Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 20, 1911)
maa vi gaa til det Ord, som Gud hat givet os, og hvori han Ins-der os for at give-as Del i fig felv og alt, hvad hans er, nemlig den heilige Skrift. Vi vil da finde at l) Samfundet er helligt, fordi det er ftiftet ved den hellige Gud, L) formidlet ved den hellige Fressen Z) virket ved den Helligaond, 4) befraar af faadanne, fom Firifti hel liue Retfasrdighed er tiltendt af Gud og af den ved den Helligaandg Kraft tilegnet i Troen, 5) og for di fuldkommen Hellighed er det en delige Maul, hvortil Gud fører sine. Endelig vil vi finde, at den heilige Komiker tilintetgøresz ikke dekved, at unmnendte eller enduq Hutlere og onde flutter fig til det udvortes Samfnud Onem tør nel vix-ate at Herren og hans Apoftle danne de et lpeltiqt Entnde til TrddsJ for Judas, eller at den første krist ne rllkeniqhed dannede et saadant til trodsks for Ananias- og Zafira ou Simon Magus ostw. uso. Thi sum Paulus- figer, 2 Tim. »L, W: »Und-J fasse "«-rnnd:mld smar og lmr dette Setz-fl: Herren sen-der iine.« Lq ni( bund Order «anfund« unmka dafinch dct alle-rede i gl. Testament-in ncmlig »clmbur«. Sal. 9L ZU: »anlde Ondskabens Trone have Samt-gem(Zamfnthwd digP «dcn, sont kwr licht tmrrt intod, hvad Esset etc-« Men niedens Ordct her uel nasrmcsst beteguer udvortecs Forbindeljc cllek Alliance, san er det doq Hart, at en indre For-bin delse Hng Vaaved den udnortes oa besteman den, i anførte Vor-T bestennncr den Aldfkillelscsh J dctj nye Tosmmente findet vi faa det? mesust brngte »foinonia«, som de-l iegner baadcs ydre og indre Sam fund, medens det her ifcrr blinkt( klart, at dct ydre grunder iig paa det indre, tue-n ogfaa, at dct ydre san findes nden dvt indm og am vendt dct indkc«, uden at det udre syness at vasre der. Hund det førfte angaar, vil jcg henvifc til de ooens anføtte Etscmvler: hvad det sjdste angaak til Paulus og Silas Paa den ene Side og Barnabas og Mar cus paa den andeu, sauledes foml bete-E- Forhold bestrives i Elutnini gen af Ap. G. 15. Thi der er da ingen fom helft Grund til at anta-l ge, at nagen af Paktcrne ikke mete: tilhsrte de helliges Samfund, seh-« om Strid i Tieblikfet skiltcs dem i det ydke. Men lad osJ nn gaa over til at betragte Lcddet »de· Uellich Zank-« fund« iaalcdcss, sum det foreligacsrd i den apuslolisle Trosolnsllsndelse og i den tiklelliftorijke Tid Paa Las, tin, j lwilten Traqt dot iaxldf1)n-. ligois er fremtolnnicn, lJlsdder det: »Nimm-nie sammt-nan Da net-; finder vi da, at de forsllslliqe Not-« ninaer bar vasret tillsøjeliae til at. fortolle det i Overcnsjlennnelfe med deresii sawliac aandelige Prasg vg deres fast-inne reliainsc Ellnflnelsetr Lad os antago, at den eller de, Tom formelle Leddet, laadc den rette disi bellte Forftaaelse deri, noget sunll doa aldria er tlart lns11i51, tln der berstet tut-gen Dunkelle blandtl Antoriteter pan dssttc Otnraadc, saal er det dog en FlcndszgerninzL at den! kom· katolske Flirte har lagt over vejendc Cftertryk pna Zaknfundet mellem Menigbeden her og Wenig-» heden hist-fet, hoad der ja bwnaen nøje sammcn Ined dcns Oelgendyks kelse Det fannne hat andre konnt-» niserende Retninaek ajort oa got i alt Zald til Oel-Z endnn, faule dess den analikansle Kikte Oa i Salcnen »An-taten her og Helgen his iet« hat Grundtvig flaaet til Lyd for den Side af Sagen, fom jo i yorigt er bibelst, saa langt den sum-, se Heb. 11 og 12. Kap. De tatolste iaa i øvkigt i Leddet nærs mest en Tilfsjelfe og yderligere For tlaring til det foregaaende Led, den hellige alm. Kitte, hviltenAni ltuelse Luther ogjaa hyldede, hvad man tydelig ser as hans Zortlaring af den trcdie Artikel i hans store Kateklsmus. Hos de gamle Pie iistet og i plettftiitsindede Netnini ger har man anvendt det paa Kon ventilletnr. eller de fmaa Krebse, Tom lamledes til Guds Ords Ve tragtning og Bøn i Icellesstak Men hvad skal vl nu stre? Naar alt er sagt, bliver dette dog Knu depunktet for os. Lad as laa føkst M entqe em, at det gelber om at komme til den rette bibellke For staaelse af Sagen for derudfra at gsre Anvendelse af den. Nu skal jeg ikke for tiwrowrende indlsade mig paa nagen lang Drsftelfe Der for i Korthed dette: Jeg findet, at de helliges Samfund, fom det er bestrevet i det nye Testamente, enten det er af Paulus, Peter eller Johannes, grunder fig paa Guds Forhold til sine.troende, og tun derndfra forftaas disse sidstes For hold til hinanden. Men da Trer her danner Vuat1det, saa er dette Zamfnnd i sit inderfte og egents lige Breer nfynligt, thi kun Her ren kender alle fine, niedens Men nesker bestandiq taqer fejl i deres Vedmnmelse af binanden Men dis fe Fejltagelfer ophasver ikke Zank fnndet, lmortil alle de, Herren ken der for fine, lwretn Jeg findet ikke, at der i det nne Testamente gøress noget Skel mellem Meniqheden el -Ier Qirken fekklesico og de helliges Zamfundz den, der tilhører den lene, tilhører det andet. Og aldrig Ema noqet Tidisunnkt findet jeg, at Halle, som udvortes flutter sig til, er as Zaudhedx der er zilinte iblandt .8311ede1(, raadne Fisk blandt de adde, og ikke alle ved det festliue Bord har lelnvsklæder paa. Tet er Herren eller Don-I Engle, sontl gør endelig oq klar Stils-wisse mellem dem og ifke Ilfkennefket Men im findet ogsam at de, sont nolder ftnr Fornmelse ved Lin eller Leere,· bliner ndfkilte fra det ydre Sam-» fund af Menigheden og dens For f!andere. zkoglenmaten atmendes oin saa paa dette Omraade. Endelig mener jen, at vi her i« Fritirten bar den bedit innline An-« iednina til at tilegne as ag atmen-» de den rette bibelike Foritaaetie an Frenmcmgsmaade Undnn dette: Zaavidt tnin Er faring stkækker fig, saa fører Op lnevelien ai alt ydre Ziel til over baandtanende Verdslighed, on vi faar Menigkieder, sont ingen cer lig aq tro Herrens Tjener kan ar beide i. Og hvis man paa den an-« den Side oil give det ydre on det indre Ekel innnne Grasnielinieu iaa er tnan paa Forhaand døint til Forieilelie i iine donatiitiike Beitrasbelien an man faar en Mas se Mennesker, iom kender onl iring med state Bjæltek i Øjnene for at pille Stil-ver nd af Ncrstens Øje on ikke mindst af Præstens. 1 J øvrigt er« det et Spargsmaab sont ingen cerlia Herrens Tjener— oq innen wrlig Kristen nagen Sin de bliver færdig med under Soleni Men incidlertid kan enhver ask-! lig Kriften glæde iig ved, at han; i Sandhed er i Saminnd med sinj Wind ag Freliety on nied alle fande« traendik ogsaa de ftore hienmangJ ne Skarer og de heilige Engle Da at bevare denne Vished og qlcedez jin sauer den, og i Kraft deraf kasmsj pe niod al Eynd og alt ondt, iomj trner dette Sanifnnd, mest det oniL de i een selv, det er og blioer dogi nok det sprite Man vil da stadig ,finde, at »Ist Laster nier, End man im forst lietasnt«er, At Unsre tro ii det, Zon( Herren skrenker.« Og doin er det jo det, det mest konnner an paa, at vcere tro. Inn var det nist oigüm qodt,! om vi hnude en Tot as sann-n- Rh kckrhed, fom de Tjenere bande, du« braqtc ind alle, do sandt, lude Ondc og now-. Var det da qodt, at de bragte de onde ind? Jn, dot vcd jeq iste, men jeg ist-d, at denk Nidkcvrhed oq Tjenstinor var god, oq bist var den, oi fkulde eftrrftrwbtsJ Mcn faa bliucr vi nnsppc heldigerc end de- i vore Bestrasbelfer. Kunde vi blot blioe lige saa heldiqe i at faa Hufet fuldt. Herren ital nok L sin Tid faa det ud, der ikke duer. Wien at vi kunde findes tro! ! J. K. Jenseit L .--—-.·.-.---.. Qm Foreningsfagen Dei et en Lindqu for vott luthets str, Falk at ftaq stimmen. (Af L. T.) fJndsendt af Past. K. A. til «ka.« offer »Skcmd.« Er der noqen -Opaave, som cr» vasrd at arbejde for blandt os Norsfc i dette Land, da er det Foreninnsi Arbejdet mellem Satiifundene. Det er en faa vigtig Sag, at man tør nævne den fom en Livsfag. Som det nu gaar, san det aldrig gaa i Længden, uden at det kirkelige Arbejde maa forkwbles baade nu og for Fremtiden. Treus blot paa de smaa og fattige MissionsiMenigs lieder, sum ile riuecs i Stykkeh fordi der er nogle Syirodefolk, som Synoden maa tage sig af, eller der er noglc fan, sum Den fore. Kirke ellek Hauses Synode maa tage sig af, og disfe burde og kunde udgøre en IlienighedI Hele det kirkelige Ar bejde bliver paa. den Maade for crøblet, og disfe Folk her-wes Ev nen til at eksistere sont en ordent lig Menighed. Selv i de gamle Menigheder, hvor Splitteljen har vedvaret i anre vi«3, kan »ikt"e. det kirkelige Arbei de udføsresz med den straft og Nyts te, Tom nnnr disfe Menigheder var et samlet Hele. Da kmide Arbejdet, sum de forjkellige Jomfund nedlasgs Her i disse :l!keniz1beder, forenes til et fladiqt m mere kraftigt Arbede af en Præft med mere Betjening, lasngere Nelixiiunsziciidervisiiitm, mindre Udgifter, fredeligere For !mlde, met-e Sich-, mere Velsigs nelfe fra even af, on san detie No de at have Overbeoisningen mu, at man Ved at fort-ne iig bar efters kommet Frelsekens Villie, han som sil, at alle skol viere eet i hem· — Tet maa not sige—3-, at Eniqhed i Tro, i Herab. i Kamp, i firlles Op byggelser, i fælles Lidelser on fiel lesJ Vorder er noqet ftort at traute efter. Fort-niiiqs-Jlisl1isjdet er del-for illel nf scm ringe Vetndiiitm, imn mange. lon mene. Det er en Linssaq: der for her vi arbejde for den End os sfemftille et Villede af Finlynldene ina iein de faktiit er: »Der lmr vi Zynodes on Forenes de Ahlefeld Et midet Sted er der lanffe Smmdes oq Sanges-soll Huers bnaaer sin Kiefe, stiindom ganike mer hinanden. Her skal de hver for siq dnrke Gnd Alle er Lutheranere, toler norit Euren ou bor om hin anden i fmume Eettlement Heer inna nnderlioldc sin Prceft og have. klieliaionsikole lwer for fig. Alle bru ger Pontovpidans Lastean oed Betr neslinderniikninaen. J siirkeme fun qesz de ianinie Erinner: der erledi keLI over Tannne Tekit: inqen lan: illa-kle, der er noqen Forikel i For-! tyndellem bnre det, at den ene Priest kon viere inere begavet end den an den Laub oq Nadoer fokrettes lint hos alle, oq ina, naar Mudstjene-; sten er til Ende, tatker alle Gnd for det Ord, de bar hart, hvomf de bar leert, lwad de ital tro oq gere. Sau lwer til sit Hieni. Nu lseaniider dagligdags Liliet Disse Folk er Naboer. Men fordi den ene er Synodemand og den an den Forenede Fiirkemand er dette not til, at der ilke lan oiistcia et for trdliqt cmndeliqt For-hold niellein dem. Te lnn viere Venner og holde Fred nied binanden: nien aandeliq Vrødre lan de neeppe viere. Zkal de nelsle Tanler nied hinnnden om de aandeliqe Tinsp lau de icm let komme ind met Ztridspnnlterne niellein Emnfnndene Jlke heller kan de holde Vøn samtnen eller gaa til sielles Opliyxmelse Tet, lmr de heit, ital viere en Eynd Te er der iois aiftaarne fm nt viere hinanden til Hin-le og Stette i den aandei lige Mino for sin Ekel-J Frelfe De hat va til at hjælpe hinanden til at der flyder mere Miad ind i deress .f.mie, men itte i, at der ital til flyde dem mere aandelig Erim-ring· l Martia-US paa Side 8.) W Council Waffe-, Ja. Uzlasdcligt Nytaar ønskesz »Dan fkeren« og alle densLasjerefra »Skri vek,« og han tør vel oqsaa not sinc det «fra Meniqheden her i Council Bluffs. »Max« spøraer eftcr »Skrioc·r« og fortasller, at han i et tirkefjendts liat Blod bar set, at Past. J. P. Herde havde modtaget Kalb fra» McNavtx Ju» oq Past. J. Gektsenl havdc bosat jin i Connril Vluff53. I Im vil dertil sigc: dette fortwi-( der jin rigtig not, og bar ogsaa va-· rot fortalt i ,,Dnnjkcren«, ganffe vift ikke fm »Skriver«. Men man skac jo optagc alt i bedste Mening, og jeg vil saa cfter folge «Max«« Paamindelse og for taslle lidt herfmx Pastor Herde forlod os Mandoa den 19. Dec. og Past. Gertsen med Familie ankotr den 21. Dec. Kl. IOIA Aftm Den følgende Aften, Torsdag, hav de vi saa førfte Gang Lejlighed til at samles med vor nye Papst, da tMtr og Mrsk Hans Haufen, 16de Am-» fein-di- dcres Sølnliryllup i Kirten nusd Altergamy on hagcfter bød Kvinderne paa Rasse og Kage i Krypten» ved hvilken Lejligheds Past. Gertsen blev budt velkommen« af Menigheden. Saa har vi jo haft Jul igen; den nc deilige Fest med dcst glade Bud skab om Jesu Fødsel I Tet lød da ogsaa til os, da vi Julemorgcn famledes i vor danfte Mitte-. linderlig god har Herren das ret iniod osts Tanike i dettc Land, at vi kcm samles i vore egne Kitker og liøre Guds Ord fortyndt paa Dort Modersmaal Meu et istort Ansvar ljar Herren saa ogfaa laut Paa os, naar lian har giuct os- nt opbygge ljans leoende itirle ililandt uort danfke Full i Amerika. Manne vi rot Daagne til fuld Er: sendile as al Nuds Rande og liliml Umnus for hatt-J Geruhig iblandt o-:. . Kam umn ital ftrine ont Juli-n, tan man jo itle undgaa at fortwlle om Jnlctræsfesten Vi hande to as dem. En tredie Juledag for Zim dagizitolcu og en oin Torsdaqen for de ungl-. Tot csr dejlth at sauste-Hi til diöse Feste-n fordi. sont Ilikaif ogsaa antyder, vi har nogct at inm les unt, nemlig Julvns stun- Neun-H dcst lillo Jesuslmrn Mcn man dot ist-ef gaar Inmme sanledesz, naar de kom- i mer dient fia m saadan Zeit, ina« Tini-r de entm: »Børneue limdc de : its-I Tinxi qodt « ellvr »Sc- var ilchl saa dygtige som i Fior« og, Quinc ! i cllcr hin tout danrligt fra dist, « og dermcd er san alt sagt Neu de glemnier at tagc Velsignelson ou Gauen Jesus med bit-m. Let uye Aar liemmdte med en rigtixs reguler Stiestorm og Tenno metret sank 15 GrJ under Isiera Jkke desto mindre samledes en ikke saa lille Flut i Guds Hus dlcytaarss morgen: der skulde jo ogsaa Were en fasrlig Højtidelighed den Tag nemlia Præsteindsasttelse Den bleu imidlertid udsat indtil om Aftenen, da vor diredssormand Past. Nielsen, blev forhindret i, at komme til Højs messen. Men ui haude saa en støn Ztund om Listenm Forst prasdikede ziredgformanden oq indsatte derefi ter Past. J· Gertsen i Embedet. Ef ter derme Højtideliglsed talte vor nye Prwst om: »Maalet for vor Tro«, og opmuntrede Meuigheden med dis fe Ord fra Jesu eqen Mund: »Ze, jeq er med eder alle Dage«· Derei ter dvælede han ved, hvorledes han ønskede, at Forholdet mellem Prceit og« Meniqhed stulde virre i Fremtd den. Tot var ilke uden Ængstelse lsan modtog Maldet fra Council «Llluss»5, Mitgstelse for sig selv og for llterningetr Vi flulde vandre i Eandlsed sur Gnd og for lsverandrc ozs med ;))dmygl)ed; thi »Und smar de hoffærdige imod, men de ydnn) ge qioer lian Nande«. Hatt slnttede med at minde os om limrliqhedeir imsisliglseden til Vor .iiirie, til uore Hjem og Born og til lsverandre, ja, til alle, nt Di maatte se gode Tuge. Weller l. Bren, It. Firm. S -12 V.·). :ll-’eniql)eden, sevindesoreuinqeu ou Umsdomssoreuingen lim- saa alle a«f lsdldt dereiJ Ilarsiiiiøder og valgt de resz nye Ztyrelser, nogle geimalgtegi og nye kom ind. t :I.Iks«·nigln-drn pltsjtsr at vaslgc sinc ZøuMusikleMasken-, tue-n i Aar kqu der set For-flog um, at Zondagsrsjkoch lebt-me i Furbindclse mcd Fiirkcma stsln antager siq sims Unsre-re Lotto gis Unsinn-oh nq sont joadan kun man jo nassten figcy at Zøndaqukos len supplcsrcsr fig selv, og dette er maufke den bedftc Orduing. ,,Zkriver« kundi- have Lyft til at spø1«;10,-k)vorlcdes gaar det med de 500 nye Abouentch Saa kun endnu en Ting til: Lad alle os, som fik begyndt at bruge Pennen i 1910 tilsammen nie-d alle .de wldre Stribcnter bruge den om nttitligt cndnu flittiacsre i 1911, sau Hcsch at vi aennem »Danskercn« kunde leere hinanden at Lende ou ogsaa paa denne Maade ftyrke vort Emnfnndsarbcjdc, idet vi bringt-r Menighedcrnr i Forbindelfe med hucmndre. Dei gaar nok ikke altid saa let med Skriveriet, da vi jo ikke alle er saa svante til at føre en Pen, men »den der intet vover, han intet vins deri« ,,Skriver.«» i Kristeliqt Folkebibliothek. ,,Undertegnede forestaar Reduktionen af Krifteligt Folkebibliothek, hvori foreløbig er udkommet følgende Vøger: Augustin: Bekendelfer. Bunyam En Pilgrims Vandring. Annie Lukas: Lys i Mark-It (En For tcelling fra den franskstyske Krig). Hie. Mejer: Paa Torvet og i Vingaarden. (100 Fortællinger fra det Oirlelige Liv). F. Godet: Bibelske Studier. Thomas a Kempis: Krifti Efterfølgelse Edw. Egglestom J Kampens BUlder. (En Fortcelling fra Americas Hel tetid). sirifteligt Folkebibliothet oil efter Planen udsende dels Samlinger (indeholdende 3 Bøger), dels enkelte Bind — saaledes at det vil vcere overkommeligt for en hver at anskaffe sig samtlige Beger — ined det af For laget en Gang satte Formaal: at udgive Hovedvasrter og andre anerkendte gode Vcerker af den kristelige Lit teratur i Folkeudgaver til den billigft mulige Pris, saa de kan blive hver Monds Efe. Jeg slnl gøre mit Bedfte for, at alt, hvad der bydes i Kristeligt Falke bibliothek, virkelig kun er ledig og afgjort ren keifte lig Litteratnr, som kan bidrage til at nddybe og højne det aandelige Lin i vort Land Efterhnnnden sont Foretagendet bliver kendt og sknttet i uidere Krebse, Dil Forlaget blive i Stand til at ofre et ftadigt solidere og smukkere Udstyr paa Bøs gerne. Pan Grund af den gode Modtagelse, Iste Sam 1ing fik, fremkorn faaledes allerede 2den Samling i folidere Jndbinding og trytt paa finerse og bedre Pa pir, ligesom ogsaa den sidste Vog »F Kampens Vul der« er trykt paa fint, glat Papir og indbundet i Hel shirtingsbind. Jeg beder derfor on1 at maatte regne Dem blandt Kristeligt Folkebibliothels faste Venner og at maatte ftole paa Deres fremtidige Interesse og Stette for Sa gen. De vil ikke blot selv have Glcede og Udbytte af Begerne men tillige den Gliede at ncere med i Arbei det for at udbrede Guds Rige gennem det trykte Ord.« G. M ii n f te r, Sognepraest v. St. Lukas Kitte. Jdet vi henniser til ovenstaaende Meddelelfe fra Hin Pastor G. Münster, som forestaar Reduktionen af Kristeligt Folkebibliothek, tillader vi os at gøre Dem bekendt med Jndholdet af de Beger som hidtil er uds komne. l. Samling. Annie Lukas: Lys i M nrket Fortælling fra den franjlityske Krig. . . . Jeg maatte tatte Gud for den herlige Skildring af den unge Kninde, som state og fandt ham der er »Lyfet fra det Høje«. Comtesfe H. Knuth. John Bunyant Cn Pilgrims Vandring. . . . Denne Vog bliver aldrig gammel; thi alle de som lceser den« finder just deres Kompe, deres Strid, deres Længsel og Maal afbildede i den E. Hornbeck. Augustin: Bekendelser. Augustins Beken delser hører til de Bøger sum aldrig dør . . . Det et Beretningen om en af de støtfte Aander, der nogen Sin de hat levet paa Jorden — nedskreven af ham selv. G. M ii n s te r. Alle ovcnnædntc 3 fmukt indbundne Besen-, tilsams mku 976 Sider kostet kun 81.50 H- Pvtto 20 Cents. Enkcltc Bind 65 Cents frit tilfendt. 2. Samling. Nic. Mejer; »Von Torvet og i Vingaars den«, 100 kristelige Fortcellinger fra det virkelige Liv· J Mudsastning til de fleste lignende Samlinger er Pa stok Nic. Mejers Udvalg af kristelige Fortællinger i Be siddelje af den ypperlige Egcnfkab, at deres Vikfelighed er uimodsigelig godtgjort. Fortcellingerne gør et dybt Jndtryt ved den-S gribende Jndyold og behøoer ingen yderligere Anbefaling. F-. Godet; Bibelfke Studier I. Afd Profes sor lslodet i Neuchatel er en af de oedlcste Stittxlser blandt den evangelijke Hirt-II Teologet i vor Tid Hans lasrde, dybtgaaende Værker lasseLT of de teologisk stude rende over hele Werden J »Bibelske Studier» hat han frngtbargjort sin omfattende Vian og sine dybe Tanker for Meniginand, faa enhver kan jorstaa og følge hom, og i Guds Ords Lys giver han her, den Nandens Mond han var, sine Lcrsere Klarhed over Guds Riges største Spørasmaal oa Problemer, Thomas a Fiempis; Kristi Efterfølgelfe. Thomas a Fiempisx Krifti Efterfølgelse trænger hel ler ikke til nogen Anbefaling. Den fremftiller Livet i Gud saa rent og klart, den rækker med sine dybe Tan ker og rige aandelige Erfaringer den Dag i Dag som i de foundne Aarhundreder. Tnfinder og attet Tusinder en saa Inmgtig Hjælp til at leve et helligt Liv med Kriftus, at intet Under er, at den i dette Øjeblik er en af de mest udbredte Bøger i hele Werden sl.50 J- Porto 20 Cents for alle 3 indbunduc BI gcr. Enkeltc Bind 65 Cents frit tilfcndt Endvidere er udkommet: Edm Egglestom J K a m p e n s B u l d e r. For teellinger fra Amerikas Vceklelsesss og Heltetid Ptis 65 Ernte-, eller sammcn med en af Sanilius gerne Inn 50 Ceutö J- Potto 6 Gent-L Jeg tror at kunne love, at ingen, fom læser denne Bog, vil komme til at kede fig, man vil vist ikke lægge den til Side mer end højst nsdvcndigt, før den ek lckst ud, og jeg tror at kunne love, at man vil prise Gud, naar man hat lcest om de forunderlige Vækkelser, dens historifk sandfærdige Skildringet bereitet om. (Hjemlandspoften.) Alle ovennævnte Beger haves nu paa Lager i Dauiih Luthcrau Publ. Hanf-, Miit-, Rebr.