M
l
..9anfkeren«. ;
C halvugentlig Nyhedgs og Oplyss
uingsblad for det danlke Full
i A m e r i k a,
nun-et of l
DANI lIII LUTIL PUBL. AOUSFL i
Visit, Relik
«Dansteten« upgaak bvet Tlrsdag es Ftedag «
Pris pr. sama-W I
De Fctenede Stank Il. 50. Ublandet II. 00
Vladet ostqles i Fptstnd. i
sestilllng, Betaling, Adreslefotandring og
endet sugaaende Blut-et avkeslmk
DANUH LUTIL PUBL. Holjslå
Blatt, Nebr.
Redensn A. M. Anders-m
Alle Vldrqg «l ,,Dansteten«s Jndhold:
Iihuudlitlgeh »..)mspvndancer og Attikles
of enhvet In, bedes ausser-t
·-Il. M. Andetlem Blau-, Kehl.
E leert-d at Blutkjvgmktlce as second
clsss matten
Advettistng Hat-es made known upon
sple -acion.
J Tilfelde as Ukegelmæssighedet ved
Modtqgellen bedeg man kluge til det steblige
Bewies-. Skulbe del ikke hjælpe, Indes
nma heuoende sig til .,Tanskeken«s
sont-L
Naat Iscietne Verwendet sig til Folc, del
aperteretiBladet.enten ko- at lobe bog dem
aller for at faa Oplysnlng om bet apum-ede,
del-es De altid mutet-, at Te lau Arm-nole
mentetldetteBlan Dei vtl viere lll gen
std.g Flotte.
Den Ædrueligbedskomite, som
Ruslands Tuma i sin Tid ncdfatte,
hat iflg. »GøteborgHandcls- og Zo
fartstiding« blandt andet stillet For
slaq om Statsunderswttelse til Af
holdgforeninqer og Straf for Be
tuscslse vaa offentlige Fiedel-.
Man mente en Gang, at der var
,,fomething rotten in Tenmark",
men sammenlignet med Danoille,
Illinois, syneg Tanmark at være i
udmærket Sundhedstilftand, obsers
verer .,Cbi. Rec. Her.«
Marsaften sad Past. Skovgaard
Peterjen paa et Hotel i Triest (øst
rigfk Kystftad ved Adriaterhavet) og
fkrev et Reifebrev til »Kristeligt
Dagblad.« Dagen efter fkulde Sti
-be2, fom han agtede at rejfe med til
Bombay, affejle derfra. Saa"lanat
var han altsaa ved den Tid naaet
frem paa sin Reise Jorden rundt.
»Christian Science« sat paa Pro
ve. Mrs. Stetfon i New York stri
ver i »Science and Health«: ,,Mrs.
Eddy skrev, at Christian Science
kunde fefre over Synd, Sygdom og
Did. Dersom man opgiver den fid-·
ste Paastand oa indrømmety at Di
vine Science ikke kan sejte over
Dsdem kan man ikke fastholde de
andre. Det« er Christian Sciences
Krisis: Mrs. Eddy maa fejre over
Dtden.« O , lad dem prsve at ftre
dette Devis
En Tel af Chicagos bedfte Bor
gere besluttede sig intellcm for en
Tid tilbage, at det fkulde have en
Erde med den »Mit-e Ansehun
de-1«, san kamt Lovcn nilde bjftcm
dem. De antoq Sagfører Clif
sord G Noe Tom deres Agent, vg»
fslgende vifer Nesultatet af et Aar-s
Arbeit-en 54 ooprbevift om at band-»
le med Kvinder, 1000 usnskelige
Mel-nd og Kvinder drevet fra Byen
on flere Hundrede Piger bragt til
bage til der-es Slasgtninge. Hertil
bemckrker »The Luth.«, at kunEvans
geliet formaar at forandre Mennei
flehjeriet, men Loven kan blive en
stok sjælp for Evangeliu.
J et Otdfkifte med Gr. Skjold-"
barg ffriver Past. Halvdan Helwegs
bl. a. i »Dannev.«: Z
»New en af Menighedens Moral-»
hie-tunc i Dannmtt reffer herover,s
plejer han at tone rent Flog —i
m san er der ganfke vift ogsaak
I
state Sammenslutninger t det dem-J
Afhold eller Maudehold.
Fslgende er os tilsendt med An-!
modning om Optagelfe: Z
Hr Redaktøri
Eiter at have læst Artiklen »To
talafholdssagens Fremtid« i Deres
Blad for den 6. Januar d. A. til
Iader chg mig at komplimenterej
Dem for Deres øjensynlige Henfigt
at ville behandle dette Spørgsmaal
paa en ærlig Og oprigtig Mnade
og forbjgaa Fanatikernes Overdrii
oclfer og forvanfkede Fremstillins
ger, en »thræden Te selv Lager
Afftand fra. Det er dette Vidness
byrd om Dei-es Frifind, der for
anledigek mig til at fremiætte nogle
kritiike og korrigerende Bemærknins
get angaaende Deres Artikel.
Hvad de Ytringcr angaur, der
tilskrives den tyske steifen bar dis
se kun indskrucufet fig til Advarfler
imod Overdri-ve1se. Han er
ikke selv Afholdsmand og øniker it
ke, at andre skal vcere det, maafke.
;—— og for dette hat jeg ingen Bedi
ser, -s— med Undtagelje of faadanne
»holdningsløse Naturer, der ikke kan
krumme Monde, og hvis enefte Værn
tligger i Afhold Iaadanne svaqe og
mangelfulde Jndivider er heldig
vis ikke talrige. Te Telegrammer,
Jsom den amerikanske Presse hat
zbragt om dette Emne, er german
"gaacnde upaalidelige og ofte inspi
reredes af Agenter forProbibitionii
sterne.
! J Frankrig føres Kanchn ganfke
til Fordel for Bin og imod »unm
tifs« sont f. Ets. Abiinth, der inde
boldcsr iaa meqst Tom Ru-; AlkoboL
Te franske Afholdsfolk betrauter
Landets egne Vine iom den bedste
Modgift mod disie itasrke Spiri
Ma.
Jeg ttor ikte, at faadanne Mande
holdsbeftræbelscr afgiver Stette for
Totalafholdssagen. Tvasrtimod Te
er de meft virksomme Vaaben im o d
denne Vevægelse Hvor der berstet
Munde-hold er der ikfe Trnng til
Afhold Det er Overdkivelsm der
fremkaldcsr den modsatte deerlighed
Med Hensyn til de fundamentale
Punkten Te ans-ker, er jm aldeles
ikte enig med Tem.
»Ist Fabrikation oj Lxxsiwtitikm
af berufende Trikkevarer er et far
ligt Moment«, er kun sandt i den
Mdning, at alle andre Tinq er
farliqe Deksom det er sandt, at alt
hvad Mennesket har Vrngf ur, rum F
mer Futen —- fremfor den Lusat :
telfe, at Futen opftuar og bestem-;
mes of den Btug sum LIZUMIM H
gsr af Ting, der euer-I er »mu- fkl
uskadeliqe, ja endoa ncitsnliuu
ja da rummer alsobald-te » rikasksm (
rer en Fort-, da er Føde Harim
oven i Købet i en lakmt stam- og
alvorligrte Grad, idet Føde brugt
paa urette Munde, foraarfager lotmt
sitt-re og vidtrækkende Lidczscrr
da er Band sag-list Sakt fertigt,
Sukker farligt, Motion farlig, og
fanledes kunde man blive ved i det
uendeligc. For alle disse Ting ausl
der det, at de i sig selv er nvttiqe..
Futen ligger i den forkerte Brug,«
der kan gutes of dem. Professor
Munftetberg taler om »den giftig-es
Nydelfe af K«-d). Det er ikke thet,!
der er giftigt, men Monden at unde;
det paa Akkurat det samme gcelder
med Øl og Bin. f
Vidcsnkkabsmænd Werden oucsr er
gennemgaaende enine om, jeg
fremhæver dette udtrnfkeligt, --— at
maadksbukdm Nydelsc of nlfobolifke
«food-relisbeg« sdet danfke Jvrog
vie-r ika noqon korrekt Vermindka
herfor) hverken er skadelig i phy
sioloqifk eller komifk Forstand. Og
da de nu rummer Nydelfer, er deh
—— eftersom de er ufkadelige, — der
for bl. a. oqfem gavnliqe
Bemærkningen om, «at der fak-«
tisk ikke eksisterer nagen regte Trang«
til denne Forretning eller Omsæti
ning«, er ogsaa fejlagtig. Trangen"
til stimulerende Fsdemidler er en of .
de mest fundamentale i den komme-J
stelige Natur, og det gælder for alle-s
Rasen-. Alle vore Krydderier er sti-,
umlerende Ftdemidlet, det samme ek«
Kis, Saiten Kasse, Te, Ehokoladek
ow· M Ftde hat i Birkeligheden en;
fttsmletende Jndvirkning, oq enPors
tiøn Scillerier kcm stundom bringe
et ciqu Mem-est- Mysmal
aldeles nd as Ligevægt Alloholifse
Mc et W de mindst stadelige
of de beste-at afqtænfede Minuten-Ide
M. ;
h W est-r ists a st
J
ganske naturligt«lldslag af et fundas
mentalt Instinkt hos Mennefket, er·
Tilfredsstillelsen af Estekspprgfelen
baade en legitim· og nødvendig For-s
retning.
Kun hvor der er Tale om abnor
me og mangefulde Naturer, kan man
Tige, at det er umuligt ,,at jkelnej
mellem Brug og MisbrugA Det
normale, funde voksnc Menneske hats
liden Vanfkelighed ved at trækkej
Grænfen, og det vilde falde darn«
endnn lebten- at gøre det, dersom
lmn ikke bestandig blev plagct af de
gyseligftc Efrasmmebilleder af,,Drik
keichroelen«, som Afholdsfonatikes
re paatvinger bans Jndbildningss
kraft. Naar Menneffene er naaet
faa oidt, at de hartovervundet det
ufri Sind, huormed de nu drikker
Ll euer Vin, og under disse Ting
med samme Zindsro, hvormed de
sætte et Stykke Bsf til Lins,
da nil man chre naaot et godt
Sfridt heuimod Nenoprcttclscn af
normal Sindsligevægt over for
Dritte-Epstgsmaalet, oa da Uil
Maadehold blive Iakmt lettere.
Afbold er paa ingen Munde Vejen
til Maadchold Jlfhold er negatin
:!Ikaadcsl)old tin Munde-hold betvdcsr
maadeholden Brug, ikfe Afhold fra
Brug lige saa lidt som Misbkug.
For visse mangelfulde Naturen
Vørn, Netvchaqe osv. er Afhold
ønfkcliqt, derimod ier for det nor
male-, snnde voksnc älkenneskc at
lægge et Vaand paa Was-ferne som
»er normale, til For-del for nogle
san unormale Jndioider. —- foruds
sat Afbold virkeligt kummer en san
dan Zorch iyuilket er usandsynligt,
—— nil være at paalcvzme Menneske
heden højst besoærlichyrder. Unber
trnkkcs nntnrlige Tusker uq for-ank
sage Virkninqer, der mcd fuld Net
san betegncs som ødelasagende
Tore-J askbodige
Max Henius.
Or. Max .Lsenius, »Secretary Ge
neral« for »Second International
Brett-ers Congress.«.
Det er os en Tilfkedsftillelse at
modtage et Jndlæg i Diskussionen
om Ilfixold fm en Nepræsentant for
Tlerygqerne, hvorfor oi ogjaa med
Fornojelse optager Jamme.
Enlmcsr Person og liaejaa enbver
Fortetning bør have uhindret Ad
kmnq til vaa en søtnmelig Munde
at amnmcntere jin sogen Sag for
L ffentligheden
Desuden føler vi osJ overbevjsx
om, at naar en Neprwjentant for
dem, der fadrikerer og omsætter be
rukcndc Trifft-, taler denne Fort-et
ningcs Eo;1, saa faak Ui disfes vir
txljch Jlmmnenten -
Da det er Virtelighedem vi helft
vil have med at gøre Der er ingen
Fornøjelse i at iægte.imod Etwa
mcend.
De, Hr. Henius, optræder jo som
Talstnand for Munde-hold i Mod
fætnina til Afhold.
Hvor skulde det glæde os hinte-«
ligt, om Ølbryggere, ftillatører
og Entom-Bretter for . lvok vilde
tage fat og arbejde for Maades"
Hold. «
Misii ikkis miidt » De Kistrer
lim« ch hidtil qjott W bcinikrkede"
i den »Iirtninq, san Ic- bør holde cis
til Hoch Um vi i san Scniecnkcs er
lidt Uantro indtil wide-m «
Da De mein-r, at Telegrairimer
fra Europa til den anwkifanikePres-»
fe, den Scm angaaendeh ikke er Don-J
ljdelige, fkal vi oplyie, at Di vwsi
sentliq bar faoet vor Underrsctning
gcnncm Vlade fra Europa. I
For soriqt skal vi gerne lade det
ftaa heu, hvad den tnike Siejferi
oq den franfke Premierminiftcr nie-.
ner med den-s Kamp imod Alkohos
lismm Det vil Tiden io nok Mex
Men saa meqct er der i Lwert
Fald i denne Kamp, at den har
vakt Opsigt baade i Europa ogi
Amerika Det er mere end Brygsl
gernes Kamp for Maudehold end
nu hat giort. «
Hvor der herfker Maadehold, er
der irre Trau- tii Akt-»Id, strqu
De. Men hvorf Det er netop Sä
gen.
M hat kendt mange »Seid-mer«
bat-de her i vor lille Newby og an
der, men vi minde- ikke at
endt more end een »So-losm
Detmed paaftaar vi iskkr. at der
ikke i de stsrre Vyer findes sinere
Udskcenkningsstcder, hvor der for
holdsvis holdes Maade.
Te indrømmer, at umaadeholden
Nydelfe,af Ollkohol er faklig, men
hcevdet ved Siden af, at der vg
faa er Fate ved Nydelie af Fede
varer og f. Els. baade Sattel-, Salt
og Band·
Hat Te da virkelig set en Mand
blive beruset af lidt overdreven Ny-«
delfe af Brod, Kad, Sukker, Salt
eller Band, saa han hat givet fig
til at mishandle Sinne og Born?
Eller — har Te set en Flok
Mennesker, staat- de nildc have et
lystigt Lag, byde paa Brod og
Band? Hvis ikke, er der jo ingsn
Mening i Eammenligningen
Og de, der styrer Land og Kom
nume, maa jo vcere rent fejl paa
det, naar de uden videre tilladerZalg
af Fadevarer, Entfer, Salt og Ktys
derier, men fordrer ilontrol over
standelen med berufende Tritte
Og book indskrwnkede voke Lon
givere maa vcere, at de tillader Salg
af Zødevarer uden Maal og Gen-nie
til Jndianerne, men forbyder Salg
of berufende Tritte til dem.
Men de Herrer Styrecsmamd maa
jo ikke endnu Ida-re blenen onlnst
om, at Handelen med denne ene
iVare slet ifke er farligere endHaitdcs
len med de andre.
Her maa vcere en Oplysningsi
sOpgaoe for ,.Videnjt"absmcendene
Verden over« at tage fat paa, sy
nes vi.
Fremdeles hævder vi, at der in
gen virkelig Trang er for Fabrika
ltjon, Lmscetning eller Rodelse as
lsertsieitde Trifte. Og her faar vi
tillade os at bruge et ncerliggende
Nishi-Es
« Redaktørcn bar nu i brnimod Gl
Aar san qodt iom iftc nndt ftimus
lrreiidcTrikte, ogbantør not, haa
dc lwad Lege-Ins- oa :’laiids-31111dl)ed
nq Ztnrke angetan indlmdcs til Zum
mrnlikminq med Illiaadelmldsdriks
kete af samme Aldetc
« Oq vi lmr mangcs lignende Devi
iisr nasr ved Haanden
De hast-der, at Trangen til stimus
lrrcnde Fademidler (vi foritaar, at
De deri indbefatter ftimulerende
Trifte- csr en as de mest iundamens
tale i den menneltelige Natur-, og
»det gcrlder alle Rate-M -
Quillt-n Vrøde det da man were-,
at vor stieg-gering nckgtcr Jndiancri
ne Ildqang til at faa iaadan fun
damental Trang tilfredsftilletZ
Te paaimar. at de fvage Karat
tercsr itte er talriqe. J hvert Fald
er deres Tal, Tom ligger under for
Driitkenikabslasten, altfor stott.
Og det er jo netop de svage, Sam
fundet stulde værne om, cnten de er
faa eller mange —- ikte sandt?
J øvrigt er de, fom er fvage i iaa
Henseende, ofte de allekdygtigste
Mennesker. Vi hat kendt mange af
den Slags, og det er en Ynt at se
dem qaa til Grunde.
De nævner »VidenstabsmwndVe-ks
den over « til Statte for Teres An
skuelfr. Det er et af de fvasvende Udi
tryi, fom vi lige san godt kunde
bkuge til Støtte for modsatte An-«
Wolf-.
Men ongaaende den Sag lieh-ver
vi flet ikke at gaa lændere end til
bet daglige Liv. Der findes Vidness
bytd not, sont er tilgængelige for
Odem-nd
Eluttclig oil vi aentoge, at dct
oil qlasde oS hier«-list um To ou
Ølbrnnmsrne etc. for Moor oil taqc
fat og arbejde for Munde-hold
Sau er vi jo da eniqe om at arss
beide intod Drukkensfnb oq Drit-»
keri. oxj det er for oS Horn-Magen
Mon indtil vi Irr Resultaten deri
forslaar noget, afZlbmggernesKnmp
imod Alkoholismen og for vitkeligt«
Munde-hold, da agter oi at orbefdej
for Afhold. (
Thi — om Afhold ikke er Vejeq
til Maadehold, saa vætner det dog
jin Mond imod at overstride Maa-’
den.
»SUapspI«O
J ,,Fædrelandet« findes fslgende
Vers, der i Formen er en Sftets
ligning of May Gansens bekendte
sang til Nordens winde: »Ist hat
ssct M fcc WH
Nyctpsrtdeuutidtosvkved
Uhu-odi
Du er mægtig, du Snaps her i
Nordl «
Du omtaager vort Sind, og,du styrer
os flot
Til et Udskasnk hvert tufinde Skkidtt.
Du har alt, hvad der drager os ef-:
ter dig hen I
—- Tet kan aldrig for tidt blive
sagt —
Man jog takke dig for, hvad du gi-,
ver din Ven,
For din dont-ende, rasende Magtl l
Og du læsked’ min Vroder. min Fa
der, min Ven,
Ich en Brudgom dig ikke forfmaarl
For dig give-T det bedfte —- det
kasreste hen — —- !
Vi ej spare-r vor FccdrenescsaardI
»Im din Glisd fodes Børn uden
Jener i Arm,
Der snart kan hverken leve eller d-,
Og du lægger den Scrd i Smaapis
seines Barm,
Der vil bære det goldeste Fr
l
IQg du givcr et Sprog til vor lal
! lende Mund
"—— Tot er Bellernes Eurog, der er
; dik
Det fom Kattenes Ekriml i den
l natliqe Stund,
Er for Mening oa Sammcnbwna
frit.
I
Og du lærer os Eder, du lærer os
I Sang,
sSaa en Stege man sasnke sit Blikl
»Du os fremtryller Frihed felv un
! . der den Tvang
Bi for din Skyld i Tugthuset fik.«
I
Ja, jeg set uaa dia, Snapsl hvad
saa ofte ieg fau
spsdvad din Gekning forlængst hat«
j mig sagt:
»Du vil komme min Aand og vor
I Somit-, naar vi staa
LPaa sor snnfcsnde Stube Uaa Vogt!
H L a n a H l d e
Taqu Somyndgmisfion .
t Sau Frauen-m
Zinsgut dankt ev.-lntb. Monigbed
med den-S IVme Paftor P L. C.
Haufe-m er bit-net ndnamnt til at
sove Missionsnrbcsjde misllem ke- tat
rige danske Smnænd i Jan Fran
cisco fmn et Led of Moderfiv
kens Zømandszmissiom
fom folgende Zfrioelse ndvisen
siebenhavm d. 12. Dec. 191·1.
Velasrvwrdige
Or. Paftor P. L. C. Haufe-m
Ilncsqat Tanisb Luthcmn Cl)urch,
San Franriska Cal.
Pan fidfte Beityrelsesmsdc blev
Den-c- Brev af ZU. Juli 1910 frem
lagt efter at vwre drøftet i et Uds
valgsmødc fokindm Dei er mig
kcrrt at kunne mcddele Dem, at De
rcs Skrivelsc blev modtagct med
Glæde og med Tat til Herren, for
di ni solle os forbnndnc med Dem
og ,.thc Vom-d of Trnftecs« og bele«
Meniqheden i Jan Francisco i fæls
les Tro i den Helligaand Vi snsker
Dem alle Naade oq Fred.
Tot blev mig paalagt at sige
»Dein, at vi med Glæde anerkender
det Arbejde fom Menigheden vil
gsre for de talrige Sømcrnd og
Fifkem og at vi gerne fer, at Me
nigheden vil udspre denne Gerning
som etLed anoderkirkens Ssmandöi
mission; baut-et af deng Deltagelse
og Jst-Ue — Som et synligt UdsJ
tryk for denne bevilgede Bestyrelfeni
»indtil videre 150 (Et Hundred og4
femti) Dollars fra l. Januar 19111
tic Mission hcqndt seandinqviike Sti;
folk og Fiskere i San Francisco vg«
dens, Tom anlsbe Hannen".
Vor Rassen-r er: Jæmsrmefter O.
S. Aanka Et. Anna Vlads ZU
vor Formand Proost lik. teo(. H. M.!
Jenaer-, Nv Toldbogado s15.
Kærlige Hilscner til Dem og MeJ
niqheden. Glasdelig Fest. 9
Den-s benaivne, I
A· V. Sturm, Sogneptæst, s
Citadellet, Kobenhavn..
Denne kærlige Deltagelse og Aner-l
kendelie fra vor Moderkirtes Sisl
mandtmission vil fixiert glæde alle.
vor Mkkes Bauten
En Stags devætgr.
Ille Bladets Leser-e ped, nu,.
hvorledes i det mindste een Monds
hat opfattet oq forstaaet mit stykke
(Dsk. Nr. 96, 1910). Jeq strev i
en god Mening. Forhaabentlig vil
een og anden tage Anledning til at
lasse det — i Forbindelse med det
fenere xtykte socn jo ganste ophæs
ver en? vtdtløftig Argumentatipn i
Past. Jenseits Artikel — endnu eng
Gang.
thagtig hvad jeg vilde undgaa,
hat jeg opnaaet, vcd at udelade
Paftor Jensens Navn — sorncrrmet
hanc Men har jeg udeladt hans.
hat han til Gengwid ncvvnet mit,
faa det sorslaar noget.
Alt, hoad Postor Jensen faar ud
of mit Stykke, maa staa ved sit eget
Vaer. Mcn hans Hentydning i
Blumin kundc jeg vifo tilbage
sont en Fokncrrmckjsc tun fkal jeg
bcrmsd crklwrc W denne Gang er
det en Erfinsringk at innen, Zwet
kcsn i End cller Nord, eller i an
dre thninch lmk ..forledt« mig
til, isllcsr hjulpet mjg med, eller
givet nqu V i nk underhaanden for,
mit Styfke
Lad os vasre mm samme Linie,
Paftor Jensenl og giv De mig en
lignende Erllasring. Sau vil vi ikke
»i vore stille Tankek begaa Uret
mod nagen — hvad vift i een For
»stand for vort eget Vedkommende
er fuldt faa farligt som offentlig
;Mistanke.
) Men dcst Menneske rr nasxwe til,
Hinsic- Etil kan staa for den Art
»Uritik, jm er blevcsn fsenstand sor,
naar der da skrives om andet end
L, to oa to er fire«.
» Naar man skriver en Avisartikeb
ygør man ikke Noaning paa, at Jud
Eholdot er nøicmtiqt not og klart nok
»mude til nt kunncs braqu fom
Ledetraad i Domnotik Oa naar man
refim andre-: Vernasrkninger mcn
ndtruffislig tilsøjcsr, at faodon oms
tront fnqdcs den og den, m nnar
san en nndcsn ans-Irrt- dette Referat,
zsom om det gav sig nd for at ver-re
Innført o r drct ——--- ja. da kan
kman san just faa tin-net nd as (og
sind i) et Referat- fom Past. Jenfen
jbar Enmst af mit.
· Post. Jcnfcn takkkr mia, fokdi ieq
vil b o l d c- L ys for ham Tillad
imiq at Tini-: Jnarn Aarsag! s« For
,den Tinq bar ikke merc Virkelighed
Ifor Tig, end en Former-J :1ntaaelse,
Ijeg hat hsrt om. Han truede Pras
jsten med et Lag Pryql — ,,fprdi De
Ihcsle Tidcsn stod on male-de miq af for
falle de andre-.«
For ovriqt tror im flct iktc vi er
luenisqe om, bmd de bollichss Sam
: fund er.
« Je n s D a l b o.
Til Ptæfter og Menighedet
i Iowa Krebs.
Pan Sdrcsdszmødct fidfte Effetaak
bchv en Henstilling fra Des Month
Mcnialch Uedtnget; den gis ud Paa,
at medic-n stottcr TesMoines Me
nighed med 815 om Maonedcm mod
at det tillades Krediens Stykelse,
om den snfker det, at anvendc Me
nighedens Præst til andet Missionös
atbejde cen Sandag om Magnet-m
Vi heult-der da heran-d Kredit-us
Pisa-stets og Menigheders Opmærks
somhed Paa, at om J unstet at gsre
Vrug of Des Moines PrwstensHiælp
i eders Virkfomheder, da nma J den
vendc eder til Kredsformqndm Past.
G Nielfen, Westen, Iowa desans
gar-ende
Lg san lidt angenmde Ein-diens
fikmnciellc Ziilling.
Tot n- ms Neste af Oder l)ccendt,
at Kredit-us Fing-je vor i stor linder
balance ved Kredsmødet sidste Ef
totaar Vcd slkHssionSofre og priva
te- Naoesr name-de vi gcnnmn Eftkrs
aarcst Ton langt, at vi fik Maslden
betaltr men Kasse-n or tonl, oq hoer
Maaned skal en ikke faa lisle Sinn
udbctales til vore Braer sum vi
hat« louot at hjælpc Cra. 820 om
Maunedtsn). Kaste- Vcnner. lud ob
nu alle hjælpes ad, saa er den Sag
ikke saa vanskelig. Optaa et Osset
i Meniqheden ellek hold et ekstra
Missionsmsde, ved hvilken Leiliqi
heb et Offer optages til medsmiss
sinnen. Og foa J kære velhavende
ellet ikke velhavende Brunett, fom el
sker vor Kredgmissiom send en pri
vat Gabe til vor Kredmisfionskash
»Hei-ten hat det behan«. Im Im
ogsaa vkllig til at fremsenbe det!
»Als bis-Use sagen Mac- Guis
heb gtr MI«
p. Vielfer Kuh-feman
Frit- Ianderiem seit