WITH-ANY
Dr. Motten Luther
, Z Nssle Viduesbyrd og Tat-let
Af P. S. Vj g.
(Fottsat.)
Men det var ingeulnnde blot i gamle Tage, at
Papifterne jaaledes gjorde Brng as Brander-net Da den
katolfke Kirkehistoriker, senere GammelkatoliL Jgnatius
Dollinger i 1849 skrev sit Propagandastrift »Die Refor
mation«; og da den apoftoliske Prasfect for Tancnark,
H. Gküder, i 1875 paa Befiillingens Vegne ansaa fig
for kaldet til at fvare Paa Bifkop Martenienii »Anmu
cisme og Protestantisme« — i sin Bdg »Der proteftans
tier og det katolske Troesprineip«, da gik det dem beuge
foxn sten i Es. 11, 7: de aad Ztraa sum Offen· tse
H. Grüder auf. Str. Zide 1:3(i). Ja, den gode apoftolis
ske Præfekt ladet end jkke de arme Protescanter Hippe
med at lade dem vide, at derer-J Reformator saaledeszs bar
spottet en Tel af Riesens lsinnen Nei, den serste lntheri
fke «Biskop« (i :lnførelsecstegn!) over Ejaslland Peter
Palladius,betegiiede endog Jakob-is Bren sein et »for
virret Makværk«, og i den forer danfke Bibel as 1550
var endog Luther-J Fortaler optagnel Nu angaaende
»forvirret Makeærk«, da er det ganske fikkert en Jesuit
tisk Oversættelse og Gengioelse of Palladiuszi Ord. Ten
gamle Biskops Ord angaaende Jakobs Bren lodek Tan
1edes: »Ist-ad menerdu om dette BrevW
Nogle antager, at Brevet ikke er af Apostelen Ja
kob, som blev drwbt af Herodes, ifke blot paa Grund of
Siedet af 1 Mosebog om Abrabam, der citeresz for at
bevife Retfærdiggørelsen af Gerninger « nde den
sande Troens Analogi, men sogsaa paa Grund af, at der
findes Siedet-, tagne as Petri oq Pauli Breve, indblani
dede hist og ber. Brevet er ikke metodisk, indeholder ifke
en bestemt Materia, men adfkilte Sagen sum man sjger,
det vil siget Stetningeu som ikke er forbnnden i nogen
indbyrdes Orden. Tets Hovedformanl er at nmere Lo
ven og qode Gerninger imod kedeliq sikre Mennesker, der
rofer fiq af Tro uden Gerninger.« cse Palladij Jsaigoge
— ed. Daniel Etat-nein Paa. :"3lfn, l
Tet forekommer mig, at den gamle Vjildn tun
godt Drei-e bekendt. lmad han bar sagt um Jakobs- Bren.
Der er nu paa Tide at ni here fra dem, Tom sin
der, at Luther-I Udtalelie om Jakob-J Brev er baade nng
og frile Den tidligere anførte Prof. Alexander v. E.
Allen siger: »Følgende Prøver paa Luther-:- Videlkritik
vilde, derfom man ikke kendte deres Kille lnde sum om
de var den nyere Rationalisksmes nedbrndende Angreb
paa Skriften ...... Luther anlaa ikke Brevet til
Hebxæerne eller Jakobs Bkev for at stanmie fra Apost
lene, og det fidste karakteriferede han Tom et Ethik-Ihren
der ikke havde Spur af Evangelium isig . . . . lauf.
Skr. Side 284—85).
Da Franjkmanden, Forsatteren Paul Eadatier i
1908 holdt sine Z Zoredrag i de laakaldte .,Jowett
Lectnres«, isEngland, hvori han gav en Fremftillina af
den faakaldte Reformkatolicigsmegs eller :l!’odemi—:smes
Atbejde og Skæbne i Frankrig, aniøkte han ogiaa Lu
ther-H Udtalclie oms Jakobs Vreo sum nannt, sclv ikke
Modernisterne vilde gaa med til. Sau fixier: .,L:1erfor
hvilketfomhelft Produkt fra Fortiden komnter Prote
ftanten med sin doktrinasre Tankeganq med dette Zwerg-Js
maal til fia ielv: Er det iandt eller falif, godt eller Eli-ti
De ved, for Eksenmei. hvorledes Luther umtalte Et.
Jakobs Vrev imn ,.et Stkaabrev.« Men Mode-missen
hat ikke dette Domsinitrument i iin öjerm cller dette
Kompas paa rede Haand En siendss gerning er en
« Kendsgerning. For en vis Ekel-e er Et. Jakobs- Bren
et Sttaabrev, men det er et Stkaabrev fun for demu
sætlige Skale. Tet er hverken dette eller det mudskatte
for Historikeren For hatn er det et Produkt af Wirkens
Lin og maa have Lov til frit at aflasgge sit Vidneslmrd:
det, ikke vi, fkal tale« (Sadathier: J lindeknitzni« Page
sc). .
Jeg anset det for unødvendigt at anføre Vidness
dytd fra danske Forfattere angaaende «3traabrevet«,
da either let vil kunne forvisse sig om at det ogiaa der
hat maattet gsre Tjeneite efter Tid og Lejlighed, san
ledes bl. a. ogiaa blandt Danike i Amerika. Men inden
jeg gaar ncermere ind paa Straabrevet, ikal feg endnn
wie et Par Bemærkninger. Den førfte er da denno, at
Vvor forskellige end de Falk hat væket og er, sont aør
« Srna af tidtnævnte Udtalselse af Luther: de liqnek hin
auden deri, at de drager deres Slutninger ud fra denne
Udtalelsc om end hner til jin Side. Naar Papisterne
Wsrer denne Udtalelie af Luther-, saa er det for at
Devise: Saaledes fokholder det sig med Proteftanterncs
Mistprincip; de siger nok, at de holder iig til Gudg
Ord, den hellige Skrift, men enhver kan jo da se, at det
« s« xk en falsk Paaftand Og naar halve Papiiter og hele
Monalistrr anfsrer Luthets Udtalelse, saa er det fordi
it vil have den til at give dem Ret til at behandle hele
W som en Straabog, en Straamand eller hvad jeg
lfkal kalde det» Men i hvert Zald hat Luthers Ub
HEF- M Jakobs Brev vistsig at væte en af de mät
; as dem, han nagen Sinde er fremkommen med,
ist Mk —
Ten anden Venwrknimz, jeq Unsfer at aøre, er den
ne: J og for sig angaar det wide-sei- ikte den lutherskkc
sit-ke- om Luther bar kaldt Jakobs Vrev et Straabrev
ellet et Lerbkev, da, fom bekendt den lutberffe Kirke ikke
hviler vaa Luther eller no.,;et andet Mennefke, men paa
Cuds Ord og Kristi Gewim. Luther er ikke den luther
He Kirke og hans Udtalelser er itke i nogen Henseew
Oe bindende for den« lutherfke Kitte, med mindre de stem
Iset med sGuds Ord, den hellige Strift, og han felv
. Mde viere den sidste til at foklange saadant. Og da
" ju, sein bekendt, den lutherfke Kirke aldrig bar enten
W eller behandlet Jakobs Btev som et Streut-rev
, M Luther-s Udtalelse am denne eller nagen an
"· Dei of Sktiften tkke deu, og kan ikke skrives paa
" . · M. Denne Bemerkung, sont kunde via-e
’» two-est des vift til at am- uetop nu: tht
If M. Inf. Wen- ,,Dcn W
Luther« synes at gaa ud fra, at Luther og den lutherst
fke Kitte, og hans Udtalelfer er ikke i nogen Henieensl
imeJ
»MmmnMwaMVM.
Naar Prasrieu tnngeåi af Vinterens milde,
Og Spirerne iove iaa tungt under Mulde,
Da længesJ min Sjæl dig at juble i Mode,
Der Syndere vaskfek til Lin fra de dødel
Naar Etormencs liuirvle med Eneen saa vide,
Og ingen ser Vej euer Ven oed jin Side,
Jeg længecs at junge om Vejen til Livet,
Om dig, Herre- Jefiis, til Frelfe os gioet.
Naar Ageren liggcr i JI og i Ide
Oq Emaafugle snlke til Oimlen oni Fade,
Jeg lustiges at julile et stort Hosianna
For dig, Horte Jesus, du himmclike Manna.
Ja, kunde jeg synge out dig, sont jeg Vilde,
Miit Frelfer, min Klippe-, min Ealigheds seitde
Da harte-es din Lovianq paa Vierge, i Tale,
J uslefte Vma og i sinngermis Eule.
Ak, her i min Hutte i Nætterne lange
Jeg imnner kun sattiqcy falmede Sange-;
Og faa eller innen of Sang-m kon bere,
Hvor rig du den ringcfte Emider kan gere.
Men bindes end Tuimen, oq dilaqu mit Die-,
Nanr Hjertet Vil juble din Priss mod det Høje: —
Tu ved det alenr. hvor gerne jeg vilde
Loofynge dit Norm du al Kasrliqbeds Kilde.
Høflovct du viere, Gndis Hellige, Reue!
Højlovet du viere, fotbarinende Ene!
Højlovet du være paa Vierge, i Toll-,
J its-leite Vma og i Kotmerncss Salt-!
Tankville, N. Tak» Jan. 19ll. —e.
Dann College
Trinitetis Semiuatium.
Stoleus Topogkafi.
an oil jeg her forfogc von at give
Topografien af vor Stole-, som
Er mange koer og flere kær skal blive;
Tlii Trinitatics Zeminarjum
Skal ved Guds Naade blioc holdt i Live,
Eaa lasnge der for Herren-s Aand er Num.
Gid denne Stole man vor Riese pryde,
Inn manch Hier-tot maa i Loo udbryde.
Men da vor Stole bærek wende Navne —
Thi »Dann College« fidst er kommen til,
Man lmr vel Efolesagen tæntt at gavne,
Og her som daan man den betegne vil —
Gid disfe tvende lyfe man sein Banne.
Thi ensker jeg fra dette Nonne-spit,
At Stolen mao til begge Nonne soate,
Lg sotnle der en taltig Ungdomsskake.
Bau Byen Blaik Missouridalen endet
Til høje Bakker formt-r fig den Jord,
Der her mod Pest for seloe Talen intended
Derfra man bar i -Øft, i End og Nord
En dejlig Udsigt, hvor man Øjet vender.
Her blev vor Stole reift, som dybe Spor
Ved Okdet iog Ved Helligaandens Bitte
Scal sætte blandt oort Zoll i Krisis Kiefe.
Man set MiLFouridnlcnis brcsde Busch
Hvordan det bugter fiq i Nord on End:
«L·er Vondct iler ad do Hunde Vuc
Mod Her-et msd med Etrømmcsnås sagte Lyd.
Til trcndts Enden book man uil sjq dreje,
Man hat on lldiigt, fom er ret csn Fmd,
Ten uforqletn’lig sjq j ijlrtk prcnter —
Og her er Stolen, Hjcxmnet for Studenten
Det Land, vi fer paa Flodens anden Side,
Lerklitter. der foktoner sig i blaat,
Er Stufen Iowa, med Stetter vide,
Pan hvilke fordum tidt min Fod har Raubt
Og la’e-r i Dalen ned vi Bliktet qlide,
Der ligger Staden fredelig og godt.
Men Stolen selv jo Staden er paa Bier-get
Detj hat ej Fjenden plyndret ellet hærget.
Ja, Stolen Staden ek, som ej kan dslges,
Da den paa Biergeti htie Tind er tagt
Da stm as Verdac- Fyrste den fass-he-,
Gan old-is das stal vinde Magi
W Lko sind-roh som flal efterftlges·
- Es Ini- J lsnc hat vor Mestet sagt;
»Je- M so JWUC er of Stett-«
M M Wo staat vi ufotfærbet.
J. c. stand-seit
— Bot Sttlliug til andre
Kitketx
As P. P. Thon-by.
i —-..
I v.
Der kunde jo nævnes mange an
dre vigtigc Stykker. i hvilke de Re
«fornnsrte einiger fra, hvad vi i
Ekriftens Uns crkendcsr og forkyns
der til Ealigned. Mkn i en Af
zbandling sont denne kan Oi jo iktcs
Jgaa ind pao alt inuligt. Blot et
cndnu ital jcg nasonc her: Tot vels
iiignedc Oelliggørcliesmiddeh den
«htslligc Nadvet
Nam- den rcforniertcs Prwft forsis
krer, at han da virkelig ogsaa nic
ncr, at de trocnde kskadisorgwftcr bli
vrr delagtims i strifti Legt-nie og
Blut-, da tcenker en og andcn, at
her er da ingen ForfkcL Thi sont
»Mit-nd er man ikte klar over, at
Werten-J Ord: »Ist er mit Lege
me« og »mit Vloi«, er knlviniierct
Jud i den Meninky at dct er den
«troende, der i Aandcn svingcr Fig
«oti til Oimnnschn for at nydc den
«forklarede Flristus deroppc, niedenizs
iden uvasrdiqc Nadvcmasst Oder og
dritter - itka sig sclv til Tom,
Isom Skriften laster, —- blot Brod
iog Bin. «
Illig-n dist er in don i iin dnbcitcs
Nrnnd Ort innnne Bortiortoltninnss
sont-un sont giordcs iig meldcndc da
Luther worein-todt niod dct zwing
!isfc: »Ist i-! ist«-, misn betndcsr
lslnt Jissn meme on Vind«. Lg
nmn man knnne iorima, at Vi an
irr Rot-stellen for tcnnncslig alnsri
JizL naar Vi imndelests urotcstercr
endoa im dct »:’lllerbclti·«1fte«: jdct
ri nnd-er seit-e :kadvtsriiddeliiiqm
bestritten at dcst er Jein ,.iande« Le
gisnio on »in-Ide« Bind. Jkkc ioin
Dort met PaninnT tin-n i straft as
Herren-J Ord, lmor hon sinkt-: »Mit
Ftød er sandelig Mad, ou niit Vlod
cr sandelig Triffe«.
Tenno nbibclskc Lpfattcslse baadc
of Genfødelicsnsi ou as Mlligqørcls
sens Sakrament bar bl. a. bidtil
vasrtst Lindrqu not for en Summen
fmeltninq mollrm us og di- Refor
mcsrtcs. «
Mast der fan jo unsre Tale om
forfkelligcs Stillingcr over for dem,
selv om en Sammenfmeltning og et
virkrliat Emtmrbrfdc ika or Inuliat.
Man san indtaac en Ziilling,
der manffcs pas-senkte knn kuraktcrfses
res Tom indircftr anhäuft-»du Man
indrøm:ncsr, at der annskc nift er en
belade-Ha Rossi-L men naa sammt
Tid roser man dem for den-s Alt-beide
ved csnhxnsr Leiliqbed m foksikrer
Folf mu, at den-s »Bist-end MU
følqcslig lim- soa vift fsrer til Sa
liabcd, som book »Gut-s Ord lætes
purt og rent«. Selv tan man udcsn
Foto qaa oq nyde bos dem, og man
bebe-ver ikke at betænke sig paa at
anbefalcs andre at cum dct samme
seln om dist er ubekckftcde Sjæle.
J Modfætning del-til kan man
ogfaa indtaae en Stilling Tom pag
en Pcweftol eller TomftoL Man flun
getY den vasldiafte Vaudftraale ud
over alle, som afviger fra det, vi
tror og forkyndet Alt andet er
Httnclntg. anen ander-! blivck sa
»Iig, alle andre hsrer Satan til oa
igaat fortabt. Og naar nogen ifkc
jivil godkende denne Luther-Tom san
Restes del-kommende lidt i Band vg
!foa, man giver siq maaske til at
Wir-le baade paa hans Kriftenliv
sog bans kirkeliqe Bekendelsestrofkab
les unser ham heller for en æqte
Myvtokalvinift end for en regte Lu
theraner.
; At dette I"idfte Stabe over for ans
»dri- Ciirkcr or ndcsrft farliat for neb
ikommkndes mne Ein-li-, er der soc-l
singen andre end dem 5csln, der wiss
zler paa. Men jeg tror minn, at det
Lførsmcevnte san blivcs det. XII-Ver kma
Hin Mande- kan de vift komme til
Hat virke til Stabe for Dort kirkeliqe
TArbejch Maasse de on oq nnden
lGanq Lan komme til at aim- fwlles
ISaa i faa Henseende trods den
sstore Modfwinitm. Jea kan da me
pget aodt tænke mig, at f. Eks en
iubefcvftet Sjæi blfver af den am
.taltc- Pavesiilling stødt bokt til den
Emodfatte Side og bereitet Lager An
«ledning as dem, der fauledes indi
Trekte anbefaler andre Kiefer, til at
Jgaa bort fra vor Kitte
. Men der er ogsaa et tredie Sta
.de. Og det kom deckte Blads Redak
ttt mig i Fort-bei med at pege
paa, idet hatt rettede lidt ved det
We Misforstaaelsr. Iom var
sent-i her fta Ende-te for at mod
«
sige mig. Og det er et Stade fra
Skriftens og vore Bekendelsesskrifs
ters Grund. Det hedder: «Vi hvers
ken dimmer eller fordømmer de re
formerte Eamfund«. Nei, det aør
.vi illa dersom vi stiller osz paa det
i
Stude. fom Bibelen da vore luthers
fte Betendelfesfkrifter anviser os.
Striften leerer ikte, at vi flal
raste Donnnere: men at Herren selo
llar fortseholdt sia dette Embede
Da Ekriften lasrer heller iste, at viI
slal liberalifere eller tolerere as over
for det, sum i Lust- af Herren-s Ord
anfes af os for falfk Lasre Vi ersl
lender i Etykkevisx det er sandt. Vi
er ikle fuldkomne i nagen Tina. Men
dersom vi viklelia llar erlendt et vgl
andet Stylke fom Striftens Leere-;
ruf til Frelse da Ealialvetn faa ler
rer eriften illa at vi fkal fastte
det Lug-s under en eller anden Ehep
pe da lade, sont om et Ztvlke Vilds
farelse i Grunde-n er liae saa qodt
Elriften leerer heller ille at saas
lænae vi ikke selv er fuldlomne, bør
vi ikle anse det for farliat, at der
blandes betvdelige Vildfarelser ind
i Forkyndellelr eller at vi udeu Fare
kan udswite os lelv on andre for
»fremmede Lastdommes Vesr«.
Da vor Kirlesis Belendelse leerer
es heller ikke noaet faadant.
Nu ved jea meaet Del. at de flesle
af vore Menialledikifolk kender life
alle disle Belendelfesfkrifter. Man
burde ellers kende dem, naar man
qør dem til lllrundlaa for de nig
tiafte Paragraer i Meniabedernes
Vorn-, da naar man lalder as Præs
fter med Forvliatelser til at følae
dem. Jea ved oalaa nol, at vor Tid
gaar ·i Netnina af at stille sla lidt
frit i faa Henleende. Men enten
maa vi vel taae noaet Senfvn til
dem eller oafaa name at lade os
ordinere oa lalde med Forvliatelfe
over for dem. Thi nu hat vi dem«
w.
Tilsnnelndende knn der. bentes no
qen Nrnnd i den annähan Ve
kendelfe til at fordømme Gendøbes
re oq adskilliae andre reformerte
Festes-. Tbi don brnzusr nctod Gang
paa Gang Udtrykket: Vi »fordøm-J
mer« dem. Men sont det onfaa bed
der i Fortalen til Konkordiabogent
..mnmoende den Fordønmielse on
Forkafwlfe nf falsk og urrn Laste«
fom vi udtrnkkeliq on bestemt man
ndtnle, for at alle on enkwer kan
wide at inne fig i Vare der-for . . . .
faa er det ikke vor Villie da Menikm,
at bermed de Personen Tom sum-(
vild i Enfoldiqbed, . . skal daste.
forddmte, men knn de falske on for
fereriske Last-dumme on dem, der
natsftnrriqt forkynder dem . . . .s
for-di saadanne Lwrdomme ftrideh
mod Gnds udtrykkeline Dird
da for at fromme »Sie-riet inmitte
dlive advarede imod faadnnne.« J
»oor Vgrnelærdon1« as A. E. By
,loti) udtrykkes den samme Tanke ved
Ordet »afvis’er«: Vi ofviser dem.
Sau for faa vidt kan vi nok kom
me nd af det med Ordet .,fordøm
mer«. Men vaa famme Tid kan vi
umuligt komme udenom det, saa
»fordømmer« bliver til: Vi her-m
Hmer dem, eller »afviser« til lovpris
set-. Vor Vekendelfe tillader os ikke
heller at tie til deres Tilbud om at;
Terveke niftblandet Sjæleføde fori
vort Folf den »afvifer« dem med
der-es Tilbud og samt og den indi
fvøber ikke den Slaqs Arbejdere i en
her Mkkngde Ros, sqa Funken-M
paa Nenbed on Skidenhed i Lasten
indhnlles i Tanne.
Vor Etillitm er oltha donne:«
Vi Ok· lllk THAT-Z INle ng Elyissspcz
ng de er Dis-, lmnd Paulus ndtrnllcsr
ved ,,f1·(smnusdcs Summe-C san vi fkal
ikle dømmc cllcsr fordønmcc dem.
Misn vi fordømmrsr do Lærdontme,!
de førpr, mmr disch afviqer fraj
Skriftms Sovcsdlmrdounne l
Endcliq mener im nalam at bcrs
bsr kam-s noqet Henfyn til den«
Zjaslisfsmpmemina nq Lærcsraeks
nim, lom en Del af os staat i,
og fom innen bar Lov til at være
ligmyldige for. Det hedder i Guds
Ord, at Mensghedens Sorte lætter
Hytder oq Last-etc bl. a. for at hin
dre Folket l at omdriveg of frem
mede ,,Lætdomg Befr·« Og af Hen
fvn til ubefæftede Sicele vil leg ise
i mindfte Munde, saa vidt leg san
undqaa det, give endog den most
indirekte Anbefaltng ttl at indlade
llg meb dem, der kan blive Umäag til
Wiss i Sjælens Galighedss
lag. Erfartng hat lækt mig lidt os
laa i san Mande. Tn Mund time til
mig, streckt ieq var blwen M,
for at kaadfsre sig med mig. Hatt
var friftet af en reformert Sekt;
men som han saqdc: »Im vilde dog
ikke gaa fra min Vorm-tro, hvis ikke
det er nødvcndiqt for at blive lalig.«
Tet foklikrcdc im lmm nol- at det
ikke var; men jeg hialv bam at
rofe den fmnmc rrfokmcsrte Sekt
for dens ihærdiae Arlwidc og de
Mennefker, lom stod i den Sekt,
indrmnmcdcs im var mmct qudfrngs
tiae, sclv om de lmodis antaaot en
vildfarende Leere Og saa gik jec
mcd til den-s- »d)ievioal«-Modest-.«J.I?vnv
sm- jm vidsto det, tmnlcdc Monden«
nd i Atlanterlmvct kan en Omdøi
bei-: oq omsidcr tumlcde den arme
Sle wider-H indtil bist cndtr i Ver
dcn las-L hu lmn lmvdes miftct Tro
m vaa alt. Nu Wem-r im ika. at
im ved rat-n siloszlnlv cllisr Kraft
kunde have lwvarot han« mm jcg
ved, at Guds Mast fuldlonnnrss i
Ekrøbcslialwd. Da lmnsrs Foriwttelfe
aaar bog ogfaa san vidt, at dct bed
dms til Qrdcth Forkvndm«: Nimr du
giver Ast paa dig selv on ma
Lcrrdommen, flal du frvlfp baade
dia felv on dem, der ljørcr dia. En
Tina bar vi da oqlao Dido, on det
er, at man kan saure let komme til
at give- Arn-sag til, at andre tum
less om, oa vi ded, lwor music-list
ja, næften umuliat dct er at brin
qis noqm til at ftandlo lam, nach
ds- er kommen ind von Omtnmlins
aens Bann Oq nam· vi san ben- set,
at dct Lan csndc i den aandeligeTød
osk Fortabclscy da bør man vom
varfom over for det. snncs im Ter
for bar im indtaqet den Etilling,
at im pnslpr mia 5elv oa mit Ar
bede i nor mcn sinke-. Naar noaen
as drin, sum or mfa botan-L ndswls
tm- fig For Pnnvikkning ndcftcL faa
lasagcr im Eli-unwaka sZindrinaer
i Beim men jcq ladet dem forftoch
at de ndfnstter fiq for Fort-, og at
det bebe-ver min. Selv tilladcsr ieq
mlg ikke at ana. Den Fkibrd Vil
andre- nok unde min, medan fcq
paa samme Tid under enlwcr Fri
bed til at stille list ander-leises En
bver skal jo lolv qøre Newle for
jin mrn Onssboldninq·
Hernied skal fea faa slntte Tet
kan aodt vasm at det er et dunste
ligt Enmex men nmaske alliaevel
man kan forftaa bnad sen mener.
hvis man am- 5ia lidt Untaae: og
hvad faar man nden Unmut-? At
der kan vwre dem, der gerne vix mis—
forstaa, blivek en Jan for fiq sch.
. . I
Esterfkrift
Tit Vemwrkninnerne her fra Eu
gene imod min Artikel lslot et Par
Ord.
Man hat ikke Don til at tillasage
mia andre Aarfaaer end dem, jeg
l·el!1 anførcr i Jndledningen Dei
er tun Mr. senken-J men sejlagtige
Taufe-, at jeg ffrev as lIdensnn til
bam verfonlig.
Da naar ens enne Medarbeidere
benvttek en saadan sent Leiligshed
til at mistmnkeligasre Fortvndelfen
beende, fom om den gis i Retning
as at »rinaeagte Pagtens Mod«
oed at scrtte noqet andet Tom det
farsuv saa er det milden talt dobbelt
nvasfende. Tbi for det sprer pag
fer det slet stie, Forknndelsen aaar
ikke i den :)ietning: on for det an
det er det ude af fin Orden. naar
et Menighedslene qaac til Vladene
nted en saadan Sigtelfe i Siedet
for at gaa den Vef, sont Herren
offer i sit Ord. Lasset-ne længes vift
ikke efter, at vi fkal bekendtqste vo
re lokale Misforstaaelier paa den
Munde. -
P. P. Thore-by
Kitkkindvielsesfest i Cedar
Falls-, Iowa.
Lidt Historie.
J Damme-» sm 15.-- i7. Jan. 1501 l.
En mmet 5nmk, Wn oq dejlia
Høftid i Nazareth Meniqbed, Erbat
Falls, Ja. Den-s nye Kitkcs ftod
fuldfsrt —- gnsldfri. Farben-delikt
ne var tilcndebmate, Hier-term- stem
te til Hoftid og Andoqt for Horte-m
fom bavde ladet Værkot lnkkcs over
al Forventning. Forventninqk —
ia, hvad hat det ikke været for alle
dem, som er prsvede i Herrens Sko
le? -
Og de, fom forventede Herzens
GEW- blev fornykde i dere- Kraft
Den 28. April 1904 bestemte en
Del as Sindagsstolebtrnene at dan
ne en wielsbagsforening, W
