W
I Ttykkem og som af et ansparligt
Blut gentagende blev beskyldt for
fowiydexsre Handkikkgek, hat irre
fotfsgt at opnqa lovliq Oprejsning
— - tun i et eller to Tilfælde hat de
faa megct som ulejliget sia med at
Itwgte Beskyldningen
«Attikelens Forfattcsr drøftede, da
Zum var i Salt Lake City, »The
Trüman List-e med adskilliae af
de lebende Mormonpræster. Disse
toltv i ethvcrt Tilfælde bittert oq
ncdsasttende om ,,The Tribune" for
dcns Angreb paa Mormonkirken, oq
tjlftkev dens Virksomhed en hævns
qcsrriq Aand bos dens Efeu-. Jkke
desto mindre var der ikke een qf
Vnsrdinhedcrcm som var intervirwet
lWrionliq spnth der dkoa Listens
mvfentlige Rigtighedi i TvivL Ja,
im alle Sider blev det frit udtalt
of Jkkemormoner (Gentiles) og
Mormoner. at hvad der faa end laa
til Grund for Offentligqørelfen af
die-fis Nonne-, fna kundc der ikke vwre
Trsjnl om, at Navnene beteqnech vir
Hm sfnldigcs.«
Polnaomiske Vielser bar altid ow
ket ndført i den ftørste Oemmksliqlwd
forsikrcr man os, oq det or knn de
most aabne oq botnclsrkede, der no
acsn Sinde kommt-r til Offentliabe
dens Knndfkab. Nam· faa manao kan
nun-Hm beviicss, mener Forfatterem
at i dcst mindfte »ti poltmamifke Vi
olier bar sundet Stcd for hoc-r, der
er blossen bekendt Eiter dennc An
tnaelfe milde- vi faa 1,500 til 2,000
Tidksn IR!)0.« J Salt Lake City, fi
nchs der, er der faa Jkkcmormontsn
Tom tror von den nasrvrrrendc Er
klasriim mod Praktiieringen of Flor
lonrri Vi lwiert
Illwmmnkirlvm Tiger de, ikifiisr
aldria, nq Historika arntaqksr lim
mslthcsn iiq leln Oni Prassidcsnt
Jmitb Miit-de at aøro Endo lma
Fletlonrriet crklasrer de, knnhcs lmn
lot ums dot. Hans førftv lrmilkcs
Skrift tilde do blive, at hnn ielv
owiøkiis oi lcve i Flerkoneri. at lmn
nvlwrte at tilsidefætic Gab-Z oq
Mennefters Love ·, fom lmn ivln ni
lentlia lmr bewide at hmi nn am-.
ng hvis Klrken i Birkeliaheiw
misbilliger ny Flerkonrwqteflnbkh
html-for sit-offer den dem ilke resolut?
Juni-n nnden reliaiss Organilation
hat et lau fuldkomment Mofkin(sri,«
som kan holde den i umiddelbor
Forbindplse med dvns Tilbaanerei
Er det da ikke Dankska at pausian
at Kirken officielt iniet ved om, at?
diss- Ægteskabsindgmecsek sinko
Sied? i
»Mormonernes Politik gaar ndY
paa hemmeliat at fromme on op
muntte Flerkoneriet oq aabenbakt
at foklaste det. Selv en Kritikcr.
der er mest venlig stemt mod Mor
monetne, man indrømme, at nd
vortes let er der mange Dmstændiai
diaheder, lotn tyder paa, at denne
Opfattelle er rigtig. Den mesi frem
staaende Kendsgetning er, at Mor
monkirken er en ftor hemmelig For
eninq. JlloMormoner bliver al
driq tilladt at betræde der-es Temp
ler: de Ceremonier og den Unber
vlsning, fom findet Sted i dem,
bliver aldrig belendt for Offentligs
hoben: alle Kirkens Medlemmer er
bundne ved Ed oq bliver med Tkufel
om de melt ftvgtelige Straffe for
budt at oubenbare Semmeliqheders
ne«.
san taugt »un- xscterary users-.
Oveksasttisren kunde have Luft at til
føje nogle Benuvkkninger. .
ldolder vi os til Mormonernesi
Forfvar for fia few, saa bliver vi
opinærksomme paa følaende Kendss
gerninger: l) De hat grundig lært
at splge Kristi Anvisning om at ver
re fnildc iom Slanger og enfols
dige som Duer. Men der er den Ha
ge ved denne dercs Fremgangsmaw
de, at den faa noget ncrr paa et
Haar ligner Tjasvelens, da han an
sprte Okd af den !)1 Zahne sur
at friste Jesus Kristus. Z) De an
set ikke Forfkellen mellem Kriftens
dont as Hedenfkab for walitativ,
men blot kvantitativ, med andre
Ord, den er ikke en Forskel i Vas
sen men blot i Grad. Her msder de
io degvasrre hele den moderne Ra-'
tivnalismeö og Liberalismes Rand.
B) De laster, at Mennefket frelles
ved Gerninger. Dette fidste stemmer
ogfaa godt med Aanden i den mo
derne Kristendony selv om man der
er lidt mere tilbageholdende med si
ne Paastande i saa Henfeende 4)
De for-staat grundigt den Kunst at
finisre for at fange· ö) De ltkrer
W
en fortfat Inspiration, hvis Apostel
de er
For nogle Aar fiden havde jeg
en to Timers Samtale med en Mor
monmissionær i Chicago; han var
født i Utah af danskc Forceldre Jeg
benyttede Lejligheden til at leere
lidt om Mormonismem og Anleds
gen var ikke aldeles spildt. Her er
nogle af deres rate Troslærdomme,
iom jea da harte dem: l) Der fin
des ingen legemløse Aander, ogGud
fader bar ogfaa et Leqemck 2)Adam
bar Gud til Fader paa naturlia
Vis. ZU Jesus er naturligvis vg
iaa født paa ganfke naturlig Maa
de -l) Jesus var gift med Maria
Iliiagdalene 5) sein-J havde efter
al Sandsnnliqhed flere Huftrueu G)
klikenneiket steler ved Gewinst-c
.7) Man heb-ver ikke at ftudere for
jat nnderviie og prwdike, thi Heilig
Iaanden indgiver os (dem!), hvad
der skal siges. 8) Den hellige Strift
ker ifke til helt at rette fig efter, tbi
sdengs Forfattere modiiger bveraiidre,
Ef. Els. Paulus oq Peter. Bisse er
Jde chrdomme, fom af nævnte llds
;5ending of »de fidste Dages Hel
«lige«, blev mia meddelt i det Par
Timers Samtale. Desuden nægtede
imn i nasste Liebiik. hvad han just
.hovde fremført oq modiaqde siq selv,
Inn-r Mann man vilde holde bam til
et Argument
Jeg tæntte, at maaske dette kundi
haue baade almindclig Interesse og
fasrlia Interesse, da vi jo som Sam
fnnd er tncd at drnisMormonmisfion.
Desnden tnnde det maafke Unsre-, at
en on anden af de danfke Prasften
sont har været betonte-, og fom las
sor nun- Vlade, ved at lasse det oder
liqere knnde faa Lyst til at aim
nnacst for at ftandfe Mormoncrne i
dem-s diwvclfle Propaganda i Dort
aamle Fasdreland Jea kan nn illi
furftaa, hoorfor man ikle derhjennnc
Hunde taac Stridtet helt ud og ndei
lule disse Missionasren Jea ned,
at der er Reliqionsfrihcd i Danmark,
men jeg ved ogfaa, at den lnn til
ladcsr laadanne Religioner, der ikke
san-r nmomlfle Lærdomme og Zkiks
le. Men det ask jo aabenbart Mor
cnonerne. Honrledes lnnde de hel
ler andet2 Dest er nel endnn sandt,
hvad de gamle Profeter leerte-, at de,
der tilbisdxsr Ahnherrn-, bliner dem
lige.
Jea bar aldriq gjort Mormoniss
men til Genitand for et grundigt
Studium, fsler heller innen Lnft
dertiL thi dot er som at take on i en
stinkende- Mndderpøl Desnden et
der jo innen stor Fare for dem i
note Meniahcder her ovre. Men det
er der i Danmark, og jeg mener, at
Vogterne paa Zions Mute derbjem
me knnde have qodt af at last-e i
dette Stylke at gsre en Dyd af Nod
rendigheden. Hvis Størstedelen af
Danmarlö Præfteftand trasnaer stg
ind naa Regel-innen saa lod den fig
not bevæge til at ndvife disle Fyre.
Man gsk jo dette i Tyllland, og im
har nyllg læst am, at lignende Ve
ftræbellek er ved at blive gforte i
England Der hat man opdaget, at
Mormonerne lejer Hoteller i Liver
pqoL hvor de hemmeligt indgemmer
unae Kvlnder. sont de bar fanget
i den-S Garn, oq som de bei-mer
til Utah.
m er meo Anm, at Ieg var rørt
ved dcttk Sinne-, og jeg haabetx at
dot moa vwkke Afsky oqfaa hos man
ms andre til et saadant maddthys
stem, men tilliacs inderlig Medvnk
med dets Oste. De Hager- fom de
bar redetl sandt not· Men havde
Kristus tænkt sauledes om os, da
vor han blevet i sin Himmel, oa vi
var alle atmet fortabt
J. K. Jenfett
Vor Stilling til andre
Kitken
thsldts lide at figc et Ord om den
Sag, men vil nu heller lade en an
den tate. Hermed folget et Stykke
om Sagen; det bedder
Kristelis Fordraslished.
Brudstykker af et Foredtag, holdt
ved Enhedömsdet i Lourvik, Name,
1902 af Past. Ole Orien, lutherfk
Præst.
Men hvad menes der san med den
Tro, som er overantvordet de hellige,
og iom vi er kaldet til at stride for-L
Juda s. Forinden ieg fvarer, vil
ieg sige, at hvad« den et eller ikke
et, den er iste, bund der stiller tro
ende Mænd og Minder i de for
W
flellige Trosfamfunde Lad mig
gøre et Eksperiment.
Lad mig faa i Stand et metodis
tksk Klassemøde med en Klasse, der
bestaar af en Luthemner, en Baps
tist, en swætey en Presbyterianer,
en Kongregationalist oiv. Lad dem
fortælle kwer sin Erfarina. De er
enige Lad os se lidt paa Matth.
m, 15 lR Grundvolden Sm1.
,Ap. G. l(i, 30—81; Gal. 1, 15—
HA. Den Apoftoliske Bekendelse Uds
fra dette til Grund liqqende ftrøms
mer der ued Ordet ogAanden alt re
qere og nyere kristelig Erkendelje oa
Forftaaelse frem, og her er det, at
den kristeliqe Forqueliqhed hnr fin
Pfade-, i det vi komme-r til at se at
ingen of os er fuldkommen i Er
kendelfe. Vi forstaar. sttykkevis on
Urdfeterer stnkkevis. Kristelig For
queliqbed lnsres der-for i Bibelen
fom en hellig Pliqt, der hviler pan
os alle, som betender Troen paa en
fælles Fader og hans SM, idet Vi
er ledet of den guddommeliqe Aand.
Men but-Neides kan den bedft prekJ
tiferes2 Und miq fige, den bar ikke
nasret praktiseret, fom den burde
Jnkvisitionen tned sine Torturrcds
skaber er magtftfoalm men Paven
leven oq han er ster Da bcm lever
sskke bare i Rom. Der er WORK-fis
pcwer i Tnfinvis alle Renne, som
toler erratlnsdm fra den-s nnmdigi
hedsløfe Pavestole ofv.
« Spømsmaalet er derfor ikke nkei
r(sttiqet, nq det saa meget desm(-re,
Tom Tiden stm kmsmsr det. Pan
zden ene Side hat vi en Swrfkare af
Lvnntro Fort-wessen der trner med at
fordaswe Abmhams Ofer Pna den
"anden Sich bar Protestantism(«n
Panosirkens anmasfende Bein-nebel
fcsr oq fmntidizq inden for fin eaen
Midte en splittende Jndinidualisme
«oq en lammende Ligeanldiqhed nt
zferc wig med. Vi nnm derfor faa
Zan i det, der virkelig kan dinde
zos samtnen til en masqtig Enbed
sder kan vife Venner og Ffendety at
vi trods forskelligt Syn i mindre
;Vw5entliae Ting doq er eniqe i »so
vedfagen.
i Og lud miq siae, Spørgsmnalet
holder allen-de poa at dehnte-C Der
et en mægtia Trana i vor Tids
»Kkiftnc til at Ins-des. M har Jasret
Ifom en Flka Vrødm der bar faret
vild i en Sknv, oq sont i Taoaen
-pna Frastand dar taqet hoerandre
jfor Revere. Nu holder vi paa at fin
de hvemndre igen. Endogfaa de pro
Itesiantiskc Statgnkkek begyndpk at
indfe, at en Protestantisme, hvis
Styrke ligger i ftcerk Betoning af
det nationale oa en formentlig hi
nweist Ret, ikke fvarcr til det skrifts
massfige KirkeideaL fom Skriften
fremholder, oa hvis væfentliqe En
hedsmærke er ,,Aandens Enhed i
sFredens Vaand « J England f Eks
kan man nu finde, at meget højkirs
kelige Bifkopper og Præster, der for
ssvarer endog en san urimekig Lære
som den om »den apostolsske Sus
scesfioM dog blander sig i fredelig
Anndsenbed med Dissenterne
; Dotte er et ncærkeligt Tidens Tenn.
«Lad mig nasvne nogle of de manqe
ETinq, bvotom troende Kriftne i stor
re eller mindre Antal nu sam
les. 1. Den evangelier Alliance on
dens- Gerning. Nytaorsbønncmødcsri
ne er et Udslna of donnc Geman
Her forlcden Dag fandt jeg blandt
lntincs Vom-r Neseratot of dct far
ste «fkandinovifke Kirkemøde, fom blev
boldt i Københcmn 1857, og sen
fnndt dcsr et Vrcsv fm den enge-l
fkks Aste-n of den evangelifke Alliance
med Von om, at der maatte blive
fikret tyske Kristne i Hertnadønnnet
Siesvia Inm- Aandsftihed Det las
rer os, at denne Netnings Mcknd
hat haft sØfnene med fig. 2. Der
næft vil iea nævne Bibelfaqen Det
mægtige britiske Bibelfelskab var fra
sin Stiftelse i 1801 almenkriffeliq.
Z. Missionsfagen Londoner Mis
sionsfelfkabet, ftiftet 1795, er jo al«
menkristelig. Den meget yngre Kina
Jndlandsmission ligefaa og flere an
dre. Paa flere Hedningemarker de
ller nu de forikellige Samsund Mar
kcn, medens de arbejder faslles i
Byerne. Hvem kender ikke Navnet
Matt og den iordensudbredte stifte
Llige StudenterbevægelseP
; 4. Søndaqsskolesagen Sindaqsi
stolemiösionen i England omfatter
hele Jorden — oqfaa vort Land.
, ö. Ungdomöarbejdet Unge Mænds
’kriftelige Forminger er almenkristes
Flige
» S. J England er nu en Mænqde
Dissentere af forskellige Samfund
blevet eniqe om en fcelles Katekisme
Vi har ogfaa andre Tilknytningss
punkter: a)Fælles Sang. Lyder ikke
ISankeys Sange baade i Statskirkes
kredfene og blandt den frie Missions
Venner, blandt Metodister og Baps
tiftet2 b) Zælles Litteratur; c) Fiel
iles Masnd fom Georg Mutter, Bun
yan, Spurgeom Whitefield. Ja lad
mig fige Luther, Calvin, John Wes
Ile1). Er de ikke for os alle?
Ewige-r siiteafdelingerne ikke alle
»disse-3 Begier? . J det moralfke Ar
’bc-jde, f Eis. Afholdsfagem Fredss
, agen, deeliahodssagem ofv. mødes
Ini. Im kunde holde paa, men feg
«mim ile mod Enden. Tiden gaor.
tMen her er TrnadeUe, vi kan fan
ge i note Hernder,,og som viscr,
’at Forfmaelsens du« Fordragelighes
«dens Rand er i Virkfomhcd Og nach
zni san nted diisfe Traode i vor Haand
Tspørgerz ,,Hvorledes kan den kristes
Eliqe Fordrageliglfed praktiseres?« da
shar vi alle-rede Zooret i Stillingem
som den i mange Tilfælde er. Men
jeg ffai doq til Eliitning faa Lov til
cit betone følqende Punkten l. Lad
Jus vcd wrfetsrs Fnd i Ly af vor Frels
«fer—:s døcsnde zicrrlighed finde nd,
hvad derl ci- det uirfentlige i Troen
Fil. LI, Begynd med at tro Ue
gemets Eiched 1 stor. 12. 2. Lad
'os ved Fiorscts Fod i Ly af Jefu
2Kærlik1hed lasre Betydningen af det
gantle Ord: Enhed i det væsentlige,
Fordragrlighed i det , uucesenlige
mrrlighed i alt. Lad os der lære at
«praftiferc den Liuetsz Paradoks at
hmue unsre enige om at vwre uenige,
vcere sin Ooerbevisning tro uden
Stinnatkethea the forsøge det unm
;liqe ved at dann-: flere Partien
! Lad osJ betone i Dort Liv og For
kpold de store Print-innen der var af
gørende for Apostelen Paulus, l
Kor. 5,14; 1—l, LI. Se ogsaa 1 Fior.
lö; I Kor. ts. Lad os- ingenlunde
Alex-kund at den most vifc og kund
fkabsrsrine iblandt os dog forstaar det
sstykkeoii3. Lad os derfor ikke fortabe
;og i det stytkeoise So igen Ef. l
;2; full. med Kol. II, 13 sannncnholdt
Eint-d L, 18 til TH, U. Lad os pleje
lEanIvirth hour det kan lade sig
Horch l) Hjælpe hverandre i Nødem
sluttr os samtnen; 2) Bønneugem
is) Bibclstudiumx l) Søndagsfkolem
Z) Missionsfagenz 6) Ved saadanne
4Møden som dette Enhedsmøde, maas
jfke med en fastere Organisation oiv.
.Lad os ncrre ærlige — cerlige Jn
nen fordulqt Tanke Lad ikke Kask
,lighed og Fordragelighed vcere
Skjul for falfk Egeninteresfe.
Lad os mindes Msdet hist appe.
jSaa langt af Past. O. Olfen·
I Og hermed vil ieg blot sige: Ja,
iHerre Jesus-, hjælp du os at prak
·« tifere denne Sag og aabne hver ene
,ste Miens Øjne for denne Sag,
og saa vil jeg blot tilføje: Sagen
Ier din, Herre Jesus, og den, som
iikke er med Jesus, den er imod.
I Ze Luk. 9. Kap. 50 V.
Hans Petersen,
Glept,Nebr.
Boganmcldelfe.
Hsogneptktft Hei-man Lnndu »Mot
; tin Luther, lmns lldvikling oq
; Nutzuner med 30 Portrwtt(«r
l on Jllustrationer Gnldendaljke
, VoqhandcsL Not-disk Forlag 1910.
I Pris 70 Cents.
I Denne baade fra Formens og
andholdcts Zide fasrdeles tiltalms
Idc Vog fortjcsnrr eftek min Menan
sat blive læst as mange —- ogsaa
Eber i Amerika — og det af flere
Grunde· Jeg er nemlig heltud enig
med Forfatterom naar han figer:
,,At opfriske Mindet om Luther er
)noget, fom vi Proteftanter ikke for
ofte kan agre«.
Bogen indeholder paa sine 111
Sider splgende fem Foredrag:
I Luther-S Barndom og Ungdom
2. Luther fom Maul
3. De 95 Theses.
4. Rigsdagen i Wormö·
l ö. Vurderingen af Reformationd
iværket
Disse Foredrag hænger fammen
med den bekendte Dr. KroghsTons
nings Overqanq til den romerske
Katolicisme Este-r sin Overgang
fkrev Dr. Kr. T. »En Konvertits
Erindringer«, som Paftor Lande i
en Anmeldelse giorde Jndvendinger
imod. Men den tog saa en katolfk
Præst i Christiania i Forfvar pan
en fanden Monde, at Paftor Lun
de mente at vMilde sin Menighed en
offentlig og udførlig Redegørelse for,
ljvad Etrjden drejede sig om. Der
for holdt han sine Foredrag som
hun saa efter Opfordring har uds
givet i Trykken.
Zom det vil fes af Jndholdsangis
vclscsm er det jo de store Hovedpunb
ter i Luthers Liv, der fremholdes i
denne Bog. Her at komme ind paaj
en Genfremstillinq beruf, var ikkei
Oensigtew ;
Derimod skal jeg tillade mig at!
onføre nogle af Forfatterens UdJ
talelser, saa LpeseIren kan høre ham
few take oq finde ud, hvad Mening
lmn csr af.
! I i i
! Ved Slntninnen nf ifte Foredrnn,
thvor han dvæler ved, at Luther som
Student i Erfurt har fnnden en
Bibel, forsynet med en itor Jernlæni
ke, — siger han bl. a.: «Derfor
Mrer denne Time til noget nf dette
i Ildviklingen, hvorom man siger,
.at der kan ske mer i en Time end
ellers i lmndrede Og det uendelig
store i dette ligger i denne Kends
gerning: Omsider er Bibelen blevet
«en ovflaaet Vog for alle Mennesker.
Nu kan innen Magt paa Jord mere
faa der lukket igcn. Den bliver na
l«-en til Daqenes Ende. Fordi den er
"Gnds3 Boq til lwert enkelt Mennes
fles Sanwittighed Dersor kan den
·ne Von aldriq flilles under For
mnnderfkab af nonen Slngs kristelin
Myndighed eller Magi· Den enesle
Formynder er Guds helliqe Aand,
udgydt i hvert Menneikes Siena
jom vil modtage den« —
Ved Slutningen af nndet Fore
drag, da han hat omtalt, lworledes
Lntlwr vcd Ordets Lys link funden
Snile i den uforskyldte Rande, Tro
en tilregnet, figer Forfatteren:
».83erined var da Maalet naaet un
der Luthers Udvikling fra den førs
sie Gang af, da lian stod line over
for den opslnqne Bibel og indtil
lsnn naaede til den retfcerdige af
Troen skal leve. Det er Endepunki
tet for al Bibelens Anbenbarim.
Alt, hvad der ikke fsrer did, ellek
hvad der fører ud over dette, er ikse
af Bibelen. Men Luther fandt ds
omsider efter lang Sagen den ikjulh
Perle-, Skatten i Ageren. Og len
qcsre hverken kunde eller skulbe hats
komme i faa Henfeende.« — For
fatteren slutter sin smukke Bog sac
lebe-s:
»Og de Værdier, der gennem Ne
formastionen er indvundne til Bed
ste for alt dette, vil ingen fenere
Udvikling være i Stand til at fra
vriste Mennefkeheden. De paa samme
beroende Principper har ganfke disk
til Opgaven at kæmpe videre E«
starre og ftørre Fuldkommentmd ;
Wnnemiørelsm Men ielve Ums-Jst
lingen Haar aldria nagen Melis
qang tilbaae til middcslalderik Umn
Iicisme
Det er fremdeses Katolicisnnsm
som maa ned i Nesormationem og
ika nnwendt.
Historien taler her sit tydeligcre
ou todcsligcre Zprog.«
Bogen, der er forsynet med en
Raskke udmærkede Billeder af Lu
thers Liv, er en Pryd baade for
Forfattcr og Forlægger.
Den vil kunne beftilles gennem
Danish Lutheran Publishing Haufe,
Plain Nebr. samt hos Gyldendal
Publifbina Hause, Chicago, Jll.
Plain M. Febr. 1911.
P. S. Vig.
Form til Salgs.
Min Farm,beliggcnde i det ftore
danske Sottlement ved Milltown og
Such Polk Eo» Wis., hvor der er
flere hanskilutherske Menigheder.
Formen bestaar af 100 Ackes god
Lermuidjurd i god Drift, 70 Ach
ryddet, Reften Skov»pasture«. Gode
Vygninger, godt Band. 3 Mil til
Luck, 172 til Milltown, 60 Mil til
St. Paul. Stole og Kirle IX2 Mil
Rural Free Diliveky og Telephont
Ønfkes folgt inden Foraar.
A. J. Miller.
Milltown, Wis.
S pocio l t- fl« i l hu (l!
Ved Køb sit hole Restlageret at
Luther-s Refomatmäslte sliriktets
set vi us j Stand til at sielge denne værrlitulde Bo
tm- den 1.1l)ct)-(1c1ige Sum at ssc i0mslag cller sl.50 I
X;t-lskhi11(l.
Den oprintlelige Bogladeprjs i Danmark Var 9 Kr.
Bogen er vel vænl at ejc.
Dsuish Luthekta Publishius Ums.
Fslgende iudbmidne Blget
af det ved Branden befkadigede Lager lan endnu faas i forholdsvis
god Stand til nedenfor anførte meget ksve Priser·
Anket, Km Sæd og Hast .................. føk 81 nu 25 Cu·
Anker, Sigm-d: Modersmaalet .............. for 40c nu 15 Ets.
Beck, Vich.: Erindringer fra mit Liv .......... før 81 nu 50 Cts.
Blkkdel: Slrøbelig, dog stærl .............. føt 25c nu 15 Ets
Evald, H. F.: Den fkotile Kvinde .......... fst 81.60 nu 50 Ctö.
Evald, H. F.: Svenflerne paa Kronborg. . . .i·r sl.40 nu 50 Ets.
Evald, H. F.: Johannes Falk .............. fsr sl.40 nu 50 Ets.
Grati, Alim Netties Mission ............ fsr 25c nu 10 Ets.
Gray, Ali-e: Lille Margrethe ................ fsr 25c nu 10 Ets.
Haufen, J. M.: Vejblomftek ............. l. . .før 75c nu 25 Ets.
Haufen, J. M.: En Guds Mand ...... Jer 35c nu 15 CtQ
Haufe-, J. M.: Ny Udftillingsfrugter ........ for 35c nu 15 Ets.
Haner J. M.: Splintek af et Verdensfpejl..f-r 25c nu 10 Ets.
Hauch, C.: En polsk Familie .............. spr 81.40 nu 50 Ets.
Heuch, J. C.: Mod Strømmen og Svar. ...ftr SLLSO m: 50 Ets.
Heuch, J. E: Svar.. .................... fsr 50c nu 20 Ctö.
Dotatio: Gennem Slærene ................ fsr 81.50 nu 50 Ets.
Jngcmanm Prins Otto .................. for 8120 nu 50 Sti.
Kinn-, C. B.: Til Konfikmanden ............ fsk 30c nu 10 Ets.
Luthers Kristelige Betragtninger .............. fsr sl nu 25 Ets.
Lys paa Vejeu ...................... for 8120 nu 50 Ett.
Mathiciem 100 Fortællinger .......... ....f-r 70c nu 26 Ets.
Mathiefem Teddys Knap -------------------- ftr 40c nu 20 Ets.
Mc Lareu, Jau: Under vilde Roser ........ fsk soc nu 40 Cis.
Mitlellent Danfk Sproglære ................ fsr 25c nu 10 Ets.
Ny Fortællinger for Sondagöskolen ...... for 8120 nu 50 Ett.
Richardt, Chiu: Solfange ................ fsr 80c nu 25 Ets.
Schmidt, Hatald: Jgennem Jldptsven ........ ftt 50c nu 25 Ets.
Schtill, Ernst: Jadwiga .................... fsk soc km 20 Ets.
Stessenfou og Ussiug: Fire Fortællinger» »f-! 40c mi 20 TU.
Statt-ni, Desha: Adlede Sjæle .............. fsk 40c tm 20 Ets.
Wolle-eh Leu-; Ben Hur ................... fjr 8125 im 50 TU.
Wallace, Leim Den lyse Gud .............. fjk soc m- 25 cu.
Mange af disse Btger et Inn ganlke let eller slet iske besta
diget, og selv de daarliglte er i fuldstændiq brugeliq Stand.
Til Biblioteksbrug samt i Partiet til Forhandlinq give- ydus
ligere Aal-at
Dau. Lati. stil- Hauf-.
