Bestilte en Prædiken
(Paft. K k. A n ke r.)
For mange Aar fiden kom cn gammel Mand lidt
It Kikketid op paa mit Værelse og vilde tale med mig.
Der var noget ryftende over hom, men om det var Al
der eller Gæring Var ikke saa ligetsl lat se Jeg bod ham
en Stol. Noget udafet satte han sig ned, tra? Vejret
Mt et Bat Gange, begyndte faa .ned at sige:
»Min Kone kommer i Kirke i Daaf
»Saa, et hun saa rajk, at hun kan taale at komme
nd,« figet jeg; hun var over de 70 og meaet soagelia.
»Taale at komme ud! Tet er ikkc det, jeg oil tale
sm. Men jeg mente, om De ikke i Teres Prcediken kunde
fiqe et Ord til hende.«
«Det kan jeg vel nok. Tores Huftrn er jo temxnei
qu lydhtr.«
»Ja dare, men hun got ikle efter, hoad hun borer.«
»Bei er ikke godt.«
,,Nej, og derfor vilde jeg nu om De kunde sige
soget, der kunde rippe lidt op i hende, noget, der kunde
tatmne Smnvittigheden, for den fover.«’
»Er Deres Samvittighed oaagen?««
.,,Ja det hat den, Gudskelom vcetet i manae Aar.«
»Hm-two kender De, at Deres Hussrus Samvittigs
Qed fover?«
»Den-am at hun ikke vil. som jeg oi1. En Instru
det er Herrens Ord, skal væke sin Mund undetdanig.«
» »Det er rigtigt. Og jeg rroede, at Detes Huftku
net-w var det were end de fleste.«
»Hm! er det noget; men hun hat Eine Nykker. Jeg
bilde, vi skulde folge lidt med Tiden, wen hun vil ab
solut blive ved det gamle paa faa at sige alle Om
«,Ja men baade De og Deres antru er jo over
halvfjerT og da synes jeg ikkc, det kommer saa meaet an
paa at folge med Tiden. Synes De skke silv, det var paa
Tide at folge lidt med Eviqhtsden?«
»Saa holder hun o,1saa til med vor Sons Konk.
og hende lider jeg ikke, for hun et —«
»Jeg mente, Te sagde, at De hat-de en vaagen
Samvittighed Er Te ikke bange for, ten sover over
for Teres Søns Hufttu?«
»Vi skal ikke trcckke i ulige Jng med de vantro."
»Nej, det fkal vi ikke, men det got vi, naar der er
Nag og Ukcerlighed i vort Hier-te«
»Saa er der den Unge —- Plejebarnet, oi bar ta
sset Hun hænger ved min Huftru tidlig og sent.«
»Da De er udenfok2«
»Mo
»Ja, wen et yun Itte en flink Plge oet tun Wut-sur
sovi, naar Der-es Husttu or svag.«
«Hjælpei fo, de to fkal faamænd Isok hjælpes paa
alleMaader. Men en fing Unge hat hun vceret lige fra
Suggen af. Men min Kone vilde ogiaa i dette Stoffe
svad hun vilde, hvor haardt jeg end ftred imod. Man
dei var, om ei Ord i Prædikenen vi skukde tale.«
»Jeg skal prædikc om Fariiæcren os Tolderen.«
»Dei hjælper saamasnd ingeniing: for min Kone
VII here derpaa og takke Gud, at bun ikke er Tom mig
eller andre Mennefker."
»Kat! viere-: meii Taa san Te in esaa i Kirke iom
Tolderem der slaar 5ig for sit Vryr oq irgen »Gud vcvr
mig Synder naadi,a,« iaa iussrdcs de: nasse-, at Este-STIM
vitiighed kunde Vaagne For jeg trat, at den sover nogct
met over hele Linien, hour manqcn leiiindige »Gut) sie
Lov,« De end stiver den af med.«
»Im kom for at talc mesd Pia-steil nm min Konesz
Siilling til Guds Ord. Mit- egen Ztiiling sonder, jeg,
den heb-ver jeg ikke at tale cui-«
»De ladet iaa tilfreds, iom det at børe og at gøre
for Dem aliid sølges kønt ad: met-. dei -r jo iike sandt:
de feiges so ikke ad i Dem. De prædiker ior Dei-es Huftru
sg vil, at Præsten fkal det samme. De trwnger til at prax
dike for Dem felv. Og naar den Prasdiken lykkes. kan det
j- vcere, at De kommer en anden Gang igen for at be
Kille en Ptædiken til Dem ielv, We ti! Deres Huftm
Ren det er Tid at gaa i Kirke
Dr. Morten Luther
nagte Bittesbyrd as Taten
As P. S. V i g
(Fortsat·)
Men Oprettcslfen af denno Oiwrcnsstemmclske nmatte.
Advendigvis blioe en lang og pikskfuld Proces, og oeds
Rilke Midler kunde Eimlon foruisüssks um, at den Uilde4
endelig nass? l
Sifkert var det, at den kursde naas ned Gide menl
madige Birken, ved hans Tilxicclse og efter følgende
OjæUh Men huorledes san denn-s Forcisning om For
ligelfe og endelig Befrielfe fra det ond» Wuchs-? Sit
Istlfg ikke gennem Erfaringx thi dsnne vik i Almindelig
hed føre den holt modfntte Zlutniscg nsed fig. —- ·
Den fttfte Skuers af den guddommelige Hellighcd
fothdet Sjcelen og Tone-J at gøre Tillikien unpnaaelig,
sg i en Henseende tiltager den-te Opfottelse med det
Abdommelige Livs Vætft. Jo helligsre et Menneske
M, W W bliver W Erfarings Vidnesi
M m- et hcm er en Synder. og desto mete set-under
fW det hom, at han kunde finde fuld Til
«- Am end-Its opmq »Komm-n Samfund med
MM ka- vi da foklade es paa? Pan
er stadfæftet ved Livetis Ofring og fkrevet med det nye
Testamentes Blod; paa dette Kristi Okd lwiler han sin
SjæL og i Trer paa det ejer han, trods alle Fristels
fer, en Fred, der ikke iviater . . . « —- Jeg maa her
afbryde Citatet for ikke at blive altfor vidtløstig. Prof.
Waces Ord fortjener at læses af enhver. der interesse
rek sig for Luther og Reforsnationen J eanote med
deler han, Paa Latin og c engelfk Ooermsttelfh Luthers
smukke Scrift fra 1520: »Om et Wistessmennefkes Fri
hed.« Og han gar det, siger han i Jndledningem for
at modvirke den falske prattelfe af Reformationens
Hovedlckrdomme, som har gjort sig gceldende i Eng
land. Og dekmed tilbage til »Den unae Luther."
Altfaa, det, som er Kasrnen og Stsernen i Luther-Z
Teologi. »Formlen« Retfærdiggørelse af Tra, vil man,
fokdi man oftest staat sig ved det, nu have ombyttet
med »andre, mere umiddelbart tilgængelige« Udtryk.
Hvilke jaa disfe andre Udtryk cr, siges Elte; enhver kan
saa vel afgøre, hvilke han vil drum-. Zaa vidt jeg Lan
se, kunde man paa Reformationstiden og festere, have
undgaaet baade megen og ubehagelig Strid, hvis man
havde forstaaet at benytte den Udvej, Tom nu anvises.
Men not· herant. En anden Ti:ta, jeg dvrimod skal
gøke opmærkfom paa, er denne, at der fynes kun at være
daarlig Mening i at tale om den unge Luther eller om
det unge og frifke has Luther, naar de! der vitterligt
aiorde ham ung, baade da han var una af Aar og da
han blev ældke, ikke mere kan bruges nden ved en ikke
nærmere bestemt Omskrivning. For det, der faadan
skal omfkrives, maa dog Vel vasre, ikke singt, men gam
melt, ja forældet.
U. Noget om »Stkaabtevet« —- og Luther-s paastaakdc
--ftie« Stilliug til den hosllige Skkift
Om Brugen af Straabrcvet. Noth af
det, man i nyere Tid ved bedst Vesled om angaaende
Luther er, at han ikal have kaldt JIkobs Veen »et
Sttaabrev«, ,,et rigtigt Straabrev « og ice-, at ban, oni
end noget tøvende, gav iit betingede Santtykke til
Landgrev Filip af Hesfens dobbelte Mateikad Den.
der ille ved meget andet om Luther, vcd i livert Fald
disie to Ting, og man lkulde nasften tro, at det var
noaet af det vigtigste, foin Luther hat-de iaat da aiort
Liaeiaa er noget af det, man ved bedft Vefked paa an
aaaendcs Kalvim at han i 1553 lod den spanike Læae og
Forfatter, Michael Sei-net, brasndcs i Eini, Det arme
»Etraabrev« bar maattet holde for den ene Gang eitrr
den andenx det bar maattet qaa Ærinde kaade for Kata
litker, Nationalister, Grundtvigiancre oiv oiv og det
er ikle godt at vide, bvis Ærinde det iial gaa i Frem
tidm Mig forekommer det ri.;tianok, at de flefte, Tom
bar haft Ztraabrevet til at gaa Ærinde for fig, hat
netop taget Straaet og glemt Katmen -—· ogiaa hvad
sche Ztraabrevet angaar. Tag dksrom icnere
Ter kunde anføres en anielig Naslle Naan paa
iaadanne, sotn har aiort Brug af Luthers foknientlige
lldtalelie om Jakobs Bren, baadc fra asldre og unen
Tid, baade faadanne, fotn brugek Luther-I- lldialelje sont
sen "L4cbrejdelse mod hum og Neformativlm og saadani
ne, som anier denne Udtalelie sont horcnde til det unge
oza friike has Luther. Fiun nogle enkelte ital her new
11es. ållf Anklagerne jkal nævnes Flatuliklerne Geer-g
Eder ldød 1586), Jurist og Naadgioksr hos ålejserne
Fcrdinand LMaximillian II og Rudolph d. Anden. int
Ekrift »Evangeliik Underspgelfe angacxende den jande
og falste Religion-' — kommer »Straabrevet« op imod
Luther. Ternceft Jesuitten Jakob Sack ftc Jülich
isdød 1634), der ogsaa anklaget Luther- for hanis Ub
talelser om Jakobs Brev. Jesuitten Conkad Vetter fta
Schwaden ldød 1622), en vældig Stridsmand mod Pro
teitanterne, glemte heller ikkc Strande-met Men det
for o: Tanste nnrrteligfte Vidnesbyrd as den Flug-J er
dog formodentlig følgende, som stammer fra den tidli·
acre lutherike Student, Nordmanden Lauritz Nielsson,
lsom gik over til den tatolike Kirte og blev Jesuit ag«
Tini-la Mission-er i de nordiite Lande (dsd 1622).
J sit Ennrdcskrth over Reformaåäcnem dct fna
knldte »Brev fm Entom« figer kauittukrmsgtem »Mo-l
jterloszfe«, jom han sædvanlig kaldes, fauler-es .om den;
Sag; oi her hat med at aste: »Als-en fremfor alt anbet,l
Irr-r flittig, at det er Turn, fom gar Neu-reitet faligt,
og at de gode Gekninger jlet ikke ssr nøfsxkndigw thi fral
den udfpringer alle saadonne Inder, fom nu er pur-di-!
kede Opstiller de herimod St Jakobs Epistel og gnij
dre saadanne, faa fortast dem sont en der ingen Mute-?
kitet ellek Myndighed hat i den stellige Strifh og agt
mije paa, —- oms ellers nog n Sinde vil regem »sp;
at 53 altid can forgylde og tilfmtszo eben-» Lsgn mei) dan
hellige Skcift, idet J afst;1mper ug indiirkpnker Menan
gen, faa Foltet ikte kan tænke andet, end at J har Gudss
Okd rent, klart og nforfalstetk thi sank-dies hat mineF
tw Tiscer gis-« iqm de kalt-er awmrhxivdingep ogs
blandt disse hellige skinner Luther fon-. en btændendss
Lue. De hat lagst Skkiften ved Haaret, draget den«
efter min Billie til dere- Mening og sammenblandetZ
ondt med cost- for at alt stnlde Tynes aodt for de ensj
sprdigkx heki ha- de mit·Fo-hiaede, dis. jeg disk-umw
mtb den Mdfttftede i Økkenen « (S A. Brandrud: :
Wie M WO. Den gamle Seh-it med det;
ji«-Ident- Wbad, fude not at btnge »Wenn-.
W, M UND Wer dä. til ei M Print-e
De helliges Samfnnd.-)
Der hat jo i den senere Tid været
ført en Fokhandling Z »Dansketen«s
Spalter om ovenstaacnde Enme, og
jeg forftaar, at Fokhandlingen fort
skettet sig fra Nebrcksla Kreds’ MI
de sidste Efteraar. Nu var jeg jo it
te med til dette Mode og hat san-»
ledes itke fulgt Forhandlingeits«
Gang. og det er der-for ilke min Hen
jigt at indblande miq i enDiskusfion
mellem denne Kreds' Medlemmer.
Men disse has fort Zorhandlingen
fkem for Offentlighedem og de hat
demed berøkt -:n Sog, fom angaar
os alle. ch anset- mig derfor betet
tiget til, eller manst forpligtet til,
at yde hoad jeg Lan for at bringe
Klurhed blandt os i denne Sag;
thi vi trkenger til Klarhed paa
»dette fom paa saa mange andre
Omraader Ofte er de Ansknelser,
»som fremsættes, altfor taagcde og
’famlende. Men vi er jo, hvad vi
ler, og sont saadqnne man vi tasmpe
’os frem til mete Klarhed, Arbede
degtighed og Vækst.
Hvad nu det forel7ngende Spargss
maal augaar, saa mener jeg, at
Hovedsagen for os blickt den at op
naa en ret Forstaarlse for faa at
bringe denne i A·n.endelfe blandt
os; thi fom et blos Tankeekspekis
ment er den nseppe ver at fpilde
Tib, Kræfter ssllek Blcek paa. Ef
lheller mener jeg, at enhver behal
der jin en Gang fomdfattede Me
ning alligeveL thi leis hans Me·
ning cr taaget, saa er han dog fan
delig en Inn-, om han svgber sig
tasttete ind i Fang-n i Ztedet for
Hat søge alt det Los-, han san fau.
iJen vil da her hell-eile bonI til et
lengclft erkptug sum nok rammer
meke end een Stisismllm »A wifo
.man change-S l)i4:s minx a fool
nie-den«
Z
l
Tut mener Leg i»e, at jeg hat
-fuld Klarhed i foreliggende Zag;
men Feg mener og missen at jeg
mutig-ais kund: bjnslpe noget til,
at Qlorhed can faas og bruges.
Hund Udtrykfet »d-) helliges Sam
fund« angaar, saa er det for det
første klart at det er et Forsøg
paa at gøre en aandelig Jde cller
Virtelighed forsiaaelig for fig selv
og andre. Thi at den underliggens
de Jde er en indre, nandelig og
11synlig, tun der blandt Mist-nd
fom sendet deres Bibel, ikke »Ja-re
Triol om Saaledes skrioer Johan—
nes i 1 Joh. I, J· »Hoad vi have
set og her-t, forkynds vi ogsaa edek,
for at ogsaa J maa have Samfund
med os; men vort Samfund er med
Faden-n og med hnns Søn Jesus
Krisius.« Vi vil nceppe i den hele
Skrift finde en Finder-h inderligere og
Imere syldig Fortlaring af, ikke blot
hvad de hellsqu Sasmend et, men
hoorsor dette Samfnnd bliver be
kendt blandt og for Mennesker. Her
bruges ogsaa netop det anferte Ord
,,koinonia«. Nu ved jeg meget Del
«at dette Ord brugec paa mangfvls
dige andre Stsdrr i Skriften ifæk
of Paulus. Tesudem findes seloe
Ideen udtrykt paa mangfoldige Ste
«der, hoor dette Ord siet ille butqu
og det tjcner aktsammen til at brin
ge baade LIIZ over ag Kraft i Ve
kendelfen, men som en kvkt og dog
omfattende Foeklarkng sonder jeg
ingen bedre end den fra Johannes
ans-rie.
Men nu qør vi ocl i, før oi gaar
videre, at gøre os :.--,11e Ting stark-,
oi kan godt slast des« fast som nom
stødcsliqe Kisndsaernissam « Soloe
Ideen var der, og fckve Zamfundet
befind, trage Iør det Leb blev ind
føjrt i den Apostelska TroIIbSLML
desse, og seloe 5Ader der or altsoa
kun en Veftrwbelfe after at itlasdej
Ideen en udvortes sattelin Form.
L) Temasst er Etymosogi ekle-r Lasten
om Drdeiws Optin elfe, Vetydning
og Anvendelse ern Ting og Etsegese
eller Stristudlægnisg er en anden
W 4
’) Denne Artikel er noget i Not-»
ning of cn teoioqisk Afhandling. og»
vi er enig med Pasi. W. Johansen"
Ae hans Art. S. 4), at ,,Dsk.« sites
skol være et teologisk Tibssirift Menl
da den er et sagligt Jndlæg i den!
Diskussion som for Tiden er oppe,«
og da vi ikke hat nøaet andet Blad
at henvife slige thandllnger til,
findet Eis-des Migtigt at bottvife
den. J det væfentliges kan almindelis
se We pas-m not islqe nnd
deu- . f seh
» s
S.
Ting. Welcan kan gsre stor
Tjenejte i Sktiftndlcegning og er
unndvæklig, men den er ikke enebei
ftemmende, og bvis man bygger sin
Fortolkning pna Etymologi alene,
saa vil man komm-! til ravirufkens
desgale Resultaten As andre bestem
mende Faktorer vil ieg her ncevne
Kontelften ellet Ordct i sin nærmeste
Forbindelse, Traens Analogi eller
Ordets og Ztedets Forhold til den
l)ele3lrift, at Strift fortlakerStrift.
Zog at de klare Steht-r fortlarer de
Jdnnkla og endelig, at en ret For
jftaaelse knn naas nd den Helligs
Laands Naadevirkninn i Hiertet, og
Isaa oil Forftaaelsen endda knn blive
Flur og fyldig i samme Grad, fom
den Helligaand given Z) At Strifts
ten er Norm eller Rettesnor for en
»ret Udlænnlng af Kikkens Sym
bolen altsaa osgfaa af den Aposte
lifke Trosbekendelfe ng dens enkelte
FLed Omvendt er Symbolerne Norm
for en ret Udlægning af Ztriftem
Imen knn i afledet Betydnicta. Med
fandre Ord: Sfriften er Kildem og
Symbolerne er Hentet fra denne
Kilde Men de caldes Symbolet, for
di de hævder. hvad der er fand
bibelsk Kriftendom over for alle
eranqlcerere og Forvanfkninger. Det
er selvindlyfende at dette tun gasli
Tder den rettroende Kiefe. Men sont
Ellistrnk for visfe i Eltiften fnndne
dq as den basodedeTrossnndbeder kan
Zde not bline Regel for en ret Vi
pbelfortoltninkx bliver ogsaa brngt
fault-des men det er altjaa i afte
det Vetndnänq ld Til en ret For
«ftaaelse as nnUnte Led, sont det i
TDag lnuer for os tsil det bique,
otn In følner selve Ideen i den-F
Virfeliqhed ned qennekn dens Hi
fterie 5) Ideen er den Lamme fral
førft til sidft, snen den fremtrceder
itte lin-1 klart til enlper Tid on
paa etlwert Zted lclandt Mennes
ster: den forfmns Lialedess bedre on
ndfomier Ein mer-r tndeligt i det.
nne Testamentc end t det gatnle ON
Tet er Mennestets Eaxnfund med«
End, Tom liaqer til Grund forMem
neslerii, de hellines Sacnfnnd nnsd
l)Ierandn-. 7) Zynden ovlneverdlllen
nestetz Zamfund med Nnd og til
intetaer dertned alt bellint Sam
fnnd ansaa mellem Mennestee S) Te
belliges Famil-nd med Gnd og med;
hverandre tan dekfssr tun oprettecij
ved Jesus Kristns I·un1 Midlek oqj
Forsoner on ved en lenende og fand
LTW uaa hain som en saadan
1 Efter at have antaqet disse siemgi «
gerningcr fom clmenzmldige ou nom
stødelige kau vi gaa videre i vore Be
traqtninget og i vor-v Vesimsbelfer
offer en fyldig og rot Forfmaelfe
af de holliges Samftsnd
Nu bar jeg in sank, at de heili
gcks Zamfund brftssk allen-de i al.
Testamente, medens ket dog arunder
fiq paa Kristi Forsrnings fom ikke
da var en suldbyrdet Kendsgerning.
Menzotsoningen var bestemt i Gudss
nforanderlige Rand og Kkiftus var
fortyndt for de gamk Tom den, der
fkulde komme, og s..-m saadan mod
taqet af dem i Trom. Og selv om
han ikke kundc forkmdes faa klart
i al. Tkstamente, o-! Trer bei-for
ej heller vasre saa Hur og bevidst.
san var ban doq den femme Kristusy
on Trer var i sit Naser den sam
me, hvoraf folger, at de helliges
lEomfunb ogsaa var det famme ef
Iter sit indre vikkelige Besen, qm
Hend det var og nsdwndigvis maattc
vasre mindre llart i de troendeg Ve
vidsthed.
Tor isr sank-des Allen-de et hol-,
ligt Samfund i Adznis Hjem bande
j dct indre og væsissstlige og i det
ydre. Mvu iksp all-s. fom tilhørte
Zmufundcst i det Nin-, tillmms
der i det indre on ræsentlichs Kein
offrede Vel med de andre-, men det
vika fin. at lmJ iike i Virmithcdonk
nat of eller i Fami- »du Bei som
me geniaaer fig i Noahs Lin-ds, hoiz
Patriquerne og hos We det gamle
Israel kae desto mindre bestod der
et virkeligt, helligt Saucfund. J 2
Mos. M, 6 hedder det: » J Mille
blive mig et prwsteligt Kongerige og
et helligt Falk (ng andach)
Her er de ydre Nummer bestemt ved
Nationaliteten, men Me alle, fom
tilhsrte det ydre Israel, tilhørte der
for det fande Israel, som Paulus si
ger Rom. 9, St »Im alle, fom stam
mer fta Israel, ete Isran kae
desto mindre kaldte Herren dem et
helligt Falk, fordi Jan hat-de nd
valqt des filan alle Falk til at me
w sie-sw- M ps- km- ve
-g -«·.,-z.’.
par fande hellige i dets Midte. Her
som paa mangfoldige andre Siedet
findcr vi det most brngtc og rneft be
tcgnende Ord for heilig: »qadosh«,
fom betyder at ndtage cllcr udvcelge
i en bestemt Heini-It Tot er dem
»qadosh«, som gcngives med det
grwske »hagio:«, der er cnstydigt
mcd det hebraiske, og mcd det latins
fke »sanktns«, nogct fotn ikke nma
kra-nkes, da i det www l)cjlig«, dct
enge-like ,,holy« og det danske »hei
liq«· Mon vi fer altsaa, at holder
vi osZ til Etmnologicn alone, skifter
BrgrebetvedOoerganacn i dct latinske
Zprog. LIA i dettr Eprog er sand
fynligois Leddet »di- hclligcs Sam
fund« afsattet, da dct sørst onna
lcsszs i den latinske nirkc og aldrig
bar ownst brnqt i den qrcrfkc Kitte.
Man Incntm at den form-, sont bar
bnmt lldtmkM or en Vtsfap Ri
cotass i Dalnmtirn, foni lebt-de ved
Am tut-, mrn dct var fors· offer
7.'n1, at Lcsddct vandt alncindeliq
Anerkendelsc i den vestliqe Mith.
ntcdmcs det, Tom sagt, aldkig bar
vcrkcst bnmt i den ostliacx J dct
donfke .,ln-llin« or vel Venwbet
nicde most fremhckskenda Mcn dot
but-de vaer frluindlysenda at vfter
som Ideen i jin Virteligaørclse er
tusstvmt of Hünd, san vedblivcr den
i fig svld nldolcssis nforandrct, og hTris
vi vil tileqne os den i sin Fnldc,
lc
FLOclc s
NIELSON
llns Its-wl«il«m wlsls tu
Insilits il Islssin llmt
tlwy ltssws « « n ·
lsnt tlns nsrx lissst
lumlsists in tlsisir Mit-J
Ilml nun-»F isisn lsII·v.
lmik ««««()un(l. thiin
»inn- esncl H-« »m
stusslxs stlnl m« klum«
Nin will lin«x«. Umn
islnl sm-. Wss nlpn
III-n- « lisns ul wuxxunsx
l-«·.-«;.-iiss. ·-I(«.. Hutl «
full HlalIF »l· Null.
l(-III-.-"l«ut«.·s l«..it««n(l
l««.:"i1i«t;ii(,s(l·s.·sl.
FLOCK 8k NlELsON
Ic
1I
cbases
Dikt
Avoid Caustic and Acid
Use
obs Dust-,
cis-Inse
This handy, a11-’tound cleimss
er is entirely free from caustic,
acid and alkali; it is hygicnic,
cleans mechauicallNummern
ica11y. It is not only the salcst.
but also the easith and this-Rest
cleanscr c·:"er discovered tot
Glaswan set-abhing,
somit-ing- Posfsbfng
It »F the unl) draus-r tu use un ««1k
Fast-. I«"««S, des-»Juki Insj un uZI c- »Zuw
ukrnsils. Use it lot tll ckaning Ihr-»Ah
out thc housc.
»ou- fo csoms Wiss-sow- Th
sssk Wiss—-Sprinkle Old Dun. i- Use-ins
ct 011 s ch or sponge, just dumpencd
sulficjenuy to hold the you-JU, Wicht-M
duman and IHsly to the Class, tut-hing
wiss-M Thon Puls-b
with a er cliith and
I very Male Old Durch «
Cleansen If th
Ibove directions am
follows-d excellcnt te
sultt will be secure-d
with less Wotk than
by otsiinary method-,
or with other etliche-.
use-:- kssts W