W
tænkeh at det er ikke ntdvendigt at
give «-Danskeren«s Læsere Bevis for,
at vi Mennefkek vil gerne tale om
det, som vi elsker.
Jeg tænker tkke hermed paa Lægs
folks Tale eller Ptcediken, skønt det
hat ofte undret mig, lworfor det
kunde være til faa megen Velsignelfe
i Mark og gaa saa fmaat her,
og vi regnet os dog som Samfund
at veere i nær Slægtskab med Jn
dke Mission. Det, jeg vilde, var at
pege paa, at det kan ikke veere not
for os fom Guds Børn at here Or
det, men vi maa hver for fig selv
lese og betragte det meget flittig,
·,og shvis Kriftns lenee i os, saa vil
det ogsaa komme frem i vor Maade
at vcrre on tale paa. On hvis vi
sammenligner det nye Liv i et Men
neckske med jordifke Forhold, saa vil
vi ogsaa let se, at det var underliat,
om det knnde veere anderledes. Hvad
vilde vi twnke om en Flok Mennes
ster, fotn havde Ord for at viere
Politikere, men de ncevnte næsten al
drig noget om Politik men talte
derimod om alt andet2 De lod de
polttiste Taer tate, og de felv her
te koliq derpoa og mente fna at
have taget deres Part. Eller vi Far
mere, om vi blot hørte et Fokedma
om disfe Ting entelte Gange eller
manste meqet ofte, nten seln talte
vi nassten aldrig om disfe Ting men
paoftod, at vi teenkte san meget des
mete. Saadant vilde lyde noqet
utroligt Jen sremfører nu ikke dette
for at den ene kan prsve den enden,
men det kan tfene til at Vrøve os
felv.
Jeq tunde have Lnft til-at sige
lidt mere om enkelte Punkten men
jeg vil hellere se lidt fra andre.
A. Nie-lieu Tel Nen, Cal.
Vor Stilling til andre
Kisten
Undet denne Oversktift findes non
lc Stocke-r i ,.Tc1nskeren« af Post
P. P. Thoreby, oa vi sont-s qodt
am, at dennc Sag bleo omtalt; thi
vi er io alle Veqne omgivcst af de
Reformerteh og oi stam- i Fare for
at miste noglc af vote cgne Monm
hedslemmer, ifcvr vore- Vøkn og vore
unge, fordi de ikke er klare over
den ForskeL der i Grunden er. Der
for skal Past. P. P. Thoreby have
Tak for de Stykker.
En Lasset i Atlantickredscn.
Vor ydte Mission.
ngle Dankes-.
(’.·«lf. L. GU
Der kmr i »Tanst’errn« af og til
været streoet nogct aimanende dette
Sinne-. Im tasnker hermed paa Ar
tikler, hois Maul har været at min
de os om vort Anfoar og om nusre
Kærlighed til Hedningemisfionen
Naak jea hat lasst digie Bidrag, er
der ofte fremkommet et Spørgsmaal
« i min Sirt-L nemlig bette: »Not
for er der faa liden Missionskcvrlig
hed oq soc-r i vor Menigkiedck og
vort Samfund2
Hermed oasre faa ikke sagt, der
ingen Interesse er, thi glasdcligt er
det at se, hvorledes der rundt oms
kring inden for entelte Menigheder
og Ungdvmsforeninger, findt-s Mis
sionskredfe Liaelcdesz hat Studen
terne vaa »Dann Gaume-« jo deres
egen Foteniiig, «Lyskafteren«.
Til dette mit Spørgsmaal ,,l)vor
for?«, er der faa fremkommet mange
Tankek has mig, doriblandt ogfaa
denne: »He-ad tan der gøres?«
Der et en Ting, vi føkst mauss
te os tlakt — det er Herrens Sag
det melden bang Riges Fremme
iblandt Falk-ene.
Gud giver os i sit Okd den« ene
store Forjættelje isfter den anden i
Forbindelse med Akbejdet for Hed
ningernes Frelse (Matth. 28, 19
20; Sal. 2, 8.) Hos Profeten Eini
as lceser vi: »F ere mine Vidnek,
Iiger Herren,« (Ef. its, 10) oq vi
dere læier vi«: ,,Giver Agt paa mig,
mit Folkl Vend Øret til mis, du
min Menighedt Thi Lov skal udgaa
fra mig, og min Net vil jeg fastsæts
h til et Ly- fot Folkeslag. Nær er
min Netfærdighed, udgangen er min
stelle, og mine Arme skulle dsmme
seltene-C og pas mtg stulle øet
Unte, as paa min Arm skulle de
die-" Ef. st, 4—5.) Menge der
rens Mcend er t detjidfte Hundtebs
sur Wanst til sevtdstseb om Kir
W
lenö store Auf-var over for Missio
nens hellige Sag.
Geiinembruddets Mand, William
Carry, har altid staaet for mig som
en as de skønnefte
Dejligt er det at se denne Gudö
Kæmpe, og hans Tro til Gad, over
for en uforftaaende Tidsaand, slaa
til Lyd for Kriftenhedens Missionsi
pligt, med sin mægtige Prædikcn,
fholdt d. 31. Maj 1792 i Nottings
bann, England), der var delt i disse.
to Affnit: »Werft stoke Ting af
Gub,« vg, »Im-g store Ting for
Nul«.
Ranbet blev hort, og Herrens
Zag or gaaet frism Tom innen Sinne
spr, naar da undtaqes Aposteltiden.
Men nu os? Skal vi ikke ogsaa
være med? ·
Jo, men vi er da med, khører jeg
en oqandensigeiJa, Herren være lo
vet, ni er nied, dct ved jeg godt,«
men oi ilal mere med, om Herrens
Forjcettclser i al deres Fylde skal
komme os til Del.
Vort Samfund mangler Penge til
Missionen i Japan: iom Følqe der
af cr Iliissionasrerne ofte i ledeligc
Vanikcsligheden oq Gerningen lider
bot-under.—--—Hec er san atterSpørgss
maalet: »Hvad fan vi getre? Samle
do notwendige Penge lan vi Inaaske
»nof. nie-n bot vil Pan flerc SiedetA
unsre vansleligL Trtte synes ogsao
at være at bcgynde lidt bagoendt:
tbi lnmrlcsdes san vi Dente store
Vidraq, fra dclvis ninteresferede
Monncfker2
Vcd dette iidfns ZpørgsmaaL er
feg san naaet til det Punkt, fom ligsl
ger mig paa Hiertetl —
Kunde vi ikke tage ,.Dansk Miss
iionskelikalW til Forbillcde og prøs
ve dets Fremgangsmaade for at»
vwkke Interessen og Kærligheden
til Lwdningernes Frelich ved at op-«
rette ilere Miksionskitrcdie inden forv
note Illienigheder og llngdomsfores
ningerP Det er vistnok mange af·
us lickendt, hvorledes faadanne Kred- »
se arbejder, vcd at afholde maanedkl
lige Moder, hvor det fidfie nye fkai
rllsisiicsnasrene og Gerningen dernde«
frenilcrgges og drøites. Ligeledes bli- l
ver der gerne holdt et Foredtag ein«
Missioncn af en as Kredit-us Med-l
lemmer. s
Eiter den sidste Statistik (1905),:
sum jeg er i Besiddelfe af, fandtesj
Hder i Tonmng sit Missionskredse,
15um vIm indcn for de forfkelligeJ
HLgndsdele havde ilnttkst sig fammen
ltil Kredsforbund under en fwrlig
«Qredsforbundsbeftyrelie for at opss
»arlwide Missionkcrkligheden inden for
»du-es Omraadc. —- l
I Jeg hat mange Gange villet gribe
JPennen for at fremlægge denne’
Sag, men Gang paa Gang har ieg
»fkubbet det fra mig, indtil nu, da
sGuds Aand og Kærlighed til Mis
sionsgetningen tvinger mig til at
net-stritt disse Tanker paa Papiret
T Kære Missionsvenner. Herrens
Ærinde har Hast, lad os gaa i inders
lig Vøn til Herren om meke Kærligs
heb og Jver for Arbejdet i bang
Vingaard, og da fmrlig for det
Sie-me af Arbefdsmarcem fokn heb
der »vor ydre Mission«.
Hermed vasre faa Sagen anbe
falet til eher-, og maatte Mission-Ins
kære Herre, vor trofafte Frellet faa
Lov til at give os Kraft til at gaa
fremd-: thi saa lkal det lykkesl
—
Daabeng Nandegave.
Misd Wasdis bar sog i »K. S«
lassi noqle Artiklcsr om Vamedaas
ben. Men im fokftaak Dauben an
dvrledeiis end de gar i det anmle
»Samfund, maaske ogsaa andern-des
end de mir i vort Samfund, og jeq
«vil forføqe at tolke mit Syn med
saftig Lægmandscvna
Danbens Rande-sank som er det
csnims Lin i Jesus Kriftus, vor »Her
rts, tilføres ikke Barnet ved selbe
Daabshondlingem men ved Tros
ordet, fom der fvares Ja til. Paa
dette Ja tilføres Bat-net Frelsen,
ikke en Pakt beruf, men hele Evan-»
geliets Fyldc, indlagt og istenket
Batnet i Postens Ord. Og saa
spitges der: Vil du dgl-es paa den
ne Tro? Eller vil du paa disse»
Otd ftbes ind i Guds Nige, fom
herved tillmdes dsg? Saa udfsres
selve Dauben ved Bandbadet i den
tteenige Cuds Navn. Den-te Hand
ling er site en Cape, men en Fsds
fel, ikke noget givet, men anget, fom
sich-sauste ligefom ved den natur-li
M
ge Fødsei. Barnet fødes til Berden
uden Evne men faar al sin Pleje
fom Gave Men saa er det deres
Pligt, som bringet Vatnet, og til
lige Menighedens, atf sprge for, at)
Barnet siden kan lære at kende
Pagtens Ord med Herrens Bim,z
fbrst derefter saa meget af Bibelens
Ord som muligt. Det er ogfaa,,
hvad Dr. Motten Luther hoevder i.
sin Katekismus.«)
Men hvordan ser det faa ud il
manch troende Familiehjem. Der er
megen Glæde, men der er oqfaa me-l
gen Sorg. Det ser ud til, at hos
nogle Born kan Daabslivets Grøde·
og Vaskst slet ikke blive kendelig, i al
Fald med uogle meqet sent, og For
celdre, fom hat sørget over deres
J ørns Vandring paa Fortabelsens
ej, bar maattet gaa til Dødsriget
met Sorg. Maasse de fiden der har
faaet Englebud om, at nu er vg
saa deres Bsrn paa Frelfens Vef.
Jeq aaar ud fra, at her i Jordelii
net er det ofte Enqlenes Glæde at
bringe ob Trøft i Sorg; og i vor
Herr-es Lignelse om Lazakus i Dødssp
riget")er der-Ord, somtyder paa
at det er ligesaadan der; thi de
helliges Samfund har oqfoa der
en Plads. eror J Forældre, fom
førger over eders Vorn, lad jer ikke
anfcegte af Tnivl i Sorgen, men
fkyd dem bort med Troens Vøn til
Gub, som kender Vef, hvor vi staat
bjælpeløfe Al Forbøn har til Føli
ge, at Gud forbarmer fig over oq
nærmer sig dem, Vi beder for.
Peter Terkelsen.
—-.O.s0s.-———
Mit Hjcm.
Lasnnos du lzdivm til dcsn danfte Kinn
Til de- vuaqende Vølgcr smaa,
Til Plettem hvor forhen som Barn
du gik
Ved Seien den yndige, blaa?
Hufter du itkc det gamle Hus
Med den krogede Vindingsværks
GavL
Det straaklædte Tag fra Markens
Run,
Fra Sonnncrisns sparfomme Ale
Haven den lillts med Hean af Tjørn
Og Blomsterne godt holdt i Stand
Og bagvcd i Marien et Stnkke
Rug, —
Der knapnot var seks Skæpper
Land?
Mindes dn lHunden, de kaldte Blts2
Og faa Kom, den gamle graa2
Der var ikke Heft, jea hnsker for-i
vift —- ,
Der var ikke Naad den at faa j
Endnu jeg husker det store Træ,
Hvot Veer den delteg i to. s
Jmcllem en Slugt lidt Grcks der»
var, l
Just not til at græsfe vor Ko l
l
Aldrig jeg glemmer det lave Rumf
Med Kaklen og Kedlen paa Stcsng1
Som Born fad jeg der ved Vinduet«
tidt !
Og snittede Ksr faa i Fleng. .
Aldrig jcsg glemmer min gamleFa’r,7
Nanr han retted sin krumme Nyg;.
Et lykfaligt Smil han altid bar
Naar ban pløjed det sidste Styk’.
Ofte jcq for i Taufe-n min Mo’r,
Naar hun kørte med Kerne-n Inn
fmaat:
Red.
") Jesus figer »Hm-, som tror
og blioer døbt, skal blive Ialtg «
Freier er knyttet til Tro og Daab
Det or Hiertets Tro, fom gribers
Danbens Gave, her peges paa Og
lud os hafte, at uden det Guds
Ord, der, fom Luther siger, »et
med og ved Vandet«, er »Vandet
blot Band og ingen Daub.« Og det
er umuligt at skille Daubens »Nun-«
degave, lom er et evigt Lin i Kri
ftus Jesus, vor Herre«, fra Gen
ftdellm Dei evige Liv er det nye
Liv, som et Mennefke faar ved
Stuf-helfen, lau den, der hat dette
Liv, han er genftdt Forfagelsens
og Troens Orts er et fyldigere Ub
tryk for feer Guds Ord i Dauben.
Red.
I
—- l
«) »F Abrahams Sksd.« !
I
c
Korn der Fremmed, da vanked der
en Taar
As den kogcndc Kaffepot
Ja, det var mit Hjem deroka i
Nord
Ved den fjetne, bølgende Strand·
Om du har derhjemme en Fa’r og
Mo’r,
Sau striv til dit Fædreneland.
Vedre det var dag, om du er i
Stand
Til at ger en Tut imod Nord,
At reife en Gang til det gamleLand,
Til dit Hieni, til din Fg’r og din
Mo’r.
Jens Kinner11p.
Korrespondanket
Bercsfotd, S .Dak.
Mr. og Mrs. G. W. Larsens ene
ste San, Harlan Oliver Larsen, hav
de i lasngerc Tid været syg og saa
Tirsdagen den 10. Jan. kom Bud
skabet om, at nu var Harlan gaaet
Hjem til Jesus og er sammen med
Vedstemodcr, som han saa tidt lænqs
tes cfter at komme samtnen med.
Harlan blco tun godt -l Aar gam
meL ou siden hansBedstemodeerä
Larss Larscn den 10. Nov. 1909
døde, har det altid vor-rot Harlans
Taufe og Zpørgsmaal: ,,.L)vornaar
kommer jeg op til Jesus, der, hvor
Bedftemodor er?« Og nu under hans
Sygdmn Var dcst hans ofte gentagne
Zpømåsmaah ,,.Jvornaar kommer
jeg dog der? — feg syncs, det varer
faa lasnge.
Man Tiger ofte, at Børn ikke kan»
tro; men lille Harlan var et Essi
enmcsl paa det modsatte; han sende;
i et inderligt Satnfund med sins
Fressen bvilket gao sig Udslag paas
maan Maader; men som jeg ikkw
her nil der-Im da det hører til de!
Mindest-s Blomster, der er helligede«
Fa’r og Mo’r. Harlan begravcchs
i Stilhed paa Familiens Gravfted
den 12. Januar 1911.
—-cn.
' Rufkin, Nebr.
,.Talk is clnsap«, Tiger man uaa
Engelsf, Da benan menes Url, nt
M kcm man fna nok af; tbi fom br
kmdt 7cquer man jo for en billig
Penae det, der er Ovcsrflod of. —
Jx Teori ,;«:-!tcsr det: »Twnk før
du tal»1s«· nusn i Praksis vendcr
man det om, cg doraf komme-r faa
ch: billige Tale. —— Hvis Skrivcrs
ne vor liqesaa flittiqe paa deres
Omraade, som Taler-ne paa dere5,
lmilket Stof for »Danfkcren«: den
vilde ftmks komme til at ndqaa dag
lig, og den vilde blivcs unmadelig
riq —- paa Penae? —- nej paa
Bisva derfor gaslder dct vglan
»ka før du fkriver«, oq san
tmnkte jea —— naturliavis bøfc Tan
ker — mtsn akl mit Luftfkib ftyrtcsde
ned, og jeg fandt mig selv fom en
alntindelig, tarvcliq Korrespondent,
m saa beayxtdte sog at tænke pa·a
annfke doaliae Tim, bvor Per og
Paul fianer fom Hovedperfoneu
her j mit Tilfælde bcdder ban Jenes
men det komme-r mt ollers ikke nn
drc ved. ——— Jmidlertid, Jcns er
vix-k, han faa mig ikke, hvor han
qik hon. men en Fuql fang noget
om, at der var Foraak i bans Hier
te, ja det man der ba’ været. Der
or ingen, fom lebet efter hom, for«
Zeus er Karl for fin Hat, oa ban
skal nok life det vanfkeliae Pro
blem, at faa to Hoveder under sam
me Hat —- Ter er nok dem, der
mener, at han kommer bferteløs
tilbage:» bryd dig blot ikke om det,
Jens, naar du faar et andet i Ste
dcst, der er bedre. —
Nu, lhar feg ellers sagt nok om
destte speciele men ikke ualmindes
liqe Tllfælde og gsr vel bedst l at
mindeg de Ord, ieg beqnndte med:
thl man fkal ikke koste med Sten,
naar man bot i et Glashus.
Vi havde Ungdomss og Missionss
msde i Midten af denne Manna-T
men da. —- ieg ved me, om jeq
stal flge det, — bog lad goa, der
kom vi ikke laadan af Sied. som
ved Msmtdetx der blev ikke rørt
ved san vanlkelige Ihm fom de
hellng Samfund. — Men fralet
Menlnqsforstel og Modenhed og
Umodended til at behandle Mut
A NIW WBRIACZ CZZTIPICAM.
To meet an ever increasing demand for a eertikieate that
can he readily preserved and yet fnrnish an appropriate und
artistie setting for the ehurehly attest, we now offer our new
FOLDING MARRIAGB CERTIPlCATE NO. 304.
This eertificate is printed with an exquisite horder de
sign ot« floral wreath and wedding bells in 6 eolors on ex
eeptionally tongh bristol board that is eapable ok folding with
out breaking. When opened the eertikicates measure 7781111X3
inches. They are exeeuted in the kinest Chromolithography.
Jaoh kolded in an ornamental envelope of extra streng
·111;11ity.
I’riees:—-single copy lEICtS-, 1 Doz. P1.20, 100 copies W
net postpaid
DAN. LUTIL PUBL. IIOUSE.
Bleir, Nebr
--7-7----vs-----s---s-f----s--sf-s-- - - — .....
Følgendc indbundne Bsget
af dct ved Branden beskadigede Lager kan endnu faas iforholdsvis
god Stand til nedenfor anførte meget lave Priser·
Anker, Kk.: Sæd og Hast .................. før 81 nu 25 Ets.
Anker-, Sigm-d: Modersmaalet .............. før 40c nu 15 Ets.
Beck, Vilh.: Erindringer fra mit Lin .......... føk 81 nu 50 Ets.
Blcedel: Skrøbelig, dog ftærk .............. før 25c nu 15 Ets.
Evald, H. F.: Den skotsfcs Ewinde ---------- før SUZO nu 50 Ets
Evald, H. Fu Sinsnsferne paa Kronborg. . . .jør PMU nu 50 Ets
Evald, H. F.: Johannes Falk .............. før PHU nu 50 Cts.
Grim, Alice: Netties Mission ............ føk 25c uu 10 Ets.
Grau, Alice: Lille Margrethe ................ før 25c nu 10 Ets.
Haufen, I. M.: Vejblomfter ................ før 75c nu 25 Cts.
Haufen, J. M.: En Guds Mand ...... ....føk 35c nu 15 Cts.
Hauskn, J. M.: Ny Udstillingsfrugter ........ før 35c nu 15 Ets.
Haufen J. M.: Splinter af et Verdensspejl. .er 25c nu 10 Cts.
Hauch, C.: En pvlfk Familie .............. før Ist-TO nu 50 Ets
chch, I. C.: Mod Strømmen og Svar....føk 81.50 nu 50 Ets.
Heuch, J. C.: S-var.. .................... før 50c nu 20 Cts.
Dotatio: Gennem Skasrene ................ før 81.50 nu 50 Ets.
Jngcmamu Prins Otto .................. før 8120 nu 50 Ets.
blickt-, C. B.: Til Konfirmanden ............ føk 30c nu 10 Cts.
Lutheer Kristclige Betragtninger .............. føk 81 nu 25 Ets.
Lysz paa Vejen ...................... før 8120 nu 50 Ets
Mathicfcm 100 Fortasllinger .......... ....før 70c nu 25 Cis-.
Mathiefcm Teddys sinap .................. .- -før -l()c nu 20 Cts.
McLakcn, Jau: Under vilde Rofer ........ før 80c nn 40 Ets.
Mikkclsem Dansk Sproglære ................ føt 25c nu 10 Ets.
Ny Fortællinaec for Søndagsskolen ...... før 8120 nu 50 Ets.
Niclmrdt, Chr.: Solsange ................ før 80c nu 25 Ets.
Esinnidt, Hat-old: chnnem Jldprøven ........ før 50c nu 25 Cts.
Schrill, Ernst: Jadwiga .................... før 80c nu 20 Cts.
Stcffcnfon og III-sing: Fire Fortællinger.. «er Mc nu 20 Cts.
Strctton, Hcsbm Ildledc Sjæle .............. før 1()c nu 20 Ets,
Blauqu Lem: Von Hur ................... fst 8125 nU 50 Ets.
Wallace, Lem: Den lyse Gud .............. før 80c nu 25 Ets.
Mange af disfe Bøger er kun ganske set eller slet ikke besta
digct, og few de daarligste er i fuldstændig brugelig Stand.
Til Viblioteksbrnq samt i Partier til Forhandling gives yder
liqere Rabat
Dan. Luth. Pnbl Heusc.
pl
Jan tror jeg, at de lærde kunde væs
sre qladc Und, at der gaves dem
ILeinghed til at undervise, og Lieg
hnandcsn burde vasre glad ved det
lille Stykke, Mr. Kaldahl skrev,
dot Var efter min Mening tilgænge
liq for baade.lærd og læg. —
' Jeq har læst etfteds, at Guds
IOrd Var som et Dyb, hvori en vak
fisn ikle kunde hunde, men et Barn
"vade. —- Lad as mindes det og vogte
Ivel paa as selv: naar ai er ved at
blivcs store. —
j J denne Vinter hak vi haft et
Eusasdvanligt Vejr paa disfe Egne,
sthi mkd Undtagelse as 3 Tages
jftærk’Fraft, hat« det været laa be
haqeliat et Vintervejr, lom man
«kan tasnkc fig, og nu i Dag er det
lliqcsfrem Foraarsvejr. vi har netop
ibaft Sne nok til at minde as om
iVinterrm men et Par Dage efter
iVar Jordcsn bar igen, oq da vi just
Hi Efteraaret fik alle do betydeligfte
·Veie jævnet, giver de nu, efter at
ide er kørte haarth ndmærkede Ba
.ner for Automobilerne; bvilken
umaadelig ForlkeL naar vi ler noget
over 30 Aar tilbage, hvor nogle
,spredte Jordhytter afgav Ly og Læ
for Fall og Fik, og Ploven lkulde
Zstilles til at gaa let, for at de gam
lFHefte kunde trcekke den; man av
slede til Faden og kunde glæde sig
lover en hfemmelcwet Klaedning of
YLærred Nu er de Tider fmäl, og
Heu opvoksende Srwgt hat km- et
wagt Begreb om Fccdrenes Kampe
oq Skuffelser. Nu er alting skønt
og herligt, over alt møder Vlikket
gode og hyggclige Hjem og prægs
«tige Kirkebygninger. Maatte vi gam
ile saa ret af Hieriet kunne iftemme
«Zalmen: »Guds Ord det er vort
Arvegods«, mcdens vi fejrende gaar
.ud af denne Tilværelse.
)
C
«
I
D.
»Mnntetnuia« i Miniatur.
En fuldstændig detailleret Model
Taf Cunnrd Liniens vældige nye
Lampe-r »Mauretania« vil for en
Tid vasre pna lldstilling i Butikss
lvinduet paa Adams St. hos Revsells
Ei Chicaga
Mode-Hen, der er en nøjagtig
Mengivelse indtil de mindste Enkeli
hcdksn Inanler 18 Fod i Længde oq
svejcr J,5()() Puud. Det er den fin
este oq kostbarcfte SkibsmodeL der
nogensinde er lavet. Den hat kost
jct 812,000.
Disku
Ftlgende Numre af ,,Danskeren«:
Nr. 23 for 1905.
Nr. 22 og Nr. 86 for IM.
Nr. 15 for 1909.
Om nogen hat en ellet flere af
disfe Numre oq vil give Istalb pas
dem, kan man gIte dufet en tie
neste ved at sende os dem.
Van. M. M. VII-h
