Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 28, 1911, Page 3, Image 3
W I Ttykkem og som af et ansparligt Blut gentagende blev beskyldt for fowiydexsre Handkikkgek, hat irre fotfsgt at opnqa lovliq Oprejsning — - tun i et eller to Tilfælde hat de faa megct som ulejliget sia med at Itwgte Beskyldningen «Attikelens Forfattcsr drøftede, da Zum var i Salt Lake City, »The Trüman List-e med adskilliae af de lebende Mormonpræster. Disse toltv i ethvcrt Tilfælde bittert oq ncdsasttende om ,,The Tribune" for dcns Angreb paa Mormonkirken, oq tjlftkev dens Virksomhed en hævns qcsrriq Aand bos dens Efeu-. Jkke desto mindre var der ikke een qf Vnsrdinhedcrcm som var intervirwet lWrionliq spnth der dkoa Listens mvfentlige Rigtighedi i TvivL Ja, im alle Sider blev det frit udtalt of Jkkemormoner (Gentiles) og Mormoner. at hvad der faa end laa til Grund for Offentligqørelfen af die-fis Nonne-, fna kundc der ikke vwre Trsjnl om, at Navnene beteqnech vir Hm sfnldigcs.« Polnaomiske Vielser bar altid ow ket ndført i den ftørste Oemmksliqlwd forsikrcr man os, oq det or knn de most aabne oq botnclsrkede, der no acsn Sinde kommt-r til Offentliabe dens Knndfkab. Nam· faa manao kan nun-Hm beviicss, mener Forfatterem at i dcst mindfte »ti poltmamifke Vi olier bar sundet Stcd for hoc-r, der er blossen bekendt Eiter dennc An tnaelfe milde- vi faa 1,500 til 2,000 Tidksn IR!)0.« J Salt Lake City, fi nchs der, er der faa Jkkcmormontsn Tom tror von den nasrvrrrendc Er klasriim mod Praktiieringen of Flor lonrri Vi lwiert Illwmmnkirlvm Tiger de, ikifiisr aldria, nq Historika arntaqksr lim mslthcsn iiq leln Oni Prassidcsnt Jmitb Miit-de at aøro Endo lma Fletlonrriet crklasrer de, knnhcs lmn lot ums dot. Hans førftv lrmilkcs Skrift tilde do blive, at hnn ielv owiøkiis oi lcve i Flerkoneri. at lmn nvlwrte at tilsidefætic Gab-Z oq Mennefters Love ·, fom lmn ivln ni lentlia lmr bewide at hmi nn am-. ng hvis Klrken i Birkeliaheiw misbilliger ny Flerkonrwqteflnbkh html-for sit-offer den dem ilke resolut? Juni-n nnden reliaiss Organilation hat et lau fuldkomment Mofkin(sri,« som kan holde den i umiddelbor Forbindplse med dvns Tilbaanerei Er det da ikke Dankska at pausian at Kirken officielt iniet ved om, at? diss- Ægteskabsindgmecsek sinko Sied? i »Mormonernes Politik gaar ndY paa hemmeliat at fromme on op muntte Flerkoneriet oq aabenbakt at foklaste det. Selv en Kritikcr. der er mest venlig stemt mod Mor monetne, man indrømme, at nd vortes let er der mange Dmstændiai diaheder, lotn tyder paa, at denne Opfattelle er rigtig. Den mesi frem staaende Kendsgetning er, at Mor monkirken er en ftor hemmelig For eninq. JlloMormoner bliver al driq tilladt at betræde der-es Temp ler: de Ceremonier og den Unber vlsning, fom findet Sted i dem, bliver aldrig belendt for Offentligs hoben: alle Kirkens Medlemmer er bundne ved Ed oq bliver med Tkufel om de melt ftvgtelige Straffe for budt at oubenbare Semmeliqheders ne«. san taugt »un- xscterary users-. Oveksasttisren kunde have Luft at til føje nogle Benuvkkninger. . ldolder vi os til Mormonernesi Forfvar for fia few, saa bliver vi opinærksomme paa følaende Kendss gerninger: l) De hat grundig lært at splge Kristi Anvisning om at ver re fnildc iom Slanger og enfols dige som Duer. Men der er den Ha ge ved denne dercs Fremgangsmaw de, at den faa noget ncrr paa et Haar ligner Tjasvelens, da han an sprte Okd af den !)1 Zahne sur at friste Jesus Kristus. Z) De an set ikke Forfkellen mellem Kriftens dont as Hedenfkab for walitativ, men blot kvantitativ, med andre Ord, den er ikke en Forskel i Vas sen men blot i Grad. Her msder de io degvasrre hele den moderne Ra-' tivnalismeö og Liberalismes Rand. B) De laster, at Mennefket frelles ved Gerninger. Dette fidste stemmer ogfaa godt med Aanden i den mo derne Kristendony selv om man der er lidt mere tilbageholdende med si ne Paastande i saa Henfeende 4) De for-staat grundigt den Kunst at finisre for at fange· ö) De ltkrer W en fortfat Inspiration, hvis Apostel de er For nogle Aar fiden havde jeg en to Timers Samtale med en Mor monmissionær i Chicago; han var født i Utah af danskc Forceldre Jeg benyttede Lejligheden til at leere lidt om Mormonismem og Anleds gen var ikke aldeles spildt. Her er nogle af deres rate Troslærdomme, iom jea da harte dem: l) Der fin des ingen legemløse Aander, ogGud fader bar ogfaa et Leqemck 2)Adam bar Gud til Fader paa naturlia Vis. ZU Jesus er naturligvis vg iaa født paa ganfke naturlig Maa de -l) Jesus var gift med Maria Iliiagdalene 5) sein-J havde efter al Sandsnnliqhed flere Huftrueu G) klikenneiket steler ved Gewinst-c .7) Man heb-ver ikke at ftudere for jat nnderviie og prwdike, thi Heilig Iaanden indgiver os (dem!), hvad der skal siges. 8) Den hellige Strift ker ifke til helt at rette fig efter, tbi sdengs Forfattere modiiger bveraiidre, Ef. Els. Paulus oq Peter. Bisse er Jde chrdomme, fom af nævnte llds ;5ending of »de fidste Dages Hel «lige«, blev mia meddelt i det Par Timers Samtale. Desuden nægtede imn i nasste Liebiik. hvad han just .hovde fremført oq modiaqde siq selv, Inn-r Mann man vilde holde bam til et Argument Jeg tæntte, at maaske dette kundi haue baade almindclig Interesse og fasrlia Interesse, da vi jo som Sam fnnd er tncd at drnisMormonmisfion. Desnden tnnde det maafke Unsre-, at en on anden af de danfke Prasften sont har været betonte-, og fom las sor nun- Vlade, ved at lasse det oder liqere knnde faa Lyst til at aim nnacst for at ftandfe Mormoncrne i dem-s diwvclfle Propaganda i Dort aamle Fasdreland Jea kan nn illi furftaa, hoorfor man ikle derhjennnc Hunde taac Stridtet helt ud og ndei lule disse Missionasren Jea ned, at der er Reliqionsfrihcd i Danmark, men jeg ved ogfaa, at den lnn til ladcsr laadanne Religioner, der ikke san-r nmomlfle Lærdomme og Zkiks le. Men det ask jo aabenbart Mor cnonerne. Honrledes lnnde de hel ler andet2 Dest er nel endnn sandt, hvad de gamle Profeter leerte-, at de, der tilbisdxsr Ahnherrn-, bliner dem lige. Jea bar aldriq gjort Mormoniss men til Genitand for et grundigt Studium, fsler heller innen Lnft dertiL thi dot er som at take on i en stinkende- Mndderpøl Desnden et der jo innen stor Fare for dem i note Meniahcder her ovre. Men det er der i Danmark, og jeg mener, at Vogterne paa Zions Mute derbjem me knnde have qodt af at last-e i dette Stylke at gsre en Dyd af Nod rendigheden. Hvis Størstedelen af Danmarlö Præfteftand trasnaer stg ind naa Regel-innen saa lod den fig not bevæge til at ndvife disle Fyre. Man gsk jo dette i Tyllland, og im har nyllg læst am, at lignende Ve ftræbellek er ved at blive gforte i England Der hat man opdaget, at Mormonerne lejer Hoteller i Liver pqoL hvor de hemmeligt indgemmer unae Kvlnder. sont de bar fanget i den-S Garn, oq som de bei-mer til Utah. m er meo Anm, at Ieg var rørt ved dcttk Sinne-, og jeg haabetx at dot moa vwkke Afsky oqfaa hos man ms andre til et saadant maddthys stem, men tilliacs inderlig Medvnk med dets Oste. De Hager- fom de bar redetl sandt not· Men havde Kristus tænkt sauledes om os, da vor han blevet i sin Himmel, oa vi var alle atmet fortabt J. K. Jenfett Vor Stilling til andre Kitken thsldts lide at figc et Ord om den Sag, men vil nu heller lade en an den tate. Hermed folget et Stykke om Sagen; det bedder Kristelis Fordraslished. Brudstykker af et Foredtag, holdt ved Enhedömsdet i Lourvik, Name, 1902 af Past. Ole Orien, lutherfk Præst. Men hvad menes der san med den Tro, som er overantvordet de hellige, og iom vi er kaldet til at stride for-L Juda s. Forinden ieg fvarer, vil ieg sige, at hvad« den et eller ikke et, den er iste, bund der stiller tro ende Mænd og Minder i de for W flellige Trosfamfunde Lad mig gøre et Eksperiment. Lad mig faa i Stand et metodis tksk Klassemøde med en Klasse, der bestaar af en Luthemner, en Baps tist, en swætey en Presbyterianer, en Kongregationalist oiv. Lad dem fortælle kwer sin Erfarina. De er enige Lad os se lidt paa Matth. m, 15 lR Grundvolden Sm1. ,Ap. G. l(i, 30—81; Gal. 1, 15— HA. Den Apoftoliske Bekendelse Uds fra dette til Grund liqqende ftrøms mer der ued Ordet ogAanden alt re qere og nyere kristelig Erkendelje oa Forftaaelse frem, og her er det, at den kristeliqe Forqueliqhed hnr fin Pfade-, i det vi komme-r til at se at ingen of os er fuldkommen i Er kendelfe. Vi forstaar. sttykkevis on Urdfeterer stnkkevis. Kristelig For queliqbed lnsres der-for i Bibelen fom en hellig Pliqt, der hviler pan os alle, som betender Troen paa en fælles Fader og hans SM, idet Vi er ledet of den guddommeliqe Aand. Men but-Neides kan den bedft prekJ tiferes2 Und miq fige, den bar ikke nasret praktiseret, fom den burde Jnkvisitionen tned sine Torturrcds skaber er magtftfoalm men Paven leven oq han er ster Da bcm lever sskke bare i Rom. Der er WORK-fis pcwer i Tnfinvis alle Renne, som toler erratlnsdm fra den-s nnmdigi hedsløfe Pavestole ofv. « Spømsmaalet er derfor ikke nkei r(sttiqet, nq det saa meget desm(-re, Tom Tiden stm kmsmsr det. Pan zden ene Side hat vi en Swrfkare af Lvnntro Fort-wessen der trner med at fordaswe Abmhams Ofer Pna den "anden Sich bar Protestantism(«n Panosirkens anmasfende Bein-nebel fcsr oq fmntidizq inden for fin eaen Midte en splittende Jndinidualisme «oq en lammende Ligeanldiqhed nt zferc wig med. Vi nnm derfor faa Zan i det, der virkelig kan dinde zos samtnen til en masqtig Enbed sder kan vife Venner og Ffendety at vi trods forskelligt Syn i mindre ;Vw5entliae Ting doq er eniqe i »so vedfagen. i Og lud miq siae, Spørgsmnalet holder allen-de poa at dehnte-C Der et en mægtia Trana i vor Tids »Kkiftnc til at Ins-des. M har Jasret Ifom en Flka Vrødm der bar faret vild i en Sknv, oq sont i Taoaen -pna Frastand dar taqet hoerandre jfor Revere. Nu holder vi paa at fin de hvemndre igen. Endogfaa de pro Itesiantiskc Statgnkkek begyndpk at indfe, at en Protestantisme, hvis Styrke ligger i ftcerk Betoning af det nationale oa en formentlig hi nweist Ret, ikke fvarcr til det skrifts massfige KirkeideaL fom Skriften fremholder, oa hvis væfentliqe En hedsmærke er ,,Aandens Enhed i sFredens Vaand « J England f Eks kan man nu finde, at meget højkirs kelige Bifkopper og Præster, der for ssvarer endog en san urimekig Lære som den om »den apostolsske Sus scesfioM dog blander sig i fredelig Anndsenbed med Dissenterne ; Dotte er et ncærkeligt Tidens Tenn. «Lad mig nasvne nogle of de manqe ETinq, bvotom troende Kriftne i stor re eller mindre Antal nu sam les. 1. Den evangelier Alliance on dens- Gerning. Nytaorsbønncmødcsri ne er et Udslna of donnc Geman Her forlcden Dag fandt jeg blandt lntincs Vom-r Neseratot of dct far ste «fkandinovifke Kirkemøde, fom blev boldt i Københcmn 1857, og sen fnndt dcsr et Vrcsv fm den enge-l fkks Aste-n of den evangelifke Alliance med Von om, at der maatte blive fikret tyske Kristne i Hertnadønnnet Siesvia Inm- Aandsftihed Det las rer os, at denne Netnings Mcknd hat haft sØfnene med fig. 2. Der næft vil iea nævne Bibelfaqen Det mægtige britiske Bibelfelskab var fra sin Stiftelse i 1801 almenkriffeliq. Z. Missionsfagen Londoner Mis sionsfelfkabet, ftiftet 1795, er jo al« menkristelig. Den meget yngre Kina Jndlandsmission ligefaa og flere an dre. Paa flere Hedningemarker de ller nu de forikellige Samsund Mar kcn, medens de arbejder faslles i Byerne. Hvem kender ikke Navnet Matt og den iordensudbredte stifte Llige StudenterbevægelseP ; 4. Søndaqsskolesagen Sindaqsi stolemiösionen i England omfatter hele Jorden — oqfaa vort Land. , ö. Ungdomöarbejdet Unge Mænds ’kriftelige Forminger er almenkristes Flige » S. J England er nu en Mænqde Dissentere af forskellige Samfund blevet eniqe om en fcelles Katekisme Vi har ogfaa andre Tilknytningss punkter: a)Fælles Sang. Lyder ikke ISankeys Sange baade i Statskirkes kredfene og blandt den frie Missions Venner, blandt Metodister og Baps tiftet2 b) Zælles Litteratur; c) Fiel iles Masnd fom Georg Mutter, Bun yan, Spurgeom Whitefield. Ja lad mig fige Luther, Calvin, John Wes Ile1). Er de ikke for os alle? Ewige-r siiteafdelingerne ikke alle »disse-3 Begier? . J det moralfke Ar ’bc-jde, f Eis. Afholdsfagem Fredss , agen, deeliahodssagem ofv. mødes Ini. Im kunde holde paa, men feg «mim ile mod Enden. Tiden gaor. tMen her er TrnadeUe, vi kan fan ge i note Hernder,,og som viscr, ’at Forfmaelsens du« Fordragelighes «dens Rand er i Virkfomhcd Og nach zni san nted diisfe Traode i vor Haand Tspørgerz ,,Hvorledes kan den kristes Eliqe Fordrageliglfed praktiseres?« da shar vi alle-rede Zooret i Stillingem som den i mange Tilfælde er. Men jeg ffai doq til Eliitning faa Lov til cit betone følqende Punkten l. Lad Jus vcd wrfetsrs Fnd i Ly af vor Frels «fer—:s døcsnde zicrrlighed finde nd, hvad derl ci- det uirfentlige i Troen Fil. LI, Begynd med at tro Ue gemets Eiched 1 stor. 12. 2. Lad 'os ved Fiorscts Fod i Ly af Jefu 2Kærlik1hed lasre Betydningen af det gantle Ord: Enhed i det væsentlige, Fordragrlighed i det , uucesenlige mrrlighed i alt. Lad os der lære at «praftiferc den Liuetsz Paradoks at hmue unsre enige om at vwre uenige, vcere sin Ooerbevisning tro uden Stinnatkethea the forsøge det unm ;liqe ved at dann-: flere Partien ! Lad osJ betone i Dort Liv og For kpold de store Print-innen der var af gørende for Apostelen Paulus, l Kor. 5,14; 1—l, LI. Se ogsaa 1 Fior. lö; I Kor. ts. Lad os- ingenlunde Alex-kund at den most vifc og kund fkabsrsrine iblandt os dog forstaar det sstykkeoii3. Lad os derfor ikke fortabe ;og i det stytkeoise So igen Ef. l ;2; full. med Kol. II, 13 sannncnholdt Eint-d L, 18 til TH, U. Lad os pleje lEanIvirth hour det kan lade sig Horch l) Hjælpe hverandre i Nødem sluttr os samtnen; 2) Bønneugem is) Bibclstudiumx l) Søndagsfkolem Z) Missionsfagenz 6) Ved saadanne 4Møden som dette Enhedsmøde, maas jfke med en fastere Organisation oiv. .Lad os ncrre ærlige — cerlige Jn nen fordulqt Tanke Lad ikke Kask ,lighed og Fordragelighed vcere Skjul for falfk Egeninteresfe. Lad os mindes Msdet hist appe. jSaa langt af Past. O. Olfen· I Og hermed vil ieg blot sige: Ja, iHerre Jesus-, hjælp du os at prak ·« tifere denne Sag og aabne hver ene ,ste Miens Øjne for denne Sag, og saa vil jeg blot tilføje: Sagen Ier din, Herre Jesus, og den, som iikke er med Jesus, den er imod. I Ze Luk. 9. Kap. 50 V. Hans Petersen, Glept,Nebr. Boganmcldelfe. Hsogneptktft Hei-man Lnndu »Mot ; tin Luther, lmns lldvikling oq ; Nutzuner med 30 Portrwtt(«r l on Jllustrationer Gnldendaljke , VoqhandcsL Not-disk Forlag 1910. I Pris 70 Cents. I Denne baade fra Formens og andholdcts Zide fasrdeles tiltalms Idc Vog fortjcsnrr eftek min Menan sat blive læst as mange —- ogsaa Eber i Amerika — og det af flere Grunde· Jeg er nemlig heltud enig med Forfatterom naar han figer: ,,At opfriske Mindet om Luther er )noget, fom vi Proteftanter ikke for ofte kan agre«. Bogen indeholder paa sine 111 Sider splgende fem Foredrag: I Luther-S Barndom og Ungdom 2. Luther fom Maul 3. De 95 Theses. 4. Rigsdagen i Wormö· l ö. Vurderingen af Reformationd iværket Disse Foredrag hænger fammen med den bekendte Dr. KroghsTons nings Overqanq til den romerske Katolicisme Este-r sin Overgang fkrev Dr. Kr. T. »En Konvertits Erindringer«, som Paftor Lande i en Anmeldelse giorde Jndvendinger imod. Men den tog saa en katolfk Præst i Christiania i Forfvar pan en fanden Monde, at Paftor Lun de mente at vMilde sin Menighed en offentlig og udførlig Redegørelse for, ljvad Etrjden drejede sig om. Der for holdt han sine Foredrag som hun saa efter Opfordring har uds givet i Trykken. Zom det vil fes af Jndholdsangis vclscsm er det jo de store Hovedpunb ter i Luthers Liv, der fremholdes i denne Bog. Her at komme ind paaj en Genfremstillinq beruf, var ikkei Oensigtew ; Derimod skal jeg tillade mig at! onføre nogle af Forfatterens UdJ talelser, saa LpeseIren kan høre ham few take oq finde ud, hvad Mening lmn csr af. ! I i i ! Ved Slntninnen nf ifte Foredrnn, thvor han dvæler ved, at Luther som Student i Erfurt har fnnden en Bibel, forsynet med en itor Jernlæni ke, — siger han bl. a.: «Derfor Mrer denne Time til noget nf dette i Ildviklingen, hvorom man siger, .at der kan ske mer i en Time end ellers i lmndrede Og det uendelig store i dette ligger i denne Kends gerning: Omsider er Bibelen blevet «en ovflaaet Vog for alle Mennesker. Nu kan innen Magt paa Jord mere faa der lukket igcn. Den bliver na l«-en til Daqenes Ende. Fordi den er "Gnds3 Boq til lwert enkelt Mennes fles Sanwittighed Dersor kan den ·ne Von aldriq flilles under For mnnderfkab af nonen Slngs kristelin Myndighed eller Magi· Den enesle Formynder er Guds helliqe Aand, udgydt i hvert Menneikes Siena jom vil modtage den« — Ved Slutningen af nndet Fore drag, da han hat omtalt, lworledes Lntlwr vcd Ordets Lys link funden Snile i den uforskyldte Rande, Tro en tilregnet, figer Forfatteren: ».83erined var da Maalet naaet un der Luthers Udvikling fra den førs sie Gang af, da lian stod line over for den opslnqne Bibel og indtil lsnn naaede til den retfcerdige af Troen skal leve. Det er Endepunki tet for al Bibelens Anbenbarim. Alt, hvad der ikke fsrer did, ellek hvad der fører ud over dette, er ikse af Bibelen. Men Luther fandt ds omsider efter lang Sagen den ikjulh Perle-, Skatten i Ageren. Og len qcsre hverken kunde eller skulbe hats komme i faa Henfeende.« — For fatteren slutter sin smukke Bog sac lebe-s: »Og de Værdier, der gennem Ne formastionen er indvundne til Bed ste for alt dette, vil ingen fenere Udvikling være i Stand til at fra vriste Mennefkeheden. De paa samme beroende Principper har ganfke disk til Opgaven at kæmpe videre E« starre og ftørre Fuldkommentmd ; Wnnemiørelsm Men ielve Ums-Jst lingen Haar aldria nagen Melis qang tilbaae til middcslalderik Umn Iicisme Det er fremdeses Katolicisnnsm som maa ned i Nesormationem og ika nnwendt. Historien taler her sit tydeligcre ou todcsligcre Zprog.« Bogen, der er forsynet med en Raskke udmærkede Billeder af Lu thers Liv, er en Pryd baade for Forfattcr og Forlægger. Den vil kunne beftilles gennem Danish Lutheran Publishing Haufe, Plain Nebr. samt hos Gyldendal Publifbina Hause, Chicago, Jll. Plain M. Febr. 1911. P. S. Vig. Form til Salgs. Min Farm,beliggcnde i det ftore danske Sottlement ved Milltown og Such Polk Eo» Wis., hvor der er flere hanskilutherske Menigheder. Formen bestaar af 100 Ackes god Lermuidjurd i god Drift, 70 Ach ryddet, Reften Skov»pasture«. Gode Vygninger, godt Band. 3 Mil til Luck, 172 til Milltown, 60 Mil til St. Paul. Stole og Kirle IX2 Mil Rural Free Diliveky og Telephont Ønfkes folgt inden Foraar. A. J. Miller. Milltown, Wis. S pocio l t- fl« i l hu (l! Ved Køb sit hole Restlageret at Luther-s Refomatmäslte sliriktets set vi us j Stand til at sielge denne værrlitulde Bo tm- den 1.1l)ct)-(1c1ige Sum at ssc i0mslag cller sl.50 I X;t-lskhi11(l. Den oprintlelige Bogladeprjs i Danmark Var 9 Kr. Bogen er vel vænl at ejc. Dsuish Luthekta Publishius Ums. Fslgende iudbmidne Blget af det ved Branden befkadigede Lager lan endnu faas i forholdsvis god Stand til nedenfor anførte meget ksve Priser· Anket, Km Sæd og Hast .................. føk 81 nu 25 Cu· Anker, Sigm-d: Modersmaalet .............. for 40c nu 15 Ets. Beck, Vich.: Erindringer fra mit Liv .......... før 81 nu 50 Cts. Blkkdel: Slrøbelig, dog stærl .............. føt 25c nu 15 Ets Evald, H. F.: Den fkotile Kvinde .......... fst 81.60 nu 50 Ctö. Evald, H. F.: Svenflerne paa Kronborg. . . .i·r sl.40 nu 50 Ets. Evald, H. F.: Johannes Falk .............. fsr sl.40 nu 50 Ets. Grati, Alim Netties Mission ............ fsr 25c nu 10 Ets. Gray, Ali-e: Lille Margrethe ................ fsr 25c nu 10 Ets. Haufen, J. M.: Vejblomftek ............. l. . .før 75c nu 25 Ets. Haufen, J. M.: En Guds Mand ...... Jer 35c nu 15 CtQ Haufe-, J. M.: Ny Udftillingsfrugter ........ for 35c nu 15 Ets. Haner J. M.: Splintek af et Verdensfpejl..f-r 25c nu 10 Ets. Hauch, C.: En polsk Familie .............. spr 81.40 nu 50 Ets. Heuch, J. C.: Mod Strømmen og Svar. ...ftr SLLSO m: 50 Ets. Heuch, J. E: Svar.. .................... fsr 50c nu 20 Ctö. Dotatio: Gennem Slærene ................ fsr 81.50 nu 50 Ets. Jngcmanm Prins Otto .................. for 8120 nu 50 Sti. Kinn-, C. B.: Til Konfikmanden ............ fsk 30c nu 10 Ets. Luthers Kristelige Betragtninger .............. fsr sl nu 25 Ets. Lys paa Vejeu ...................... for 8120 nu 50 Ett. Mathiciem 100 Fortællinger .......... ....f-r 70c nu 26 Ets. Mathiefem Teddys Knap -------------------- ftr 40c nu 20 Ets. Mc Lareu, Jau: Under vilde Roser ........ fsk soc nu 40 Cis. Mitlellent Danfk Sproglære ................ fsr 25c nu 10 Ets. Ny Fortællinger for Sondagöskolen ...... for 8120 nu 50 Ett. Richardt, Chiu: Solfange ................ fsr 80c nu 25 Ets. Schmidt, Hatald: Jgennem Jldptsven ........ ftt 50c nu 25 Ets. Schtill, Ernst: Jadwiga .................... fsk soc km 20 Ets. Stessenfou og Ussiug: Fire Fortællinger» »f-! 40c mi 20 TU. Statt-ni, Desha: Adlede Sjæle .............. fsk 40c tm 20 Ets. Wolle-eh Leu-; Ben Hur ................... fjr 8125 im 50 TU. Wallace, Leim Den lyse Gud .............. fjk soc m- 25 cu. Mange af disse Btger et Inn ganlke let eller slet iske besta diget, og selv de daarliglte er i fuldstændiq brugeliq Stand. Til Biblioteksbrug samt i Partiet til Forhandlinq give- ydus ligere Aal-at Dau. Lati. stil- Hauf-.