maa vi gaa til det Ord, som Gud
hat givet os, og hvori han Ins-der
os for at give-as Del i fig felv og
alt, hvad hans er, nemlig den
heilige Skrift. Vi vil da finde at
l) Samfundet er helligt, fordi det
er ftiftet ved den hellige Gud, L)
formidlet ved den hellige Fressen
Z) virket ved den Helligaond, 4)
befraar af faadanne, fom Firifti hel
liue Retfasrdighed er tiltendt af
Gud og af den ved den Helligaandg
Kraft tilegnet i Troen, 5) og for
di fuldkommen Hellighed er det en
delige Maul, hvortil Gud fører sine.
Endelig vil vi finde, at den heilige
Komiker tilintetgøresz ikke dekved,
at unmnendte eller enduq Hutlere
og onde flutter fig til det udvortes
Samfnud Onem tør nel vix-ate
at Herren og hans Apoftle danne
de et lpeltiqt Entnde til TrddsJ
for Judas, eller at den første krist
ne rllkeniqhed dannede et saadant til
trodsks for Ananias- og Zafira ou
Simon Magus ostw. uso. Thi sum
Paulus- figer, 2 Tim. »L, W: »Und-J
fasse "«-rnnd:mld smar og lmr dette
Setz-fl: Herren sen-der iine.«
Lq ni( bund Order «anfund«
unmka dafinch dct alle-rede i gl.
Testament-in ncmlig »clmbur«. Sal.
9L ZU: »anlde Ondskabens Trone
have Samt-gem(Zamfnthwd digP
«dcn, sont kwr licht tmrrt intod,
hvad Esset etc-« Men niedens Ordct
her uel nasrmcsst beteguer udvortecs
Forbindeljc cllek Alliance, san er
det doq Hart, at en indre For-bin
delse Hng Vaaved den udnortes
oa besteman den, i anførte Vor-T
bestennncr den Aldfkillelscsh J dctj
nye Tosmmente findet vi faa det?
mesust brngte »foinonia«, som de-l
iegner baadcs ydre og indre Sam
fund, medens det her ifcrr blinkt(
klart, at dct ydre grunder iig paa
det indre, tue-n ogfaa, at dct ydre
san findes nden dvt indm og am
vendt dct indkc«, uden at det udre
syness at vasre der. Hund det førfte
angaar, vil jcg henvifc til de ooens
anføtte Etscmvler: hvad det sjdste
angaak til Paulus og Silas Paa
den ene Side og Barnabas og Mar
cus paa den andeu, sauledes foml
bete-E- Forhold bestrives i Elutnini
gen af Ap. G. 15. Thi der er da
ingen fom helft Grund til at anta-l
ge, at nagen af Paktcrne ikke mete:
tilhsrte de helliges Samfund, seh-«
om Strid i Tieblikfet skiltcs dem i
det ydke.
Men lad osJ nn gaa over til at
betragte Lcddet »de· Uellich Zank-«
fund« iaalcdcss, sum det foreligacsrd
i den apuslolisle Trosolnsllsndelse og
i den tiklelliftorijke Tid Paa Las,
tin, j lwilten Traqt dot iaxldf1)n-.
ligois er fremtolnnicn, lJlsdder det:
»Nimm-nie sammt-nan Da net-;
finder vi da, at de forsllslliqe Not-«
ninaer bar vasret tillsøjeliae til at.
fortolle det i Overcnsjlennnelfe
med deresii sawliac aandelige Prasg
vg deres fast-inne reliainsc Ellnflnelsetr
Lad os antago, at den eller de, Tom
formelle Leddet, laadc den rette disi
bellte Forftaaelse deri, noget sunll
doa aldria er tlart lns11i51, tln der
berstet tut-gen Dunkelle blandtl
Antoriteter pan dssttc Otnraadc, saal
er det dog en FlcndszgerninzL at den!
kom· katolske Flirte har lagt over
vejendc Cftertryk pna Zaknfundet
mellem Menigbeden her og Wenig-»
heden hist-fet, hoad der ja bwnaen
nøje sammcn Ined dcns Oelgendyks
kelse Det fannne hat andre konnt-»
niserende Retninaek ajort oa got
i alt Zald til Oel-Z endnn, faule
dess den analikansle Kikte Oa i
Salcnen »An-taten her og Helgen his
iet« hat Grundtvig flaaet til Lyd
for den Side af Sagen, fom jo
i yorigt er bibelst, saa langt den
sum-, se Heb. 11 og 12. Kap. De
tatolste iaa i øvkigt i Leddet nærs
mest en Tilfsjelfe og yderligere For
tlaring til det foregaaende Led,
den hellige alm. Kitte, hviltenAni
ltuelse Luther ogjaa hyldede, hvad
man tydelig ser as hans Zortlaring
af den trcdie Artikel i hans store
Kateklsmus. Hos de gamle Pie
iistet og i plettftiitsindede Netnini
ger har man anvendt det paa Kon
ventilletnr. eller de fmaa Krebse,
Tom lamledes til Guds Ords Ve
tragtning og Bøn i Icellesstak
Men hvad skal vl nu stre? Naar
alt er sagt, bliver dette dog Knu
depunktet for os. Lad as laa føkst
M entqe em, at det gelber om
at komme til den rette bibellke For
staaelse af Sagen for derudfra at
gsre Anvendelse af den. Nu skal
jeg ikke for tiwrowrende indlsade
mig paa nagen lang Drsftelfe Der
for i Korthed dette: Jeg findet,
at de helliges Samfund, fom det
er bestrevet i det nye Testamente,
enten det er af Paulus, Peter eller
Johannes, grunder fig paa Guds
Forhold til sine.troende, og tun
derndfra forftaas disse sidstes For
hold til hinanden. Men da Trer
her danner Vuat1det, saa er dette
Zamfnnd i sit inderfte og egents
lige Breer nfynligt, thi kun Her
ren kender alle fine, niedens Men
nesker bestandiq taqer fejl i deres
Vedmnmelse af binanden Men dis
fe Fejltagelfer ophasver ikke Zank
fnndet, lmortil alle de, Herren ken
der for fine, lwretn Jeg findet ikke,
at der i det nne Testamente gøress
noget Skel mellem Meniqheden el
-Ier Qirken fekklesico og de helliges
Zamfundz den, der tilhører den
lene, tilhører det andet. Og aldrig
Ema noqet Tidisunnkt findet jeg, at
Halle, som udvortes flutter sig til,
er as Zaudhedx der er zilinte
iblandt .8311ede1(, raadne Fisk blandt
de adde, og ikke alle ved det festliue
Bord har lelnvsklæder paa. Tet
er Herren eller Don-I Engle, sontl
gør endelig oq klar Stils-wisse
mellem dem og ifke Ilfkennefket Men
im findet ogsam at de, sont nolder
ftnr Fornmelse ved Lin eller Leere,·
bliner ndfkilte fra det ydre Sam-»
fund af Menigheden og dens For
f!andere. zkoglenmaten atmendes oin
saa paa dette Omraade.
Endelig mener jen, at vi her i«
Fritirten bar den bedit innline An-«
iednina til at tilegne as ag atmen-»
de den rette bibelike Foritaaetie an
Frenmcmgsmaade
Undnn dette: Zaavidt tnin Er
faring stkækker fig, saa fører Op
lnevelien ai alt ydre Ziel til over
baandtanende Verdslighed, on vi
faar Menigkieder, sont ingen cer
lig aq tro Herrens Tjener kan ar
beide i. Og hvis man paa den an-«
den Side oil give det ydre on det
indre Ekel innnne Grasnielinieu
iaa er tnan paa Forhaand døint
til Forieilelie i iine donatiitiike
Beitrasbelien an man faar en Mas
se Mennesker, iom kender onl
iring med state Bjæltek i Øjnene
for at pille Stil-ver nd af Ncrstens
Øje on ikke mindst af Præstens. 1
J øvrigt er« det et Spargsmaab
sont ingen cerlia Herrens Tjener—
oq innen wrlig Kristen nagen Sin
de bliver færdig med under Soleni
Men incidlertid kan enhver ask-!
lig Kriften glæde iig ved, at han;
i Sandhed er i Saminnd med sinj
Wind ag Freliety on nied alle fande«
traendik ogsaa de ftore hienmangJ
ne Skarer og de heilige Engle Da
at bevare denne Vished og qlcedez
jin sauer den, og i Kraft deraf kasmsj
pe niod al Eynd og alt ondt, iomj
trner dette Sanifnnd, mest det oniL
de i een selv, det er og blioer dogi
nok det sprite Man vil da stadig
,finde, at »Ist Laster nier, End man
im forst lietasnt«er, At Unsre tro ii
det, Zon( Herren skrenker.« Og doin
er det jo det, det mest konnner an
paa, at vcere tro.
Inn var det nist oigüm qodt,!
om vi hnude en Tot as sann-n- Rh
kckrhed, fom de Tjenere bande, du«
braqtc ind alle, do sandt, lude
Ondc og now-. Var det da qodt, at
de bragte de onde ind? Jn, dot vcd
jeq iste, men jeg ist-d, at denk
Nidkcvrhed oq Tjenstinor var god,
oq bist var den, oi fkulde eftrrftrwbtsJ
Mcn faa bliucr vi nnsppc heldigerc
end de- i vore Bestrasbelfer. Kunde
vi blot blioe lige saa heldiqe i at
faa Hufet fuldt. Herren ital nok
L sin Tid faa det ud, der ikke duer.
Wien at vi kunde findes tro!
! J. K. Jenseit
L .--—-.·.-.---..
Qm Foreningsfagen
Dei et en Lindqu for vott luthets
str, Falk at ftaq stimmen.
(Af L. T.)
fJndsendt af Past. K. A. til «ka.«
offer »Skcmd.«
Er der noqen -Opaave, som cr»
vasrd at arbejde for blandt os Norsfc
i dette Land, da er det Foreninnsi
Arbejdet mellem Satiifundene. Det
er en faa vigtig Sag, at man tør
nævne den fom en Livsfag. Som
det nu gaar, san det aldrig gaa
i Længden, uden at det kirkelige
Arbejde maa forkwbles baade nu
og for Fremtiden. Treus blot paa
de smaa og fattige MissionsiMenigs
lieder, sum ile riuecs i Stykkeh
fordi der er nogle Syirodefolk, som
Synoden maa tage sig af, eller der
er noglc fan, sum Den fore. Kirke
ellek Hauses Synode maa tage sig
af, og disfe burde og kunde udgøre
en IlienighedI Hele det kirkelige Ar
bejde bliver paa. den Maade for
crøblet, og disfe Folk her-wes Ev
nen til at eksistere sont en ordent
lig Menighed.
Selv i de gamle Menigheder,
hvor Splitteljen har vedvaret i anre
vi«3, kan »ikt"e. det kirkelige Arbei
de udføsresz med den straft og Nyts
te, Tom nnnr disfe Menigheder var
et samlet Hele. Da kmide Arbejdet,
sum de forjkellige Jomfund nedlasgs
Her i disse :l!keniz1beder, forenes til
et fladiqt m mere kraftigt Arbede
af en Præft med mere Betjening,
lasngere Nelixiiunsziciidervisiiitm,
mindre Udgifter, fredeligere For
!mlde, met-e Sich-, mere Velsigs
nelfe fra even af, on san detie No
de at have Overbeoisningen mu, at
man Ved at fort-ne iig bar efters
kommet Frelsekens Villie, han som
sil, at alle skol viere eet i hem· —
Tet maa not sige—3-, at Eniqhed i
Tro, i Herab. i Kamp, i firlles Op
byggelser, i fælles Lidelser on fiel
lesJ Vorder er noqet ftort at traute
efter.
Fort-niiiqs-Jlisl1isjdet er del-for illel
nf scm ringe Vetndiiitm, imn mange.
lon mene. Det er en Linssaq: der
for her vi arbejde for den
End os sfemftille et Villede af
Finlynldene ina iein de faktiit er:
»Der lmr vi Zynodes on Forenes
de Ahlefeld Et midet Sted er der
lanffe Smmdes oq Sanges-soll Huers
bnaaer sin Kiefe, stiindom ganike
mer hinanden. Her skal de hver for
siq dnrke Gnd Alle er Lutheranere,
toler norit Euren ou bor om hin
anden i fmume Eettlement Heer
inna nnderlioldc sin Prceft og have.
klieliaionsikole lwer for fig. Alle bru
ger Pontovpidans Lastean oed Betr
neslinderniikninaen. J siirkeme fun
qesz de ianinie Erinner: der erledi
keLI over Tannne Tekit: inqen lan:
illa-kle, der er noqen Forikel i For-!
tyndellem bnre det, at den ene Priest
kon viere inere begavet end den an
den Laub oq Nadoer fokrettes lint
hos alle, oq ina, naar Mudstjene-;
sten er til Ende, tatker alle Gnd
for det Ord, de bar hart, hvomf de
bar leert, lwad de ital tro oq gere.
Sau lwer til sit Hieni.
Nu lseaniider dagligdags Liliet
Disse Folk er Naboer. Men fordi
den ene er Synodemand og den an
den Forenede Fiirkemand er dette
not til, at der ilke lan oiistcia et for
trdliqt cmndeliqt For-hold niellein
dem. Te lnn viere Venner og holde
Fred nied binanden: nien aandeliq
Vrødre lan de neeppe viere. Zkal
de nelsle Tanler nied hinnnden om
de aandeliqe Tinsp lau de icm let
komme ind met Ztridspnnlterne
niellein Emnfnndene Jlke heller
kan de holde Vøn samtnen eller gaa
til sielles Opliyxmelse Tet, lmr de
heit, ital viere en Eynd Te er der
iois aiftaarne fm nt viere hinanden
til Hin-le og Stette i den aandei
lige Mino for sin Ekel-J Frelfe De
hat va til at hjælpe hinanden til
at der flyder mere Miad ind i deress
.f.mie, men itte i, at der ital til
flyde dem mere aandelig Erim-ring·
l
Martia-US paa Side 8.)
W
Council Waffe-, Ja.
Uzlasdcligt Nytaar ønskesz »Dan
fkeren« og alle densLasjerefra »Skri
vek,« og han tør vel oqsaa not sinc
det «fra Meniqheden her i Council
Bluffs.
»Max« spøraer eftcr »Skrioc·r«
og fortasller, at han i et tirkefjendts
liat Blod bar set, at Past. J. P.
Herde havde modtaget Kalb fra»
McNavtx Ju» oq Past. J. Gektsenl
havdc bosat jin i Connril Vluff53. I
Im vil dertil sigc: dette fortwi-(
der jin rigtig not, og bar ogsaa va-·
rot fortalt i ,,Dnnjkcren«, ganffe
vift ikke fm »Skriver«.
Men man skac jo optagc alt i
bedste Mening, og jeg vil saa cfter
folge «Max«« Paamindelse og for
taslle lidt herfmx
Pastor Herde forlod os Mandoa
den 19. Dec. og Past. Gertsen med
Familie ankotr den 21. Dec. Kl.
IOIA Aftm
Den følgende Aften, Torsdag, hav
de vi saa førfte Gang Lejlighed til
at samles med vor nye Papst, da
tMtr og Mrsk Hans Haufen, 16de
Am-» fein-di- dcres Sølnliryllup i
Kirten nusd Altergamy on hagcfter
bød Kvinderne paa Rasse og Kage
i Krypten» ved hvilken Lejligheds
Past. Gertsen blev budt velkommen«
af Menigheden.
Saa har vi jo haft Jul igen; den
nc deilige Fest med dcst glade Bud
skab om Jesu Fødsel I
Tet lød da ogsaa til os, da vi
Julemorgcn famledes i vor danfte
Mitte-. linderlig god har Herren das
ret iniod osts Tanike i dettc Land,
at vi kcm samles i vore egne Kitker
og liøre Guds Ord fortyndt
paa Dort Modersmaal Meu et
istort Ansvar ljar Herren saa ogfaa
laut Paa os, naar lian har giuct
os- nt opbygge ljans leoende itirle
ililandt uort danfke Full i Amerika.
Manne vi rot Daagne til fuld Er:
sendile as al Nuds Rande og liliml
Umnus for hatt-J Geruhig iblandt
o-:. .
Kam umn ital ftrine ont Juli-n,
tan man jo itle undgaa at fortwlle
om Jnlctræsfesten Vi hande to as
dem. En tredie Juledag for Zim
dagizitolcu og en oin Torsdaqen for
de ungl-. Tot csr dejlth at sauste-Hi
til diöse Feste-n fordi. sont Ilikaif
ogsaa antyder, vi har nogct at inm
les unt, nemlig Julvns stun- Neun-H
dcst lillo Jesuslmrn Mcn man dot ist-ef
gaar Inmme sanledesz, naar de kom- i
mer dient fia m saadan Zeit, ina«
Tini-r de entm: »Børneue limdc de :
its-I Tinxi qodt « ellvr »Sc- var ilchl
saa dygtige som i Fior« og, Quinc
!
i
cllcr hin tout danrligt fra dist, «
og dermcd er san alt sagt Neu de
glemnier at tagc Velsignelson ou
Gauen Jesus med bit-m.
Let uye Aar liemmdte med en
rigtixs reguler Stiestorm og Tenno
metret sank 15 GrJ under Isiera
Jkke desto mindre samledes en ikke
saa lille Flut i Guds Hus dlcytaarss
morgen: der skulde jo ogsaa Were
en fasrlig Højtidelighed den Tag
nemlia Præsteindsasttelse Den bleu
imidlertid udsat indtil om Aftenen,
da vor diredssormand Past. Nielsen,
blev forhindret i, at komme til Højs
messen. Men ui haude saa en støn
Ztund om Listenm Forst prasdikede
ziredgformanden oq indsatte derefi
ter Past. J· Gertsen i Embedet. Ef
ter derme Højtideliglsed talte vor nye
Prwst om: »Maalet for vor Tro«,
og opmuntrede Meuigheden med dis
fe Ord fra Jesu eqen Mund: »Ze,
jeq er med eder alle Dage«· Derei
ter dvælede han ved, hvorledes han
ønskede, at Forholdet mellem Prceit
og« Meniqhed stulde virre i Fremtd
den. Tot var ilke uden Ængstelse
lsan modtog Maldet fra Council
«Llluss»5, Mitgstelse for sig selv og
for llterningetr Vi flulde vandre i
Eandlsed sur Gnd og for lsverandrc
ozs med ;))dmygl)ed; thi »Und smar
de hoffærdige imod, men de ydnn)
ge qioer lian Nande«. Hatt slnttede
med at minde os om limrliqhedeir
imsisliglseden til Vor .iiirie, til uore
Hjem og Born og til lsverandre, ja,
til alle, nt Di maatte se gode Tuge.
Weller l. Bren, It. Firm. S -12 V.·).
:ll-’eniql)eden, sevindesoreuinqeu ou
Umsdomssoreuingen lim- saa alle a«f
lsdldt dereiJ Ilarsiiiiøder og valgt de
resz nye Ztyrelser, nogle geimalgtegi
og nye kom ind. t
:I.Iks«·nigln-drn pltsjtsr at vaslgc sinc
ZøuMusikleMasken-, tue-n i Aar kqu
der set For-flog um, at Zondagsrsjkoch
lebt-me i Furbindclse mcd Fiirkcma
stsln antager siq sims Unsre-re Lotto
gis Unsinn-oh nq sont joadan kun
man jo nassten figcy at Zøndaqukos
len supplcsrcsr fig selv, og dette er
maufke den bedftc Orduing.
,,Zkriver« kundi- have Lyft til at
spø1«;10,-k)vorlcdes gaar det med de
500 nye Abouentch
Saa kun endnu en Ting til: Lad
alle os, som fik begyndt at bruge
Pennen i 1910 tilsammen nie-d alle
.de wldre Stribcnter bruge den om
nttitligt cndnu flittiacsre i 1911, sau
Hcsch at vi aennem »Danskercn«
kunde leere hinanden at Lende ou
ogsaa paa denne Maade ftyrke vort
Emnfnndsarbcjdc, idet vi bringt-r
Menighedcrnr i Forbindelfe med
hucmndre.
Dei gaar nok ikke altid saa let
med Skriveriet, da vi jo ikke alle er
saa svante til at føre en Pen, men
»den der intet vover, han intet vins
deri«
,,Skriver.«» i
Kristeliqt Folkebibliothek.
,,Undertegnede forestaar Reduktionen af Krifteligt
Folkebibliothek, hvori foreløbig er udkommet følgende
Vøger: Augustin: Bekendelfer. Bunyam En Pilgrims
Vandring. Annie Lukas: Lys i Mark-It (En For
tcelling fra den franskstyske Krig). Hie. Mejer: Paa
Torvet og i Vingaarden. (100 Fortællinger fra det
Oirlelige Liv). F. Godet: Bibelske Studier. Thomas
a Kempis: Krifti Efterfølgelse Edw. Egglestom J
Kampens BUlder. (En Fortcelling fra Americas Hel
tetid).
sirifteligt Folkebibliothet oil efter Planen udsende
dels Samlinger (indeholdende 3 Bøger), dels enkelte
Bind — saaledes at det vil vcere overkommeligt for en
hver at anskaffe sig samtlige Beger — ined det af For
laget en Gang satte Formaal: at udgive Hovedvasrter
og andre anerkendte gode Vcerker af den kristelige Lit
teratur i Folkeudgaver til den billigft mulige Pris,
saa de kan blive hver Monds Efe. Jeg slnl gøre mit
Bedfte for, at alt, hvad der bydes i Kristeligt Falke
bibliothek, virkelig kun er ledig og afgjort ren keifte
lig Litteratnr, som kan bidrage til at nddybe og højne
det aandelige Lin i vort Land
Efterhnnnden sont Foretagendet bliver kendt og
sknttet i uidere Krebse, Dil Forlaget blive i Stand til
at ofre et ftadigt solidere og smukkere Udstyr paa Bøs
gerne. Pan Grund af den gode Modtagelse, Iste Sam
1ing fik, fremkorn faaledes allerede 2den Samling i
folidere Jndbinding og trytt paa finerse og bedre Pa
pir, ligesom ogsaa den sidste Vog »F Kampens Vul
der« er trykt paa fint, glat Papir og indbundet i Hel
shirtingsbind.
Jeg beder derfor on1 at maatte regne Dem blandt
Kristeligt Folkebibliothels faste Venner og at maatte
ftole paa Deres fremtidige Interesse og Stette for Sa
gen. De vil ikke blot selv have Glcede og Udbytte af
Begerne men tillige den Gliede at ncere med i Arbei
det for at udbrede Guds Rige gennem det trykte Ord.«
G. M ii n f te r,
Sognepraest v. St. Lukas Kitte.
Jdet vi henniser til ovenstaaende Meddelelfe fra
Hin Pastor G. Münster, som forestaar Reduktionen af
Kristeligt Folkebibliothek, tillader vi os at gøre Dem
bekendt med Jndholdet af de Beger som hidtil er uds
komne.
l. Samling.
Annie Lukas: Lys i M nrket Fortælling fra
den franjlityske Krig. . . . Jeg maatte tatte Gud for
den herlige Skildring af den unge Kninde, som state
og fandt ham der er »Lyfet fra det Høje«.
Comtesfe H. Knuth.
John Bunyant Cn Pilgrims Vandring.
. . . Denne Vog bliver aldrig gammel; thi alle de som
lceser den« finder just deres Kompe, deres Strid, deres
Længsel og Maal afbildede i den
E. Hornbeck.
Augustin: Bekendelser. Augustins Beken
delser hører til de Bøger sum aldrig dør . . . Det et
Beretningen om en af de støtfte Aander, der nogen Sin
de hat levet paa Jorden — nedskreven af ham selv.
G. M ii n s te r.
Alle ovcnnædntc 3 fmukt indbundne Besen-, tilsams
mku 976 Sider kostet kun 81.50 H- Pvtto 20 Cents.
Enkcltc Bind 65 Cents frit tilfendt.
2. Samling.
Nic. Mejer; »Von Torvet og i Vingaars
den«, 100 kristelige Fortcellinger fra det virkelige Liv·
J Mudsastning til de fleste lignende Samlinger er Pa
stok Nic. Mejers Udvalg af kristelige Fortællinger i Be
siddelje af den ypperlige Egcnfkab, at deres Vikfelighed
er uimodsigelig godtgjort. Fortcellingerne gør et dybt
Jndtryt ved den-S gribende Jndyold og behøoer ingen
yderligere Anbefaling.
F-. Godet; Bibelfke Studier I. Afd Profes
sor lslodet i Neuchatel er en af de oedlcste Stittxlser
blandt den evangelijke Hirt-II Teologet i vor Tid Hans
lasrde, dybtgaaende Værker lasseLT of de teologisk stude
rende over hele Werden J »Bibelske Studier» hat han
frngtbargjort sin omfattende Vian og sine dybe Tanker
for Meniginand, faa enhver kan jorstaa og følge hom,
og i Guds Ords Lys giver han her, den Nandens Mond
han var, sine Lcrsere Klarhed over Guds Riges største
Spørasmaal oa Problemer,
Thomas a Fiempis; Kristi Efterfølgelfe.
Thomas a Fiempisx Krifti Efterfølgelse trænger hel
ler ikke til nogen Anbefaling. Den fremftiller Livet i
Gud saa rent og klart, den rækker med sine dybe Tan
ker og rige aandelige Erfaringer den Dag i Dag som
i de foundne Aarhundreder. Tnfinder og attet Tusinder
en saa Inmgtig Hjælp til at leve et helligt Liv med
Kriftus, at intet Under er, at den i dette Øjeblik er en
af de mest udbredte Bøger i hele Werden
sl.50 J- Porto 20 Cents for alle 3 indbunduc BI
gcr. Enkeltc Bind 65 Cents frit tilfcndt
Endvidere er udkommet:
Edm Egglestom J K a m p e n s B u l d e r. For
teellinger fra Amerikas Vceklelsesss og Heltetid
Ptis 65 Ernte-, eller sammcn med en af Sanilius
gerne Inn 50 Ceutö J- Potto 6 Gent-L
Jeg tror at kunne love, at ingen, fom læser denne
Bog, vil komme til at kede fig, man vil vist ikke lægge
den til Side mer end højst nsdvcndigt, før den ek lckst
ud, og jeg tror at kunne love, at man vil prise Gud,
naar man hat lcest om de forunderlige Vækkelser, dens
historifk sandfærdige Skildringet bereitet om.
(Hjemlandspoften.)
Alle ovennævnte Beger haves nu paa Lager i
Dauiih Luthcrau Publ. Hanf-, Miit-, Rebr.
