Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 13, 1911)
Den gamle Præstegaard. en gammel FAMer (Fortfat.) Det er i det helc taaet cn masrkolig Inkr, dtsn fyges Omgivelser, few um de er not saa ligegyldigr og made lig bode, viscr for at faa Prassten hcsntcst og den fvge be rettet, fklv om donne selv hverkm følcsr Tranq dertil eller hat yttre Lanmfel den-ster. Paa ist Spergssnmal til Kuskem om den inac- har sendt lmn1, faar man altid et betrwftknde stor, men vcsd at tale mcd ham seln, bli ver man oftcs sorvissct om det kltodsattc. Im hat« saa oftc gjokt dcnne Erfari11a. En Gang lslev im kaldot til en firfindstyvmaria fnttig Mond, der var mm :’lfta-gt hos sin Dotier, oq dtst blev sagt, nt lian saa indcrlig bad out, at komme til at talc med mig. Da jqu sum-nich om han forlmmtcs at faa Zokmnnsntot fik im dot Zwar, at der som- lmnss inderlige Ønsfe llnutct im tuivlcde demut, eftersom im oldrig lmvdc set Munde-n i Wirken og jm tin-We uogm Binde hcwde taget ham til Alter-J, faa toq jeg dog Altertøjet med. Da im kom ind til hont, fort-samt folgende Zamtalc: »J, dar hast Vud csstek mig!« »Ja! Ja!« ...Lwad ile J min? Bmawr J at qaa til Nudszs kadksp »Nei! det hat jeg slet ikke tænkt paa: jeg vil tale med Dem om en saare vigtig Sag, dersom Te oil lade de andre gaa ud!« Da dette var stet, hoisfede han: «"D! jeg er et ulykkeligt Menneske, nu skal jeg dø; wen hvorledes -skal jeg komme i Jorden?« Det laa je saa nær at fvare: »Det ital J oirkelig ikke bekymte Jer om: men J fkulde tuenke paa, hoorledes J skal komme i lHitmnelen!« Tet, mente han, baode al deles ingenVanskelighed,det skulde han not felv beførgcy on filte aldeles ingen Grund til Vekymring derfor, men for horn, den fattige Mand, at komme i Jordem det vil fige at faa en hæderlig Vegmvelse, det vor en meqet vanskeligere Sag, og , naar jeg vilde loue hnnt at føme derfor, saa hande han ingen slere Ønsser hverken for denne ellcr den tilfommende Verden Jus-le Tage efter tom den gamle Mond i Jorden Nitualet lu)der, at naar Prasten Hammer for at bereite en sog, »du hilier han bannem nenligen i Gud«, on, naak han hat holdt en fort Tiltnle, »fkulde; de, sein ere tjlstede, ftraks vige af i et andet Num, ind til Communionen foretages, paa det Prassten kan hand le ene med den Zyge. Naar denne da gjør fin Vekiendeli fe, ver Prwsten vel give Agt paa, hmd der liqaer han nem meft paa Usjme at han kan treer danneku derimod med End-s Ord« ofv Feld om den maeås Beleudelse Itte indelmldksr nonet, son- lian den-mer at iljnle for de tilfindt-naide ina nn ser ieg det ddn for hensigtgsniæssint »at linndle en Zinnd ene med liani«: tlii det ainer san-del lmni Tom slTrasiten en starre Frihed Tn Inaa itle denn-, at denne Belendelie i Altwinde liahed ital indeholde nbekendte Tinn, ssinnt oasaa det can nndettiden fle; Vevidstheden om den nnsre Tød er en flirrt Benannt-nnd til at ranfaae Ein ieln da til at lette Hicrtet for alle de Bin-den hoorfdr det knn leitest-, for af en andeer Mund at lnire det belmftet, at »Wind vil inan Fanden-s Ted«, on nt bnnszs Rande ille er for di. Jea Inindeis iaaledes et Par Tiliaslde, lnmr dette er stet, og lwor Illeiultatet nat-, at link-sont Palntaofe til» Bne link-r: »Der inandt den rede Styage!« ianledeszi koni! det Enk fra den Fyge efter hans Belendeliez »D! det lettcdc!« ; J Satninenhasna liernted man ieg beinasrke at detl ikke er nf Vejen ved enhver aioen Lejlinlied , oqiaa f. Ele. ved Konformandforderedelsen, at minde Menighes den otn Qrdene i D. L. Z- —5 «—-2«: ,,Pm-sten inaa ikke uden iit Flalds Fortabelir aabenbare, lwad nogen for hannecn i lønlig Skriftemaal bekendt baden med mindre det tnnde anaaa nonet Forræderi eller lllytle sont ved Prasstens Aabenbarelfe lunde forekoiiiities. Og doa ber» dens Mann, sont det bekjent baden faavidt ntnligt er, forttes«. i Det er ikte tilstrækkeliat at faa den Bekendelfe fremJ at den iyge deler Syndiaheden med alle andre Mennesker. Det hak innen Vanitelighed at faa den Tilstaaelse frenui »A! fa! Jeg er en Synder: thi det er vi jo alle-, og derl er ingen, der er ren for Gndl« men dette lsenyttes fomJ ronnnnne nanikaaiucn dulce ejt, og mere til at ifinle end’ til at aabenbare Sandheden Jo nærcnere man lomnnsrl til at tale ocn din særeane Snnd, din verfonlinel - Slnld desto sieerlere bliver Beslrcebelien for at stian bott, og den ene Undflyldning drages frem efter den ansl den Det har f Eis vceret mig scerdeles vaniteligt at» faa Trankere til at vedaaa deres Synd, ont den san var not saa vitterlig for alle. Hvad er Aarsagen dektilTF Jeg blev en Gang kaldet: til en faadan, der var forfnlden i mange Platz hanl sank dybere og dotiert-, san han endelig blev iengeliggenH de-: Datteren greb denne Leilighed til at bede mia koni me til hont. Pan min VetnasrkninzL at jea antag, del vtlde vwre aldeles eitles-leih svarede bun, at lnsn iyntes at have demærket nogle Tegn hoc- Faderen paa, at han. var kommen pnanndre Tanken han lamates efter min, oq enskede den helllge Nadvere. Fee der knnde nwre Tale om det sidfte, maatte jeg io nsdvendiat tale med Man den for at forlitre mlg am, at der dog var noaet af det Sind, der absolut maatte sprer og jeg gik altsaa nd til .dam pan Matten, ist-or han havde et ltlle Hug. Sau bat ved sin fulde Bevldlthed, gav mig Rot i alt, hoad jeqsptalte oin Svnd og Rande i Almindeltghed, indtil M andte at tkykke pack Byldem og talte em, ntFraads f « sie-e leg Drankere lkke kommee lndl Guds Man Sau var nd- help Urbi: M der var des ingen, der med Rette kun is W w en Branca-; heb nagen hat-de fort-alt mig» fxkåg M M M Wls saatalelie esp. M vilde M jo ikke, Gud bevaresi ligeoverfor mig ncegte, at han un dertiden i et godt Lag havde taget sig en Taut, som alle de andre, men videre var det aldrig gaaet, og »en ordentlig Mand, det var han«. Udover dette var det ikke inuligt at bringe hom: jeg formanede hom, Datteren toq nforholdent mit Parti og fsgte at overbevise ham, nei! det var os ganfke umnligt; han gentog flere Gange, at jeg dog vel antog ham for et krifteligt Mennefke. Altsaa forlod jeg ham med uforrettet Sag; men, idet jeg qik nd af Døren, niødte jeg min Ven, Lægen, der vilde se til den syge Læqen var ielv en oprigtig troende Mand, der oqfaa af den Grund var elsket af os alle; idet han saa mig, udbrød han: »Men,kære Venl hvad har De at gøre dekinde?« vg, da jeg ligeiom ovcrrasket svarede: »Tet niaa De dog nok knnne tænke Dem, da De wed, lnmr syg Monden er: jeg vilde tale noglealvori liqe Ord nied hain!« fpnmte han: »Mener De da, at Te udrettede noget’-2 det qjorde De visfelig ikke, deroni er jeg onerbevistJ thi hos hani forbyder det iig selv, iffe alene af nandelige, men af rent fysiike Oirinide«. Han forklnrede mig da, at ved Drikkeriet blioer Hiernen ganfke forandret, og lidt efter lidt aldelesz uitnodtagelia for ethvert aandeligt Jndtryt »Ti- kunde have tnlt til hmn til i Morgen, og var uldriq kommen videre; han hat-de ikke fattet og kunde ikte fatte, hvad De mente, det er insiik nninligt, det er netop noget sasreaent for Dran keren«. Ins-finster ikke lasngere lians narrniereForklarinq as Tilstmiden, ou jeq kan itte iiqe osn fian havdc diiet i iin Opfattelie af Uninijglieden of en Tranke-ts- Onmens delie ou Freisiy skent niin senere Erfnrinq iffe bar mod ibenift non-J Paastand; inen jeg ved, at jeg tin Afiked fm tin-n nied de Ord: »Det er jo forfcerdeligt, at pao den :i.I-’aode knn Mondes is- Tid unsre onnne flere Aar før Dei den, un ved det arme Mennefkes egen Skyld!« i Er andet Tiifaslde vil du oaiaa niede, nenilig dem-J at Fund-Ins Erkendelse er Vaagnet i en saadan Hirt-»F at fiiudsrs Nnade ikke innes fior nok til at skiule items Sondern-n vedgnar alt, lnmd han har forfyndet sia med,i nien kan ikke finde Lasqedoin i Trer Pan Guds usw-J fkyldte Rande i Kristus Jesus. Sker dette, da kan du’ komme til at kcempe en Kamp paa Lin og Død, og den» endet tnaaske dog med et Nederlag. Saaledesks gik det med det Menneske, jeg omtalte lcengere unenfor; han? blev ved at føre sit seedvanlige fyndige on trodfige Lin» uden mindste Tegn paa, at det noaen Sinde knnde blivez anderledes. En Nat i Mulm og Mørke kom hans SøIH Ined Vogn efter min: non-Es Fader var plndfelig blevetH meqet syn, og ønskede at blioe berettet. Zkønt det nokx anede min, focn faa ofte før, at det ikke Var den fygei selv, Inen Familien, der ønskede mig, klasdte jeg mig dog paa og fnlgte med. Det viste sig ftraks, at min Tanke var rigtig: Monden var tilsyneladende ikke legems lig fyg, men det var alligevel tydeligt, at ban led feore Qualen Jeg begnndte nt lmndle »venligen« med hum mcsn imn svnrede ifke, nagtet han harte alt. lwad im fande: jeg jpnmte, otn det nn var atmet on for dann lmilket Lin han lmvde fort, og dertkl fvarede han endelin: «Tet bar jen lasnge nidft!« men dn jeq bnd hmn jene Rande, mensJ den sandte-s, afbrød han Iniq med de Ord: »Tet kcm ifke nntte, Nandens Tid er ommex min Zond er starre, end at den kan forladesl« Jeg mindede fnnn om de Ord i Zalntem . Tag er Mondeng- Tit-, Tag er Sind at findet im lsisle til-n til Illølieren pan Floriet ioriitrede limit, nt Nnd Uil innen Sondeer De, mcn at lian ital anwende iiii on lemsl - det var altiannnen iorgl1s17c5. Sau grob im til at lwde for l)an1, men lian afbrød mig: »Bist ital Te ille, det nntter site-: tlii der er en Synd til Dem-n ozi for den ital innen bede; De ital hat«-e Tat, fordi Te tom licrud til miq, nccn det er for iildiat, for inig er der ingen Nedning mere.« Der var ingen andre til Stedex en lille oiende Praasi sind paa Bot-det, og som den koste-de iit Stin liøit elleri laut, intondrede aniigerneiigx til iine Tider var det nasiusn merkt. Under iaa nlnmiielige Forliold sont disie link ilsg altid meget at gørc nnsd ncin Fantaii; den nil tngcs Magten ira mig. Jeg liar altid iølt Zandheden nf Prasdikerens Ord: »Ernst er Lyiet, og lyiteligt er det iur Liniene at is Eolen«, nie-n jeg iyncss altid at iste, at Mørtet lseilaar ikke alone deri, at Lyiet er atmet bort, nei! der er e Liv, et Natiuiileliv, iom rører iig olnkring os, det er ,,Mørketg Magier,« der gør den-S Gerninii Den fyge laa kolig et Lieblih ftirrende hen i Wogen; ieg iad og besindede mig: da ialdt den Tanti- mig ind: vi er ifke alone-, der hemmt-r siq en liel Hase omtring oH nie-d »den Strom-« i Eisidiem iom ikte vil lade iig sit Oiier rioe af Haandem oq im gyste ved den Trinke, at ieii var den cneite, der ikulde tasmpe imod den. Tot itod i min Angeil iaa leucnde ior mig, at ieg viktelig iyntes at opleve Aposleleng Ord: »An hat du itte Finmp nch liød og Mod, men med Fyritendømmer og Monter, med Ondstabens anndelige Lsasr under Himmelen«. Plndies lig reiste den izige iig op. mit-c iinc Arme nd og fande: »Na er det iorbi: her er iexi!'«« Da jeg bøjcde liant tilbaiics med de Ord: ,,Hvad«er det?« svarede han: »Sei- De ham litt-? der itaar han, Tiden er ndel« Alt hvad im talte for ,.nt tnsics paa linns Ein-L« bialp itte: han lllev ned at poaima, at Tiden var lonnnem »Don lmr nltid va ret niin Herr-e og har Rot til miax hele mit Liv lim- im tient hanc i Lydighed, nu tommer lian for at give mlg mln Lan, og der er ingen, der kan udfri tnig af hansl Haand«. Saaledes lød hans itadige og uioranderligei Bekendeliez l Mosket iorlod ieg hom: mon da im kørte sud igennem Gewisde Port, hængte han iig ielu i Sen lgebaandet Enditøndt ieg altid hat aniet det for uheldigt, at« iSelvmordereö Begravelleömaade er lagt i Amtmandensi Hemden lau vil jeg dog tllitaa, at jeg islte mlg leitet-s da Resolutionem uagtet Familie-is indtreengende An mszodning, lød paa: Begravelie vel pqa Kirkegaardem merk m et assides Stet- og oben Jordpaakastelie "og I LW Naar du bliver kaldet til saadanne Mennesker, saa kam med Myndighed, men lad den aldrig skilles sra Mildhed, og tiltro Guds Ord alt, men diq selv intet: hnsk altid paa, at du er Evangeliets Tjener, og at du ikke ved at svinge Lovens lynende Svasrd kan srelse no gen. Der hat oel været Tider, da en anden Mening bar .hersket, og man har en Del Omvendelsesshistorier om Mi rakler oed Laden; men jeg hat aldrig hast nagen ret Tillid til dem. Jeg vil tun ansøre en, som i sin Tid blev anset for et Under og tillagt stor Betydning, ag-« saa sor de paagældende Personers Sk1)ld, saa kan du« sselv dømme otn Sandheden i den; ansøres af Pontop pidan i hans Annales ecclesiæ Danicce Jdet han um taler den københavnske Priest, Jens Jnstsen, saaledes:j I,,Totns3 pietete ardebat, eandemque in animis entnian excitare studit operose«, fartsætter han: »:i’aar der fandtes meget forvildede on sorstokkede Syndercy sont ingen anden Præst kunde komme noan Vei nied, iaa lykkedes det ved Guds Naade for l)am. Da i Llaret 1(;59, under whenhavns Velejring den taki-( re, Inen i Zunder bundne Greue Ulr· Chr. Golde-Name lionn Christian den Fjerdes naturlige Sen, laa paa sin Dødgjenn US Aar nnmniel), og der blen atmendt al inn lig O1nl)n, iaanel sor lmnis lenemliqe Helbredelse, der laa Nonnen menet paa Sinde, som sor hans Sjcels Frelse, var der innen as Odium-sterne, der kunde berolige ham med Gndizi Ord, ja, ikke engang overtale ljain til at børe Enndbeden, da han stadig niite dem bort med For bittrelse, ja, endogsaa trnede denk. Endelig fmn Magister Jensrs Justiein on han nentede sja ilke noget liedre Trak teinent: on i Vennndelsen gif det ham sont de andre. san lod den snge rase en Tid lang, men saa ljltalte han ham, idet han nanske tilsidesatte Patientens høje Stand, vel med Barinl)jertiahed, men dog nced en nalmindelig Mid knsrlsed som en Helvedeis Brand, der nn sikkert ilede ind til den eoige Fortabelse og som Gud ikke længere sønte nted fin saa lasnne sorsmaaede Naade, og derpaa aik lsan sra l)a1n. Da nn Grev Guldenløme ikke vilde have iiiisdiiknsexi«l1rasst at gere, ikke engann med dem, sont fo’1« letnpelia med nam, men bestandig lan og talte knn oni Zlnd da dingten san tasnkte man jo allermindst, at den Mand, sont nldeles ilke lsande menagert hinn, eller lseksandlet den arme Zynder standsincrssint, sfulde bline kaldt iqen: det ilete dog nogle Tinier eitel-, paa Patientens Forlangende, til alles Fornndring, og før sin ikfe lænne ester sølckende Død, fvntesI lJan at Unsre l1lenet en ny Skalil1iiig.« VI ml lade Stutnnmen staa l)en: men mon det stut de viere Sandl)ed, at de strenge Ord om Fortabelfr og Helvedth talt til en unq Mand, uden fuld Vevidsthed, ar bejdende med alle sine Tanker der ude paa Valpladsen, kcempende med Fjenderne paa Liv og Død, skulde have ndrettet saa store Ting, at, da han endelig kom til Be vidsthed, bar de Omvendelsens Frugter2 Jeg bar tvivlet og tvivler endnn derom. J al Fald har jeg ifle derved ladet mig overtale til at fortcisteIli1osteletis MetodeL »En Herreng- Tjener bør det itke at stride, men at vcere mild imod alle, med Saatmodiuhed undervisende dem, fom modsretter fig, om Gud vilde en Gang give dem Omuendelscn til Sandhedsz Crkendelse, og de lunne komme til sig felv igen fm Tim vclens Znare, af hvem de er iangne til at gøre bang Villic«. At holde Liatalcr hører ganike nist til en af Vore vanileliafte ·Opgavcsr, fordi dertil heter, ikke alene at vcrre Sandbeden tro i Kasrligbed nien oaiaa en Takt der ikle er enhuer given! Det er uden TninL at der i visie Egne af vort Land drines et helt llmeien med Taler ned Jordefasrd idet der nf Prasiten fksrst ital tates i Oufet Ded den aabne vKiste, drum-it ved Grauen før Jordspaakastelsem og endelig, efter at liele Følaet er atmet ind itiirlen og det iaataldte »Testamente«, den afdødes Levnetslød skrevet as Skdlelærerem —- lad dig det forevise i Forvejem tlji det maa swdvanlig læses cum grano salis — er oplæft, den egentlige Ligprasdiken Men selv hvor det ikke er saa galt, nil det Ønfke doa disk ofte fremfonune hos diq, «----skønt jeq af Ærlighed for uort Fall-:- Hwngen ued gamle Stille on tillige af andre Grunde vilde værei stcerk TvivL oni jeg turde stennne derfor —- at det var hos os sont i den engelske stärkt-, hvor Nitualet for de dødes Vegravelie er ganske ens- for alle Ined Undtaaelse af Ekscommunicerede on Selomordere, og hoor den afdødes Perionligehed aldeles forfninder. Der er ikle fcm Leitfalseden book on Prasft Ineget nodt tan nndgma at tale, nq i ct saadant Tilfælde nil im bedi- dia erindrc Jakob-:- er: »Na-r snar til at høreh lmmioni til at tole«: thi der or ilke gnnikc iaa Pia-stor, sont vendcsr disie Ord onl, og er langsonnnc til nt hart-, men snare til at tach Naar der nan for din Menighed iltc er snsrcsgnc Rot-hold til Stede, f Ets. Familie-· eller inderligt Pensiole Forhold til Stede, san fast diq iblnndt des lmrende, jtle iblandt de talcnch Tot har san oftc ftødt mig, at der blinkt holdt san mangc Tales-, on ikke mindft ved Prasiterg Vogt-noc-lic. Knikcr du forrige Aar, da den ititkksliqe Paftor N blev l1cgravet;der var i Nrnndcn knn pen, der var kaldet til at tkile nq san nicldte der sig set-J, lmumf do tre licnnndtc nnsd . »Im handc dgpntlig ikle tasnlt nun at tale vtsd donncl Oe jligs l)(-d, inm« oin.: on to: Art cis knn ist Pnr Ord, im bar nt fige!«, skøndt Ordcne dirkeliq blisn altfdr nmnth iom1 dct jo gerne plcjcsr at gan ofter en iaadnn Forsitkring Hund knndc disic ists dog hanc at sinc? Da Følget gil-. im Graden, fnlnte to Bemder mcds l)inanden, oq da den enc« bentwrtede: »Det nat da arovt« sont di- allesammen koste vor garnle Præft; han var jo dog et fyndigt Men ne- te, linsiom vi andrel« sit han dct Sonn »Ja! den( csnc Ravn immer ikke Øiet ud paa den anden; og den, der hat Kot-set, iigner sig.« Disse Ord er ikke saa sjælden faldet mig ind, naan ieq er gaaet fra Pisa-stets Begravelie: og der er dog in-l gen, der i højere Grad maa gaa herfra med den Be kendelfe: »vi er unyttige Tienerel« eller fom inderligere hat behov at bede: ,,Gud vær mig Synder naadigl« end vi Prcesten . Hvorfor stal andres »Skr-beligheder drages frem, men vore fkjuleZI Den eneste Ligtale over en Præst, fom er noget werd, det er de Mensghedens Tot-ten der bryder frem ved Graveu; det er i al Feld den eneste, sin jeg vil sastte Pris paa; holdes den Me, saa er alt det andet vcerdiløsi. » Men er det vor Einbedspligt at tale, da kan dette nie-get ofte viere en vanskelig, det er aldrig en ligegyls dig Sag: tlji vi repræsenterer meget mere end os sehn og ved den Lejlighed er de nieste døve Folk gerne de mest lydhøie og opmcerkfonmie Der liqger jo megen Sandhed i Nitualets Forskrift: »Præfterne skal vel vog te iig, at deres Ligprcedikener ikke bliver til panegyrisk Snac saa at de enten efter Hedningernes Sædvane siger for nieget til den afdødes Ros, og besmitter deres hel lige .llald, iaavel iom deres egen Samdittigljed derived eller og ncelder noget Usømmeligt dm hannem, andre til Forarqelie Ha de Paarørcstide til Beskæmmelfe, mei: hvad sandt er og oitterligt i Menigheden, det maa De nied Munde og god Mauer liefkedentlig udsige, andre til Ylfifnd og Advarsel,« - men dermed er Sagen langt fra afgjort. Jst-ellen: panegyriik Snak og uiømmelig Dadel gaar altsaa Besen For at viere fikker pcm ikke at komme til at gaa over Etregen, er der Priester, fom mener, at man i Talen aldeles ital undan at omtale den dødes Per fdn, og alene nytte Lejligheden til at forkynde Ordet om Opstandelse dg evigt Liv, selv om den afdødes Liv lmr merkst nok fna rigt poa »hvad der er sandt, ærbart, retfærdiqt, rent, elfkeligt, og pcm alt, hvad der har godt Lou.« Tenne Jlnskuelse knn jeg paa ingen Maade dele, og jea tvivler ikke om, at de efterladte, som hat haft den Veliignelie at leve sammen med et saadant Menneske, vilde have en Følelse af, at der var sket dem Uret. Ovar for skal det dog forties ved Afskeden, hvilken Skat de liar mistet, og huilket Tab de har lidt? Hvorfor skal en Faders og Moders Dyder fkjnles, saa de itke maa anfe res fom et Mønster til Efterlignelse for dem, som bliver tilbcme? Jea kan lieller ikke indfe, —-— iscer da Præsten er den Weste-, der liar Ret til at liolde den offentlige Afskedstale, — at det iknlde viere ftemmende med, hvad vi sknlder :Ui’(1siid, der ved Videnikab og Kunst, eller ved Bedriitee i Krigen bar gjort nort Fcedreland Ære, at vi ikle bar Iiiet til at takke Gud for dem, eller at fige til andre: »følg dem efter!« Til fulde erkender jeg, at her fyndes der vistnok ofte, fordi Grcensen ikke bliver trukken der, hvor den be stemt ital trækkes, idet der bliver tillagt det menneskelige i et Mennefkes Liv mere end tilbørligt er, og der drages Veksler paa dem-, som er større end at de kan indlgses. Pais del uaal saa snart Talen bliver om Guds Rige, om en selig Tød og en glcedelig Opstandelse, saa lad det aktid trwde saa klart frem for Tilhørerne som mu lik1t, .n lxor velfiqnet ej sägt et Mennefkeliv hax dass-et paa alt det, sont staar høfest i denne Verden, san er intet Li) km Indboldsrigt nok til, at det kan forslaa, hol der sidsns Ilfjkedssord ·s.s-’ Mars-n lødr ,,Tag dit og gak"' Fxt :.—s.s«de Fremtids shan tør eg kan ikke bygges pkm If Nkciisicssteg Lin og LIsi-k·kksnsk-ed, men ene og alene mo. mn Imn enndrede ibkcn«"t st fom den« der havde bevIrOt sit Werte i Vor Herseäi Jesn Käristi Tro, og sit Haab ene U ohne paa Nuds nfsrspuldte Nnnde fortnedejst den ;5«it"s.1!kn:g, der er i Ue one-Je Frelser og Forli-sen To Peter nik ind til Tabktfusz Loh-Heim da ftod alle Ente-sue under lmm, »de Arm U »Ehe ham dc Kjortler og KLE duz Ums sammt Tannan link-de gjort den Stund, bkm nur hoc- k-c-1n,« tnind nitid om, nnar du bar talt un dxn 1irt"soxnme afdødes efterlndte ,,Kjortler og chvder«, at de forslcmr ikkes Spørgsmaalet er, om han har fulgt Striftensrs Formaning: »Hast over dig som en dobbelt Rappe den Ilietfcerdighed fom er fra Gud, fast som en vKrone paa dit .Soved den Herligbed, som er fra den Eviae«: tlii der er knn een Kappe, som skjuler Eyndernes :lllmmfoldigl)ed: men den tager vi nted os. Tette maa du ndtale ved enhoer Kiste, for at ikke Følget, hvortil det er saa tilbøjeligt, naar det har hørt din Tal for-alt, hvad den lwrtgangne har vieret for fixie, ikle ital slaa sig til Ro og ncere et falsk Haab for fia sel«v; gør altid dit til, at Herrens er ikke skal gle111111e5: »Jeg er den, som lukker op, og ingen lutker til, og lukker til, og ingen lukker op«. Der vil nok blandt Tilhørerne findes ungle, som finder, at den ene Del af Talen uden Slade kunde have været undladt: det var smutt, huad du sagde om den afdøde, men de fpørger ifke, om Herren har faaet sit; bryd du dig ikke om deress Dom, og ftil dig ilfe i deres Rcrkke, »der elsker Menneskens Ære mere end Guds Ære.«. En anden Sag er det med dem, der lJar levet et Lin, aabenbart til Foramelfe for Herrens Menighed: tl)i har Folf ifle lasrt andet Latin, faa har de gansfe vist leert dette: Te mortnis nil nifi bene Paar nu, sont sagt, et iaadant Liv bar vceret vitterligt for alle, lan det san med Rette forlangeå at Præsten ital fnrtie det? at hatt fkal staa som den eneste, der ladet, som oin lmn var aldeleis tmidende om det, enlwer af de entstaaende tender? Nefl det tør du ilfe Du maa helft. naar Familien kunnner ou forlanaer en Tale, gøre For føg pau at fna dem til at fmfalde Ønfket her-ani: du tun bede dem Wie-:- med Jerdtmalaftelien og Fadervor; nten det vil i det mindste her paa Egnen, ilke lykkes» diq at satt dem til at Hefe-Z med dette. J saa Fald hat jea mindet dem um Hinmletri Ord: »Wind iandt er og vittserlixxt i Meniglieden det mcn Prasften med Maade og god Mauer beskedentliu udsiqe, andre til Affkyd og Advarsel«; og san har ieq i Talen bestraslst mig for den bedste Mauer, nemlig »at ver-re Sandheden tro i Kærligs lied«, voatet miq for at fige andet, end hvad enhver, der kan denn-ne, er nødt til hos iig selv at godkende Det er vel ogsaa en Sag, der er vkerd at leque os soc-e paa Hier-te, at jo større Fordring vi stiller til es selts, desto mildere er vi imod andre, og io dybere vor easy Syndsxkkendene ek, desto mindre wies vi og kamt m haarde Dom-me over andres W) -,
