L
.Yansneren". !
O Wamtlig Nyhedss og Oplyss
ningsblqd for det danfke Fell
I Amerika, «
1
now-et of
DANl HH LUTII. PUBL. AOUSL.
statt. Nett
«Vausterm« udgaat hvet Titde os Judas
Brit-pr- Ausgang.
De Fonnede States «01.50. Udlandet IIOU
sladet das-les i Form-L
Muts-M Betaling, Adressefokanvring og
ander Ingaaenbe Blavet Immersi
DAleH LUTEL PUN« H()USS.
But-, Rein-.
Notwka A. M. Andekien.
Alle Bkqug "l ,,Dansteren«s Jndhold:
Ilshaadllngeh »..)krespondancek og Anim
cf enhver Art, pedes adkesseten
El. M. Andern-« Blan, Nebk
E net-ed at thjr Postuttice as seisond
clsss matten
Advettjsmg Kate- uume known upon
valjxakjokk
J Tilfttlde as Ukegelmæssigheder ved
Novum-lieu beves man kluge til det siedlige
Von-Sieh Skulve dek ikke hielt-h bedes
man heuoende fig til ,,Tanikeken«s
, Kontor.
Naat Leser-te dem-endet sig til Folc, der
avettkrektBladet,enten so at kpbe has dem
ellet soc at faa Optysnmg out det avettekede,
bedes De altw nimme, at De jaa Auen-sie
mentet c dem May-. set on vix-re til gen
sidig Jtvttr.
Dei demokratiske Parti kan i hvekt
Fald vente fig noget godt of at faa
Champ Clark til Speaker i Repræs
sentanthuset i Washington, og det
er, at han da ikke vil blive i Stand
til at tale saa ofte, som han nu
III-. O· B.
Innres, et andet Medlem af Fa
kultetetved Hornan Universitet, ta
get prcecis den modsatte Side afi
Fsdselsforholds-Problernet, fra hvad
Prcesident emer. Eliot hævdede
Hvordan skal vi egentlig kunne fel
ge disfe Universitets Professorer?
fpsrger en Kollega meget rimelig
iFen Anledning. I
Staten Maine skal atter stemme;
angaaende Konstationsbestemmelfenl
mod Likørtrafikkem og man anta-l
ger, at Stemningen denne Gang vili
gaa imod Forbudet. Den nne des
mokratiske Guvemøn Mr. Plaifted«
siges at vcere inde for en Foranik
dring, og han vil koste sin Jndfan
helfe paa den liberale Politiks Side. «
Ten betend-te Professor Laut-.
Larsen Jkd Den noere Zynodes Col-;
lege i Tot-Umb, Iowa, holdt den BLH
Jan. Ein sidste Time i -L7ebrais"k, og,
ved samme Lejlighed indførtes bansx
Efterfølnek Dr. Sigurd ;I)(visaker,z
der, siden han i IWT blen teologifki
Kundidat fra Luther Seminar, i irr-»
Aar hat ftuderet ved Universitetet ik
s
Leipzig, Tyskland, hvor hon fidstez
Sommer tog den filofofiske Doktor-i
grad. Det oplyfes i ,,Kirketidende",
at Tr. Laur. Lotsen, der nu hat
sluttet sin Lærervirksomhed ved Lu
ther College, har arbejdet i Lækeri
i
gerningen i 60 Aar. i
i
»The Luther-ein« begnnder en Besf
retuing om Jndvielfen af en Visie
skole i Filadelfia fauledes: Det var
en sjcelden Begivenhed i sftke lnis
therske Kredit-, der fandt Sted omd
Eftermiddagen den 7. Febr. i Fila-;
delfia. Det er sfældem at en Byqu
ning, der repræfenterer en Jndsats.
of fuldt ud s200,000 indvies til
hsjere kristelig Dannelfe i detteOrds
hsjeste Betydning; og det er endnu
stell-new at en iaadan Bygning
- inbvies sont en luthersk Stole for
Piser — den eneste Stole af sit
Äags i General Council.« Denne
Note er en Stegs Udvidelse til
«Philadelphia Motherhouse of Den-«
Wert
J W Legislatut er der
Mc vppe m at forbvde reifen
" se, Nest-Miste at give Mike
Wa. J den stated-sing koc
m »Amt« Dqu New-«
lod Wut-täten heute, men han
vifte sig afmægtig over for Tilfæls
det. Det endte med, at Dkengen
maatte indlcegges paa en Daareani
ftalt. — Der er nok Grund til ved
Lov at forbyde Den Stags Kunftexsp
W
Hvok Modfætniuger modesY
(As P. V. In
Vi, der lenkt Dort Lin fjernt fra den
store Verden, merk eller mindre til
fredse med nor Lod, aner kun lidt,
hvordan dct egentlig gaar til blandt
dem, der kun hat een Opgcwe at
svede over, nemlig hvordan de med
størft Effekt kan faa bete-I Verstr
dige Man n sat Vaa Reffefod
Hof-Z du , Læfcr, kunde lide at
koste et Vlik indcnfor Ded en Fest
lighed i Dort Land-I .Govedstad, san
læs videre. Og lad det hemmt-fess
«at hvad her meddeles, er den säm
ple Birkelighed, uden Fantasi. ndcn
Ooerdrioelse.
; For nylig gav en- Sekskabsdame
i Washington, D. C» en saakaldt
Kotillion til Ære for fin unge, bil
ledskønne Dattel-. Zelve lldfmyks
ningen for denne Anledning koste-de
en hel Fortune Men hvem der hver
Manned skooler en Tande Guld ind.
maa -jo udspekulere noget ekstm for
at blive alle de Penge kvit igm
Og der taltes sin, at en saa glim
rende »ockafion« som denne havde
ingen hidtil hatt om eller set.
Op ad den brede Treppe til Z.
Sal var anbkagt Kæmpebregner og
Palmen afoekslende med bele Bier
ge af rsde Nelliker. Fra Rappen
flrte en stgang, som var oversaaet
med American Manto-Rosen ind i?
den mindre BalsaL hvor Weste-rni
modtoges. Oele denne Sol var out-(
daunet til en bksmstkende, duftekps
de Könne, med Grusxxange og der
lige, bløde Græsplcener. llnder et«
Magnolietree, der stod i fuldeste Flor
var anbragt en gammeldogs Lust
husbænt af Græstørn, og bist vg her
faas Tinkmefulde Hvilepladspr under
herlige Rosenhcekke oq 311renbu7ke.
Pan hver Side of en antif Sane
port ftod to blomstrende Æbletmen
medens Hundrcder of vrasttiase To
rothy Perkinsirlioser flmmede Tia
op ad Portrns Marmer na Git
terdsre. Salens Loft var belt dass
ket med grøkme Juli-Oh Essai-:- lsn
ge Ranfers rige Bomde niiuche
om en iydlandfk Parlarotto oa flink
te flanariefugle Vidroq ins-d der-ci
Kviddtzt til Jndtrykkctsks thlsdisndel
fe. Tenne FeHanes ones-c Arius
ning var en stor blaalia Manne-. der
kaltede line Straaler ud me- kis man
ge fmilende Anstatt-U
J den sknrc ZEIT-XVI "s·:-: «."..Ul
Zuldt dcforprpdc Triix .11;1i:1- U kkrcss
Znosc O7 elektriTFII Bis-» .'·-.-·k-:
skiaskfer of Blomstertixr k· THE-)
røde Poinspttnfs oq Hahn-id- Passe
lilitm Lq lang-:- mcd «.«—««1«·1«:ci:cs Äms
kunftfcvrdigc Nruxmcritucr as keck-:
de Polmer oq BUNan der THE-on
de lianede nærliaaendcs VIII-T i Vor
spektiv. Zonoeren indtuges i en nic
ritabel jamnesifk Rhone brw for
skplliqefarncdo Lampioner Itmnlcsde
med mildt, dasmpct katz modcsnsks
Blomster i alle- muliqc Kulørcsr »d
qav deres Vellngt Hnert cnkcltVord
isnr nderliqorp sknnkket med en Lea-m
iscbnket as højrøde Poinfettas. Sa
lens Zøjler var nmmmdne mcd bej
wd Zilfe oa dernasst omslynget med
Auli- Anemoncsr og røde Nelliker
blandt den fydlige Zmilaress twtte;
Blade Et skjult Orfester spillcdc
fortryllende Melodier.
Vlandt Gesterne befandt fig felvs
fslgelia Præsidentens Dotter, samt
fo for svrigt Hovedstadens unge
Spidsen En af de unge Damer var
iisrt en henrivende Dragt af lilla
Atlafh med tætfluttende Overilag
of hvidt Ehiffon, der var oversaaet
med Ktyftacpetler. Om Udfnit og
Kjole slyngede fig Guirlander meh
naturkultrte Nosenknopper og grin
ne Blade — oft-.
Mlionent sit-ft- ,,Tout« vandt
ist-r ngdommens Wall-. Pan et
Bink as Baldirektjten fluktes pludi
selig alle Lyku- medens famtidig
en W Mann-d sont den fra
firste Sol kastede sit magiske Ly
ovu de laufende —- Dameme bellst
blmsteromvmcbne Siede- fka shvu
Spidse en lillc elektrisk Olsdelsmpt
de aldrig havde tilbragt en san prægL
tig Aften før — ow.
f O I I
Saaan gik det altsaa til eet Sted
i den store By. Al denne Midsoms
mexsherlighed ved Midvinterstide
hat« imidlertid jin dunkle, dystre
Baggrund.
I Samtidig med, at disse unge mo
;rede fig i Lys og Glans on Hei-liq
Thed, var der Hundredek og Tnsini
Ider af Mænd, zwinder og Bern,
som forgæves begasrede —- aa, blot
en tør Brødfkorpe mod den gnavend
de Sult; forgæves begcerede Befkytq
Itelfe mod Gadens stingende Hulden
I Jntet Ander, at der foftres Som
Ilistey Nihilistcr, Anarkifterl
I Blandt dette Vlads Læfere er der
Prel kun sanfte fan, sont af egen
FErfarina ded, hvad egenlig Hunner
f— Hunger af den rigtige Zlags —
,er. Man kan maafke ved et eller
Tandet Tilfcklde bade gaaet sulten en
1«, 12 Zinsen Tet kan verrerøifts
xsinagtiq1,nie11 komme-r dog slet iks
ke i Vctrcmtning i ttwrdærende »or
Ibindelse Den Grad angriber endnu
tkun krordøjelsesorganekne Nei, efter
en J, l Denn hungrer man i en«
Grad, der er vaer at tale om. For
da angribes tillige Newefnstemetz
For-standen, V i l l i e n. I
Men, siger ecn og andeu, i en san-·
dan Stiliing kommer da kun de, dck
selv fdrfkylder det. on Tom altfaa
ikke fortfenek bedro.
Ja, ja, ja! kcere du —- det er en
lang oq smertelia Historie om den
Zag. Tct er ikke altid selvforikyldt.
Ten bellige Efrift er ikke hanrd
Inod det sultne Menneske, der kun
stjasler for at stille sin Hunger (Ord.
6, 30) —- og det vcl of den Grund
at den sendet Mennefkets
I
l
under alle Fsorhold
Tot er frmteliqt for den ndbunz
gredc at tænke paa et veldwkketP
Bord-. :!Ic’en det er tidobbelt isctsrre
for ham at se andre spiscn Tet
kan bringe harn til at gøre Tim,
dan ellers Vilde asfkn Det er for
hmn Tom at ovleve de fordømtes
Maler-.
.c):«rsr er Orderdnadigheden fwr ber
i dort Von alle timelige Vclfignelfer
rige Land! Og hoor er Futtigdoms
zum oq Clemdiabeden knugendc bit
ter blondt voke Voers arbejdslesei
JOHN-!
T : er Tnndt -- der findes megen
Tolvforsknldt Nød Der er nmanols
vix-: zur-Wende som mentliq ikses
in « djaslmså Te synes blottede for«
cmoisrt Epor of øtonomisk Sans.
Im ftod ved en Borger5kole i —
Eity i Zammle mod et Par Tren
w Ten enc- kundcs itke spife fin Mel
kemnmd bvorfok han kylede den ned
i Nendestenens Muddervand »Hm-r
Egr nor du det, ,.yonng man«?
spurgte jeg. Smret var aldeles be
tegnende og godt at faa Zorstand
af. ,,Hvad sknlde jeq ellers gste ved
d(-t?«
Der hat vi en »Ametikanisme,«
ffom vi ikke noksom bist vogte os
selv og vore Bsrn for at tage ov.
Jeg er fikker paa, at ieg aldrig har
set fqadant noget i vort Fcedreland
sitean var Brsdet G nd s iGa v e,
og det anfaaö som en Synd at sde
det. Man kunde maaske, hed det,
komme til at opleve den Dag, da
man snskede sig det, man havdq
spildt.
Men ftr den Dag kommen da
enhver eerlig Arbeit-er til enhvev
Tid kan finde Bestæfttqelse og Eksis
ftensmulighed for·fig og sine — idet
Arbefderstanden stadig holder sig de
riges skammelige Misbrug af deres
ofte lumpent erhvervede Rigdom »in
merkte« —- ftt den Dag can man itte
tale om egenlig borgetlig, . soeial
Retfoerdighed Tom et Wende
—
Tit min gudløfe Ven.
lI.
Kæte Niels Halm!
Du ster fretndeles: »Men hvors
ledes jeg fkal «blive fri for at vckre
ble et Hjul i Aarsagernes og Vikt
ningetnes Verdensmaskinerd —- det
indfer jeg ikke Videnskaben veget
faa afgjort i den Retning, og feg
hat jo nu i mange Aar ment, at
Vibenskabens Refultatet er det eneste,
fom fornuftige Mennefker kan ock
bsr antage, den eneste uomstsdelige
Gambon hvorpaa Samfundets faa
vel sont Jndividets Liv san byggeö.«
Ja- du hat Websdighed for Vi
denskabem Mel-. Dei sibdee i dick
sen dine Ungdomiaar, da du gik
m Pistolen der hiennne Ære den,
C
k
iom Ære bir. Jeg hat den dybeste
Ærbsdjghed for Videnikabem vel at
mærke den fande, der udeluts
keude beskæftiger sig med Erkendels
sen af de Ting, iom enten kan iagts
tages med Sonst-me eller bevises
ad logisk og matematisk Vei. Den
fande Videnffab er visselig of et
liae iaa guddommeiigt lldspring fom
den iandå Tro, og Guds Bad til
Meimcikeilcrqtcsm »Gør dig Jorden
iciiderdatiig,« forudiætter jo med
Nødvendiahrd en iaadan Vidcnjkdb.
Men ak, desværke: der gives en
forloken Videnifab, iom der gives en
forloren Tro —- forlorne »Viden«
statigiielte« iom forlorne »Boshei
te«. .Ln-«ot oilde Verdcn doq vaer
icon og dejlig,:1 Ziel-T oni vi ika over
alt - kaum-l i cis ielv sont uden for
oiz fandt dette ..Forlorne«, Zon
dcnsz hæsslige Vrwngbillcde af alt,
himd der er man-!
« - L 8 L .- L m
Lcll lulluc chlu UU Ucll UUIUc CH
denifab Laster aldrig Skygge paa
hinanden for at den ene af Par
terne tan komme til at straale faa
nie-get desto herligere i Menneiters
Øjne· Denne ,,.noble« Jdræt over
lader iaavel Videnfkaben iom Trer
til »aandrige« silownet Videnitaben,
hvad Videnitabcns er, og Trom,
hvad Troens er! J den Gerte-J Je
iu Naon Tiger enhver levende Kri
sten fig los fra den Art Spiliægteri.
Nu ka n du ikke misforitaa min
Stilling til Videnskaben, Niels: men
derior er ich oqiaa færdig med For
bekedelserne on kan aaa over til
ielne Sagen.
Er det nu Sandbed, dette, at Vi
denikabens Resultate-r er det mein-,
iom iornuftiae Mennesker kan og bar
antageden enefte uomstødeliqeGrund
Vold,lworvaa Samiundets iaavcl som
Jndividets Liv kan byggesP Nej —
oq tnsinde Gange nei! Om jeg
turde bruge et rafk Udtrnk drmm
uden at gøre dig vred oq nden atj
fomrge nagen, iaa friiter mit siertej
miq til i belliq Indianation at iianf
Tet er noqet forbandet Sluddetyi
:1"2iels, iom er kommen til os itatsj
tels Allenneitebørn del-im hvor all
Løgn lmr bjemmc. Tet er« endogsz
iaa i den Grad Ufandhed, at det ers
en absolut Umuligbed at
leve et Menneikeliv eller grunde etl
Menneileiamfund paa Videnitabensi
Neinltater som Grundlag. l
Kan f. Eis-. Lægevidenskaben ana-!
lviere mit ·c-ierte, uddraae ad ketniihs
elektriil rller metanisk Vej »Im-Z
liahedsatomerne« og iaaledes give
vidcnitabeliqt Vevis for, at jea hol-.
der inderligt of dia, Niels, fra min«
Ungdom as oa længes as mit ganikeT
Hiekte efter at hjælpe dig ind i
Guds Rige, om det er muligt2 Nei,?
sank-meng. Thi Migheden skml
vel iom alle de andre fundamentale
Værdier i Menneskelivet unddtaget«
dig — efter Sagens Natur — al i
videnfkabelia Erkendelfe .
Men derfnr er du alliaevel ilke en I
Darm-, Nielsy om du tror paa mits
Werte-J Opriatigbed i demu- Zaax ja, ».
du lmr jn feln Ttrenet at du ltar’
en faadan Tillid til mig, oq at det
te er Stunden til djt aalsenltjertiqe
Bren. Elle-r flulde dit Vorn Unsre
en Haare-, for-di det ved med starre
Visbed end noaet fom helft anbet, atl
du elfter det? Er dcst ..en falstl
Grundvold«, for dit Varus Lin, atl
det lwcr enefte Tag aør san fikterts
Neaning paa denne thrliqlnsch Etsj
bvert Evas er overflødiat «
Vidcsnskaben besswftiaer sia knn’
med det u d u u ries, Ismene-, Fas
nomenerne. Terfor lan den eftet«
sit Vielen i det bøiefte tun bline et—
M i d d pl i istemusskcslwgtms Hamidk
ist Middel til Velsignelse elleks
til Forbandelse. alt efter Vefkaffets -
bedeu af den Anat-, der til en gim .
Tid oa paa et qivet Steh taaer ? «
i sin Tjenefte Men Fundame r.
Grundvald, det, bvoraf oq hooktsn
den enkelte eller Zamfundet ital le sie
os bestem hat Videnftaben aldrig
været og kan aldrig blivr.
Store Mennelkelamfund hat io
bestaaet i adskillige Tusinde Aarl
uden at kende noget til det, vt nuz
kalde Videnlkab, ja uden at kende
nagen som hellt Bidenlkab. Sam
tundet kan altsaa faktilk bestaa
»den Videnlkab, MelQ Men sure
ctil dig nu en Gang, hvotdan det
vtlde gan, first Jndivtdet og der
nceft Borgerlamtundet, am Tro en
pludlellg lpptlsft foklvandt ub af
Ulvætelleui
' Hvad levede du paa lom Varus
crp paa Faden oaModers Malta
hed. M gis-de Obst lau sittsa
lende og lykkeligt for dig, da du
trolovede dig med Dorthea2 Tro paa
hcndes trofaste og kærlige Hier-te
Er det Videnskab, ellcr er det Tro og
Tillid mellcm dig, din Huftru og
dine Barth der.l)ar haaret dit Hiern,
Niclsy i alle de Aar siden den Gang?
Svaret er overflsdigt
Mcn nu Bokgcrsamfundct da?
Vi ser jo, at det hat beftaaet nden
.Videnskab, og Videnskaben siger jo
Heim »Ah esse ad posse,« fkit over
lsat: »Wind der er stet, drt famme
kan ske«. Lad nu plndselig Troen,
« Tiltrocn, gensidig Tillid, Kredit o.f.v.
kforsvinde af Vekdcm og spørg faa de
kstatsøkonomisfe Videnskabsmænd hele
onrden over, hvordan det vil gaa
Samfnndcsnc oa uden.Bc-tasnkninq
nil do fvavc dig i et enftemmigt
Anor: »Ean1fnndencs er dødsdøtnte.«
) Ja, fclvfølaelia Sagen er nom
lia den. Niels, bvad dn bidtil ikke
hat forstaact, at Grundvolden for
alt Menneskcliv ---— baade Jndividets
og Zamfnndets er først Tro og
derncrft L n d i a h c d, man aldrig
Vidcnfkab. Oa denne Grundlov um
Tro oq Lndiahed viser sin middomi
nie-lim- Oprindelse aldeles klart oa
tndeliat derbe-d, at ingen, om han end
got fia nok faa meaen Umaqe der
for, kan komme forbi den. Tro
maa onkwkr af os, ag lnde maa en
kwesr as os. Det komme-r knn an paa,
b:1ad:1itror,oa hvem vi ad
l n d c r. .
Nackte Gang, kwrr Nie-IT vil jea
7krch om Lndinbed: men saa staat
vi fo mcd det fmnkne overfor —
Sande-n Knn nenne-m Erkendclfe af
Ulvdiqbcsdcn smn Synd oa versonlia
Skala so fam lovløff Baums-R qaar
Veicn til Fresse. Gnd bevare dia!
Taneville, N. Dak» Kein-. 19112
Tin Von —e.
Svat til
Niels C. (5hriftenfen.
Nam- jm i ,,«Lanskeren« Nr. 5
hat tilladt mig at bruge Beste-anrier
.Elic14:-5Ugen«, faa hande det fin For
udscrtninq. Tet, som danncde den
ne Forudsastninm genau-J im ikke,
men jeq gik ud fra, at de, fom
fulgtes med, kunde forftao det as
Sammenhængen. Der var i »Dan
skeretc Nr. 96 for 1910 fkrcoet om
»Don danske Kitte« vaa m under
forstaaet Monde, at der kom Guds
Vorn ikke stimmen til faslles Oubvas
Zelle, eller med andre Ord, der fandt
inne-n Holligforsamlina Stcd. Bed
kommende«, som fkrev det, mcnte at
kuan Tiae det med Sandhed, men
vilde gerne oplyfes bekom, hois
han tog Zeil. Sau gav feg den on
skede Oplysninq og betjrntcs mig
faa of det Udtryl, som Ebriffenlen
bar jun-Not twasfende ell» brngt
Dem urcst Vis. Men se nu:
Nin-J mente ifle, at der var fle
re Bluts Børn i Israel »Im er
alt-m- blcsvrn tilooers«, l Flong. M,
M. Forfatteren i Dunstkreis Nr. M
mmte at knnne fiue med Sandl)ed,
at i »Den dansle Hirte« fondt innen
Helligforlamling Sted. —- Ja, den
nc Tflftand bar im vovet at lalde
en Syge Elias anlaa fig selt- for ni
vaer rt Gubs Born — oq han vor
cht then ban mente siq at vaer
dct enefte. « ;
M i »Den fort-stehe Kirse« hats
et helligt Somfund —- Gud sle Lon!
men i det endet Samfund, der er«
lkke noqet. Det monte Forfatteronj
i Nr. M at lunne sige mes Sond
heb.
Es det im- k begqe TilswkdeI
at anse sia selv for at vasre nonth
from for andre? Semtmn let det nd
for·mints Sims. " s
Og demu- Jyae rr on almindelig
udbrcsdt — — Jullmsnza ——— i den stri
dende Mrke nu om Dage. Dei cne
Samfund mener W at væte noget
frem for det anbet. Den ene Me
nlghed frem for den enden. Og den
Stand, lpm kendetegner Mitten l bei
state, giver llg ogfaa Udslags l det
smaa baade hos Priester og Wenig
hedsfolkJ det kan en blind Mund jo
file med sin Kost-. Dei er bei-for
ille underllgt, at det staat- lmaat
til med det helllge Samkundsllv
ihlandt o- —- thl Sandhedg Bei til«
Sallched et denne: »Statut i Ydmyqs
heb Oder-andre hslere end edek lelv«.
«De ydmyge giver Sud stande«.
C. P. Jenl en
Fredriksbors via Rinde-h Uebr·
Drssn og Spu.
I
En Sommede Sangs Hegnets Sti
s zilsvetmarkens Duft
Jeg vandrede i Drsmmeri
Mod See-sc- svale Luft.
Jeg faa i Tanken Bølaen blau
«Saa ofte farvet r-d, .
J Fortiis Kamp for gnmle Braa
Ved Fædres Glied-d «- - "
De frelste hidtil Stuens Tag,
«Men Kamrene de faldt;
Vi man not grue for on Dag,
Vi kunde tabe alt.
Tet ajasldekl—stærk sorn aldria f-r,
Nansnmnden staat pna Lut.
Det gjasldcrl chq on ftasng for Dør
On klin den anknle Mur.
Et Viasf scst sul s- et nrrint Knur
Gan Varfko om en Strid —
ch faa en nasldig Hund paa Lut.
Vercdt til Eprinn oq Vid
Pan Stirn laa et lille Vundt
Med Pinge rttndtontkritm,
Alt Hundens Ner giorde sandt,
Var nnk af disfe es Sting.
Mrn nsfndt laa dist lillc Tyr
Saa stille sont en Sten,
Men Hunden var en ilter For
Oq mmreb det imm,
Ton bed on bnltcs ---s holte bed,
Da andkn flod fm Gab,
Sinfoan —-- for sin Uleflinhsd
Den fik csn blodig Floh
Fattinmnntx
W—
Om Bisiap
» N. F. S. Grundnng
E fom knltutltiftotisk Persoulighed.
Foredraa paa TrinititicsJeminarinm
den liidcs Jan. 19H.
! Llf P. Z. Bin
Med Christian d. As Tronlvcstjgels
To i 1839 konnt-or dcsr en Opgmmstid
for Nrnndtniganisnnsn i Ton-starb
noqet, der iffcs mindn sfnldigs Dran
nikm Caroline Ilmaljm sont oar en
Vclnndek af disnne thninq Vartov
Hufvitnl blinkt dene- Modekkirke,
og Grundtvia den-z Biskopt manae
as de dnntims Inme Mit-nd i Embcsdss
stunden Untier sia til den on ikke
faa af Grundtvigs Tanker angaaens
des Qirfe on Stole blinkt til Birke
liqlwd. Inalcsdpss bl. n. ocd streift-l
scsn as den jin-ins danskc sksnjfknlcy den
i Nøddinq i thtderjnlland i 1844,
Bauen onk Eomnsbaandsløanink af
1853 osn tssrnndwiaianrrne fører
Ordet paa de standinauiske Ist-krum
der fra 1857 i Qøbcsnbavn okx i det
hole Vindcsr do mer o,1 mer Terrain
i dct danfke Falk J 1859 blev en
Tifripcsl af Grundtvig, Fr. Henn
nccricb, Professor i siirkchiftorie ved
Fspbcnhaons Universiteh i 1866 sik
vi den furste grundtviafke Valqmes
niabed i DanmarL i Ryslinge med
Wilh. Birkedal som Præft, og i 1867
den forste grundtviqske Knltnsminis
ster, Bistka P. Chr. Kierkegaard. J
1860 ved sit 50 Aars Jubilænm
som Præft fis Grundtvig Bispetitlen
og Rang med Sfællands Vifkap Fta
1861 holdtes der for drt meste bvert
Aar ,,Bennemsder« i Kabenhavn af
hans Distipr med ham fom Cent
rum, flere vg flere Hsfskolek opketi
tedes rundt omkring i Landes Imlig
eftcsr 18N. Da han dsde i 1872,
Var han af mange i Damnakk og
Not-ge æret sont en Kirkefader.
II
Tet var jo jkke fasrlia Gmndtvias
Lohne-t, vi hist- fkuldks dort-le- ded,
derimnd vcsd Grundtviq som kulturbi
storifk Personlighed Naturligvis
kan disfr to We stille-s nd offer
som bang Liv oq Færd im Virke
er Forudfastningen for den Jndflyi
delse, han bar øvet vaa fin Sam- oq
Eitertid Anqaaende denne sidste mau
feq sage at satte miq i mutigste
Korthed. Jeg kan da kun toue noqle
Hovedpunkter. Oq fom det Ist-M
maa ieg da notwendiva nævne
Dei levende Ord.
Jngen hat fom han siaaet til Lvd
for det levenbe mundtlige Vrd pas
Modersmaalet og ved ham er bei
bsevet en Maqt i Danmakk baade
i Arke Stole oa Jammer For
Grundkvkq qaar altid »Komij
nennem Orest-nd til Konqedybet«.
Hatt var ille blot selv en af de sto
re Talen-, men Ordets, Moder-imm
lets state Tollwut-d baade i Tale
oq pas Prent Dei er for ham en
Trosarttkelt
Muse- M M s.)
