Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 17, 1911)
h— · Dr. Mssisn Luther 7 koste sidnesbyrd es Tusker As P. S». Vi g. (Fottsat.) Gn tredie Bemærkning et denne, fom jeg bedst kan fremsætte i Form af en Paastaud, der maafke vil fere komme mange baade uhørt og ufand. Lad mig imids lertid, inden jeg nævner den, fige, at jeg hat ingen fætlig Interesse as at være Luthcrs Advokat, det trog-n ger han ikke til, og jeg duer ikke til det. Men jeg bar Interesse af, at en Mand, en historisk Person, behand les retfærdigt ogsaa naar Talen er om bang Udtalekferx og da jeg mener, at Lutherg Udtalelse angaaende Jakobs I Brev er bleven uretfærdigt behandlet baade af Ankla gerne og de bifaldende Brugere af den, ital jeg tage den op tih om mulig retfcerdig Behandling. Jeg ti1!a der mig da at paaftaa, at 2. Luther hat aldtig kaldt cuteu Jakobs Brev ellkt uoget andet Btev i det uye ellcr gamle Testamente et Straubing-. , Og jeg fordrister mig endvidere til at vonstatt, at jeg kan levere fuldstændige Beviser for denne Paaftand. Disfe skal nu folge, og det pr mit Haab, at Læferne haa de vil overveje dem, finde dem gyldige og antage dem saa vi endelig engang kunde blive fri for at faa Strac kaftet i Øjnene, naar Talen er om den største Lærek i Den nyete Kristenhed. Mit første og egentlige Bevis er Luthers egne Ord. J Fortalen til det nye Testamente af 1522 siger han: Summa, St. Johannes’ Evangelium og hans førite EpisteL St. Pauli Epistler, men især de til Romerne, Galaterne, Ephefierne og Ei. Petrus’ ferste EpisteL det er de Begen som viser dig Kriftus og leerer dig alt, hvad du behøver at vide til Salighed, om du end aldrig saa eller hørte nogen anden Bog. Derfok er St. Jakobs EpisteL i Sammenligning med dem, ret en Etwa-Evi stel; thi den har ingen evangelisk Art ved fig. —- Je Walch: Luthers Slrifter —- Zt Louis Udganen 14de Bind, Side 91. Jeg har her brugt den Ooericettelie som findes i Prof. C. E. Scharlings teologiike Jlfhandi linger Side 15. —- Endnu kun den Vemcerkning, at de anførte Ord er udeladte af Luthers Fortale til det nne Testamente af 1527 like Wulch anf. St. Side 81 flg.). Altsaa har Luther faktifk tilbagekaldt dem, heilket man ikie pleier at here noget om fra dem, som hat travlt med Straabrevet Men sein som Ordene bleo bkugt i 1522 paaitaar jeg, at Luther heller itke i dem kalder Jakobs Vren et Straabrev. Han anstillet nemlig en Sammenligning mellem dette Brev og andre Beger i det nye Testauiente, og knn i Forhold til dem siger han, 5ammenlignet nied dem er Jadobs Brev et rigtigt Straabrev. Men det er i Birkeligheden noget ganka andet end man icedvans ligt herer fra Straamændene, oni jeg iaa maa kalde dem: de har nok i Resultatet, og springer den Process over, hennem hvilken Luther naaede dette Resultat — Tet stulde man mindft have veutet of Foll, Tom roier fia af detes kritiike Videnikabelighed Dei vælker nemlig Mis temke angaaende deres øvrige kritier Paaitande, at de nemlig kunde vcere af iamme Art, hvilket vaa bredt Dansk vil iige: mindre paalidelige eller falike Fordi jeg siger, at i Sammenligniim med Seiten-s er Mandens Styrke for intet at regne, hat im dog nir kelig ikke sagt, at Monden-S Ztyrke er for intet at rea ne; fordi jeg siaer, at i Sammenligninq med New York et Blair kun et Musehul, derfor og deknied har jeg doq virkelig langtfra sagt, at nor gode Nebrasfaln tun er et MulehuL liqefom det da ogsaa langtfra er min Llieiiiiig, Og idet Jesus siger, at Salomon i al sin Herlighed ikke va- klcedt sont en af Markens Lillier, derined har han dog ikke sagt, at Salomon var klcedt i Pjalter, men endog det helt modsatte. Bist er det i hvert Falk-, at hvis de anstrte Ord sial beviie, at Luther har kaldt Jakobs Brev et rigtigt Straabtev, iaa kan jeg, idet jeg gpr Btug af samme Fremgangsmaade, iom de, der anfører denne Luthers Udtalelie, .faa det nye Testa mente til at lære de forunderligste Ting. Jeq ikal tillade mig at nævne enkelte EkDeinpler. Apostelen Paulus kalder Omikærelim Nedsimu ning fta Israel, Lovens Retfærdighed oiv. Stam, Inans. Det staat fkrevet med rene Ord i Filum Z, Fr 8. Han fynes derived at føre bespottelig Tale, dn Lin stærelsen jo var en guddomnielig Jndftiftelfe, Israe: Gut-s udvalgee Fon, Iigespm jo Laden m toGut-s ov ogi Operensstemmelse med den enhver Jstaelits Pligt. Apo stelen sajer rigtignok til ,,mod (): iammenlignet med) Ypperligheden af Kundskaben om Kristus Jesus, min Herre« —, hvilket naturxigvis forandcer hele Sagen.« Apostelen hat altsaa talt jammenligningsvis, ligesom Luther gjorde, da hnn udtalte fin Tom om Jakobs Brev. Rosset kan nemlig i og for sig være saure yppetligt, om det end i Sammenligning nIed andet ikte er det. Et andet Eksempel Paulus- 1asrer, at den nærs vcerende Tids Lidelser er for intet at regne. Det staat fkrevet iRoin 8, 18: altsaa er Paulus ikke blot en Stoiter, udenFølelse for al den Einerte og Lidelfe. sont Verden er fuld af, men han er tillhze en Forfatter, der kommer iModfigelse med sig sein, eftersom han ofte har trøstet de lidende og betrcengte i fine Breve og gør det indtil denne Tag. Baade Stoicismen og Modsigels sen jvinder imidlertid ved at lcegae Mast-te til, at Ach fielen taler fammenligningsvis i Rom. A, 18: han siger nenilig: ,imod (): i Sammenligning nied) den Herligs ;,hed som fkal aabenbares paa os. « — Men altsaa: Derspm man vil indrømme, at ApoIte len Paulus nldrig hat Iagt, enten at Omikærelfen var Stam, eller at den nasrvcerende Tids Lidelsek er for in tet at renne, faa nedesrs man til at indrømtne, at Mot ten Luther aldrig hnr sagt, at Jakobs Brev er et rig tint Straabren Hvilket var det, sorn ffulde bevises. 3. Hvorpaa hvilet Luther-s Dom om Jakobs Beet-? Medens vi sont tidligere visi, til Operflod har faaet at vide, at Luther dar kaldt Jakob: Vren et Straabrev, er der, niin bekendt, innen, der lIar aiort sig den Ulri lighed at ndfinde, hnorfm det underline lldtryk «Sttaa bren« stammer, eller hvad Grunde-n knn Unsre til, at Lu ther hat valgt netop dette Udtryk for fin Tom. J og for fig er det ja en underlig Betegnelie for et Brevs Karakter, at talde der et Etraabrev, on det ikke blot paa Dunst Pan den anden Side, er det Uel ikke urimes lint at antaqe, at Luther har vel overvejet Valget af fine Ord i en Sag iam denne, hvor han jo ikke knnde være nvidende em, at han Vilde faa hele den davcerende Kirke imod sig pna en Mande, iom kimde blive skasbnes Inanaer for ham 5elv, han, der jo nmd alle dickem-der og Paver lIavde beraabt sig netop pan den heilige Skrift — Man hat ligeiom næret san sorhippet paa ielne Ve tegnelsen »Straabrev«, at man ikke hat gjort sig den Umage at ipørge hvor den ftammer fra. (Forts«cette-5.) J Stilhed for Herren. Mit .55jerte, vier stille for Herren, din Gud: Det er, hvad du tranger faa kam-u Ja, Ursa, om du elsker yans Kcerlighedsbud, Om Haabet ej ligger Vaa Bootes Er Saal-set blegnet, er Viljen mat Saa ruger Tvivlens oen marke Nat! En Gang var du frejdig og glad i Hu, Hvi er du saa modlss —- tuttgsindig? O, kom bog Guds forrige Naade i« Hu, Maafke hat du tkoet letfindig2 Kom atter tilbage i Ourdens Faun: Ter« er endnu Bad for alle Sannl Du ital finde Fiilder : Ørkenen gold; Guds Engle dig vift Ikal betjene. De skal dig og vterne moo Ondskabens Volk-, Du merkten du er ej alene Rom ud fra Ængstelfens merke Bom» Og-gaa til Guds Sen-web al din Sorgl Anfæths Tiber er Nødens Stund: Den Tro, som er regte, fLal Mode-äu Thi det er ja under Selvsikkerheds Blund Klenodiet can fra os søves. Vaagn op af Sonnens fordummende Magt J Jefu Navn, —- ud paa Bannens Vagtl K O, lær dog af Jesus Sagtmodighed, Lad««Ydmyghed være dit Smykke J ham du alene ital spge din Frei-; Thi den er Gudsvørneuesz Lykke J Stilhed for Herren du alt ital faa, Og sejre i hom, som kan alt farmaal F·C. Kjtller. Nutidens Mission blandt Muhammcdancrne. Foredmg holdt i Trin. Zenk. Sid 21jngcsmEssimnfurcnitm Den TH, Febr. 1911 Hvis Ui regnet net-d Tal, scm er Jslam fcr Tiden maaske den Rast-Te ste af alle ikkeikriftne :sieligioner- tu hvis man betragter dens geugmfisfe For-delin faa er den ogfaa den ene fte Religion, foruden Miste-Wom Men». der hokder et Verdcnörige af Hjetter i fiu Faon Mnfmmmcdtz Ord er gaact i Opfyldelfc, naar san sigcr: »Saalcdcs hat Vi gjort oder til Nationernes Centrum, at J stulde bringe Vidnesbyrd til Mennes « Nur jeg i Aften fkal tale Um Minnen blandt Muhammedaners Is, sag bliver det ktm i ganske grove Wiens-zuwidede -O CIMU of den, da et Iaadant Isa- viide viere altfor omfattende knnyanmchantte Vekden tmancsr i Tasrlig Grad til, t« Te aabne Postv, « de ftore Kran. l. Naar sjeg saa skal sich et .«Rundjt·uc, vil jeg først begynsiks neck Dct Land, hoor Islam hat sin Lpi rindelse Da der ika fokeligger no qen bestemt Foltetælling for Am bien, kan jeg heller ikke give noget bestemt AntaL Der antages at vwre noget Vier 6 Millionet, hvoraf ca. 572 Millioner er Muhammedanerc. Arabien er politisk delt i 3 Dele, en Del under britifk, en under tur kisk Gerad-Innre- medens en tredie er selvstændig. Den felvftændigeDel indbefatter Halvparten af Behalt klingen De sociale For-hold er kun, som det Bunde ventes i et Land, hvor Kvinben er uoplyst og undertrykt, .og fes tun m Tom et Dyr, hvis eneste Bestemmelfe i Livet et, at være et Stykke Legeth for Monden Jst-at W Sie-set oq Sltwr. Poly gami berstet neiget Stil-mitf- et ning IMMII fdt den minde For Me lau es M stille sig i «.Ilrabiesn. Don lscrettur jauledeIZ »E» Tag Vom en Mond til Dort Hosuitnl mcd jin Huftcu, som var unsaet sog og led af er. uhelbrcsdislia Syst-um Efter nt jeg houde fortalt Monden det, takkede han mia Pan dcst ixarrneste for OplysningekL Da im tilføfede, at hun maafke kunde lebe et Par Mauneder endnu. Ewig hun holdt streng Pia-t, merkte thn det iffe Var Ulejligbeden vcerd.« Den samme Doktor fortæller, at han nwvve kender en Mand, som er over 30 Aar gammeL der ikkks har været gift 2 ellor 3 Gange, uq at en Zcheik Tom oftcst ikfe Lende-r alle fine Born. J Sndarabien synes det at hegynde at blive bedre. Sko Ier et bleven oprettet, hvor Kvins der og Børn uddanneö, og Missio nærer og Kolvortsrer bereitet-, at Bsger ksbes gerne og læfes nie-get Pan Grund af uophsrlige politi fke Uroligheder i de fenete Aar hat der ikke været giort san meget, fom snfkeligt var· Kun Missionss bvfpitalxme hat givtt et stvtt Okt bejbe og wendet mang- Sjæle for W. Der sind-I Mis sion-de i W as de W Upwhuhudievidmomsaa Hundreder, ja Tufinder flokkes alle« Vegncs fra for at spgc Hjælp hos« Missionslægen. Lægemissionen fpil-« lek en meget stor Rolle i Missionens Arbejde i Arabien faa vel som i den Ivrige muhammedanske Verden Naar alle Døre hat væket lukte, 'har Missionslckgen med sin lægens de Balsam for Legem og Sjæl været i Stand til at komme ind. Der er for Tidcn l Missionsfcsli Tkalser i Arlede i Akabien, as bvils te det betydeligfte er Fdirkemissionss frlfkabeh fom begnndte sit Arbeide der i 1882. Men Klimaet i Arabien er mmet Itqunstiat, saa manae tro fafte Herrens Tjenere har kun fasset on fort Llrbejdsdag J denne Fer bindelse maa nævnes, at vi Dunste hat ogfaa en lillc Mission i Ara bicu. Ton mødtc csn Del Modstand til at begynde med, mcn Herren aabnede en Udvej, og nu har Ar ledet gaaet oelsignet fremad de fid te 6 a 7 Aar. As Resultate-r kan der ikte gives mange. Dr. Zwerner figer, at Ar befdet gaar glasdeligt fremad: ad fkillige Tufinde Eksemplarek af Skriften scelges aarlig: mange Tni finde Mennesker bei-get de kkiftne Isospitaler og Lasset-: en Tel Skoler er opkettede for Born, hvor de paa »nirkes kristeligt, og der bar vift Liiq Frugter alle Venmy hvor der »nur været prædiket,, idet Sfæle er Gleer onwendt og bebt men Ar beidet er svært, og det krcever Tro I Kkkktighed, Jv , at sortscette det. Vi vil ncest bei-ge Jndien med «de ca. 300 Millioner Menneiker, hvoraf de 62 Millioner bekender iin til Jslams falske Leere, en Ve folkning ftorre end to Trediedele of De Forenede Statt-ts. Ca. 50 Mil-« lioner bot- i Nordindien, medens Nesten er for en Del spredt over beie Indien. Te sociole For-hold er en Del bedre i Indien end i Am bien, hvad for en Del fkyldes den lengelfke Jndflydelie Don oaicm i andien stam- Kvinden lnot, on Po lyaami og Zkiismisie er ikke san fjwldne Ter iindes i Nordindien 3 Flugs Stolen iom alle Muhammedonere fmr Lejlighed til at iretventere, nein lig, Nenerinnsskoler, Mistionsikoler oq Zinnen Tom Mitbammedanerne selv hat ovrettet As disie er Miss iionsssskolerne de meit popnlcrre for-di Aanden der er bedre end poa Ne aeringsfkolem og da hine er fnldi stasudiq Dem Heide- ined om ifke Miete end denne forettcvkker de fle fte dem. Tisie Stole-r bar jo natur iiq:-i8 iin gode Jndflndelse og itfe ion qonske faa har brndt med Js I mm vg entom-et km urnmo Jkkis Tna gansTc faa Missionsfri Haber er i Arbejde i Nordindicn blandtMuhammisdanere bnade Nin-l fke, amerikanske oq australfkcs, blandt dr- fornemmcftc er Qirkemi5 sionsscslsfnbcsh Londonerkelfkabeh Ton stotsfis Frikirkc oq de anusrikmsfkc Prrsbntssria11k-1·c. sZtmr mmme onl 11endtcs du- findeiI, nidcssss ifkis bisftcsmh men bemwa ist Pin- Snndrcsdcs as di forskelligp Zeslfkalmrirs Prassusr og Lasteer csr Ma-nd, Tom fms nat bun det of den fnlskc Prof» Mnbnm misds Lasre Tet er so et gansko åodt Tcsgn J be scnercs Ant- er der flvre as Missio!1wrrrne, som bar følt, at for at knndr qng cst grundiqt Arbcsjdr iblandt dem, nmatte noqcsm Tom der Ztil band« Cum-, tage fat at studen Jrigtjn qrundfgt di- tcmkmmmedmsskv iLevreswtninger faadmk nt de knnde somi- i Stand M at møde den-s mu fhammedanfke Modftandere. Tot er ier Afaudekiet ellck Overtrocsm der szal intødeqoos, men cht er den For ·dring, Jstam gar pm at Jasns den lenefte fande Religion For at fundc cgsre detle til Gavng nmn her nd danncs Mir-nd ikke alt-m- grundin hjemme i den hellinks Frist mer« ogfaa vel hjemme i Koranem ikkc Halene vel kendte med den kristne kTeoloai og Filosofi. men oafaa i den muhammedanske Teologi og Fllosos si. Meer-d med saadan Uddannelse vil blive respekteret af Jslams leer de og fauledeö kommst Vermag med det centtale i Nutzennmslchtrissl men. ! Saaledes kan man med Glæde se M Urhejdet i Nordsndien frem for manqe as de andre Siebe-, .hvorz den falfce LMe hat Obstes-. f J Persien hat der aldris met sont-M nagen Falles-kling, bot-for tan W bestem Nat-l W, M Des M sc Mc fkq S—-—10 III lioner Mennesker, hvoraf Stststepar-« ten er af Muhammeds Tilhængemf dog findes der nogle Tusinde Jsdehs Nestorianete og Akmeniere De le-, dende Sekter inden for Jslams Las-it re er vel reprcesenterct i Persien,« mcn Tiden tillader ikke at komme nærmere ind paa det her. ( Tilstanden moralsk set, er mcget lavx at· lnve er ikke betragtvt for at rwns en Udyd, mcn hellerc dct nmdfattp: Nøveri ou Nyggesløstch gaar frækt i Svang alle Beque. De sociale Forhold er meget lave. Kvins den er ringeagtet her som alle Beg nc i de mubamtnedanskr Lande. Nev. Tisidall fortwller, at en Mund en Tag havdc mistmndlct fin Sustrth Tom otnfider satte siq til Modnrmey oa dvt endtc med en basftia Kaum bvori Kninden vandt Seit, men Monden dabe. Da dctte ble bekendt, blcv Huftruon for-Zär ftcst. Sande Monden myrdet Könme en, vilde ingen have skcrnkct det en Taufe-. Vørncasqnsfkabor er hvvviqe »i Persim, oq Resultaten-ne dcrfm er vel kendte. Hvad vi poa Engelsf» kaldvr ,,tomporarn markiages« fores kommt-r oqfaa ofte her. Tor er ingen politisk Frihed i Perfien of nogen Art. Sbahen er absolut Eneherfkm oq bans Beste-m melfcsr er Landets Laut-. De reli uiøscs Lime er Mulmmmeds og er kamst as Præfterne. Oplnsnitmen er rian Der findcs intet nationalt Ekolcssfnstrnt. Præfterno og de reli sgiøfe Ledere er tun lidct oplnfte: det eneste, de har, cr en Smule Kond ffnb til Koranrm men da denne jo "aldtig overfættes, men altid fkal las fcsis vaa Atabifk, kan det jo onfaa til Tiber blive mangelfuldt. As nn dre Kundfkaber snfker de ingen, da kde er bange for derved at udsætte »Hu for at mifte Trer vaa den eng ste »I·ande Reliqion«. ,Perfien fynes doq knapt at verre .faa vanskelig en Missionsmark sum Indien oq Ambien. J det help taaet Nsichs Jslmn ikke at ver-re san ftcrrft ynedqroet i den ariske Tom i den» »femitisko Rock Manch Persere neid(l meqet vol, at Sværdet tvanq dem til at antaae donne Religion. Do more» ’ovlyfie synes at begnnde at forfma« den store Forfkkl mellcsm Jslam oq IKristcndommen oq er nasaa klari over, at en as de to vil omsideks Jvinde Seit-. i i Bande Protestanter og Katolikker Itzt-r Missionsarbeide i Persim. JJ Veqyndelsen akbejdedes udelukkendeJ blandt Neftorianere og Jøderv Pro test-Interne, swrlig Kirkemisfionsscls« fkabet oa de amerikanfke Presbyterisi anere, dar vendt sia i særliq Gurt-· mod den nmbamnmdanske Del aft» Vefnlkninqen oxx mir et stort Akbch de for Tiden. Men grundet pna de; idanrliqe politisse oq momlfkkl For-» phold er Vanfkoliahedeme maan IFolket er uvidende og uimodtagcss liat for Evangeliet trods det, atl dort-s Ein-on i swrlia Grad from for nmnac andre Sprog kam-r Ha »in-l for Tolkning as de kristne Zaud bedtsr. Mangel wo reliaiøcs Mitw Fans for Fnrfølqelse oq Udnisnina of Land-et er storv Vanfkcsliqk)eder,? Tom cnbnkr Missionær møder i Per-« sit-n. Mrn der give-Z oqfaa manni udmasrkpch Lejliabpder til At pro-dikt-l cirifms for Person«-. Nov. Tisdall bereiten at der kun findes foa Eu-; komm-cre- oq Amerikmusm hvilkct er krick-dollar da disse sanledes ikte baki Leflialwd til ved deres daorlige Liv« at nedbmde, lwad Missionasren byasf Her op. Hoch Landet er oabnet for Lerqemisrsfiom oq Ved Ort-neinisticmcnl er Missionærcn bliven den most po-! pulcms as alles lldlændige. Fka Gu-; vertrat-er i flpre Provinfer bar Sel-L MIM fund Jndbndcslsp til at sum-: me oq opwcte Missionshospitaler.s merkbar ikko nasret i Stand dertil, fort-i de nimmst-he do rette Mir-nd ; den allorfidfie Tid er der bleven sprettet en M Dcl Zkolcsr tundt om i bete Persim, og Elevantallet hat fordobletsiq mange Gange, si den de begyndte. Skolemissionen oq Lægemisstonen er de lebende Greue. af Arbejdet i Persien for Tidemg og de bar begge en saa stor Ind flydelie, at de knden ret længe vil faa aqurende Bewdning for Kristi Jnvtog i Pers-m Z « Muhammedanemes Halvmaane soc-ver ogsaa over Egypten og detj lspeise Nordafrika sag vel fom oveti sen stor Del af Veftqfrika. J— Afrika« Eim et Gece stude- der m. 50 Mic jllontk Madammedanerr. Jus ffat Des-de msd May-ten og im am vestpaa. Ægypten var en Gang et kristent Land, nu er met-e end 9256 ud af en Befolkning paa hemsed 10 Millioner Muhammedanere; Ne ffen er Kristne og Jeder-. Hvordan det gik til med Islams Jndgang i Ægypten kan jeg ilke her tale om, da det vilde føke for vidt. De sociale Forhold i Ægypten er næften de sammv som i de før net-nn te Lande-. Politisk set har jo England Mag ten, men Befolkninzmt, fastlig Mu hmnmedatwrne, hat en nieset stor indirektc Jndflydelse, og de engelfke Embrdsnsasnd tagcr alt for meget Aktion til dan Et decnmcsl er det folgenden jortalt af Rev. Watfom De offentlige Retssaaer var henlagt til Behandling om Søndagm De mistne nq dc kriftncs Sauf-km- qjors de Jndfigcsch derimod, fordi dvt for bindredc dem i at komme i Kitte. Tot blev ogfaa bevilliqet, at fomndre Tagen, oq der blev truffet Farbe redelser for Forandringmsz Nennun førclse. Men pludscslig ajorde Mu bmnmcsdmwrms Jndsigelsc, fordi de Mute at Jndførelse af den lristne Helliqdag var det sammt- som et Ziridt benimod at tilintetaøre deres. Tot lnnde det jo paa ingcsn Munde chro, oq del nat name kIIII Iin IIIIIIls bin Vonftnnd, IInsn allszchl VII-II der toqcst Hcsnsyn dortii. san do III-Isme IIUIIJIIIKJIII inm. TM non-w Jst-l of de finissndc i VII IIHI III-owns- er MnInn-IIImanch-, m IIIIII Majori tot fnn e Ia IIIIsTIeII sorc IIIt IIIin nein usw-, skrirnsr Ren LIEIIITOIL ,1«..In«I d l « Ins-II TIIIIIILIIJI Ihrs-Yor « III III I.-««I".« III- ct TIE jt IIIcsz III »Iqu at VII IIII II.II15I(I Im n rcs fInIIIsr Jsslnm i Ins t sssr at lIcInIIIII IIin Te XII-ifwa Im Jndmns anr fu«-Fis I·c iIIII-1.Isk«tII(s!t Tot end ilssIIanIIrIanas III-Inn III-II Inn Nrnnd As, nt m- Er i ÄIFIIIIIIIIIIL Er dtst O.III Imman at aørc den«-J Jndflndclfe unsldcnde nn litifk set. Don, MIIhanIInednnprno III« Haue-f IIIIHIIII frenmd i iIIMlIstIIvl Henfeende i de fidfte 20 Anr. Tor n..:i:n:« IsII III-l Tot VIIIIFVI oq Ma Betal ikke to III-Ber «.,,. IckVuspnp oc Rossen-Ins « c spat-st- dsls.-1-IJODUII-u Hoosier U III-bit lihs H-- -I»-. du I« cis-« Ist-» lu« li us du«-« -1«mI.I--« sahst-Isl-« c-- III L1I.I«Ii«, l« I-· llu« »l« I UII . « « h z-« Un« I wusch-r sc« l . l vmcllsmsp Ut- I Il-« I» I» s--1k.1s» I I - k-- « « Hur-III nie-« I-«.--I-I»«, dirs-Ist nsl III-I ji- Il-« . Juni- --y·«t-«»«II«-1In«-- I- -s.«--g-I« ---I us » .: « PrwuLL usw H-- et s sah-» I«c Ist h-«t-I-«;-. UOOSITI STOVE FAc TOKV LIH ststc dsmsh Msklcm todt-n III klomon Atti-l cleansdk soo- ««. Von " cloanfnqsssscsossy and case-ils This new, all—’r0und cleanser in handy sitt er can, takes all the harcl work out Of keep ing things clean.« lt’s much qujcker Wo. - . tat-so Miso Pol-Oboe Fors. paus, kettles. woods work. iloors. shclves, painted well-L windows, mer«-ils cuts . leky, in the- bath koom. pau try. kitchen. in Lact through out the housc. Palme-d woodwokle and walls require carein cleaning —do it easily and sakely with Old Durch Gransen The »ou- Wiss Sptlnlkls s very lich 016 M clumet on cloth or s use, mb easily. time with a m- cloth sml Iipe cl . No cis-sue ot M. A M. Mut IIIle Just Ins- ftsy it
