W
at stcnke Port og Automobil Op
mærkiomhed ftilede han sine Sktidt
henimod en Bernh der ftaar i Uds
kanten af Parken lige paa Kanten
af Balkeskkaaningm Her ·satte han
sig og tsrrede Sveden af jin Bande.
Hvilket Syn IIIødte der ikke hans
Blit! Dybt under ham laa Byen
couneil Bluffs i Staten JoIvaJ Sto
ke, fine Residenfer truede med at
klatte op ad den stejle Backe og
gørc ham Nangen til Udiigten stri
dig. Lrwrrnes fine IIXIiIIIdsprungnc
BladIs glitredc i den IIedgaaeIIdIs.
Sols Straalcr, og de Fitrcdc fort
l
den IIasfteII IIIIIærlclige ViIId « de
farte VIadIs soIII Bruden, der IIIka
set wider siII Brudgom paa Beim
til Filirka det i Havet af Zur-«
toppene, der truede med at skjule"
Vom, tjttede det runde Taarn paa
Raadhufet frem. Langt IIde i Best,
san laIIIIt soin Ljet lundc IIaa
Aftonfkurmivaom glinche Missouri
floden i en lang Ztribc Ira Nord
til Syd. Te sidfte Solftxaaler tobt-:
sig i dens let-de Bande- lIviJ lssliII
sen tmadte III-Hm grelt from for
III-s Ined dn enigt rIIchIde Onmlmz
fom Baggrund. !
i!
l
l
l
I
Her havde den unge Mund fan«
ofte iiddet oq betraatet dct neben
for hom udbredte, heilige Panora-·
ma. Altid havde han glædct fig der-F
ded. Var ban trcet og hans Sind»
world iaa oplivede denne Udsigt
hom. Her var der Stilhed, ikke den.
windelige Numlen of Sporvognek
Spekiaklel af forbilørende Baum-»
nagst for at blive overkørt af Au
tomobiler oq intetiigende Piraten ofv
Mennesler. Det var som om der her
førit com Fort i hans Tanker ——,
her midt i Stilbeden Med lldsiat
over Misioiiridalen, i lwis Skød en
ikke lille Del af Verden -.to Stor
byer — laa ndbredt for halt-J Lie,
kunde det ler op i hans Sind. Her
havde han ikke alene lldiigt, men
ogiaa Don-list og Queriiat vildei
han have. Ozieriigt over Livctffremis
tiden 021 fia ielv. Her fødtes bmis
Fremtidsdrmnme til Verdeii »der·
glemtes de brudte Forbaabuinqers
over nne, der stod frem i Tanken
i Goal-cis evigt straalende Glorie.z
Sau ofte havde han følt, at der var
en vis Forbindelie mellem Naturen
og Tausen, og derfor tyede han
stedfe ud i Naturen, ud hvor der.
var Stilhed, op til Banken paa!
Batlekanten —— hansYndlingsplads.
Naar ban soelod den for at begive«
sia til Ro, var det altid med ltyseg
Tonset. l
«
Nu var hans Fremtidsdrmnm«lv
ved at kramen-J Hnn lmvdcs munt
tet femme- na lasnme haardt, og ofte
havde det lnebet med at skaffe de«
nsdvendiae Pknge til Vejcs til Tor-«
wisse-me Arbejdet hovde han som!
fau. Men nu hastede hnn Frugternes
Hans Forrotning hvilede paa en soJ
lid financiel Basis, oq lmn um« al-.
lett-de en aqtot Mond blandt But-uss
Bomere. Drrnedc ist«-klein Trascmei
kundi- han liqe ffimtcs en fnart irrt-·
diq Residenz den lmn nu fkuldce
kaldv Hieni. Om kortsTid skuldez
band Vryltup staa: on Winde-, must-i
tet oq kærlig, intelligent oq nottut-«
følende, en Winde der kunde sogv
vilde dele alt med ham, flnlde fnart
være hqns Ouftm Alt føjede fig
efter baut. Jnmsn flcre brudtc For
hanbningor furbitrtsdc lmm Tiloasrels
sen. Nu lmnde hatt Imaet sine Drom
meö Maul, oq nu fkulde hcm own
lvklelig; mcsn lyttelig, hour blcn
kalisn af? Lylkclig var han illa
Hidtil ukeudte Drømme var det
just ikke: thi de antog ika beste-mu
Fokmer: snarere fnntes han, at det
var Lasngslkr. der fyldte hom. Hund
han lænqtcs efter, var han ikke
klar ever. Hoor blev de sioke Tanker
af, der fsr havde opfyldt ham og
giort ham .glad2 Han tnindcsdes
saa tndcligt, hvorledes han for Aar
tilbage kunde more sig t et muntekt
Lag. Hoor havde han ikte væket
glqd. naar Naturens Bog havde
aabnet fine Blade for hom, og han
kunde fordybe sig l den. Danke paa
Tanke havde holdt ltt Jndtog t
bang Sie-L og han var lykkelig og
ttlfreds· Da han begyndte paa ftn
Forretning, kæmpende med Geld og
bange for Udfaldet, da var der Jud
hold i hans Ltv. Nu var der tun
Tempel-. Ja, hvor var Livet dog
tomt, just tomt. Hans Bltk falth
ud over Byenx der var Usdtiqt oq
Vveritqt. Dverltgt havde hau nu
liquwerlttLtmdetvattomt
oq Misendez Brot vtlde det en
dsf da hwrfok lwede hem det? M
var just det, han ikke kunde faa
Mutter, Hjem
Filakhed over. Hans Forretming.
Venner, Hiem og tilkommende Hu
stru kunde itke mere fuldkommen
fyldc hans Liv. En Længfel heni
imod noget ubeftemt drev hom, hav
de drevet hanc hcrop i Aften og svils
de ikke lade bam i No.
Som han der sad i dybe, grub
lende Tanker med Mørkc i Sjælen,
lagde en Haand fig paa hans Skuls
der. Blød og kærlig fotekom den
ham at vcere· Forbavset vendte han
fig, og endnu mere forbavsdt blev
ban, da lmn san, hvcm det var.
En Skikkelse lau ren og ftraalende
stod fotan hom, en Stikkelse, han
faa ofte lnwde set spr, da han sont
Batn fad paa Bænken dernede i
Kirkens Krypt og lyttede til sin
Zondaqsftolclæret Uvilkaarlig
hummedc han iia: men da aabnede
Stilselfen sin Mund, og Ord med
en men Liflighed i Wangen lød til
han« »Kommet hid til nqu, alle J,
fUm arbcsjdcsr on eko bcfvmrede, oa
im nil give oder Hvich Dkt var
licfnndcrliqt Dis-si- Ord havde lmn
hart for, men aldrig tasnkt aloorligt
over dem. Der var Hvile i felve
Ordene. Attcsr anbnede Stilkclscn
5in Mund oa foadc: »Du flal elfle
Dem-n din Sind i dit qanike Gern-,
ou i din qcmske Sle og i dit ganske
Zind.« Hande- han nagen Sinde
qjort det? Nei, han maatte tilstaa,
at han aldrig havde skænlet Gud en
alnorliq TUIIM siden han var Vorn
og sad dernede paa Bænken; men
lmor kundi- Tanken onk Gud da
illcs"faansle bans Sind. Jo, nu
hande lmn det, Gud Var Maolet,
vom skulde lian leve for. Da lød
disr«otter: »Im er Vejcm Sandheden
og Livct, der lommer innen til Fa
den-n ndcsn ved mig.« »JeI·us taq
miq til Inder-km tag mig nwd dia
Dort im dcnne tolde, mørke og tum
nus Vordem« bad han.
xn traadte Stil-Leuen gamke tast
licsn til han« tog ham ved Hann
den og fande: .,Vil du være med
niig nq lmiknc niiq i min Hcrligs
hohl-« »Ja,« var Innre-X »Da maa
du leue dit Liu paa en anden Maa
dc. Hidtil har du tun levet for dig
selv og dine egne Interessen der
itiis i Lerngdcn hat kunnet vedblive
at fylde dig. Bil du leite for mig,
da ilal dit Lin blive stort og rigt
Tink- Lwngszslor,»der er traadt i Ete
dct for Freisitidsdrønnnene vil va
re dit dort-sie Eil-, tl)i de dragisr din
til mig, udcn hvcin du intet tan
gøre eller va-re. Endnu kan im
ikke tage dig med mig; thi faule
des, fom du nu beskuer mig, beikner
du niin qennem Fantnsiem og denne
Veiluclse er ikke fuldtommen fand.
Du maa ftetn for alt tro paa mig
iom Guds Ssn og din Fresser-. Disk
ncrst maa du i Tro fordybe dig i
mit Ord, i hviltet du findet et fulds
lonnnent Billede af mig. Du maa
ogfaa flittigt søge mit Samfund
i Kirken i Menighedens Midte, hvor
niit Ord forkyndcs, og Sakramen
terne forvaltes. Kun paa denne
Maade tommer du til en fand
Bestuelie ai mig, og naar jeg da
attcr niøder dig og findet mit Bil
lede i din Sjæl, faa skal jeg taae
dig med til Faderen, i hvis Sam
fund du ital beskue mig, fom jeg
ch«
Med disie Ord forfvandt Stille-l
5(--1, og den ungc Mond reiste sig
fra Bæntm Mart-et havde udbrcdt
sit Treppe over Jordcn oq fnldstckni
dia fratrmcst lmm lldsigteu over
Missionridalcw Forsigtigt famlede
han fiq frem til Vejem sont han
fulgte ncd til Vyen. Alt var Mørlcs
udenfor hom, men inde i hans Sjcel
var der Lys. En ny og mægtig
Tankö havde grebet ham og fnldt
ham med Glcede. Nu havde hon fau
ct Qversigt over Livet og vidste,
hvor det vilde ende, naar det leves
des i Kristus, og han følte, at tun
sauledes lunde han holde Lykken
fast. Med Tal til Gud i sit Hierte
for det herlige Lys, der havde fyldt
hans for saa marke Sjæl, blandede
han sig l Folkestrsmmem der bevcei
gebe fia l de elektrisk oplyfte Ga
der.
—n.
DjdsfaM
Det bekendtgsces herved for Slægt
og Venner at det hat behaget Gud
at bortkalde mln kære Hain-usw
Maria, fsdt Hasdatter. Hun heu
sov i Troen paa sln Frelfer den V.
Jan. 74 Aar gammel i JewelL Ja
Vi udvandrede fra Brønderslev
i 1884.
Vendsyfel Tidende bedes optage
dcttc.
Thomas Pedersen.
---.D.——
Om Foreningsfagen.
Det et cn Livssag for vort luthcr
fkc Folk at ftaa sammen.
Ilf L. T.)
lsndjcndt af Past. K. A. til .,D-fk.«
efter Standt
Oksr er to Ting at bemwrke fig: s
1. Ewttcr Händ sin absoluttesVils
lie iqcsmnsm nccd det Meinst-fle, som
er Industqu trodsJ Menncsketh For
hold til den tilbudtes Rande?
2. Hat Gud under Naadevalgetsl
Akt tagcst Hensyn til Troen hosMen-»
ncssketZ
Den første Leere-form fastholderJ
Calnin, den anden Lasreform fast-!
Islnar Pontoppidan Som man her
Iaf vil for-stan, lærer Calvin, athd
Esastter sin absolntte Villie igen-·
·nem med den, han har udsvalghl
uden at taae Hensyn til den Udvalgsf
ktes Forljold eller til hans Tro. J
EForbindelie hckcned maa det bemcerss
fes, at Calin ille vilde vide af«
sen betinget Villie i Gud. De, der«
jikle var udvnlqte, maatte da af
»Gut! værcs besternte til Fordømmeli1
Eli-. —-— Pontoppidans Lasreform omi
Naadevalqet tager lom quanqssl
winkt Gile almindelige Frelfes-Vils’
llie, sum er betinqet af Tro lws Men
neslet Den LnsreformeL han benyts
tek jin af, lyder fault-des: »Windl
bar ndvalqt dem, han fra Eniqbedj
forud faa vilde tro og blive bestan
dige i Troen indtil Enden.« !
Tonne Lcere flaar den Ting fast,9
at Troen virkeliggør Gnds Frelsessk
Villie, og dermed ogfaa virkelig-«
gør Fuldbyrdellen af Nandevalget i.
Tiden Troen fcmr her en fremlkudtv
Stilling i Lasten om Naadevalget.1
Der kan da blive Spørgsmaal omi
Aarfagen til denne Tro, eller hvemi
der sank den i Stand. Tænker mans
sig nu, at Menneskets Forhold eller«
dets Villies Mast er medvirtendes
til, at denne Tro ovftaar, faa ers
Nnadamlqet ilet ikle alene af liiuds
Vannbjertiglnsd, men ogfaa for enj
rinqe Tel ved Menneskets Bitt-«
sontbed. «ka da er Frelsen ikke af
Nnade alt-ne Ved denne Slutning
ftzar man i Stand Synergisme. «
tlllndilanderne nf demn- Lasrefortn
fremlmsoen nt Trven er alone Nuds
Viert-, on hist er sandt. Zum et Viert
nlene of Sind lan derfor lnwrlent
Mennefkets Forhold cllcr dets Vil
lies Mant, ja, ilke noqet fm Men-«
neilets Zide komme i Betragtning.
Gud lunde derfor ikke its lien til
Menneilets Tro eller til dets For
liold til Troem thi Troen er io bang
Vwrl alone, oq kan derfor ikke lætteö
i Forbindelfe mrd nogen andenJ
hmd hkm skm hen til var til sig seka
til fin equ Barmhfertiahed og Nun-·
de i Krisis-. Skat da den 11dvalgte’
i Tiden blive en troende, maa Gub«
;alene løme derfor. Derfor maa TrosJ
Len notwendiqu flyde af Wort-lqu
len. Alt laavel lldelqelfen fom
Troen, nma betragtes lom et Gnds
YVasrk af idel Naade oq Barmbiers
tighelx
Tenno Lcrreform er den rem- oq
nforfalfkcde misfourianfke karkform
om Naadcvalncst
Mon hvor or vi un kommen ben?
Jo, vi bar lwquet os over fm den
alncindcsliae FrclspssVillie i Gud til
lmns abfolnttcs Willst-, lom han tmds
nlt lwttisr iaennem Vi er kommen
over paa Caluins Grund.
Er det lan, at Gud i Nandevals
qets Akt lkke toa Henan til Trer
hos Mennelket, ikke enaana til Men
nefkets For-hold til Troen, men san
falene ben til fin Barmbiertialnsd
«oq Rande- i Krista, man Gnd ived fin
absolntte Villies Maqt i Tiden fla
-be Troen hos den udvalgte. Oq like
«blot dem-, men han maa oasaa ved
fin Villies Maqt lade den troende
blive bostandlg i Trer indtil En
den. Da Gud hverken tager Henlyn
til Trer eller Mennelkets For
hold til den« er ovenstaaende Sluts
nlnger korrekt Denne Læreform faar
oqlaa Naadwalget til at blive en
vilkaarlig Handltng af Gub. Gar
Gud ved sin absolutte VilllesMagt
den udvalth til en troende t Tlden,
san kunde han vel oqlaa ved sin
Billies Mast am den tll en tro
ende, sum like er udvalgt Steuer
han sin Magt igennem med et Men- I«
neske, saa kunde han gøre ligedank
med et andet Menneste. Men vi ved,Z
at ikke alle Mennesker er udvalgte.:
Eiter denne Læreform kan der vg
iasa nceppe vcere Tale om et Tilbasi
Egefald for den udvalgte, fom i Ti-!
den er blevet en troende, da Guds
Villies Magt maa ftyre og ledef
denne Person faaledes, at der ikke
kan blive Millighed for ham til et
Tilbagefald i
Zaadanne Zlntninger følger med
Nedvendiqhed af en Naadeoalgslære,
ioin tagt-r sit Udaangspunkt fra
Glle absolute Villie. Det var den
ne Teori, Caloin fnlgte, og enhver,
ioin vil lingge op en Naadeoalgss
lwre ad denne Vei, maa nødvendigs
vis nied Calnin komme til de sam
me Resultaten De kan vende og dreje
paa Teorien faa meget de vil, de
fomnier dog til dettediiesultat: »Hvad
Gud Vil have frem, kan ingen for
holde.« Til langt andre Resultate-r
vil man Fortune, naar man bygger
Teorien paa den betingede Villie i
Gnd «Ioiitt1ppidaii i sin Naadevalgs-·
leere Haar nd herfra. Han sigee
nemlig, ,,at Gud bar udvalgt dem,’
han fra Eviqhed forndsaa vilde tro.«z
Dernied iiger han, at Gud saa fras
Evithd as, hvem dek i Tiden vildej
modtaae Troen og blive i den, og i,
Udvmlqeliens Akt tog han Henin
til den.
Vi Interker as her Forskellen paa
den Teori og hin. J den tog Gud
bare Lieninn til jin Naade ou Barm
hiertiahed i Krile ved Ildvælgelfensx
Alt, i denne tager Gud Hensyn til
Troen has Menneiket.
Man indvender imod denne Teori. l
at Jeniunet til Trer hos Mennes
sket oq ikke Gcnfynet til GudsBarmsk
hiertiahed bliver den bevregendeAar-s
sag i Gnd til Menneskets Udvælgels
ie, m da sker ikke Udncelgelien afi
Naade alene, siaer man.
I
i
!
i
i
lkkllklllll skcl Cloc 4J
Fra Indianer Missioncn.
The woman society of the
««Elp·sci lslzisr Ev. Luth. Church of
0uks, 0khi." consist ot· a mem
lmr of w(«n(-.n, who come togoth
set- skvcsry fWeduosday to sow
quilts, aucl there-by eam a little
money to help to hnild up Gods
Kingdom on eartlL We soll the
thilts kol- 8500 a Diece. Our
motto is: «1t is more blessed to
give than to receive« Acts 20,
35. 0ms aktemoon at our seither
ing hon- wheske we always do
mu- spwjng, a huly told us how
a society in Beaver City, Naht-»
which sho used to heloug to,
made money kor to help to
spread the gospel They took
out of theils treasntsy a little
smount for euch to trade with
in any way they saw best. They
bkought in this way a good deal
of money for honeficjal I)u1-poses.
We discussed the matter and
eume to thss eouelusion to go and;
do likewise. We took out 252
oesnts each of us, and our hussl
hmuls too, who were willing tol
tmsle with it for thr- year 1910.F
Konto honght onjon soecl with:
thcsir qmnstmx and some planteds
potatoes, some (1i(l dmwing works
A cloily was made hy one, a Hofel
Ipillow slip by annthssr, and
othoks did other faney work. 0110
misecl somts ehiekens and gold«
misl all the emsnings weise givenl
to fonds-m mission. Ton quer-l
tot-s were thns given out, und thec
annount hkought in was 816101
cis-its. We soc-. that the bot-d hasi
hltsssed out- worlc We are work
ing end hoping and preying thatj
souls may be Sei-ed, end that-s
both parents and ehildren mayl
hoeome more interested in ohukeh
work and the saving of souls,l
both kat· end nein-. And above-l
all we should he thankkul to
llod kot- onk mission sehool,
where the word ok God is taught,
to the little ones every day. Por«
kaith eometh by heutigg and
heeking by the Werd ok Ged.
« Greeting from all the sisteks
ok the society.
« Tom-s tmly
Ills Kask, see’y.
O
sLæs hvad Past. N. P. Mader
figer om P. Severinfens Værk
»Was-tin Luthers Liv og Hevedvær-,
kek«. — Se 4. Side.
Kristeligt Fockehibliotljel
»Undertegnede soreftaat Reduktionen af Kristeliqt
Folkebibliothek, hvori foreløbig er udtommet splgende
Pagen Augustin: Belendelser. Vunyam En Pilgrims
Vandring. Annie Lukas-: Lys i Merket (Ei; For
tælling fra den franfkstyfke Krig). Hie. Mejer: Pan
Torvet og i Vingaarden (100 Fortcellinger fra det
virkelige Liv). F. Godet: Bibelfle Studier. Thomas
a K-empis: Kriin Efterfølgelse Edm Egglestom J
Kampens Bulder. (En Fortcelling fra Amerikas Hel
tetid).
Krifteligt Folkebibliothel vil efter Planen udiende
dels Samlinger (indeholdende 3 Bøger), dels enkelte
Bind — saaledes at det vil vcere overkommeligt for en
hver at anskaffe sig samtlige Bøger —- med det af For
laget en Gang satte Formaal: at udgioe Hovedværker
og andre anerkendte gode Vcerker af den kristelige Lit
teratur i Folkeudgaver til den billigst mulige Pris,
faa de tan blive hsver Monds Eje Jeg ftabigøre mit
Bedste for, at alt, hvad der bydes i Kristeligt Falke
bibliothek, virkelig tun er lødig og afgjort ten keifte
lig Litteratur, som kan bidrage til at uddybe og højne
det aandelige Liv i vort Land.
Efterhaanden fom Foretagendet bliver kendt og
stattet i videke Kredse, vil Forlaget blive i Stand til
at ofre et stadigt solidere og smukkere Udstyr paa BI
gerne. Paa Grund af den gode Modtagelse, iste Sam
ling fik, fremkom faaledes allerede 2den Samling i
folidere Jndbinding og trykt paa finere og bedre Pa
pie, ligefom ogfaa den fidste Bog »J Kampens Vul
dek« er trykt paa fint, glat Papst og indbundet i Hel
shirtingsbind.
Jeg beder derfor om at maatte regne Dem blandt
Kristeligt Folkebibliotheks faste Venner og at maatte
stole paa Deres fremtidige Interesse og Støtte for Sa
gen. De vil ikke blot selv have Glcede og Udbytte af
Bagerne men tillige den Glcede at vcere med i Arbejs
det for at udbkede Guds Rige gennem det trykte Ord.«
G. M ii n f t e r,
Sognepræst v. St. Lukas Kirke.
Jdet Vi hennifcsr til ovenftaaende Meddelelfe fra
He. Pastor G. Münster, som foreftaar Reduktionen af
Kristeligt Folkebibliothek, tillader vi os at gøre Dem
bekendt med Jndholdet af de Beger som hidtil er uds
komne.
---- «.- -- --------—-—
.-- ---
l. Samling.
Annie Lukas-: Lys i M ørket Fortælling fra
den franskstyfke Krig. . . . Jeg maatte takke Gud for
den herlige Stildring af den unge Kvinde, som lsgte
og fandt ham der er ,,Lyfet fra det Høje«.
Comtesse H. Knuth.
John Bunyam En Pilgrsms Vandring.
. . . Denne Bog bliver aldriq gammel; thi alle de som
læser den, findet just dercs Lampe deres Strid, deres
Længsel og Maul afbildede i den
C. H o r n b e c k.
Augustin: Betendelser. Augustins Beken
delser hører til de Bøgcsr fom aldrig dør . . . Det er
Beretningen om en af de største Aander, der nogen Sin
de hat levet paa Jorden — nedskreven af ham felv·
G. M ü n ste r,
Alle ovcnnævnte 3 fmnkt indbnndne Bissen-, tilfams
men 976 Sidrr kostet kuu sl.50 J- Porto 20 Cents.
Enkcltc Bind 65 Cents frit tilfendt.
2. Samling.
Nic. Mcjer; »Paa Torvet og i Vingaars
d e n«, 100 kristelige Fortællinger fra det virkelige Liv·
J Modfastning til de fleste lignende Samlinger er Pa
stor Nic. Mejers Udvalg af kristelige Fortællinger i Be
siddelse af den ypperlige Egenskab, at deres Virkelighed
er uimodsigelig godtgjort Fortcellingerne gøt et dybt
Jndtryk ved deres gribende Jndhold og behøver ingen
yderligere Anbefaling.
-----
- - - A - - -—
F. Godet; Bibelste Studier l. Afd Profes
sor Godet i Neuchatcl er en af de ædleste Stikkelser
blandt den evangeliske Fiirtes Teologer i vor Tid Hans
lærde, dybtgaaende Bretter læses af de teologisk stude
rende over hele Werden J »Bibclske Studier» hat han
frngtbargjort sin omfattende Viden og sine dybe Tanker
for Menigncand, fna enhvek kan jokftaa og følge ham,
og i Gnds OrdsLyS give-r han her, den Nandens Mond
han var, sine Læsere Klarhed over Gnds Niges største
Spargsniaal og Problcmer,
Thomas a Kiempis: Kristi Efterfølgelsr.
Thomas a Klemme-: Kriin Efterfølgelfe trwnger hel
ler ikke til nagen Anbefali1m. Den freniftiller Livet i
Gud saa kent og klart, den rækker med fine dybe Tan
ker og riqe nandelige Erfaringer den Dag i Tag som
i de soundne Aarl)1mdreder, Tusinder og atter Tusinder
en saa masqtig Himlp til at leve et helligt Liv med
Kriftus, at intet llnder er, at den i dette Øjeblik er en
af de meft udbredte Vøger i helc Beiden.
81.50 qL Port-) 20 Ernte for alle 3 indbundne Bi
ger. Enkclte Bind 65 Cents frit tilscndt
Endvidere er ndfommet:
Edw. Egglestom J K a m P e n s B ul d e r. For
tællinger fra Amerikas Væklelfess og Heltetid
Pris 65 Cents, cller samtnen med en as Samliss
gerne tun 50 Cents —f— Porto 6 Centi.
Jeg tror at kunne love, at ingen, som læfer denne
Bog, vil komme til at kede fig, man vil vist ikke lceqqe
den til Side mer end højst nødvcndigt, fsr den er lcest
ud, og jeg tror at kunne love, at man vil prile End,
naar man har læst om de fokunderlige Vækkeller, sent
historifk sandfasrdige Skildringer beretter am.
(Hjemlandsposten.)
Alle ovennævnte Bager haveö nu paa Lager i «
Das-ich Lutheran Publ. Haufe, Mai-, sei-.
W