iHammers-usw
. Wgeittlig Nyhedss og Oplyss
sing-brav fok des dqnske Falk !
: k A m e r i k q,
nostra at !
,- .-M1-H 1«U-1«8.1-1131«.A0c-·h 5
; statt, Weh-. E
·chsteken« udgaat hvek Titsdag og Inbeg«
Pris pk.21argang
De Forenede Stank il. Zo. Udlandct II 00
Blut-et »Juki i Fokstud. .
seist-Magd Bett-sing, Avkegsefomnvring og «
ander angesende Bladet aussen-: ,
DANISH LUTIL PUBL. EIN-Ile «
Blatt, Nebr.
Rodeck-is- A. M Andeksem l
Alle Bidrag "1»Tanstekea«s Jndholdt I
Ifhcmdliuger, «..)ttespondancet og Aktiklesl
If enhver Akt, bedeg aotesseretc Z
A. M. Anders-is, Maik, seit-« «
Unzen-d at til-it Postoktick se second
Glas matten-.
Advottjsmg Hatt-s made known upon
qvpljcsuom
J Tilfetde of Uregetmæssighedet ved
Restes-lieu hohes man kluge nl det siedligt
IesV-ein« Statt-e det itke dicle bedes
man heaoenve sig til ,,Dansketen«s
tout-r.
Naar Leser-te dem-endet sig til Fou, der
avatekekiBladet,e-neu for at tsbe hoc dem
eller for at faa Oplysaingom der avettekede,
Indes De aliud zumal-, at De zaa Ave-risse
atentet c dem Mai-. Der ou væke til gen
sidts Rytw
Jdet »The Luth.« oplyier, at ame
rikanft Sport tilfammen i 1910
kostede 873.510,000, iiqer Bladet:
»Alle gode Menneskek burde opmuns
dre Friluftsfvort og biælpe til at
give dem en Atmoiicere iom de
haardt behøver, men hvem vil net-g
te, at de kostet meget mete, end de
ikulde? Der er for megen Kommer
cialisme i vore amerikanfke Sportåz.
Vi tiuader us at beniede Op
masrkiomheden vaa en Artikel paa
2. Side —- ,,Skandinavisfsameris
kansk Zelfkab«. Bette Selikab har
sat sig en Opgave, som kan faa
ftor Betydning for Skandinaverne
« i Amerika, deriom dets VirksomhedT
bliver ledet i det rette Spor.
i
Zorn man vil se, er »Den gamlei
Prwstegaard« iluttet i dette Num-l
mer, og en ny Fortælling vit fjslges11
lig blive begyndt i ncefte Fredagss
krummen Paa Grund af visse Om
stcendigheder kan vi ikke endnu fixie,
hvilken det bliver.
1
— ———-— s
Senatet hat nu talt i Lorimers
sagen, ved sin Stemmegivning, og
derved ital det faa beto. Godt er
det, at Sagen et afgjort, faa Of
fetstligheden kan skcenke vigtigete
Ting sin Opmærksomhed Stemmes
givningen 46 mod 40 beviser
naturligvis ingenting, men den af
qtt Sagen, og saa bliver der en
Inledning for Lorimer til at vise,
hvad han vil, og hvad han duer
ti!
Nimmt-ed Se paa Biergenes
Toppe ——— de reptæsenterer Stolthe
den: men intet vokser paa dem. Se,
pvor kolde og golde de er. — Se
faa paa de liwt liggende Date, —
de repræsenterek Ydmygheden. Hvotl
de et sksnne i deres grsnne Dragt,
i deteö Frugtbarhed. — De Grene
m Bärin-seh der knejser hsjest, re
pkæimterer Stollheden og bærer in
qen Frugt. De Greue, der fidder
We, repræsenterer Ydmygheden,
is fe, hvor de et betyngede med ri
ee Ftugten Wild-«
En »Square Dea1« Konvolut er
·en af de sidste Opfindelfer. Den er
et Udslag af LægmandssMissionss
bevcegelfen og har til Hensiat at ind
prænte den Tanke, at der fkal givesl
en Halvdel af, hvad der gives til
Gudk Riges Sag, til lokalt Arbei
de, en Fjerdedel til Hjemmemissioi
neu og en anden Fjerdedel til Hed
Missionem
En ivensl Kolportsy der faat
NO om Mauneden i Lin, atbejder
i colorado. M Udgifter er 81 om
Dosen amnemsnitlia- J de sidste
s Nat-nebelt hat hakt folgt 973 Bib
ler, 357 Nytestamentet oq M Del
os Bibelen. Denne Mand- Arbei
hmdubdtvpoanedpaawen
— Um Ws statements-, mener
»n- M
Vor luthersie Kittes
Kalb i dette Land.
Straks Past. Thoreby begyndte at
skrive um vor Stilling til andre
Kirker, faa jeg gedi, at det var et
noget delikat Emne at Lage fat paa.
Men —- det var unægteliq et Em
ne, Tom baade voke Fokhold og Ti
den ajorde Krav paa at faa drøf-.
tet, og derfor lod vi ftaa til. l
At alle ikke er enigc om, hour-T
dan vor Stillmg euer vort For-l
hold til andre Kirker eller Beten-!
delser bør oasrkx det har vi nu als»
lerede set.
Men dette er en altfor ringe Fragt
at høste af en saadan Forbandlitm.
Derfotz det folgende
Jeg".ar en beftemt Folelfe af, at
der bor siges noaet mere, fcerliq ef
ter at det er sagt, fom stod at lasse
i sidste Nummer af ,,Dst.«
J mange Aar har mine Sympa
tier aaaet stærkt i samme Netning,
som Past. Ole Olesen gaar i sit as
Hans Peterfen indfendte Foredrag.
Men Sagen bar en anden Side,
som ikke maa ftilles i Iwane
scerlig ikke under de For-hold, vi
lever under i dette Land
Den reformerte Kirke bar unæatei
lia udrettet og udretter ftore Ting.
Det samme Argument, som Lu
ther brugte til Forfvar for Bat-ne
daaben — at Gnd har vedkendt sig
den, idet han har aivet de darne
dsbte sin Helligaand og velfignet
deres Liv og Gerning — det kan
den reformerte Qirke ogsaa bennts
te til sit For-war
Den reformerte Kirke bar nann
lig Ydfoldet en ftorartet cg riat
velsignct Missionsgerning.
Da bsvad har den ikke qfort for
Vibelens Udbredelfe, over-Tat i de
forskelliae Folfs Sprog!
Ved Siden af disfe Virkfdmheder,
som de forffellige reformerte Sam
fund hat udfoldet og driver den
Tag i Dag, kunde peges paa San
dagsfkolen og Ungdamåsarbejdet i
hvilket Masnd i den reformette Kir
ke oqsaa er aaaet foran
Da dct nyttek ikke at Ville stille
saadant som den store Mission-Z
konference i Edinbum iidfte Som
mer i Skyggen, det lader siq flet
ikke gere·
Ligefaa den kraftige »La»a:nandå
missionsbevcegelse« bertillaiti15.
Det har jin aode Grund, at en
faa fremragende dnatjg oa nidtasr
Mund sont Past. Sean llissina iJ
Kobenhavn blev faa dybr groben af?
Moder i Edinburg, fom der viftei
fig, at han var. I
Og hvad leerer vi itke uaa von-!
egne luthetske Stolen baade ved
Studiet af Kirkens Historie men for- «
trinkt-is gennem Studiet af det fidsz
ste Aarhundredes Missionshiftorie!J
Hoilke herlige Skikkelfer indeni
for de reformerte Sasnfnnd, vi der-i
stiftet Bekendflad med! 4
Tag f. Ets. den« lille af »Wawa
Hamld Jenfen nylig udgivne Bog!
.stormmrd«. !
Der fortcelles am fern fremraaensJ
de Missionsmrenw John Eliot,;
Hans Egedr. Bartholomceus Zie
genbalg, Alexander Mackay og Hub-«
ion Taylor. ·
Den forste og de to iidste af disse
tilhsrer den reformerte Ritte, de
andre to den lutherfke Og Bogen
tilegnes den danfksamerikanske Ung
dom.
Men det er tun et Sideftykke til,
hvad vi er vant til at mode paa
vore lutherske Skoler.
Naar vi derfor vil tale eller skrive
om vort Forhold til den reformerte
Kikkes ellet de reformerte Samfund,
faa maa vi male disfe i Sandbedens
og Bitkelighedens Lyk.
Hvad vi lærer paa Stola-ne og
hvad der fotekommer i Litteraturen,
det nytter det ikke at ville Male for
Lægfolket eller vore Menigheder i
denne vor oplyste Tib.
Sandhedem den fulde Sandhed
og Birkelighed tiener baade os og
vore Menigheder og Sagen bebst
Oq isq ved for min egen Dec,
at Kristi Kerlsghed winger mig, at
jeg maa elste Brtdke og Ssstte i
Herren, ogsaa dem, ieq mider indeu
for de reformerte Samfund
Neu dem-d er ill- alt sagt
Naqt first im nieset er indrm
met som evenfor er glatt, im er
der mange, som stifte- til at tegne
alle Besendelier for lige gove
Imatgmdettqdetekflet
ill- sn M W as det, fom
evenfor er paapeget og indrjmmet
over for de reformerte Samfund.
Tet forekommer mig, at netop
vor Stilling her i Amerika er fkiks
kct til at lwre os at indtage det
rette Forhold.
Vi kan leere noget felv af de po
litifke Partien De kan opbyde den-s
bedste Kræftcr og kcempe efter alle
Kunstens Regler for deres Grund-«
fastninger forud for et Balg, men
naar dctte er overftaaet, faa omgaas
de hinondcn used Agtelse sum godc
Vorgere.
For det vi indrømmer de refer
merte Samfund, hvad den fulde
Zandhed kramen derfor hat vi ikke
Grund til at lavituleke
Vor lntherlle Kirle er af Herren
betroet store Ting, og den hat et
ftort »Wald frerlig i dette Land.
Der er Forslel paa at se Gen-.
standene fm de ftore Heider og saa
fm den jcrvne Flade
Fm Hefderne set vi lanat og oidt
on fnsfter Opmwrllombeden ved de
lmje Taarne og de fremragende
Etiklelsek.
Tet ovenfor paapegede er ncekmest
fet In Heiderne fra Hiltoriens
fremsvringende Punkten
Jlken de flefte skuer jo ilke Zinne
ne fm fliqe Hefdelmnkten de fer(
dem dernede fra Hyerdagslivenz
Rinde On derfm stal de nqsan sesJ
Og hvad set vi lau der?
Jo, der set Vi meget, som ikke
set ncer saa godt ud, ikke er nær
faa skønt fom det, vi set fta Hsjs
deme.
Ter er nogetsaaoverfladisb
inden for de reformerte Samfund
— i de Menigheder, fom vi set ved
Siden af os — at det trwnger ab
solut til en Moden-at l
Ton de reformerte Prædikanters
—- hvilke Kunstet de lan finde paa
for at drage Tilhørere pikante
Temner. offentlianiorte i Avifekne i
Unen sorud for den Sendag, der
skal prædikes over dem, og mannej
andre Kunstee l
Ln det er vcerd at lcegge Man-te
til, book lidt der i Grunden get-es
sur at faa Vorn og Ungdom op
lærte i Kristendomknens Grundsands
heder.
Zammenlign videre de reformerte
wirket-J ,.Ne:1ivals« og den Beken
delse fom sinnt i Forbindelse det
med, med vor luthekfle Kikkes Kon
s«irntationsrsforberedelfe on den dek
rned s·.n«lsundne Vetondelfe
Sen mener, at vor lutherfle Kirkeä
absolut bar et Kald fra Herren til
at were tro inkod det, han hnr stren
ket os.
Jen lan ilke med Past. Ole Ol
5en anvende Pauli Ord om den
»fmklevise Erkendelfe« paa det em
handlede For-hold
Der er et Soerkende for den lu
tlsserske Kitte, at den bsjer lig for
Gms Ord i den « hellige Strift
on ladet Fotnuften være Tjenertnde
i For-hold til denne
Stal den moderne Aandsretning,
der ladet Fornuft og saalaldt Vid-.
enskab fpille Meilen sinde kraftig
Modstand faa man den møded i
Luthers og luthersk Aand ?
Enfoldig, barnlig Tro paa det
gamle, enfoldige Gudss Ord— —det’
er, lwad der baade ital drage, fide
da ncere Hjocdem og det er, hvad
Ider vil sejte i Riesens Kompe.
Og det er den enfoldige, ulunftlede
Dpfattelse as Guds Ord, der ledte
Luther til hanc Sakramentopfatteb
se.
l
Vor prattelse af Daab ou Nod
vere fom virkelige Naademidler,
IMidletx hvorigennem Gud meddeler
Synderen fin i Kristus tilvejebragte
IFrelsh er ingenlunde Hiernefpind.
L Vor Sakramentlære er ret og
Fflet en Islge af en ligefrem Opfab
ptelfe af Guds Ord om disfe Her
.renö stimmter
Ja, vi hat meqet at vor-re tro
imod og et start Pund at nagte
iud.
Der runde peges paa messen en
Uendelighed af Tilfældq hvor de
reformerte Samfund tager fvceri
let paa det, men ieg stal nsjes med
endnu at pege paa dens kunftige
Opfindelser for at indfamle Pras
fteljn og andre kirkelige Udgiftet.
Alle fliqe Kling fes ikke fra de
Hsjbey hvorfta Historien steter-, hel
ler ikse fxa bei Stude, hvorpaa man
stod ved den store BudenssMisftmts
Konfetenee i Edinbum
Altfaa —- vi man tage baade den«
me pq den cnden Virtellghed M
,i Qettqqtaing, bat-de det, man stuer
fta Højderne, og det, man flkst«t
opdagck dernede paa det jævne.
Og vi maa lære at vcrre selvi
stckndigcs og paa famme Tid baade
aqte og elste alle, iom holder fasti
ved og arbejder med Kristendoms
mens Grundsandhcder.
Leite, falte jeg, maatte siges, vg
tm ieq ikke vidfte, om nogcn andeu.
vilde sige det faa jeg det fom min
Pliat at gsre det
Hur noqen nndcn Lnst til endnu
at ndtale fig om dette Emne, fac
er Bladets Spottet aabne del-for
A. M. Anderfen. ;
Til min fgufdløse Ven. .
III.
Kasus Niels stoan
Du ilrivct endvidere i dit Beet-:
»F et frit Land lom Dort er det nee
sten ilke til at udholde, dette at fole
iig som et trælbundet, klagende oa
vibende Tondbjul i et ftort Ver-dens
mafkineri J mine yngre Aar følte
jeg mia more lvkkelig: thi da ttoede
feg, hvad man atter og atter for
talte min, at iea var min egen Her
re, at feg kunde gere, bvad ieg vilde,
og at inqen hovde noaet over miq at
kommandere Tet var doa lierlige
Tone. Mon im noan Sinde mere
ian komme til oi opleoe noaet lia
nende?«
Nei, Niels, du kommt-r aldria
mere til at ovleve noget lignende
og Gud iorbvde, at det skulde ske!
Uden at du ielo bar forfiaoet det
bar din Ulntke netop ver-rot ——— vg. er
det vel endnu, desværre — at du
hverken har villet tro ellet lyde
i dine Unqdotnsaar, og der-for er du
nu i din Manddom bleven fort der
lim lwor du nødig Vilde —- ind i
den fernlmnrde Nødvendigheds Trcrli
lekcmt
»Min men Herre«. »Es-m bood
ieg vil«. »Zum-n lmoe noaet ones
min at lommondere«. J Sondhrd,
det er en fin Vulet at Rande-is
Mælkebøtter«, du der lmr famlet
Fig, oq oben i Kebet inne-s du ne
ften at nnde dens Duft og Være
fiolt as den. Men saa nævn wig
da i hele den vide Verden een Ting,
levende eller livløs, der er »sin eaen
Heere-C kan ««q-re, hvad den vil«,"
og over hvilken »ingen qu noget
at kommandere »
J den livløfe Natur imv vi de«
toll-se Werden-Blinden der fynes at«
owre kastede ud i det endelsse Rmn
fom en Haandfuld Sand, og dog
—- ths de ikke til Punkt og Prikke
i hvekt eneste Sekund adled de Lo-«
ve, Gud hok sat for deres Bann-,
vilde de jo itsde samtnen og findet-«
knuse hverandre i et vanvittigt Knos.
Fra din Fysit sendet du noget
til Lovene um flydende og faite Le
aemrrs Bcvwgelfe, Ligevæat og Ovi
le. Du hat f. Ets. pløjet Atlantcrsi
havets Bølger. der synes dig saa
ilygtiqe oa iaa itlydiqo, og dag!
Ved du suldt vel, at del-es Form"
oq Desgl-Indes Eliktolie i lwcrt ein-ftp
Tjelilik nfhaanpr ai de Dom-, de·
csr underkaftede. Du kan itte ndilywt
qe in Stein udiknde en Niifelkuqle
eller pege pao det mindite Fonds-. s
korn »Den at de ju lwvrt Schmd ad
lyder de L,ove Gud hat fat for Be
vcegelse og Hvile.
J Planteverdenen findet du nsjs
ogtiq famme Lydiqhedslov over alt:
i Dykeverdenen ligeledes. Treus ielv
efter. Dewed fparer du »Tan·lke-«
ren«53 Spalterum oa min Tib. Tasnl
paa de Millionek af Zotten der nuj
ligqer Tom dsde, knuaede i Vintei
kens Faun. Om nogle faa Uger fkysi
der de fkem til Liv iom ved et TryliI
leflag: i Labet af Sommers-n fast
ter de Blomst og Fragt, og til Efti «
aaret afklædes de atter al der-—
Herlighed, alt nøjagtiat eitel- de J
ve, Gud har undeklagt dem.
Hvor vilde de: dog være minle '
dende, ja t hjjeste Grad besynder
ligt, om Menneftet var det ene
fte of alt, hvad Gud bar stabt, der
tkte var bestemt til at stulle lydesp
Det ma a væte Lsgm og denne verl- -
dige Ltgn san ille være kommen
fra nagen anden end den fskfte Op
rsret mod Gut-s Lydiqhedslov, hom,
som ttllige er »Am-even og Lisz
nens Feder-« ' »
Hvis det var Sandhed, hvorfor
tagek du da ikke Stridtet fuldt ud,
og giver dtg Anat-klet, det rsde Sw
qelle, i Both Fordi du ler, at det
mennelkeliqe Samfund vllde gaq til
Grunde i det- femme tot-stetige
M fom det,.hvort bete Beiden
ned Nsdvendighed maatte oplsses,
derfom hver Mode xtb sin egen
cilfasldige Vej i Siedet for at fslge «
Den Bank, fom Gud anvifte den.
J mit forrige Brev bersrte jeg,
it ingen ka n flippe fokbi denne alt
dehcrfkende guddomnwlichydiqhedsi
sov. Vi cre skabte til ot Inde. Dei lia
ger i vor Natur at lode. Enhver of
ps m an have en Herre. Enten
Inder vi det zxode og den Gode eller
M ondc og den Onde.
»Nei, ftop nn,« bot-er jeg dig sige.
Tor aioes da vol en tredie Udokj,
skulde sen mein-. Jeg kan vel ogfaa
nasrc m in egen Gerte og ad
lnde mia selt«
Nei, du kan Me, Nie-Is. Du kan
flet ikke, og help din elendige Traslles
stand smnnncr just dckfra, at du
xsidtit inc kmk kunmst se dem-. Ak.«
af, Ven! om im dog knnde blivel
desmki i Guds wand til at himth
di» over dkstte one Punkt, saa vildei
du vasre ot aodt Stoffe Incre skikketf
for End-Z Rich, end dn nn cr. Og
don, Nie-lik, —— jen bar det Hund«
til dia, at du asrliat on redeligt vil
give min, din qmnle Ven, Ret i at
du soore ofte tun meaet daarliqt«
lmr nmntet det .sterv at vcere dini
eqen Gerte For lwert Aar, du er·
lOleven asldre kon du vistnok —- ndens
nt qnn diq leli for nasr — bekende
Hnndreder af Tilsaslder. book du
Inn »Im- en danrliq Gerte olser dig
selv m mod diq felv. i
Tet var lnn et qnnfke lillc Stnklei
af din Livsvei, du gik med Hattenl
Von Jnur nnder den frejdige Op··
lang: »Jeg er ·min egen -Serre«.«
Straf-Z lmn der en anden ,,-Serre«;
for nt llcm Følqe nted dia. Der ers
jo maanoldiae faadanne Herren EnI
bedder Neids-lny en onden Unselqu
lnsd en trediePennenridfkhed en Her-;
de Æmerriqbed en fentte, en fiettcni
en Tnvende —-— og manqe flere, fern1
du lelv kan give Nonne-. !
»Er-la miq«, fande en of dem, on!
du fnlate nam. »Adlnd mia.« bød
han demwa on du adlød bmn »Søls
din i EnoVTet,« kommanderede han«
videre, on —- ja, tør du wallan
at du ikke følede dia i Snavlet2l
Im er vis paa, du ikke tar. Men das
lmn saa fik diq derben, hvok du nssl
dig bilde, lau haode ban brudt dinl
momlske Kraft, knækket din fasdeliaJ
Vinie des-et die Samviitighed i’
Sonn, legt dia i Lænker og afortl
dia til sin Israel (
Stakkels Ven, fanledes hat du da
—--- fordi dn bildte dig ind. at dnl
lunde viere din egen Heere — omH
bnttet Hiertets frivillige on glade
Lydiqhed mod Gnd med de uslel
Trællekaor, hvorunder du nu lukkerss
og af mit hele Hier-te for-staat feg;
dig — maaske bedte end du for-staat(
dig felv, naar du fkriver: »Bei er
næften ikke til at udholde, dette at»
kele sig sem et verwundet klagen-]
de, pibende Tandbiul i et start Ver
densmaskineri«. 1
Men lovet viere Gild, Nielsl Alle
Sande er ikke lukkede, og alle Dere«
et ikke stængte endnu. Der er enl
trofast Ven i Neben· san kan binde’
alle »Herrer«, lsse alle Lænkek vgl
bcere alle Bruder-. Han har reddetl
Tnsinder. der var mindft lige lau
fortabte som du« Jeg selv er en af
dem. Hans Trofasthed hat jea pri
vet til Fulde: feg fnuller ikke ben
i Beim J den heuige Stein kat
des han »den gode Hyrde«. Jeg
ved, at han staat dig nær og Inn
ventek vaa dit Ja for at redde dig.j
Vil du?
Din Ven —e.
Daneville, N. Dak» Febr· 1911.j
(
—-—.-—
»Danfkercn«s Syn paa
Sagermn
l
i
Bi hu ungtaqet folgende:
Naur im as ou til bar tmmet
forsmn, at »Tanjceren«ø rliedaktst
har l)oldt, saa at fige, Haanden oveti
den Del of dct republitanske Parti,i
fom taldes Jniukgentetne, faa har.
jeg altid unstet, at han maatte let-rel
dem at Lende faa qodt iom jeg; thi
da tror jeg iste, de vilde faa megen
Medhold fra den Side. »
Naar man sendet deres Færdx
og Vandel baade Gemme og i Washsi
ington, ier hvorledes de Haar udJ
paa at appelete til Masfebefocknins
gens Lidenfkaber, da taber man rigsl
tignok Tilliden til disfe Karte, og
forftaar, at det ikke er Lande-ts, men
denke-gen Sag, de arbeider for,
og at det politiike Raaddenikabikke
et minde inden for denne Neu
Og san er der LorimersSagenx
der tror jeq oqfam »Danskeren« vit
de indtagc ct andct Standpunkt, om
Afcdaktsren var bedre kendt tned
Personerne og zokboldene, sont det
dreier sig om. Zog katk naturligvis
ikke her føre noget Bevis for, hvcxd
jeg sigek; thi kcutdc jeg det, vilpe
dekn Sag jo fnart være endt; wen-fes
tvivler ikfe paa, at Tiden en Gang
skal nsse, at der et en Ilonfpikation
af Fall-, fom er født til store Rig
donnne,for at styrte den LEand,sonI
er jisdt i Arutod, og hois Arn var
en fattig Ente tU Wkoder og en
Flof yngre Stoffe-We han iom mtg
Dreng maatte tjene Opholdet til.
At denne fattige Dreng nu jkal ftaa
disfe Horn-r i Veer for at kunne
end nwrc bcriac Hg paa LandNS
Bewsinmg,d» erjo Ramnwllqti
dereö s?ine, og derjor ntaa intet
IParis-Z for at faa hanc styrstet. Og
faUke THdner kan endnu Lobes, hvor
der or ASenae not, og dct er der her:
1nm1 det gør jo alligevcl ondt at
sc JFolL sont intet sendet til sZagen,
rwrc med at fkyde til den hældcnde
Vorm og derfor disse Bemærknitss
act i al DETbødiqbed.
Jens
Jens- skal have Taf for fine Be
:nc1srkninger. Vi forsmak, at han er
inde for det samme, sont Reduktio
nen er s-« at Lende Zog og Per
sonen soxn Lunens Treftelfe dreier
stq onl.
Men dust er ikke saa helf let. Hund
Leiligned Jensz hat til at kende Lon
givetnes Ferrd i Washington set
ftønner ui natnrligvis ikte.
Men nu skal ui fortnslle baade
Jenes oq andre Lceserch hvad Ii
dømmer efter baade angaaende »En
snmenterne« M kalder dem nn Pro
qresrssjnej og Lotimerfaaen
Sonn de progresfine Rep»1»:ikanes
re nngnar, da dann-tei- vi Ist-it sag
frennnisft ester deres Program.
Og for at ncrvne dette korteft nsni
ligt Vil vi nasnne Theodore Nonse
vcltzs lsefendte »sqnnre deal«.
»Tanft"eren«s Redaktør er eqents
lig Demokrat icte i den Borste-nd
sont man her bruqer Orch, men
efter Ordets egentliqe Betydtting.
Vi er inde for, at enhver kkal no
de Iige Net under Lovens Bellin
Felse.
Og vi oed jo, saa vel fom Jens
naturligois Ved det, at det er de
sntaa i Samfnndet, der ist udfot
for at lide llret.
Her er det, Roosevelt er ikredet
ind, ikke for at «appellere til Mas
febefolkningens Lidenskaber«, men
for »a sqnare deol«.
Og vi unser ham for den pro
gressive Retnings egentlige Stabe-:
og Leder-.
Næft efter Ielve Programmet dstns
mer vi xfter. hvad vi lceser i Dogg
pkessen, og vi hat baade konser
vative republikanste Blade (f. Ess.
»Ein Rec· Her.«) og demokratiske
Blade.
Endelig kender vi ogsaa person
liq enkelte af de progressive Masnd
her fra Nebraska, og dem agree
vi meget h-ft.
Hvad Lorimersagen angeme- da
hat vi aldrig befqttet os meget med
Lorimer som Mand, men kun med
hans Balg.
Og angaaende dem, da indrtmi
mer ielv Lorimers Reime-, at der
er «tainted votes«, oq vi hat en
faadan Afsky for Valgfnik, at vi
mener, dette alene butde væte not
til at soc-koste hanc Balg.
For wrigt mener vi, at deres
Vidnesbyrd, der hat vidnet, at de
hat modtaget Penqe «i Tusjndvis
for at stemme for Lorkmer. man
staa til Its-etwa faa lænqe de Me
er opveiet af Vidnesbyrd i modiat
Retnkng.
Ogsaa anqaaende denne Sag hat
vi læft og forfsgt at folge med de
liebste Kildex, og det forekommer os
rigtignok, at hvad der cr sagt for
at hævde Senatets Nenhed og
Valgsyftemets Ætlighed vejet ad
fkilliqt mete, end hvad der er sagt
paa modsatte Side.
Men vi gsr ikke Fokdking pqq
Eneret for vort Syn paa denne Sag,
og san det bringes for Dagen, at
hele Lorimerfagen styldes en »Kon
spiration«, iqa er vi straks villige
til at flaa am og fslge Bevifernr.
Dei staat Læserne frit at sympa
tisere med Jens eller med os.
