h— ·
Dr. Mssisn Luther
7 koste sidnesbyrd es Tusker
As P. S». Vi g.
(Fottsat.)
Gn tredie Bemærkning et denne, fom jeg bedst kan
fremsætte i Form af en Paastaud, der maafke vil fere
komme mange baade uhørt og ufand. Lad mig imids
lertid, inden jeg nævner den, fige, at jeg hat ingen
fætlig Interesse as at være Luthcrs Advokat, det trog-n
ger han ikke til, og jeg duer ikke til det. Men jeg bar
Interesse af, at en Mand, en historisk Person, behand
les retfærdigt ogsaa naar Talen er om bang Udtalekferx
og da jeg mener, at Lutherg Udtalelse angaaende Jakobs I
Brev er bleven uretfærdigt behandlet baade af Ankla
gerne og de bifaldende Brugere af den, ital jeg tage
den op tih om mulig retfcerdig Behandling. Jeg ti1!a
der mig da at paaftaa, at
2. Luther hat aldtig kaldt cuteu Jakobs Brev ellkt
uoget andet Btev i det uye ellcr gamle Testamente et
Straubing-. ,
Og jeg fordrister mig endvidere til at vonstatt, at
jeg kan levere fuldstændige Beviser for denne Paaftand.
Disfe skal nu folge, og det pr mit Haab, at Læferne haa
de vil overveje dem, finde dem gyldige og antage dem
saa vi endelig engang kunde blive fri for at faa Strac
kaftet i Øjnene, naar Talen er om den største Lærek i Den
nyete Kristenhed.
Mit første og egentlige Bevis er Luthers egne Ord.
J Fortalen til det nye Testamente af 1522 siger han:
Summa, St. Johannes’ Evangelium og hans førite
EpisteL St. Pauli Epistler, men især de til Romerne,
Galaterne, Ephefierne og Ei. Petrus’ ferste EpisteL det
er de Begen som viser dig Kriftus og leerer dig alt,
hvad du behøver at vide til Salighed, om du end aldrig
saa eller hørte nogen anden Bog. Derfok er St. Jakobs
EpisteL i Sammenligning med dem, ret en Etwa-Evi
stel; thi den har ingen evangelisk Art ved fig. —- Je
Walch: Luthers Slrifter —- Zt Louis Udganen 14de
Bind, Side 91. Jeg har her brugt den Ooericettelie
som findes i Prof. C. E. Scharlings teologiike Jlfhandi
linger Side 15. —- Endnu kun den Vemcerkning, at de
anførte Ord er udeladte af Luthers Fortale til det nne
Testamente af 1527 like Wulch anf. St. Side 81 flg.).
Altsaa har Luther faktifk tilbagekaldt dem, heilket man
ikie pleier at here noget om fra dem, som hat travlt
med Straabrevet
Men sein som Ordene bleo bkugt i 1522 paaitaar
jeg, at Luther heller itke i dem kalder Jakobs Vren et
Straabrev. Han anstillet nemlig en Sammenligning
mellem dette Brev og andre Beger i det nye Testauiente,
og knn i Forhold til dem siger han, 5ammenlignet nied
dem er Jadobs Brev et rigtigt Straabrev. Men det
er i Birkeligheden noget ganka andet end man icedvans
ligt herer fra Straamændene, oni jeg iaa maa kalde dem:
de har nok i Resultatet, og springer den Process over,
hennem hvilken Luther naaede dette Resultat — Tet
stulde man mindft have veutet of Foll, Tom roier fia af
detes kritiike Videnikabelighed Dei vælker nemlig Mis
temke angaaende deres øvrige kritier Paaitande, at de
nemlig kunde vcere af iamme Art, hvilket vaa bredt
Dansk vil iige: mindre paalidelige eller falike
Fordi jeg siger, at i Sammenligniim med Seiten-s
er Mandens Styrke for intet at regne, hat im dog nir
kelig ikke sagt, at Monden-S Ztyrke er for intet at rea
ne; fordi jeg siaer, at i Sammenligninq med New York
et Blair kun et Musehul, derfor og deknied har jeg doq
virkelig langtfra sagt, at nor gode Nebrasfaln tun er et
MulehuL liqefom det da ogsaa langtfra er min Llieiiiiig,
Og idet Jesus siger, at Salomon i al sin Herlighed ikke
va- klcedt sont en af Markens Lillier, derined har han
dog ikke sagt, at Salomon var klcedt i Pjalter, men
endog det helt modsatte. Bist er det i hvert Falk-, at
hvis de anstrte Ord sial beviie, at Luther har kaldt
Jakobs Brev et rigtigt Straabtev, iaa kan jeg, idet
jeg gpr Btug af samme Fremgangsmaade, iom de, der
anfører denne Luthers Udtalelie, .faa det nye Testa
mente til at lære de forunderligste Ting. Jeq ikal
tillade mig at nævne enkelte EkDeinpler.
Apostelen Paulus kalder Omikærelim Nedsimu
ning fta Israel, Lovens Retfærdighed oiv. Stam,
Inans. Det staat fkrevet med rene Ord i Filum Z, Fr
8. Han fynes derived at føre bespottelig Tale, dn Lin
stærelsen jo var en guddomnielig Jndftiftelfe, Israe:
Gut-s udvalgee Fon, Iigespm jo Laden m toGut-s ov ogi
Operensstemmelse med den enhver Jstaelits Pligt. Apo
stelen sajer rigtignok til ,,mod (): iammenlignet med)
Ypperligheden af Kundskaben om Kristus Jesus, min
Herre« —, hvilket naturxigvis forandcer hele Sagen.«
Apostelen hat altsaa talt jammenligningsvis, ligesom
Luther gjorde, da hnn udtalte fin Tom om Jakobs Brev.
Rosset kan nemlig i og for sig være saure yppetligt, om
det end i Sammenligning nIed andet ikte er det.
Et andet Eksempel Paulus- 1asrer, at den nærs
vcerende Tids Lidelser er for intet at regne. Det staat
fkrevet iRoin 8, 18: altsaa er Paulus ikke blot en
Stoiter, udenFølelse for al den Einerte og Lidelfe. sont
Verden er fuld af, men han er tillhze en Forfatter, der
kommer iModfigelse med sig sein, eftersom han ofte
har trøstet de lidende og betrcengte i fine Breve og gør
det indtil denne Tag. Baade Stoicismen og Modsigels
sen jvinder imidlertid ved at lcegae Mast-te til, at Ach
fielen taler fammenligningsvis i Rom. A, 18: han siger
nenilig: ,imod (): i Sammenligning nied) den Herligs
;,hed som fkal aabenbares paa os. « —
Men altsaa: Derspm man vil indrømme, at ApoIte
len Paulus nldrig hat Iagt, enten at Omikærelfen var
Stam, eller at den nasrvcerende Tids Lidelsek er for in
tet at renne, faa nedesrs man til at indrømtne, at Mot
ten Luther aldrig hnr sagt, at Jakobs Brev er et rig
tint Straabren Hvilket var det, sorn ffulde bevises.
3. Hvorpaa hvilet Luther-s Dom om Jakobs Beet-?
Medens vi sont tidligere visi, til Operflod har faaet
at vide, at Luther dar kaldt Jakob: Vren et Straabrev,
er der, niin bekendt, innen, der lIar aiort sig den Ulri
lighed at ndfinde, hnorfm det underline lldtryk «Sttaa
bren« stammer, eller hvad Grunde-n knn Unsre til, at Lu
ther hat valgt netop dette Udtryk for fin Tom. J og
for fig er det ja en underlig Betegnelie for et Brevs
Karakter, at talde der et Etraabrev, on det ikke blot
paa Dunst Pan den anden Side, er det Uel ikke urimes
lint at antaqe, at Luther har vel overvejet Valget af
fine Ord i en Sag iam denne, hvor han jo ikke knnde
være nvidende em, at han Vilde faa hele den davcerende
Kirke imod sig pna en Mande, iom kimde blive skasbnes
Inanaer for ham 5elv, han, der jo nmd alle dickem-der
og Paver lIavde beraabt sig netop pan den heilige Skrift
— Man hat ligeiom næret san sorhippet paa ielne Ve
tegnelsen »Straabrev«, at man ikke hat gjort sig den
Umage at ipørge hvor den ftammer fra.
(Forts«cette-5.)
J Stilhed for Herren.
Mit .55jerte, vier stille for Herren, din Gud:
Det er, hvad du tranger faa kam-u
Ja, Ursa, om du elsker yans Kcerlighedsbud,
Om Haabet ej ligger Vaa Bootes
Er Saal-set blegnet, er Viljen mat
Saa ruger Tvivlens oen marke Nat!
En Gang var du frejdig og glad i Hu,
Hvi er du saa modlss —- tuttgsindig?
O, kom bog Guds forrige Naade i« Hu,
Maafke hat du tkoet letfindig2
Kom atter tilbage i Ourdens Faun:
Ter« er endnu Bad for alle Sannl
Du ital finde Fiilder : Ørkenen gold;
Guds Engle dig vift Ikal betjene.
De skal dig og vterne moo Ondskabens Volk-,
Du merkten du er ej alene
Rom ud fra Ængstelfens merke Bom»
Og-gaa til Guds Sen-web al din Sorgl
Anfæths Tiber er Nødens Stund:
Den Tro, som er regte, fLal Mode-äu
Thi det er ja under Selvsikkerheds Blund
Klenodiet can fra os søves.
Vaagn op af Sonnens fordummende Magt
J Jefu Navn, —- ud paa Bannens Vagtl
K
O, lær dog af Jesus Sagtmodighed,
Lad««Ydmyghed være dit Smykke
J ham du alene ital spge din Frei-;
Thi den er Gudsvørneuesz Lykke
J Stilhed for Herren du alt ital faa,
Og sejre i hom, som kan alt farmaal
F·C. Kjtller.
Nutidens Mission
blandt Muhammcdancrne.
Foredmg holdt i Trin. Zenk. Sid
21jngcsmEssimnfurcnitm Den
TH, Febr. 1911
Hvis Ui regnet net-d Tal, scm er
Jslam fcr Tiden maaske den Rast-Te
ste af alle ikkeikriftne :sieligioner- tu
hvis man betragter dens geugmfisfe
For-delin faa er den ogfaa den ene
fte Religion, foruden Miste-Wom
Men». der hokder et Verdcnörige af
Hjetter i fiu Faon Mnfmmmcdtz
Ord er gaact i Opfyldelfc, naar
san sigcr: »Saalcdcs hat Vi gjort
oder til Nationernes Centrum, at J
stulde bringe Vidnesbyrd til Mennes
«
Nur jeg i Aften fkal tale Um
Minnen blandt Muhammedaners
Is, sag bliver det ktm i ganske grove
Wiens-zuwidede
-O CIMU of den, da et Iaadant
Isa- viide viere altfor omfattende
knnyanmchantte Vekden tmancsr i
Tasrlig Grad til, t« Te aabne Postv,
« de ftore Kran.
l. Naar sjeg saa skal sich et
.«Rundjt·uc, vil jeg først begynsiks neck
Dct Land, hoor Islam hat sin Lpi
rindelse Da der ika fokeligger no
qen bestemt Foltetælling for Am
bien, kan jeg heller ikke give noget
bestemt AntaL Der antages at vwre
noget Vier 6 Millionet, hvoraf ca.
572 Millioner er Muhammedanerc.
Arabien er politisk delt i 3 Dele,
en Del under britifk, en under tur
kisk Gerad-Innre- medens en tredie
er selvstændig. Den felvftændigeDel
indbefatter Halvparten af Behalt
klingen
De sociale For-hold er kun, som
det Bunde ventes i et Land, hvor
Kvinben er uoplyst og undertrykt,
.og fes tun m Tom et Dyr, hvis
eneste Bestemmelfe i Livet et, at
være et Stykke Legeth for Monden
Jst-at W Sie-set oq Sltwr. Poly
gami berstet neiget Stil-mitf- et
ning IMMII fdt den minde For
Me lau es M stille sig
i «.Ilrabiesn. Don lscrettur jauledeIZ
»E» Tag Vom en Mond til Dort
Hosuitnl mcd jin Huftcu, som var
unsaet sog og led af er. uhelbrcsdislia
Syst-um Efter nt jeg houde fortalt
Monden det, takkede han mia Pan
dcst ixarrneste for OplysningekL Da
im tilføfede, at hun maafke kunde
lebe et Par Mauneder endnu. Ewig
hun holdt streng Pia-t, merkte thn
det iffe Var Ulejligbeden vcerd.«
Den samme Doktor fortæller, at
han nwvve kender en Mand, som
er over 30 Aar gammeL der ikkks
har været gift 2 ellor 3 Gange, uq
at en Zcheik Tom oftcst ikfe Lende-r
alle fine Born. J Sndarabien synes
det at hegynde at blive bedre. Sko
Ier et bleven oprettet, hvor Kvins
der og Børn uddanneö, og Missio
nærer og Kolvortsrer bereitet-, at
Bsger ksbes gerne og læfes nie-get
Pan Grund af uophsrlige politi
fke Uroligheder i de fenete Aar
hat der ikke været giort san meget,
fom snfkeligt var· Kun Missionss
bvfpitalxme hat givtt et stvtt Okt
bejbe og wendet mang- Sjæle for
W. Der sind-I Mis
sion-de i W as de W
Upwhuhudievidmomsaa
Hundreder, ja Tufinder flokkes alle«
Vegncs fra for at spgc Hjælp hos«
Missionslægen. Lægemissionen fpil-«
lek en meget stor Rolle i Missionens
Arbejde i Arabien faa vel som i den
Ivrige muhammedanske Verden
Naar alle Døre hat væket lukte,
'har Missionslckgen med sin lægens
de Balsam for Legem og Sjæl været
i Stand til at komme ind.
Der er for Tidcn l Missionsfcsli
Tkalser i Arlede i Akabien, as bvils
te det betydeligfte er Fdirkemissionss
frlfkabeh fom begnndte sit Arbeide
der i 1882. Men Klimaet i Arabien
er mmet Itqunstiat, saa manae tro
fafte Herrens Tjenere har kun fasset
on fort Llrbejdsdag J denne Fer
bindelse maa nævnes, at vi Dunste
hat ogfaa en lillc Mission i Ara
bicu. Ton mødtc csn Del Modstand
til at begynde med, mcn Herren
aabnede en Udvej, og nu har Ar
ledet gaaet oelsignet fremad de fid
te 6 a 7 Aar.
As Resultate-r kan der ikte gives
mange. Dr. Zwerner figer, at Ar
befdet gaar glasdeligt fremad: ad
fkillige Tufinde Eksemplarek af
Skriften scelges aarlig: mange Tni
finde Mennesker bei-get de kkiftne
Isospitaler og Lasset-: en Tel Skoler
er opkettede for Born, hvor de paa
»nirkes kristeligt, og der bar vift
Liiq Frugter alle Venmy hvor der
»nur været prædiket,, idet Sfæle er
Gleer onwendt og bebt men Ar
beidet er svært, og det krcever Tro
I Kkkktighed, Jv , at sortscette det.
Vi vil ncest bei-ge Jndien med
«de ca. 300 Millioner Menneiker,
hvoraf de 62 Millioner bekender
iin til Jslams falske Leere, en Ve
folkning ftorre end to Trediedele of
De Forenede Statt-ts. Ca. 50 Mil-«
lioner bot- i Nordindien, medens
Nesten er for en Del spredt over
beie Indien. Te sociole For-hold er
en Del bedre i Indien end i Am
bien, hvad for en Del fkyldes den
lengelfke Jndflydelie Don oaicm i
andien stam- Kvinden lnot, on Po
lyaami og Zkiismisie er ikke san
fjwldne
Ter iindes i Nordindien 3 Flugs
Stolen iom alle Muhammedonere
fmr Lejlighed til at iretventere, nein
lig, Nenerinnsskoler, Mistionsikoler
oq Zinnen Tom Mitbammedanerne
selv hat ovrettet As disie er Miss
iionsssskolerne de meit popnlcrre for-di
Aanden der er bedre end poa Ne
aeringsfkolem og da hine er fnldi
stasudiq Dem Heide- ined om ifke
Miete end denne forettcvkker de fle
fte dem. Tisie Stole-r bar jo natur
iiq:-i8 iin gode Jndflndelse og itfe
ion qonske faa har brndt med Js
I
mm vg entom-et km urnmo
Jkkis Tna gansTc faa Missionsfri
Haber er i Arbejde i Nordindicn
blandtMuhammisdanere bnade Nin-l
fke, amerikanske oq australfkcs,
blandt dr- fornemmcftc er Qirkemi5
sionsscslsfnbcsh Londonerkelfkabeh Ton
stotsfis Frikirkc oq de anusrikmsfkc
Prrsbntssria11k-1·c. sZtmr mmme onl
11endtcs du- findeiI, nidcssss ifkis bisftcsmh
men bemwa ist Pin- Snndrcsdcs as di
forskelligp Zeslfkalmrirs Prassusr og
Lasteer csr Ma-nd, Tom fms nat bun
det of den fnlskc Prof» Mnbnm
misds Lasre Tet er so et gansko
åodt Tcsgn
J be scnercs Ant- er der flvre as
Missio!1wrrrne, som bar følt, at for
at knndr qng cst grundiqt Arbcsjdr
iblandt dem, nmatte noqcsm Tom der
Ztil band« Cum-, tage fat at studen
Jrigtjn qrundfgt di- tcmkmmmedmsskv
iLevreswtninger faadmk nt de knnde
somi- i Stand M at møde den-s mu
fhammedanfke Modftandere. Tot er
ier Afaudekiet ellck Overtrocsm der
szal intødeqoos, men cht er den For
·dring, Jstam gar pm at Jasns den
lenefte fande Religion For at fundc
cgsre detle til Gavng nmn her nd
danncs Mir-nd ikke alt-m- grundin
hjemme i den hellinks Frist mer«
ogfaa vel hjemme i Koranem ikkc
Halene vel kendte med den kristne
kTeoloai og Filosofi. men oafaa i den
muhammedanske Teologi og Fllosos
si. Meer-d med saadan Uddannelse
vil blive respekteret af Jslams leer
de og fauledeö kommst Vermag
med det centtale i Nutzennmslchtrissl
men. !
Saaledes kan man med Glæde
se M Urhejdet i Nordsndien frem
for manqe as de andre Siebe-, .hvorz
den falfce LMe hat Obstes-. f
J Persien hat der aldris met
sont-M nagen Falles-kling, bot-for
tan W bestem Nat-l W, M
Des M sc Mc fkq S—-—10 III
lioner Mennesker, hvoraf Stststepar-«
ten er af Muhammeds Tilhængemf
dog findes der nogle Tusinde Jsdehs
Nestorianete og Akmeniere De le-,
dende Sekter inden for Jslams Las-it
re er vel reprcesenterct i Persien,«
mcn Tiden tillader ikke at komme
nærmere ind paa det her. (
Tilstanden moralsk set, er mcget
lavx at· lnve er ikke betragtvt for
at rwns en Udyd, mcn hellerc dct
nmdfattp: Nøveri ou Nyggesløstch
gaar frækt i Svang alle Beque. De
sociale Forhold er meget lave. Kvins
den er ringeagtet her som alle Beg
nc i de mubamtnedanskr Lande.
Nev. Tisidall fortwller, at en
Mund en Tag havdc mistmndlct
fin Sustrth Tom otnfider satte siq
til Modnrmey oa dvt endtc med en
basftia Kaum bvori Kninden vandt
Seit, men Monden dabe. Da dctte
ble bekendt, blcv Huftruon for-Zär
ftcst. Sande Monden myrdet Könme
en, vilde ingen have skcrnkct det en
Taufe-. Vørncasqnsfkabor er hvvviqe
»i Persim, oq Resultaten-ne dcrfm er
vel kendte. Hvad vi poa Engelsf»
kaldvr ,,tomporarn markiages« fores
kommt-r oqfaa ofte her.
Tor er ingen politisk Frihed i
Perfien of nogen Art. Sbahen er
absolut Eneherfkm oq bans Beste-m
melfcsr er Landets Laut-. De reli
uiøscs Lime er Mulmmmeds og er
kamst as Præfterne. Oplnsnitmen er
rian Der findcs intet nationalt
Ekolcssfnstrnt. Præfterno og de reli
sgiøfe Ledere er tun lidct oplnfte: det
eneste, de har, cr en Smule Kond
ffnb til Koranrm men da denne jo
"aldtig overfættes, men altid fkal las
fcsis vaa Atabifk, kan det jo onfaa
til Tiber blive mangelfuldt. As nn
dre Kundfkaber snfker de ingen, da
kde er bange for derved at udsætte
»Hu for at mifte Trer vaa den eng
ste »I·ande Reliqion«.
,Perfien fynes doq knapt at verre
.faa vanskelig en Missionsmark sum
Indien oq Ambien. J det help taaet
Nsichs Jslmn ikke at ver-re san ftcrrft
ynedqroet i den ariske Tom i den»
»femitisko Rock Manch Persere neid(l
meqet vol, at Sværdet tvanq dem til
at antaae donne Religion. Do more»
’ovlyfie synes at begnnde at forfma«
den store Forfkkl mellcsm Jslam oq
IKristcndommen oq er nasaa klari
over, at en as de to vil omsideks
Jvinde Seit-. i
i Bande Protestanter og Katolikker
Itzt-r Missionsarbeide i Persim. JJ
Veqyndelsen akbejdedes udelukkendeJ
blandt Neftorianere og Jøderv Pro
test-Interne, swrlig Kirkemisfionsscls«
fkabet oa de amerikanfke Presbyterisi
anere, dar vendt sia i særliq Gurt-·
mod den nmbamnmdanske Del aft»
Vefnlkninqen oxx mir et stort Akbch
de for Tiden. Men grundet pna de;
idanrliqe politisse oq momlfkkl For-»
phold er Vanfkoliahedeme maan
IFolket er uvidende og uimodtagcss
liat for Evangeliet trods det, atl
dort-s Ein-on i swrlia Grad from
for nmnac andre Sprog kam-r Ha
»in-l for Tolkning as de kristne Zaud
bedtsr. Mangel wo reliaiøcs Mitw
Fans for Fnrfølqelse oq Udnisnina
of Land-et er storv Vanfkcsliqk)eder,?
Tom cnbnkr Missionær møder i Per-«
sit-n. Mrn der give-Z oqfaa manni
udmasrkpch Lejliabpder til At pro-dikt-l
cirifms for Person«-. Nov. Tisdall
bereiten at der kun findes foa Eu-;
komm-cre- oq Amerikmusm hvilkct er
krick-dollar da disse sanledes ikte baki
Leflialwd til ved deres daorlige Liv«
at nedbmde, lwad Missionasren byasf
Her op. Hoch Landet er oabnet for
Lerqemisrsfiom oq Ved Ort-neinisticmcnl
er Missionærcn bliven den most po-!
pulcms as alles lldlændige. Fka Gu-;
vertrat-er i flpre Provinfer bar Sel-L
MIM fund Jndbndcslsp til at sum-:
me oq opwcte Missionshospitaler.s
merkbar ikko nasret i Stand dertil,
fort-i de nimmst-he do rette Mir-nd
; den allorfidfie Tid er der bleven
sprettet en M Dcl Zkolcsr tundt
om i bete Persim, og Elevantallet
hat fordobletsiq mange Gange, si
den de begyndte. Skolemissionen oq
Lægemisstonen er de lebende Greue.
af Arbejdet i Persien for Tidemg
og de bar begge en saa stor Ind
flydelie, at de knden ret længe vil
faa aqurende Bewdning for Kristi
Jnvtog i Pers-m Z
« Muhammedanemes Halvmaane
soc-ver ogsaa over Egypten og detj
lspeise Nordafrika sag vel fom oveti
sen stor Del af Veftqfrika. J— Afrika«
Eim et Gece stude- der m. 50 Mic
jllontk Madammedanerr. Jus ffat
Des-de msd May-ten og im am
vestpaa. Ægypten var en Gang et
kristent Land, nu er met-e end 9256
ud af en Befolkning paa hemsed
10 Millioner Muhammedanere; Ne
ffen er Kristne og Jeder-. Hvordan
det gik til med Islams Jndgang
i Ægypten kan jeg ilke her tale
om, da det vilde føke for vidt.
De sociale Forhold i Ægypten er
næften de sammv som i de før net-nn
te Lande-.
Politisk set har jo England Mag
ten, men Befolkninzmt, fastlig Mu
hmnmedatwrne, hat en nieset stor
indirektc Jndflydelse, og de engelfke
Embrdsnsasnd tagcr alt for meget
Aktion til dan Et decnmcsl er det
folgenden jortalt af Rev. Watfom
De offentlige Retssaaer var henlagt
til Behandling om Søndagm De
mistne nq dc kriftncs Sauf-km- qjors
de Jndfigcsch derimod, fordi dvt for
bindredc dem i at komme i Kitte.
Tot blev ogfaa bevilliqet, at fomndre
Tagen, oq der blev truffet Farbe
redelser for Forandringmsz Nennun
førclse. Men pludscslig ajorde Mu
bmnmcsdmwrms Jndsigelsc, fordi de
Mute at Jndførelse af den lristne
Helliqdag var det sammt- som et
Ziridt benimod at tilintetaøre deres.
Tot lnnde det jo paa ingcsn Munde
chro, oq del nat name kIIII Iin IIIIIIls
bin Vonftnnd, IInsn allszchl VII-II der
toqcst Hcsnsyn dortii. san do III-Isme
IIUIIJIIIKJIII inm. TM non-w Jst-l of
de finissndc i VII IIHI III-owns- er
MnInn-IIImanch-, m IIIIII Majori
tot fnn e Ia IIIIsTIeII sorc IIIt IIIin
nein usw-, skrirnsr Ren LIEIIITOIL
,1«..In«I d
l
« Ins-II TIIIIIILIIJI Ihrs-Yor
« III III I.-««I".« III- ct TIE
jt IIIcsz III »Iqu at VII IIII II.II15I(I Im n
rcs fInIIIsr Jsslnm i Ins t sssr at
lIcInIIIII IIin
Te XII-ifwa Im Jndmns anr fu«-Fis
I·c iIIII-1.Isk«tII(s!t Tot end ilssIIanIIrIanas
III-Inn III-II Inn Nrnnd As, nt m- Er
i ÄIFIIIIIIIIIIL Er dtst O.III Imman at
aørc den«-J Jndflndclfe unsldcnde nn
litifk set. Don, MIIhanIInednnprno
III« Haue-f IIIIHIIII frenmd i iIIMlIstIIvl
Henfeende i de fidfte 20 Anr. Tor
n..:i:n:« IsII III-l Tot VIIIIFVI oq Ma
Betal ikke to III-Ber
«.,,. IckVuspnp oc Rossen-Ins
« c spat-st- dsls.-1-IJODUII-u
Hoosier
U III-bit lihs H-- -I»-. du I« cis-«
Ist-» lu« li us du«-« -1«mI.I--«
sahst-Isl-« c-- III L1I.I«Ii«,
l« I-· llu« »l« I UII . « « h z-«
Un« I wusch-r sc« l . l
vmcllsmsp Ut- I Il-« I» I» s--1k.1s» I I - k-- « «
Hur-III nie-« I-«.--I-I»«, dirs-Ist nsl III-I ji- Il-« .
Juni- --y·«t-«»«II«-1In«-- I- -s.«--g-I« ---I us » .: «
PrwuLL usw H-- et s sah-» I«c Ist h-«t-I-«;-.
UOOSITI STOVE FAc TOKV
LIH ststc dsmsh Msklcm todt-n
III
klomon Atti-l
cleansdk
soo- ««. Von
" cloanfnqsssscsossy
and case-ils
This new, all—’r0und
cleanser in handy sitt
er can, takes all the
harcl work out Of keep
ing things clean.« lt’s
much qujcker Wo.
- . tat-so
Miso
Pol-Oboe
Fors. paus, kettles. woods
work. iloors. shclves, painted
well-L windows, mer«-ils cuts .
leky, in the- bath koom. pau
try. kitchen. in Lact through
out the housc.
Palme-d woodwokle and
walls require carein cleaning
—do it easily and sakely with
Old Durch Gransen
The »ou- Wiss
Sptlnlkls s very lich 016
M clumet on cloth or
s use, mb easily. time with
a m- cloth sml Iipe cl .
No cis-sue ot M. A
M. Mut IIIle
Just Ins- ftsy it
