Tro vitksom ved Karlighed
(Past. Kr. A n te r.)
«Thi iKristus Jesus gælder hockken Omskærelie
ellet Forhud, men Troen, iom er nirksom ned sdærligs
hed.« Gal. 5, 6.
J al Korthed siger Apostelen her, hvad han mener,
der skal være den Tros Jndhold og Bevcegkraft, sont
han hat talt og skrevet iaa incget mu. Al Tro, som
ikke hat dette noget ved fig, iorn Paulus kalder Rettig
bed, »den dur til intet andet end at tasteis nd og nedtmd
des af Mennesker.« Og hvor bar meaet af det, der kaldlegi
Tro, vceket kastet ud i Tidernes Lob og hlenen nedtraadt
uf Mennesker. Om die-se Mennesker boede foroven i Form
af en Enevoldsherre med sine Drahanter eller de iærdechi
der langt nede som Massen i Skitkelse af Majoriteten,
gsr intet til Sagen: thi zklertalsregimente jom man pri
fer saa højt i vore Dage, er nokikke andet end formnm
met Enevoldsherredømme
Al Tro, Tom hat dette noget ved fig, der faar LU
ther til at paastam »Jeg kan ilke andet,« den blioer if
ke kostet ud, on den tan ilke nedtrædes af Menneiken
hverlen af dem, der bor iHerlighed foroven, eller af dem,
der breder iig som Masse forneden.
Der er dem, sum mener, at naar de ikke ligefrem
som Fritcenkere forncegter de fristelige Sandlieden saa
maa de da tro. Andre synes inaafke not, at det er lon
lig lidt at grunde isin Tro paa, at man ikke Einer nej
til disse Sandheder. Dis-se andre siger saa ja til Sand
hederne uden at beikæftige sig videre med den Tinn, on
saa prøver de paa at mein-, at dette er Tro.
Men det, sont baade disse, der ikke siner nei. og dem
der siger ja paa denne Mande, kalder Tro, bar ingen
Maati dem, iaa den faar dem til at røre paa sin. Ten
Tro kan godt lade dem vasre belt uvirksomme sit-isten
heden er fvldt med den Stags «troende«..En Tel af dem
sidder i Kirkerne rundt om, giver maaike lidt nu og da
,,som andre Mennefker«, men der-es Jndre er ikke fat i
Bevægelse i Retning af Synd og Rande Der kan være
saa stille der inde, faa man ofte komme-r til at trenke vaa
et ubevægeligt Rige paa de evige Snehøjder.
Se lidt eftek, om det ikke er en laadan nnirksom
Tro, Tom du gaar og stiller lidt med nu og da. Tbi den
vil blive kastet ud og nedtraadt Den Tro, soni Anostelen
taler om, er virksom Fsrst virker den en Bevceaelie in
derit inde i dig selv, som ikke nonet andet kan frembrin
ge. Dernæft fcetter den dia i Fort udadtil, Tom heller
ikke noget andet kan.
If s D
Men fan man inrre sikker paa, at den Tro, der
kan drive os ud iet ftærkt vedhnldende og virkiomt Ar
bejde for krifteligt og kirkeligt Liv, er ckgte — est srelTen
de Tro? Nej,det kan man ika. Paulus taler ilke blut- am en
virtsom Tro, men han taler om en Tro, der er Dir-k
srm Vcd Kcerlighed.
Her yar mangc tagkt ich cndog lige til Iet sidstcs.
Ja, jeg mener, det sidfte ikkc blot paa dennr Side men
helt over Paa den asideci Side. Tbi er det ikke Taadanne
Herren taler om, naar han figer: »Man-ge fkulle siac til
mig paa hin Dag: Herre, Herre, have vi ikke profotcsret
idit W og have vi ikke uddrevet Ticevle i dit Navn
og have vi ikke gjort mange kraftige Ncsrninger i dit
Navn.« Herren nægter ikke, at de hat ajort alt dem-,
men han figer: »Im kendte eder aldria, vigrr dort fra
mig, J som beflitte edet paa Uwi.'«
At Herren kender dem, set vi klart: men vi scc
ogfaa, at han flet ikke vil eller kan ke n d e s v e d dem·
De hat bedraget sig felv til det sit-steh Maasse de hat ve
qyndt med Bedrag, taget fat udadtiL for der var gjort
noget rigtigt ved dem selv derinde. Gewinnen udadtil
saa jo ud til at lykkes· storartet. Dette kunde ftstte i Ve
draget, at alt gik, som det skulde. Oa saa leoede og døde
de i et faa solidt Selvbedtag, at de endog byder Herren
dereö Livsgerning til Prøvse Men san var Bedinge-i da
ogsm forbi.
Andre kan bade begyndt godt oq rigtiqt, nie-n saa
forlod de Herren oq hans Sag af .8lærli»crhed til Werden
og dens- Lyft. Og denne Kækligbed til Norden da del-es
eget er faa den fkjulte Beweggrund i alt den-Z tilsnnes
ladende Arbejde for Herren, som de nol ijældent i dcst
ydre holder op med. Snarere er det not oite iaa, at naar
de ftler lidt til Braaddcn derinde, 5aa taqer de itrprlere
Furt i Arbejdet derude. Og dettis dulmer iaa iorisløbigt
Det pas-set jo nok, at Ort-vene- er en Hortolknini
of Evangeliekne« « hnekt Fald bar ki til dlttcs lusr in»
god Fortolkningi 1 Korint. 18. Kap.
Læs dette kokte Kapitel, saa faar du bote, at det
san lade fig gøre at tale med Menneikers oq Englcs Tun
semaal uden Kærlighed Men Talen Vil vcere hul. Man»
km have profetisk Gabe, kende Hemmelighedet og all
Kundskah have Tro til at flytte Bierge og mangle Kærs I
lighed og dog være intet. Jntet· Dei er ikke ret megetl
Dei kan jo vme, at mange, der kan laadant noqet, i egnes
og andres Øjne er ncer ved at blive alt. Sau uddele sit!
M, give sit Legeme hen at btændes, men uden Kaki-liq
hed, det gannede kniet.
In lydende Malm, en klingende Bjælde —- da var
ieq intet — det gavnede mig intet, Dei er altsammen
Juckt as en virkiom Tro uden Kætlighed For at vi bedrei
. Umsotstaa dette, figer Apostelen os videre, baade hvad
Mist-ed er, og thd den ikke er Hvad denkan og ikke;
In III
Hvordan kan det være, at alt er evig intet uden
chrlicheM Gud er Kcerlighed. Men naar Kærlighedess
Mc er i os, faa er Gud der heller ikke, og faa er vi frem
mode for ham ttods al vor tiliyneladende Tro og Lend
fkab til hom. Og vi vil blive behandlet som fremmede.!
· W Kristus siger: »Jeg er Sandheden«. Men Sand-»
W er Kætlighedens Aabenbarelsr. Gud hat aubenbwi
sei sig i Kristus Men ligger ille Kærligheden til Grund!
set dort Birke, san bliver der heller MS Sandhed deri. ;
Da hoc-d fass Ja, sqa hat vi Hykletiet Hykle en Kærss
W, en Sandhed, som vi ille har. Ofte set man, at
W mit tage- Liweu ,,Squdyedeu m i see-rig.
ist« M bitte betrug-r her ihn-den
)
) Ja dist, at al ,,Gudsfrygt er Hykleri« og at de hel
»lige blot er ,,hellige Hyklere, ' det vil man alle Dage faa
iat høre paa Tidens Torv af Falk, der ellers nok felv
fotftaar at hyle iaa det forilaar. Man har man lagt
erke til, at af alt, lyoad Jesus slriitus — iorn er Sand
heden s-— tog haardt paa, mens han vandrede paa Jord,
saa tog han haardeft paa Hykleriet? Og hat man lagt
Werke til, at Herren fandt dette meft i Blomstring blandt
dem, Tom foreftod Datidens Kitte? Hyklem -Øjenskalke,
kalkede Grave. »Forfærdeliqe Navne paa dem, der
stulde vcere Zandhedens Vogtere . ·
Zaa drd jeq not. at hver Tid og livcrt Meniceite
er tilbøjelige til Paa iaa niange Lmraader at gore iig
selv til en llndtagelsc. Sau oaiaa her. Mcn netop det at
en iaadan Tilbøjeligtied er vaagen og iaa tidlig ude, vi
ser, at der er Farr. For linadk For Hytleri. Ja ,ikke ales
ne, at der er Faun Inen at man maaite allerede er et
Stykke nede ad Skraaplanen
Vil Vi ipørge Paulus: Hvad ital vi da asre for at
faa denne Kcvrligbed, ioni er saa uundvcrrlig, for at der
kan blive Sandhed og dermed Virteliqhed uden Zkin
i alt? Eaa ivarer ban, huordan han selts dg an
dre bar iaaet den, naar han blandt andet fixier: »Gnds
klasrlighed er ndøit i rot-e Diener ded den Helliaaand
iom er given os.« Rom. 5. 5.
Tor er iaa nimm Leim Qndifab oq Zelviifl)ed, der
bliver udøit i stattle Menneileliierter im anaen til
lsimven Da af iit Hiertes Jndbold øier san rllceimeikenc
nd igen Elasat efter Elæat Aa, oIn Herren sit Lov at
udeie sin Kærliahed iaa rint. at den ifnllede alt andet
Vort, og iaa rigt, at Hierterne ikien batsde Naad til«at nd
øie den baade over Bei on Klippegrnnd da Tornekrat oa
Smaaflefker af den aode Jord. Tot er det one-ite, eneite
der dur til at bjcrlpe en ialden Werden paa Fade. Tet
er for denne liserniiig, den staat oa det er niaaika lwad
den venter paa inderit inde.
f I I
»Ein blivc r dn Tro, Hand og Siasrligk)cd, disse.
m-, men størft iblandt dissse er Knsrligbedcsn,«' fluttet
Apoftcslisn IR. Unv. Hvor blickst disse tre«.- J Verdem i
Hierin-usu- Verdcm book der er Plnds for dem. Hund
gør de der? De arbejder paa, at qøre Hiertekne i Stand,
til det ftykkevise affkaffes, og det fuldkonme kommen
Trer støttcsr sig til, bvad der c- r n j o r t, hnad der
Iiggek b a g ve d. Og bund der er gjort, linqu alt i det
«Fu1dbraat,« Jesus- ndtnlte non Gomatha Mr« Troefk
trænqer til at bekcndc, bvnd den tror Unn. Ton nander i
Beskcndcslsis. Jo ftærkere Tro, jo mere krit, klnrt oa paa
gaaende vil Bekendelfen kürte-. Vliver Troen Jung, san
flsves og fløres Bekendelsen
Saabet hat sit forud k-. Tot lese-r i Griben og
anen derefter. Dei sonder i Bim. For det hat saa me
get, det vil have virkeliggjort i Livets tranqe Knar.
Knab kun stott, og du skal merkte det gar dine Scridt
saa ftærke.« Jo stærkere Haab, jo gladere Griben bereitet
oq jo inderligere Banner. Bliver Haabet sygt, saa klip
ves den enemsske Gtiben, og Bsnnens Ord vil dø paa
Læber kolde.
Kærligheden er et Nutidsbarn, der lever og har
trcwlti Nuet. Den et Tom Dankt qør med Sang sit
Hocsrdngsvasrh den bar Vyrder nok at basre: men den
er saa bslgestærk. Kærligheden aander i Lovsang. Alle
Beginn hoor en ny Kærlighed til Livet bryder frem,
kommen- der oqfaa en ny Sang. Naar Kærligheden bli-«
lver lnnkcsn eller kold, faa .,bliver Sangens Døtre nmtte.«
H Zaa bliver da Tro, Haab og Kætlighed dis-»
Ife tre Arbeitner i Menneskedybct. Maatte de faa Lov til at
igsre deres Gewing nieset mere end hidtil ogsaa i oq
Tiblandt os. -
!
!
l
i
Dr. Motten END-I
Rssce Bitte-Ihrs us Taster
If P. S. Bis·
(Fortsat.)
Efterat ni faalrdeS bar funden huor Forndfætmns
gen oq Formen for Luther-S Tom over Jakobs Vrev
dar fin Basis-, vil bot være paa Tide at gøre opmasrkfom
paa, at Kisten bcwde udtalt en ganfke modsat Dom over
dettc Prov, icht den bar-de optagest dest i Kanon, dct til
Tige: som hellig Skrift. « Dei er nd fra denne Kirkens
Tom at vi man forfma Katolikkernes Anklage mod Lu
ther: tbi at vwre Katolik betvder jo at have folgt ud til
Mitten, fom man Tiger ber i Amerika at lade den tasntch
tach og handle for fig, at sige efter hvad den figer for
angaaende Tro, Lwre og Levnet, at være under For
myndekfkab hvad Zank-, Tro oq Tale angetan i hvert
Fald de Ting, som hat med Frelse og Salighed at gen-.
Og ud fra dette Standpunkt maa Lutherö Okd ogfaa
om Jakobs Brev, jo lyde fom formt-stetig Takt-, da de
er en Mtelie af Wirkens Dom. Man regnet qansfe
fimvelt som faa: Luther er tun en oq Kirken er Inanae,
oq fkønt man ellers ikke paa den Side hat megen Brna
for Majoriteten, saa fokagter man den dog ikke, naar
den bake gar det Rette, on det hat den ikke saa sjaslden
qfort. Altfam Kirken har Net — Luther er en Dprsrcsr.
Ketten fale Profet, et fordømt Mennefke At forfiaa alt
er at tilgive alt, siger Franfkmanden, og man maa for
staa dette for at kunne bedøwme Pavekirkens «Myndlinae,
naar de taler am Luther. Man maa forstaa deres Pras
misser for at kunne forstaa detes Dom. Og man maa
kunne korftaa noget af dette for at indfe, shvilken Order
vindelse det hat kostet Luther, Romerkirkens hengivne csq
lydige Sin, at udtale bl. a. ogsaa sin Dom am Jakobs
Brev. Og medens det for as kan se ud fom om han dam
mer rast vcek for ille at siae forhastet, faa saa Sagen fra
hans Side fet, vistnok helt anderledes ud. Jeg minder
am dette overfot den letfærdige Kritik, som nu vil tage
Luther til Jndtægt genaue sig bag have Ryg og derfra
iudskyde sine Pile mod gammel Bibel- og Kristentm
! Gasen-tie- pqq Sid- 7.)
Amerikauflsskaudluqvifk «
Selikab.
i Cn Broelinre fra »Tl)e American
Ecandinavian Eociety« er iendt os
til Anmeldelie, og da vi antager,
det oil interesse-e ,,Danlleren«s Læs
Ein-e, og vi desuden ttor, at den Be
oasaelle Selslabet hat lat fig i Epid
l. - « .. . -
ksen sor, er Tililntnmg on stotte
fHerd, tillader vi o—:- her at genaire
Hiroclinrencs Jndliold i ndførlia
s Liserfasttelie
ITlIc Americausscandiuavian Speicty
: Etiftetmns.
»Den amerikanite Nation er iains
nienDasoet as inanne forslelliqc Rate
tmade«, iaade Gnmsrnør Hunde-:- i
iin Tale ved en :llc’inde5est for Nu
oernør Johnsom ioin Eoeniferne i
New York liaode arrangeket under
ZlnterilanibZitandinaviil Zelskalsss
Hunnen-o
Un stor Nation er lia et sinnli
vasxu linori nianne sorilellige Traade
kilandecx Tet brede Lag-J simple,
Tiasrle Hocraann Martnrens og Ze
erenszs rige Purpnrtmad iaa vel ioin
Tiqtisrenss on miniinerens infe,
alinirende Wild belieer for at fnlds
cnde Billedet ejtcsr LIlesIerensJ Plan.
Te Rolle-Flag, hois Vlanding ndgor
det nye Amerika, maa ikle tabe de
ress Jndioidualitet Wir de det, oil
Was-Jet, der sknlde owre riat on man
nefaroeh blive til en ensforinm grau
Fladic Heller ille bot de holde iig
affondret fm lmemndre: thi- den
Trank-, der i Vasnet vilde have »Tai
iitPrasg til fasllesJFordeL iiil,afsondret
for Ein Helo, falnnlenvikleszs til en
unnttia stunde.
Nordboen ved, han har noget at
give til fcelles Bedste Han hat nas
oet ind i Vioneerlioet i Besten iin
inerke nordisle Natnrs falle Traad
Jan liar indgydt deri Liodstronnnen
ira et Ojertcy der ilaar varint for
Inian noe Hieniland oq Tiden er nn
inde, da lnin itaar rede til at flaa
i Bann-: den gnldne Traad, der er
immden ai bang Fiedrelands llnnihl
i:lllniil, Voeii oa Videnilab
Tet er, lnmd Lllnierikanlks Zkans
»dinaoiik Selilali oil fremme
J Tenne Beoceaelie iog iin Beamt
jdelie i Eftekaaret lliil7, da Prof.
»Carl Lorentzen fka New Yorks Uni
Tvekiitet lieioate siøbenliaon og likl
den anteritanske ltielandt i Danmarll
iaa vel iom den danfke Presse oa
Einbediiftand til at intereslere lig
for Sagen.
J Forbindelle ined Prof. Lokents
zen itod en anden DanikiAmeritaner,
Mr. Nieis Ponlsom Prcefident for
»Ihr Hecla Jron Werks« i Bevol
lyn, samt en Amerikaner, Rev. Fresl
dericl Lynch- Prwlt ved ,,Pilgkim«.
l
Cburch«, New York. Fra Begyndels
sen var man enig am, at Bevægelienl
isfulde omfatte alle de tre not-disse«
iLande - ;
l. J April 1908 holdt Chancellok Mk?
Crakken fta N. As llniveriitet Fore
ldraa ved llniveriiteterne i Raben-»
;havn, Lund og Christiania, og i»
lSeptember lamme Aar fnlgtes han
laf Dr. Nikholas Murray Butler
fra Columbia Universitet. Begae
fandt den hæderligsie Modtagelie.»
Tisie Tut-e aktangetedes af de tre’
Masnd, hos lwem Tanlen var frem-»
kommen, oq Udgiftekne der-ved af-’
lholdtes ved privat Subslrivtion
; J November 1908.tog Bevasgelsi
llen fast Form ved Dannelsen i New
Yorx ai AmerikaniksSkandinaviik
Selfkab med Dr. Butler lom For
mand. - (
! Profesfot-11dvekeslingen.
Te allen-do ommaodes Nesulmtch
bar nist, at Tidm Var mode-! til n.
iværfskptte en Ukmiklinq as wem-Res
imellccn Lasteanstaltcsrms i do nord.
fke Lande og dem i de Forcsnedcs Stc
ter. J den for-te Tib, der er hets
gemei, siden Beqvndeljisn bleo »fort
har allerede manqe dvgtigk og frem
kagende Mænd bragt Bud over
legen fra Land til Land, km Falk
til Falk, og derved været med til at
fostre Brodersind og qensidig god
Forstaaelse iblandt de ifthe Her
komft, Sprog og Tankefæt saa um
heslægtede teutonifke Nationetc
Pros. Oöcar Monteliug fra Mu
sceet i Stockholm, kongelig fvenfk
Antikvarius, blev of ,,Lowell Justi
Uuiks i Dosten indisudt tic at holde
Foadtag der. Gan kom og var
Umerikanbekandimwllk Selskabs
Æresgcsst J September 1909 ilev
Prof. S. T. Man fra Columbia
Univeriitet udsendt iom SelfkabetHT
Reprwsentant til de nordiske Univer
siteter. J Fokaaret 1911 vil Prof.
W. H. Schofield, iom er en af Sel
slabets Tillidsmænd reife for efter
privat Overcnsloinst at holde en
Raskke Foredrag ved de ikandinaviske
chreanftalter. Prof. Otto Jespers
sen fra Kobenhavns llniverfitet kom
paa Jndbydelse fra Columbia Uni
visriinst hrrtil i September 1909 ou
gan Undensisning der samt holdt
Erwqu ved Hat-Hord, Wellcslcy,
Eliicago ou California llniveriitet.
Prof. E. A. tlorii fra Universitetet
i Heliingfors hat været her paa Ind
Ibndelie fra Jolm Hoptins Universi
tet. Prof. Bernhard Vøggild har
limn Taiiik-9lm(srikaiiil Eclikabs
Gasft genncmreift de Forencde Sta
ter im Jlnit til Unit i Mcjerijnnens
Interesse
En as Smsrriqs most belendtc
Elllnsnd, Prof. Spann- Arrliriiiiis,
Forstander for den fiiiijllctnisfe Af
delinq ved Nobel Jnititnttct, kom
mer beriil i Foraarct Nil for at
holde tax-indianika Forcdraq vod
»Ihr Lomrll Institute-C
Tr- annsrilanitc Profesiorrn ioni
lsnr girfnst de nordiste Lande lmr
haft sont Tilliørcrc manni- nden fir
akademile Medic on nennt-m stil
diae on nøiaatiqr Presfcrefcratcr er«
Jndlmldct nf ivvroszs Forrsdrag nnccstz
nd til innnqcs Tniinde andr-.-. Dort-II
Einncsr linr ncrth af sandan Art, at!
de nel san tfcsnc til at iprrde ameri
kanilo Ideale-r on tilvcsfebrinae en«
inldisre Inrfmaislie imellem sUnter-ita
rin do nordika Lande
Etndrntcrslldvckolinq. .
» Tot net-ite- Maal vaa Zelikabctsti
IProgram var at innlizmare Studen
tcrglldvokslinq imrllem de Damm-l
dendv Landen
Rein standinaviikcs Studenten
lmorai firc Pia-nd og ern Windes
er allrrrdcs af Zelikabct braat bei-U
til on give-i fki Undervisnnm Ved
Øftens Universitcter. Mr. C. M.I
Euer i Brootlyn, Mr. Ponlions
Fionniagnon inbilriberede alone den«
Euni, der lich-pedes for at bringe
den førlte norfke Student bertil, vgl
ved Mr. Paul-long Gavi- af IMM
000 iandiynliqvis den ftgrite Gave
nagen Sinde fleenlet til neiget Fer
maal af en Skandinav her i Lan· »
det, er denne Del af Selikabets Birk
mmhcsd immictolt sitt-et llf demn
Mmus csr disk ovrcsttrt et mncsrilani
ilanditmviile Eloleiond, inm forval .
tei- nf ist ,,Voard of TinthkrsC inm
mcsnint of rcprwicsntntive Skaiidi11n
rwr Oq Amerilnmsre fm forilelliqcs
Tislcs as Landet Formoalot er ims
Tid til midon at udvaslge noale ai«
de mest lovende Studenter vcd de,
nordiske llnincrfiteter, Mamd ein«
cinindcn der er skikkcst til nt verer
Lebt-re i dort-s Krebs, on gile dem
Anllsdninq til at fuldende deres Ub
danmslio ved amerikanike Universi
tctcsn for den-fiel- at vcnde tilbaqc
til dort-s Hiernland og optage Ar-i
bejdet med udvidet Zynslrcds oin
kviknede Impulsen
Mr. Vonlfon bar 5wrliq twnkt
ma Hondcslsi oa Jnduftrilivet i del
nordifle Lande som dist, der i iæregen
Grad iunde bøfte Gavn ai at komme
i Vorørikm mcd amerikanile Jderr
on Frisnmangsniaader, ou person
liqt interesirrer ban iiq most for
Student-si- ved tekniikcs Skoler
Tvrsom AnscerlonfliElandiuaviil
Sclikab fkal non dets Maul, en fvls
destgjrende Kttltursudveksling mel
lem de paagældende Nationen da er
dest as liae iaa ftor Viatiqhed, at
drt besonder, og det iaa hurtigt sont
muliat, csn anan Side af dets Birk
lomhed. nemlia at iende amerikanfke
Studente-r til de nordifke Universi
tvtmc Tm bcdftr Munde at indian
dettis von nil være at oprette Stipen-«
die-r for nan Amor-ihnen- ai not-disk«
Jakome som maatte have Lysi til«
og Betinqelser for at lade sig nd
danne til Læreke i nordiik Spros,
jHistorie og Litteratuk ved amerikan
lke Læreanstalter.
i Jgennem manqe Aars missen-c
meligt Arbeide hat »de kirkeliqe Sam
ssundssloler holdt den nordlsie Kul
Tturg Seedekorn i Live hervor-. J
Løet qf de fidfte to Tiaar hat bet
it M M strecke Später. En of
Plane-eiserne l Wellen for at
iindisice lkandinaviik Sprog og Lit
teratur ved de amerikqnstr Mass
univerliteter hat sagt, at da han
Miste Gang fortqu et faudantskridt
i Biscpustm vikde Univerfithakuls
W mkppe me bleven more sor
Jqsk WHY
scruhhing
Floors Mk
Old
Durch
Cleanser
saves Time
FLahor
Ucmusis this link-. pur-is piirljksts
»F Uns Umnxrr gest right Jtm n
inln Any ANY-( imJ www-,
take up Hin Jn! innl sein«-: the
»nur clmn uml exp()llc.ss.
»am- orlzer wes
and Fall Mai-F ou
zerge- Fifrer-can l O P
Betal iklce to Priserq
Iok VIII-m- os: soc-ova
lkghssctsk ins .l«.s"-) Ul Izu-du Ists-«
Hoosier
Koge- u
Var-meaan
dekknr links- Hkibs di hoc-to
Its-r 1»- sei-n Hut-- Ost-s til-«
lttsrlsn is» o um«-c fis-stig
prts. Untat-T "«uuu--»k K- »k
sovnslownss tus- Ikn Ism- is
DIC- l tin-«- vses l IUs m i-» Ute Usbcstu kjn ji« » H.
Ookurlcmsilhncktsvm cost-Inst s Dun. Dis k-.
Vom »Ur Uvnsns Ists-sinkt- -«-« rkssrkshnsst «-..u- I
Pkwtukh ins-il MI- ss Puls-« sus- ckl III-Ins.
MCSIII schI kscfcsf
ZU Int- strssh stetem Inst-as
l-————————
l«avs«et, am dist imde- qasldt Pataqos
nist. Ttkisximnsins Uninersitet has nu
en fast Lasrestol i standinanifkspmg
an Litteratmc Det sannne er Til
sasldet i TUHnnesotm North Dakota»
Jowa, Illinois og Washington J
zllkinnesofa og Wisconsin findes des
nden Bin-n hnor Undewisning i dis
fe Fug tilbydes i de offentliqe Hei
ftoler.
IhnerikanfksZkandinavist Selskab
nærer Hand om at se en ftandinas
tsist Laskeftol ved ethvert Statsuni·
persitet i de Forenede Statt-L Der
lieb-ves- opvakte on vel ndruftede
nnge Mcend til at della-de disse.
Te der net-re af not-disk Æt, Inen
Amerifanere i Uddannelse oq Tan
keqang. De nnae Mænd og Minder
der fnlder de standinavifke Skoler
her i Lande-L er sont ofteft af an
den eller tredie Generation De be
sidder en naturliq Tilbsjeligbed og
Interesse for deres Fredres Sprog
oq er ofte i Stand til at leefe oq
skttve dette med betndelig Fastdigi
bed. Men de bar været for lanqt
ffernet, baade hvad Tid da Sted
anaaak, fka Udvillinqen i Gualan
dene. De er ikke skikket til at under
vife andre i det. de felv tendek kun
Meliqt oq paa anden Haand Med
mindre faadanne unge Mennesker
kan bltve bragt i direkte Beksrfna
med Modeklandened Udviklina oq
Dannelfc vkl den Anre, hvortqens
nem den nordiske Kultur sinkde til
flyde amerikansk Folkeltv, tnart viere
over-stauen oq den rige Nærtng,
fom dertgennem kunde bltve vor ci
vilisatton ttl Del, vll være tobt for
stedsr.
Ei Aar eller to ved Universitetek
i Danmarb Norge og Sverriq vicde
gsre stott- Tinq for dyqtiqe Studen
ten-, vol udmftet M at ovtaqe og fil
egne sig de Tanket og Lan-dumme
lwormed de kommt-r i Ver-ring. D
vilde vende tiqu med en dybeke
Forstaaelse of dere- Fædrenesoll
og et usiaqtiqere og met-e vmfattmi
de Knide M bets herliqe Historie
oq Littekatur. Som Læreke vkd
amerikanske Skola- og Univxrfheter
