».Yanskeren"
c hojvugentlig Nyhedg- sk Oplyss
nlngsblad for det danske Falk
i A m e r ik a,
Ist-sum as
DANl skl LUTII. PUBL. HOUSE
blatt, Repr.
«Tausteken« udgaat hvet Tit-das og erdag
Brit pr. Ausgang.
De Formel-e Stank il.50. Udlandet II.00
Blut-it mal-s i Fotstud.
Iestilling, Vergang, Idkesfefomndring og
ander Ingaaende Bladet adtessekes:
DANISH LUTkL PUBL. HOUSE,
Blau-, Rebr.
Rede-tun Z. M. Indessen
Alle Bldtqg Osl »Dansteren«g Jndholdx
IfhaudMet, »..)trespvndanket og Anme
tlf end-on sit, bedes adresfetM
Bl. M. Andetsem Blatt, Nebr.
Eueres at Blsjk Postvktiee as second
clsss mutter
Aåvektjsmg Karls-s made known upon
sppli stim.
J Tilftelde as Utegelmæssighedet ved
Mobtogelsen liebes man kluge til det stedlige
IesV-seh Stulde vet itke hjælpe, liebes
ums henvende sig til «Tanskeken«s
Konnt-.
Nur Woferne heuoendet sig til Felt. der »
avnukeijlavet,enten m: at sahe hos dem i
tllet m at faa Oplysning om bet avertetede, "
bebt-s De alttd omtale, at Te ma Rom-sie
mentet I dette Mal-. Du vcl occre til gen- l
sich Nym. .
Londons nuværende Vorgmestet
hat iflg. T—e i »Kr. Flkbl.« Hjems
landspoften« tkods sin høje Etillinxx
vist Mod nok til at være Afholdssj
wand Dei er det første TilfældeY
blandt dem, der i 700 Aar has be-!
klasdt dette Embede. !
1
Ton fvmfke Auguftana Synodel
vi! holde sit Aaksmsde i Dukuth i«
Juni Manned farstkommende Dej
site svenskslutherfke Menigbeder i;
denne By bar allerede begnndt at gø- i
te Forberedelser til at tage imod1
Synodetr. Særlig omtales, at mnn’
for-beredet sig paa at levere god1
Sang og Musik i Konventionssuqenz
Udvalget for »Den danske Kirke«»
i Am. fkal iflg. Bladet »Kors ogs
Chemie-« have taget Tanken om at;
komme i Fokbindelse med de Danfkel
i Australien op for at arbejde for!
Evangeliets Forkyndelse blandt bis-i
se Landsmænd Om der er kommetl
Henvendelse fra Australien til Ins-;
valget desangaaende, det siger vors
Kilde intet am.
Rettelse —- J Stykfet »Te.
helliges Samfund i Nr. 4 af »Ton-I
skeren« staat folgende omtrent midt
i Stykket:
» »Jeg mener fimpelthen dette, at
Cuds Folk gives et Sied; skalværex
»Ist Guds Falk psa et Sted« oft-.
Og lidt lcengere nebe: ,,at de sam
ler, mange eller fan«; fkal naturligs
·vis Me: ,,at de samles mange eller
AM
Chr. Peter-sen j
Past. L. Hausen, Tom-y, Nebr
skriver i ,,Kirkelig Zamler«: ,,«)lt
vi («Den danske Kirke«) just ikfe
drioer nagen felvftændig g)dremis
sion kan ocl bande undkkyldes og
forfvares: men at vi heller ikke syn
derlig ftøtter denne Mission ved f.
TM at hjælpe at underholde be
Mænd, vor Moderkirke hat udsendt
og jævnlig udfender, det can næppcs
fotsvaresk En faadan Ulydighed imod
Herrens Missionsbefaling lse Matth
28, 18—20) vil sikkerlig hævne fig
felv paa os som Samfund faa oel
fom paa den enkelte.« «
Er det Foreningstraan J »Kl."
Sml.« for 15. ds. fremkommer Past«
D. C. Strandskov med folgende
spjtqsmaab »Mon det ikke vilde
were betimeligt, at vi for Alvot be
Mdte at se o- om efter i alt Fqld
W Fotbindelse og Omgqng med
M Her notdifke lutbeksce fri
skseliqt Sei-ef« Bübere: »Jo- tun
Q- msse, at der blev Lejlished til
den rundt. Det er scerlig Opgavew
for hans Reer at studere de aandelis
ge Brydninger blandt Østens Falke
slag. Det er hans Agt at komme
over Amerika paa Hjemvejem og i
Juni Maoned ventes han til Sem
Francisco, hvor han vil blidet.
M. N Andreafens Gcest i et Pai
Tage Vi er ikte i Stand til for Ti
den at gtve nærmere Oplysning om
hans Reise gennem Amerika Men
det ier jo næsten ud som vi tunde
vente hans Bei-g under vort Aarss
møde her i Blair til Sommer.
—-.s.(.-—--·
Den rette Spore.
Det traf iig forleden, at vi kom
i Samtale med en gammel Bekendt,
en tidligere Stolemand, der nu er
Former-.
Tet faldt sont of fis seh-, at vi
kom til at Delle Ord om og sam
menligne forikellige Livsstillinger.
Vi lod en Beinærkning falde om,
at en Lasters Livsftilling er en af
de allerjkønneste, fordi han hat den
rigefte Anledning til at øve godJnds
flydelse paa den opvotsende Fliegt
Det indrømmedse vor Bekendt vili
ligt: men i Lærergerningen var der
ingen Bettyggelse, itgen Udiigt til
at kunne lægge fia noget til Bedste
for de gamle Dage.
Han udtalte san videre fin Glie
de over, at der for Tiden var en Be
vægelie oppe for« at give Lærerne
hsjere Lsn og pensionere dem.
Dei-til bemærkede vi, at det var en
stsn Tanke — den om at pensionere
Lærerne i de offentlige Stola-.
Men det var dem itkemedpamgh
dem blot hsjere Lon, og lud dem san
selv sorge for der-es Frcnitid, men
te ban.
Dertil gjorde vi den Bemcerkning.
at de fleste er tilbøjelige til at leve
efter Evne —— fomme over Eone —,
saa det er vanfkeligt at san noget
laqt til Side.
Han udtalte foa den For-nenan
at del oilde fostre de bedste Mcend
naar de irr-gen Pension haode at se
hen til, men selv maatte sorge for
at faa noget lagt til Side.
Altsaa —- der skal en Spore
til s— eftek hans Mening —- for at
fostre gode Mænd
Der var det, der satte vor Tann
i Bevcegelsih fik oH til at tasnfo vi
dete
Kan gerne vom-, der fkal en euer
onden Spore til for at drioo os
Lllennosker fremad.
Vi agter ikke at indlade osJ vi
dete Paa de mange forslolline Lin
ftasndighedeh der mulikwiss kan tie
ne sotn en saadan Sport-.
Men det, vor Bekendt monogr-da
er efter vor Mening ikke den rette
Spore for en Leerer i bans Lin-J
gerning.
Andre Linsftillinger ladet vi her
ude as Betragining, men Lasterqu
ningen har svi Lyft til at doasle nor-r
mere oed.
Tet et muligt, at vedkommende
Mund bar handlet rigtigt i at for
lade Lastergerningen ·og tage fat
paa For-mathede
VI Vasndcr frexttdeles, at zwer
gemirnen er en ns de skmmeste der
gives i Samfundet, fordi Laster
en og La11«erinden bar med den cmi
vokfende Slcegts Opdraaech at Here
O-] Tod det for-holde sig med Nod
vendiqfusden af Spore, Tom det man,
Tau bar den, Her vier Tit Lin til
La!1·emerninaen, Unsre fri for .det
modfatte --—- Nærinqsforg.
Der er da oirkeliq wdlere Epo
rek, bøjere Motiven end Henfynet
til en betrygget Fremtid, en forgfri
Alderdokn
Naor Paulus formanede til ikke
at søge sit eget, men det, som
er mange nyttigt, faa pegede
hon poa en ædlere Spore.
Aa, der er bestandig san mange,
der ttænger til en Lærets eller en
Lærerindes Gerning.
Alle de mange, kæee finan, vi fer
omkring os, de trænger til faa me
sen mete Oplysninm end de kan
fo- i cimmet
De irr-user til Oplysninq am den
Herden, de et fat i, oq de trænger
M Oplysning vm den Sud, der her
M IS vphvldet kenne Baden
Vq Ue mW trænqer de til
Oplytninc m, Mo- de et s
sekdslh W de san whlde
» Wie os«
;paa detes Behan, et cerligt Ønsce
lom at bidrage —- om end nok saa
llidt til at løfte Slægten, eller dog
bevare den fra at synke —- —— mon
ikke det skulde være Spore not til
at drive fremadl
Tet er den Elogs Mcend og
Kvinder, vi behsver i alle Livsjtils
linger, den Slags, der drives frem
ad af den rette Spore·
legeblint
J de varmere Jener skal der fin
des mange, der Iider as en Slags
Sovesyae Pan lumre Zommerdage
kan det ogfaa not forekomme, at’
Folk fmittes of en Slags Sovesyi.
ge — naar de sidder i Kirken her i
vort bøje Nord.
Tet maa ocere en beklagelig Si
tuation seller lad mjg uden Modi
fikation siget det er) fault-des paa
idet hellige Sted at overvældes af
.Kødet4:i Evaghed Ja, der er noget
Zsaa pinligt derved, at det vel kan
fixer at here til det sjældne, at no
gen virkelig vil væke bekendt, at de
Honor i Kirken
Z Og det er langtfra de vantko og
zugegnldige alene, der i Ssvne nic
Iker Bifald til Præstens Ord. Ogs
Isaa de troende, ogsaa dem, der er
.helligede ved Troen, sker det for.
JJ deckte Tilfælde er det jo dobbelt
sørgeligt Men dog er det tun sims
«pel, ligefrem Eundhed, hvad her
fis-I —- cisefrem Sandhed, fordi
det er noget. enlwek Kirkegænger
kan vide oq ved.
« --x
Veg Inn l Demu- Uorumueue uuns
skelig tænke mig noget met-e veds
modzfuldt end at se en troende so
ve i Kitten og saa ved jin Op
vaagnen lade, som om han slet
itke havde iooet —- som om han
med Villie lukkede Linene for be
dre at kunne fordybe sig i det jagte;
,som om Hovedeis mistænkelige Be
«!.1as;wls"er var rent tilfældige og al
i
I
!
deles frivillige Tet er intet min
dre end en Art hsykleri Den rette,
krjfteligtsmandige Zremgangsmaade
er at rubbe Linkne godt af, naar
man vaagner, saa de andre san se,
ins-an felv vkd sig at have fovet, og
I
.
HI»
«.
i
l
i
»Es-r
demasst bidc iig selv i Haandleddet,
ma det kan ic: to Uer efier Tet
ital not« l)jælue, naar man
pasier ekstm godt paa itke at tcme
lillxs in Toiisz »Ihr writer
»so-J sxlmt in iI taltiug about «
UNDEqu føiqkndei «
Dei var under et starre Missions-’
mode ctsteds paa Fyns Land. Om
«Formiddaqm haode en Jndremis
Tinncer kalt haatde, straffende Ord
til de Guds Birn, der sprng
Ikasmvede med Ole Lukøje Thi Ta
Egen var bed.
under Talen om Eftekmiddagenl
korn ich til at betragte denne Mis
sionwr i en dyb, rolig, stille Blum
mer. Gan sad bog en Art af Gar-de
rohe lwor ingen uden jeg kunde se
Iwham Oq heldigs eller uheldigvis,
svar mit Blik fæftet paa hom, da
sdet:
shan med et Ryk -vaagnedc op, idet
Taler-en fagde Amen Jeg lod fom
ingenting, men udialte ved Stut
ninæeth at denne Udlæggelse as Or
»Lyver ikke mod hverandtel«
som vi just havde her var ny for
;mig, men at den,havde iiltalt mig
Hrigtig meaet — (nu, iænkte jeg,
"nu acelder dem
lskis iionarcsn var bog ohrintiq
»Du ina in not, at ieq var Duer
iJkIsldcst af Trætbed: vi kom ikszk i
Jena i AsteF —« osv.
»Ja, men iaa din Tale i For
niiddags?«
»Min Tale i Formiddaqs gmlder
mig felv saa vel fom andre«
—- s— Noa, ja! lad gan! Men det«
var mt alliaevel for billigt at Hippe
fra det. Jkke sandt, Lasset! «
s
i
I
«
l
i e i i
Det var, mens Folkene sov, at
Ffenden kom og udstkeede iin Winte
Fæd blandt Hveden
j klinten hat nemlig ikke nødig at«
harves efter, for at spire. Den llasi
eet sin, blot den blivet lagt oben
paa Jotden Ukrudt, faqde det gam
Ile Mundheld, foran Elle faq nemt
Den cedle Sæd derlmod, sont
iMennesket bruger til Fede, den man
dieses til, stal den spie-e oq iætie
fuldmoden Fragt
—Mendeivarnokoqfqa, men
Mdekne iw Che, der var satte til,
elle- Iasde fis at M fast M at
vest- Cjoedenx at Ube- es des-s
Unger kom og stjal faa mange bort
fra Flokken som muligt.
Der er dem, der ynder faa meget
at kolde sig »Vo: Herres Smaa".
En af dem, deres egen Digter, hat
sagt: »K.æmpeskkidt vi got
vpcd«. l
Hoordan det nu rot egentlig for-.
holder sig med, at smaa kan tage
Kcvmpcskridt —— og i Tilgift o p a d,
synes noget dunkelt. Nedad, dekimod,
kan baade storc og fmaa Lage Kasmi
pefkkidt saa let fom nogen Ting.
Opad gaar det langsomt, langjomt,
og tungt for de store og stcrrky
men navnlig da for de smaa ogI
fvage,»
En of Tanmarks gode Konger«
ophwvede Stavnsbaandet, detVaand,»
der for hele Livet bandt en fattigj
til den Egn, hvor han var født. i
Og siden da hat Tusinder af
fordums ftavnsbundne søgt viden om
i den ftore Verdm .
Ære vaske Fredetik den 6., der
allerede som Kronprins den 20. Ju-«
ni, 1788, i Forening med de af
ham selv valgte Miniftre udgav
den Forordning, der løfte Vondes
ftandens forfmcrdclige Lwnker.
Ja, vi hcrovro bar Grund til at
mindes Kong Frcderik, idet vi fik
kert overvejendc stammer- fra stauns
bundne Ehr-mer
Men tilliqe i en anan Notning
gsr vi vel i at overvefe denne kon
qeligo Mennejkevcns fmukke Tand.
Tist kan ncsmlia ikkc undgaa vor
Opmærkfomhed, at dct store Flet
tal af TanskiAmerikanere med Du
og Sind og chrth fnncss som bund-J
nis, limedc tilderes Fami, den-s(
Forretninq. Der er Tnfinder og Tu-«
findet, hris aandoliae Jnteresser
ikke gaar høfere end til den dem-;
scnde Drit, Vanietter. Voller Tot
or den-H Aandslius Topmmkt. Ellerss
anarTaqene nin at udfucfnlerePlasj
nor og med at iuasrksastte dem —
Planer om Jndvindina af flere
Guid-Srna flcre «Jn-God-we-trufts««
Medallier. Den dybeste Tanke og Jn-s
Weser de Mennesker kondcr. kred
fer idelig om deres Ejendom, dekess
Vedrift, deres Ekhvervskilde. Og,’
utroligt not, de, der mindst hat det
fornødent, er bundcn allcrmeft for
faudt del-til -—-- dpt gut-r dem eftcsn
det gamle, sande Ordfprog: »Megct
ril Inm- mere.« s
Tisr er nogcst faare sorgeligt ved
de Menneskers Oiv og Fast-d. Ingen
Kristen kan andet end ynkes over
dem. (
For de er ftavusbnudue Sjtkle —;
og ved det ikke. I
—M-——
Affluttende Bemæctniug.
l
l
»Tansfeken« ikulde nødigt unstet
et teologisk Tidsskrift ou alligezseli
maa jeg bede om Pladits for et Var-I
afsluttende Sproglige «L«ks111c1-r«k:1ikmer·
angcmende Betydningen af det grm
ske Ord for Emnfund skuinouia).
Og her nma jeq natur-Hat oende
mig mod Past. Iowa
Nam« oi talkr um et fristeliigt Be
greb sum de heiligeg Zamftmd, nmai
det dog »Ja-re No Testament og Mel
verdslige Forfattere, der skal klare,
erctd Vetodning for os. Ved mass
ny at undersøge Ni) Testament hur
jeg fundet «koinomia« brugt » Ste:
der nwrmest Lsctydende: Hemmin
hed i f. Eis-· Fior. 1«, Ni, 7 Ste
der nasrmest betydende : Uiosfæls
lesskab f. Eis-. 2 Flor. Ci, U J lusqu
Tilfrelde gaar Ordet paa det indii
byrdes Forlwld mellem MennefkeH
J intet Tilscrlde bruges det om en
Zamlinq af Mennejker, heller ifke
paa de 8 om samme Emne hand
lende Eteder. hvok de verdslige For
fatters Brug af Ordet hat trængt
fig ind i Nye Testament; der er Or
det kommen til at betyde Kollekt f.
Eis. 2. Kor. s, 4.
Leddet i Trosbekendelsem de hel
liges Samfund, betyder imledes
hverten den fnævre Krebs af hellige
Menneiker i en enkelt Menighed eller
de heilige i alle kristne Menigheder
pag den hele Jord: men det gaar
tun adpaa at konstatere, at der er
Livsscllestab mellem alle Drittens
bellte
Fot Forstaaelsen as Ordet Sam
smkv i zip-verkaufen has Hi im
mdeuVejatmmdttlUyetei
W. cui Mk Use te
M et, M vi. M er
Ttoöbekendelsen lige saa sammel;
men i fin skkevne Form er den i alt
Fald ikke ældre end Aar 800. Saa
længe levede den uslreden i Falle
munde, Maasse endda ikke i fast
formuleret Form; enkelte af Led
dene,ideriblandt de helliges Sam
fund,»er kommen til fencre end de
andres Og vi er jo ikke Grundt
vigianere, men mener, at det er Be
kendelferneiz Overensstemelse med
Vlbelen (ilke mnvendt), der hat gi
vet dem deres Betydning.
Pastor Talbo lyser efier Trasbes
kendelfens grasjke Telftdg ved ingen
Ting am den; det ved ieg ikle hel
ler. Som en atmen Belendelfe ved
Dauben blev den apostolifke Trosbes
kendelse ikke brugt i den grwsle
K-irke; men derimod i den tomers
ske, og der talte og jlrev man ved
den Tid lAar 30()), man kan be
aynde at lede efter en Tekft for
Trosbekendelsen i alt væfentliat
Latin. Folgelig maatte ogsaa
Taabsbekendelsen blive Latin. Men
hvor den mnligvis fandtess saa Græfk,
kan man vasre overbevift am, at
Ordet ,,loinonia« er brugt
Te, Paftor T-albo, Jäger, at Pa
fwr Trandberg anfaa Uedden de
helliges Eamfund for selnstændigt,
lmilket vel skal fige, at det i hans
Øjne lsetød noget andet end net
foreaaaende Led: den hellige al
mindeliqe Iiirlin on Te erllasrer
Dein for enia med dam. Eaa vidl
jeg forstaar Tem, ladet Te: de hel
liges Samfnnd lsetyde de hellige i
alle lristne Menigheder paa den hele
Jord. Men naar nu den hellig
almindeliae skirke ital bewde no
get andet, hoad da?
org tue-Irr, lll Oel cl· mullgl lll
komme til Kilathod over og fællcs
Forflaaelse af, hvad Ordet koinonia
www-: derom bør der ingen Strid
verre. Mcn hvad Sagen i Birke
ligheden dreier sig om, er dems:
Ekal ni blioe staende ved den loftc
taagcdcl Taufe om det indbyrdes
Fælchsfkab mellcm Herrens« Folc,
eller kan vi naa hen til en baadc
udwwktos oa indvortcs Summen
flutninq med baade indre og ydrcs
Fernwirka
J Anledning af Den-s Vemærks
nin a ........ rnlwcr beboldcr sin men
Mening«. maa jeg nok —- uden at
ville saare Dem —- tilføie: Hois
Dis derwed vil Hat-, at Te ikke bar
wegen Luft til at bøje Dem for
Argumente-r —- sa san faar drt jo
oære Tieres egen Saa: men at icg
er villig til at bøie mig for klare
Grunde, derom hat De ikke Lov til
at winkt-.
W. Johansen.
W
Af et Privatvrev.
·««reos·frineren sonder Betnlina for
»D. l. Kirkeblad« on »Danfferen«
on des-Juden Garn-r til tmnnende
Studenten Vornehjrnmcenc on Pras
steenkerncy og san skriver han folgen
de, der san tjcsnr sum csn god Jllu
stmtion as, bund im hat haft for
Lied dn im ffrcsn om Spronvnnfkgs
lighedenr
. 9. Jan. 1 Ill.
uMin tcere Ven on Nedaktør Post
.M. Jlttdcr5r11!
Tot er jo godt at faa Wadency
naar ni innen Gudstjenefte hor.
Im vor nienet glod ved at se de
reg Stoffe i »Tanfkeren« før Jul·
Im hoxdck af Dort danske Spros
men det nor tnin ondt for de Un
ge, fotn ostokfer her-. De kan jo ikfe
fanden fokftaa Meninnen i det
danste sont i det ennelske Sprog.
Jkg knn heller ikke forftaa, hvorfor
der fkal fes san nsje paa Sumqu
thi nor fasse Gud er io den, der har
givet hver sit TungenmaL og han
hsrcr jo en Bøn i Engelsk lige
faa vec fom en i Dunst Vor For
mand Pastor og Pastoc
— fta vor Her ude. Bi
tænkte, at vi mqafke kunde faa
Pastor til at komme herud
at holde Msde hveranden« Studag.
Gan fande, han kunde komme hver
3. Sindach men han vilde ikke
tale paa Engelss. Her er jo ille
mange gamle Dunste her, men der
er mange unge. Dem sagde, hau
kunde godt tale Engelss, men han
vkdste ikke, ihvor længe han blev i
, vq lau knnde du komme
eu, sum ist- kunde take Inselst oq
have befio det sammt igen
Gans ande, bot bebst- vi kund
use-Ia tat san me til sum-ita
. w
verne. Vi kunsde jo gaa ind at se
den wsksluth. Pkæst. Jrg fagde, fkal
Ivi have hom, skal alt, hvad vi giver,
Jjo gaa til de Syste. Han sagde, ja
"det var natukligt. Vi fic den tysks
lutherskö Prwst til in komme hemde
at atle ved vort Juletrm Han et en
lgod Mond til at kalt-. Vørncne lom
hie-m og var iaa glade: de ·l)avde
hørt saadan en god Prædiken. Jeg
lvcd ikke, om vi faar hom til at
llonmie herud cller ikkc. Dei er jo
itkc mig, der ikol iøme for det: men
det er io ismkligt at have vor lille
Kirfe til at stao tout. Vornene hat
Sondagsskole liver Søndaa, men det
er jo i Engelsk.«
Her lmr vi for os en :lI-’and, der
elfker vort Sproq oq Dort Kitte
·samfund, og som gerne vil blive
,ved at tillnsrcI ou støtw Mie. Men
zhan og de andre paa Siedet bar
inasret for faa til at have danfk
kSkole. Der er en lille firselig Birk
«fdmhed, som i mange Aar hat staaet
ji Forbindelic med vort Samfund.
Og man set jo, at de snfker at ded
,blive at staa i Forbindclfe med os:
lmen vi fer onsaa, at de er hrnvist
til de tyske Luthekanere, fordi disse
«er for-an os med Hensyn til Benyts
ielien af det engelfle Spros. Nu vel,
det er vol undsknldrlith thivierjo
,mmrc- i Landet end dr. Men lwoc
«kært vildc det doq olligevel ikle
vasrch om vi var i Stand til at drage
»Omsorq ogiaa for faadanne.
s A.M.And»fen.
M-— »s
Maplc Vollm- Wis.
Unwamml by any Simses-c hgbt
Thp Max day darkssncsd into
nigbt,
YA inght mild-« lsumsy with the
« Zwar-m
»Mit whirlstankm uf thss Minding
stomk
As gis-sag now-rings t» and tro
Crusscsst and wenigst-d this using-Bd
BEIDE-V
Zcmdan sum-out soa dri nd paa
Nummde 1911 her i Maule Val
len, Wiss-. Ziden bar vj haft more
Euch Ton im er bist Vinter for Al
,nor med- Elasdcsføre og det uunds
"gaaelige Etuisarbede Tot er for
Neste-n holt fortsansende, san meaet
Tømmer dcsr Aar cftor Aar kommt-r
nd af Efoncmc Man derer det
Gang paa Rsang: nn er der ittc me
rk Um det Ztnttc Land, disk bar Dec
»ret qancst over Inn oftic km er det
forbi. Mcn nam- Vintmsu ncmner
5ia, on Eftcsraarisnrlnsjdet or vol for
«bi, faa blinkt d» set eftcsr igem og
zdcst stulde da msrks Tasrt um der ikke
ifandtcs end-m en Winter-s Lin i
sSkoven Prifeme er fo saa meget
højere on Afsastninaon Hm lanqt
todte for alt mnliat end for en
«tredive Aar iidm J Aar, da Hsften
svar mindre got-, bliver fo Udbyttet
of Zioven saa meqet mere velkoms
smm Tet ftal dog sigcss om Hoffen,
at ftønt Smaasæden oa Hort var
15nmat, scm gav Mafs oq Sukkers
wer og Kartofler et godt Udbytte,
ligesom Græsgangene var gode til
lsent paa Efteraatet Nwste Aar be-,
staler Sukterkompagnierne en Del
»mere per Ton end hidtil, nemlig
»86.00. Ficke unge Masnd herfra
Ver ogfaa i Aar reist til Luther Col
:lege, Rache To af vore unge,
Lnemlig Hans Hausen, Ssn af Knud
»Gemer- og Maria Skovgaakd, Dat
ter af Mr. Niels Siena-und et
reist til San ancisco, Cal. De
Fblev gift den 7. Jan· og agtek. Iaa
Jvidt vides, at opslaa der-es frem
»tidige Hjem der. Mk. Niels Stoy
aaard var i Bei-g i Chicago i
sJuleugett
tZluttes paa Sitte 8.)
sw -—
Adresfefokandriuq.
Paftor M. N. Andktsasen før E.
15th8 Strcrt oq Lnd Ano, nu 1210
8.,«1oe Oakland, Col.
WE-—
Bidtaq fenbte til
Mrö. Christine Mikkelfcsu, Raan,
Nimm Ont., Canoda
ved J. P. Christianer,
Audubon, Ja.
! Audubon, Ja.: Mrs. Marie Pe
»terfen, Mrs. Arme Henkikfem Mis.
.Matthias Johnfem Mrs. Hans Al
bertsem Mrs. Ponline RuefQ Miss
:J. T. Niemand-, Mifs Elsse K.
Peterfem Mk. Jens Ist-ring, Mei
"John Rosenbeek hver Bl: MU. L.
Niter soe, Mr. chr. Berg We,
»Mir-. J. P. christianien Il.
. J alt O10.7s.
