Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 10, 1911)
f. ,,Spar dig sein« (Paft· K r. A n ke r.) Da Peter Htog ham til fig, begyndte at iretteiaette - sum-ca sagde: »He-tre, spat dig sele Dette ske dig ingen Iundei« Men han vendte fig og fagde til Peter: »Vig bog mig Satan! Du er mig en Forargelse thi du fan ser ise hvad Guds er, men hvad Menneikenes er . . . . Thi hvem, der vil frelse sit Liv, fkal miste det, oa hvenn der mifter sit Liv for min Skyld, ital finde det« Det var da Herren begyndte at tale til 5ine Tiicixk Ie am, at han burde gaa op til Jerusalen on lide meget s ihjelflaas og opstaa tredie Tag, at Peter vil lde tale ham Eil Rette med sit: »Herre spat dig felv « Peter navde not ikke rigtig hart alt, hvad Herren fande: Lide oq do havde han hsrt, men Opstandelfen tredise Tag med Seit evig Sejr over alt, var not gaaet hani forbi eller find tsom i Taage for ham. Herren havde kort før, da ban børte Peters Beken sdelfe, prift ham ialig, fordi han liande lasrt af Faderen i Himmelen Og saa band-: Simon faaet et nnt Nonn. Nu vender Herren iig til Peter og siger: »Vig bag mig Satan! Du er mia en Forargelse Du sausen bvad Menneskers er, men ikke hvad Guds er. « Hvad havde Satan nied Peters »Snar dig selv« at gere? Læs om Herren-S Fristelie af Tjasvelein oq du vil finde samme Aand og Jndhold, hvor alt gaar vaa Tonm: »Er-at dig ielv!« Saa Herren bar mødt denne tilsyneladende Omforg for fig, før Peter tog iig af bain den Dag. Etwig bort« bavde Herren til Djævelen i Fristel sens Stund; faa hin Tag over for Peter. »Tilbede og tjene sGud alene« lied det i Ørkenen Her liedder det »mifte iit Liv og finde det.« De to ftere altoniiattende JerdenIUrincimser ine des her fom Modsirtniiigek, der aldrig kan fort-ries: Pe ters »Staat- dig ielu«: Herrens, Nin dig ielv « Thi heis; man oil ipare iig seln, kan man ikke give iiq ieln Og vili man give fig se1v, kan man ikke spare iig sein At Men-· nesker prøver at lene paa «»aade, ,fnare« eq »qi11e« for andrer ikke Zagen. Det er Vlot Jndbildnina,ion1 at oiI- « le tjene Gnd on Mammon dette umuliqe Jlaar en! Synder i Sjælenød ikke fan komme til Fred, iaa nil der altid, enten han ser det eller ej, Drere i ham en Vatien mellem «spar dia« oq »Um di41«. Ten Tag at ,,giv dig« faar hele Magten, da er Livet ai Gudss Rande biet-get Og faa over alt. Det kan gcelde Wenn-essen Za get eller Fornolde Du kan leise paa »gine« eller »inare«. Vi ved. at Herren levede vg døde helt naa sit: " ,.Giv dig sel"v«. Og vi ved, at han bforgcch Livetj al dctid Kraft oq Heriiabed Mcu Peter? Lad osz se lidt pna Pe ter. Nu havde han jo hørt. at den enestc LIkaado Livct kan bjerges paa, er at give det. Men — - der er oftc san langt mellem at høre og at leve paa dct harte »Nim Erfaringer man vfte til, for Meintest-ist lmjcr sjg for det hørte som urofkelig Virteljgsl)ed, der jkke lader fig diss putere vcek. Sau ogfaa med Peter. » En Tid eftet dette hører vi Peter svømm »Akko hvor ofte skol feg tilgive min Brod-cis sont —-s1)11dcr mvd mis? Jndtil syv Gange?« Vi vcd, at Herren svarev at wt Tilgivelse man nasse faa 1tendcliq, Tom Herren-Z Rande mod os. - Mennaar vi hsret Peter-S »k)vvr ofte,« saa Tone-J; vi at høre noget af det gamlc »wer dig seva Bis mærken at dette ,,hvor oftc«, bliver til et »in-nor lidt« Inn jeg nsjes med at give og alligisvel fare vol: eller ,,hvor megct« af mit eget kan im bevolde vg eiligst-U komme igennem Men baade hvor ljdt oq kwvr mth bewder het, at Peter endnu er indes paa sit Vräncm Sparesystemet, inde for at biet-ge Ligct og derfur paa Bej til at miste det. . »Mot- lidt kan jeg nøjes med at give? Tot cr, bvad hole Werden spekulerer i, fra Vuggen til Graveu. Var net vg Oldingen er ligc optagne af Spørgsmaalet Det, fom skal gives, det vckre faa Haandsrcvkning, -5jc·rtelaq, Ere, Benge, Overbærenhed, Plads, oft-. Altid møder man det samme: hvor lidt kan jeg nøjes med at give qf alt dette. Det vi! Tige, det breder fig ikfe ærligt ud fanden for alle Folks Øjnes til Beskuelfe for Ponl oq Hör-: men det et der bagved, ofte godt gemt i væn Ind patning af fis-me Talemaader, »kristelige«Bevisftedt-r og Lasset Hier-Mag —- Hekhcn hører nok ogsaa, at holde Øje med, hvad andre given Hvor lidt den og den give-r og hvor meget den og den kunde give, naar han bare Alb-. J »Moni fyv Ganqu« iuørqer 1«ctcr.j)i’eiimoci M i bam er et blot hpørkitsmaaL euer ir det tillige cllcr ncermrst est Tilbud, Tom han Uiide Vrøne paa at fnldcfts gsre i Lioets Wer Wirkende Jeq hat alle Tiber tænkt mig, at Peter vilde prøve at komme igcsnnem de syv Gange Og jeg bar egentlig suntes og synes endnu, at syv Gange er meqet, er sinkt, deriom man komtmsr rsst fta det, saa Tilgivelien blioör ægth saa der ikke ikjuler sig en iille bitte ond Nod etsteds, hvorfra det ondcs ikys der igen Der er mange, der aldrig bar faaet saadant sjokt bare en enefte Gang i deres Liv Som Tilbud blot i Retning af ætlig Prøve er de M Gange noget ftort Men det er ofte saa, at det be hagelige Hier-te byder meget o g sto rt for at slips pe for alt Om der var noaet as dette gemt i Peter esse-a for ham felv, bag de iyv Gange, ved jeg ikke. Neu det lønner fig, naar Hiertet indlader fig paa store Mad, at se efter Bevæggrundm , Pan alle Livets Omraader er der noget, der hedder « Miet. Dei er Reiten, der fætter disse Grcenser og M dem vedlige Der er Grænfer mellem din og din W Dg san over alt. Den, der ikke blat II Heide sit eqet og lin eller nieset til as Naboen3, Was ditfe Ort-miet- Den, der gerne vil nsjes med I hu har, er glad ved disse Grænser. Menneitene et M at regt-e mcd Its-user M Under da, at Peter oq mange med ham ag J TiWiens Omraader regnet med Gransen —- ikse het: »Der maa da vix-selig være eti : hkmwtmwmsogwsdämnstal «OM,N, dekiydekslist stalnot faciatmæti te, at der er en Grænse. Men paa den enden Side: Derl er noget i os Mennester, der gerne vil vcere fcerdig med et Stytte Arbejde, man her degyndt paa,« fordi ,,lytteligst at hvile paa, er fnldendte Gerning.« Nogle gør Arbejdet godt, saa faar Hvilen komme-, naar den kan. Andre smeler sig fra det for at ftnnde fig til Hvilem men den bliver saa dgsaa derefter. Paa det tristelige Lins Omraadetan man itte blive færdig et eneste Sted Ovarien-? Ferdi, faa maatte man blive færdia med selve Livet Allmer er der mange, der forsøger det paa forftellige Omraader· De syv Gan ge og saa vrere fasrdigcy det var, stent svwrt nol, dog til at fe en Ende paa. Tet er not saa, at den der leuer eaa dette ,,fpar dig selv« bar itte Rand til ogsaa at spare andre. Vi synes at mærte dette, da Peter den fidste Aften tunde tænte sia Mnligbeden af: ,,Terfonr de da alle stnlde forargeLJ paa dia, vil jeg dog aldria forarges.« Vi he rer paa den ene Eide et »alle« -— innen Undtagelse -— og paa den anden Side et ,.aldria« - — heller ingen Unr tagelfe. Og da Herren saa at sine taaer Peter-J »alle« og »aldria« dort fra Etnepladfen med sit »F den ne nat ital dn fornæate mig tre(stan,1e.« saa lnasleer Peter sia Ined store Leiter otn at dø med Herren. — Men, lwad bar et Menneste i Baabaanden til at holde baade de ftdre da de 5rnaa Leiter med? Bogstaveliat in tet. Ta det itke ded, twor eller lmad det Telv er i nieste Minut, eller hvad det tan og vil, eller kmad det har at raade over. dtnn et tan give Sitterhed for Losternes Ov fnldelse, og dette ene er Herrens Naade Eaa tdnt »denne :1(’at«, sont Herren lravde narkslet Martets Aand fra .,5nar dia fel:7« areb som en Orkan Peter, og drev ham nd over alle Graenser: Formegtelse paa Fornasatelfe, for han vilde spare sia ielv. Herren ait fjn Gang. Lan var i Fasrd med at tøtnme Kalten. Saa lanat han endnn Var naaet haode han aandet i dette at give fia sehr Tet Stoffe der Var tildaae, vilde blive det samme, tun maaste suertere oa ftærtere Given. Herren og Peter var paa link-r Iln Vei. Let erl klart. — Dei-es Blikke mtdte5. Hund der i et Nu qif from og tilbagc i disse Blit kv, kan man talc mu, saa mmct man vil ou lau men der blivcr noget Undfiaeligt till1age,iom er ikkc malum-. Var det ikke det, Herren liavde sagt til Peter for længe sidcnt ,,·«övem, der pil frclic iit Lin, ital miste det?« Hande- sketcsr da nu iniitct Livet ved at ville frelie det, ved at spare det? Vi synes, at det var iaa umr ord. fom det paa nagen Maade lunde verre. Og Peter mente nok dset samme. Men han bar-de ikte den Gang, som vi nu, lceit videre. ; Han bavde liørt et Ord of Herren, men om han havde overhørt det eller glemt det, eller ilet ikke nu kun de faa det vasiet ind i iin Haablpished ved vi illa Men fvi mener, at det Ord med sit Jndhold bietgede ham, saa -han ikke miitede Livet. Ordet er dette: »Men jeg bad for dig, at din Tro ikke maatte aflade.« . Naar alter waret, er alt ugjort og alt mästet Naar alt er givet er alt iuldbragt og alt windet ! Vi irr i Historie-i one-kalt, ogiaa den Historie vi ielv lever med i, Zandheden af Herreng Ord ogiaa paa dette Omkaade: »me der vil frclfe sit Liv« —- hvad than end vinder —— »Weil miite det«: og lwem, der mister sit Liv for »min Skvld« —- hvad han end tabck — »sta! finde dr.«· - Guds Bomo- Bedrovelfc o31Glædr. Joh. 16,20. Lm end J sorge nma og gut-de J Dem-us fmaa paa Sorgen-I Jord. J tmder dog og Irr-end Glæde J Jesus-, Und-J kødblevne Ord. J sendet ham sont Horden god, Du lmn tsr ederszs Wasdesji Rod. Zaa mangc raoer om i Blinde, Eom as Oplysning roscr fig. De spger vel, men can ej finde Ten Stat, iom gør en Tigger rig; Thi Zkatwn er den Hei-re Krist, Widcstmrnets ssiigdom sørft og jädft. Nu Werden flaar den store Tromme, J Hoomod gør den stor Marm. Den glemme vil Guds Netfærds Domme. Af syndig Jld den er kun vorm. Vor erlfers lille fvags Flok Hat i hans Rande Rigdom not· Vi grceder tidt ved Dagens Ende For Manglerne udi vort Liv· Vi ønfker Herrens Kraft at sende, Som rejser op det svacke Zin. J Nødens Stand vor Gud ved Rand, Og styrter as til Kristandcmd Sau vil vi ptife dis, vor Faber. For bin Amäz stille Trtst og Ftedz Ped den vi Sydeus Olæde habet J Jer Ktkfti Fodeijetx Vi halte ital med Frydefang, Ommdmstmddigik vor Gans-. F. c. Kjtllen Bonn-us NsdveudigheQ Det sorekonnner mig, at jeg hat lagt Man-ki- til, at den Skik at hol de Bedeuge føkfte eller anden llgc i det nye Aar, er ved at dø nd. det mindste hat jeg ikke set noget i Bladcne i Aar hverken om Tckster rllcr om, at Stikkcn hat- vckket over boldt nogct Etcd. Tot s1)necs, sotn den or vcd at dø nd ikke alene indcn for den lntlnsrsfcs Kirsc, incn ogsaa indcn for den rcformcrte Mitte, htwr den jo hat jin Lprindclfe. Ton Var da ogfaa altid vcrret en fromnnsd Blume-, sont ikke riqtiq hat« villct trink-I indcn for vor lu therske Kirkr. blandt andet vel on scm nf den Grund, at i vor Kirke nat vi aernc fasrdclcsr maan III-Oder ncstkm i Jnles og Rytaarcsdaqenr. Ton rrformcrte siirkc derinmd konnnisr let over dct nnsd Hensnn til Helligholdclfe as Jnl oq Roman Finder Jnltsdag og Nymarszan ikkc wo en Eintdag, pleer resormerjcs gerne at beinang den til Morda gcn sorkid ellcsr lsagcsftcn ma vidt som jcsg hat lagttaget det. Noa, man lwad jcg cllcrs iigtcsr til med detto cr, at der er nugiw icnn er me get bedre at iastte i Siedet for Bedesllgen —- det er Bedo-Anker qør lwer Tag i Aar-et til cn Bede daq, oi1 dcri indlwfatte de Ting i Vor Von for Naadcns Troncy lin der fasrliu plejedcscs at liebes om i Visde-llgc-n --- lsaade naar Avi sam les-:- til Fainilieandaqt i en inævrcre Krebs af de heilige-L- ZantfnnT ou naar vi bcdcr i vort Uøiikamnnsr lsaq de lulche Tore me samtnen med vor Nud og Fadcr i den inmi Lreite Krebs af de heilige-J Eamfnnd. »Eu» naar Vi samlcsz i Herren Hel ilisidnni incd Gndås Falk oin Rauch midlernis - - cllct lwor eilest-J Nan Falk samchs for at bcdc enten det er i en illa-ver eller vidcrc Web-T der Vil doq altid blivcs rig Lcilias lbed til at bede am disic Tinq gen ’ncm Inle Nat-ist, ioin ellcrsö sasrlig lienlasiwsis til Wodurqu incd nacht brimnt til lnscsr Tag at licde ani, aq Zwar jcg skyater for, at det for en Tal-:- Vedlommende gam, iom det gik med en Vaptiit i Michigan, der knnde bade lange Banner i Kir ken i Bedeii·1en; mcn hans voksncs Dotter iagda at dcst var 1ncktkcsligt, at hendes Fahl-r Hunde bede der for hjcsmme liavdc lnin aldrig hart Ilmm bede. Saadant nogcst er der ja ingcn Sandlnsd i. Nei, vi mon 3gek til at have et Rede-Aar i Ste det for en Bade-Use Spot- Menge-r vi til at vasre vedboldende i Vøn nen hver Tag i Aarct »Bliver var aatige i Bannen« formaner Gnds Ord os: vi tmsnger alle til at tage den Formaning til Gerte-. Der treknges iandclig til at bebe om kri ftelig vg moralfk Vækkelle baade over vort Falk —- det amerikanske i Almindeliqlied ——— og vort Sam fund i Særdeleshed· Man det ital ikke vasre den Slags Vaslkelsc, det er fom Jld i en Halmstac en verl dia Massen-ou Tagen-fah for iaa fnakt at iynke ned i Alle, Slåppcls le og Afmagt. Tet er lun en Bast kelje vcd kødelig Mast og Einrkc der ikke hat noget med Guds Rand at non-. »Im- ved Magt og ikke ved Stoffe: nmn vcd mjn :’land,« figer Herren Nef. vi tmsnapr til en Nackte-Hin der csr Tom en Jld, der lyser oa varmcsh der 5mislms Da lutrksr, der brasnder liq Tormsbufkcsn i eren - - stille, ja«:m, »den at brccsndcs ncd - oa blinkt til en ry qendv Tantm Tet er di- dcmliqe Upd holdende Bannen der tæller oa Dein-, Iigesom dcst Online-, trofafte Arle de for Gab-S Rims, book Herren-Z Sag fkal stimmt-I Den Nackt-»O vi tmsnacsr til at svæte ucdholdcnde i Vøunm onl, Ifal ikke alene være en Nackte-Uc- af Fo lelfeslivetx men cndnu inm- en Vasks kelse af Erkcndelseslivct, oq aller meft en Vækkelse of Billieslioet ti: at ville uoqet for Herren. —- Vil le give sig hen til Herren, ville give sig hen for Herren. Kun en saadan Vækkelse bliver der nogen Varigbed i, Der er jo saa nieset, vi ttænger til at bede em, ikke alene Bei-stelle kristelig og womit-over dort Falk og Land fom her scerlig er nennt, fordi ieg set ikke tettete, end at det et, hvad der first og fremmest trænges til at liebes om yver Dag i Bede-Aqret: men Man alle de andre Zins, der ssdmlig hvekt Aar liebes om i Bodens-h es maus- cmdre Eing, sum met-e an gaak hoer enkelt personligt i For-« hold til de mange aundelige og ti melige Ting, vi hat med at got-e i vort daglige Liv. Jeg hat i de se nere Aar begyndt mere at leere paa den Kunst, at forvandle Veknnirins get til Ban, Jaa i Siedet for at gaa og bekymte inig for, hvordan det skal gaa med denne og hin Vanfkes lighed, sont kon vife iig panrems tidens Horijont i Form af en ster ke ellek mindre merk Sty, da at læzme den frein for Herren i Vøn for vor himmelske Faden som hat looet os, at vi i Jein Navn maa bede om liliad fin helft: og jeg hat« erfaret, at det gioer baade Vcern og IVindinkL Vcrrn tnod nedtrnkt Sindsi Istetnning og Vinding i glad Finde ro on ofte i velsignet Vønhøkelie sen er dog lanat fra ndlasrt i den, sFlnnft Der fortwlles om Baron von kliottiergs (død mini, at lmn ton Hin von nmngc Maader af sit! FFollS Red, nun Hundreder of Rot-« "tigfolk thbejde on nddelte Gndsri IOrds Brod til dein, on doede ielni Ei inange Aar blandt de faktine Lan iBande en Don en Znnitale ined den ftore Filofof Fichte, der forkaitede Wonnen, i det non fande: Bat-net Nieder, :!Iianden vil«. »Or. Brit-E l»ic-sior«, innre-de Varonem »jeg bar zum innige Fon m jun-me oq tidt’ lved im ikfe into-r jen san Lage Brei-I det fm til dem, soa ned jen vkke ot, hinser inin ma anden Munde end. ned at bede.« Fichte tun et Lie blik. Tanterne rnllede ned ad lans minder, idet lian iande: »Ja, kasre Mai-nn, ina lannt imnr niin Filu iiofi ift"e«. l :(’ej, Rennen miser lanat lasnner kend Filoidiieih den rkvkker san l.in,n, at den tan gribe unt den alniasgtiqe Haand, der er ndmlt fra Und-J Trone, ledet as det klare altiknende, Øjc -- det alniie Honed » og det; alkasrline Vierte ; Hin-re Trosseskende nd over lielel Zäininndet lod uiz gøre det nneJ »Am til et Vedecmt En retfasrdigszs zVøn fornmar mein-t, nam« den cer 7nlvorlig -- ja er iosn Luther iiqekh En Himmel on Jord beiseegende Kraft. J. S ø e. W En Russifk Fortælling. » sFoktsat.) l s Patlmmsz Line qlimrede, »wde fing lmm liiliimrt gen-kein Amerika « Limn udipnmte endnu Iiølmmndeu toni Veieth og da deime vor dmget Heiden-, gjurde lmn siq ixiortmiet im »dizI til nt dmge til Vailiiirerneö ri « sue L.and Gan ouerlod til Lsititm l i goxi Vorn at Usatcstage Quid m slvaskh Inmi: lian vm bortreiit Eelo tm zlmn tunTn Tjeneitedrenq med iig zi iiu Vogn. J den iørite By todte de en Masse Te dg et Anker Lkodm tilliqemed flere andre Mauer, sont wlmmndeu hats-de underoiit lhani Te kørte m kørte To de limide lngt nmime sundrede Veriler bog fixi, tout de til Liailiiir andet hour altinq viite im at merk-, just inm wbnmnden liaude lieilrkeiet det Linn de idse ,kloden og wo Ztemien boe de Liniiikireml i Telte Te til-fer, iste, eilieller ilmr de. Te Flsiier al-. driq Brod Wer-, Frmr on Heiles Arn-Hier i iioiierikneliqe Hiorde i det«l belie, saftige Hirn-I Clniiiderne lauer Kumns ai sur Sonnenlale Masti dene ipiier Innres-d drikker Te oa Knmys oa ipiller von Fløite den udilaqne Tan. Te er alle iede oq qodmodiae oq san dovne iom Æsler. Uvidende, taler deres eget aiikues liqe Entom Lende iike Niisiiit Men de er menet venliae I Da dissie Fett fit Øiepim Pak I mu, iorlod de deres Telte oq qit ":·-am i Mede. En Tolk tax til Etede ««;aklmm olilnite dem om, at ban var ’.'ommen ior at Lebe Land ai dem :"’a-nde::e tilkendman deres Glasde uzi ledte heim ind i ei itørre Zett, De fette ham til et blødt Sæde, ftovpede bltde Skindhynder tundt om ham og bsd ham Te oq Kann-L Tillige ilagtede de et fedt Faar og vortede ham ap. Baihkiterne var oprømte De talte og talte indbyri des. Omfidet bsd de Tollen tate· »De ladet dig iige«, sagde den ne, «at de iynes nieset godt om dis. Det et vor Skik at give Gaver for Gewe. Du bar givet os Jota-ringen iiq os nu, thd du iynes om Uan det, vi hat, at vi kau gengælde din MispedX »Je- llder Land stets-ice alt an det,« beqyndte W. Ei et faa overtalliak og fammenknebne, der hvot im kommer fra, men J bar godt Land og not of det. J alle mini- Lcmsdams san jm aldrig san herligt Land fom Werk-" Masndcsne taltv fammcn i den-s tmardc Zproq, smilcde til hinandm oq lod siqu at ban bare heb-noch at »Nimm bule Etmskninqer Imn mkskcdr, ou drt knslc smlde unsre haus. Attcr kasbbrede de løs. oa nu inn ttsss de at Ida-n- i llnsdc om M ksllksr anbet. Midt under Armnnmtcrimwn tnmdte m Zwi, suqu Mond mcd Iliasvoskindslmt Von ind i Teltet. »th or Ovøditwsnk« Pokbam cjstc fig gielslikfcqu sag frmrtog I Bund Ti-, samt on pro-a tiq Nntsfjortc nxx nimm-alte Osmsdins An diizsp NHVUIL Jesuiin nude dem Ernilcndtn Entfts Tja ma Ænssisw Vil Du senkte esse fader og Moder söetets oq Brodes-, Huttru CI Sam euer andre slægtninse. iaa huek at scan ctlnsvlen-American Uniens store, hur tig-eilends Dampere gjöre Reisen mel lcm skandinavlen og New York pas Xz Dage. Alle skibene esse foreynede meet traadlös Teiegraf samt de unen Opfinclelser og Forbedringer. Goc krsstig skandinavisk Kost serveres Passagerernr. Kun Skandinaviske Pas sagerer before-res. Hele tsedie Klasse bestaar udelukkende af emaa private Rum. Kjöb Sisletter fra eller til stum dinavlen hos ngxrrncste Agcnt for schDlMVlMMEIMI UNB FLOclc Z NIELSON tlns n·-wl«iI-ns uisls In nsnlas il Islnin llml llsisy lmws n « n o lillk tltss Yes-T lltssi lmnlppr in tlsisir Junl ils-il Inn-»F Hm MU luuk «t-«tn«l. llIsOn isnnns unsl Hm- um« sit-tsle nnil w« lmuw »von will l-u·x«. Umn mnl ssssn Wo- all-« lmw « lim- usw«-Ums lsugigzsfoss oft-» ««(l « full anplx ul ists-Il. Tuns-H suc- » luir innl ltsletinmlcs ils-ill. PUCK Z- NlELs0N Clean Your Cream separator Will cscs sit-tos Oft-mise Not only the quickest and easicr clcansekr you can use, but also the :aiest--—«hccausee it con tains no canstic or ansah-no dangcr oi tainting the mitk CM Date-s- cis-anset Is hygsonsc and stet ilized as well as cleans. Old Durch cleansek is an all-«round cleansek. It cis-»s, san-ho, sonnt-s, Post-bes, Iml is the dcst clesasct to use in the Hecken nnd »Im-sph oni ists bot-u. Avuid de sttuctive caustjc Und Icstl chin en. und do s« your clesniag with this one bat-dy, tus I , »p-; cbsaiul choose-. «(«,·« Ispsf i weiss-sup- Pr- H W) s « M -.'.100«
