Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 3, 1911)
Tro vitksom ved Karlighed (Past. Kr. A n te r.) «Thi iKristus Jesus gælder hockken Omskærelie ellet Forhud, men Troen, iom er nirksom ned sdærligs hed.« Gal. 5, 6. J al Korthed siger Apostelen her, hvad han mener, der skal være den Tros Jndhold og Bevcegkraft, sont han hat talt og skrevet iaa incget mu. Al Tro, som ikke hat dette noget ved fig, iorn Paulus kalder Rettig bed, »den dur til intet andet end at tasteis nd og nedtmd des af Mennesker.« Og hvor bar meaet af det, der kaldlegi Tro, vceket kastet ud i Tidernes Lob og hlenen nedtraadt uf Mennesker. Om die-se Mennesker boede foroven i Form af en Enevoldsherre med sine Drahanter eller de iærdechi der langt nede som Massen i Skitkelse af Majoriteten, gsr intet til Sagen: thi zklertalsregimente jom man pri fer saa højt i vore Dage, er nokikke andet end formnm met Enevoldsherredømme Al Tro, Tom hat dette noget ved fig, der faar LU ther til at paastam »Jeg kan ilke andet,« den blioer if ke kostet ud, on den tan ilke nedtrædes af Menneiken hverlen af dem, der bor iHerlighed foroven, eller af dem, der breder iig som Masse forneden. Der er dem, sum mener, at naar de ikke ligefrem som Fritcenkere forncegter de fristelige Sandlieden saa maa de da tro. Andre synes inaafke not, at det er lon lig lidt at grunde isin Tro paa, at man ikke Einer nej til disse Sandheder. Dis-se andre siger saa ja til Sand hederne uden at beikæftige sig videre med den Tinn, on saa prøver de paa at mein-, at dette er Tro. Men det, sont baade disse, der ikke siner nei. og dem der siger ja paa denne Mande, kalder Tro, bar ingen Maati dem, iaa den faar dem til at røre paa sin. Ten Tro kan godt lade dem vasre belt uvirksomme sit-isten heden er fvldt med den Stags «troende«..En Tel af dem sidder i Kirkerne rundt om, giver maaike lidt nu og da ,,som andre Mennefker«, men der-es Jndre er ikke fat i Bevægelse i Retning af Synd og Rande Der kan være saa stille der inde, faa man ofte komme-r til at trenke vaa et ubevægeligt Rige paa de evige Snehøjder. Se lidt eftek, om det ikke er en laadan nnirksom Tro, Tom du gaar og stiller lidt med nu og da. Tbi den vil blive kastet ud og nedtraadt Den Tro, soni Anostelen taler om, er virksom Fsrst virker den en Bevceaelie in derit inde i dig selv, som ikke nonet andet kan frembrin ge. Dernæft fcetter den dia i Fort udadtil, Tom heller ikke noget andet kan. If s D Men fan man inrre sikker paa, at den Tro, der kan drive os ud iet ftærkt vedhnldende og virkiomt Ar bejde for krifteligt og kirkeligt Liv, er ckgte — est srelTen de Tro? Nej,det kan man ika. Paulus taler ilke blut- am en virtsom Tro, men han taler om en Tro, der er Dir-k srm Vcd Kcerlighed. Her yar mangc tagkt ich cndog lige til Iet sidstcs. Ja, jeg mener, det sidfte ikkc blot paa dennr Side men helt over Paa den asideci Side. Tbi er det ikke Taadanne Herren taler om, naar han figer: »Man-ge fkulle siac til mig paa hin Dag: Herre, Herre, have vi ikke profotcsret idit W og have vi ikke uddrevet Ticevle i dit Navn og have vi ikke gjort mange kraftige Ncsrninger i dit Navn.« Herren nægter ikke, at de hat ajort alt dem-, men han figer: »Im kendte eder aldria, vigrr dort fra mig, J som beflitte edet paa Uwi.'« At Herren kender dem, set vi klart: men vi scc ogfaa, at han flet ikke vil eller kan ke n d e s v e d dem· De hat bedraget sig felv til det sit-steh Maasse de hat ve qyndt med Bedrag, taget fat udadtiL for der var gjort noget rigtigt ved dem selv derinde. Gewinnen udadtil saa jo ud til at lykkes· storartet. Dette kunde ftstte i Ve draget, at alt gik, som det skulde. Oa saa leoede og døde de i et faa solidt Selvbedtag, at de endog byder Herren dereö Livsgerning til Prøvse Men san var Bedinge-i da ogsm forbi. Andre kan bade begyndt godt oq rigtiqt, nie-n saa forlod de Herren oq hans Sag af .8lærli»crhed til Werden og dens- Lyft. Og denne Kækligbed til Norden da del-es eget er faa den fkjulte Beweggrund i alt den-Z tilsnnes ladende Arbejde for Herren, som de nol ijældent i dcst ydre holder op med. Snarere er det not oite iaa, at naar de ftler lidt til Braaddcn derinde, 5aa taqer de itrprlere Furt i Arbejdet derude. Og dettis dulmer iaa iorisløbigt Det pas-set jo nok, at Ort-vene- er en Hortolknini of Evangeliekne« « hnekt Fald bar ki til dlttcs lusr in» god Fortolkningi 1 Korint. 18. Kap. Læs dette kokte Kapitel, saa faar du bote, at det san lade fig gøre at tale med Menneikers oq Englcs Tun semaal uden Kærlighed Men Talen Vil vcere hul. Man» km have profetisk Gabe, kende Hemmelighedet og all Kundskah have Tro til at flytte Bierge og mangle Kærs I lighed og dog være intet. Jntet· Dei er ikke ret megetl Dei kan jo vme, at mange, der kan laadant noqet, i egnes og andres Øjne er ncer ved at blive alt. Sau uddele sit! M, give sit Legeme hen at btændes, men uden Kaki-liq hed, det gannede kniet. In lydende Malm, en klingende Bjælde —- da var ieq intet — det gavnede mig intet, Dei er altsammen Juckt as en virkiom Tro uden Kætlighed For at vi bedrei . Umsotstaa dette, figer Apostelen os videre, baade hvad Mist-ed er, og thd den ikke er Hvad denkan og ikke; In III Hvordan kan det være, at alt er evig intet uden chrlicheM Gud er Kcerlighed. Men naar Kærlighedess Mc er i os, faa er Gud der heller ikke, og faa er vi frem mode for ham ttods al vor tiliyneladende Tro og Lend fkab til hom. Og vi vil blive behandlet som fremmede.! · W Kristus siger: »Jeg er Sandheden«. Men Sand-» W er Kætlighedens Aabenbarelsr. Gud hat aubenbwi sei sig i Kristus Men ligger ille Kærligheden til Grund! set dort Birke, san bliver der heller MS Sandhed deri. ; Da hoc-d fass Ja, sqa hat vi Hykletiet Hykle en Kærss W, en Sandhed, som vi ille har. Ofte set man, at W mit tage- Liweu ,,Squdyedeu m i see-rig. ist« M bitte betrug-r her ihn-den ) ) Ja dist, at al ,,Gudsfrygt er Hykleri« og at de hel »lige blot er ,,hellige Hyklere, ' det vil man alle Dage faa iat høre paa Tidens Torv af Falk, der ellers nok felv fotftaar at hyle iaa det forilaar. Man har man lagt erke til, at af alt, lyoad Jesus slriitus — iorn er Sand heden s-— tog haardt paa, mens han vandrede paa Jord, saa tog han haardeft paa Hykleriet? Og hat man lagt Werke til, at Herren fandt dette meft i Blomstring blandt dem, Tom foreftod Datidens Kitte? Hyklem -Øjenskalke, kalkede Grave. »Forfærdeliqe Navne paa dem, der stulde vcere Zandhedens Vogtere . · Zaa drd jeq not. at hver Tid og livcrt Meniceite er tilbøjelige til Paa iaa niange Lmraader at gore iig selv til en llndtagelsc. Sau oaiaa her. Mcn netop det at en iaadan Tilbøjeligtied er vaagen og iaa tidlig ude, vi ser, at der er Farr. For linadk For Hytleri. Ja ,ikke ales ne, at der er Faun Inen at man maaite allerede er et Stykke nede ad Skraaplanen Vil Vi ipørge Paulus: Hvad ital vi da asre for at faa denne Kcvrligbed, ioni er saa uundvcrrlig, for at der kan blive Sandhed og dermed Virteliqhed uden Zkin i alt? Eaa ivarer ban, huordan han selts dg an dre bar iaaet den, naar han blandt andet fixier: »Gnds klasrlighed er ndøit i rot-e Diener ded den Helliaaand iom er given os.« Rom. 5. 5. Tor er iaa nimm Leim Qndifab oq Zelviifl)ed, der bliver udøit i stattle Menneileliierter im anaen til lsimven Da af iit Hiertes Jndbold øier san rllceimeikenc nd igen Elasat efter Elæat Aa, oIn Herren sit Lov at udeie sin Kærliahed iaa rint. at den ifnllede alt andet Vort, og iaa rigt, at Hierterne ikien batsde Naad til«at nd øie den baade over Bei on Klippegrnnd da Tornekrat oa Smaaflefker af den aode Jord. Tot er det one-ite, eneite der dur til at bjcrlpe en ialden Werden paa Fade. Tet er for denne liserniiig, den staat oa det er niaaika lwad den venter paa inderit inde. f I I »Ein blivc r dn Tro, Hand og Siasrligk)cd, disse. m-, men størft iblandt dissse er Knsrligbedcsn,«' fluttet Apoftcslisn IR. Unv. Hvor blickst disse tre«.- J Verdem i Hierin-usu- Verdcm book der er Plnds for dem. Hund gør de der? De arbejder paa, at qøre Hiertekne i Stand, til det ftykkevise affkaffes, og det fuldkonme kommen Trer støttcsr sig til, bvad der c- r n j o r t, hnad der Iiggek b a g ve d. Og bund der er gjort, linqu alt i det «Fu1dbraat,« Jesus- ndtnlte non Gomatha Mr« Troefk trænqer til at bekcndc, bvnd den tror Unn. Ton nander i Beskcndcslsis. Jo ftærkere Tro, jo mere krit, klnrt oa paa gaaende vil Bekendelfen kürte-. Vliver Troen Jung, san flsves og fløres Bekendelsen Saabet hat sit forud k-. Tot lese-r i Griben og anen derefter. Dei sonder i Bim. For det hat saa me get, det vil have virkeliggjort i Livets tranqe Knar. Knab kun stott, og du skal merkte det gar dine Scridt saa ftærke.« Jo stærkere Haab, jo gladere Griben bereitet oq jo inderligere Banner. Bliver Haabet sygt, saa klip ves den enemsske Gtiben, og Bsnnens Ord vil dø paa Læber kolde. Kærligheden er et Nutidsbarn, der lever og har trcwlti Nuet. Den et Tom Dankt qør med Sang sit Hocsrdngsvasrh den bar Vyrder nok at basre: men den er saa bslgestærk. Kærligheden aander i Lovsang. Alle Beginn hoor en ny Kærlighed til Livet bryder frem, kommen- der oqfaa en ny Sang. Naar Kærligheden bli-« lver lnnkcsn eller kold, faa .,bliver Sangens Døtre nmtte.« H Zaa bliver da Tro, Haab og Kætlighed dis-» Ife tre Arbeitner i Menneskedybct. Maatte de faa Lov til at igsre deres Gewing nieset mere end hidtil ogsaa i oq Tiblandt os. - ! ! l i Dr. Motten END-I Rssce Bitte-Ihrs us Taster If P. S. Bis· (Fortsat.) Efterat ni faalrdeS bar funden huor Forndfætmns gen oq Formen for Luther-S Tom over Jakobs Vrev dar fin Basis-, vil bot være paa Tide at gøre opmasrkfom paa, at Kisten bcwde udtalt en ganfke modsat Dom over dettc Prov, icht den bar-de optagest dest i Kanon, dct til Tige: som hellig Skrift. « Dei er nd fra denne Kirkens Tom at vi man forfma Katolikkernes Anklage mod Lu ther: tbi at vwre Katolik betvder jo at have folgt ud til Mitten, fom man Tiger ber i Amerika at lade den tasntch tach og handle for fig, at sige efter hvad den figer for angaaende Tro, Lwre og Levnet, at være under For myndekfkab hvad Zank-, Tro oq Tale angetan i hvert Fald de Ting, som hat med Frelse og Salighed at gen-. Og ud fra dette Standpunkt maa Lutherö Okd ogfaa om Jakobs Brev, jo lyde fom formt-stetig Takt-, da de er en Mtelie af Wirkens Dom. Man regnet qansfe fimvelt som faa: Luther er tun en oq Kirken er Inanae, oq fkønt man ellers ikke paa den Side hat megen Brna for Majoriteten, saa fokagter man den dog ikke, naar den bake gar det Rette, on det hat den ikke saa sjaslden qfort. Altfam Kirken har Net — Luther er en Dprsrcsr. Ketten fale Profet, et fordømt Mennefke At forfiaa alt er at tilgive alt, siger Franfkmanden, og man maa for staa dette for at kunne bedøwme Pavekirkens «Myndlinae, naar de taler am Luther. Man maa forstaa deres Pras misser for at kunne forstaa detes Dom. Og man maa kunne korftaa noget af dette for at indfe, shvilken Order vindelse det hat kostet Luther, Romerkirkens hengivne csq lydige Sin, at udtale bl. a. ogsaa sin Dom am Jakobs Brev. Og medens det for as kan se ud fom om han dam mer rast vcek for ille at siae forhastet, faa saa Sagen fra hans Side fet, vistnok helt anderledes ud. Jeg minder am dette overfot den letfærdige Kritik, som nu vil tage Luther til Jndtægt genaue sig bag have Ryg og derfra iudskyde sine Pile mod gammel Bibel- og Kristentm ! Gasen-tie- pqq Sid- 7.) Amerikauflsskaudluqvifk « Selikab. i Cn Broelinre fra »Tl)e American Ecandinavian Eociety« er iendt os til Anmeldelie, og da vi antager, det oil interesse-e ,,Danlleren«s Læs Ein-e, og vi desuden ttor, at den Be oasaelle Selslabet hat lat fig i Epid l. - « .. . - ksen sor, er Tililntnmg on stotte fHerd, tillader vi o—:- her at genaire Hiroclinrencs Jndliold i ndførlia s Liserfasttelie ITlIc Americausscandiuavian Speicty : Etiftetmns. »Den amerikanite Nation er iains nienDasoet as inanne forslelliqc Rate tmade«, iaade Gnmsrnør Hunde-:- i iin Tale ved en :llc’inde5est for Nu oernør Johnsom ioin Eoeniferne i New York liaode arrangeket under ZlnterilanibZitandinaviil Zelskalsss Hunnen-o Un stor Nation er lia et sinnli vasxu linori nianne sorilellige Traade kilandecx Tet brede Lag-J simple, Tiasrle Hocraann Martnrens og Ze erenszs rige Purpnrtmad iaa vel ioin Tiqtisrenss on miniinerens infe, alinirende Wild belieer for at fnlds cnde Billedet ejtcsr LIlesIerensJ Plan. Te Rolle-Flag, hois Vlanding ndgor det nye Amerika, maa ikle tabe de ress Jndioidualitet Wir de det, oil Was-Jet, der sknlde owre riat on man nefaroeh blive til en ensforinm grau Fladic Heller ille bot de holde iig affondret fm lmemndre: thi- den Trank-, der i Vasnet vilde have »Tai iitPrasg til fasllesJFordeL iiil,afsondret for Ein Helo, falnnlenvikleszs til en unnttia stunde. Nordboen ved, han har noget at give til fcelles Bedste Han hat nas oet ind i Vioneerlioet i Besten iin inerke nordisle Natnrs falle Traad Jan liar indgydt deri Liodstronnnen ira et Ojertcy der ilaar varint for Inian noe Hieniland oq Tiden er nn inde, da lnin itaar rede til at flaa i Bann-: den gnldne Traad, der er immden ai bang Fiedrelands llnnihl i:lllniil, Voeii oa Videnilab Tet er, lnmd Lllnierikanlks Zkans »dinaoiik Selilali oil fremme J Tenne Beoceaelie iog iin Beamt jdelie i Eftekaaret lliil7, da Prof. »Carl Lorentzen fka New Yorks Uni Tvekiitet lieioate siøbenliaon og likl den anteritanske ltielandt i Danmarll iaa vel iom den danfke Presse oa Einbediiftand til at intereslere lig for Sagen. J Forbindelle ined Prof. Lokents zen itod en anden DanikiAmeritaner, Mr. Nieis Ponlsom Prcefident for »Ihr Hecla Jron Werks« i Bevol lyn, samt en Amerikaner, Rev. Fresl dericl Lynch- Prwlt ved ,,Pilgkim«. l Cburch«, New York. Fra Begyndels sen var man enig am, at Bevægelienl isfulde omfatte alle de tre not-disse« iLande - ; l. J April 1908 holdt Chancellok Mk? Crakken fta N. As llniveriitet Fore ldraa ved llniveriiteterne i Raben-» ;havn, Lund og Christiania, og i» lSeptember lamme Aar fnlgtes han laf Dr. Nikholas Murray Butler fra Columbia Universitet. Begae fandt den hæderligsie Modtagelie.» Tisie Tut-e aktangetedes af de tre’ Masnd, hos lwem Tanlen var frem-» kommen, oq Udgiftekne der-ved af-’ lholdtes ved privat Subslrivtion ; J November 1908.tog Bevasgelsi llen fast Form ved Dannelsen i New Yorx ai AmerikaniksSkandinaviik Selfkab med Dr. Butler lom For mand. - ( ! Profesfot-11dvekeslingen. Te allen-do ommaodes Nesulmtch bar nist, at Tidm Var mode-! til n. iværfskptte en Ukmiklinq as wem-Res imellccn Lasteanstaltcsrms i do nord. fke Lande og dem i de Forcsnedcs Stc ter. J den for-te Tib, der er hets gemei, siden Beqvndeljisn bleo »fort har allerede manqe dvgtigk og frem kagende Mænd bragt Bud over legen fra Land til Land, km Falk til Falk, og derved været med til at fostre Brodersind og qensidig god Forstaaelse iblandt de ifthe Her komft, Sprog og Tankefæt saa um heslægtede teutonifke Nationetc Pros. Oöcar Monteliug fra Mu sceet i Stockholm, kongelig fvenfk Antikvarius, blev of ,,Lowell Justi Uuiks i Dosten indisudt tic at holde Foadtag der. Gan kom og var Umerikanbekandimwllk Selskabs Æresgcsst J September 1909 ilev Prof. S. T. Man fra Columbia Univeriitet udsendt iom SelfkabetHT Reprwsentant til de nordiske Univer siteter. J Fokaaret 1911 vil Prof. W. H. Schofield, iom er en af Sel slabets Tillidsmænd reife for efter privat Overcnsloinst at holde en Raskke Foredrag ved de ikandinaviske chreanftalter. Prof. Otto Jespers sen fra Kobenhavns llniverfitet kom paa Jndbydelse fra Columbia Uni visriinst hrrtil i September 1909 ou gan Undensisning der samt holdt Erwqu ved Hat-Hord, Wellcslcy, Eliicago ou California llniveriitet. Prof. E. A. tlorii fra Universitetet i Heliingfors hat været her paa Ind Ibndelie fra Jolm Hoptins Universi tet. Prof. Bernhard Vøggild har limn Taiiik-9lm(srikaiiil Eclikabs Gasft genncmreift de Forencde Sta ter im Jlnit til Unit i Mcjerijnnens Interesse En as Smsrriqs most belendtc Elllnsnd, Prof. Spann- Arrliriiiiis, Forstander for den fiiiijllctnisfe Af delinq ved Nobel Jnititnttct, kom mer beriil i Foraarct Nil for at holde tax-indianika Forcdraq vod »Ihr Lomrll Institute-C Tr- annsrilanitc Profesiorrn ioni lsnr girfnst de nordiste Lande lmr haft sont Tilliørcrc manni- nden fir akademile Medic on nennt-m stil diae on nøiaatiqr Presfcrefcratcr er« Jndlmldct nf ivvroszs Forrsdrag nnccstz nd til innnqcs Tniinde andr-.-. Dort-II Einncsr linr ncrth af sandan Art, at! de nel san tfcsnc til at iprrde ameri kanilo Ideale-r on tilvcsfebrinae en« inldisre Inrfmaislie imellem sUnter-ita rin do nordika Lande Etndrntcrslldvckolinq. . » Tot net-ite- Maal vaa Zelikabctsti IProgram var at innlizmare Studen tcrglldvokslinq imrllem de Damm-l dendv Landen Rein standinaviikcs Studenten lmorai firc Pia-nd og ern Windes er allrrrdcs af Zelikabct braat bei-U til on give-i fki Undervisnnm Ved Øftens Universitcter. Mr. C. M.I Euer i Brootlyn, Mr. Ponlions Fionniagnon inbilriberede alone den« Euni, der lich-pedes for at bringe den førlte norfke Student bertil, vgl ved Mr. Paul-long Gavi- af IMM 000 iandiynliqvis den ftgrite Gave nagen Sinde fleenlet til neiget Fer maal af en Skandinav her i Lan· » det, er denne Del af Selikabets Birk mmhcsd immictolt sitt-et llf demn Mmus csr disk ovrcsttrt et mncsrilani ilanditmviile Eloleiond, inm forval . tei- nf ist ,,Voard of TinthkrsC inm mcsnint of rcprwicsntntive Skaiidi11n rwr Oq Amerilnmsre fm forilelliqcs Tislcs as Landet Formoalot er ims Tid til midon at udvaslge noale ai« de mest lovende Studenter vcd de, nordiske llnincrfiteter, Mamd ein« cinindcn der er skikkcst til nt verer Lebt-re i dort-s Krebs, on gile dem Anllsdninq til at fuldende deres Ub danmslio ved amerikanike Universi tctcsn for den-fiel- at vcnde tilbaqc til dort-s Hiernland og optage Ar-i bejdet med udvidet Zynslrcds oin kviknede Impulsen Mr. Vonlfon bar 5wrliq twnkt ma Hondcslsi oa Jnduftrilivet i del nordifle Lande som dist, der i iæregen Grad iunde bøfte Gavn ai at komme i Vorørikm mcd amerikanile Jderr on Frisnmangsniaader, ou person liqt interesirrer ban iiq most for Student-si- ved tekniikcs Skoler Tvrsom AnscerlonfliElandiuaviil Sclikab fkal non dets Maul, en fvls destgjrende Kttltursudveksling mel lem de paagældende Nationen da er dest as liae iaa ftor Viatiqhed, at drt besonder, og det iaa hurtigt sont muliat, csn anan Side af dets Birk lomhed. nemlia at iende amerikanfke Studente-r til de nordifke Universi tvtmc Tm bcdftr Munde at indian dettis von nil være at oprette Stipen-« die-r for nan Amor-ihnen- ai not-disk« Jakome som maatte have Lysi til« og Betinqelser for at lade sig nd danne til Læreke i nordiik Spros, jHistorie og Litteratuk ved amerikan lke Læreanstalter. i Jgennem manqe Aars missen-c meligt Arbeide hat »de kirkeliqe Sam ssundssloler holdt den nordlsie Kul Tturg Seedekorn i Live hervor-. J Løet qf de fidfte to Tiaar hat bet it M M strecke Später. En of Plane-eiserne l Wellen for at iindisice lkandinaviik Sprog og Lit teratur ved de amerikqnstr Mass univerliteter hat sagt, at da han Miste Gang fortqu et faudantskridt i Biscpustm vikde Univerfithakuls W mkppe me bleven more sor Jqsk WHY scruhhing Floors Mk Old Durch Cleanser saves Time FLahor Ucmusis this link-. pur-is piirljksts »F Uns Umnxrr gest right Jtm n inln Any ANY-( imJ www-, take up Hin Jn! innl sein«-: the »nur clmn uml exp()llc.ss. »am- orlzer wes and Fall Mai-F ou zerge- Fifrer-can l O P Betal iklce to Priserq Iok VIII-m- os: soc-ova lkghssctsk ins .l«.s"-) Ul Izu-du Ists-« Hoosier Koge- u Var-meaan dekknr links- Hkibs di hoc-to Its-r 1»- sei-n Hut-- Ost-s til-« lttsrlsn is» o um«-c fis-stig prts. Untat-T "«uuu--»k K- »k sovnslownss tus- Ikn Ism- is DIC- l tin-«- vses l IUs m i-» Ute Usbcstu kjn ji« » H. Ookurlcmsilhncktsvm cost-Inst s Dun. Dis k-. Vom »Ur Uvnsns Ists-sinkt- -«-« rkssrkshnsst «-..u- I Pkwtukh ins-il MI- ss Puls-« sus- ckl III-Ins. MCSIII schI kscfcsf ZU Int- strssh stetem Inst-as l-———————— l«avs«et, am dist imde- qasldt Pataqos nist. Ttkisximnsins Uninersitet has nu en fast Lasrestol i standinanifkspmg an Litteratmc Det sannne er Til sasldet i TUHnnesotm North Dakota» Jowa, Illinois og Washington J zllkinnesofa og Wisconsin findes des nden Bin-n hnor Undewisning i dis fe Fug tilbydes i de offentliqe Hei ftoler. IhnerikanfksZkandinavist Selskab nærer Hand om at se en ftandinas tsist Laskeftol ved ethvert Statsuni· persitet i de Forenede Statt-L Der lieb-ves- opvakte on vel ndruftede nnge Mcend til at della-de disse. Te der net-re af not-disk Æt, Inen Amerifanere i Uddannelse oq Tan keqang. De nnae Mænd og Minder der fnlder de standinavifke Skoler her i Lande-L er sont ofteft af an den eller tredie Generation De be sidder en naturliq Tilbsjeligbed og Interesse for deres Fredres Sprog oq er ofte i Stand til at leefe oq skttve dette med betndelig Fastdigi bed. Men de bar været for lanqt ffernet, baade hvad Tid da Sted anaaak, fka Udvillinqen i Gualan dene. De er ikke skikket til at under vife andre i det. de felv tendek kun Meliqt oq paa anden Haand Med mindre faadanne unge Mennesker kan bltve bragt i direkte Beksrfna med Modeklandened Udviklina oq Dannelfc vkl den Anre, hvortqens nem den nordiske Kultur sinkde til flyde amerikansk Folkeltv, tnart viere over-stauen oq den rige Nærtng, fom dertgennem kunde bltve vor ci vilisatton ttl Del, vll være tobt for stedsr. Ei Aar eller to ved Universitetek i Danmarb Norge og Sverriq vicde gsre stott- Tinq for dyqtiqe Studen ten-, vol udmftet M at ovtaqe og fil egne sig de Tanket og Lan-dumme lwormed de kommt-r i Ver-ring. D vilde vende tiqu med en dybeke Forstaaelse of dere- Fædrenesoll og et usiaqtiqere og met-e vmfattmi de Knide M bets herliqe Historie oq Littekatur. Som Læreke vkd amerikanske Skola- og Univxrfheter