SJ «
glanskereth
I hatvugentlig Nyhedsi og Oplyss
ningsblad for det danske Falk
s
1 Amerika, i
l
f
uvswet n
DANI ll LUTIL PUBL. HOUSL
Mal-, Nest
«kaasteken« uvgaat hvek Tlrsdag ogKtedag
Prts pr. Vorgang.
De Formel-e States Il. HO. Ublandet II. 00«
Bladet tun-les i Fotstud. H
sestllling, Betaling, Adreslefokandring og ,
endet angaaende Blavet abresiekes:
DAleli l«UTH. PUBL. sollst-L
Blatt, Nebr.
Redaktsn A. M. Andekiem
Alle Bidtqg «l »Dansteren«s Jndhold:
Ufhandliagek, «.thespondancet og Blume-F
ei enhoek Art, bedes adresseteh ;
A. M. Anoetien, Blau-, Redl. I
E trete-d at Blum-l ostoktices as Socond »
class matter
Advertismg states mum- known upon
spplj Spion.
K Tilfelde as Uregelmægsighedek ved
Modtaqelsen bedes man kluge ul bet siedlige
Pathe-seh Stall-e ver ikke hiele bedes
maa heuoeade sig til ,,Tanikeren«s
Konrad
Naat Uesetne heut-endet sig til Felt; ver
avertekettBladet,ent-n ko- at tpde has dem
ellet for at faa Oplysniag om det avertetede,
bebes De activ ommle, at Le lau Von-Use
mentet ( dem Blau. Oel ou pas-e nl gen
sidtg sit-me.
Tet csr det sørgelige ved det, fi
ger en Kollegm at disfe MouldsMils
lioner, iom kan købe en fnrftelig
Mund m juvelbefatte Werden ikke
kan sikre vedtommende et lykkeligt
Æateskalssliu
Selvkritik eller Selvbedømtnelse er
en meget nødvendig Ting for enhver
baade Mand og Kvinde Men der
for bører der Kritik til i Børns og
Unadommens Opdragelse, færlig da
ved Skolerne; og Kritikkens Maal
fkal være at opøve Elevcn til Selvs
kritik. Den, der lmangler Selvkris
tik, erX ikke let at omgaas. »Enhver
tænke otn sig felv med Vetcenkfoms
heb.«
Jolm Wesley siges en Gang at
have» udtalt fslgende: »Jeg bryder
mig ikke ftort am, hvad der vil been
de om hundrede Aar. Han, der vate
toq og ityrede Bei-dem før jeg blev
fsdt, vil ogsaa oære i Stand til at
lede Verdens Gang, naar jeg er
dorte. Min Pligt er at benytte Nu
ti d e n, det bedfte ieg forwaat.« Det
et netop her, vi alle er anvist vor
Plads og vor Mist-i Nuti den,
i den Tib, der er givet os.
Statifiileten Dr. Caxroll Tiger
oin Statistilken for 1910 i »Skri
stian Advocate« bl. a.: »Lutheraner
ne er blevet det ledende protestans
M Samfund i Statetne Minnesoi
ta, Nord Dakota, South Dakota og
Wisconsin, og i Jam, Michigan,
Nebraska og Pennsylvania indtager
de anden Rang. Det er en polyglotl
(niange Tungemaao Kiefe, idet den
i dette Land benytter enqelsk, tysk,
norfk, wenfL haust islandsk, sinka
estlandsk, ungarsk, lettisk, klar-anika
pollk, nendish bshmifk og laprifk
Sprog.
- - «
Kirkemangel »The Luth.« stri
»Mange oil blive overrasket Ded
at beste, at der i dette ftore Lands
hvor manqe større oq mindre Wes
er overmldt as Kirker, er der i 11 ·
Statt-r 1000 Kommnner, Tom ers
uden Kitte. J en af Staterne paa?
Vestkyften er der 133 Steder meds
ftq 150 til 1000 Jndbyggete, fomz
ingen proteftantisk Kirke hor, vgl
100 as Bisse hat heller innen katolskz
Mer Desuden er der Sen Stat,i
hvor der er 428 Kommuner, betndes
lige nok til at have Posthus, men!
sont ingen Kirkp han« s,
« -« ·««« s « c
Lutheka Akbejde ved to Univers
sitetet J Fjor blev det fka fleres
Huld paapeget, at der ved flere afz
vort Lands Universiteter tkængtess
: til en Virksomhed fra vor luthetfkez
Mite- Nu bereitet »He Luth.«,x
: tat »Es-mal Counkil«g Komite for
DIE-fide blandt Still-euer ved vor-ej
Universitetet hat kaldet Rev. H. R
Coll- til Ptæst ved Wisconsin Uni-:
«— MW,hwrdaaMltckW1el
Miit-Um og Rev. C M, D D.,
If TM spat-den til MZ
DO- Wfotsunivetsitth hvot der
« QM TM Wins- W
M vic hist W
Den positiike Komwtim I
i
Der isr mange, jom mein-r sig
kloge paa Statsstyrelse .
Absolon var hverken den førfte
euer htcv den sidste, dek hak ment,«
at hvis han kom til Roret, saas
skulde der blfve ftyret rigtigt
Erfaring viser imidlertid med til-.
straskkelia Klarhed, at hverken Sy
stemskifte ellcr Personskiftc kauder«
Bod Paa de Politifke Mislighedck. :
Alt lcrnge har man ment, at bare
vi fik Demokrati ellek Folkefwre,I
saa sfulde det komme til at staa godt
til i Landet. I
Men efter at Folkestyre hat væs
ret prøvet, som det har vceret i det-.
te Land, saa set man, at ogfaa«
detteRegeringssyftem bar sineMangs
ler. «
Det er nu godt nok, at Folkets
fkal give Love og styre genncm Re-I
prwfentanter, som det selv ved Flet
tal vælger.
Men hvad kan der saa ikke gøres4l
for at vinde Folkeftemninger elletq
doq Folkets Flertal for fig! »
Det et ganske afskneligt hvad der
her i Landet i det sidfte Aarstid ers
kommen for Tagen i Retnina of
ValgsvindeL
Det er ikke alene den sank-se Lo
rimersSag, der sættvr Sindene i
Opr-r: Steder baade i Illinois og
Ohio, og tillige her i vor Naboby
Omoba, holdes der Nettergang i
Anlcdning af Stemmekoh
Og vi kan vift trygt paa alle dis
e Siedet anvende det kendte Ord
ifpkog: »Hm-r det ryger, der et»
M.« I
Men hvad fkal vi faa tænke an-»
gaoende alle iliqe Misligbeder vedI
vort Reaeringsfystem2 1
At det er vanfkeliat at komme til
fuld Klarhed i disie Sagen det hat
vel fimpelt hen fin Grund i, at
den, der vil benytte iig af Kreis
fasrdiqkied, han undspr fig del-i
ler ikke ved at tage Ufandhed.
i fin Tjeneste. naar det knikier.
Men det er allerede af ftot Veiyds
ning, at slige Overttckdelier af Lan
dets Love anholdes. i
Vi skal ikke uan viderc kastei
Brag paa Systemet fordi dist er
ufuldkommet, og der bænger Mana- ;
»ler ved det. l
Naar tii tænker pag at der sidder !
to Senatorer fra hver Etat i Sei s
nniet i Washington aa kan tii ic
;da ikke kalde det fiele kommt, ssirki
Hdi cen af alle bis-Te er vakat ma«
Hulciiilig Munde
Da ligesaa, imar :ii tuqer i New
’tragtniiig, hvor manms Valadiftrifs
ter der er i Landet icm Tei- xii ni;
shiior rinqe Omfana Qoriii tioiiciis
doq er i Forhold til dsst fiele i
z Med diese Vcsmcrrkningxr kr dit1
ingenlunde Vor Tlikeniiig litierkoii m
formindfke eller at imdiktildr On
M
Men man bør se mdrmsiiqt m
sandt poa enhvek Sag. Vi maa ikfe
lade hverken den optimiftifke ellcr
den pessimistifke Livsanikuelse lobe
af med os.
Lki Tor pcm den politiskts itiirrup E
tion som et virkekiat Onde, m no s
get af det ubngcliqste der i bestika
Forbindelfe er komm-et til Zum-,
or Forføaenes pna at frikcndc des
skyldige Z
Men atter her man vi ikke vcrrej
fiel-jede og se blot til een Eide .
Der hol-, færlig i de fenere Tage-,
hævet im Røfter i Senatet for fuldj
Hæderlighed, Redelighed ou Netfærd
diqbed. I
Vi kan ikke dele det Syn paa Sa-:
sen, at det er Hensynet til Isolie
ftemning og Folkegunst, der bevceger
flere Senatorer til at tage alvorligI
fat paa Korruptionen i Forbindelses
med Lorimets Balg. F
For øvrigt kunde jo ogfaa goth
Folkestrmningen og RetfærdighedengI
Krav modes og gsre Fcellesfag. Thi«
Flertallet af Vælgerne vil dog sit-;
Fert, at der fkal være Ætlighed .i.
Valgene
Og lad nu verte, at Lee O«Neil;
Browne ikke juridisk kan dtmmess
skyldig i Bestikkelse oft-» faa bsr als;
ligevel de Misligheder, fom selv;
Lorimets Venner indrsmmer. verte
tilstrækkelig Grund for Senatet til
at etllære Lorimers Valg usyldigts
Og felv om di gaar ud fra denI
Mulighed, at Lorimer person-·
lig er uden Skyld i Stemmeklbet,"s«
san M vi liest-sie at W
Welle of W Valg heller ikkez
W tm presst-Is- Mde
IN u Wiss-h W- «
ikke Locimer personlig, der skal
mmmes, og som Senatet bar træde
Ip imod·
Gsr Senatet ikke dette, faa vil
selve Underjøgeljen og de mange
Taler, der holdes, ikke forslaa stort
til at sætte Stopper for Valgfvins
del.
Men forkasicr Senatet Lorimets
Balg, saa — ja san er alle Kunftet
jo spildt, alle Pengene tabt, vg iaa
ital der Lyft og Mod til at prsve
sligt igen.
Og der bør absolut ikke klcebe den
ringt-sie Skygge af Uredelighed og
Uhasdeklighed ved vort Lands wer
ste lovgivende Forsamling.
Hvotdcm det nu end gem, saa er
sdet godt, at Folket selv hat med
Landsstyret at gsre; dekved faar
det ogsaa sin Del af Ansvaret. (
Slig Korruption fom den paapcsl
gede bør feile-T- ikkcalenesom Nikel-(
tesks men iom delvis ogiaa Lan-«
d ets S t) n d e t. !
J hvett Fald bør Sagen appcl
lere særlig til alle kriitne Mennefkcsr,
faa vi ipørger os selv, hvad vi got
ior at modakbejde Ondet oa frem
me fund kristelig Mokal
Jkke mindft i en Nepublik fom
drnne qasldetx lwad Jesus iagde til
sino Tisch-Im »F ere .zordens Salt:
J arc- Verdens Lys «
Men dersom da Jaltet mifter jin
Kraft, hvormed fkal det satte-Js? Og
bvormed skal faa Z a m fu n d et
saltesP
Brev fra Eli-FU- Fanlantx
Palmerston North, New Zealand.
9de Jan. 1911.
Kære Past. J. M. Hanfem
Staplehurst, Nebr.
Guds Fred og qodt og velsignet
Nytaari
Gern-us Tat for Teres oarme
Jndlæg i »Tanskeren« 2. Der-, hvil-«
keck jeg nu lige hat læft og fsler mig
tilskyndet at svare Dem paa med et
Pak Linier. Te er Vor Kirkesags tro
Zorfcemper og bar det rette Syn
paa Sagen. — Jeg taler for New
Palmka Vedfommende ikke Au
stralien eller Quem-Blond Her paa
New Zealand, paa Nord-en, er vi
s PMwa gamle for Tiden og mere
end has-J opslidte Post. Peterer,
Farben i Norfewooky maatte nedlægi
ge sit Embede pcm Grund af neb-«
brudt Heldred og er nu Former:
om han kan genvinde Tit Helbrcd
ixij mann taqe sat, ved jeg ikfe. Da
vi alle fire var arbejdsdygtige, hav
Be ci Inldtov enbver af os: siden
Post Von-Hm neblnade sit Embede,
knaatte de tre af osI overtnge hans
sirisejde med: en Menighed, Mauri-«
keins som i 20 Aar har haft eJen
Priva bar de fidfte 1 Aar fcaet
fun H Tags-Vetjening shvemnden
Eøndag). Vi hat atter og atter den-·
vendt ostss om Hjælp til TanmarkJ
men inaen kunnet faa, ligeledes d.
f. Kirke i Amerika, hidtil ogfaa uden«
Resultat Mon Arbeij fkal d- med
os? -— Faar vi ingen Hjælp, jag.
dør det· —- Men denne Tanke er
sao nedfloaeyde og smertefuld efter
ca. 25 Aar-s« Arbejde. I
m syar kamt-net om nenne- -aq
Toa ofte vi har forelagt Herren den
atter on atterx dag, hvem Ved ---—
naät Nøden er størft er Hin-wen
ncermeftl !
Jeg fkriner ikke officielt til Dem-«
altsaa We paa vort lille Konvents’
Vegnet Past. Ries i Dannevirle erl
vort Konnents For-mond. —- Privat
fsler jeq Trang til at tatke Dem for,’
hvad De hat gjort for os, og erl
der noget vore Fokhold vedrørenss
de, som De unstet Oplysninq am,
staat jeg med Glæde til Deres Tie
neste.
Maa han« Vor ftore Overhyrde,,
vogte sin Hjord og hjælpe sin Sagt
frem til Sjæles erlse i vor kastes
Kittel !
Hjektelig Hilsen. "
Dei-es i Kkiftus
M. Christo-usw«
s
l
I
Adresse
Reu. M. Christensm,
Palmetfton North,
New Zealand
Efterftrift: Her er faa en
Inden Rsst, der lyder fom et Rad
rauh til os fra note Brsdre hin-«
fideö Hat-et. Aal lad as hebe Gud
Im Naade til at laane Øre til Rssi
Heu
Naar M. christensen sigety at
hanss WH- ikke er officiel, da
PW its dst Use belebt-, at han
MM at M Miit-ell- maa
f
I
s
I
I
I
O
blive offentliggjokt, men at han stri
oer paa egnc Vegne og ikke paa
Konventets J M. H.
Btcv fta Japan.
xx.
J Grunden vil jeg meget gerne
siddc og foktælle lidt for »Danfkeren«
og dens Læsere; det er tun saal
vanskelig at komme til det og faas
kommer man gerne til at svie for
det bagcsfteu da der saa er andre
Ting der fors-mmes.
Denne Gang bliver det om man
ge forskellige Ting, Smaating, fom
dog not tunde have Interesse Først
af alt enkelte j
Rettelfet as Trykfejl
J »den ny Tekstrække« er der til
Ssndag efter Nytaak fktcven Luk. Z
7--—3() stulde være 7—20. TilQuins
quagesima Sal. 6, 12——18, skulde
vaer Galaterne 6, 12——18.
Ti! 5 E. i Fasten Lea 16, 29—31,
skulde krer 29s—-TH Til 3. S e.
Trin (:·« 21 10 22 skulde vsisre
14,1«.Z- Ti14 S. e. Trin. but
dc Ton-net Inde: Kristnsz hat« fri
njort dia. ftoa fast i Friheden Til
7. E. c. Trin. Josva CI, 1——13
skulde ritt-re 7, 1--13 (:’(chan) Til
12. S. e. Trin. Sal. MI, 1---29 er
felvfølqclin M, 1-s19. le 16 S.
e· Trin. Joh. si, 17— Zu skal væns
Joh. 5, 17—-26.
Tot espr ivft alt. Men « bvor
bliver Xfiritikkcn os? Der kan skkipcs
meqet peo et Postkort: lad miq knn
faa mnnae af dem med aode Forslaq
til Ændringer og Form-dringet
I
s
i
En ny Rtkkkc
af Læscfwller fra det gamle Testa
mentc er jeg for Tidcn oed at uds
»Ja-lag til Brna smnntcn med den
cvldfte Naskfc af Periloper. J Fjor
lod jcsq donne ny Tetftrwkle (dcr
var i »Tst«.« Nr. 82 oa 853 i FiorL
aftrytke Maaned for Maaned i Dort
japanske luthcrske Qirteblad Fra
Trinitatis lod jeg tilliae Falles-te
macst af:rntke. Tot bande de indføds
te Vmsftvr on Evangeliftcr glasdet
sig mmcst ned og nn bad man mia
om at vedblive med at give dem den
ne Haandsrwlning til deres Pras
dikenforbercdelso. Tot niedfører jo
et nogenlunde indgaaende Studium
af Epistel og Evangelium, og Tan
ken laa da nasr at lnytte gammels
teftamentliae Læscstykfer til dcsnne
kalc ogfaa Tet amnle Testamentc
er jo endnu en Faa godt fom utendt
Bog fu«-: de flefte almindelige Krist
ne i Japan Tisse StykkerEvil of
te koste Lns over Spørgsmaalene
i de gamle Perikopen de kunde man
ske vække Længlel Eiter at kende det
aamle Testamcnte bedre: og de er
taancs as den Tel af Vibelen om
lwillen det udtrnkkcliq er sagt, at
dcst or sit-even os til Lærdom Mom.
15, 4.). Nu ital vi se om det lyktes
at gennemfsre det vaa en Manch
der noaenlunde tilfredsftiller mia
felv, faa bedet jeg maafke om Lov
til at laane halvanden Spalte of
»Danfkeren« for den Nackte
. Endnu et Ord om Tekftrwkker:
da vi i Ffor valate Tekfter til Z.
S. i Falten vilde vi gerne have
Tan- 3 til den Dag, men Versenk
8——-20 var det mindste, man kunde
tage, og vi syntes, det var for
langt: men se hvor det gis alliges
vel: det var den Tekft der vaktes
vor varmhfertede Hajirmura op til.
at vælge Daniels Gud til sin. Hanf
arbefder nu i en god Pladg hernedes
t Kumamoto, men han mangler al
drig i Guds Has, naar det er ham
muligt at komme, sksnt han har.
over 2 Mit at gaa fsr og eftcr
hvert Msde og det altid om Akt-neu
da» han arbejdet lwer Tag fm «
til s. Jeg bar tkke holde mindre « ··
Dan. 3, 8——20 fiden den Gang.
m -. , LII s.
aufs pktkflkklllnkb
Foruden Mut-u.n;tn, der var m
fka Vegyndelfen og Feumenama c-;
Minm, der kcm nie-d fra April,
bar vi tm san-et Jmai med; han hat
været Soldat i 2 Aar og com farst
nu ud of Sywttdetrøfen. Han var·
Soldat i Kurume og kunde derfors
megrt ofte nwre med ved Gubötjesv
nefterne der: aandeligt kr han den:
samme, varme Aristen som spr, le
gemligt er hnn en hel Del kraftigere
Tjeneftskn hat hærdet hom. -
Her fm Kumamoto Meniahed hat
oi faaet en ny med, Watanabe Mast-i
gefiel-U det er en af Menighedensi
Egne Bjknx aandeligt og intellek-«
kueIt er han vel stiftet, Spsrgsmaås (
setetomhankanholdetitdetstilsi
lesiddende Liv og den wegen Stu
deren. Vi har faaledes nu 8 i alt
Næste Foraars Session i Kura
me imsdeser vi med ikke lille Spren
ding: da er der nemlig 3 unge
Meend, som fkal stille der, de to
er nore egne Kurumethtn, den
tredie skønt fra Kurnme blev braat
til Ninus-, mens ban var paa Stole
i Tnknota ldet var for Reften vor
eaen tro Vaba, der fit ham med,;
mens han var paa Stole samtnen
med han« Disfe tre bar alle til
Denfigt nt trcede ind i Herrens Tie
nereg Rælke, oa nn qælder det om
der Tkal aaa 2 Aar til stilde i Mi
litærsvelfer. De har alle qod For
nddannelfe er kraftige unae Mcend
og Mænd af varme Hier-ter» Der
er hvert Aar en hel Del, der tret-k
ker Ein fri, fordi der er flere Daas
benføre Mir-nd end der er Brug
for: faaledes slcw Kannenama Un
der Kriaen Var Mntsumoto indfkrei
vet sammen med 292 andre unqe
Mit-nd der saaledes bavde trukken
fiq fri Sesfionerne: Eftersojn der
blev Plnds for dem i Heeren blev
de taane ned Lodtmsknina on fendt
af Eted Loddet faldt 291 Gange
men Matsnmotn flav fri lwer Gang,
fkønt der knn var en Mond til
fornden l1a1n.« »F Ekødet kalter
man Loddet, nien fra Herren kom
msur IslfqerelfeM sOrdsproqene 16,
3511 Nu venter vi paa, lmad den
ne Afaørelfe flal blive til for vore
Lk nnae Mcend
Daab i Kur-umt
Im befugt-r io Kumme- af og
til og prædiker der en Sendna dm
Manne-den eller fcmdnn Da feq var
der i November havde vi 8 Taan
knndidater, fom dlev afbørte Lørdaq
Effekmiidam on døbte om Sonde
gen.
Førft var der en hel Familie:
Miuras blinde Faden Moder, en
ynare Bruder oa en Søfnsr vasa godt
H Anr» Saa nnr der en nnq Mond
der bar vwret nde i Verden og dnbt
nede: det var Tom en Slkms Red
bfnsln nt Familien knm med bom
til Yonemnm nn · Sommer og
kom med et: formcmr du nogetI Jn.
det Tet- nd til, at Herren i Enndded
bar dreven den nrene Aand nd.
Gan er af en af Bnens qamle Fas
milier, der bor lige tret ved vor
Bnaaearund
En tredie nng Mond er en Nev
til Institsminifteren l Korea, oa
bedder Knradomi liqe som ban. Fo
deren er ded, faa flønt ban et
nna er ban dog ,,.susherte« bnilket
lsetnder ikke lau lidt hernde
To unge Mænd er fra Randhnfet,
det er note Kriftne der, som fik dem
med fm first af.
Det, der ifasr flog mig ved disle
Mennefker. var den Alver, der var
over dem til Trods for of enkelte
of dem ikle bavde hsrt laa ret
lcenqe Det ladet til at Herren bar
Gaswerk-l Andre Siedet indlams
les der oafaa mange.
.- p
ZIIIIIUIEL
Der takes fkke koa lidt otn Fabi
lcver, men nn fkal J bat-e dort-:
Nasfte Aar-, det er MU, bliver Past.
Yonemum 50 Aar, det et 25 Aar
sian kmn blev en Kräften. 20 Aar
sian han blev Priest, 15 Aar fiden
kmn blev aift, on 10 Aar fiden
ban kom til at arbefde for os. Don
flnttedcs til Kumme den I. Oktober
«an Var den Daa ikfe værd at
mindes
Man san jo nok gsre for tut-get
ved en Ting, nIen noaet burde der
nift unsres-: den japanfk lutherske
Kirke Vil ffillinge fammen til en
Mave for de 10 Aars tro Tjenefte.
—- tro hat de været; og det bar Ver-.
ret Tiencsste i Ordets fandeste Bes
Jud-»FA - -
Vulkaner
er der manae af i Jeman, men det.
synes nasftcn som de hnr vætet Tier-—
sigt virfsonnne i den jener-e Tidx
vor gamle Ven« Asamn, deroppe ved
Karuizaww hvor vi er om Zorn-.
meren bar tordnet, fqa man 80Mil «
bot-te troede at det var et Ihn-Minn-l
gazin i Nabolaget, der var sprun-,
qet i Luftenx nu fotleden dannedes·
der et.nyt mater-. En enden hat
mætteliqt messen til famme Tidz
vist sig særcig urolig: medens eng
tredir. der ellers aldria hviler hat
oætet uvitkfom oven Jorden for et
Zur Uger, det famme var Stils-el
det lige ist et vældigt Udbrud i
1872, det venter man nu vll finde
sied igen.
sei-a
If Past. SkovgaardsPeteefen venter
II first s Mal NOTICE W sta!
være Forstandek for en Bibelilole
i Danmark og tilbringer nu et Aar
paa Reise rundt Jorden, herka rejs
ser han til Amerika — le til at J
faar noget ud af hom, den Mond
er not vækd at gæfte. Breve kan
adrcsfcrcs til ham her. Men nu nok
for denne Gang.
Te bjertcligste Hilsener til alle
Vennerms fra eders egen lldfending
J. M. T. Winthek.
Kumamoto, Japan.
kOm Bistap
N. F. S. Grundtvig.
fom tulturhistotifk Persoulighkd.
Fort-dran pcm TrinititiIEeminorium
dm lud-c Jau. 1911. ' '
Ilf P. E. V ig.
Tot Folh vi sicheren har ikte
just haft iin Styrfe i at ils-mu- paa
distszi stons Mand, sasrlia da ikke
medcnsz de levedc. Terom er der met
end vt Vidncssbyrd i vor Historie.
Tot største Etatismanst Snille. der
Fragen Linde hat levet i Dom-tatk,
Peter Echumacker Griffenfeldt, ben
sulkede de fleste of sinc Manddomss
vcmr i et usfolt Ferngfel Pan Mant
lmlmcsn ved Trondhchn sum Straf
I
c
i
i
Wange Un as de Itørttesprogfoklces
re, der nagen Linde har levet, Ras
mns Christian Rast, maatte nøjes
«1ned Eultefede indtil fort fsk jin
ltidliqe Tod i 183:2. Det er en Ulykte,
mn man tnaa tale fanledes, for en
ftor Mond at være født i et lille
:Folt. Te inma Falk taqes der nu
Among ikke meqet Hensyn til i
den ftore Verden Og vi Dunste ht
Lrer til et nf de jmaa Folk, sont itke
»Eint- brudt os tneget om vore store
-Mnsnd, uden nmafte at have et
Zikarpt Lje for deres ftore Fejl
l Ofte foretommer det mig don. at
Jman i nyere Tid er ilaaet over til
sden Inodlatte Siderlinhed — oa liar
slovpriit :ll«’iddelmaadial)eden sont
;Ztorl)e:1, eller nmaste er det knn et
jlldflng af den samme Tankegatm,
iom vil icrtte det store ned. Jeg
«11ed det illa Men det foketommer
Ltni,1, Tom sagt, at man i Damitan
inn nm Tage itle mindft hat« sitt
«Stnrt’e i at fremlmsve Middelmaas
ddigheden Det tin-re nu hernied, iom
zdet uil. Men Uist er det, at det har
sftor Vett)dninn for et Folk, lwors
ledes det stiller sig til bande det store
Zog det imaa, hvad det anset- for
Istort og lwod for smaot, oq det bar
ndftrasltende Vetydning.
Naar feg fremtommer med diese
:Bema:rtninger ved denne Leiligljed,
liao lmr det sin Grund deri, at jeg
her gasrne vilde tale om en as Dan
;marts Stotmænd i nyere Tid, nein
;lig om Bistop Grundtvig. Og i
den Anledning har leg Grund til at
lfremfeke nævnte Bemasrtninger om
IDanjternes Forhold til deres itore
IMcend, fordi ogjaa jeg er dansk, og
im hat ved denne Lejlighed maaste
derforuden særlig Grund til det,
vorm sog i Livet er dleven skillet
fault-des, at im bar manttet stille
finiq i Modsastninq, tidt endogsna i
Hian Modiastninm til dem, iom me
ncsr sin felv at iidde indes med de
rette grundtviqike Traditioner oq
stack i den rette grundtnigjke Suc
"cesfion. Viit er det, at det i long
Tid bar hindre-i mig i at have na
bent ch- iok Grundtvins Storhed
Men jeg er mer og mer kommen til
nt ie, at Grundtvig er sum-e end
hans Parti, om han for Reiten vit
de kendes ved et iaadant eller rcd
dem, der ndqiver siq for at være
l)ans. Jeg mener, at Grundtoiq er
en of de faa Mænd, fom hat foaet
Vetvdninn for bete sit Falk, bnade
direkte oq indirekte, ikke blot i iin
Samtid og nun-nieste Eftertid men
vil fna des i en uoverfkuelig Frem
tid. —— Ja, ieg mener endog, at de
danike Krisfne fom nu net-kniest an
ser fig felv for JkkesGrundtuigianere,
de er i Birkeligheden Grundtviqiai
net, iom jeg lætte Grundtvigionerne
at Lende i min tidlineiie llngdotn,
niaafke nied den Undtagelie, at de
synmsr knnp fna manne Folkefanae
og fremhasver den apoftolifke Tit-eg
hekendelie mindre ftcvrkt sont det litle
Ord af Herran egen MundOg sem
dast er for mig et ikke lidet Vidness
bin-d um« den Monds Stothed.
Oq derfor unser ieg det for mig
tigt, ikke at holde et Foredtag om
denne Mand, hans Lin og Betyds
ninq, ved den sisrfte danske Ung
domsskole i Amerika-Da stsnt fau
demt ille er nagst let Its-beide, ster
N -
Ni