Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 3, 1911)
Den gamle Præstegaards en sammel Feltprcst. (Foktfut.) Dine Gut-user Den lolale Gut-nie csr Zognegrwns feu, der er slaaet fast i dit .iialdsl)keo; den danncr Kred ien for din Virksomhed, og du ital ikke gaa uden for den, faa længe der trænges til dig indpn for den. Jst-g traf en Gang en yngre Bari-, Der i nogle Aar havde været i sit Embede: lian følte iig nu dmget andetstedss ben, beqyndte iklc alene at føqe andrt Einbcdiy nie-n refer vidt omlring og lod jin til-Ist todt-, nden egentlig at være meget hrnsiqtsfuld imod link Enthedslirødre Paa mit Spørgsnmnk himrlisdesji lian limde faa Tid til denne OmitreifenP snarede han: »Ja! jm har nn nas tet saa længe i min Menighcsd, nt der iike er nicer at alre: De jkulde engana kommen hen at bei-ge mig, jao lkulde De faa at ie, hvor alt or bragt i Orden: jea tror not, at jeq tøk kalde dct en Mønsternieniqhed, og dor for er jeg færdig«. Lige over for en iaadan Mand, der allerede i en saa ung Llldcr lnwde naoct dest Maul, sont jeg vel vidste, at jeg aldrig Milde nan, band-s im intet at fixie, nie-n jeg beholdt en itaer TninL oni lxan ikke ina rere stod ved Bcgyiidelsen end Ved Enden: im lunde ilke frigsre inig for den Taufe at han, Zandheden tro, but-de have sagt: »Jeg er dsesuasrre lanqt borte endnn«. Gan var færdigl Tet bragte Iniq til at til-nie paa Hei rens Lignelse: «Uddrag først Vjasllcn af dit cget Lie og da kan du se til at uddrage Zlævcn af din Bruders Øje«. En ærlig Flriilen hugqer hver Dag nie-d Øllen en Splint af sin eqen Vjællex men, nnar kommer den Stund, da han kan figc: »N« faldt den jidfte Spann, nu er jcg fcerdig, saa icg kan give mig i Lag nied niin Bruder?« Den Præst, der mener, at han er færdig inden sine egne Grcendfer, vil jeg, før han slaar iig til No, made til at læse Paulus’s Ord: »Vi tør itke regne os iblandt eller ligne os med samme, der prife sig solt-; thi ikke den, der priser sig selv, holder Prove. men den, sum Herren prifer«, og at nicerte sig dem. Du har frivilligt søgt Entbedet, men Menigheden hat ikke spgt dig: det vilde derfor være llret at forlans ge, at den skulde spie sig bunden til»diq, noar du ikke ftler dig blinden til den. Der kan opstaa en dyb Quer ensstemmelse imcllem en Prasft og hang Menighed: Forkyndelsen, for at nævne een Aarsag, kan f. Ets. vir ke fauledes, at den ikle tilfredsftiller den allerhilligite Fordring. Det var vel under iaadnnne For-hold ansie ligt, om der gaves Menigheden Frihed til at iøge andct fteds ben, hvor dens Trang bedre kunde tiljredsxiitillch Jeg er ikle blind for, at dersom denne Fordriug paa Fri bed blev opfyldt, vilde der ogiaa ocvre Fare for, at de, som lienyttede den, kunde fdlde i andre Ziiarerz men eet Initer jeg af mit ganske Hier-te, det cr, at hvis der tommer en jaadan Tilladelfe til Fril)ed, at denne da, fom ene og alene gives for Smnvittighedens Skyld, vg saa altid maa tjene Samvittighedem oa intet andet: at den altfaa aldrig maa blive bcnyttet of urene Verm-g qtunde, fom personligt Uvenstab, Bewemmelighed eller Partinrefem tlJi den er visselig et toeasqgetsoaer nie-n hvor er det gode, fom vi fyndige Menneiter itte tunne forVandle til noget ondt? For jeg slntter, man jeg fremsætte et Ønske, sont jeg ved vil blioe opfyldt af mine koere Vern, naar det udtales for eder. Eiter Naturens Orden gaar jeg -først dort, J bli ver tilbagc, faa den trofajte Moder samtnen med eder vil komme til at staa onttring min Kiste: jea tatter Gud for, at vort Samliv altid hor vceret saa inderligt, at J vil staa der med Taarek, om end med HaabetT det levende Hunds, at jeg i Stedet for Træthed har funden Gvile J manqe Aar har jeg bestemt, hvor jeg vil hvile. Bot Kirkeqaar er itle hyggelig: træløs oq udiat for alle Binde afgiver den kun meget faa Lieder, l)vvr man kmi fidde uforftnrret i iine egne Taufe-L Men nede i Kro gen, i det iydoestlige Heime, tcet op til Diget, staat en sammel Hyld, iom livert Aar beerer Vlomiter og Beer; under den hat jeg ofte itanet og set baade et Billede poa Ydmthed, fordi den taner til Takte nied enhver Plods, sont intet andet Tkæ vil nøjes med, oq poa det Liv, der fynes dorte, nten knn venter paa Foraakets Vakmcy for atter at komme frem. Under den vil ieg linge: noar innen af eder nie-re fan vandre derned, for at lægge en lille sirans paa Graveu, iaa vil den drvsse iine iiinvle Blomiter sied» over den. Jeg øniker ikle at beqravesz »i Still)ed«, men hel ler ilte med «Stad«L-«. Følek noqem at lmn ikylder mia Tal til Afiked, iaa lnd ham komme med. En af niine kækeite vil nok give mig et Par Drd —- ikte for manqe og alle Sondheden tro, glem itle min Straheligbed over eher-CI Hieriers Talnemnnsliqhed —-— med paa Vei en. Hvad jea iaa ofte hat udtalt, gentager jeg atter her: naak stiften er iat i Graven og Jordpaakoitelien er stet, bedes den Herren-Z Bon, sont lian altid i mit Liv giokde til min Stolteftav, og til Slutning iynges det iidite Vers af Salmen paa Sondag Septuageiima: »O Vingaardsmand« oiv. Naak da en Gang du bvtter Lnnnen ad, Tænk paa min Trang (Min Gerning var for spring) Med din Naade, isde Øudl Thi naar jeg ier Hvad leg gir Og its sptr' - Om hvad leg bar fortientf Det intet er bevendt. Jesusl tmck derive paa, Jeq felv latet san format-, Sah mis Lin as Rande iqal Gam- saa atter hjem til den gamle velsiqnedePræi stegaard, og det er mln Bin, at eders SIdstendekærligi hed, naak oglaa Moder er dorte, maa voere »fom Dag gen, blomstre sont Lillien og slaa link deder som Liba non.« J vil vel fætte en Sten paa min Grav, som ital betegnc Siedet-, ogsaa naar den nye Slægt har glemt mig. Hvad skal der staa derpaa, foruden Navn og Stil ling2 Man stulde sont-T at Soaret var let, og dog har jeg længe tænkt over det, uden endnu at ocere kommen til en bestemt Veslutning. Hvor er det svært at finde et Ord, der iKotthed ital danne et Udtryk for et Mennes flog-) hole Lin, og dog ika gaa ist Onarsbreduden for Zandhedenl Jeg ved, og dekfor ftrioer jeg dette, at dor fom J sknlde vælge dette Ord, jaa blev det mere et Udtryt for eders Klasrlighed end for Sandheden, og det er Grun den, hoorfor jeg hat Villet søge ester cnit eget Studss kncmL Det er vel ogfaa Aarsogen til, at jeg paa enlwer nirttsgaard altid har søgt efter Gmofkrifter. Engang traf jeg paa on Landsbykirkegaard et Min desnmsrte over en Prasst, der lmnde været min Stole tammcrats Menigheden haode betostet det og givet ham det Vidnesbyrd: mistus var ihans ·L3jerte, Og hans Hjerte var paa hans Zunge. Jeq syc1te5, at det var smutt og vistnok betegnede Monden rigtigt og træffende; men jeg følte, at .det in deholdt soa meget, at jeg ingen Ret havde til det. Ofte hat jeg tcrntt paa Htsrrens skønne Ord til Maria: Hirn gjorde, hvad hun kundel det var doa den fkønneste Gravskrift, der kan tænkes; men jea kan ikke med Rette faa den: tbi mit ringe Ar bejde har tun saa lidt fvaret til de Evner, der blev lmig betrat-L at jeg langt snarere kan lignes med den Rjenen der gravede sit Pnnd ned. ; Nu er jeg standfet ved l. Tim. l, 15: »Det er enl l »trova·rdigs-Tale oq aldeles vcerd at annannnes, at Kri stns Jesus kam til Ver-dem at gere Syndere falige«; lad disfe Ord komme til at take fka min Ligsten til dem, som gaar farbi. De folgende Ord: ,,iblandt hvilke jeg er den størfte«, er det bede at ndelade, ingenlunde fordi sjeg vil nasgte deres fulde Anoendelse paa mig: thi jeg» lformaar ika at anslille nogen fand Sammenligning med! andre, s-—’ der er knn ern, som kender Hierter —, okH jeq fwtter mia derfor faa gerne paa den laveste Plads,« nei! men fordi den udvortes Ydmvghed og Beskedenhed ofte Inn beeres for at skjule den indvortes Selvtilfredss bed, og derfor knnde manae af dem, der lccste Ordene, ntene, at de saade for meget, og derfor ikke var nogen fand Bekendelse. Og nu Farvell Altnd har jeg bedet, oa altid vil" jeg bede for eder, ,,at vor Gud vil agte eder sit Fialdl vasrdige, og med Kraft fnldkonmtc al ham velbehagelig Godhed og Troens Gerning, paa det Vor Heu-es Jesn Krifti Navn maa herliggøres i edel-, og J udi ham, ef ter vor Gnds oa den Herres Jesu Kristi Naade«. Ameile Men der han red over Niber Bro, l Ta red den Herre alene. 1 ( lll. « Ten qamle Pkæftmaard laa i en Egn kned et borsti lllinta Oln Vinteren faldt Snenmszserne saa l)øjt, at’ Stnaahusene paa den trreløse Emi knnde aldeles skjnlesJ og Etonnene Famar og Eftcraar var saa dir-frisch at; ketlwert plantet Im- maatte bøje sig for denk, hnis det Iikke slnlde knasfkegi, og det ansaa det for siklresl vgfcm lkftkk Etomlclh llt beholdc den meing jmod Øft llnder saadanne uheldige Omstcendigheder knnde det ja aldriq falde den beregnende og forfiqtige jydske Vonde ind, at aøre Forsøg paa ued Plantning af Las trceer at bryde Staunens Math fandtesJ der ved Guar Ldene en lille tarvelig llrtegaard — »a- llalgok«, faa var ldet det hell-, længere gik Risikaen ikke. , Ved Prmfteqaarden fandtes der gansle vift en Oa sve nken hvor var den tarveligl de forrlge Priester havde Jaldeles forsømt den, den nuvasrende Prasst mente, at der Fitke bin-do serttes noget paa den, og paaftod, at det baas Ide paa Grund af den daarlige Jord og det skarpe Kli ma uar riqtlgft, at den passede sig selv. Hans lsone hnvde vel andre Lauten men selv for hende ftod det som et uopnaaeligt Maal at faa noaet nd af den; lnm ellkede Blomstety Inen ,,l)vor ital man plnkke Roset, hvor ingen Noser er?« derfor kørtc hun» en Gang lwert Foraar l)en til en Veninde paa en lGekre gaaid et Par Mil derjen, og lont hjem med tresfire Slaqs Sonnnerblotnsler, sont da blev plantet i den lille, lnn nogle kaa Alen store, Plaine midt i Hauen, hoor der paa en Euklel» sont var en Rest af den gamle Kloster kirke, ftod en rund Træspjle, hvorpaa Jnitialerne til Prwstens og Frnens Navne prangede, omhivne af en grantmalet Kranåk Der fandtes kun to gamle Frugttræer, som havde staaet der i flere Mennefkealdere. Det ene var plantct før Forædlinqens Hemmelighed ved Podning var naaet til Egnem thi det bar kun vilde Æbler, om end i stor angdez tnen hvad havde det at fige, smukke saa de nd,; og for Bernene havde de en Smaq faa liflig, at de al drig fenere i Livet fnmgte en Graaften, der kunde sum-l menllgnes med dem. Det andet var et Løgasbletræ, hvigs Fruater paa Grund af, at de var uspiselige, fik Lov atj Ifidde til sent paa Efteraaret, iaa blev de Plukket og gern-l te, men, naar de da en Højtidsaftem mens Sneen flog limod Ruderne, laa paa Kakkelovnen og sum-rede og spru dede, faa er jeg old paa, at Lyden fra ClaudluM Fest s.cebler ikke lød behageligere i hanö Bernö end disse i Preestebørnenes Men, der dag, fom Vinteren gis, maats te nsies med at være to om eet. Af og til var der vel lplantet andre Frugtttceer, men, inden de bar Fragt, dsde de af Amst. Da den celdste Sen ester sin Embedseksamen kam hjem for at blive Kapellam talte Hans Moder med ham oin Hauen, og hun gjorde ham da det Spøtgsmaab om han ikkekuudetagesig lidtafden. Han tilbød, at han for hendes Skyld vilde forsøge det, og fluttede med: »Du ved, at jeg er aldeles ukyndig i alt Havevæsen, men hvadl lad es begynde paa det, vi er jo ikke dummere end andre Folk, soni hat kunnet sætte fig ind i det; havde vi blot en Bog, man kunde leere lidt af«. Eiter Raads førsel med en Gartner, der ganske vift ikke vvar Kunst gartner, blev en Bog lebt, som bar den meget befkedne Titel : »Havekatekismus for Bender af Mansa«; og Ind holdet svarede fuldftcendig til Titelen, da der kun blev qinet Anoisksning til Dyrkning af de almindeligite Kerlen nrter, liaal ng Ærter, Løg og Banner ofv. dsertil indjkrasnkede Moderens og Sønnens fasllesz zllrlsejde fig i flere Aar; hans »in fette l)a1n senere langt sydpaa, til frodiaere Egne med state Handelaartnerierx l)an-3 Interesse for Vlomster oa Treeer bleo mere on niere Duft, ncen aldrig hat han felt fferre Gleede over kostbare Planter oa Trivhusvækfter end den Gang, da Hiaal on Bønner lykkedes i-den gamle tarvelige Pras .fteaaarddl)ane: for bam flaar den ronierske Feltherress Offer ai Feltlierreitaven for Spaden, slet ifke sotn noqet urinieliqt. Baden nari en reanlcer Firkant, gennemskaaret af en Korsganxi Den nordre oa eftre Sidegang var dens Stolthed, fordi den var beplantet paa begge Sider, saa den kunde give nagen Lee og Skygge J Bevidftheden oin, at denne Gang i sin Praat ragede liøjt op over den øuriae Dime, kaldtes den »den merke Ganq«, aq blev navnlia brnat til Skiulested, naar der blen leget »Nønere«: »mørk« var kun en Titel, der sknlde antvde dens klimm: tlii i iig ielv var den itke merk, da den orn Foraaret gik temmeliq aaben og bar nd af Kampen med Vinterstormene. For ikke ganfle at staa tilbage i Samtnenligning med Herregaardenes store Gange, blev den onsaa kaldet »Alleen«. Den øftlige Gang bar Priien, fordi deri den sydlige Ende fandtes en lille Forhøjs nina, der ni alle kaldtecs »He-jen, da i den nordlige var »Spisefalen«. iwien var en Zlaqs Varde, hvorfra der lsavdes Ildsiat til Landeveien og den havde vwretVidne til man qe Einfl, nien ogsaa til mange, manne Taarer. Naar Ferien nat lieqnndt Vognen var gaaet til Vyen for at hente en Eøn eile-r Datter, stod Højen ikke forladt: lieu ge sør der knnde vasre Tale om Ankomsten blev den af laat Bei-ci- oa, naar det gik over Tiden, fordi Kasten Jeppe, lsande for mange Ærinder i Byen, oa Heftene endelia maatte noqtes for Overaisstkengelse s— Takstens var tre Fjerdingvej eller allerhøsesl en Mil i Timen ——-.i saa Var »Es-sen stadig besat med Spejdere, der skuldei give de andre i Gaarden Signal. En Fjerdingvej fras Jndkørselen beayndte den kørende ogsaa at spejde efter dem, han vidste stod paa Høiem deres Øjne kunde itke naa bin-indem men de l)nide Lommetørklceder tom frem on braate aensidia Velkomsthilsen, der undertiden hav de den Virtni1m, at Vedtonnnende sprang af Vonnem for til Fodg at komme sør denne. thi at foreere JevpeE til liurtigere tun-sel, det Var ørkeslnst i Men Hosen var itte alene Vian til SmiL den hat oftei vasret Vidne til Illustration as Drdet: »Scheiden tbnt nsel)e!« Naar Afskedsdagen kom, hvor var der saa stille i den aamle Guard; der hørtes ingen Latter, ingen hie-f røstet Tale, man kunde i Forbiaaaende tane hinanden om Halse-i med et Fuss-, saa skyndte man sig videre; den kasre Moder ait saa stille onikring med alle Tanterne ben vendte paa, om al Zins-, itle alene Toset, men alt godt, fom et tcvrligt Moderhjerte kan udtænte, var lagt i anferten, og om det itte var mnligt, at der knnde liline mere Plads, naar To satte sia paa den, og nied al Magt sagte at trytte den samtnen. Wonnen l,«-ode lcenae eceret trutken nd, Tilpaknins gen var endt, det sidste Øjeblik nærmede sig, og i Grun den ønstede alle, at det var forbi. Aldrig har iea, saa ger ne sen vilde, tunnet hvile i de sidste Timer: siden jeg var Bat-m hat ieg altid, enten det var mig selv eller Verne ne, der reiste, ønstet den iidste Time forkortet; ja! jea bar følt Trana til at flyqte ira den, til at gaa nd i Mark eller Sinn for at slippe for den sidste pinende Afskedss time, hvori man har saa Uendelig nie-get at sige, og dog intet faar sagt. Nn børes en Lyd, — vi kendte den alle og sorstod dens Spros, stant det var saa forskelligt sont Kittel-lot kens den knirkende Lyd, da Stalddøren aabt1edes, Jeppe kom med Heftene, spasndte for og holdt for Deren. cndelia kom den sidste lange Omfavnelse med sit: »Gnd velsigne dsgl« i kyølgm Inen det var endnn ikke det sidsfe, der foregik nde paa Hasen Uden for Guarden flog Vesen en VIqu on Jeppe tørte san forsiqtig ned nd Stenbroem at de tillmaebleone nmgelig hande Tid nok, iqennesn Ha uen at naa op paa Heim inden Vognen lcnn nd til Lan deveiem dersra blev der viftet med Hatte og Lonnnetørs klæder san længe, indtil Bakken en Fjerdinguej borte sfjulte Vognen. Saa gik man ned ad Høsem Inder oxI Moder med hinanden under Armen, oi andre uden e.,Ientlig at vide, huor vi fknlde gøre af osZ selo, den lan ne laaneTnkI Om denne»3nterternes -c)øj«er der endnu, ved jekI ikke, men jeg ved, at den har unstet Vidne til lsnorleded det bedste brød frem i gode kcvrlige Mennesker, oII jeg ned, at da Prcrsten stod der og første Gaan niste de efter den ældste Dreng, sotn drog hjemnIefra, da fik han det Tilfaslde, sonI aldrig senere forlod hom, naar Sindet bleo stærkt beweget, —- hans Brust snøredes sam tnen af Kamme J den nnden Ende af den mørke Gang sandte-Z »Spisesalen«. Den var smeget simpelt udstyret, og to Græsbasnke i Hjørnet, uden Tag, men nogenlunde skærs mede mod Nord- og Øftenvinden ved en temmelisI høj Jordvold, et stort Fyrretræsbord, var hele Møblementet; men Jubel og højrøstet Glæde kunde lyde ud af »Spise salen'«. Naar det en enkelt Sommerdag var varmt og stille naar Hulet var fuldt af unge Mennefker, blev der ind givet Ansøgning omz at der maatte spises til Middag i Haven Vlev denne bevilgeh kom alle Hænder og Ben i Bewegele og der blev lagt Veslag paa alle Kræfter. En bar Dag, en enden Sen-fetten En Tallerkener, en an den Knive og Gesteh de kryfede html-idem men der var ingen, om hvem der kunde siges, lom det hedder i Mart-. « boronghs Bise: »Den tredie ingen Ting«. Noar alle var beenkede, Bordbønnen bedet, ankom Siegen nied Tilbehør, og der blev ikke meget af den ban ret ind; især hvis det var lytkedes ut snnse nogle nyKaktofs Ier op. Tot spændende Ojeblik var imidlertid tilbage, fordi de fleste havde afluret Sesterrm at det var en Das da der til Eftermad stulde serveres Tykmælk. Spændiw gen var paa sit højefte, naar de udsendte med forfigtige, gravitetiske Stridt viste sig i Enden af Gangen; thi hvad Tytniælk anqik var alle siore Gourmander. Der er nems lig en himmele Forskel pan Tykmælt, en ForskeL den nulevende Slægt ikte hat« Anelse om, og jo nærmes re Fadene kom, desto sikrere tod det sig ndregne, om det var først, anden eller tredie Fluss. Første Steigs, for di den aniaas for at bære den tykkeste Flede, var i sinn hnide Trasbøttec anden i rede og tredie i jurte Lerfndkx og efter Kartene bedømtes Jndholdet Tallerkener, Tut maslt i Tallerkener, det oovede rigtignok ingen den Gang at traktere med; Tallerkener med Fløde soin et Stytte rynket Stind, nejl det Pjat vilde i de Dage have frem kaldt et nltnindeligt Oprør, sont jo da heller ikke var faa forunderligt. DiLsfe thtinælksniiddnge Var Ineget niorsomme, skøndt man rigtignot ikte fik Lov til at nyde fin Mad i Fred Te sture Fade, tned den tytte Fløde bedækket med revet Rugbrød og Puddersukter, bleo fordelt sauledes, at fire Perioner var fælles om hvert Skeerne toges frem, enhver var færdig til at falde an, men saa begyndi te strakcs Rivningerne »N« konnner du ind Paa mit Territoriuml« «Nej! vist itkel men dn stumme-r Fløden af, og la der Maslten Iigge: du ital værs’(kod toge dybere ned!« »Du maa ikke rage Sukkeret over til dig!« Jmidlertid opdagede de to stridende, at de andre — og heri var A. altid Mefteren — i al Stilhed havde be nyttet Tiden, og var kommen langt forud for dem, og de nmatte da i al Hast se at indhente det forsømte. Til fidst, nnar der knn var en lille Ø i Midten af Fadet til bnqe, gil dct sont ned Vceddeløbene, hvor Hestene mefi iorreres i det sidste Løb, na, naar Fledeøen var for svunden, følte ingen Lyst til at fortsættc længere. For at faa mere Ro til Arbejdet, blev den Skik senere indført, at hele zadet blev afstregeti fire Dele, saa kunde Overgreb kun ske ved ligefrem Røveri. Men Tykmælk i Tallerkener, uha! det var der in gen af ,,:1)?adtroldene«, der var driftig not til at byde nogm , Hund en ,,Madtrold« var for et Væjen, fordrex vists nok en nøjere Fortlaring. Moderen havde naturligvis Onertilsynet med den daglige Husholdning, men det egentliqe nasrmere Tilsyn og det fornødne Ansvar paa laa Tøtrene paa den Mande, at hver af dem havde sin llge; huer Zøndag nedlagde den ene Herskerstaven oq oderan den til den anden, og denxegerende antog da Hasdeksnavnet »Madtrolden«. anr der i en Prcrftegaard er samlet mange unge Mennester af begqe xiøn — der var enkelte Aar, da der i Ferien maatte sørgests for Ratt-wie til to og tyve, — og hvor det store Antal om Tagen forøxlcdes med forbis gaaende Beføg af ,,Løsgængere« fra andre Præstegaar de, sont ikle altid blev niodtaget need nfkrømtet Glæde, der lnssrer en vis Opfindsomhed til for at finde paa nimet not Tagen gif den med Musik og Lcesnjng, med Leg on Triveri. men, nanr Aftencn kont, blev der be gyndt en hidsia Kamp, ilke imellein Mond og Mand, men itnellem Monds og Kvindekønnet De gamle gik meget tidlig til Ro, de nnge samledes da iHaveftuen om en Taler, der saa lenknde jortalte de frygteligste Spiegelseshistorieiz at Alb-Ironie krøb sammt-n, og in gen, ikte engang Taleren felv, vovede at gaa alenei de resJ Zeuge-. Tilbragtes den sildigc Aftenstund ikke paa »denne Munde-, saa luskede nogle omtring i Gange og YKroqm thi det gjaldt om at forftnrre hinandens Natte «ro paa den føleligfte Munde. J et Vasrelse blev der sat !en bunden Sane under Sengen, for at den ved sin Ga slen ved Daggry kunde vætfe de intet anende sovende, — :den kunde som i den fortmffelige »Nøddebo Præstes samm« oafaa her til stor Forskreekkelse findes død om lMorgenen uden at have gjort sin Skyldighed, —- men fdet fule Anschg kunde jo ogsaa lykkes: i et andet So iverum bleo der Iagt haarde Genitande under Lagenerne leller, bund det nbehagcligste var, Bundbrwdderne i Sen Ygen blen les-liede, saa naar Vedkommende lagde fig, sanl Jdet hole til Jordcm de maatte da op, for at tage alle FSenqeklcederue af, og rede fig et Leje paa Gulvet. Op hnvsnxændene haude jo ingen Fornøjelch derfom de ikke Ikunde were Vidne til den Latter eller det lldbrud as Harme, der lød fra de lidende, og de knnde vwre sikre paa, at out deres Ondskab end var lykkedes nok saa ’godt, san trandte de, over hvem det var gcmet nd, dog "om Wurm-non ned i Stnen med et faa roligt Ansigt, sont »Um der ikke vor pasferet det allermindfte; derfor liftede , de fkyldige om i Nærheden af Valgpladfen, for at de kunde rigtig gotte fig, eller, om det hele»titislykkedes, gaa slutørede i Sena, ikke uden Frygt for den sikre Hei-Un « LUPPIUIUUI llf SOIIUIIOUUMMIPIIckllc Um·, Haar Vet lundo opnaass at faa en fwlles Køretur til et Steh, hvor der sandte-Z Skoo og Band. Prwftegaarden felv laa i en megcst kedelig og ens formikk Omuinelsn men man behøvede dog iklc at gaa nd umsr do We chlde for at finde en Catt, der virkelig Var sinnt En lille halv Mil borte laa en Bondegaard, naar man havde naaet den, runde det ikke nægtes, at den gamlc Prwst havde Ret, naar han førte sin Gæster derhisn oa ftadig udbrød: ,,Hvad reiser Folk dog estrtf her er jo virkelig alt forenetl« Jal naar man flod der med den dejlige blaa Fjord ved finc Føddety med fmukke Skove paa begge Sider, med de høje Yyngbakker og den bvide IGekregaard ligeoverfor, saa kunde man virkelig i lang Tid flaa sig til Ro. Udsigtcn fra »Smedens Stich hvor man talte to og tredive Kirkeh var langt videtq men den fra Bondens Gaard desmere sammentrcengt — og her var alt for-euer CIMEUIU
