( en gamkc Priestexsaars
en sum-ei Feld-est
Gottsst.)
At ipadscre derben var ju on lot Zog for unge
I enncsfcrz men dcls er on man-tut noatst gaIIik(-.k111dk-t,
favnlig for drin, der euer-J hole Acmst igemusnt aldriq
nmusr Ema en Bonn, oq delss maatte man lasngcrc
ort end til Vondeguardcm nam« man vildc holt Iusd til
J lranden on kwich fiq under de lee Eli-akuten manka
asaa onstillr Undrrfømstio i den gamle Wkkvni
Fs øddina i Ekovkantcm slwor vort- Forfasdrc on Nanq
or en Dcl Aar fidcsn rigtig bar fraadfct i Osten-.
anolk er ofte ljildode i ftnr Vildfarcslsc med Hen
n til Livet paa Lande-L Ligosom de oftc »Wer, at und
ige Veføg jo aldrig san much en Onsmoder i en
I Manard, fordi lnm lmr fnldt on as Oønsrs ou Mit:
, ; Garn-dem sont htm frit kan taqc til, faulede for
ffslder dct siq nascm nnsd bete-J Taufe-r om Umsonst-: thi
-ser or jn bcmdcI Hefch ou Womit-, na, lmad Wnsr der san
men- tiR Ja nist! To tasnkcr ikkcs Paa, at der for Abt-stem
X on Prasstmaard er nie-get andcst at lmstillky og at do
«ikke cngauq ont Zimde hat fri. Men her-til kommer
-en nnd-In Bindi-ina, smn kan vaer oanskeliq not« at over
vindku dtst er den« der reift-r sig fm Musik-m den aumlc
« ch:nsr, der faldcr alt i Nimmt-n »Dort«, oq Uns-J Sie
. ----. -
neu priritenv spie-le er.
Saale-des var det oqiau i den gomlc Prasstmaurd;
her vor drt en aldeles nødvendig Vetinaclse for en wri»
; tur, at Jemms --— um ikkcs Bifald, ttii det fik man aldria
— san dog hatt-J Eftisrginmlied sur icmdnnt, iom limi
kaldte dist, »(8«mlfkab«, bit-n vuiiden, oa det var iktc altid
«« let; thi ile, naar lian var i dot liebste Stumm var lmn
i iliac Tilfaslch altid itædig
Prasitrn iclv, der jo Var Antolmt i lslxmrdcsn oq i on
·· stor Tel ai Inmitt, var itics oltii driilig eilt-r iilfcr i
fin Eng, nimr der blev Tale om lsrinatc Wrielcrz iclv
han mantte lsnrlanusntirv og liiic iig ircm nicd Iowa
z· Deriom lian f. Eli-. ikulde til zlonoriit ist Pnr Mil bor
s-e - og til-ad der qil disroucsi«, var altid af det wide
an kunde det aldrig saldc liam ind udcn vidcre at made
nd ai Døkesin »san«-! Ont on Time ital dti holde for
Dort-im thi, en otte Tag-:- Tid i Form-im nmatte han
begnnde at indlcdc Sagen Pisa dcimc Mandi-:
»J- Daq ottc Dam- ilal im« til Iloiimsnt i N, ina
du man ie at holde Heilene fri.«
Jeppc iagde iiigeiiting; limi im of Natur«-n taoszs ogi
tun-k, ug i detics Tiliaslde hande licm aldech iiwsn Grund
til at aabenbare iine Tanker i
»Ja! det er in endnu ikkis 1iqioit, at du lich-ver
at kam-, im kan maaite faa lsrasslon i N. N. til at fort
herom ad og tagis iuia paa; mai-like vi ogiaa ian ililme
mesd at tote den lialch Mil over til Paitor N» oq ian
kskc Reiten af Vejcn med hat-L Nu lau oi in sel« «
Jeprw iaadc itke et Ord, oq foi illi- nt irritier hanH
merk, blev Forliandliiigcrnc opfat cl Pai« Tage. !
Naar de blev optaqct igm oq Prasiteii betrat-des
Jepmx at al Muliglied for at komme afited nicd noaenT
anders Lcsilighcd, var ilaaet feil, vg at Heitcnis maattei
E gaa licle den langt- Vej, saa blcv det dozi anin for iiH
E reit at ilutte med: »Du kan jo lade dem Unsre fri Taqcii’
E i Form-jein
E
, Hin Tag i Zommcrferieih da diøreturcni ilnldc
«- arraiiaeres, bleo Prasstens Tilladcslie naturligvis sprit»
indbcntct, og den blev giuct ined det iasdoaiiligc Tillivg: !
E »Ja! men tal med Jeppel«
. At gaa dette Ærinde var im en egcn Zag, men i»
E al Fall-, til at udvirke deime allerhsjeite Tilladelie, vari
- ingen bedre itikket end den ældila Dotier, Louiie, dclsi
fordi liun bedft foritod at taqis dani, og del-J fordi liun"
tod høit i diridthuiet hos l)am. Ta him tom tillmgc
»vor alt ordnet efter Ønitiz dog paa den Vetingelic, at
Isden ældite Søn itulde væresKuit.
Louiiel
Tet er filrste Gang, jea nasvner bendecs Mann, on
ligesom den Mana, i de nu forlasnaft foundne lnlfelige
Tage-, fiwlden noqen qik dette lille milde, inillende alade
Menneske farbi, uden at standse et Øjeblil for at lade
hende give fia en Solftraale med paa Vejen, saaledeii Oil
ogsaa jea nu standse ved l)ende for at give frennnede et«
Veareb onl, iwad lntn var, fee hun led det ftore Ekilss ’
brud, der doa,ln1or fønderknnfende det end nac, lnn
fokcnaaede at tilintetaøre set ndvartesi, Inen iffe vier ;
tets skjulte:lllennefke,faal;1m l!lu.1e;1entlia, lwad lnm
altid havde vasret, fordi, medens iset ndnorteI form-we »
des komm-dec- det indvottess Tag vor Tag. !
Der var en Tib, da bendecs Mund nat fuld as Lat l
ter, der kam en enden, da Latteren blev oendt til Grund; l
der var en Tib, da ikle alene bei-dec- :Iln!?igt, nten hele
heut-des Person blev laldt »:Zmile og der var en Tit-,
a «ntet Tra« var for højt for l)ende, og ingen Vej for
lassq, uden at hendes lette Fod naaede Maule-t, men der
kam ogsaa en Tib, da hnn maatte erfare det aamle Ord:
»Du lette Beil-ber, du skal komme til at gaa langfomlw
Jal hvor bleo itke alt forandret, undtagen dybest inde«
der blev hun ved nforandket at vasre fig seln ;
Man har jo fundet Logssttaaler, sun- snnet al8"c’e11-:
neitehaand kan trænae igennem alt, lnd i det meft stian
te, saa det ligger i Tagen-s klare Lys. Endnu er det doih
ikle konnnet saa vidt, at man Lan sotograferehinandens
Hierteö Lunte-; endnu er der tun en enesle, der hat et;
laadant Apparat, men overlod han dette til Mennesker,;
hat vi vel alle en Følelse af, at da vilde vi ,,skjule os’
blandt Træerne i lshaven«; thi Menneskets Wertes Tanke
er ond fra hans Ungdom«. Men naar jeg ital give et»
Billede af Louiie, saa kunde jeg næften enlke at have et
saadant Apparat, thi vilde det end i hende afipejle me
qet andet end Guds Billede, faa vilde det dog til allel
Clder vile en af de »New af Hiertet«,o og om det tastede
sit Lys baade paa godt og paa ondt, sqa vilde de alle»
;- M finde det, der ikjuler Syndernes Mangfoldighed, l
Mit-heben
J spendet Lko var Kærliqheden lom Generalnævns
M
eren i Matematikken, alle de mindre Tal gaar up i den;
i den optoges alt, stort og smaat.
siasrligheden generer sig ille, men den kan
aenere, det vil sige, den kan komme til Mei
ligl)ed, hvor nlieleiligt tommer ikke Vor
Herres nsiaelige liasrligslsed til saa mange!
Den lan komme til dein, der, cnn ikke ellers, saa dog i
det Lieblih da den tomtner til dein, kan føle Lyst til at
iige sont Landshøndingeiu »Gut licrt denne Gang, men,
naar jeg faar liedise Tid, nil jeq lade dig talde til n1ig!«
tnen der-Un hat stasrliqlseden tnindste Begreln ixirdi det
at aenere er so netop det, den allernødigst tril. Tet er
tned den sont med de itsønne Haakintlier i Stnem de san
gener-e nied deres Tan i den Grad, at man enten inaa
aaa nd af Einen, eller flytte dein ind i et undet Vasrels
se, for at nndgaa dein: neen det iutnnidrer itke nuget
ned Vlanisten selv: den staat liqe godt da dnster i sin
Ensatnlsed, sordi det er den nncnliat at rette sig eite1«,
lsdad det· er 05 beweint-, den tan ikte andet end sølae sin
Natur. Zaaledesz forholder det sig tned iicvrliglsedem den
tan ikke rette det efter sine Otngidelser, ont den ncaa tau
le eller ikte, insller itte ester den deleslige cller tiltelesliae
Tid, tlti den lilider aldrja imst, endnn tnindtse ,,aisalder
den«.
Tet var den Elaqii liestliglied der ndajorde den dil
reltare Lanisecs Wiesen, ou det Var den, der indaau lsende
den farnnderlige Tristnilsed uq Fisejdiqlsed lige oder for
alle ou til enlwer Tid. ,,.ita-rliql)ed«, siaer Alpastelein
»Wer Rassten intet ondt«, den tasnter tnn paa at gøre
godt ntod alle, derfar gil tnin lige Paa, nden at lsane Ve«
Hielt unt, at der tnnde viere noget i Vejen
Oa Tristighedenl
Der lnnde unsre Tidet", da Brit-steti, der nat· Mita
ltel soc« uiszse Jndtrnls blev stille on tunc-; lian sad lnsn
nden at siae et Ord, oa der lileii inere aq niere stille
onikritm l)ani, stille i Vcerelfet og liele Entset; alle listede
sitt sagte frem, al liøjrøstet Tale lsnrte op, Attnoszsnltasren
lileu tnnaere da tnnqere, saa enthver søgte at kotnnte nd
ai den« Zaa toni Loniie ind nied cien merlialnd dei· al
tid ntener at have kliet til at title, qil liae lien til lsant Ined
de Ord: »Fader! lsvad et« der i Besen? Tn tnaa itte
iaaledeszs sidde, det einer ass, ou ni forstaais dia itl«e«. Lan
tnnde ninte ad lsende tned Haandeth det lsjalp itt«e, nnn
triengte paa, laqde Armen-.- oni lsanci Halss, og - Eint
lielset var forinnndet.
Lcl Wlch lau UHMHML Al Ucl (’l· «Ut’ lllglmlllllgc,
sont slnlle arve Jttt«den«, at altsaa de, der innen anden
xllw attmar ettd at dnaive sia selv on sit enet fvr andre,
de ital lteltvlde alt. Da lnnlten xlllodiigelse innesz der itke
at liaae i de Ord: ».LWO, svtn nil ltlive sldr ittlandt eder,
ital viere ederszi Tsenetz vg hvv sont vil ltlive den muten
sle idlandt eder, ital viere alles Tit-tier!« Men det er ddq
saaledesT Den ltøjeste Mant, der lau lsetkoö et Meintest
et- doa itte den, at hatt nat- ntanae nnder iia, sont lnstrer
nam, dg sont Haar-, naar ltan inter: gal! da ltnnnter,
nam· l)an siaer: lotnl men den Mant, der gaar dybere,
:llt’agten over Oserterne, vg den et- det, sont tnn vindesI
af Zaatntodialnsden oa dickeliqueden llden noan Iliival
i Hiennnet on nden for Diennneh var Loniie den surrtean
navnlia iitredien as sine trete var l)nn altid den tienettde,
on derfor blev ltnn, nden at vide det eller at attraa det,
Hersterinde over dent alle. .
,.:"lt grcede nted de werdende-, da glasde sia nied de
glade«, er det« innen, sotu ret forstaar, uden stærlialtedetn
da den fvrstaar lteaae Dele til fnlde. Ovad er vel svterest
ai disie to Tina«.- Manne inne-J nel, at det dog niaa viere
lettere at alasde iig n:ed andre end at itette sia lten da
gut-de nted dettt. Lllien det er vist en Feiltaaelie Der staat
jo strevet: »Warte et Øje saure-J, faa frentltringesrs Tan
rer, okt, naar et Hierte saare—:«, saa hliver Følelsen aabens
dar«: derfor er det itke saa nanikeliat at »at-rede tned de
atscedende«, fordi vgsaa vort eget Øie da Hierte ltliver
derart af den natnrliae Felle-lich af Medlidenl)eden; men
en anden Satt er det, naar det atelder dnt »at alasde sitt
Ined de alade«: tlti da gaar det til en Tid, til en vis
Gen-nie, saa lan de dnde Magter i vit- begynde at tale,
Misnndelie on Følelse af vor egen Tilsidesættelse: den
andens Wæde synes os for stor, den bnrde standses on
ikte aaa viderel Lonife løste Opadven, sont Flcerligheden
alene sorntaaede at løse den: derior blev hun alle Venne
staat as Venner oa Bekendte, naar noan Sorg rcnnte
dem, eller Familien reiste dort: tlii i ltendess ka-rliae Hien
der vidste de, at alt, oasaa Vernene, var del forvaret
Flasrlialtedens Øje see saare lanat oa kan sretnfor
nagen anden Evne opdage, hvdk der er en lille Plads
for den; derfor saar den dek, hvdr det for alle andre inne-I,
at Zieden er fvildt, uden at bære tiogen Frnat: ligesotn
paa hin sterettny var Lonise sit hele Liv overltevist otn,
at stærliahedengs Sced spildes aldrig, derfvr ndiaaede
lnnt den alle Beque. .
Ja! helse sit Liv. Midt ichendes Unadotns Lnkle lont
der en Monds-, som knnste alt, Nntidens Gliede da
Fretntidens HaalU medens hnn flod paa Strandlikedden
efter at have ntistet alt, da ftod hnn endnu, iført den
Kærlial)ed, »der aldrig affalder«: hun havde faaet den
som Gave af den Herre, der «ikke levede sig selv til Ve
han«
Ferimasfusrmsizs Tal vass fna stott, at der iktc hindu
nære Tale om at rnnnncs dem pa.1 en almindelia Vogm
at rckvircre to, nltjaa at tmul alle fer tin-fu- fm Excan
det var der ingen, der unvede at bydc lmm Tor blw
nltfaa vnlgt cn of de lange Fdøswoaney nusd aabne Zwer
som nctop i de Daqe blev lmmt til at heute Tøm Fi
re, frm Oalmknipper blev bundet sammt-n ou rnllct ind
i Heftedaskkencr. for at man ist«-, idet man satte sia paa
dem, fkulde synko ned paa Wunden; naar der iaaledcssy
just altfor beweint, sad tre Personer paa hvert timan
oa den asldfte SM, der skulde ver-re Musk, fad fort-est
med Fødderne paa Hamlem saa tunde der rummcss en
hel Del. ,,Madtroldene« var i fuld Aktivitet med at
skære Smørrebrød, bage Hvedebtød til Kaser og pakke
det helei nogle Kum, ——— og saa satte Karavanen fis-i
Bevægelse med den form-due Langfomhed, hvortil Jep
Pe i sidfte Øjeblth da han lidt urolig takte ham Ptfken,
-W
havde foxmanet Kasten, ,,da Hestene jo hver Dag gik
i Mosen«««I·
J Vvtwndclsen lød der almindelig Klage over Sas
det, navnlig fra den ntidterste, fordi than-H to Zidentænd
sank ned Paa hatn; men Humøret kotn snart, den ene
Sang asløste den anden, og saaledeLs gikdet forln »Eine
dens .søs«, igennent den sntukke Herrscaaard over den
nøane Heda oa ned igennem den dybe Halm-L der var
saa steil, at Finser ntaatte atmende al sin Kunst for ikke
at falde ned incelletn Hestene, til Stranden
Her ltlev der gjort Goldt, alle krøb med Vesncerligs
lsed ned as Wonne-h og der lsørtes et alntindeliat Bestjen
sens Esnk, da de, ont end ikke tned ,,rettede Ante-, stod
paa Jorden Heftene blev spændt fra, oq, forsynet tned
:lIhtleUnser, der var syldte as Jeppe selts, stillt-de ved Baa
nen, sor aasaa at osnnnntres est-n den lsaarde Inst, Un
saa ltleu nttrnene pakkede nd.
Tet dar alle lnsfendt, at der paa Grund as en ntaas
lelia Lnat af dZnidløsL ——- ilke at tale otn Onaonnena
sont alt·id i stur :!It’asnade laa da solede sig i Nanaene
— ikke knnde veere Tale otn at slaa sia ned ltenaere in
de i Sinnen derfor maatte alle lxænke sia i det lwide
Sand,- ned dut stille blanke Nord, lnmr fnn en enfelt
:Ut’aaae aan tsn ForesIHlina j den ltøjere Fltnteamnnas
stil: da der ist-des- saa tned aod Appetit de tnedltraate
last-re Zaaer af de tnanae lnkleliae zllsennesken der ntente
det saa audt tned sja seln og nted alle andre·
Der nar, aasaa nnsd Sensnn til Unaduntntens Ald
sent-dean en stor Farifel paa nn da den Nana Quillt
xiran stilleis der nn Effe? lsnilket Apparat iTal der nn ikfe
fasttesss " Wenn-gelie? da lntillen Adrdrina paa Nydelse
krasness der ikfe, sorenet nsed en tneaet tidlig nduiklet
fritisk Ean—J. eilt dette sølaer nted ind i Livet, da det ltli
net- dent en tostlsar Unsre, sont de sleste doq nedeszs til at
nere: »a: neces- nieo net, oe have-U
Hin Tid kendte skte det allermindsle til det, der nn
kaldes ,,:It’e1·nøsitet«. Der Var Insekten Jernlzaner eller Te
learaser, on Werden trwnate sia stke den Gana scnn tin
alle Veane ftetn med det Tillnid: ,,:)llt dette Vil iea aioe
dia, hoiss dn nil falde ned oa tillsede mia«: oa derfor oar
man saa tilfreds nted det lidet, »sont ASnset iormaaede«
nød Linet i sit tasre roline Hieni, og tedede sia aldria
Hin Clteislniddaa ast· lsen da lilen nndt nted Tafnenk
melialsed. fardi man nat- saa ljdt sonnent Noqle Wille
de et den Naan nieaet nndet Seil ,,Pind«, andre laa oa
dasede i det lwide Zand med en flor Sten under »Ho
nedet, on lnlrte Oeltleniclslasaeråi Tinte oplnssez noale ask
oln paa den anden Side as Vksntem for at aaa i Van
det, andre enede iia i at »inintte«, det osl fixie, kaste
med flade Sten, iaa de lsoppede i det stille Band, oa san
sann alle as nansfe Werte: »Der er et yndiat Land-«
Plndselia lllen slsele Zelsfaltet opstræmtnet ved det
lldraab: ,,-Lwad var det? var det itke et Lun?« Det kun
de nok viere, tlsi L«nsten var lnnnner. Alle tsendte Øinene
mod Enden, oa der diste sia atter et Lan. Endnn gcw man
sia aod Tsd: tlti det oar en aannnel Erfarina det« paa
Eanen, at llnesr fm End-Ist ncesten aldria ait oder Fior
den, lsaesoni oasaa, at dersom det en enkelt lssana var
stet, iaa havde det merkt saa haardt, at gamle Falk itke
knnde erindre et lianende Men netop hin Eftermiddaa
stete det.
Tet var nel under alle Omstasndsalseder rixsinsl
at lterede alt til Himreisem men endnn hastede det ikke
Alt blen samlet sammen, Heftene ipceltdt for: der kom en
lille Luftnina, saa et Var store Neandraalsen oa endelia
et strattende Lon.
Tset satte Lin i alle, oa Voanen blen lsesatj men
llveiket var brndt los tned en saadan Mant. da Rennen
stnrtede ned med en saadan Voldsomhed, at snden saa
Minntter var Halmtnipperne saa gennemblødte, at det
iaade Sjapl Siapl hver Gang en af de siddende rørte
iia· Vandet strømmede ned ad Hnlvejen nted en saadan
Gast, at ltaade Fknsk oa Seite var lsetcenkeliae ved at aøre
Forsøa paa at komme on ad den steile Brink med de
nianae Padsaaerer: det ait doa, skønt Hinlene sank i til
Naoet. Da Tonnen var naaet, saa man først Situationen
i al den-J lllmaaelialsed: Lyn oa Torden fnlate paa
hinanden nden Opltold Hvor rinae den Trøst end er,
at man i et saadant Vejr er under Tag, eller doa i det
mindste har lidt Læ, saa syttes man don, at man er lidt
mere sitret: men lser var ikke det mindste as den Slags
at finde, den flade nbestntlede Lynaflade laa foran, oa
Besen, den enefte, gik over den
Zelskabet var blenet tavs, ikte en Vittialted kom
frem, ikke engang A. vovede at fremsætte en af sine tin
dede Brandere: den enefte Lyd, der foruden Tordenen
kunde opfanges, var Vognbjulencs Staren i Sandet:
men det eite, sont man start-, net« met Spande
Plndselia raaber Lonisl, idlt lsnn pequ nd over He
den: »Zei- J noaet dephetnn-".!"
Alte fiirrede, nIen kon! ikke til nonet Resultat, dels
fol-di91istnndeii um« iennnelig stor, dels fordi Tordeip
sknllet sfinlte Genfmnden
»Soll- stille! im vi( of!«
»Er du fra Forfmndetri i et faadant Guds Veir
vi kan nirkeliq ifke holde her on vente, saa aenneniblødte
sont ni er."
»Ent- kan J jo ikke faa det vcerre, end J har dist;
men ien vil ni: tbi jeg trot, at den Klnmp derbenne er
den nnle :Ilne Marie fm Skodbuiet, linn er maaske ransi
af Linn-t. J fknl itke nente pas min, men J kan km
ind i Laden pcm sserregaardem det Sinkke knn jeg gest
qan.«
Trods al Modsiqelfe oq irods alle Ytisinger oni dei
tm1l1eline, jpmna tntn as Vognen, og løb hen igennem
den vande Lyng til.Skikkelfen. l
Det var qanfke riatigt den onnalte Ane Marie, der
nden nonet Las fad midt paa Hoden under det forfslsts
deliae Befr, uden at røre fig: hunhavde slaaet sit rødi
stribcde Skørt over Honedet Trceikoene stod fnlde af
Band ved Siden af hende. Sun iad med lukkede Hin-, »
Wunden Wehe fig, fom om hun regnede, og Hændets
ne var foldet. !
Da Louife naaede hen til hende og hilste med.4
,,Guds Fredl Anet« flog hun Øinene op og ftirrede Nil
paa hende, men hun blev fiddende aldeleg ubevægesön
W
Alle Spørgsmaalenet ,,Hvorfor sidder »du dog Iher i et
saadant Veer Hvorfok gaar du itke hiern? Komm-er dkn
Dotter ikkis og heuter dsg?« lod til at gaa hende aldekes
npuaagtct forbi; i det mindste kom der intet Svar, og
hendess Stilling var nbcsvasgelix1.
Ter var intet at aøre.
Før Louife gif, tug nun csn Zølv Otteskilling op as
Lommcsm ou sagdex ,,:)lne! vær un god og venlig; kom
med din Haand: im vil give dig alle de Penge, ji«-g
har; sc- her! jeg bar ika flere.« Ved diese Ord rakte hun
Haandcn nd, og san pan Lonise med et Udtryk, der havdr
mistet noget of det forstettede: hun grob nie-d Vegwrbgs
hcd Stillinqem og da Louiso for-lob hende med de Ord:
»Man un Oft-m, og Nnd mva tut-d dig!« kom der intct
Zwar-» men, Ja lmn nendtcs sig onk oq san tilbagr, men
to bnn dun, at Aue-k- Ljne fnlth hcsndu
Jdct jeg nu Uil over-lade Ferimwftcrms at sc- HI.
lnmrlcsdcss de kommt-r l)jem, ont ikfcs tørm san dog m
skistdedv, man im for on Stnnd vondv tillmgcs til Aus
:U·’ak·ic.
Onn var gift sned en Slonfaged, oa begge var be
fendt for at viere hasderligi og gndssrygtiae Falk, som
i deregs assidis Enionibed satte deresri Æise i at leve et
stille ug ask-hart Lin ial (85nds5fryatial)ed, tilliae nied de
res eneste Barn, en Dattel-, som dar deres Gliede Saa
lledesz aik der mange Aar lieu; men, om det var den
ssture Etillsed, der aldria lilen aflirndt af noget frem
smed Menneske, eller det var as anden Aarsag — Aue
ltlliarie knnde ikfe sortlare det, —— not er det, der ind
straadte en Forandring med lsende, hnn blev stnndeslø3,
gleinsoin og ,,fraVa-rende«, og til sidst, sont Manden nd
Itrykte sia, »tninpet«. Eiter hans Mening var der ikke
noget at aøre ved den Sag, det var et Kors, Vor Her
’re lande paa denn og det sknlde de biete, eg, da den
inne altid var stille oa fredelia, saa der var ikke noget
at frnate fta lsendez Side, sagte lian ikke Lage: tlsi »hvad
forsiod lmn sig vel paa den Ting mere end de andre?
»eaeiitlia sag Var linn so ikte, da slnni baale tunde sove,
sspise og drikke.« Oin Vinteren var det vanskeliaft at fin
sde iia til Rette med "l)ende, da hendes Uro bestandig drev
iliende nd af en da ind ad en anden Ter: nm Zomnieren
Lderiinod ilan de nasnnlnre im det: t11i, naar Tatteren om
liioiaenesi nat Knen nd naa Marien- toa lsnn Moderen
sei-d Saanden oa satte liende i N cerhedem der bleo hnn
ssiddenlde liele Tagen paa iannne Piet, ag, naar Koen
sblens slnttet, lnaqte de M ad nd til lsende
T er alt lana Tid lsen paa denne Mande: det faldt
itte noaet cllkenneike ind, at der lnnde indtrcede nagen
Forandrinn i denne sørgelige Tilstand; det var dersor
til alle-J store Ove1·i«aikelie, at der et halvt Aars Tid es
ter Leniieszs Weide ined hende lom Bnd til Prcesten om
sat komme ned og »lierette« bende: ,,da hnn nn var kom
men til iia se ln oa bleer et helt andet Menneske«. Han
var nel nillin til at komme, men forbelsoldts sig dog
»først en nærmere Samtale med hende, for nøiere at un
dersøaiu onc det var sorinarliat at rætke bende Sakra
inentet, oa det niste det sia at viere.
Tet følaende er den Fortlaring, sont lsnn ser i sit
Sproa aao af iin Zygdoin, og den er iaa interkelie, for
di man jo uisinok ofte ser, at en aller anden stasrk Sinds
been-gelie, fremkaldt ved onerraskende Gliede eller stok
;:’lnaesi, liar braat Sind-Sinne Helbredelse men sscelden,
sat en tilinneladende iaa rinqe og nlietydelig Ting som
i dette Tilfælde, bar haft den sainine Virkning.
Om ikke i Formen, im dna i Jndlsoldet lød hendes
Ferklaring saaledeszs:
»Im ved slet it"ke, lnmrledesz ieg ital gøre det be
arilieliat for Tem: tlii del-sum nagen liande følt som
jen da vilde sorklare det for mia,,saa vilde jea have sagt,
at det var noaet scert noget: man maa Vist opleve det, for
at forstaa det. Tet lieanndte nied, at jeq blev iaa alems
som, iea tnnde ikfse hnske Nonne eller sligt: i Begnndeli
sen flog jea Inia til Ro oa tasntte at ien fandt det Vel
iaen, bg det ajorde jeg oasaa. mcn iaa aik det strats
iqen On faa blev det merke; seg knnde itfe holde fast
ipaa mine Tanker, de blev saa nnderlig løse, de sad ikke
fast: der kom saa manae farende ind imia, men de gik
bare igennem mig. Det var ikke, som naar man siger: »t
dette Lieblik kan ieg ikke femme i Tanke om det ellet
sdet!« nei! det var saadan sorunderlig Følelse, for naat
Tankerne fløi dort, saa var det, sum om Liliet begyndte
lot aaa fra mig, oq jeg tnnde ikke holde paa det længere
caa bad jeg: Nnd easie mia dog naadigi for det kunde
jea vel bearibe, at naar en ingen Tanker har mer, saa
er han jo ikke længere et Menneske som andre Menne
sker Og hvor var jeg dog bange for, at ieg sknlde blive
!aal: tlsi de, der inqen Tante bar niere, de er so gaaet
sfia derests »in-stand
l Blick-n, lwor var doq alle minc Tanlrr hernie? Jeg
stasnktc paa dct Eil-d i Bibelin da llong Nebukanezar
limide haft den slisinmc D:·øiii, iom om Morgen-en vat
Elilcsnen bortc for l)mn,ligcson1 minc Tankcsr, at han faa
lsagde til de visez »He-m niig denk« og alle drres Und
»fkyldniugisr hjalp ikke, de sknldc heute den, nicn kunde
isten før Daniel kom, —- saaledes man Vor Horte vel
ogsaa give dig Forstand paa at heute dine Tanker til
boge.
To laa jcg ullckedes dcrudo prm Marken ved Kam
og du« um« lnsftandig un grurlig Anat-it over mig; jeg
led faa litt-get, fordi jcq var bange for at sc op til Him
molk-n; im var bange for, at den fkulde falde ned paa
miq og trykkc miq il)jel, disrfor lagde jcg mit Sksrt
over mit Hitde og lukkede mincs Øjnc; ieg kunde ikke
lade vcrre at twnke paa de Ord af min Leere-bog: »Men
i Tøden har de qode Frimodighed og Trøfh medens de
andre forfærdw, og cnten falde i Fortvivlelse eller neb
styrte, iom tankeløse, i blind Forftokkelfe.« Jeg var jo
aldelcs tankeløs, saa vilde det jo gaa mig saaledes; jeq
liavde nok Tanker, de kom farende fra alle Verdent
Hjørner ind iaennem mit-Hoved, men der hvilede sig in
gen af dem i mig.
(W.) i
