatte favnel Tror ikke ogsaa du, at de not kommer alle ni? Jeg hat gaaet dem igcnncm alle-samtnen, ou ieg fyncs illa at jeg har nozemGrund til at frygte for, at vi skal mifte nogen of dem; jeg kan ingen undvcerel Nejl de lontmek not allt-; Vor Herre har jo givet dem fin Tro mod os; oq naar jcg nu snart faar Lov til at se vor Frels » fer, sum han er, og lmr sagt lmm: Takl Ball for alle4 TiukL sua vil ieg føjcs til: »N« hat« du lsvdt mig l)erind, opfle nu dcnnr ene- Bøtu Lad mig innen af mine fav ne.« Wo mig faa et Afskedslns im er jcg saa usigelia trwi: og lad mig beholdc din saand « l Saaledes blev de siddendc sammt-n l Da Morgenrødtsn brød frem, og hun rullede Gar· l dineme op, da var lmn ikle trwt niere, han var vandret bort l Som Sol acmr ncsd bog Lundcn. l t l Oun er forlængst atmet efter hom: men de Vøm der er tilbage, vandrer og kæmper hver for fig den gode Strid, at de kan naa dct samme Maul sont de kære gam le Forældre, og der er ingen iblandt dem, som i den dag lige Vøn for Born og Vørnebørn qlemmcr at slutte modrl Ol lad os ingen af vore savnel Dr. Motten Luther (Fortsat im Side O Dei er altsaa ikkc fom Kritikeren med det koldcs Ho ved, der hoverende fætter fig ned og udslynger sinForkastels fesdom over Jakobs Brev — lige modfat den hellige Miste at Luther handler her Men hvad csr da Grund-en til, at han fauledes underkender Kirkens Dom? Luthers Svar herpaa er givet i hans verdensbersmte Otd i Worms i 1521: »An ieg tror hverken Paben eller Kon cilierne alone, efterdi det er Hart, at de ofte hat faret vjld "og modsagt hverandre.« (Se Fr. Nielsem Kirkehis storie 2det Bind, Side 78). Denne for ham forfærdelige Ovecbevisning var Luther kommen til ved den bertmte Dispntats i Leipzig i 1519, hvor han den 5. Juli hævs dede: »Tet er nist, at mange af Hus’5 og Bøhmetnernes Artikler er meget fristelige, fom f. Eis denne —- om den stammek fra Hus eller Wiclef, er mig det sannne —, at det ifte er nødnendiq til Frelfe at anse den romerjke Kir te sur den øverfte.« - Ta Eek fremførte, at nonriliet i nostnitz ljande fee-denn lnmde Hus og Wielef, maatte Luther altjaa lnevdty at Winsiliets Tom var falsk. (Se! DIE-Schaer Luther als Uirchenhistoricher, Zide 55 fus Og da nu beendigt Striftend Kanon var fastflaaex pan et diirfemøde on tilnted ikfe paa et almindelsz Moneilinnt —- og tun et saadant inn- ifølge rontersf Tur kegnnu nfejlbart — men Pan Provinssynoder i Afrjfu I :«,HI::, OISIT og UIL Oq da der nn vitterligt paa diese Eis . noder var beqaaet den store Feji. at de saukaldte apokxsxks Kiste Vkmer Var optagne i Kanon, Inseln immer saa fer ut der im tnnde viere begnaet ogjnn andre Fejl ved Ve stennnelsen as hnilke Vener, der nur heilige Skrifter? Altsaa: Luthers Dom, at Mirkenmderne har ofte faret nild, wmmer til Anvendelfe ogfaa her. Juinin lau Drage Iin SlIitIIiIIg ud fra een Præmis, ozI ingen kan fiIslde Tom paa cet Vidnes lldsagn. Ved to Isllrr trc Midnier Mund skal enhoer Sag stadfæfies Og OII sein um dcst nII var Veuisligh at Ilirkemøder ellct HIIIIIilioI ofto lInr feile-L saa er dcrIIch dog itke sagt, at di- altid hat feile-t. Ovorledes tør da Luther forfaste Kir lcsnszs Tum? Ovorledcss forlIolder dct fig da mcd de Vids tussleIIrd, jfølge hvilfe Hirten-J Kanou blov besteth Thi en Ting er, at Kirken er Dommesn en ganfke andeu, at den er Vian-, hvilkct hører nie-d til den-I Natur. OIJ vel forknfler Luther Wirken fom Dommer, IIch mindre den ToIII or Guds J: lmns Ords Tom. Dcsrimod har Luther aldrig forkastet Mit-km foIII Ving, men endog sat dens Vidmssbnrd fcm lIojt, at han, hvits dcms Vidnesbyrd er cIIIthnIIkigt, wilde IInsIs det for formafteligt at forkafte det. Oetom Eint-r lij i l )’2 aIIgaaksnde Eckterernes Forkas stclsis a« Lan-n om siristi LegIsIIIcsis og Blods virkelige IliasruasIel e i den lIIslliIIIs N ndvere, hvilkrn LceIe ikke blot Isr ngiIIdet pau »Wiin klare, teue, Utvivlsomme Ord, Iitcii IIIIIt oII lIinidiIrt af Hirten fm Bogyndelsen »Hvil list Vidnrs byrd fIcI hole den helligks kristelige Kitte, om IIi ilke lmude nogot mIdet, skIIlde alone være os not til at blive ucd dean Artikel — og ikke høre eller taale nogm Zisftcmnd dIsriIiIod« lCiteret i Walther: Kirche und Amt, Eide l-!8----19,)· Altfaa oilde ogiaa Luther owns en Sektaand, hvis han satte iit Vidnesbyrd imod Zinkens enstemmige. Hvors ledesz forholdcr det sig da med den wldre, renere Kirlkes Vidnecslihrd nie-d Senfhn til f. Ess. Hebr» Jakob, 2det Pet, Zdet dg« tidje Joh» Juda, og Johannes’ AabenbaringP Terioni Luther i sin Tom ooer disse Voaer er gaaet imod nirlenii Vidncsbnrd, er han, siaer han ielv, en »Rotten fielle Jlnaaaende den tidligere Kirleszs Vidneszbyrd om dis ie Vogel-, tnn vi ikke her gaa ind pan nogen vidtløftig linderiøgelie, inen kun bemerkle at disse Ekrifter er tids liq t«endte, nien der er ligesaa tidlia Uenighed om, om de oirseliq er apostoliske on flal rennt-is blandt de hellige Efristen Man plejer derfor at denn-one dem Antilegos menas .1: de modfaate Angaaende den nwrmere Rede-go relie hcrfor oil ieg hcnoiie Lasieren til f. Ets. Prof. chintiPeterfens Jndledninq til det nne Testaniente. Men nn bliver Jpørgsinaalet: Hat Luther i sin Tom om dis se Voger taget Heniyn til disse Vidnesbyrd fra den celds ste sinke? Herpaa maa ivares ubetinget Ja· J sin Fortale til Hebmserbreoet fra 1522 siger Luther: ,,-LIidtil har vi haft de rette-, visie Hovedbøger af det nye Testamente for os. Disfe site-, som nn følger (.KZebi-., Jakob, Juda og Joh. Aab.) hat i Fortiden haft en anden Ansrelie.« (Walch 14, 126). J sin Fortale til Jakobs og Judas Breve af 1522 siger han om Jakobs Bren: »Denne St. Jakobs EpisteL skønt den er forkastet af de gamle, prifer iea og holder den dog for god ai den Grund, at den ikke fremsætter noqu Ilkkenneskelasre men driver haardt paa med Guds Lon. Men for at siae min Mening, dog uden nogens Stade: Jen antager ikkc denne Epiftcl for nogen Apostels Strift, og hertil er min Grund denne osv.« -— (f. St» Side 128). Qm Jnda Brev siger han: »Denne Juda Epistel san innen nieste at den jo er et Uddrag eller Affkrift af St. Peters 2den EpisteL da næften alle Ordenene ligner hinanden. Ligeledes taler han om Apoftlene som en DiicipeL der kommer længe bagefter, anfører Sprog oq Historiety der ikke findes noget Sted i Striften. Hvilket oasaa har beim-get de gamle Foedre til at ndelukke den ne Epistel af Hovedskriften.« (s. St., Side 131). Liaeledes figer han i sin Fortale til Joh. Aal-end af 1522: ,,Mange af de gamle Fædre i Fortiden har liges ledes forkaftet denne Bog« (s. St» Side 141). (Foktfætte5.) »Der statt Statut« Vejledning til daglig Visbellassning for Aaret1911 ved.H. P. Hausen. Udget af Kirkelig Forening for Jn dre Mission i Danmark. Pri- 10 Cis. Hat-es nn vaa Lager. Bestil det i Tibe, faa De kan faa begyndt at bkuge det med Unrei- Begyndelsr. Dan. Luth. Publ. Honig