hvok og af hvem det er bleven af
gjort. Jeg sved nok, at der er dem,
Tom mener, at Sjæleantallet er stor
re i den helligc, olmindclige Kitte,
end i de helliges Samfund, og an
dre, som mener, at Antallet er liqe
stott: men naar Dalbo kendcr Af
gøkelfem saa or det Uret, at han
foktier den.
Past. Dalbo mener -— faa vjdt
jeg kan forftaa ham —- at naar de«
troende i en Menighed kommer sam
men til fælles Opbyggrlse, da er
det, hvad vi forstaar ved de helliqes
Samfund, for faalcdes var det is
Jndre Mission i Danmark for 18
Aar siden.
Jeg kan tilføfe, at saaledes var
det vgan for 9 Aar iiden, da jeg
levede i deres Samfunds Kredse
for 5 Maanedek og blev kendt
med mange elikelige Guds Bern.
Men naar Jndre Mission taler om
et helligi Samfund i et Sogn —
saa ved Post. Dalbo jo godt — at
deterioverfsttellerafledet
Betydning af Ordet. Ellers maatte
vi jo heckende Tro paa mange
heilige Samend, hvilket er Ine
ningslsit da der tun ital bliue een
Hinw, een Hyrde«. Nu maa jeg
maaike foare paa Ooerifriften til
detle Finste: Hund er de helliges
SanifnnM Spor: Dei er de sali
ge i Himmelen tillige med alloI
fande troende Guds Born paa Jor
den. «
Naar Talbo hat fortalt os, at de
helliges Fællesikab er i ydre Ting,
og til Forstel derfm vil leere os,
hvori de helliges Satnfund beilaar
——- san fokveksler lmn Begreber —
og striver itke om de helliges Sam
fund fom faadan men deriniod om
de helliges Zainfundsliv eller Sam
met-. Post. Weismann gjorde det
sanime i sit Fort-dran Da derued
kom der en Forslel frem for dem,
lom itte tæntte nøjere over det.
Men paa famme Maade kan der
tales eller itrives om de heilige-s
Lin i Fcellesflabet, og det vilde in«
gen Vanfkelighkd volde i Foritaaels
sen. Dalbo anfører iaa et Par
Werslinieu der oel skulde itadfasite
den Antagelse, at naor vi heilige
i en Menighed toinnier fammen til
fælles Opbyggelse, saa er vi des
helliges Samfund.
Han fkriver: ,,Byd ham est stille
Samvasr med on af Guds rinqe
smao, Sc. det er de lifligste Time-r
Haft her paa Jokd kon opnaa.« Det
te or en as disk- kcligisie 11dgydec-I
fer, sont kun kan glæde Guds Bør11,s
der ikke tasnfcr sig onl; thi huad
bliver der af det Menncfke, fom gar
Alvor af den llndervisning, der in
deholdös i de anførto Verslinier?
Naak ,,Samvær« med et eller fleke
Menneffer »af Guds ringe fmaa«
er det ,,lifligfte«, der san opnaas
her paa Jordm faa Samfundet med
Herren i Daab og Nadver ikke mer
kan maale fig Henneb- men er kun’)
som udvurtes Versen derimod, faa
er det Menneske blevet en Afgudsi
dyrkcr· Saale-des er alle fokdærveligeo
Sekter opstaaet i Verden. De fandt
noget ,,dybere«, dct ,,lifligste« i
Sammet med Menncsker, men kun«)»
udvortes i Daab oa Nat-net
Sau til Slutnlng en lille Oplyss
nina til Post. Idale
Da jeg var et nngt Mcnnefke,
sit ieg ofte til Helligforsamling.
Det var ille i Den forenede Hirte.
Dei var heller ikke i ,,Kirkefamfnns
det«. Det var heller ilke i »Notw
kirken«. chm stnlde dog havetasnlt
det! — Det var i Den danjle Kitte.
Pas paa Eliasftmenl Ja,hvorj
lønt kan vi ikke tænle om os fele
Profeten Elias twnkte engang oml
sig lelv, at han var det enefteGud8«
Born i Israel Mcn Herren kondte.
sine den Gang, Det gsr han ogsaai
nok endnu, selv om de overses oq
missendes af andre, som mener fig!
at væke noget fretn for dem. « I
Til Slnt blot dem-: »Mein du«
bliv i det. sotn du har last-L og som!
diq er betroet, efterdi dn ved, af
hvem du bar lcrrt.«.
Saa vil De ikke en anden Gang·
—- det er mit Jndtryk — lade Deml
forlede — entcn fra Syd eller Nordj
— til at lkrive om de helliges Samss
«) J Past. Dalbos Eitat al Past
Weismanns Ord er der ilke brugt
hverken »san« som her eller ,,blot«
et Var Gange overfor, og heller
ikce er der Tom i denne Artikel last
cstertryk m ,,ydke«. Red·
fund for at mistænkeliggøre »en
Prasft.««)
H. P. Jensen,
Frederiksborg, Nebr
Raciue, Wis.
Ja, nu er det snart lcrnge siden,
at noget er fest i »ka.«s Spalter
fra dettc Zted «-«- paa «dansk
amerikanis« skulde det vel være
Plads, men dette er jo baade udansk
og meningsløft — og derfor er det
vel paa Tibe, at cn griber Pennen
for at afhfaslpe ist lænae og dybts
følt Eust, endskønt dct er jo nu
saadan fin cqen Sag at være Stri
bent oder Mcsddeler fra en By som
Naeine.
Tet er vift ikte saa vanfkeligt
at tilfredsftille seloe »Daniteken«s
Lassekreds i Racine, thi den er me
get flikkelig men de andre — uhl
det løber mig koldt ned ad Ryggen,
naar jeg tænter paa, hvad jeg ud·
insttcr miq for i Einbedsmedførl En
Meddeler maa nemlig passe godt
paa, at han itke skriver unget, der
tunde image lidt af Humor —- selv
naar han striver til en Avis, som«
jo dog ,,Dsk."' er —- thi der er
Menneiker, hvis Yndlingsret er
»Eauerkraut«, ftcrrkt tilfat med Ed
dit'e, fom itte kan taale saadant —
».83an er iaa verdslig naar han
ftriver, mon han er troende, kan et
wudgbarn ogfaa itrive saalede8?,
det kundc jeg da ikte gøre o.f.v.«——
Saaledes lyder det fra den Kant,
oq er man al.iorlig, og Alvdret l
ber ud i ens Pen, nej saa passer
det heller ikke.« Saadant heiter
niemme i Kirkebladet men ikte i
,.Taniteren«, bedder det. Dog, alt
dette bar jeg vel overvejet og tør
derfor melde mig til Tjenesle i det
Kompagni, i hvilket ,,T"itus« er
namajm »:U«’a1:« on »Hobo« pra
vede illa-nd, i det Hand, at jeg mu
lisgvis kan avanceke (blive forfrem
ntets til Underiorporal -— en Stil
ling der altid bar staaet for mig som
Tommnttet for mine Øujkers Maul
un tuetnteifelig Stokhed
Ta jeg itfe stiler højere end til
llndertorporal-Semeant? abadacas
bru! Bad itke Ztorhedszvanvid gri
lse mig: naaede jeg saa højt, gav
ieq mig flnts til at ffrive Artikletyl
i hvilke det utimlede af grceste,
tyike uq andre ndenvaslste Ord, el
ler W lavede selo nogle, sont t.
Lini» nei, jeg tør ingen Etieumler
give, men jeg fandt et i ,,Tst.«»
forth-den Tag, der ligefrem var
mageløft —-— altiaa, da jeg ikke stiler
højere end til Underkorporal i Korre-4
spondenternes Flut-, maa man hel
ler ikte deute ret nieset af mig,
men tage til Takte med det, saa-’
dant fom det nu tan blive.
Vi har haft en dejlig Juli-fest i’
vore Menighcder, det er jeg vis
paa, at jeg Lan sige for os alch
Juledag sneede det, da Falk began»
sig til Sohnes-IS ja det mere endl
sneede, men eftcr hvad ieq har er-"
faret, var alle de danikslutherjtel
ziirler fyldte til fidste Plads. Trods’
alle de Maran Kræftccy der vill
dkage oort døbte Falk fra GudS»
Rige og Fædrenes FlirkcH er der dog(
alligevel en stor Stare —- og den
vokset — der Wer hen der, hvors
Okdet lyder paa Modeksmaaletö
kendte Vis. Og hat vi saa ikte den
dejlige Zorjættelfr. at Ordet skal"
itke vende tomt tilbage2 »Ja, men«
de er nu faa »tirte1ige" i Racine
men hvordan er det faa med Li
vct?« sanledcsss inne-s jeg at hattel
en eller anden virkelig ærlig SjælT
spømr ---- oa en wrlia Spørqcr
ital altid saa et wrligt Evau Med1
det hohl-, inaekliggjorte Gudsliv
i Menneskchjerter staat det vidst it-I
fe godt i Racine. Her er noale
Sjæle i alle Menigheder, der fukterä
og baden Mer Hellighed giv mig,
Euer indvortes Liv — og maatte
chskriveren af disfc Linier befindes
blandt Dem -— men de cr faa mod
de mange, der sover Syndens oa
Vantroens rædlomme Søvm og mod
den Floh der maalke not vil have
med Guds Kirke og dens Raube-«
midler at agre. men fom doa alt-ric
rigtigt har givet sig helt hen til
ham, der vi! have Sjcrtet udelt; thf
»Mangen vel har Trang i Livet,
Men dog ingen Frihed faar,
Hvo sig Gud Of helt hat aivet,
Stille hen i Angest gaac«t
; ") M fkk da flet ikke det Jndtryk,
at det var des-fah Past. Dalbo stren.
« Red.
Men ftort Birkefelt er her i Ra
rine mellem de mange Landsde
Fug ist Gode hat vi: Vi hat faaet
Folket i Tale. Dette er jo dog en
of de ftørste Betingelser for Guds
Niges Arbejde. Menge Steder
iblandt os hat man itke dette, og
Aarfagerne — ja, de er at finde has
vort Folks Gudløshed, Foritøjelseös
fyge og Ligegyldighed for aandes
Fige Ting og de ftore Byers Uds
IftraktheT som vanskcliggør Arbei
det. — Men hat vi, som elfter Guds
Nigc i vort Falk, da ingen Skyld2
JZo visfeligl Vor Sløvhed, Uvilligs
;hed til at ofre og arbejde, Kcevl og
Strid oq den Mande, der ofte er
blcsvcn arbcjdct paa baade of Pras
ster og Menighedsfolk har siktert
Juktct Døre for os, der ellers ftod
waalme —-—- Ort cr et Unber, at oi
part Ztcder hat saa meget, fom vi
link-, isllcr i det hele taget noget
Men nu skuldc jeq vel til Ny
hcsdernc —- « men hvor skal jeg med
Pennen unante Staffel begyndeP
Noqet maa der· jo vaske at meddele
fra en sua ftor danft Koloni fom
Jiacines. «
Jeg vil begynde med Veiret, det
er altid faa interessant Vi kan
nu ikke fynqe her fom det hedder i
Mien: J denne Vintek hat vi bat
en ufmdvanlig Frost:,, thi det harl
vi nn slet ikte, Vejret bar vcrret
godt og dejligt med Undtagelse af
en hel Del Sne, Regu, Kulde, Blcest,
Taage og andet Tilbehør, der kende
tegner Vinteren ved de store Jnd
iøer — ellers hat det fom sagt
vmret dejliqt Racine er ncest efter
sit yndige Klima oq fine manqe
Danike meft bekendt for sine store
walirikker der fabrikerer alt mu
1i1t liqe fra en Vapirspofe til et
Lufttib — ja den sidste Vare er
riziitinmf endnu i Luftrw men denl
tennner innr« Dog, i disse Tage er·
det imaat beuendt med Arbejdets
De fiore Fabrikker staat enten heit;
stille ellek gaar tun for halv Kraft,1
og man siger. at over 2000 Akbejs
dere Haar ledige. Helbredstilftansl
den cnellem Falk er doq faa nagen-«
lnnde god oa aodt er det, thi naar
Sygdom flaar sig samtnen nIed Ar
bejdsløislied, fer det fort ud fori
mange. En Lpeqe betroede miq for-;
leden Dag, at alt Var iaa dødt, ogj
en aod Ven, Jeg har, som er Liqsi
lusføger Ulndertntm fortalte mig;
med et Enk, nt der var ikke Spor(
of Lin i Fortetninqem hermed har,
ieq ina slanet inst, at Helbredet man«
være godt mellem Folk saadan i find
Almindelighed «
l
!
t
klsntaarssdaq nar en stor Højtidsss
dnq i Vor Fielsers Menighed paa
Endsiden En stor Sfare havde
fyldt Kirken oed HøjmesfetjenestenJ
ved hvillen Meniqhedens Embedssl
smasnd for det nye Aar blev indsats
Efter Prasdiken og JndfcrttelfenI
traadte Præften frem for Alteret«
med en Tel Papkrer i sin Haand»
Bisse Papirer oplystes at værel
Skyldbreve — lst and Lnd Mortsj
qoges o.f.v. ———, sont lød paa mellenH
6 og 7000 Dom-is Eiter at PkceJ
ften hade Hioct denne Oplysnhth
poantindcdelhan Meniaheden om ati
unsre Händ oq Mennesker talnemme-«
liqe for den Naade der havde ver-ret«
over Merningen i Menigbeden ogdet
ibasrdiqe Arbejde, fom var udført;
af Menighedens KvindeforeningJ
hvis Moal i « Aar havde vwret:’
Kirken betalt oa Kirken forskønnet,
et maal, der nu for den fsrfte Del
of Maule-is Vedkommende var op
naaet idkt Vor Frelsers Menigheds
unselige Kirkebygning nu er aldeles
qmldfri. Derefter lagdes Papirer
ne i en Skaal paa Alteret og op
brwndtes, antasndt ved Alterlyfene.
Tilbaae staat nu lun Grelden paa
Prwstxslmliaem Tom med Gnds Sjcelpl
fnart skal goa« og da vil Menighe
den mere end forhen vasre i Stand
til at ofre og yde til sattiae og Inge
oq Gnde Riges hellige Sag bande!
bfemme og ude, endskøndt noget i
den Retninq cltid hat været gjokt
og gørek mere oq mere ——- maa
M oære et Tegn Paa Guds Ords
tiltaaende Maat i Hierternel
Vor lille Meniqhed i den store,
smukke, men oølvaade bn Milwaulee
hat-Mit en falleret Menigheds (re
formert) Kitte, der hat kostet Blo
000 Dollars at opføre, for en Tre
diedel af denne Sum. Kirken liq
ger Paa Hitrnet af Lee og Wall
Street. Ovettagelfen fler straks og
efter, at den er bleven iftandfat ind
vendkg; for at den kan blive, fom
en dansk ev.-lutls. Klrke stal vere,
ivil der —- om Gud vil —- blive
meldt om siirkeindvielse mellem vort
Folk i Milwaukee.
Pastor K. Bodholdt — Formand
i»Den danske Kirke« og Prceft ved
dennes Menighed hersteds — fit
Juledags Aften i sin Fraværelse
Bei-g af Menneskerotter, der ftjal
Præstens Juleoffer, en 66 Dollars.
Man meuer, der var mere end en
om det, og nok troligt, da et Jule-«
offer som alle Ofre paa enkelte Und
tagelfcr mrr bestoak af saa megen
Smaanzønh at een vanskelig kan
trækfe af Sted mcd det uden at
vrekke Opsigt i
Ont jeg fattige Mond i al Ærs
bediahed maatte give Prcesterne i
vore to danske Kirkesamfund et godt
Rand, som jeg tror er lige saa
godt, sont Gert Bundtmagers til
Kurfycsten af Mainz, saa ital det
være dette: Gaa aldrig fra Hiern
met l. Juledags Aften, men bliv
hjemme og pas godt paa. Derimod
er der ingen XFare 2. Juledags Af
ttn, thi da er der i 19 Tilfælde af
20 innen Ting at passe paa. « !
Naa, der er meget mere at med
dele. inen nok for denne Gang, el
lers faar jeg et Anfald af Skrives
kl-, og saa kommet jeg i papirss
knrven hoilket er yderst ubehagei
ligt. Kun et Spørgsrnaal som»
jeg beder en eller anden Sagkyns
dig om at besvare: Hvorfor hat vi
Danske lavet om paa Dr. Luthers
Indeman sHan blev født paa St.
Martin af Tours’ Dag — den 10.«
Nov. 1183 —- og dsbt i Peter-«
Paiiliks-Qirken i Eifleben den nceste
Dag og fik i Dauben Navnet Mar
tin, et Navm Tiger Johannes MatheU
fins, iom han hele Livet igennem
holdt fast paa og hcevdede fom en
regte Guds Stridsmand og Nids
der.« Hvorfor ikal hans Navn saa
paa Danfk vrere Motten, naar han
blev døbt Martin og felv stærlt
hamdesse Døbenavnets Uforanderligss
hed? Det Navn, man er døbt med,
ital man ikke selv forandre, oa andre
skal He ller ikke have Lov til at for
andre det En anden Sag er det
oel nok med Efternavnet, det er der
io nimmt-, der forandrer baade her:
biennne og oan i Danmark —- dog
er ieg glad ved, at Fader Martin
har faaet Lov til at beholde sit Fa
milienavn Luther, det har man ika
faadant kunde fordanske og for
vanske f
En venlig Hiler til «Danfleren«s
Ilieoakmr ask Læsekreds, med Haab
am, at man velvilligt nil jage mod«
disse Linier fom et ringe Foriøg
paa at viere Meddeler ;
Ærbødigst - e
Niels Jenseit :
Kvitteriug.
Videre modtaqist til Enken Christine
Iskikkelfem s
Nicls Johnfon, Calome, S. Volk
Ps; Peter Nasmussen, Trufant,«
Mich. säh J. M. Jenfem Curtis,"
Nebr. st; M. Nielfen, Eugkne, Ore. ;
81.50; N. C. Bertelsen Eugene, Ore.
81.50; M P. Mogenfen, Entzwe
Ore. st; Overfkud ved Juletræ,
Vetter, Nebr. säm; Nasmus Njels
.fc-n, Butter, Nebr» st: J. P Lar
jm, Pater-, Ncbr si: J. P. Larss
sen, Eugenc, Ore. Si; Mr. og Mes.
Nasmus Petekfem Cedar Falls-, Ja.
Ps; Mr. og Mrs. Chr. B. Mad-l
fen Cedar Falls, Ja PL; Mr. og
Mrs. Ehris Peterscm Cedar Falls,
Ja. st; Otto Hausen, Bleir, »Ideer
si; Miss Anna Genick, Jrene, S.
Dak. slx K. T. Beden, Nufkin,«
Nebr. sl I
J alt 252440
Dette Ver-o sendt til H. A.';
Knudfem Twin Valley, Minn., 14.;
Jan. 1911. j
·A. M. Andersen. I
matten-ask i
Dint af Jvok Kirke
gaakd med Musik for» Ok-«
get eller Piano as JuH
Osiir. .
Saslgcs til Fordel for Birne-»
hjemsjagm Pris· 25 Ets. vers
Wiss-stimmt
Time gribende Digt med detö yps ;
Jst-läge Vhtsikalske Akkompaaniment
fortjencr m findes i ethvekl mu-;
fikelstende danst Gem. Ksb setz
De ask Dem selv og Sagen erst
Tjemsto beratet-. I
Fand hos Z
I
Don. Luth. Publ. Haufe,
Blsih fiel-.
Kristeligt Fvlkebiblivthck
,,Undertegnede foreftaar Reduktionen af Kristeligt
Folkebibliothek, hvori foreløbig er udkommet følgende
Pagen Augustin: Bekendelser. Bunyam En Pilgrims
Vandring. Annie Lukas: Lys i Markt-L lEn For
tcelling fra den franfk-tyite Krig). Hie. Mejer: Pan
Torvet og i Vingaarden. (100 Fortcellinger fra det
virkelige Liv). F. Godet: Bibelske Studier. Thomas
a Keinpis: Kristi Efterfølgelse. Edw. Egglestom J
Kampens Bulder. (En Fortælljig fra Amerilas Hel
tetid).
Kristeligt Foltebibliothek vil efter Planen udsende
dels Samlinger (indeholdende 3 Bøger), dels enlelte
Bind —- iaaledes at det vil ivære overkommeligt for en
hver at anjkaffe fig samtlige Boger — med det af For
laget en Gang satte Formaah at udgive Hovedværker
og andre anerkendte gode Værker af den lriftelige Lit
teratur i Folleudgaver til den billigft mulige Pris,
faa de kan blive hver Monds Eie. Jeg stal gøre mit
Bedsle for, at alt, hoad der bydes i Kristeligt Falke
bibliothek, vitkelig kun er lødig og afgjortlren kriftes
lig Litteratur, fom kan bidrage til at uddybe og højne
det aandelige Lin i vort Land.
Efterhaanden som Foretagendet bliver kendt og
skattet i videre Kredse, vil Forlaget blive i Stand til
at ofre et stadigt folidere og smukkere Udstyk paa BI
gerne. Paa Grund af den gode Modtagelse, lfte Sam
ling fik, fremkom faaledes allerede 2den Samling i
solidere Jndbinding og trytt paa finere og bedre Pa
pir, .ligesom ogfaa den sidste Bog «J Kampens Vul
der« er trylst paa fint, glat Papir og indbundet i Hel
shirtingsbind
Jeg beder derfor om at maatte regne Dem blandt
Krifteligt Folkebibliotheks fafte Benner og at maatte
stole paa Deres fremtidige Interesse og Stotte for Sa
gen. De vil ikke blot ielv have Glæde og Udbytte af
Bøgerne, men tillige den Glæde at vcere med i Arbejs
det for at udbrede Guds Nige gennem det trykte Ord.«
G. M ii n f t e r,
Sogncprwst v. St. Lukas Kirke.
Jdct vi ljenvifer til ovenftaaende Meddelelfe fra
He. Pastor G. Münster, som forefiaar Reduktionen af
Krifteligt Folkebibliothek, tillader vi os at gøre Dem
bekendt med Jndholdet af de Bøger som hidtil er uds
komne.
l. Samliug.
Annie Lukas-: Lys i M ørket. Fortælling fra
den franfkstyske Krig. . . . Jeg maatte takke Gud for
den herlige Stildring af den Unge Kvinde, som spgte
og fandt ham der er «Lyset fra det Høje«.
Comtesse H. Knuth.
John Vunyan: En Pilgrzms Vandring.
. . . Denne Bog bliver aldrig gammel; thi alle de sont
læscr den, finder just deres Kompe, deres Strid, detes
Længsel og Maul afbildede i den.
C. H o r n b e c k.
Augustin: Bekendeljer. Augustins Beken
delser hører til de Bøger forn aldrig dør . . . Det ei
Veretningen ont en af de største Aandety der nogen Sin
de har levet paa Jorden —- nedstreven af ham felv.
G. M ü n s t e r.
Alle ovcnntrvntc 3 fmukt indbundne Bsgey tilfams
men 976 Sidct kostet knn sl.50 J- Porto 20 Ceut5.
Enkeltc Bind 65 Ernts frit tilfendt.
2. Samling.
Nic. Mejer; »Par: Torvet«og i Vingaats
de n«, 100 tristelige Fortrellinger fra det virkelige Liv
« J Modscetning til de fleste lignende Samlinger er Pa
stor Nic. Mejers Udvalg af kristelige Fortællinger i Be
siddelfe of den ypperlige Egenskab, at deres Virtelighed
er uimodsigelig godtgjort. Fortællingerne gør et dybt
Jndtryk ved deres gribende Jndhold og behøver ingen
yderligere Anbefaling.
F. Godet; Bibelske Studier1.Afd Profes
sor Godet i Neuchatel et en af de cedleste Skikkelser
blandt den evangeliste Kirkes Teologet i vor Tid. Hans
lærde, dybtgaaende Værker lasses of de teologifk stude
rende over hele Werden J ,,Bibelske Studier» har han
frugtbargjort sin omfattende Viden og sine dybe Tanket
for Menigmand, san enhver kan forftaa og folge hom,
og i Guds Ords Lyss giver han her, den Nacdens Mand
han var, sine Læsere Klarhed over Guds Riges ftørste
Spørgsmaal og Problemer,
Thomas a Kempisx Krifti Efterfølgelse.
Thomas a Kempis: Krisis Efterfølgelje trænger hel
ler ikke til nogen Anbefaling. Den fremstiller Livet i
Gud saa rent og klart, den raskker med sine dybe Tan
ker og riae aandelige Erfaringer den Dag i Dag som
i de soundne Aarhundreder, Tnsinder og atter Tusinder
en san masgtig Hjcelp til at lene et helligt Liv med
Kriftus, at intet Under er, at den i dette Øjeblik er en
af de meft udbredte Bøger i hele Verden.
sl.50 J- Porto 20 Ccuts for alle 3 iudbundne Bl
getn Enkeltc Bind 65 Cents frit tilfendt
Endvidesre or ndkonmtet:
Ele ngl estim: J K a m p c« n s B n l d e r» For
tasllinqer fm Acttcrikas Vc1t"ltcss(:— og Heltetid
Pris 6) Guts-, eller samtnen med en as Samlius
gerne kuu 50 Ceuts —k— Porto 6 Cents.
Jeg tror at kunne love, at ingen, fom læser denne
Bog, vil kommt- til at kede fig, man vil vist ikke lægge
den til Side mer end højst nødvcndigt, før den er liest
ud, og jeg tror at kunne lovcs, at man vil prife Gub,
naar man har læft om de forunderlige Vækkclser, den«
historifk sandfærdige Stildringer beretter am
GjemlandspoftenJ
Alle ovennævnte Boger haves nu paa Lager i
Dauish Luther-an Publ. Haufe, Blei-, Nebr