Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 17, 1911)
..9anskeren" c halvugentlig Nyhedss og Oplyss ningsblad for det danske Folk i A m e r i k a, » usswet as ! DANI vkl LUTIL PUBL. Hof-BE slsst, Rebr. ·Dausieten« udgmn bvet Titsdag og Ftebag Pri- pr. Aas-ganz De Form-de Stank i1.50. lldlandet III.00 sit-bot mit-les i For-sind DOHRN-M Betaut-H Adresfesokandring og endet Ingaaeuve Bladet txt-regieren DANlSH LUTXL PUBL. HOUSB. Blatt, Rest. Pseuka A. M. Andekiem Alle disk-g Ost ,,Daasteten«s Jndhold: Ifbuudlingey ..Jttespondancek og Anme« as enhver Urt, Indes avtesfeketc El. M. Anders-n, Blan, Nebh Butemä at til-it Postottico as second old-s matt-m Advettjsmg Rades made known upon sppli Moti. J Itlfklde us Utegelmæssighedet ved Modtsgtlfen liebes man klagt til bet stedljge PMB-seh Skulde det ika hjælpe, liebes uma henvenve sig til »Danskeren«s tonm. Naar chetne heut-endet sig til Folc, der avettekertslavet,enten fo: at tilde has dem eller vor at faa Oplysuing om det avektetede, liebes De alttd omtale, at De iaa Anat-Ue mentet 1 dette Bind. Oet otl væke til gen sidis rlkyttr. »Omaha Bee« omtaler, at en Minde, som hat undervist i de of fentlige Skoler der i Byen, nylig et død. Bladet wettet-, at hendes Ar bejde maaske ikke vil stinne paa an den Maade end ved en Reflektion grnnem dem, hun hat underoist. Men er det ilks ogfaa den allerflsns neste Monde, et Mennefkes Lys can skinne paal Hvis saadant ster, faa hat en Lærerinde eller Lærer disse lig ikke levet og arbeidet forgasveå Sidfte Fredag spillede Byens Elek tkiske Kraftftation —- hvorfta vi faar Dtivkraftcn til vore Mafkiner — es atter et Puds. Om Formiddagen, ist vi var helt fætdige med at stet te Jndholdet, standsede Scettemas stinm Vi fik da Bladets Forside spldt, som bebst vi kunde, og faa stulde Kraften komme til Middag ellet Kl. l. Men —- den lod vente paa sig til ud paa Eftermiddagen, san det var os ikke muligt at faa Stsrstedelen af Bladet i Posten i ret te Tit-. Prifen paa ,,Danfkeren« bliver ufomndret, s1.50 om Aaret i Te Formede Stater og 8200 til Ub landet. Vi betragter nemlig det af Aarsmsdet satteMaal som Betingelse detfor som nadet, idet Bladet har; iaaet 465 nye Abonnenter, og vi; hat Lsfte for de resterende 35 Des-. uden ventek vi endnu Svar fra flere as Samfundets Præster paa Heu-E Undellr. iom vi udsendte kort førl det gamle Aars Udløb. Og blivekI disfe Smr lige saa gunstige som de" hidtil modtagne, faa blivet der goth Maul. Men, Venner —- lad os frem-! deles arbefde staunt-. .·«« Ei Btik paa 1910. Fristelsen til at fkulle foksøge ati lsfte dpt Slør, der skjuler Fremtiss den, ligger nær for nmngen en. z Det gaar doq gerne den galt,3 sont faldet for denne Fristelse Det" er da heller ikkcs Journalismens stf gave at spat-. Vi vil hellen- ntjes med at sagt tage, hvad der virkelig ster, og med at se tilbage paa det stete. Om der end ikke er sket ftore ForL andkinger paa Verdenskortet i det foundne Aar, faa er der bog forei saldet vigtige politiike Begivenhes E ! d W eset Laut-. Her et ikke sket ftore politiske Mittätigen-, oq dog er der i Lan detc Styvelfe delvis stet et Magi Mit-. M Wer Uns- ttl, at den stir sp IIM VIIW M i Isr isndckcs Its Mit-out Revie M W fta IM - De, b- W Un IMM- Im m M sk; III Use M ex Oliv PIW II MM hiern, vandt de fornyet baade Mod og Agtelse. Og selv paa Præfident Taft hat Noosevelts Hjemkomst og Næwæreli se haft betydelig Jndflydelse. «Jnsurgenter« og ,,Pkogreöjioe« er ikke længere faa foragtede Naone, som de var ved at blive. Undet Valgkampen i Efteraaret fagde en Mund her i Byen, at Roos fevelt »gjorde« flere demokratifke. Stemmer end republikanske. Der var maaske saa megen Sand hed deri. at han forsøgte at refors more sit eget Parti og kom derved til at rette Vælgernes Opmærksoms heb imod en ais Klasse Republikas jnere Vi vil ikke befattc os med at spaa om Udfaldet i 1922 men alle Soles mærker tyder paa, at derfom det republikanske Parti ikke kan frigsre sig selv fra Korruptionen saa vil Folket sætte det fra Magten. Det er et Skridt i den Retning, Folket tog ved Valget i Eftetaaret. Folkestyre et svært at gennemfss re. men det er endnu sværere at un derkue i et Land som dette. Europa. Den meft iejnefaldende Begivens hed her er Portugals Oder gang fra Kongedemme til Nepublik. Men hvad der interesfetck os meft i den Forbindelfe er ilke feloe Revolutionen, men derimod Maa den, hvorpaa den blev gennemfsrt Selv paa Afstand kan man dom .me, at denne Revolution ilke alene shar været planlagt og ledet godt, men den hat været dybt rodfasstet i »Folket. j At Hæren,fo«n jo er taget ud af FFollet og reprassenterer det ftod med Revolutionifterne, viser dette. Og saa er der flet ingen Grund til at bellage sig over, at et sdjelt fKongehus sættes til Side. ) En anden Ting, som bar glcedet los at iagttage,·er de religisse Be chegelser i baade Portugal og Spa "nien. Lad væte, at det for en stor »Del er Vantroen, der ligger til EGtund for Fordringen om Adjtili Llelse as Stat og Kirte —- her som »i Frankrig. ! Man kunde i Grunden ikfc godt vente det andern-des ester Horn For holdet har været mellem den fatolssc Kirke og Staten. Men i hvert Fald bliver der givet Religionfsfribed og den pro teftantiske Kirke fanr langt krim Hcender til at vikfe i disfe Lan-De end spr. Og selo den katolfke Kirke vfl hanc Gavn as at miste sin politisch Ind flydelse om man ellers tør venti et virleligt aodt Arbejde af den England har i det mindste kendt alvorlige politifke Ryftelfer det sidste Aar. Ogsaa her er det en Folkeopvaag-» nen, man er Vidne til. Adelen skoll leere at tende, at de smaa ogsaa erl Mennefker. Este-r alle Solemoerker at dømme1 kommer Lorderne til at frafige lig ellet miste deines Forrettigheder med Henlyn til Landets Stytelfe Forholdene i Rusland bliverl man ikke let flog paa. l Strals efter den todte Krig med Japan syntes det, som der var en virkelig Follerejgnlng. I Landet var ncd at faa en virkes Iig revræfentatto Roger-inq, men si dkn er dcst Arm-et gradvis tilbage. Uordener, Entbedzfuiz, Studente-r opftand, Arrestationer, Don-sow gelser og Udførclfer hører til Da gens Orden. Og jaa dernede i Balkans staterne og Tyrkiet, —- der er det det samme Politiike Muddek som fædvanlig. Der hat i flere Aar væket truet med Kong Georg i Grcgkew lan ds Tilbasetrædem men det sy nes, som han nu sidder san fast i Sqdlen iom nagen Sinde. Og det stakkels lille Kr etal Sau gerne det vilde sammen med sine græske Freudety kan det ingen Beg ne komme. Havde det blot Magi, sum bei hat Mahl —- men Garantisj mater-ne quet Ref. « Aste-. ngaadekeksteten ublo digcmi Mitte-M Inæstenmvdhtsets UWOLHMDMÆK TM Mksimwbatms fiskali- uns-Korea Dst tote anske Falk hat tabt sin Selvstæns dighed. Hvilken Jndflydelsc det skal faa paa det koreanske Falk kan itke for udses. Faar Korea en lignende Frihed og Selvftændighed under det japanske Pverherredømma som de enkelteSta-; Der i det tyjke Rige har, saa kan detsl Forbindelse med Japan gerne frem skynde dcts Udvikling. Skal det derimod underkues, iaa er der Fare for, at det vil forkrsds les. Men der er Haab for Korea, idet det faa villigt har taget imod Kri ftendommen. , Kinn hat i flere Aar været i Færd nied at vaagne og gnide Søvnen af Øjnene Men at det allerede i 1910 skuls de komme til at begynde paa at op rette en folkelig Regeting, det gif over Forventning. Ogiaa i Jndien og Persien rører Folket paa Tig. Tisse Folk vilde, om de magiede det, rejie iig og ryste det frennnede Aag af fig. Sknlde vi nu i Korthed sige, hnad der har udmærket Aaret 1910, ina vilde vi pege paa, at der hat gnaet en underligFMkeopvaags nen igennem hele den civiliserede Ver-den Oq ved Siden deraf hat der giort sig en kraftig Bevægelie gekl dende for at bringe den hele Verden Frelfens Evangelium Her skal vi drcme to Ting frem. Tet ene er den ftærke Lcegmands Missionsbevcegelie her i Amerika. Tet andet er den ftore Missionss konference i Jkotlond i Sommer. Der liqger Alvor bog ved begge disie Vom-gessen Te cr mere end lidtrnk for midlertidig Begejitring for en ftor Sag Te er Udtryk for en dnb Erken delie of vi Kristnes Gcrld og Pligt onerfor den vorige Mennefkehed og of Evangeliets irelsende og lsftende Magst Og eet as de bewdeligste Træt ved begge disse Bevægelser et mau jke, at Kristendommen gennem dem gøk strav paa at blive betragtet og tagrt paa Tom en vældig Opgavr. Der hat ikke været hart om ftore aandelige Vætkelser i 1910; men de Em« Zimweqede Vom-Helfer hat man ETp grober dnbcre end de flefte Bast kelser. J wert Bald er det glasdeligt ved Zjdcn as den solkclige viaagnen bnade her og der at kunnev peae paa srifthiqe Beut-Helfer af nævnte Art. Tbi fkol den folkelige Vækkelse blizse til Velfignelse, faa maa den gemmntrænges af Kriftendommens Rand. Eaa man den lsftes af Kri stmdommeus frigsrende og ftelsens de Magi, —- gennemtrænges of dens sædelige, loftende Kraft. Stramglimt (Af X.) »At blive vittig ved Hjaslp af Trytfejl maa anses for en Iovlig Munde at blive dcst paa« H ffrev enqang en as Fcedrelandets ftørftk Zwispr l Men saa kan det vel ogsaa anfes som berettiget at blive fanddru Ued Trykfejls ijlp l Hasledes stod der enimna i en Avis folgende: »Ester en nnimeret Diskussion uenedes nmn om at Ink msMøOcst.« - « Msfmsntcsn kmvdosjres net ,,enedcs«, medens Sagen nar, at Moder opløftes under almindelig Uenighed (nogei, der ikke saa sjæls dent forekommek). Han mente at komme Sandbcden ticftrækkelig net-r, naar han brugte den fnidige Ven ding ,,en animeket Diskussion-C » Ja, ja! vittig oq fandde, det» lod sig endda hat-L Men den alminiY delige Ulykke fynes at være, at man ved Trykfejl blfvety hvad netop en hver grumme nsdig vil qaa for-l meningslts. Mangc af Bladets Lceseke has sagte-O hsrt om noget, der kaldeö Sjcelevandring (metempfychosis). De, der tror pag den Glas-, hævdety at de fsr i Tiden hat levet en Jordtili verer i et eller endet Uns eller Mermise- Skikkelsr. ; der konnt-et nu en bersmt amo tiktmst Wh- og foktæller. at W W Wir faldt under en as de sticle We Amen Hun var saadan noget som Hofba-r me ved samme Konges Hof. Og hun kan tydeligt hujke Degen, da den ne ilette Konge førft anholdt om hendes Kcerlighed —- kan til de mindite Enkeltbeder bestrive hans Dragt, Fasten Ord, hans befncetens de, fokførende Venlighed, oiv. — jDet tan man sandelig da kalde Hu lommelsel , J en større By nede i Kansas bor en enligftället Winde, som paa ftaar, at sidst, hun levede her, var hun en Kat. Jersor tager hun det sont en hellig Pligt nu at under holde alle de Kutte, hun paa nagen Maade kan overkomme: der bot maaike en menneflelig Sjæl i hver af dem, twnker hun. Et ovetordentlig interessant og pitant Tilfælde stulde det have været, om hun tidligere i Stedet for en Kat havde vaeket en —- en Mus. —- Tænl sig en Fivinde, omgivet af en Flok tykke, fede Mus! Dog, egentlig lzører et saadant Forhold til det umulige —- det kan flet ikkex tænkes. Det et imod Naturen —1 Kvindens netnlig. Efter Tybbølskansernes Fald tat kede Projserlongen sine brave Kri gere for dekes Tappethed og llfors færdethed Takketalen begyndte med disie anertendende Ord: »Ich danke vor allem dir, himmlischer Heerfühs rek! fiir deinen Beiftandl« lzretnfon alt takler jeq dig, himmelske Hast-« førerl for din Bistand). Jdet jeg nu ganike ooerlader til» fædrelandsiindede Latidsmænd at anstille Betragtninger over disseOkd, ikal jeg blot tilføje, at General WrangeL da han hande hørt dem, Vendte sia til de omstaaende med den· Fortlaring: ,,Med den himmelskeI Hasrferek mener han mia.« (Det var! dam, der bavde Ooerlommandoen i« 1864). l l l l I »Den retfærdige bar meotg for sit swcegsz Liv« CQrd 12,10).Hø-1 ter J det, ;z, der ejer Ksr og Heile « eller hat med dem ..t gere! ( Dyret har ingen anden Gud end Mennesket. Tænk I Vinterkulden paa,I at Dytet ogsaa kan lide, ogfaa er! modtageligt for Vindens Barfkhed oq Froste-us Stingen Hat du lagt Mmrke til, naor du kørte en ubeflagen Heft paa en fras jfen Vej, hvot den smmede fig, naarl deix fkulde træde paa ujævne Steder. thut der kunde vcerc Kanter Faai kfkarpe fom Flintesten? —- Men saa. igen, efter at den havde faaet Sto under Fødderne, hvok let og fti og glad den fette dig fremad! f . . . ! For en Del Aar siden kom en igod dansc Mund herooer og slog" zfig ned paa Nebraskas Prcekie. Han« sit et lille Hus opf-rt, faa han ogk ;Huftruen dog kunde have Tag over! sHovedet , « En Aften,sf«on1 hast stod udenZ for jin lille Volig, fna han til sin navnløse Ræd el neue-t, han antog maatte være Forvakfel (Vaa rstavn): et Ast-link der holdt fig et Øjeblik, derpaa fokfvankt dervaa atter vier fig: Tamtidig svævede det lanqsomt og lydlsst qennem Aftenens stille Luft. Han gik ind, bleg som et Lig. Da Konen senere git ud, jaa hun nøjagtig det famme Fænomen og antoq dkt for hist lammcs sont Man dcn. Hun qil ?.«1d, men talle Ingen tinq 0m. Te fkm Dem hinnnden vg; vidfte nu aenfidig, at der var intet3 at flink-: »Im du del Minos-« spurqtc Mund-m »Ja, chg gjordcl« soarpdr Sustrueu Vellcmte og be tyngede i Siudet las-de de fig til Holle. Næsle Dag nævnle de- dot for en Son, der boede Nabo -til dem. »Ha, ha, hol J gamle Taubenalferl Det er jo Jldfluer. J hat set!« Ja, faadan set vi meget s— ellet bildet as ind, vi let eller htrer det, lom vi bliver rwdlelslagne over, og lom dog et lige lau uswldigt og harmltst sont den lille Flue, India nekne kaldte ,,Wawatæsi«. . . . Her er en anden »greenhorn-exs verlerne En anling, der havde qaaet paa en hsjere Stole hierinne, kam herovet med det for øje at ltudete videre. Kett oft-r Untat-Ilion blev han ludbudt til et Selstab, hvor der bl. a. awartedet med en ham uhekendt Ret. Soeben kau der io for-tonm- laa meet nvt ca M med for Sen, naak man staat i freut-F med Land. Naa, han betragtede den nye Ret; oblekvckede shvorledes de tvrige tog Sagen fat — saa tog han da vg saa en Teskefnld i Wunden. Men denne Scefuld bekedte ham en saa grundiq Overraskelfe, at han hafteliqen lod den glide tilbage paa Stern igem idct han med under trykt Stcmme udbrsd: .,Av, hvot jeg dog brændte mig!« Og dog var der ingen Parme dampe opftegen fra denne Ret. Det havde han godt not lagt Meerke til. Hvad var dct da for noget2 Jce Creaml —- Der blev han Tnydri Bmsndte fig pcm Js! . O . Jkte sjælden hat den Anke været frunsat mop Jbsm at hans hele Virksomhcd tun vor en negativ. Han udpegede Enmfnndets Naaddenfkab, rev ned paa Det, han saa at lede Mennefkene ind i Livslsgne — rev ned til Grundcn det, der falskt kaldtes unltur. Men satte intet an det i Etedet Wege-de itle samtidig paa noget pofitivt, noget absolut sandt: — Zette, spie-s der gerne til, var Vjørnlons Styfte. Ja, men Det er netop det, der giorde Bjsrnlon til en farlig Mand, kristes liqt toll-. Tale-, sont om han hat op daget now-t, d.r lan give Mennejket fuldlommen Lytta inen sont dog staat fjendsl til den hellige Skrift· Derfor er Jbscsn langt at foretrække. Han tun dog i. bvert Fald got-e et Mennesle grundigt bange og lcd ved Falskheden on dens Dankskcch Og ban sna det ikke jom sit Kald at be handle Lasset-ne sont Pattebørth hvem äslodetbrvstet maa føres til Munde-h men som selvftcrndige, tcenlende VrrsneIU der felv maa san ke at føge Linsfandheden ved dens Udjpkinq og Silber-. —.-—-·.-. Hvad kk de hklliges Samfunds . Post Talbo striuesk i »Tanskeren« Nr. M for ti. Tec. 1910 on Artikel med Ovcritrift:n: »De- helligesSams fund«, Tom Ebr. Jenseit fta Audus bon, Joipm wie-r ham for. Jeg hat læit cht em- med det andet, men jeg er ikke i Stand iil at rose- det og iaa tilliqc vasrv fand. Da det er Undertegncde der figtes til i Dac bo’s ArtifcsL hvor han stkiven »At en Præft havdc erklcrret", at Firl lesifab og Samfund »betmnede det samme«, iaa maa jeg vel have Lov til at gewoge, hvad jeg sagde, da der tillccggvs mig unget, fom jeg itke har yttet szrtbed er Sagen drum-: Eintret, ,Te helliges Sam fund« bliv indledet ai Post Weis mmm Han gjorde saa gasldende, (Efter Dalbo’s McddelelM at der er Foritel paa »Te- helliges Fæls les-stob« og »De- hclliges Samfund«. Der er san mange Ting, vi Kristne hoc tilfællcs: Der er Ordet, Bon nen, Saltamenterne og andre ydre Ting, nie-n ved de helliges Sam fund forsmas noget dybere, no get usynligt«. Da deet saa blev mig givet giorde jeg folgende Be niwrkning: »Bist csr io i fin gode Orden, at en Ordets Forkynder fremfører af sit For-taub nyt og gammelt men naat Post Weis-4 mann hævder en iaadan Forstel imellem de helliges Fællesstab og de helliges Samfund, faa er det. itke blot nyt og gammelt for mig,i men det er holt nnt.« . Jeg hat aldrig vasret flogen-, end- at de to Udtryk de hellsges Fakt 1esfkab oq de helliqes Samfund var to Udtryk for den famme Sag, oq jcsg er endnu ikke flogen-, men Past. Weismann oq jea vil ikke» stridcss out Ord Det nur mine Ord, fom jeq udtaltc i al Venlighed oq broderlig Ærbødighed. Past. Drile kalder dette en Erklæring: men veds en Erklæring forstaar man, at en» Sag er fastflaset eller afgjokt. Jeg fastsloq ingenting —- tilstod blot for helc MødeL at jeg var ikke flogen-, end at de nævnte Udtryk betegnede det samme. Past. Dalbo nævner i tin Artikel 3 Personen Past. Weismanm L Vedfted og »en Prcest«. De 2 er medige til at blisve nævnt ved Norm den ene iste. Past. Weis-nennt Udi trvk genng riqtigt, L. Vedsteds Spsrgsmaal gengives lidt for-get og fordedret »m Breit-« Udtalelle Maiw- fprkekt. set er je Lei lighed til at læse imellem Brücan og det kan jo iaa enlwer stre, som han vil. Kun fyncs jeg, at i en Ar tikel, hvor der begyndes med de helliges Samfund og sluttes med et Ord as Luther, burdc alt vceke Jacke godt«. Hensigten but-de i dette Tilfælde kunne hellige Midlet. Dog det væte nu fom dct vit. Jeg faar desuden det Jndtryk, at Past. D. vil holchys for wiss-Taf for det! Jeg vil saa forsøge at folge hans Lys og give Agt paa, hoor jisg lyses heu. Naar Past.«Dalbo skal fige os, hvad der fokstaas ved de helligeö Fællesi skab dg Samfund, faa auf-m- han Weismann, fom siger: Tor et saa mange Ting, vi Kristms bar tilfæls les-, der er Ordet, Vønncu, Sakra menterne og andre t) d r e c i n g«. »Men vod de helligcs Samfund for ftaass nogrt dyberr, nogct nsyns liqt«. Dette er vol Visdomstale for dem, som ikke tænker sig om, wen hellt-r ikke for flere. ; Thi for de fande Guds Bskn er ider intet dybere end Samfundet imcsd Herren i Daab oq Nadver. HEXE-r er dct rette Sted at fordybe fig --- i Aanden ved Trocsn — Frels fens Etrøm er her faa dnb, at ingen mcd Zandhed kan jigc: Her kcm jeg ;bunde. Naar Vonnem Herrcns Ord ved Daab og Nadvere betegnes iom ydre !Ting, iaa giver saadan en Betegi incliv af Nandeng Midler en falsk iForeftillinq Det Ydre ved Naadens JMidler er lonat fra at ver-re det lver-sentliao.-, det maa innrere be teqnes iom det ikrøbelige oed dem, da det io er for vor Skyld, at de liar et lldvortes ved iia Men vi vil nn lade Lniet ikinne, iom Past. Dalbo holder frem Bannen en ydre Ting. Det ligger inublens de nasr at tax-nie at Katolitkernes YVedeiiiNoieiikrans er on vdre Ting blat: men er det Bim? Som Vorn Wirte iea om en Kvinch der bad ’»Fc1dekvor« langtiomt, niedens .l)nn koate Æch iaa blev de pasiende. i At bendes Beden oqiaa er en ydke Ting er fotitaaeligt not: men var det Vønk Ved Bsrneflammelen leerte jeg vm Vønncm »Det er at bede. naar :vi samler vort Sind fta al Adspres delie og henvcnder iiet til End, hvad enten det iler med lydiqe Ord eller stille i vort Hierte'«. Misn Sindets idenvendelie til Gnd er.ikte nvget Ydre, inen er derimod det inders ite i Ziwlcs Væsen. Jesus sinkst-: »De fonde Tilbedere ikullcs tilbcde Faden-n i Aand og Sandhed.« Joh« 4, LI. Men Tilbes delie i Ilmid og Sandhed er itke no get n d ke. Det er derimod en indre, aandelig yq oprigtig Henflyen til Gud i Menneskets inderite og dybeite felv. Forfkellen mellem y d r e og a a n dclig Bsn — hvis man ellch kan tale saaledes —- træder vel ty dcliat frem Luc. 18, 9-—H, hvor Jesus fortasllcsr Linnelfen om de to, der aik op til Templet for at bede. :’lt Farisascrens Vøn var ydke Otd blot er der inacsn Tvivl om; Men, var det Van? Nei! og atter Nei! Eslldrig blivcsr ydte Ord og Nimmst-r Bøn for End. Tolderen qik rotfaskdiqginkt hjem til sit Dus fordi han tilbad Gud i Aand og Sandhed. Hvad»Selfkab vil jeg nu komme s, bvis jeg følger Past. Dat bos Lys, at Binnen er en ndre Tim? Jeg er ikke i Stand til at fe, at jeq knn have Herab om at kom me i andet Selikab, end med Kata liktm der plaprersinRofenktans, oq Jst-indem der bedet over Ægene, samt Farisæerem der i sit Selvbes ’baq toller Guid. Tot Selfkab vil «j(-q tm ikke tuer i, oq derfor vil jeq helle-r ikkcs folge Lyset, som hol des for mig. Jeg foretmskkisr der imod at blivc i det, fom im hat lkrrt, oq sont mia tsr betrat-L cftrrs di jeq «ved, af hvem im hak lært, og sendet det fra Vakndommen af Tom Sandhed. Endvidere kaldes Oerkens Ord, Daab og Nadvere ydre Ting eller, thd værke er, stilles i Klasiemed ydre Ting, sksnt Sandheden ek, at de er Naadens Müller-, der indefluts ter i sia den tteenige Guds evige Versen, Almagt og Rande, der vel er ftiult for de vife os forstandige, men som aabenbares de umyndigr. Past. Dalbo striveu «De billiges Samfund mda jo afgiort betegm noget andet end den helllge, al mindeliqe Mike-« Dei er meaet h delist, at vi like fcmr at Ube- W