Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 31, 1911)
Oanskerewn c Magentlig Nyhedss og Oplyss uingsblad for del danste Falk i A m e r i k a, answer zu "DAN1 all 1-UTU. PUBL. HOUSE. Blatt, Nebr. »Hast-ren« ndgact hoer lesdag vg Ftedag Iris pr. Aufgang De Formel-e States Il.50. Udlandet U.00 Aal-It male- i Full-nd Vesillling, Betallng, Adresfefokandring og ander Ingaaende Blut-et adkesletest DAlell LllTll. PUBL. HOUSIL Blccitv Nebr. schalt-U A. M. Aas-klein Alle Bidraq 0sl »Danlkeren«s Jndholdz Ifhandliuger, »..)trelvondancet og Aktile If enhver Art, liebes adreslereti U. M. Andeklen, Nan, Viel-h E itokocl at Hlajk Postottjce as second als-s matten Advektjsxng linke-s made known upon spplj mion. J Tilfttlde as llkezelmckssigheder ved Modtogellen liebes man kluge til vet strvlige Pudels-» Stutve der in- hjcetpk, bede maq Verwende sig til ,,Tanlteren«i Komm-. Naar oEleme heut-endet sig til Falt, der avekteketlBladet,(-nten w- ar ksbe hos dem ellet tor at faa Onlysning om der uoetterebe, hohes De all-v omtale, at De lau Anat-sie mentet 1 date-Acad Der vsl oktr- nl gen sid q verme. J den kinefiske Kalender for i Aar er den kristne Sondag udhcevei ved Eiden af de konfusianjke Fest dosge og andre Helligdage Dette er et mærkeligt Udslag af den kristne Missionö Fremgang. De sorn vil ha ve Del i LEren for at vinde Natio nerne for Kriftus, man handle, be mcerket ,,The Luth.« Der fortælles om Frederick den Storc, at da to af hans Officeker bad om Tilladelse til at udkæmpe en Duel, fik de ftrafs Lov dertil. Men da Officekerne den ,næste Morgen aktive-rede paa Pladsen, hvor der fkulde duelleres, fandt de en Galge oprejft og en Korporalsvagt statio Uet det. Og da de sputgte, hvad dette sknlde betyder svaredes dek, at hans Majeftæt hat-de ordtet, at hvils sen som helft, der overlevede Duel bth stulde jjeblikkelig hænges. Det endte Duellen Past. Joh. Tiioricri briiucr citcr Hjcmkomsten fra Amerika gennem »Kr. ngl.« af 10. Jan. »de hellije i Tanmark« og da særlig Beftyrcls ferne for den indre Mission og for Utahmissionen en hintelig Hilft-n fra os, Tom hnn beiøgte poa sin Rundrejse her. Han beføqte ca. W Menigheder mellem Sau Francisco oq New York. J famme Nr. ai nævnte Blad bringes et længere Jn tekview med Past. Thorsen om hans Reise her. »Der maa sættes Kraft Jud pm at afslsre den skammelige Propaganda, der drioes herhjems me,« figer han om Mormonernes Mission. J »Es-its og Stjerne« as 15. Jan. striver Post. R. R. Vesiergaard i »sei- Aarsikiftet« bl· a.: »Past. Schnuis Jener, sidft i Omaha, er Undt ttlbage til Danmark og er W Ptæft i Tapö ved Kolding. Haft J. W. Nellemann, fidst i Ma nistee, Mich» er ligeledes reist til W og er bleven Præft i Rod ding ved Viborg. Pan den enden side er et Par tidligere Arbejdere sitt vendt tilbage til Nordamerika Ist. K. Meiner hat faaet Prceftei Ming i Dem-it Mich» og Past. I. Th. Dorf hat optaget Stillingen « Mast i Barth Amboy,N.J.-kan ser- henne: ,,For Tiden et der i hvett Fald 20 Mænd i Danmark, M hst hast Preing Vitksvmhed ist-näh . J Anledning af Fokftanderstiftet ved Stolen i Des Moines striver Paftor Bestergaard: »Der er ingen dansk Stole i Amerika —- heller ikke inden for den .forenede Kitte, oq der et fo ingen andre end Kirkefols kei, der giver fig af med at holde sble — sein bar haft femme For fiander i en lang Rom-Ue Der er is Is- mcet sali- Wde ist se hauste Umerikanete deti Dan Iene ee lidi timqnemme as Natu fes Dei vil we Tib, inden de Its-« Iselvflyte band- herhiemme i jin-it es see-de s sei W sek- W et neiner site fuldkomne, men de hat alligevel be dre nemmet Selvftyrets Hemmeligs hed'« Et Ord til Slntning. At en Redaktør ikke er uden An fvar for, hvorledes en fkriftlig For handling føres, og naar den fluttes, det forstaar enhver. I Men hvok vanfkeligt det er at kam me Monden — itte for tvunqent og ikke for frit, ikle for lort og ikke for langt —- det forftaar de færreste ! Jinidlertid er der nu, efter mit Stan, givet tilstrætkelig baade Fri hed og Tid til Udtalelfer angaaende »Te helliges Samfund« Men med Ønfket om at bidmge 1idt tit, at Fokhandiingeii kan af fcette lidt virkelig Fragt hat jeg et ZOrd at fige til Slutning. i Jngen bør fe skævt til, at der un der en saadan Forhandling forekoms mer Slkiftundersøgelser og Ordfors lklaringetn Ei holder jo fast ved den hellige ,Slrift som Provesten for Sandhed. I Men skac der viere Meuing deri, faa man vi ikte alene bei-a a b e os pag Skriftenx nei, saa maa vi gran ste den og Menge ind i, hvad den Efiger om det ene og det andet. Ter er i denne «yorhandling fores falden Udtalelfek, iom kober, at der trcenges til Erkendelse af, hvad Strü ten virkelig leerer oin de helliges Samfund. i Og lud mig lige i Zorbigaaende bemerke, at Læferne heller ikke bør .vcere altfor innre til at kaabe op om Priisstestrid, faa fnart den ene mod figer den andeu « Vi er fo baade oploerte til og nan te til at fkulle forfægte, hvad vi hnr erkendt som Sandhed. Og langt hellere bryde en Laufe Haimnnende en vigtig Sen end mage ligt og vammelt fnalle hinanden ef ter Mundm Tet hænder ikke 5jcrldent, at »Ems.dbvden kommst from og bliver Jetkendt netop gennem skarp Argu «mentering. Men pag famme Tid, Tom dctte hcgvdes, bsr det ogfcm sigcs. at Vi zPræster bsr veksle er —-"— fcslo nnar ito modfiger bittenden - non chkmi de, iom tsber gensidig Ucerligbed og »Aatclfe. i Ovad san seer Sagen angetan do 75ynes5 im, at Eckrlig Bibclens lldtalcsi fer om den bør fnldizwre Ermu, end de hidtil hat verrei Jeq bar fundct der ofte nannte gtæske Ord for Samfnnd Hajim .niu) 16 Siedet i Nr) Testaman og »det er ikke san vidtløftiqt nt anfert dem efter den nye danskc anrfast telfr. , Ordet forekommer man-Te flere Stehn-, men ikke ret mange oa intet andet Sted af Betydning for at ka fte Lys over Svørgdxiik1k1list Um de ,helliges Samfund· Jeg fkal ans-re de Hi Sie-der i Gruppen efter som de bar starre- el »let mindre Bewdning for Zagen Z 1 Ap. G. 2, 42: Qg de holdt fast ved Apostlenes Lasre og Z am fundet » Fil. 1, 5: . . . er der noqet Ann dens S a m f u n d, er der nogen in lderlig Kerrlighed og Barmhjertighed. i 1,Joh.1, Z: . . . for at ogkaa J man have Samfuud med os; men vort Samfunder med Fa ,deren og med hans Stu, Jesus Kri stus. I 1 Joh. I, 7: Derspm vi vandre i Lyfet, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandrr. II. 1 Kor. l, 9: Trofaft er Gub, «ved boem J bleve kaldede til S a m f u n d med hans Son, Jesus KristusT vor Herre· 1. Kor. m, 16t Velsignelsens Kalt . · . Sumfund med Kristi »Mod. Dei Btsd, som vi bryde . . . So m fu nd med Kristi Legeme· ! 2.Kot.13,13: .den Helligs aands Samfund væte med eder Iallel 1 ! 1 Joh.1,6:Dersom vi fige, vi« have Samf Ind med ham ofv « m. 1 ask 10,20:Meniegvi1· ikke, at J stulle have Samfund med de onde Aandet (sml.B.18) « 2 Kor.6,14:0quSamfund hat Lyi met Mitte-. cf.s,11: Og W ille Sam spud med RW usw-ihm Ger via-er IV. s. Kot s, 4:. anmuti isps Del Mic) i DW M s- us- ! Sal. 2, 9: . . . gave Jakob og Kefas og Johannes . . . mig oq Barnebas Samfundshaand Fil.1, ö: . . . for eders Deltas gelse (koinonia) i Evangeliet fra den førfte Tag indtil nu. I Fil. s, lu: . . . for at jeg maa kende hans Opftandelses Kraft og dem-S Lidelsers Samfund I Jeg bar anfsrt disse Steder for at Lægfolk kan finde, hvordan Ordet I Zamfund eller det græfke Ord toinos nia er brugt i Ny Testament Enhver kan se, at det væsentlig er ftrite Gruppe, der har Vetyds Ining for Underføgelsen af, hvad her Horitaas ved de helliges Samfund sum paa det første Sted er der Mulighed for at opfatte Samfund som et Samfund af Mennesker, alt Zsaa som et Samfund af hellige. Men lige faa godt kan det da op fattes som et Samfund af hele Me nighedem altsaa eensbetydsende med den hellige almindelige Kirke paa den Tid . J den Forbindelse, hoori Ordet Zamfund forekommer paa de andre tre Zteder, er der aldeles ingen Ad gcmg« til at opfatte det som Bauw nelse paa en mindre eller starre Flok af Metmesker. Her ncevner det et Forhold imel lem Tllkenncsfet For mig er l. Joh. 1, ? det kla zrefte Eted i saa Henseende i hele spidelen : ,.Terfom vi vandre i Lyset . . . . ihave vi Eamfund med hverandte.« k Jeg kan ikke skønne bedre, end Isohanneg her vil fige, at dersom han jog hakt-J Eøskende i lHerren Vandrer gi Lyfet, san tzar de det rigtig godt I fammen Ligncnde de andre 2 eller 3 Ste dek i første Gruppe fDer Lan icke ved Eamsund tæni fcis pan fiere eller jærre Menncifer, heller ikke paa Fællegikab, men paa en Eammenbundethed i sicvrlighed i Zoritaaeiie Og det er, hvad jeg bestandig hat foritaaet Ded de helligcs Samfund, ogsaa book det forekommer fom Led i den apoftoliike Trosbekendelsr. Tet er Vift ogsaa det, man i den indre Mission i Tanmark ncermest isrimnr ved de hclliges Samfund, dg Taa Haar mmi taler um Zamfundss HO Tzeg ved godt, at man ogfaa taler »Im der heilige Zamfund paa den og den Umi. Tonne Brug of Ordet la fer im ima for vedfommendes egen riipgning ZU vilde langt foretrwlle at ta ic om Eamfundslivet blandt de hel ligc paa en vis Egn. Tet ek langt bedrc i Overensitemmelse med Zzswqbrugen i den heilige Strift. Lad mig endnu pege paa, at den ainme Johanns-IT iom iiger, at der um vi nandrek i Lyiet, saa hat vi Samfund med hverandre, han for mnncsr gentagende til indbyrdes Kast lighed. Lq er dcst ikke de helliges Sam fund, der mader os- i Jerusalem, naar der figes, at de troendes Mængde der Gaudi- eet Hier-te og ern Zjæl (Ap IN —i, 32). I Dei er et saadant Fothold blandt Lde heilige, de troench der kaldes de Helliges Samfund L Saaan for-staat jeg ogsaa Led ldet »de helliges Samfund« i den tredie Trosartikel. Man nu det, der er kommet frem under denne Forhandling, blot tie ne til, at de troende paq enhver Egn maa faa det rigtigt godt sammen.s Sau fremmeö de helllquk Samfunsds iblandt oc. Oc. M. Undetien l Bolgeblint Vigtigheden kon stundom træffcs sinl Mond og faa en Skvat Vand i An sigtet En i Berlin meget velbekendt luthersk Præft, der var berømt baadeI for sin grundige Lærdom og sin« Slagfærdighed, fik en Dag i en Re ligionstime med sine Konfirmander uventet Brug for denne sidstnævnte« Egenskab· » an var netop i Færd med at overhsre Birnene i Lektien om Ska-«i helfen, da en htjere Embedsmands; Stn beruærkede: »Min Fcke figu, at vi nedstammer fta Aberw.« s »Ha- diu Fig-r og sin, at vi her« W Mittagen ikke ten kndlade oi ma en thelfe af feres pri wiesamkiefvrholFK »Au, nej, hvot er det tungt, hvor er det tungtl« udthd en troende Kvinde, hvetn svære PrIvelfer og Sorgen den ene tangere end den anden, var overg·aaede. ,,Det er mete, end en Menneskesjæl kan udholde at bæte.« Det er forunderligt, saa nieget en Zjæl alligevel kan gaa igennem uden at brifte. O, men hvor søler man sig knu get i Støvet, naar Skyen .er over een. Det er i Sandhed Tage, man ikke bar Lyst til. Spejd, hoorhen man vil, der er innen Hjælky ingen Udvej at øjne Det man bei-res, lides taales,« ndholdes i dets langsomme, lanafomme Forli-b. Kunde man endda i faadanne Ti der. sont mange gar det legeinligt, ijæleligt rejse til Infe, fkyfrie Mor ·aenlande. hvor Luften næften oltid er bøf og ren. Men Skyen bringet fort-den tryki tkende Dunkelhed ogfaa noget godt ·med Tig: forfriskende Neanbyger, der opliver Sæd og Urtet· Og fauledes hat Alkærligheden soqsaa gjort det for den hiemssgte EEjasL Siden, naar den derved er wet, paafkønneri den dobbelt Guds "ftie Nandes dejlige Sollys. O I i I ! For Mennesker kan man, selv midt i den travle, larmende Mænas «de, lnkke sig inde i fin Sjæls hem melighedsfulde Ensomhed For Gud aldria O bvilkcn Tankei Der er en End, hvis Øje klorligt ier og sendet hver enefte Drift og Lasngfel i vort Vas giens meft forborgne Dyb — og lcegger Man-te dertil —- og optexp net det altsammen, alt altsammen Hvo kan overvefe det uden at f le Nødvendigheden af det rette For zbold til dennc altseende altvidrwde «Gud! I i ! « Z Es« tkomde Neriqiouizficosus sing «at i den iødi7lcs Kultus ligger de jvaslcntliae Momente-r for Gudsftygt, Ydet er: Frygt for Gub, medensKris -ftendom:nen notop fjerner denne l « qut I sc I i Det tan være foadan mangehaans zde da nmnge Slags Mcnnester, der "f-ger heu, hvor Gud lBetten ladet sit LIrd forkynde. Men cgenlig be findet de fig alle i ern of to Til zstande enten tager de inmd, eller Yoqfaa fta at de imod. i Tbi den ligegyldige ---— hoecn man Lmaaste Vildc undtach -— staat vg 7laa imod, just ved sin Ligegyldig Illkd. Og Han, den Opfe, om hvem der titles-, og til hvem der ideles Dem-s hen hat oglaa to Attitudek til os Gan tasJer imod, og han staar imod — de ydmvae og de hoffærdiae iMen desuden endnu et Forhold: det ventende. Ja, derindunder vil Iogsaa mange Mennelker gerne sky Ide läg ftik imin Aandens Natur lov Thi ved at vente kan alt tabes, medens alt kan vindes ved at taqe Fimod Da Mennesket hat llet intet "at vente efter. Gud derimod saure «meget — og saure mange. I I I Tet er en ganfke slaaende. gan fke tidsmæssig Mundloch den, hvorss med Vastarden fluttcr 2. Akt i Ring Joha«. Kong Johan Udenland var villig til at stille siq ved en Del af Moan Beliddelser. hvis han der ved kunde Inde den unge Prins Arthur fra Retten til det bele. Og sang Filip af Fraukrig fandt intet til Hinder for at bryde sit Ord til Arthuks Moder-, intet uvmdigt i at . . . . . . Incspis « Til drnne «.’O«k««7kp TANZ- JspTnItT Its-END Den Qolvlchs(1,. Dom Trojfnls iel: dildlkdetz Den Løftebrnder. sont fm alle- vin der, Fra Konge, Beim-, og fra gamle,’ unge, Fra Pigen, der hat intet mer at miste « End Pigenavnet —- alt og alle r-vet· Den underfundig-lede Art-den« Egennytten.« ! Bastarden erkendet, at Egennybj ten er denne Berdenö Afgud, er en altforftyrrende Sordel, er Polktikeng z Drivfieder. Men, siger han faa til sig selb, hvorfok stælder leg egenlkgi over Emqu Mos- iokdi deu eudnu iste hat smilet til mig? Ast les w iv billig M, IM- den vilde hitse pack mig«med Summan Men det gaar mig fom Tiggeren, der skælder over de rige —- saa lcens ge jeg selv er Betten vil jeg skcelde og kalde det Synd at vcere rig. Y»Men faak jeq Rigdom, vil min ! Tko jeg bytte, Naar sionger bryder Ord af Egens nytte.« J Aug. Wilh. Schlegels Kritik ihedder det om Bastarden (Rickard, sstehjertes Som, at yan spottet Eover iin Samtidg politifke, egens lnyttige Handlingcr uden cgenlig at misbillige dem -— »thi han erken Zder selv, at han ved lignende Mid sler man føae jin egen Lykke, idet hnn hellere vil tælles blandt Be zdragesrne end de bedragne, da Ver «den, ifslge hans Anstuelse, ikke til fuschr andet Vatg.« I Ztønt Zhakesspeare skrcsv for en «300 Aar siden, synes det alljgeveL jfom han bar afbildet nctop vor JTids Mennejfcr. Bastardens Enetas »le ek, Tom sagt, aldcchi tidsmasss fig. Hvad han sagde siq jew, siger »den Tag i Dag det ftore Menal ,og just i Form af Enetale. Thi aas dont og frjt Ujl vel mentlig tun .faa underskkioe hans Livsvisdom szkcn faktisk handlcs der gennems zgaaende i fuld Overcnsmnmelse med den. s ..-·.- -.-..... ! z Vi hat ikte Rand til det. Z Vi maa vel itke sige, at vi elsfer binandem men jng kom nu alliges vel til at holde af hain· Zerst an ltog im liain for en haard Borste, ksoin man Tiger, saadan noget sont en Hljalv eller hel Fritænker. Men san kom jeg til at udtale Hmig, og jeg syntes at nicrrle, at paa JVnndm af hans Gerte var en ZLængfeL Og da han iim fortalte, Hat han var kommen UU Mil fra Fsit Hieni, san maatte ieg gsre en Tlille Eunimenligning ined stammer "svenden fta Etiopien Dg efter at jeg stiltes fra hom, var jeg kcd us at jeg ikle fil hans Adresse; thi .der kunde nok blive noget af den «Mand. v Du Tiger, hvad hat nu dette med Ovetslriften at geke? Jo, set du, vi hat ikle Rand til at lade«værc at elike hinandm Tet kan saa ellers være det samme, hvordan vi bar det, og lnsorledes oi er stillet i Ver «den, saa er det jo Grundloven, at vi ital elskeGud over alle Ting » »vor Næste som os ielv. Og der er "jo mange flere Paragrafer, der siger tnoaet Iignende, inm: ,,Mine Bskn «elsker hvetandre« og ,,bliver ingen noget ilyldig nden dette at elife hin v«emden.« ; Nu, qtt dette kcm jo godt btive .Gentagelser og gamle Gentagelier især for dem, fom sendet det til sOsterflokn men det fixilde derfor ,ikke blive sammelt: thi alt Guds FLde itulde ilkc alt-ne viere gammelt, ssom fra den Tit-, det hat sit llds spring: men det itnlde være og blive tevigt not og frisk hver Tag. Da vogt jet, hvis ikke det er det, siger» ZLuther. Y ;«-"i lmr itke Wand til at lot-r dass-e «m xslleI iljxmndcw tmar zsi strimsr »i »Ist « Im tror heller file-, dkst »» lwldi,1t at lonmwr altfok ofth lins-d Ozrerllriften1»1e lkslliqesel »Samfund« Vi ltal naer ensoldius ;fom Euer og Milde fom Slangesm Mon Uil di nasre fnilde lau man vi« iftc lvsis for »Er-net tm os; men vix hat jo heller ikle andre Jus-der Plads til at Itrims og lege anfotj end i ,Dsk.« p Mm kwad im km eueks iigtech --s"l».«:«, Ist cis. lmad der or blcsvenf -t’r(sp(st m» di- lnslliges Zamsund « "l-’n-«I. S- P Ernst-n stil vasrc fonds m M lau nmn heller itte andet end lmldis med lmm j. Gaar want »den for Sandheden, laa er manl helt uden for Spillet, som man Wer-! Men lial vi elske hverandke — og vi hat ikke Rand til andet — laa maa vi let kunne flippe forbi hvekqndke »den ihvekt thd at mit-l ke, iaa det sit ondt Pl fkuldei udelukkende trykke qudam at det gtk godt. Og er der lau unget, fom vi li ke let ganlke ens pau, lm burde vt here lädt over med Wandre Dek et io male of os, lom fta vor Opposde i W gan sst Willst km tnb l de hellng « Smsimd.sa,hvotmdetmdei-’ lffl til-, vtl vi stoc Saa kan der vcere andre —- ja, kan der vcere andre? man figet det, og saa maa vi ogsaa tko det — som hat faaet dekes Liv i Gud udens for de helliges Samfund i Men vi burdc ikle strides pack Vejen om dette, men hvor der km komme noget godt nd nf de helllges Samfund but-de ingen fokhindre det te Gode Men jeg synes ogfan, at det er næften en naturlia Ting, at man dkages sammeln on at lwor 2 ellek s er forsamlede i Jefu Navn, der et han midt iblandt. Jeg tasnker mig noqle flere komme til, og der bliver 10 — 20 —- 30 eller flere, og Je sus er endnu midt iblandt dem. Te helliqes Samfnnd lnn være godt for tIIatmeTinq, men iscrr er det da nodt for de wage m lmem vil faa ikke melde fig? »Judas Mcend ere hans Syste Plantnitm« Ef. 5, 7. En Plantning er en bel Masse Tun-n starre og mindre fom staat fammen on lyek oq laser for bverandre Og nwn ilke det er saadam at bande nd as Jsdes folket og mangen en Nutidsmenighed sknl en lille Levning fresse-IT Mcsn qanike særlfgt er de hel liges Eamfund ftyrkende, ovmuni treude on bevarende for unge Krist ne. Der er nltid en Tel Mennesket, scrrliq nnch som bar en andeu Lmancsjs Tro. Her kan de belliqes Snmfund da underlig bfrklpc til at lede oa stnre saadanne, saa de til liae bedre fnn gare den-s Vala helt ud oq blive lsevaket fm Verdenslis net. Ja, de hellsges Samfnnd er og skulde zum- for, ligelom David vg Jonatlmm at styrle hinandensflrast i Mut-. Vi bar ilke Naad til at lade være at brnne alle de Midler, der staat til nor kllaadiabed for at naa frem ad von Besen baade sm- vor egen m andre Ein-les Frelse on Gnds Ninos lldbredelfe C b r J e n s c n. Audnbon, Iowa Te belligis Sau-fund Eiter at der nu hat isasret firrvet en Tcl Impft ai de lasrdei om de helliges Samfund (oq der hat must «mmet godi ou belaste-»de- dcsri), saa fotekommer drt mig, at den iimple, ligefkeinme Foritaaelie of de hellng Samfund endnu ikkc er rigtig klar for maimen en cnioldia lwg Mond on Fwindc Ton Artikel om de heiliger Sam fund, maa Guds gode Helligoand afmale for Sirt-lett igennem Ends ordet. ou inqcn ondisn kan qjore det: tbi liqeium Guid Fadcr er Ska bete-n Mud Sen Gent-festem iaa Eer oasaa Gud Heiliger-nd selligs alter-en igennem Menighedem hvori jdk heilig-IS Samfund findes; thi ie, Ven: hoerien feq ollet du lau vide noget om Kristus eller tro paa ham og faa ham til Frelsek uden em- og alene ved det hellige Evangeliums Inkknndolim givet os of Sind Fadet sog nedlaat i vore Vierter af den Seliigaando ved Trom. Men spread jeg gaka when-, maa ieg fige dis, irrte Ven: Skal du faa noget vir keliqt Udbytte af de helliges Som fsmd, fac- mqa du uden mindste For behold fra din Side lægge hele bin Sjæls Salighed i Herrens Haanth i Jandbed oq Hierfcsns Ovriatithsd, flittia føao Mich-Z Ords Forkyndcsli se i Menighisbrns Forfamlinq med Bøn am Herrens Velsimwlsw tbi en helliq kristelig Kirka de helliges Samfnnd, et udtrykt fault-des: Im trat-, It der er et belliat Folk pna Jord, en Menighed of helliqe Men nefker. spredt over den qanske Jord men fammenbnnden ved Mitds Ord oq Sakramentcsr af Mtsds qode Hel liasmnd THE-NO bollims «.l7i’(-nnc"·hsr » under eet Hoved Kristus Jesus, sam let ved Sud-Helligaand, hat set Sind, een Ovetbevisning, men nd tustet med mange Slags Gewer, endrwthq i Flærlighed »den Pat tier, vjl Mc nd of den Aandens Fprenina for alt i Verdem thi Som fundet et of himmelfk Hei-kamst oa vaker evigt: af dette Samsmid et jeg al Gut-s Rande et lille Stykke, et lille Meblmy og er meddelagtiq i Samfundets state Gebet og hat Abgang med alle de helliqe til Sam funbets Stalle-nimm fom er: Oudt Ord, Daubens Raube oq Nadverens Velsisnelle og alt, bund Sud i sin Mlighed vkl We sq give miq