Du M Piæsicgamj
en sammt Feltpkæst.
(Foktfat.)
En af Konfitmandernm en Pfui-, sum nar» uiwdimns
lig flink, var Tattcr af en stor, ist«-get urllmuendv Guard
mand, men iom var almindislig lscchndt for at vaer fast
delegi paaholdcndc, for ikkc at sigc met-in Pan dcimr Pi-»
ges Srddkl havdc jeg, ganilc vifl udcn Hensmi til den
Anat-, der herskcde i licnch Hjem streuen »Wind gan
ner det et Lisetitiesfc, om hatt imndt den ganka Vordem
men todte iia sclv, cllcr toq Zkadis nun fig icln.« Ordene
var beweg-rede pna Verlust file, on im tasnltc ikkc paa,
at de ikulde bringe- Frugt for andre: men noglc Tage
efter modtog im et Vrev fm las-Wegs Forwldrcs Natio,
Sognefogdm, til hvvm jcg stod i nojo Forliold, krumm-n
d(-; -- leg afsfrivcr dtst okdret:
Ho jwrvcrrdige !
Min Kasrlighvd til Dem imder mig til at naht-n
bare Dem en Misfurstaorlse, sont fea vil fortwlle Deut.
ch var bog P. H. i Us. i Llftos3, ug der nur tun lidm
Glasdcsz der lilcv talt out, at Ti- var hoss mig i Mant, tmsn
jeg forftod ile bund de nie-nnd før de aalnsnlmnsdc im
mi41, at P. OTTO Mone ika hat« Hast-et udcn Ost-and sidcsn
drreö Tattcr blev konfirnusrct, ou at de sonnt-nun at de
fotmedcslst ol drrcsis Veltasnltsnliod juiod Drin, var litt-not
san meinst sithcret, da do viditcy at do var lslemst iaa
tin-us cmspt ljoåi Trin. Af lmad Ilnring lnndr do ilth ins
grün-, da de til all(1 Tiber imr niii ma, at do bar mer
belijaslmslig Inod den faktige og trinkt«-»du ou sonnt-nun
at hmd de hade fancltst af Penqu drt lmndr di- ika
samllst nusd Unst, im, om dct var for den Umfale sum
de hande tned den-s Natio, Ja wilde Mnd mier dort-Es Vis:
ne, at bist ifko lmiltcs paa dcsmz tlii de var willig til For
lia med l)mn. icm innrt dcst var ins-lim. Im vil Lukan i
al Godlnsd licsdc Tom. at dcst er mmot qunnlim at Jen
oprrttcs dcsmw :llc’i:«ifm«ftmwlsc, Nu den vil f n i« a a r i a U «
mcqct isasr til Zjnslcnsz Frol El-, sum To nol
kon tasnkrz mmr Tilliønsrms illo nai- xmsrljglnsd til del-ec
’ Sjclslefømcn da er dtst ins-got fnrlint at untmsndk dein,
on dct » min Mermis Lnsz at dsgl nmuttls ist-. at To
vildc tilimsldc mig juin et Brus, sont im fundc intllare
for dem til Unsrlialusdci Revis-T
Ida-kliqu
P. zic.
E. Str. Strevet as et oprigtigt Hier-te for at wisse
Dein mit opriqtiqe Venikab. Væk hiliet nmnge (5-3aii.»1e!
To iea hat ioresat niig aldrig at forliandle iline
Seiner med mine Sognefolt ikriitlia, dad im i niit Sum«
oni at lade Pigens Fader komme til min: dette qiorde
han menet villig, dg, da ieg baude fortlaret niig for nun-,
for lwein det eqentlia var Hovedfanem at lian ikte itnle
de sma til Stamme for de andre Beiwerk-, nit lian nienet
veltilfredcs fra mig, heilket han oiile ved i Freintiden
at iordolile mit Højtidsoffer.
ziirlelatekifationen er naa en Munde en Fortseettels
se as filonfirniatienen: den er et Baand iniellein denne
og Liuet, ioni dn nian jøme for itke deinen m liimr det
allerede er det, maa dn gere, hoad dn iennanr, ior nt
faa det tnvttet inm: tbi felv om du aldria liliver eller
kan lilive noqen Hat-ins, fordi hans Katetifntionen der
dkea Falk til sig ilere Mil berie, var nøje udardeidede
Foredmn on of et nndet Jndliold end der er fornedent
her mm Lande-L san er dog Untelisationen non den jievne
og enfoldige :I.llaade, livokpaa den ones bog os, til iior
Velsignelie, oni ikke af anden Alariakp san nf den« at den
i flere Aar givek oc» Leilighed til at mode-J med de
unge, on til at holde de Minder levende, der lim· vasret
til itor neniidig Werde-. Den holdes — med llndtaqelie
af den Zsitdaa, da der holdes .,llngdonist'ommunion«,
og derfor tales nied disfe om Nadveren —- altid til Zidits
tjenefte, da jeq indrwniner gerne, at nnak man lmr tørt
et Par Mil, hat haft Alternang i den ferne, Gab-Stimm
ste ined Danb og andre ministerialia i den iidite Mitte-,
saa er man met, og Trcrtheden indbnder til at lade
Katekiintionen face. Jeg tilitaar, at jeg ofte liar lmft
denne Fristelse at over-binde, inen ieg hat altid baneiter
fortrndt. naae ieg hat givet eiter for den.
Snor Uirlckatekisatjomsu m- ovlmrL lau Der sum
forsllslliac Aarsaacsr destil. Tot or jkles alle durften-, der
kan latiskifere til Llslnmatslso: dst csr en jasrcsqen Naadmai
ve, m W nat londt Ell-un sont Utnsdikssdcs qodt, nusn
sont katiskissisnsdp mcqut daarliatx m as De deliqlsres »Ums
ster hat« dektil nmaskis Hast-ist on streng Maus-, du« lsar
ladet fin sOmsrllsaisnlwd falls altjoc »Wer Zu tmr nul
hart Un den Nil-dich der faldt over de nnac i Mcniqlns
den, naar »Wipr R« N visitortsde, og Tom qu saa »M,
at m Mitte-langer tng sia lelv af Saal-, da dct ritmcdc
sammt-n til lsludsticneslom ljan ajordc 11(-d sit barst
Versen llnadomtnen iaa fnrslmst at lmn stmsttsn Elle
kundi- faa noacst anr Paa sine Spørgssmaal Ta ban
saalcdests en Gang under Ooerhøriimrn bavdcs arlmidlst
sig mmct vred og i Hidfiahed standfcsdo foran en Droan
med detSpsquintaak »Hm-m lmr fkabt Verband-« løftede
Drenqen den hoer Arm i Bein-L fom for at vkvmc sin,
og fvarede i sin Vesiupklfe: »Sei var ikkis mia!« At Ly
sten til at møde under saadanne Forbald fomaar lsaade
Eler oa dingte-, det lau virllslig ikle forundro nagen.
Der san være en andcu Aariaq. Der beannder i den
Ienekcs Tid fra en vis Krebs at hart-s Rollen som vil
slaa fast, at Katckifakionens Tid er farbi, fotdi dct ilke
er værdigt for voksncs Mekmefker at staa frem i Flirken
da lade fig eksamlnere. Ja! del gaar ofte i det aandelige
som i det leaemlige, at Mennefker bliver voksnc fsr Ti
dem og det er aldria aodt: det ei en aammel Syqdoim
som oasaa Paulus omtalcn »F etc alle-rede blovne
muckte-, J ere alle-rede blevne rige, J erc blevne Herrer
foruden ot.« Denne Svgdom hat ganske vift ikke Jin
Nod i dewghed, mcn der ligger maafke en Und
styldnlng for den iselve Danske Lav. Naar denne nenn
css taler om den Katekifatiom kam stal holdes hver San
daÖ ca Wl alle ugifte indtil det een og tyvende Aar
s ( wide, saa forstaai den den-ed kun en ,,Overhsring",
X
»en Fortlaring af Bsrnelasrdommen med Luthers Udi
lægning, paa det de gamle saa vel som de unge ret til
Grunde niaa forftaa iamme Lasrdoincs :lllening, oa den.
vide at føre til Brng i Lin og Levnet«; hvilket jo med!
andre Ord vil sige: en stade Otentagelfe af Katetismus
og Hustavlen Søndag efter Smidags nien forholder
dette sig saaledes, var det vel ifte faa nrimeligt, at det
endte med, at Meniaheden itte følte Nødnendiaheden
beruf.
Det nytter derfor vix-selig itt«e, oln dn nil format-!
at faa Flatetifationsen tilliaae i denne Form: tl)i det uil
itte bitte-M deritnod vil jea anliefale dia en anden, sont
jea dar set anvendt af en aannnel Provit.
Du lied, at det ifølae D. L. ille alene er Biftonperi
ne, der fknlde nisite1·e, men oasaa Pronfterne Tet bed
der: »Te ital vasre Stiperintendenteis Tllledl)jaslpere, at
tillmlde liirfes da Stoletjenere at aøre deress Entlnsde ou
sc til, at altina aaar alle Vegne ftitlelig da ret til. Te
sfnlle een Gang i det Ringe-ste, eller often-, nni :’lal«et,
oni Euperintendenten det nødiat eraater,. lief-nie alle
Evanene i deress Bronsti. da forfare, dunkle-des »Hm-steck
prasdiker, ndlasgger Vørnelwrdoncmen, nddeler Sakra
tnenterne, ug om de i alle Elllaader staat deres Eniliede
for, oa prnde det nied et aodt Levnet.« Jea liar altid,
fordi Bist·opperne, jin-r naar de liliner aamle, saa finst
den fan nifitere naa Nil-nnd af de ftore Stifter, bekla
aet, at Proviterneszs liirleniiitatfer er l)ørt op, oa at deresJ
Entbede niere oq mere niifteis den tirteliae Alamkteiz Den
ne Illlenina delteci af den nnttalte »Es-unsi, on efter Sam
raad nied jin Pistol-, eller fnareise efter Lnfordrinq as
denne, for-sollte l)an atter at ins-feste den aanile Zfit
Fra Prassterness Side frnatede han innen rlllodftand,
heller itte fra kllleninhederne nied Oeninn til Nndsdtje
nein-n, dernnod nar ban more anmftelia Ined Oenjnn til
.slatetisationen, sont var død nd i ilere Sonne-, da sont i
al Fald nar ntendt for den nnare Zlasgt den, set net:
up njaldt oln at iaa i Tale. For inmenlnnde at sitre
W, lienstillede lnin til Prunflietirs Pralles-, lweni af dem,
der ønlkede at aim- Fdrføaet nced Visitatcs forer Mana.
vg, da doltr var afqiort, bad lmn den, has lwem dct sfuls
d-- vasrch om fra Prasdileflulcn am Emtdaackn at oplasic
et Cirlnlasris sra Prouswnr at timstc Lnsrsdaa uildis der
i Xlikkcu lIlims lmldt Gndcstjemsste tilliqctmsd Dlatcslifatian
as Braula-Ia huortil allt·l lsadlscs at kam-me Zlntninaen
lud apum-at saaledrszt »Prunstlsn Willst-, at den man-c
Tal af Illllsniallvdtsti eftlsr Prasdifrn nil trwdks nd Paa stir
kcsaulxust, for at hakt lau tale nie-d den um do Tim, der
lwrr til Wind-:- Niaa Sau bebt-r Illkmialnsdm gjart lus
lrndt ausd, at l)an iflls kommcsr for at holde Eksannsn med
dcs nang man ene ou alone- i fammc chsiqt som Aposusi
lm Paulus udtalcsr i det Ord: »Im lasngesJ after at
sc oder, at im lnndcs medchle oder nagen aandelia Maa
dmamh faa J maatte starke-J, drt Vil Hat-, at vi bog eder
maattts opnnmtrcss tilsannnon Ved fasllcsss Tro, baado
odeer oa min. Im talcr til dom, der lpar faact sannms
darelsans Tro sont ni, vcd var Mttdsxs oa Frelfers Jer
Wifli Rcstfasrdialusd«.
Tagen limi, ou den tcmmeliq storc Ilirte var prop
fnld as smle oa unge. Da Prasftcn lmndc cndt jin
Prasdikm, flache smtekasatwmsn lusgnttde, oq dct Øjeblik
blksv inmdcssct nusd m vix-s Zpasndina, fordi det var af
talt, at Ilirlcianaorrn ikkc sont i asldre Tib, naar han
san-g dct jidflks Vor-Es as Salama, skuldo aabne Stolenc
oa ninlcs dcs uaacs nd: for at undaaa Ekin af den mindftr
Tvana skuldis alt komme as fia fcla Da Salmen sluttedcy
snldtrks hole Alirkoanlmst fra øvrrst til ncsdcsrft af to Rale
for, fom alsdaq i den iusdcrstls Tol af Taarmst maatte
ftaa doblnslt, m ililandt dem var iflc alt-no unis- xlonfiri
merk-da mm noalls jun-Heut tnms aa Mdiuc Aar-. Lotto
Inn aav den gamle Provft Barmi- i hansz Tale-, saa disu
beli- Handling blev til Opbyggelse for alle, ikke mindst
for de aamlth der tom de Daae fra fordum i Hu. El
lldtruk herfor var dot, at da alt var farbi, tnm en gam
Wsl Eint-d lnsn oq tog Prassusm Haand med do Ord:
»Tak! Tot var deh skønneflc Tag, jca las-me bar haft«.
Saale-des tror im oafaa, kwre Zønl at du skal ch
ns disk ad, for at hcnte det smmdncs tilbago, oa jrq haalser
da, at dot skal lykkcci for dia; det er her som altid ikke
nka sur cn nngc Mond at hanc Nidkwrhed, hatt Inaa ba
w der- mcd Forsland, oafaa i de skiftcnde Tiber; tbi
Dovedlagen for cnlwlsr Prwst er jo dog ilke at finde- jig
i, lmad Flirlen lan taalc at raffte, men at fasttc alt det
i Vasrh hvowed den kan trink-T
End nidt jeq tun skønne lmr Odlmret of natetinI-·
Inn-en i nirken lnquet til, nt den icmketldte Bibelle
nnm i de fenere Jlnr men- oq mere lmr haft Frenmmm
J ntin Bin-»dem nnr den, i det Inindfte i sin nnneeren
de Form, aldeleLi nkendt, nnsdenså den private Lcessninn
us Vibelen i Familierne on Ofennnet Um- qnnfte ander
ledeis nlmindelin on alzmrlin end nn. Otn Widellnssnin
nen, den dssentlige, nimmer samtnen nted et mumnende
:!I-’eniatnsdi:sln1, ter im ifte nfnøm det Uilde jo inl
Fnld viere innre nlasdeliqt on- det nar san, naar den
fnn ifke didrdq sit til, nt Lxesriningen i Ofennnet on den
kunnte ansandant lmrte op.
Sinn sagt, i ntin ferfte b·«1nbeds:itid var den nkendt
her paa Eanen, on ieg ned ifke nonet Sonn, lnmr den
blev holdt. Senere den kotn den enkelte Steder i Mann,
on de Pisa-neu der lnsmjndte, fitDrd for at viere fasrlig nidi
here LIm Veneramnnden til, at oqfcm sen bennndte, var
fri for alt nrent on egenkwrlint, det tør ieq nirkeliq ikke
paastaa, det er nn san manae Aar jiden —-—, men jeq
erindrer bestemt, at knmd der gan det sidfte Ztød til, at
oafaa jeq beavndte, var folgende En Dem kom to Meend
hvokaf den ene, en Mater, var of mine Sognefolk, den
anden en Gaardmand fra et Sonn halvtredie Mit lmrte
Den seiest hande arbejdet has den fidfte, og en Akten vor
de kommen til at tale om Bibelen, on om, at der var
saa meget i den, fom de. ikfe forftod Sont noget, der var
on vlev anfet for en III-selig Gaade for Guardmandem
anførte ban Hebr. 7. Kap» hvor der staat-, at »Melkife·
dek var nden Fader og nden Moder«: thi hvorledes det
kunde gaa til, aik langt over hans Forftand Da de nu
begqe stod läge leraadiqe over for denne Gnade, fagde
Murerem »Ja! jeg ved not et Rand; Overmorgen er det
Sendach og jeg gaar da hieni» saa san du gaa med, vg,
efterat vi shar hsrt Prwdtkem kan vi tale med Prcesten
om Zagt-n, hvisJ han da kan give noqen Oplysning«.
Saale-dec- ikctr det, vi talte om dettc ou um mange flere
Stein-r i Vilnslun lworpaa de begge for-lud mig, cftemt
jcsg havde jagt dun, at de til cnhver Tid var mig net
konme. ·
Tetto Møde gav mig on hel Dei at tmnkc paa: thi
at isn Mond agtede et cnkelt SpørgLimanL der hande
pint hom, saa meget værd, at han vandredcs fem Mit for
at faa Oplysning, var mig en gribende Konnncsntor til
de Ord: »Er-, de Tage komm-in siqer den Horn-, Horn
da jm vil sende Hunger i Lande-t, ikkes Hunger cfthr
Brød og ifkr Tørst eftesr Band, nie-n eftcr at Inst-e Herren-J
Ord. Lq do ffnllo nankcs lnd og did, fm Hnn indtil Han,
oq fra Norden indtil Stande-m de sknlle lobe omkring
for at sage oftcsr Herren-s Ord, men do sknllc ikkcs finde
det«; og bragte mig paa de Tanker, at disscs to Mir-nd
tin-mu- uur de ein-fus, der trasngtc til Vcinsdning, samt at
jeg bedst kunde give denne Ved den saakaldte Gibt-Hass
num
Jeq bekendtgjorde altfaa en Sondaa iannne Eiter
aar, linad jea liaode tænkt paa. At holde Biliellassnina
en Vinteraften i den iskolde Flirke var ikte til non-en
nntte, delis fordi alle aamle da ivaae, iotn paa den Tid
ifte koin i Xlirken ein Tagen, endnn iikrere oar ndelnks
ket oni :)lftenen, del-J ietdi Vejene ofte paa den Tid Vilde
viere nn·e1nlotmiieline. Jea oalate altsaa at holde For
ianilinnerne nnidt omkring i de større Vøndeisaaarde
i de ioritelliae Lands-beer- og meddelte, at enlwer, ioin
ønskede mig hos Tig, kunde underrette mia deroin. Vel
indiaa iea, at det knnde blioe strenge ane til Annekset
ined et Pin- Milss Weil-l irein oa tillmae i kllknlnl oq
Mel-le iaint med en Time-I Tidsz Talen under de meit
uhyggelige Omgkveliek, men lherved svar intet at gere,
lniics Inin Plan ilnlde ndføi«es. Sande ieg Net til at Unt
te fra Jndlnidelsernes Alten«-We til Lasnaielein saa inaat
te denne viere nteaet stor; oifte det sig end stinkt, at on
iaa en aod Zaa kan niisbrnae55, da den ene ikle vilde
itaa tilliaae, iordi iea liaode nieret liest- Naboein iaa viite
doa den itore ·Trcengiel af Menneiker, der var til
Etede, at de liaaliede at finde noaet, ioni de immede
Vi lieanndte Kl. 7 ein Aftenen, eiterat Tag-Jan
ninaen val- til Ende: alle Derene niaatte itaa aabne,
etlioert Linl i Hniet ear inldt. iaa iea niaatte staa i en
nafladelia Ti·ast·: on, lwad det merer var, Belnsninaen
lileo tiloeieliraat paa den :lllaade, at enlider Tilliører
inedliraate iit Tkellelnsti, ioin de nndiede ined Finnrene,
oq ioni faaledesz ndbredte en ntaalelia OLJ i alle Veerels
fer, ja lieniniod Zlntninaen, paa Grund ai den ilette
Luft, lilen iaa ftasrk, at det ene Lnii eiter det andet aik
nd, da lod osJ til iidst itaa nden anden Belysning end
den, sein en eneste Praasts, der lioldtes i Lilie ved at stil
les i et ntast Vindne, fnnde freiiiln«iiige· Men Stillied
on QpinaTlionilnsd nat der oed Zlntninaen ioin ved Ve
qnndelien, on, naar en Ealnie liaode endt :1llødet, lam
ledesks iea ined noale Natioen ioni var indbndt af Vcerten
til et taroeliat Illlaaltid iaa Klotken ofte blev elleee.
før jea tom hieni.
Paa denn Maade ail det i flere Aar: di sann en
Satan-, iea liad en lort Ben, oplasite iaa et Etnfte af
den lielliae Strift, oa knyttede dertil en lcengere Udoik
link-( da Fortlarina Dei narede doa ikke meaet lcenae,
inden der oplons en Toivl tin-J inni. oin denne Maade at
tage- Zagen paa var den rette, og denne Toinl toa stadia
til, faa den til iidit toa den Nlasde da Zifferlied. lwors
ined iea var lieayndh fra mig.
Naar Moderne Var iluttet, lileo der lieitandig liess
niia en Ist-nat tilliaae, oin det ikle var inia, der liande
talt, i Etedet for at lade Vor Gerte ene tale, og, oin
iea ilke oed niin nieaen Tale aao det Udieende af, at
det eaentlia var inni, der gan lians Ord den rette Virgt,
on iaaledess ifød lians llllnndialiedtil Side, kort sagt, oin
det i Zandlied oar en Virkelia Viliellcvsisniiw eller onc
det ilke inarere var en Lasenina over end af Bibelen
sen tcenlte niia tilliae at der knnde viere dein iblandt
Tilliøroerne, der fik det Jndtmk, at det ikke nden inig
nnttede at lasse i Zitiftem oa de knnde je inaaike ogfaa
faa en Mistanke ein« at fea bavde innen ret Tro til,
at Herren-J Qrd alene, nden Forklaring, formaaede
at ndrette det, lioortil ban liaode iendt det
Ved heftandm at aaa da twnke paa Haku-n, dlev im
niere da mere newøszs det kan en Landsdlmpmsit dgiaa
lilive : iea talte nted niine Nabopmssteiy der beugte
den iannne Metode ioni im, nien der nar knn een af dem.
der noaenlnnde foritnd mig: en anden inent«e, at man
iknlde voaie iia for at bline sinnend-T
Jniidlertid inretoq iea en Forandring lidt eiter
lidt, idet iea nie-re uq met-e indifnenkede niin Rot-flat·ina,
on endelia en Akten aad Tillmrerne til Kendcn at iea
dar kommen til den Oeerlnsnistsiiiim, at im bande aidet
dein for nteaet af mit eiiet da sur lidt af Herren-z da
derfor vilde di i Frenriiden komme samtnen nied hinan
den til Lassnina af Vibelen, iaa at ieq knn, hnor der
forekom noget, der var dein nforftaneliat, nilde tilføic
en fort Fdrklarnm Jes,1tilføiede, at det nilde met-e
niig san-t, at erinner, der iavnede Klarhed, nilde qøre mia
Zinngstnaah saa der kunde komme en Sanitale i Gana
Tet ifal ikke nimm-T at niedens Tilhørerkredfen
i Veanndelien nedblev at viere liiie stor, iaa toa den lidt
efter lidt af lwilket desveerre bestyrkede miq i Sand
beden af den TvinL iea hats-de haft men en fiel Tel
tiscfasie have stadia baldt nd, og det er de stille i Lan
det, for Inn-In Ordet Linsmagt i iia ieln er iiasrkt noc.
In kan komme til frenunede Cum-, knmr dn trief
fcks paa andre Forkiold end her, dg dn fdrstaar rnaaike
endun ikke ret, livad jea har tcenkt i denne Saa: nten
overvei det nøie, før du Lager din Bestemmelfe. —--—
Endnu dar ieq noqet at tilføie Ved Siden« af geist
lia Virkimnhed sordrer Stateu en verdslia af dig. Der
Planes meget fra svisfe Sider over, at der krasves for
nieset, altfor nieget af Jndberetninger og Attefter, at
der ødes altfor mean Tid, som kunde anvendes meaet
bedro, paa Fattigs og Stolevceien osv. Jai dersom man
virkelig var sikker paa,· at Tiden blev anvendt
bedre, svar det maaske ønsseligt, at noget af den Slags
toges fra os, —- skønt jeg aldrig har splt mig trykket
derafx men det er langt fra mit Miste-, at den Tid
fkulde komme, da alle de timelige Beratingspunkteh der
binder vore Menigheder til os, skulde høre op; thi vi
bar dem bohov som Bancbrydere og Hjælpere, hvorved
vi kan fao Hjerternr aabne for noget højere.
On- eet vis jeg bede dig, betragt ikke din sverdslige
;Embedsgernina som do faukaldte store Aander, der an
ticst alt Stigt for dem uværdigt, og som derfor i den
Rktniuq lusnfalder til Horden, Glemsomhed og Sjudfkeri.
Sau lasnge du rr her hos mig, vil du jo let kunne faa
enhver Oplysninm sont du heb-wen og du vil aldrig .
fortr1)dc, at du med Zanmittighedsfuldhed scktter dig ind
i det, der flm sont-Es af liden Brett-, og som dog er mid
1usndix1t: tl1i oqsna heri er dcst tilbørligt at følge Aposte
lxsusrs Ord: ,,Vi give ikke i nogrn Ting noget Ruft-Id
paa dcst Tit-nisten jkke fkal blev lastet«.
Naar du lmr factet et unt Embech og du er tm
msn indsat, saa maa du lwgyndls at gøre diq bekenrix
inlod Illkmnussker oq Forkmld i din Moniglwd Der er visi
snok on flor Tol, der vil komme dig i Mach med megen
Votumle dem maa d1111ære takncnm1clig, nagtet der
mecm iblandt dont km- nasrc noqu lwisis Jmødekommen
der er Grund til at twnkcs paa Ordene: Timeo Damms
dona sen-nich thi nfte bar dr, Tom man figer, »noget
lum Jrcsmcs«, og mange- er ikke tilbøjelige til ,,at give
IÆblet dort, før de Ded, at de lau faa en Pasrc for det«.
Tcrfor taq imod onlmcrss Ventiglusd, men out paa din
lFrihed
sen lmiter godt, at da iea nkendt fom l)ertil, hav
de ien Veiøg of en itørre Jordbrnger her i Zognet, iom
tom for at linde min oeltonnnen. Tet fremgik inart af vor
Ennitale, at den egentlige Grund til Visiten var den,
at limi, for-di ien var fremmed, vilde gioe mig en Karat
teriitit - lian ndtrykte iig «aive deni en Onigang« —
ai lioer Familie i Zonnet, naonlig i religiøs og iædelig
Rot-stand, for at ien i Forvejen knnde oide »hoorledes
ien ilnlde taqe dein«, —— siq ielo dog nndtogen. Sau
nerfaren on frennned ieg end nar, oar dette Tilbnd dog
min Føletie san nienet iniod, at ien lmode Mod til at
frabede min det, da ien ielo lielit oilde danne mig min
Tons oed at lseiøne dein, on nioe lioert Eins en ,,Om
nann«. Til dig oil der oifinok ogiaa komme iaadanne
tienitvilline Aander, iom init ikke af de reneite Be
oienqrnnde foner at komme «i Forkobet« hos Præftem
on derved i det niindfte line over for de andre Beboere
faa Skin af, at de bar mere at sige hos Præsten end
andre, der i Vefkedenlied holder fig borte fra ham «
indtil nidere Det liører nied til enhoer Prwsts Erfaring
i denne Henieende at i Ilarenes Lob vil det ske, at de
førfte bliner de iidite, og de sidfte de førfte.
J iin itore Tale i Athen omtaler Apostelem »«at
Wind lmr lieitenit Menneskene-forordnede Tider og visie
ernier for deresks Boliqer«, on sauledes for-holder det
iiq oqina nied oore Pt«nsfteeinbeder. Skal noan udrette
alt det, lioortil lion lior iaaet Eoner, iaa er det itke
alene nedoendint at linn inwiter fix-( inn vidt, fom ban
formaon nien oninm at Zion leerer at itandfe, at be
arcenie sin, on ved ethoert Stridt niindes Skriftens
Ord: »Aanden-:- Aalienbnrelie give-i1 lwer til det, som
er nnttint«, altan oel oqsan inden for den Groenie der
er iat dirs. Teisfor er det godt, at oni ni ikte ielv kan
finde den rette Nrcenie for nor Virkionilied, saa er de
sette Stranter fat oci ’ Tiden on i note ældgamle Sog
nenmsnken
scwor nicinqe Priester er ikke for din oandret op ad
Trinene poa den nnmle Prasditeiioh twor niange hort
fame Elieatled lnir itke 5anilet iig onitring dem. De
er iorlnsnnit dorte, de lioiler eller linr lioilet en Tid poo
nirteqnnrden liet«ndeiifor, on du taner nceppe en Skovls
fnld Jord ior at koste den poa Kisten, nden at det er
«3too ai en eller anden, soni nn i Lødet of tniinde Aar
er bnaret derben Men alle disk-se Zloegter angnar ikke
din, du liar intet Ylnivar for dem, on de ital ikke afiiae
noqen Dom over dia: men der er een Fliegt, iom et
»loat paa dig«, for hvilten dn ei« Vonter oq Horde, det
er den, du leoer nied, bo’r iblandt, groeder og glasder dig
nied: paa dens Dom bevor dit Eiterniæle, det er den«
der kan gioe dig dit Lios bedite Glieder, nien det er vg
ioa den, der hat Net til at trceoe dig, ganike og aldeles3,
Lfor iiq olene.
Du har lmrt den nnmvrende Zinsgts Tom over ne
re nf dine Form-more den nwrvasrende skal en Gang
offiae sin oner dia: mmme Damme er fkasne on uretfreri
diae, tbi den Zier-ad der lenede med dem, bar ikke døm
nnildet. lwornnsqet mindre dn den, der fnlqte often man
ae of diste Mwnd er qlcmtty onsaa dn fknl qlcsnnnesx thj
de, der runde Unsre de rette Vidner for euer imod dig,
er horte oq fnn ikke fnldecs for mennefkelin Net.
chnf aldrig onI diq seh-, at du ikte can nndnæres
eller et«ftntte—5. Der looedo for nogle Aar siden en Præsl
her i Jnlland han nur elfket on agtet, og hast-J diirfr
var fuld af FolL endog fm fienere Cum-: i de ni Aar,
han var der, blen den Firedsjy for hnilfen nun syntes
tierstatteInL ftørre oq from-. Nasppe tredioe Aar eftet
vandrede en reifende inennent lmnsks gmnle Menighed og
søgte efter hans Jhnkonnncslse, nten der var kommen
en ny Away »smn jkfe tendte Josef«: cnkelte huskede
Iman Nonn, inen ellersz snntcizs der ikke at vwke noget
Epor efterlodt of l)cnn. Saale-des fna det nd, men faule
des knn det fo dog nmulint have vwret, at alt, hvad han
havde virket, hande moret fksmasves, nej, der vor kommen
en ny Slasqt, hans Slcmtf laa paa Kirkegaarden, det
var den« fotn havde tilhørt hont, som havde faaet hanc
Velsianelse, oq som havde taget den med sig i Graveu
Derfor, kwre Sønt arbcjd, tænk ikke paa Eftermælet
hos den kommende Fliegt, men giv din sSlægt hele
dit Liv, Arbeit-e og Kasknghed. Gud vaske loben hau et
den, som skal dømme os: men de, som lever inden for
dine asstukne Grwnsey gamle og·unge, tro og utro,
dem alle er du ,,en Skyldner«.
GMWJ
. s