Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 3, 1911)
M »Mit! Rose jeg aldrig vil miste.« J kongeligt Purpur, med Sværdet ved Bælte". Zog saa deres Glanz med beundrende Blikke; Neu du, Hex-re Jesus. —- du sandte-S der ikke. Jeq midte et Folge af Stordiplomater , Og kirkepolitiske Smaapotentater. s At »List givet Magi«, — ja, det fik jeg at vide; Men du, Hetre Jesus. — var oeget til Side. ; Jes mtdste en Stute navnkundige Helte l ( Jeg msdte de Kæmper for Laurbær og Palmen Den ene var Spottet-; den anden fang Sohnes-· Ak, shver havde not i sig selv og sit egetz Men du, Her-re Jesus, — var svigtet og sveget Jeg gcestede Videns og Kundfkabens Egne, Hvor vældige Bidder for Bliklet sig tegne. Ærbsdig jeg faa mod de tindrende Topp-Z: Men du, Herre Jesus-, — var ikke deroppe. Ip Jeg vandrede ind i det klassiske Tempel, Hvor alt og hvor alle bar Slønhedens Stempel Jeg dvcelede henrykt og laznge derinde: Men du, Heu-e Jesus, —- oar ikke at finde. Saa vandrede jeg, hvor der lefles og smiles Og legende hen imod Afgrunden iles ...... Et fkærende Skrig midt i Ratten den sorte — —- -- En haanende Latter fka Helvedes Porte — —- — Jeg raubte iNatten; jeg skælvede saure Mit Blod var som Js og fom Jlden min Taute. Da lisd der en Rast i min Angst og Kvide, Og du, Herre Jesus, ——— du ftod ved min Side. Du tegnede Kurs paa mit Vryft og min Pande Og bar mig til Jordans de hellige Bande. Her standfede du mine Taarer faa stride Og gemte mig ind vcd din saure-de Side. Du fkjulte mig her gennem Tiber faa trange, J Dage saa tunge, i Nætter saa lange. Her lærte du mig dine Skikke og Befe: Her blev du mit Hierteg deck dyreste Efe. Jeg vandrede fiden i Vier og Bester Og stedse du fulgte mig, Hex-re og Messer-. Men aldrig kan Okd eller Tunge udtrykke, Hvad du hat mig skænket af Glcede og Lytta Og nu, Heu-e Jesus, min Fressen min Klippes Nu kan jeg i Evighed aldrig dig Hippe-. Jeg nynner for dig mine fattigc Sange Og takker dig mere end tufinde Gange Htjlovet du være for Frelse i NødenL Hjjlovet du være for Sejr over Dødenl Hsjlovset du være for Aanden og Ordetl Hsjlovet du være for Badet og Bord-M Hsjlovset du være, hvor Sondere qui-du Hsjlovet du være, hvolr Englene kvæde! »Hsjlovet du Mete« vi synge tilsommewi Hsjlovet du være i Evighed, Amen! J. . ? Daneville, N. Dak., Jan· 1911. —e. Den anden Kind (Paft. K r. A n ke r.) »Hvis nogcn slaar dig paa din bøjre Kind, vend Dahn den anden til,« figer Herren Talen er klar nok, sgsm forstaaelig nok. Mange syne8, den er for klar, W for forstaaelia, faa den tkcenger til at sløres. fst man kan indlade sig med den. Thi hele Verden over geelder endnu i Praksis den gamle Rettergang: ,,Øje for Øje, og Tand for Tand« for simpel Retfcerdighed At der end og ftundom tages 2, 3 Tcender for een og saa fremdeles, det kalder Verden vel ikke just paent, men det taales dag. Slaa den, der slaar dig; flaa den, der flaar dig; hag tale den, der bagtaler dig; fkubbe den bort, som"vil jkubbe dig væk; fnnde den, der vil funde dig, hvad kan være mere rimeligt, og hvad kan Verden foklanae mer« af dig2 Er du ikke i din gode Ret, naar du siger til en Berden, som behandler dig saa: »Zum du raaber i Studen, faar du Svar,« og saa —-— saa ilaar du trsftigt til med en Samvittighed, der er faa god, at den er i Samklang med næsten hele Verden Forlange at du godmodigt skal tage mod nlt, hvad en brutal, gridfk,herfkeing, vanvittigVerden vilbyde dig uden at betale med jamme Mant. Ja, maaske endog som Faaret, der er tavs mod den, der klipner det, saa du ikke en Gang skal have Lov til at oplade din Mund og pro testere iom Martyr, ikke just som asklig, redelig Martin-, men dog sorn en, der iaadan er lige ved at komme paa den Vei, der muligvis lunde føre til —-— ja, hvorti12 -— Jkke slaa igen, naar nogen slaar dig, nien tage imod, hvad der kommen lwad der saadan falder i din Lod og alligevel oære ikte blot skikcelig, men god og glad, er det ikke det, Herren mener her? Jeg inne-Z, jeg hører et Jo—o—o—men. Altsaa et langtrukket Ja .med et skarpt, kort energisk Men bageftcr. Men hvad man det »Men« stal bruges til? Eller dersom Herren ikke mener, hvad han Tiger-, hvad mener han sau? Cller mener du, at du not kan faa ham til at mene noget andet, naak du faar ham gjort begribeligt, at det, han mener, og Tom han vil, at ogfaa du fkal mene, det er altfor urimeligt. Ja du kan jo prsve det, og faa troste dig ved, at du bliver ikke ene otn Prsven Du stal sia Hjcrlpere nok, hvis det ellers kcm hjælpe dig noget. . . O Men det var jo itke blot dette; ikke ilaa igen, men rolig tage mod, hvad der bin s; nien det var io den an den Kind Herren talte om Hvad var det nu, at du fkuls de gøte med den anden Kind? ,,Vend ogsaa den anden Kind til,« siger han. Men hvorfor ikal du vende den anden Kind til? Hvad ikal den have, eller hvad ikal der geres ved den? Du ved det not. Jkke sandt? Men innes du ikke, at Herren her forlanger Urimelighedernes Urimelighed? Og mener du ikke, at du her kunde have endnu mere Grund end før til at gere ham begribeligt, at ——— at — ja, hvad at? Tet, der vil gøke det ivcert for din at prøve iaadant med IHerren er, at han ielv levedc helt igennem, fern han talte. Derfor er jeg iaa overkeniit om, at du faar ham ilet ikke til at ilaa noget fom helft af hverken paa hans Ord eller dets Mening, heller ikke her. Men du kan jo ielv flaa af, og Hjælpere iom sagt, vil du not fan. Men iaa maa du ikke lade, som du mener, Herren ikke tan tale tlart og forstaaeliat, lwad han mener, uan at du ikal hjælpe ham dermed Jo, han kan ikke blot tale klart og forstaaeligt, hvad han menet men han kan lede iaa klart og iokstaaeligi, at hans Tale og Liv er i fuld Harmoni. Det er ikke saa lidt mere end du med den bedite Villie og de gunstigice Forhold har dreven det til. Tet skulde da være, at din Tale og dit Lin har monerer paa den Maade, at med Talen ilaar du ai, og nied Livet ilaar du endnu mere ai. Gud Sekten hjcrlpe dig til af Naade at lade vcrre nied at pu: le ved hans Ord efter dine egne kedelige Bei-neben Knilzer det saa —- og det vil det not komme til iaa oend ogiaa den anden Kind til paa Herren-Z Ord og Anivar. Dei er sandt, at du paa den Bei fan blive »stedt i haarden Nod, hvor Taarers Strøm paa stinken ilsd«, nien naar du kommet hiern, vil Gud itrakH aftørre disie og alle andre Taarer paa iil Sied Vot Mission og vore Missionen Mig er given alt Serrcdønnne ? Himmelen og naa Jordan Moor derfor ben at gøre alle Folkefla.1ene til Disciple, dobende dem i Narmet Faderens og Zønnens og Heiliin qandens, lærende dem at holde alt det, jeg har befalet eder. Og se, jeg er med cder alle Daacs fndtil Werden-:- Ende Mann 28, m---—.)«). Det er jo en nn O11ersættelfe, ztil upgen sige. Ja, den er min men. Men jea fortrøftek mia til at hoc-o de, at den er en troværdiq Gengis velfe of den græfke Tekst, og at den tydelig gengiver Meningen af »for rens Ord. Dette er alt, jeg brndcr mig om, stiler efter. J sorigt hat jeg flet ikke tænkt at faa min Quer fkettelfe avtoriferet. « Men jeg vilde gerne gøre noget for at opflamme Missionsiver hos mig selv og andre, derfor disse Li M. « Omstaaeude et, Herrent store thnkbefaling Stot er den ikke Int- men den et stor, fordi den nd Lande og blandt nllcs Fislf Ti: cum studere Politik oq wljtjsr grafi. du man studere :!k·c,1:1i:1«1.«5n stemer. du moa studen- alte frismp Trosbekendelspr med doch :·.I.'-.sm: og Team-L men du mag unscm fr« dere Filofofi. Zimm, Hauch Lis findelser, ja, selv Kættericr oa Hed ningeteligioner saavcsl Tom de nic» derne Hedninger. Fritænkerne. Pan alle disse og cndnu flere Ommodcsr san du fpvre Jndflydelsen nf di fcm Ord, udtalt of chu Mund, saadan fom den mærkes i sin Virt ning, Eftervirkning og lekohnfrt« ning. Men det er endda ifke nos: Himmel og Helvede maa Unfugs-T sthi ogfaa der spores Vikkningcrne beruf. Ja, det bxivet fsrft, naar Tiden er farbi, og alt blivet Evigi hed, at nagen Stab-sing san vente at gtre sig et nogenlunde fyldest gsrende Begreb af disse Otds fulde Bewdning, og Befalingens Ude relse af og ved Mennefker. Aldtig var noget Kongebud ftørrel Men det var om dette Konsebuds Betydning for den formede danfke evangelifce luthersle Mike i Amerika, jeg vilde stritt-. sit Rad. Vor Rodl Ja, den et i gamle Damm-it Wen dermed et ikte alt fast Bot Nod et Roderiirketh den hauste Zolsekitth da M Wenig lutnknensmeln Zon, der qiemmer jin »Hier - - Wen dermcd er ikke inat, ! 1. dit arliat amldir at kopiere Isor tsssoder Ilt inadanne Wtiikuelser link 1 » »Is. endnu man-Te nnerxnsfende Hm- skij VIII-enden ian ikke sprun Idre nnqen Men det kmi qodt fnres Ins-s med at ære Feder og Moder sieh at blive til nonet Det glwder »Jeder oq Makel-, naor de ier den muss-ne Ssn cg Tattrr itaa nimls « bevidite og pao en vctsrdig Munde .1øie oa ndføre den-s Lins L. um« ellei Liiaaner Det vor noqet omj xdisie L unver- oa deres lidiørelse, Iiii kieme vilde fkrive Men fsrit et sOrd om i ! Vor Wie Rod. i L Menneskelig set er den fo Adams: men aandeligt set er den den iiirke, ’ som stiftedes af Krian og band Apoftle. Med andre Ord, vi maa tilbage til det internationale. Zkal vi da We atxtilintetgsre vort na tionale Præg? Nei, thi det kon tun fke ved at tilintetgsre sig fett-. Men vi skol fandelig heller ikke blive faa nationale, fom okn alt dtejede fig om Danmark og Danskhed, thi det gsr det älte, og det et bare at for-« Menge hele Sagen —- Qcah, han vit, at vi stal amerikanisecest —I. Nei- M det er ogfaa at fordkefef Sagen. Wen hvad das —- Lad min page tilbaqe paa det Striftsted, qu begnadi- md. Dei liede W mindre end Werden for Mist-IN »Ist-Im for W i dstde Siest lekqioetseltmhfomstammee It M ils-. Js- ssdt m Ost, M W det kundc mus. Men Tiden faar vi overlade til ham, der holder den i iin Haand, hoad dct kommer on paa for os, er at gøre, hvad vi kan. Og iaa er der en natuklig Nackte følge: vie mig selv til Kristus med Sjasl o,1 chem og Liv: bringe mink Lands-inmitt, Tatiiksleekikaneriie, til Kriiiuss: vaer bivkteliq med til at bringe Ocduingerne nied til Kri stut. i Mis felvl Ja. det er maasle det allewans ileligste at strive om. Og dog be gyndet ol fand Mission hos en selv. Derser en Tone, fom dog heldigvis, trods al gamtnel og ny Rattonaliss me, trods al mode-ne forslrnet, ov skruet og opblæst Videnfkabelighed, Filoiofi og Oplysning og trods den gamle Arvesynd, der bar foftret det hele iororcenaede Vasfem endnu er bleven tilbaae i den gamle Moder tneninhed, Tonen om Fund on Noa de, ocn Snnd iom fordøtnmek til Helvedes Afgrund, oq Naade iom frelier den fortabte og allerede dont te, naar ban i Tro vender iia til Kristus. Denne Tone om Synd oa Naade er Jndbeqkebet ai al ren Leere, og den er Jndbemebet of alt iandt Liv. Der ins-des de beaae Det hat oe giort alle Tage da til? alle Ader hos alle iande Kristne Oql i samme Grad, fom disie Toner» blev ntndeliqaiort, i samme Grad vokiede Sektvceien og Letiindiabed Forsnandt de aldelvs, faa blev der kun Kætteri ellek Hedenikab tilboae Men derfor bliver min fokite Mis sion at faa den Tone til at klinge dnbt og fandt i mit eqet Brust, oq det blioer din ferfte Mission at foa den til at llinge i dit Da bar du sao oplevet det, at ie din selo, iom den ftørfte Sonder, tbi dertil vil du komme, oa at smaae Jeiu bele fulde, isde Naade, der iloa en Strea over det alt samtnen ja, iaa bliver Oft-riet faa ftort on oarmt Zaa toritaar du, at da den Korsts stede ndbredte iin Arme ined de gen nemborede Hwnder vaa Qotiet, iaa vor det itke blot for at favne din, men det var for at ianne en Verden Oa laa vil du gere, hoad du kan, for at lcegae Vetden ved hans Fod, bringe lwer eneste Synder til hans iaarede Brust at hente Læqedom ——— Ja, det er meqet kont, men det er altfok sentimentalt, iiget nogle, on deriblandt nogle of vore oidtbe send-te oa vidtberømte on hoftoplyste sAvismcend heroore, iom Pioneeren, Rennen oq Kollenaer. —- Ja, men Jlrrre de bar aldria erfaret, hvad ;dek er Verdens Weste Kraft, ikke at den er af Verden, men den fin des i Verden oa bærer Bei-den. Men din førite Mission er, at den findes Hi diteqet Btyft, iaa vil du nok fe« at den er ikke Sentimentalitet menI en ·l)innnelik Kraft, iom bærer dinl og registerer dit Liv. Men den ask mere, thi den forandrer Timer oaI Tidet og FolL iaa de ikke er til at kende iaen Den Tone om Snnd og Rande, den er birnmelik, den ud-, gaar fra den eoiae Guds Hinte, dekfor er den fand, ftoerk og altovers nahend-. nendek du den san i Minis Lands-manch Jn, N- bljsxut Hokus ON nahst-Eiqu Orden dcs imsfth fout mit Nif neu l der siq imod Pnnkns tundcs wish-F fia at wasch en as Cirifmks furlmndptF Tini-l for Eine derr ritt-r imdcsti Rad-Druck Im sum-I, det var Fusdrch landsfasrliqbcsd, fun- lnstød unget. F In bar det Uel ikkis sum den riqu Rom-, som, da dest- bchn inmlcst ixtds til Vorrtehjcnmmm nmddritcx at lmnF kunde ikke give noacst i Ich tbil hun bat-de ingen Jmnapengri Gndsks Jan bar betalt spr Ha "- Tini-· Landsmasnd uth Tit .«"«s7"csrtc-Esls’s, n.·1 foa ffnl du til at lobe ein Zins-Turm penae, naar det gasldscr hanc- Jan blandt hans fnmsc csq bismdt dinc Landsmændl Hvordan synes du, den Sammenligninq passek2 Elle-« me-; net du i det hele taget noget medi bin Fristende Vil du ikke nos. gaa hjem og stumme dig og bedeF Gud om at give dig et nyt Hinte, thi det tramgek »du til. Oh, for sleke Hier-ter, som det, der flog i Pau lu« Ver-it saa var der meget, der kom til at se anderledes udk — Jq, det var blot nagen mere Kart lighed til dine vg mine Land-memb, ieqvildevækkehotos, fmkanvi tale mete om Midler og Weit-der mandenGanOMenvivediodg ellets nok, at DURCH-den plejek at have en esen Ung Munde at kommst-AM H sIII l DANA QLLEGE Blaik. Nebraska lebydek Undervisn ng i folgende Kursusx PROSEMlNAR-—fjnskigts kotbekedek til Trinitstis Seminskium. —udstedet «·sttte cektifiostes". ACADEMlC-—fitaskist. Tot-beredet til de ledende skoler. COMMERCIAL—Bogfi-king oc Stenognfi. MUSIK -Piano- Orgel, Violin os stos. Cod Atsleckning for Nyltommeke til It last-e Engel-I Fok Kost. Logi og Undekvisning per site Uger 81800 c. X. HANSEN. kom. Er NORMAL—udd-nnet theke og Lerci-indes for "public scbools" ,.. Elk Horn Zollege. Kur-us sur unge- Zlusncl ug Kx·iII(I«-r, Jcsr vil lnrhssrmsc sig sur Fest-its »z: Smnlugsskulssgprni»g. Dem Ums-u- vegyncser Iz. Inst-n og est-er i lo use-. Iksk Hin-s Fuslssrvisninzx j folgt-mie- Fug psm lmnskz . l«;(s.sininp,x l)ikl-It dprnglnsrcs Stil-insbe Hjhplhisturits (-·I,: Ikilieslknnslsknh ". Kuh-Hunn . l««-(lngngik tsg Prisktisk Fusrtlighwl R. nie-Nish ».-«s—;.—5c -«« Es linlmpldtslsos mmltngiss nxz lkiskspørgcslkissr l«s«-Hs;»«.«· 1.. II. com-um Slk Honi. few-· De andre. De ande kommer itke mig bed, sinkt mange. Kein mente heller Me, at hon skulde passe fin Broden Han gad dog Vasre over at ilaa ham ihjel. Men der er manqe slere, som Iever det samme, end der er, sont siger det. Her ovetgaak Livet ganike Bekendelien. Men kecke hoisz djt Wetterk- blevetgemmnftrømmet af den eviqe Freljers smsrligth saa kcm det ikke indsnævre sig og sitt-m pe samme, saa der tun bliverPladsz til dig selv derinde. Former det Kri stusT joa favnet det ogfaa den Ver den, han favner — du vil dens Fresser Mormomnissioneu. Bi hat jo tre Hedningemisfiw net, Morwons Jndiancrs og Japan missionen Lkn den farste dotie: de er.jo vo« re L«ands:«mwnd: men de danncr en vanfkclig Mark. Tei- mercs Mast-lin bed trrrnger de til, og des merk Uds holdenhed. J øvkiqt tkor feg, at bviss vi som Kirkesamfund herovre knndks gøke noget til. at standse’ Mormonerne i deres dfævelffe Pro paganda i Tanmark, faa vilde vi» udføre en meaet vigtig MissiotH Hvorfor gsr man ikke i TanmarH lige saa fort Proces med dem som( i TnfklnndP Der sendet man disse Djævlemissionærer ud of Landet for den-s fvinske Morals Skyld. Gsr man det maaske ikke. fordi det er san flemt at liqne TyskerneP Elle-r er det fordi. at den feterede fransfs brandosianskeMomL som lignerMori nsmternks sno aodt fom nogen Hel Tkssfter. er blean altbkherskende der bjeknnns7 Jesg Vildr neu-e indes for, at vi von oori næfte Aarsmsde qjors de en Jndstilling ellksr Henftilling, fmad det nu beddcr. til det danfkeKub tnsminifterium om noget saadant Men dersor skulde vi.ikke flaa Hann den of det Arbeit-g der gsres det ude thi det hster natutlig med til vor Arbeits-mark blandt Dunste i Unterkko seiv om den med Rot san heuan under dedxinsemissim H Judiauetmiksiouem Jeg ved, «at den er et af vort Samfunds kæteste Born, og lad den blive ved at være det. Der er noget fertig ksnt i dette, at vi, fom er kommen i Besiddelse af den rsde Monds Jord, gsr noget for, at han can finde det himmelste Paradis,« i Siedet for at lade ham fantafekes videre om »id- bappv Ma« kannde som ikte ckfisterer. Og san meget lettere falder det os io at elsfcs den« da vi Ded, at der er en svselsiqnet lille Virtsomhed dernede ?»Li«c« —— ja, den er vift ellcts Ismr nnk for de Krwften der er der Rede- Jeg sonder sanfte vist ikfe ’?oxant«a-11I·ert1c1, mm ieg hat en Forestilling om, at de er nok saa vidtstraktr. Japaumiisionen. Den udgsr uden Tvivl det storste qirkrsimn indem for vort Samfund, og det er det kostbare-sie Fdald at be stridc. Etat det nøjes med Smaai pengene faa kommer vi fnart til at The UND cleanser kos- The Parm. . (lleaas. Strohg- kl « ’ . . is« N scollkh h Polizilies l s« cleanser Isthe only thing you need l to do all your clcaninzj -s In the kitsslicrk dass-, liatnsmum, parlokx pantry and throukzlxout the llousc and in the tmm F cle- Dutch cis-miser polishes brass, copy-eh tin. nur-l and all met-l guts-met- htcellent lot clcsus lag lutmesiiz no ucis or csusticz mok s soop pumley , ko- stockt-w »Im-sk spkinkle Uld Dutrb Ohms-set on Wet speng sub hsmpss well, tlose Nil-h clesa sit-et sml wl zip-remove- sll din soc will got bucken or euch ku- sostssssas seist-— speialtle 016 Dudel- Mr m- wet M, sub hkishlyy tin-e with clesåsi IM Ich-, tut-l poM vi s ' M W Ists W lot-»mo- os