Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 17, 1911)
.Oanslaeren", I Wlig Nyhedgs og Oplysi ningsblad for det danske Falk i A m e r ik a, nottut es DANl sll LUTLL PUBL. HOUSB. Blatt, Reh-. ·Vansteten« uvgaat hvek Titsdag og Indus Iris pr. Aakgang. De Form-de Stank 01.50. Udlandet Is.00 Blabst contes i For-sind sestilling, Betaliag, Adresseforanvring og endet Ingaaende Bladet Quinte« DAleH LUTH. PUBL. HOUSE, Blatt, Nebr. Redaktsn s. M. Anderietr. Alle Bidrag Osl »Dansteren«s Saht-old Afhandliaser, «..Itkespondancer og Artikles as enhver Urt, bedei avkesseken »st. M. Anders-m Blatt, Nebr. E stored at Bis-it Postokticcs as second Cis-as matt-or Advoktjsing Rates made known upon Ovplicarion. J Tilfclde af Urezelmæsfighedek ved Nodtcgelsen bebes man klagt tu det steblige Text-ein« Stulde det jkke Inale bede maa bei-wende sig til ,,Tanfkeren«s sont-r. Naak Weseme heuvendex stg til Falt, der avettcceriBladet,ent-n co- at kpbe has dem tllet for at jaa Oplysningom det apum-de, liebes De alt-d ommle, at Te san Auen-sie mentet i dem Blas· Dei ou vcm til gen sidtq Nym. Past. J. Th. Land, Brush, Colo» som for kort Tid siden modtog Kalb fta Menigheden i Trufant, Mich., hat afflaaet dette Kalt-, idet han agter at blive, Hvor han er. Tet meddeles fra paalidelig Kil de, at Udvalget i Tanmark bar be sluttet ufortøvet at fuldende Kitte bygningpn i Salt Lake City« Der vil blive tage fut, san fnart alt kan blive ordnet til Licitation. Past. P. P. Thisted, Wisner, Ne braska, har taget mod Kald fra den danfkiluth. Menighed, New Lisbon, isconfim og agter at flytte dertil med det f-rste, faa hans Adresse for-andres dertiL Posten-. A. H. Jensen, Fernda1e, Cal, bar taget imod Kald ira vor Menighed i Sau Francisco, Cal. og tiltræder Kaldet Søndag eftek Paafke Endnu den 10. ds. var der ingen Præft kaldet til Fern date .Danfkeren« hat for Tiden klere Jndfendelser, end dens Spalter kan tumme. Dette siger vi ingen lunde for at ftandse Pennene men for at vvre Vennet kan forstaa, hvor· for deres Judiendelser ikke straks fes i Bleibet s Af Jordeniå 225 Millioner Mu hammedanere staat ifølge Missionss historikeren Tr. Julius Richter for Tiden tun 35 Millioner under mu hammedanfk Negirnente, medens 150 Milljmmr reqeress of ,.kristne Na tionen —— 18 Millioner Muhammei1 danere staat under den wrkifke Sul-i tan, 80 Millionek hører under Eng land, 29 Millioner under hvek afs Frantrig og Holland og 11 Millio-l nek under Russland. : Den norske Oberstløjtnant M. H. Magnus, som bar gæstet Amerika,’ fktiver fra Norge til ,,Lutheraneren««: bl. a.: »En of de mange Tinq, jegi glædede mig oed at se blandt mines brave Landsmænd i De Forenede; Stater var den aabne og hierteligej Omgangstone, fom herskede mel-; lem Medlemmerne af de Menighesj der, hvor jeg var, o«g fsrft og sidftl den Ofsewiuighed ovekspk kækligej og nyttige FormaaL der ved san mange Lejligheder kom til Syne1 som et Udtryk for deres Kristenliv. Ovad den luthetske Kirke hat været for de udflyttede Nordmænd, kan Ue Ikattes htjt not.« Mission-findet syst-s at faa use-. "re es more Mast inden for »Ori M Fotming for unqe Wettb« i M Land, pg flere af Land-U Miene-er W Forwiuqen i UMWU Jdencstrtkel Jst ist sure-singen besiuttet atj ningcr og Muhammedanere. Johan Wanamaker hat allerede bekostef Opførelsen af 5 K. F. U. MiBygs ninaer og hat tilbudt at opfore end nu een i Kinn. John Rockefeller shar skænket 82,500,000 til Støtte Ifor Foreningeus Ach-De I Ved den sidste Følkslling varl der i Minneapolis, Minn» 115i 853, fom opgav, hvilket Kirkesams fund de tillzørte eller format Lu thcranerne kom til at staa som Nr. 1 med 35,393; derefter kommer Katolikkerne med 26,616· Siden fil ger: MetodiftsEpifkopalek 12,383; Presbyterianerne 9,1()1: Kongregas tionalisterne 8,f;00: Baptisterne 7s Sm: Cpifkopalerne 6,440; Jøders ne 4,047; »Chriftian Scientifts« 2,747: Universalisterne 895: Kristi Discip’e 592: Unitarer 352: Adven tister 341: Evangilifk Association 281, Spiritualifter 232, foruden flere ubetydelige Samfund. W Til miu gudløse Ven. Kære Niels Holm! Ja, det er jo ganske vist iki. dit riatige Nach, men det gør so in tet til Sagen. Du har jo felv forei slaaet mig at kalde dig Niels Holm og i dit sidfte Brev bedet miq om i «Tanfketen« at sich dig min Me ning ganske lige ud om den Sag, hvorom det mefte af dit Vrev dreier »g. quntlig hat jeq ikke stnr Lnst til at efterfomme dit Ønlke — og det af tre ret qode Grund. Den ferste er, at Sagen i sig seln er saa al vorlig, at der kræves mere baade af Klariied oq Banne for at spare dig ret, end mit fattige Hierte ejerx den anden er, at jeg bliver nødt til, om det blot maatte lnkkes for mig, at vende ganfke op og ned paa dine Anskuelser. Jen er bange for, at du bliver vred paa min: men det vilde feg meget nødig: tbi laa kan jeg jo flet ikke viere diq til nogen erelp i denne Sag, sum du hat bedt mig om, og fom sen ogsaa gerne vilde for-lege fode som du ved: jeg holder et qodt Stnki ke af dsg. Den tredie Grund er min «Skraek for »de disputerende«. Blandt disse findes der nemliq ad!kill"Je, der altid med frank-eine spejder ester at finde »et Emne«. Men jeg hat faa menet tilovers ser dia, Nielsy og den San. du hat sfsgt mit Raad i, er saa Umriss-. tfor mig, at feg lige faa gerne vilde pifkes med Braendencrlder, Tom ieq vilde se den gjort til »et Entw- ner Een eller anden, der maoske fnnde1 anfke at scette en lille Fjer i Un esqenx lprivate Sandagsbat s Men altsaa til Sagen i Jesu« Navn Du fkriver i dit Vrevt »Im Højner saavel i Menneslelivet fom i hele Universet kun en uendelig jin-de af Nathan on Virfninsjer Til væresz. er for min et Mastii:u·i, hvori ieg selv er et uendeli.a lille Tandhjul —- og intet niere. Jeq vil ikke sige, at jeg just er lykkelig i. denne Lfvsanfkuelse, fom jea ded, at du saa langtfra delet, og 4 sandt at sige —- vilde feg gerne bli ve den kvit, om det kunde lade sin· W« l l l J Dog vil feq ikke citere merk-J nf dit lange Prov, da mit Zwar ellers blev altfor lanqt for »Don-s fkcren«s Spalten Tet øvriae fkalj jeg meh Past. Andersens Tilladelss se forsøqe at besvare efterhannden. Hvor kan dct dog være, fære« Mel-T at du fom en hypnotisoret. Mond kan vedbliue at skrive uaflass delig paa Fænomenet «Aarsaa ogx Birkning« uden at fao Øje paa,; at bagved denne vidunderlige, loviZ bundne Sammenhæng staat just! den almægtige, uforanderlige ogi evig trofaste Gub? Eller er det ikkei just hans Trofasthed —- maa jeg spsrge — der fætter sit uudsletteli-. ge Stempel paa den lovbundneSams « menhæng i al Skabningen2 HvadF læser du hvert Aar paa den fernon de Jords Oberstan Eller htm ledeilæjetsdeenkNaarduefterz Binterens J- og Øde set Met! udfolde iiq paa Træernr. osg Blum-, sterne myldre frem, talriqe sont·i Gent-t- fkiste sont Bauten set-v os« riqm M end Salomou i al sin Verlieh-d — NEW- do de sitt Use for Us out Oubs trvfcsthedf .Du,fomercnthoqsikk W W tat-mad, du h Its-I Its W M pas denne Trofafthed, og heri gar du vel. Kun et fattes dig, Niels, du: er fuldstændig blind for, at just den-« ne Trofalthed kommer fra Gub. Du er Formel-, du bøjer ikke dit Knce for Gud, vg, hvad vætre er, —- pas nu paa, at du ikke bliver vted paa din gamle Ven —- der slipper vift af oq til en raa Ed ndl af din Mund: men alligevel betroer du Plovfurerne dit Sædes korn, og midt under Vinterens lang oariac Tødsftilhed fokventer du not iaa tillidsfuldt »den kommende Heft Som din Sjaslstilftand for Ti den et, kan du næppe kalde dig felv andet end en Gudsfornægterx men lot-i alle andre Gudsforncmtere hat du vcennet dig til at se Guds Trofaftbed ina urokket, at du slet ikke forundres over at se Naturen fornnet i Vaaren oq Sæden spike from vaa dine Mai-kein Du formt-g ter den almcegtigts Vor-given og faa tror du dog urokkeliq paa, hvad han selv hat forcrdnet og udtalt om Sæd og Hast, Kulde og Liede, Sommer og Vinter. Tag og Nat, der skal vekgle til Dagenes Ende. Du er en underlig Mand, Niels, og dog en Mand, lom jeg i mangt on meaet holder af. Du tror om dig selv, at du er »et lyft Honed", oa Gud hat vislelig heller ikle niort dig til Stedbarn med Henfyn til For stand: men alligevel ——— du betror hellere dine Penge til den trofnfte Lov om Sced og Høst end til dine onne kløqtiae Spelitlationer. Alt dit Ulrbejde, alle dine Frem tidsplaner lwilcr paa den Foruds fætning at Gud er trofast Dei er kun dig, der er blind, Niels. Du set kun fra »Na-sen til Munden«, som oi danlke ligcr, oq der for du kun Aarlaqksr og Virkninaer, annfke vift. Men folg nu mit foreløbiqe oq fsrfte Rand, foalandt du trot, jeg er din Ben: Vøf dit Knre for den ufynlige og lsst dit Blik mod det bese: del kunde Me, at du da kunde faa i del mindsle et lille Glimt of den wng bellisgks Sandhed ot over alle Ilarles get o,1 Virkninchk troner den al-. nmsthqc, trofalte Gud Det er en stor Skam, Niels, at dct netov er Guds Trofafthedek, som du lmr imttet diq til - — for at blive tmm lon. For at blive ham spit? Ein-mer du. Ja, Ven· Sandheden« cr, at du helft bar villet være fri« for tut-n. Der bar vasret noaet i dit Lin, Tom bar ajort at Mud vizde viere diq til Ulejligl)ed; ellers has-; de du fundet ham for længe siden;! men da du helft vilde lkyde ham fral Im. sur at lmn ifle Flulde demmeij djq i ksn Eamvittighed laa hat dit’ audi- Dcsved duldet non et ypperligtY Passiv-T der udtrykt i Ord lyder« faalcdcss: »Dei: erjo dog meningssl last at paakalde en Gud, hvis Villie or uroklelig banden til on bestemf Kast- af Aarlaqer og Virkninger."3 Zagen er, at du flet intet ded, Mel-T o:n, hvorvidt Gud er banden« af den Aarfagss og Virkningschcsl de, der er hans eget trofalte Vækk.I Men denne Guds Trofasthed, som butde fylde et Menneskehjerte mvdk Taf og Ben, hat du beugt fom Undlkyldning for den sattelte Umf nemmelighed. Ak, at vi Menneiler san beste oI maledch nd. List or bog en Sfam Nie-ts« Hund mon den barmhiertiqe Gud da skulde gøre med dig for at fna diq til at se hons TrofastheM Ja for Mennesketanken synes det Fo, nt han blo: behøvede at afbryde iiki barmhjrsrtige Trofafthed mod d1;x, lade Soer brænde dine Mariens Posten bcrtrive dine Kreatureh Jl den fmtære dit Oft-m og Tode-n nd-« strække sin Haand After dit fast-eite« Born, foa at din Sjckl blev Haue-P med Forfærdelfe. Vi kan ver-re glade, Nielö, at Gud er tusinde Gange mere barmhjertiq og laxms modig.end Mennefker. Ellers hande« jeg været fortabt for længe siden i Stedet for, at jeg nu af Guds Nun-« de er et frelst Menneske, hvad du ogsaa tun blive. Men fæt nu, at Sud virkelig handlede fauledeg med« dis, hvad mon du saa vilde siqe ogj gsreK s - Jeg iqu formelle dig dei.— Du vitdef Ifeblikkelig ilippe An Teori om« fasse-get og Birkninger fom den: euestr Grundlav for Tklvæteliemj Jeg tror iste, du vilde finde Gud,2 use sac- nvt spm Jst-« mirs Dis-I M W ham i TMIILM men sehnelige Spit. »Enhver Lan jo da sc med fine Tini-, at der er ingen Gad. Alt er jo Lykke og Ulvkke, Banheld og Slumpetrcef; thi var der en Gud til, saa fokstod han vel not ved faste Love at holde bedre Orden paa sin Verden.« Ak, at, kæke Niels, sauledes kan det gaa et stakkels Menneske, ser om han »et: godt Hoved«. Men der maa jo være ,,fomething rotten« i dette. Enhver kan se det. Ovar dan Gud saa end bærer sig ad med dig, saa kotntner han galt affted — havde jeg nær sagt; men vi vil ven de det um og sige: saa kommer d n galt asstcd Er Gud trofaft imod dig, siger du: Jeg har ikke Brug for nogcn Mark Men drager han for en Stand sin trofafte Haand til bage fm dig, saa rauher du straqu »Der er slet ingen Gud.« Jeg kan, desvcerre ikke gna oiderc i Dag, kære Niels«. Guds velfiqnes de aabenbarede Okd hat du endnu innen Forfmnd paa. Først maa du mærke, at du er kørt grnndig fast med dine »Love«, dine »Aut sagcr og Virkninger«, dit Stumm trasf og Lykkefpil og er bleven saa tmst dems, at du intet nie-sc kon — « først da kan du forftaa de gam le, naar de synger om dette Ord: »O End ihoor det anm, las don, mens Verden staat-, det i vor Æt ncsdar:!e-s«. qu hoaber at faa Lei lighed inden ret lwnge til at gaa vidercs i Skridt for Stridt at gen nemgaa Jndholcht af dit Bren. Gud ladcs den Tag oprinde for dig, Niels, at du maattc finde Ly under Mads Vingcrcs Skyggcn ch beder for dig hver Tag. Tin Ven Don-wille, Febr. 1911. -—e. Mandel-old (Jndfendt)· Or. Redaktøn Te Fiqer i Tores Genfvar til Or. Max Henius angaaende Afhold og Maadenold at lernggerne hids til ikke tjar giort siq bemcerkede ved at arbejde for Maadehold. At De ikke er bcdke underrettet, kommer vift af, at Te bot soa langt veskpaa. Hvis Te f. Ets. boede i Milwaufee, iua vilch Te der faa mange Beviser at se i den Retning. Jeg hat boet der, oq jcg vil derfor tillade mig at give Dem et Eksempel herpaa. Jeq fxmrgte en Betendt um, hvorledes det gik en vis Dick, fom vi begge kendteHan plejede at arbejde paa Bryggeriet. »Hast er der vel endnu«. spukgte jeg. »Nei, han har veeret derfra : flere Aar." »Hvad var der da i Vesen2« snntate jeg videke. »Am hnn tog til at drikke for me get, og det gaor ifke« fvarede han. Altfaa, naar en Mund daglig drit ker saa meget, han kan taale »den at blive uduelig til sin Gerning i Bryggeriet, med andre Ord »holdcr Maude«, saa er han »alriaht«: men gaur ssan over Strmen en Gang to Gange, tre —-- san —-— »Hm-ans mit er«, iaa er det forbi. Nu lever han —- Dick —- af at sidde paa Saloonen, fpille sets og fekfti. drit ke Bajere og faa for Neffen af, hvad hans Krne og Bsrn san foktjene. Kalt-er De nu ikke dette at akbejde for LI30«·1?-phold«.- Zimsr ikke Ordspros get: »Eintritt) beqinsts nt bona-«- ja, jeg kunde ve! ligescm qodt bnne det bonI-i- oq Einer »Ist først for din cui-: Tisr for du svfisr for an drch « Nach in Ilbrpmcsme holder Vnmusrii km fri for druan ika1d, kan di- m sum- for nt klfknsndcsne ikkc «s."s. anr at hrnqe Munde-, ncmr de er undenfiedss .- Tet er jo san kun de »morask Dazu-C der Haar under alliacsrnsL na de- mcsr oillie stwrke der kcm holde fix OIHN Mr mer det san sm- «Ii’es«t(s» Arno-usw« ved, at End i Tit Okd Einer noacs otn ikke at forargr andre. Sau er der Saloonværterne, som De siget heller ikke arbejder for Maadehold: men jeg hat nu set Eksempler paa, at de gtr det. Her i vor lille By kommer der manqe unge Mennefker især om Foraaret: naar Arbejdet i Skovene er farbi, saa kan man faa meget at se. Jeg M en Das hen ad Gaben: paa den enden Side var en Saloon Osten aabnesx Saloonveerten, en stor, svæt Mand, lebet en uns Mund nd — han hat ham i Rollen, Venene vU Elle riqiig Im Tienestr. Lsstrnde sum lempelist ued as Djrtcrstelen »we- cm sa- « tin- stun Jak hqn kenn-er i sen-, vender sie M og vil gaa ind. Men han faar Øje« paa en anden ung Mand, iom sjens synlig heller ikke er helt sikler paa Beneve, dog ikle saa daarlig iom den første Med et vakmt Gesand slag og et »How are you, my friend, "come in, come in ,« forfvinder de begge i Saloonem medens den an den Staffel har taget det fornuftis ge Parti es fat sig need-wälzt paa Fortouet. Evage Mennesker, som ikke kunde bruge Maade, som ikle wales ltengere, fokdi han gik over Etregen Eaa et ondet Elsempel En æls drc Mand, stor og kraftig, sidder paa Saloonen og dtikker sin sidfte Skillinq bort, bliver faa bedt om at gea. Gan gaar, men del er merkt og koldt og en lang Vej hjem· Saa Haar lmn tillmac til Zoloonen, be der om at fidde i Skwnkestuen eller ligge etfleds pan Gulvet, hvor fom helft. Nej da, fulde Falk hufer man ikke. Han maa nd igen. Gaar saa ned til Jernbanestationen· Næste Morgen findes bang lemlcestcide Lig et lille Stykle derfm Hvis nu den Mond bande druklet til Monde, betalt for«sin Seng og baaret sia ad fom en lwnet ,,confumer«, san-— ja faa bovde det vceret en anden Sag. Naar Te nu set paa dette, sont-I Te san illa se Redaltør. at ogfaa lemgaere og Saloonverter arbejder for MaadeholdP Te vil saa gerne, at alle fkal indfe Nytlen of Tores Vorm-, oa at alle flal driks ke —- til Munde Deres velmenende Vroderfnvn staat nahen, trced ind, lwem der vil Men— »Den kloqe saa Ulnkken og sljulte fin, men de uerfarne nik from og maotte bede« Tom. KokkcipolidllllkcL -—.: -·«...· I l l l ! Grccnvillc, Miit-. Tot undgik heldigviizs ilkc Titus’ Lmnasrksomhed — tasnl oni dcst var! · — at uorrcipondenten fra Racine lod kundgøre, at Titus var udnæmit til siaptajii Hvem lau vel undres over, at Titus Nerveiyftem nassien onerficmthsrs og iitkede som en met-g tig Darm-, naar den gkibes af en øoet Mand. Medens OrdeneU store Mænd, Stormænd, Einwand-schl sfab ofv stud, Tom ingen Sinde for Trinken Stochedsgalilab ikulde jo nwre noget qanskc iorfasrdelint, of hvad, tasnkte Titus, kan det mitti med Etorhedem deriom den dlirer til Galilad Men saa kom Svørgss maulen Er det de store, der kan faa Stormandsgalilab, der til Tider gaar over til Ziormaiidsvanvid el «ler er det de smaaZ At det stulde ftmsrc dsk store, iynes at være selvs «modiigende. Et Menneike tun dram zme manae lsjetliae Ting baade i lovende cg vaagen Tilftond Mange fixier, at Dkømme hat ingen Ting at betyde. J sidftnævnte Tilfcelde kan de oist voere ganlle betndningss fnlde. Men iærlig Ildmærkelse og Bmdighed hat Titus aldrig dksmt om. Mesi le, kommer man ille i kna danne bevægcsde og ftemningsfulde Stunder let til næften at forbavles zover jin egen Stoched og Fortræfs fcliahed og følgerigtigt tænker man: »Er det Birkelighed, at du er kom Imen san langt, saa er det ikke aodt at Did» bssor lamt du fremde-les jkan naa«. Men det hat vel ikfe no mst med Nalskab at arm-? Jmidleri ztid burde Titus vol holde en lillo ITan — »i Anlcdning of«, der pas jsende Bunde begynde med, at man Iføler im llmsrdigbed til on sank-an strdiabcd J emrigt skulde det vel un- cn Die-, dcsr misd »veloalnte«. Ord« flog an hos ftnre og smcm,l bog nika ng Lasters nq saa under Udfsrelfm frcrnfor alt passe paa,«« Kind-ist« Zwrhcdskifvwndingen at ikkeI det lille, det smaalige, det piankedel sog pjattede Sommer frem. Ja, TM Eburde have den rette Foresrilliith som, hvorledes faadan Tale skulde Hvære og holdes, men Teori og Prak fis er kcsvære to forskellige Sing Paftor Alter med Frue standfedej sher i Greenville forleden Dag ag· besagte Pastor Niellens paa Vej til Raeine, Chicago og Clkntom Bis-, hvor han skulde tageDel i Mission-il msdet i Past. Bwifens Krebs Her et mange, der dar bitt, at Past. Kiæt bar opsagt sin Geran i Truiant os taset mod Kalb fra W. Ih- kcm man We ill altld feste M til, hvad man M, men da det forleden var stadfæstet i en ksn Meddelelse fra Beste-m laa er Saul-heben af denne for Titus betwnkelige Nyhed hævet over al TvivL Omcnd nsdig siger vi da: Lad saa Ja værc Ja frcmsdr alt i Præslemund. s Noch streng Vinter i Summen ligning med, hvad man f Eks hat i Wis» Minn. og Jowa sendet vi ikke til her i Mich.: detimod kan vi nok faa en Mængde Ene, der som me Vinlre kan ligge jævnt og godt fra første Dec. til hen i Marts. For nogen Tid siden blco vorSlædes og Kaneføre dog afbrudt as Tsvejr. Men nu hat vi igen faaet en Lad ning Sne, og nu gaar det alter Slag i Slag med Slcrde og Kaner baade for Epøg oq Moor-. SCHM ken Bjrrldeklang· følgcr ikke mpdk J mann- Variationer susck den ind i Nin-komm vcd Titus Bindi-et Vi bmtmder at lasqqe Planet for vors sznnncriMisfionsi og Slovi mødcn Vi bar den Tillid til Herren, at vi ved disse Moder faar Anleh ning til at bringe Guds Otd til en Del tunahsriqe og dsve Mennefter, der olleksks sfcvlden eller aldrig hsrer Glle Ord. Vi plejer at full walp fra Lstens Prwster paa der-es Sie-m rejfcs fm Ilarsmødet Qm del kan lade sig gsre i Aar, ved vi ikte. For svrigt bar vi heller ikke endnu hørt eller set noaet om Jlorsmsdets Tidstilmstetinttcslsr. Sandfynlinvisslus qer Jubilasnmsfisften Ilorsnwdet i Aar, dorkain de Tommer samtnen. TM, hvis ilfes de 825,00s) kommst ind, er der ille noqct onerordentliat at juble over i faa Hensecndc J saa Tilfwlde lad anlen vasre be gmsnset til dem, der inn noqenlnns de eile«· Evne lagde en Gaoe vna Juliilasnmsnlteret Jmidlertid isr Ti tus tilljseielia til at tro, at derinm nlle s Brei-it» iberegnet — arbeidede ligesaa ihærdint iom For nmnden for at nan« de 825,000« iaa ikulde det lykkes med Wans. No nen vil mnnile fiaet Ja, dct et so itildffwiidia i iin Orden, at Formans den bar Binde-warten of Arbefdet, han nydek den Tillid at isre an ved Jndimnlinnem og for øvriat nndiaimede han vel ielv Tanken. Lod ham nu fe, om lmn kan nen nemiøre den« Medens vi ina stif ker Hcendekne i Bukselommerne oq iiger iom en vis meqet velflonende Mand, da linn harte om — men ikke rørte — en Gaveliiie, der var i lmns :7?nsrl)ed: »Jo, det skal nok komme ind«. Dei lød meget tillidss fuldt, ifie sandt? Trinken om at naa de 825000 er sanft-. vift sior og herei- viit til de tunse Men fe, er der ikke For ikel von eller met-e Anivar forbnni den med f. Ets. at bringe et For ilcm frem end en Tonle? J hvert Feld, naar det kommer til Sam fundsiorilan, iaa deler Titus Me ninq med Max-. Titus har nenilig lwnqe grundet paa et Forflaa, der ilulde qoa ud paa, at der iknlde geres noget vedAarömsdets Benge forllaqsstillere.« Og da vi nu lkulde lamle de 500 nye Holdere til ,,Dsk.«, kommer iaq Max oa foteilaar at la de den, der foresloq nt inmle de 500 Mildere ielv ist-ge for, at de faus. Men hvem var iaa Mandenf Nu kommet det iaa an paa, om din Einkommele der viit ellers er en fsrste Ausles, ille lvigter die-. Men ier du, Max-, ielv om man nn kun de finde den ikvldige, san .ved du not-, at den eller de medskyldine er nlige vanskeligere at finde. For ev riqt ikai du have Tat for dit Ord i ombandlede Sag med Aarsnisdets Penqeiorllnasstillere Nu hat Titus altiaa, med den Hin-In Max gut-, et For-flog iaalydende: Aarsmsdets Pengeforlcaasltillere forpliater iiq til at give en Dei of den Sum. de foreflnmy Præster en fierde Pelz Lægmanden en iemte Del f. Mi. TFokssættes pas Side IN Stor Gewe. Stockhotm Zi. Jan. Til Svensk Telegrambureau mel ded fra Helfianorsx J Anlednins af By« Vafas 300 Rats Jubitms um hat Kommerceraab Harima-m og Huftru til Staden stumket IM 000 Mark til Vyens tkonomsske pq kulturelle Udviklsng.