Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 24, 1911)
W »Yanskeren". sc Wugentlig Nyhedss og Oplysi uingsblad for det danske Falk i A m e r i k a, answer us DUUH LUTII. PUB1.. HOUSL Umr, Reh-. «D0nstmn« udgaat hvu Tirsbog og Ftedag Ptis pr. Aargang. De Fotenede States I1.50. Udlandet ALOO Acht mit-les i Fotstud· sestilling, Bett-läng, Adresfeforanbring og endet Ingaaende Bladet obre-ims: DANISH LUTH. PUBL. HOUSE. Bunt, Nebr Iedattsn A. M. Aaderfm Alle Bidkag Ost »Dausteken«g Jndhold: Ifbsudlingey »und-zumutet og Aktile Of euhver In, bedes obtain-eh il. M· Anpassu, Mäsk, Nebk Euer-ed st Blujk Postokkice as Second class matten Advortjsmg Rates made Known upon sppli stiotx J Tilfklde as Uregelmæssighedek ved Modtogtlien heb-D man kluge til det stedlige Vom-sieh Stulde bet jkte Wele bedes man heuvende sig til ,,·1«anskeren«s tout-t. Naak wiekne henvknvet sig til Fou, der avettekeriBladet,enten so-. at kjbe hoc dem eller for m faa Dplysning om det avertekede, bedes De alttd omtale, at Te san »An-russe mentet I dem Blut-. Der out være tu gen sidig Imme. Pcwen er mere af en Roclefeller end en St· Peter. Hans Palads, VatikanetiRom, med dets Udstyr og All-Element Juveler og Kunstgen stande vurderes til 8150,0()(j),s)00. Herren gcw en Gang Peter Penge til at betale Skat med, et Beløb af« 33 Cents. Ten forenede norske Kikkes For mand Dr. T. H. Dahl har i den senere Tid været sygelig, saa han for en stor Del hat maattet holde Sen gen. Han agter iflg. »Luth.« med det fsrfte at rejse til California for mn mulig attek at komme til Krcefs ter. Rogle mere eller mindre her-m it Prædikantek vinder Anfeelfe og sit god Avertering for visie teatrali ske Produktioner ved at diskutere dem fra deres Ptædikeftole og i Avis ferne, bemcerker ,,The Luth.« og Bla det tilfsjet, at det er billig Aver tering for Operaverdenen, og meget ,,billigt« for Pcæsten Man man indrømme, at der er baade Alvor og Grundighed i de yorsickutherfke Kirkesamfunds Fore uingsfokfsg. Men vi andres, om det ikke vilde hjælpe til snarete at naa Mmlet, hvis man lagde al Satss Forhandling til Side og nsjedes med vor gamle Bekendelfe, Moder kirkens, som Grundlceg for Sam menilutning. . ,,The Lutheran«, General Conn-» eilå Blad, har en Ilicdaktionöstab of 43 Mir-nd, af hvilke een bcerer Tite len T. D» LI. T» Z. T T» to2 D T» LL.«L., femten T. D» een Ph. D» D. D» fire Ph. T., een Mus. D» een L. H. D.: to er Sy-« nodeformænd otte er ProfessorerI og Nesten er Præfter uden lærdf ,Udmckrtelle. i »...--.- - - ....- « Foreningstanken hat i de jene-: te Aar været ftærkt fremme indens for Kirken, og scetlig gjorde den figI stætkt gceldende paa den store Misss sionskonference i Edingbukgh sidsteä Sommer. Selv vm nu vi Lutherasj nete ikke er færdige til at gaa med; pag Forming eller Samarbejde med reformerte Ksirtesamfund, man der san dog ikke alligevel er Grund til for os i det mindfte at arbejde for Tilnærmelse til hoerandre indbyts Mc . W Nrndt of Missourilynos ig- ktmdqsr IIme qf to sind W wer EvangelietekU «oqtklst ,siiwtcid,dc IF IT ? s »Offc s T T s W Guds Rige first. Ssgek sprst Guds Rige ag hans Retfækdighed, saa skulle og alle dis se Ting tillægges eder. (Matth. ts, 83.) j Saadan staat der i Guds Ord log saadan kan vi ved Guds Aand faa Naade til at tro Herren, og fsr lbliver der ingen rigtig Hvile, ,ingen riatig Glæde i det te at være et Guds Baru. Det er netop dette, som er i Vejen med mange Menneskek, som hat enLængs fel efter Herren, men aldrig naar til Frei-, det er dette, at de vender Guds Ord om og tænker: »Es-Mk maa vi have alle disse Ting, som er nødvendige for vor timelige Eisi stens, og saa siden kan vi gsre no get for at vinde Guds Rige.« Det kan somme Tider ikke vwre saa lidt, saadan et Mennefke kan gøre, men det vil vasre umsonst alt samtnen. Guds Rige er engang vunden til as paa Golgatha, og i Dauben mod tog vi det alt fom en Gam, og ejek vi saa ikke denne Gave den Dag i Dag, ja, da er det, det maa blive det første og størfte for et Menneske at faa Guds Nige ind i sit Lin og faa tilegnet sig hans Retfætdighed. Men alt dette kan et Mennefke ikke »Uden Ved Guds Rand. Jesus siger: »Stræber alvorlig at indgaa, ,———og et andet Sted: »Mange ikulle fege iat komme ind og skulle ikke kunne;« aa hvorfok kan de ikke? Fordi deres ISøgen efter Guds Rige aldrig blev Nummer eet for dem, maaske til ZNummer to eller tre.—— Men Je zsus vil have Hiertet holt. liaefom khan gav sig felv helt for os. Han xgav Afkald paa alt for at irelie os, Efin Himmel, jin Herlighed has Fa iderem ja endog jin Faders Ficktligs lied, og hvor svcert det var for dam, zkan oi meerke lidt af, naak oi ved IGuds Aands Lys faar set hanc-— i«Kamp i Getfemane, eller hørerhanis Raab paa Kot-iet: «Min Gild, min Gud, hvotfor har du iorladt mig« s— Men han Var lydig, oa del-for edlen der Mulighed for as til Frelie Naar vi forst søaer Guds Riae oq ;l)ans Netfærdighed, ja, iaa ikal di lfaa det, ja, mere end det, for alle disie Ting fkal tillcraaes os. Men hvorior gaar der iaa iaa mange Guds Børn oa iukker og Zistger for alle disie Tina, iaa Zar lgen helt tager Gier-den over Rein-J bott? Ja, det Lan maaike has-e ·mange Grunde, men vi kommst Fnok til at finde dem liess oäs Tele Fthi Gud ikal noi itaa ved iit Lid Iat den Daa Guds Riqe lslie rat zlkum mer eet for os, at det bliver det Maal, Vi itrceber efter, H at ina .hele vor daalige Fcerd ind under Gile Ords og Ging- Aandii Paa virkning, L) at vore Tanler, Ord ag Getninger maa nasre kene oa hellige, 3) at elike han1, elske de hel liae og elike den Verden om ask-, sam ikke kender Gud Ja, da ital vi faa alle disfe Tina, Eliat aiver han sin Ben i Søvne David-: iaar vi det ikke, ja, da er der nagen iom staat mellem Jesus og os, oq hvad det er? ja, det vil Guds Aand vife den enkelte, naar den ielv vil ja ikke alene vise as. det, knen ag saa hjcelpe as at tydde alle Hindrins get af Vejem iaa at vi kan modtage Guds Rige med alle dets underlige Kræftety og lige sag nieset af alt endet som er gavnlig for os: nien hvadgavnededet,ornvivandtden sauste Herden, mn tog Stabe paa vor Sich Matth. IS, 26, smL Rom. s. BL; Hebt.«18, s OL D. J. l l I s J stille Betragtning. Som Born jeg stod og undrede Ved Vesterhavets Bred, Naar Bølgerne de dundrede Og sprsjtede saa vred. Jeg faa det hvile trygt i Frei-, Alt mens det Aande drog. Jeg saa det flyde over Brei-, Som om det var i Kog. « Som anllng stod fes undrende Im Nil-eh Des vg sw ,,stlcmtens« W, stætk oq grmn Mod W Biber M Nod M mit M droges den — »Im-del mit Hamdmshjemk Nod M es Bilgen bar fvm sen su- »M« til »Ist-me- frem. DOGMMWUOSM VIWWWP W Jeg laa dem vild’ af Raseri Slaa an mod Fässer-has Jeg sejlede paa langs, paa tvæks Som ofteft ,,blot til Lyst«: Men her jeg lærte »styre Baad« Mod Salighedens Ksyst. Jeg ftod ved Stillehavets Brei-, Som Solen sank i Best. Dets Bande gynged’ op og neb, Der var ej Storm, kun Blæst; Men snart tog Vlæsten af, og tyst Laa Havet for min Fad· Det lød saa stille i mit kaft: »Min Gut-, hoor er du god«. Fra Øft til Veft voa Livets Hav Du ftyrede min Baad: ’ Gik Vølgerne end stundom haft Du vidste altid Rand. Til Reisens Ende ftyr min Kurs-, Hav altid Haand paa Rot, Da goar jeq glad ——— lsd det end fnart: »Far over, paa mit Qrd«! Naar over Toben-Z Flod mit Skib -Skal sejle — Frelfer kærl ZSkal Etat-m og Bølge true mig "Med Kost mod fkjulte Ihm-? keck-. Iad i Guyet-g dunkte Spejt IMig ,.Eolcsn« se im Zimm, At im med dig og fyldte Seil :Gaar ftrygende i Hann. To bist ved Livets klare Zlod ·Jeg undkende skal staa« «Og nydc Fkuat af Livsens Træ IHvor Bølgebrus ej nan: Med Sang »som mangeVandes Lyd szal Jublen brvde ud: »Zuk, Priss oq Ære vcere dig, Zom lebte os til Gud«l Du fmrede med øvet Haand Mit Skib paa Livetss San. Du stvrede det gennem Storm Da Skær og Død og Grav. Tu ftyrede det ind i Havn Til Hvile i min Ftelsers Faun. Højlovet vckre Jesu Nat-n! Her kendes intet Samt M. E. JenfensEngholm ! l t IBrev fra Pasi. Geo. E. Safs om Missionen i Australien. Vrisjsbanm d. 21. Dec. 1910. .sI«-t·. Bastur J. M. Haufen. Ziamelmrsh Nebr» U»S.A. I --’-.«-.re zllkedbroderi J ,.8iristeligt Folkeblad Hjems landspnsteM for Zondog den 30. Ists-bu- IIIW finde-s følgendes Med dsclelse: . Alle Venner af MissionsarbejdetH blandt de Danske i Australien vil med Interesse lasse det Forflag, som as Past. J. M. Hausen, Sigm-J durft, Nebr» fremfsres i »Danfke-·1 rcu«. - -- Hatt skriver: l Eiter de Oplysninger Mr. Jens Tircsn i »Tan5keken Nr. 70 givers om baade Trangen til, og Udsigters ne for Missionen blandt voreLandgs mcend i Australien, tillader ieg mig at fremloque fslgende Forslag for Nebraska Krebs anftundende belege re Mode T Nufkim fhvilket jeg fand-z synligvis ikke fast Anledning til at? ooervære): I k 1. Nebr. Kreds’ belegen-de Mosi jde i Nuskin, Nem, m« -1s;. Orts — 1910 tillader at foreslaa »Den fort-»F «dans«le ev.-lutk). Kirle«s:·s Dlarsmøde il «Vlair, Nebr» 1011, at »Den formt-· »dc Dicke-« optagcr Missionsarbpfdcts lblandt Danslerne i Anstrallandet, zfærligt i Queensland, og ndscsndch ;ved sit Kirkeraad en Missionsprckftl Itil denne Getning i Lobet af Sonn-s meren 1911. . 2. Dersom ille »Den forenede Mk le« vil optage nckvnte Missionsavi beide, foreflaar Nebraska Krebs, at jAarsmsdet i Blair udoider Nebr. färeds til at omfatte Australien (og lNav Zealand?), og at det giver sit Minde til, at Nebr. Krebs snorest Imuligt udsender, og i Forbindelse imed de days-e 1uth. Mmighedek i Australien ist-holden en Missionb Ipmst dek Steh-«- — — — « set-til tillader ieg mig at bemerk Ie litt-ende Den af dr. Jens DW i »Dan fsaeen« Nr« 70 givne Fremstillins of For-holdem i Australien baleter sis pag Iristkngek qivtt ire Aar We, da ieg selv hsvde den Glo deatmsdehmnvedetselsg,lm. leg Wer pas bei Tidsptmkt ellets Mde miu Mmhed i W cflasde pas New MO. —- si den den Tid er der imidlertid sket adskilligt. l. Bed min Hjeinkomst til Dan makk lagde jeg i en Række Artikler i »Kr. Dagblad« Menigheden i Fæs drelandet voke Landsmænds aandelige Nod paa Hierw, vg bad den, til en Begyndelie, sende en Missionsi og Sømandspræst til Sydney. — 2. Et Medlem af det new zeas landsle Ildvalg spurate mig offents ligt, om jeg selv vilde væke Man den, hvilket jeg fslte mig bøjft ntilbøjelig til, do ieg er betndelig fremrnklet i Aar. Mit Svar blev i Henbold. Z. Konventet paa New Zealand, med hvilket Queensland har kirkeliq Fiorbindelfr. bad -mig imidlettid indftændig stet te mine Betænkeligheder til Side oq endnu en Gang komme det til Hirt-In med Raad og Baad. —- Da intet nderliqere blev foretaget fra Hiemmeautoriteternes Side, gav ieg endelig mit Minde der-til 4. Jea rejite fra Die-winkt i Mid ten ai Mart-I- i Aar. Til Sydney an kom feg i Begnndelsen af Maj. Fra New Zealand anmodedes ieg om hurtiqit muliat at act-sie Viisbane, lwilket ieg ajokde. Her fandt ieg Inklwldene iom Jens Tiren bar besktevet dem: en ganike lille trofaft Flok ai LceqfolL der havde sagt at »der-are Fædrenes Tro i Fasdrenes TungemaaL men iom havde stoaet Jene i 7 Aar, oq ncviten mistet Mo »det. 5. Tet livede svasrt op, da jea zkom Der meddeltcs mig imidlertid, Lat man havde fendt Kald og- Neffe venqcs til »Den forenede Kirke« i Nord Amerika med Von om at faa »en Prasst deroorefra Jeg erllærede da, at Kald selvfølgeliq skal respek lteres, men at jeg under Qmstændigs Hbedernes vilde ver-re villig til at hfckls Hve Meniahcsden til Netto indtil man »fik Prcrst oq kunde fcm alting i Orden. » fi. Este-r »Den forencsde Kirkes« kAarsmsdg i Juni, kom der Vrev fra Formanddn, at man maatte beklage ikke yderligere at turde holde Me nigheden hen med Haab om at faa len Præft fm Samfundet, hvorfor »man tilbagesendte de modtaqne Rei ses-enge —- Efter den Moddelelse modtog jeg Kaldet. og sanledes sta a r d et n u. T. Te Erfakinaer, jeg hidtil hat gjort, er ikte meget opmuntrende. Herr-ed ital jea dog ikle fasrlig op holde mig, med mindre del-es ærede Samfund udtrykkclig onsker en Er klæring im mig desangaaende. Kun dette væte sagt i al Almindelighcd, at de kirkelige og fædrelandske Verr dier desoærre af det overvejendezlers tal fnarere betæmpes vend sages op retholdte. Tet er imidiertid muligt, at hoisJ edel-H Zamfund kundcs og vildr 5csn de en ung og energisk d)iejfusrcrst, vel grundet i den lnthers ske Vettendelse oq vel hjemme i det engelei Sprog, herum-L at der da end nu kunde aørcxs Mart, sum tundc faa itke alene aandclig mm ugsau kirkeliq Vetydninq. Eeäu magtpr jeq det nctsxme nu: im er en gnnmusl Mand, oq jcsg kom da endelig ogicm snansftooeu fis-rat via-wen rnndgi. oende og hin-wendegnmmelfmder -- ikkc for at gøre qrundlasggcnde Ar bejch der overftjaor mine Arn-ster. Ten Mond, der skal kmmcs drum-s her, nma raste ikke alone on kon sessionstro sit-isten, men hvad Ka rakteren ongaar en streck, støt Personlighed, der net-, hvad han vis, og vil, hvad hanved. —— Hur J en faadan at sende os, da skal innen være gladere end jeg ved at lasgge det hech i haus Hændemg takke Gud til.— Men Støtte vil han tilttænge, bau de aandelig og timelig, og det vit de absolut vcere Synd at fende en Mand her-even hvis man ikke var forberedt paa at holde ham under Armen. Jeg vil i det hele taget be be eder ,om mgaas Bengel-her herovre fra »rei) fern-den For-fig tighed. Jmidlertid set jeg hen til Sagens videte Udvikling med Omb og stal W glad veb at hin fra eher Deiie som en Judlebuins. Oq faa sendet fes Dem til Glut-sing eu« heutig, droban W, M M W De her M pas stern- Ors dres Niv, og med Ønfket oin Guds Velsignelse i eget Arbejde. Deres i Herren forbundne Geo. E. Sass. Adresse: « Rev. Geo. E. Sass, I Woolloongabba. Mist-ans Australie Z Efferskrift « Ovckstaaende kærligc og betænb fomme Brev fka Past. Geo. E. Safs Laster, synes jeg, et godt Lys over Forholdenc blandt vort Falk i Au stralien. Maa jeg vedspje et Par Beinen-minqu l. Past. E. betegner Stillingen blandt vort Falk derovre saaledes: »Vo« Landsmaknds aans d c l i g e N ø d«9. Man kan vel vide at saadan maa den være, en N ø d s tilstand, da de i Aar og Dag hat vasrct ,,som Faar nden Hyrde:« de bar weidet cftcr sbjaslxx mcn ak, den udeblev. Man denne Nsdstils stand bliver laut as nærmeke og ,klarere paa Linden naar vi hører om den fra en erfaken Mond som Past. S» der kender Forholdene. aodt 2. Lad os Iægge Mærke til, at Past. Sass unser ikke Opgaven, som Missionen derovrc stiller, for at vrvre last vcd bans Flamme til Australim Hans man Aldcr er frcmmkkrt. san kalder sia sclv en gakntuel Mand. ch msnker. at han ncrrmer iig de 70, saa dist maa ow re sclvsaat, at ban kan ikke over komme helcI Arbejdet derovre ene. Nejsernc er lange og besvasrliqa J »Hjemlandsposten« stod fornylig et Brev fra Past. S., hvori han omtas ler m Reise fra Sydney til Vrisbas ne paa 170 danske Mil. Tct er en Vejlcktlgde, der Vist omtrent vil svas re til Ilfstanden mellem Kahenhavn og Skagen LIA- Gang, ellcr som mellcm New York og Cl)icago. Der behsves nok slere oa friske mecfter under saadanne Forl)nld· Lad as tasnkts paa vor Illidsion i Nebraska t. Eise-. Ermang Var Past. H. Han sen den nieste dakIskilxstOcsrske Prwst i nmmtte Etat. Mm Past. H. men te ikke, at han kunde blive ved at udsøre den Mission ved exme Arms ter. Han sjgte at saa slere ansat. Nu er der 28 Præstcsr i Vitksomhed i Nebraska Oq maasle er vore Landsmwnd alone i Quem-Island fort-dic- ovvr et starre Territorium end Nebraska. I. Lad as ntærke os Past. IS Villiahcdckil at læggc »Missionen i en Monds Hasndcr herovre fra«. Fta hans Sich bliver der altsaa lkke lagt Hindringet i vor Ves. Jeg mener dog ikke, at Past. S. bit træde tilbage, selv om der kom een eller flcsrc Prasstcr herovke fra til Australien. Der maa sikkekt blive not til sham at gøre ogsaa. Han bsr ikke skubbes ud as den Mission, han aav en god Del as sin Ungdoms Kraft og Energi, og som han nu i fine senere Aar atter er kokinnen til. Der maa viere nok til flere atv Aste 1. urmm Dcst omtmte Wams-Miso fta Menighedcsn i V r i s b a n e tmr stilct til »Den formede .Qirke««, Tom Post E, winden Iworfor er det Inn nidri.i blcnen lagt freut for et rslmHmøch Tette mantte dog nas re det rette Steh til at give Svar pao en faadan Henvendelsr. 5. Sluttelig vil jea sige, at naar Past. Soss formoder, at min lsen ftilling qrunchr siq paa Mr. Jens Tirons Meddelelfer fm Australien for tre Aar fide-n, da er det ikke netop Tilfældcst. De hviler mere paa hans Udtalelfer om Missionen i» »Danskeren« sidfte Efteraar. bvorii omtales et Par Mænd derovm fom’ vilde nde Missionen en betydelia·" Sigm-, dekfom den fort-. Kirke vib( de sende en Præst der-til. i Maatte Guds ande, ou nacht-« ge Billie sie i denne Sag, og mont te vi væte villige til, at ovtageMic sionen i Australien, om Herren vilI det fast · Benlig Hiler 'til Mekredfem ! Jvak Marias Hans-m! WlehnrfL Nebr. Hvad jeg hat sagt» Sitten Kredsmsbet i Rustim hvor cmnei ,,De helliges Samfund« blev forhandlet, hat der ver-et streut noqle Artikler i »Daan« om »De hemqu Samfuud«. Dei hat siedet mis, at der er kommen en chg i Gang om Mit Im ne, og jeg hausen den man kunne fstes uden Bitterhed og blkve til Velfignelse, jaa den maa anspore til at opelske et kraftigt Samfundsi liv. Jmidlektid er der tillagt mig Udtalelsör, fom jeg itkc kau kendes ved. Jeg hat« desværre ikke ,,Danske ren« for G. Dec. 1910, hvor Past. Dalbo efter Hukommelsen — eite rer lidt af mit Jndledningsfokei »in-ag. Past. H. P. Jenscn neugi .vcr det i »Danskeren« for 17. Jan» og im antagcr korrekt. Han siger: :»Emnet »die helliges Smnfund" blev indledet af Pastor Weismann Pan gjorde jaa gwldende, at der er For sskel paa »de helligcs FasllcssskaM og ,,de helliges Sowide Der er saa manqe Tinq, vi uriftne hat til fwllesi: Tkr er Ordct, Wonnen, Za kramenterne og andre ydre Zins mcn ved de helliges Zamfund for staas noget dybere, noget usynligt.« Længere hen i Artiklen figer Past. Jensem »Paft. W.s Udtkyk gengii Des riatiat.« ijs Post. Jensen havde Misset at mit Jndledningsfaredrag er tryi «ket i KbL for 30 Nov. 1910, ag han havde leest det, ferend han lkkev sit Etykke i »ka.« fak l7. Jan» da er jeg sltker paa, Post. Jener vilde have slrevet lidt anderledeö, end ban «ajokde· Her er, hvad feg hat jagt: "»De belliges Samfund er ikke det samme som de bellte-es Ist-eiles ·fkab. Guds Falk bar meqet tilfceli les. .Vi bar den lamme Daab, den samm- Nadver, det famme Guds Ord oq den Kamme Von i Jelu Natur« Vi bar frelles Fjender oa feel Ies Kamp; men vi har ogfaa feelles Vaaben, ag vi bar fwlles Fader og fcrlles Rande-. Det er meaet, vi hat tilsammem men alt dette kan Guds Falk have tilsammen, uden at der eqentlig er noget Zamsundsliv iblandt dem. Te helligee Samfund er noget lanat dybere end de hel liaes Fasllesjtab, det mener ja, at vi hat Aandens Samfund med bveks andre-, ftaa samtnen Nyg imod Rog, ,Skulder imod Skulder, hat eet Hier te ag een Ziel-L at naar et Lem li «der, laa lider alle Lemmer, og naar et Lem glasder fig. san glæder alle Lemmer fig. Vi er fokbnnden med lwerandre med Guldbasatet J Ta bernallet var alle Tcrvuer samtnen knyttede med Gnldbaaer, for at det kunde viere eet Tabernakel l2 Mal. ,36,13). Saale-des binder Kost-linde den Nuds Falk samtnen. Vi trænqer ikte alene til hverandrex men vi kan heller ikke undvmse bin-raner svi elfker hvetandre og maa lam men for i Fallesftab at tatke og prise Herren og for at opbygqes med hvetandrr.« Bette saade jeg ned Kredsmtdet i Ruskin ag itke noqet andet. des angaaendr. I. c. Bei-mann. Da det lygnedc sket var efter rndt Jlrlnsjdsttd Zolm var ikkc lcvngrrcs fra For-den« end man tin-d Lethe-d fnnde naa den, naar man sont tilstmskkelig Ianat nd i Horizontan Den spejlede fia i Vinduerne paa Bakkesiderne vendende Inod Best, og man kunde ordentjia faa ondt i Tini-ne as den-s kefleftrrede Stkaaler. Qv ad Bafkestraaninqcsn ad en final Jti. der snor siq sont en Slans ge mod Sydøft, indtil den til fidft tobt-r fia i en af Parkens Gange, gik en ung Mund med lannfonune Skkidt da ludende Hooed Det hav de værcst en Darm Dag, og udcnats tot fom han var af Dagens Arbei de, fandt han det trcettende at folge den Paa sine Siedet temmeliq steile Sti. As og til reves han ud af sine Tanker ved at stsde paa et Pia ttaadshegn Hvor Trandene ikke var tilstrækkelig Me, matte han ksybe under paa alle site, og efter at han hcvde bsrstet sit Taf med Handemtz kunde han igen falde hen i sine dybc Tanker en Stund. Paa Top pentabtehantienafSyneiet M af Uttudt og Butte, og med Bespær banede hån siq Bei lqens nem det og ltb imod not-et Pis traadsbegn Med en Tause, sont Don bog Mc quv Ord, belejtede han dsn fidste Anbring. Tll the lm den W W. W inde W Laterne hu tm en statempr Mc fotbi pqt den btedh WILL VII. Uden