J een Sieb
(Paft. K t. A n k e r.)
Mens- Børnene er smaa, tan der were en hel Flok
If dem i sen Sen, og mange flere endnu i eet Vcerelse
Um de bliver store, iaa vil de helft have hner sit
Meise; saa sder er da Forskel paa at viere lille og
stor. De smaa tagek saa lidt Plads, de siore tager saa
megen Plads. Det er noget af Gkunden til, at Falk
Mex- stare Hufe, naar deres Børn blivek from-. .
Otdsproget Tiger: »To ftore kan ikfe rnnimes i eenj
Sirt« Man jkulde jo ellers synes, at hin-Z man bar iig
üd som med Hufene og syede en sterre Ziel til iaadan et
Par store, faa maatte de kunne vaere der. Men det lader,l
fom Ordsproget ikke regnet paa Zækkenizs Its-treue men
blot understreger een, som om det niener, at hnis man
hat to store, maa man ier bilde iig ind, at det kan gaa
qodt at putte dem i een Sack, felv om den er not jaa
stet- og rummelig. Nei, til to itore maa ni have to Stet
ke, selv vm de to Sække itke giver niere Plads eller maa
ske endog meget mindre til hver end den ene ftore Ziel-.
For nogle og fyrretyve Aar siden, da Livet paa min
Hjemegn begyndte at holde samtnen paa 5ine, niødtegs
vi am Sendag Aften i de lave Stuer hoI en fattig Etu
maget. Vi kunde være en Snes, og naar det aik højt
benimod tredive, samlet ind fra en 3 a l danike Mileg
Omkreds. Der bødes ikke store, langt mindre fine Retter»
hverken legemlig eller aandelig talt ned vore Zammen-l
komstet Men hvor det smagtel Vi Var Vorn og havdes
Vsrnenes grubende Appetit Eneks var vi et Seraphim-I
men af alt muligt. Der dar Falk fra den ,gamle Vork
kelse«, der var »indre Missions Folk«, der Var ungle
som hat-de vceret paa Hajime altiaa nasrmest ,,(iirundt
vigianere«· »Hvordan det kunde gaa?« inørger nu am
Dage Falk. Ja, men det gik da gik godt, indtil —- vi
blev store. Det gik, som naar Grevens lille fine Dotter
lege-: sine bedste Lege med den siniple stinedreng der
ude paa Stubbene Men naar Evinedrengen not-set til
og »den Tille fine« bliver en iror Uomtesie saadan for
komme Alver! Aa, kære da — iaa maa de to i lizier
sin Steh det er da klart. At Leaen gaar flejten ined
mange af disfe allerliedste Time-L der lebet sum zlllinut
ter, er jo kedeligt not. Men naar man bliner store, maa
faadant noget høre op.
Saadan gik det efterhaanden os. Vi hleo itore on
begondte at spekulere paa flere Sække Men diese skiilde
sys. Skomageren kunde fy Støvler og Std, iom det var
var en Fornøfelfe at gaa i, og folide ioin ieer Sand
heben. Men, da vi talte til ham am at in Stett-e til —
— ———, svarede han ganske ftilfærdigt: ,,:?ej, iaadant no
get kan jeg ikke.«
Vi havde ogfaa en Strcedder iblandt os. der kunde
fy alt muligt, endog efter nyestc Mode» Im tror not,
at han spekulerede lidti dissfe bessens Zcekte Men, da
Hverten han eller vi rigtig vidfte, hour mange der be
, zwedes eller hvor store, de skulde vasre, saa opgav ban
t Æmet Ter var ogfaa den Tina Lied det, at naar Elek
t kene var fyet, og de store var kommen Zwer i sin, saa
stulde der Navn udcn paa Scetken UigeTOm naar man
ksrer til Mille i Danmark, 5aa maa der Nur-u Paa
Sækkene for at hoerken Molleren eller andre skal taqe
feil. For Saskkens Jndhold et saa ofte det selv samme.
Saa var der itke andre Naad, end vi maattc heu
vende os til en rigtig Scekkeforretnjna Tet qjorde vi
Ica. Fik Sækkene med Nat-ne trnkt paa i suer jede Ty
pet, saa selv fvaasnnede Uaa temmelig lana Afftand tun
-- de fe, hvilten der var hvilken Te ftore følte saa godt ved
at bo ense i hver sin Scek. De smaa loenqtcss fomme Tider
efter den fattige Etat-, hvor vi tunde rummes alle sam
tnen og lege saa rart. Men det var bare Barnaatighed,
upget de hellere maatte aflcegge i-Dag end i Morgen.
J denne Varnagtighed Hunde ganste vfst vwre en
Unfug af gammel Kærlighed til —- Duklen oa Mep
heftem men der kunde ogfaa være noget megrt merke
Der kunde vcere en Levning af gammelt Ondfkab, der
site vilde slippe gamle Venner paa vilde Veje Men i
stillten som, — baade det barnagtige og Levninget af
Ondstab skulde aflcegges.
Og der blev en Aflæggenl Og« Samt-Wabede
sont blev den dog fin, faa fin, at man knapt kunde hil
ft paa gamleVennen langt mindre give dem et frin
smil og et Haandtryk af den gamle solide Slags. Nei,
set gamle var forsvunden, alt var bleven nyt. Og hvor
ssi kam i Ver-dem san var noget aj det ftrste vi fpurgte
, IM: hvad eller hvem, der var i Selten, og faa man sin
gen state Mands Navn paa en Steck, faa blev vi sau«
« ilade som — nej, ikke just som Bern, for vi var jo store
Js- —- men Tom Konen, der saa sine egne Vinduer det- «
me fra Naboens.
Paa den Maade hat soa di- flcsste af os mere eller
mindre heuleoet Tidem men Længslen efter ssBornelis
vets favre Tmp bar af og til bnnfet Ema soa under
lig stilfærdigt, og Spørgsmanlet: ,,-5,Jnad mon Enigheden
dll gdte Ved al denne Eckkkeforgudelfe?« hat faldet lidt
« Melejligt nu og da »Men alti alt er det dog gaaet faa no- i
Munde og san maa man være tilfredi « figes der.
Dei stutde vel itke være fau, at det har gaaet og gaar
samt tmdetpct Mlundes
. tht ladet til, at Korinthierne oqsqa wenn-, at det
its- kht Wann-de m taugt, langt over; men —
W Wes-ins m den Uns er vitblig Mc
"-ip-,»i«-t«»«-Ich Nehmen-aw
» M III W III-et ka ZUM
Dr. Motten Luther
Issle Bitte-ists is Taste-.
As o. C. Vis.
(Fortiot.)
Medensz Prof. :ll. paastaat, at Udtryktet Retscer
diggørelse er specielt isdiit, er der andre moderne Tro
loger, sont hat en yelt modsat Mening om dette Udtrtzks
Oprindelse Saaledes siger den epistopale Professor
Alexander V. G. Allen i sin Boq ,,Tl)e Continuity of
Christian Thonght« tBostom 1881): ,.:!Iien idet Luther
beugte Udtrytket ,,Jnstisication by faitl)« —, da laante
lian en Talefignr fra St. Paulus, oed Hjaslp af hvilket
den store Apostel sagte at bibrinqe det lovkloge romers
ste Folk en Jde om, hoorledes det var inuligt, at en stol
dig Person tunde blioe stifendt for den uendelige Ret
soerdigheds Ztranke Den latinske Lland greb natur
ligt en iaa trasssende Illustration og Ordet »Retsær
diggørelie« til-ed ligesotn »Naade« et as de almindelige
Udtrnk i den latinske Teoloai. J Siedet for en Tale
sinur. en Lempelie af Sproget sor at naa en bestemt
HeniigL blev Retsasrdizmnrelien n- Luther-:- Estersølgere
gjort til Hooedhjørneiiisnen i et teologiik System, og
dets Betydning blev fordre-set og gik tabt i Bestræbelien
sor at forfølge Figurens logiske Resultaten
Men for Luther selv var Virteliglieden større end
det nn næsten antionerede Sproa, i boiltet den tlæds
tess. Lasten. om Retsærdiggorelsen as Troen betød, at
Ilcennestet stod i det nærmeste og inderligste Forhold
til den nendeliqe Gad. Ten medsørte den positioe For
oisning. Visheden iiidneial om endelig Frelse sra Synd
til Hellighed Ethoert Menneske knnde fra nu as kende
sig selv, i Kraft as en sand Tro, iom et End-J Bam,
og det sande Bariieforhold lod ijleii ersare en Fred
on Zalighed, som Tniolens Etorme lioerken tnnde
socekke eller tilintetgore. Te romerife oilde søje Ger
ninger til Troen, sont Vetingelse for Netsasrdiggørels
sen, men dette vilde have forandret hele Sandhedens
Zammenhwng og fort den Vildfarelie tilbage, som
Luther bekwnipede
Tet var Retfcerdiggorelien ai Troen alene. ligeiom
den todte Sen fandt Naade hos Gud ved den Tro, som
fette ham til at imo op og gaa til sin Faden Tot var i
Kraft of denne tncegtige Overbevisning, at Luther stod
i uovertruffen Majestæt Anfigt til Ansigt med den Ver
den, der havde voeret og den, iom ikulde komme· Der
qiorde for hans Vedkommende ingen ForikeL at han
itod alene og modte Moditand frn alle den iatinike
Kriftenheds ærværdige Traditionen der gik ioo langt
tilbage i Fortiden, at de iyntes jæonnldrende med ielve
nriitendommen Hart stod frem for sin Tidsalder med.
den onloftede aabne Bibel, og Sandheden, iom han der
lasfte, korreiuoiiderede Male-dest- med Lioet, der var i
heim, at det var ham ligegyldigt, som han fande, otn
tnfinde Anguitiner eller tusinde Cyprianer eller tufinde
Kirkemøder var imod dani. J et Inn iom dette læfer
di et Vidnesbyrd om den menneskelige Naturs guds
dumme-list ndrnstede Bevidsthed, der er uden Sideityike i
Oiitorien Sammenlignet med dette Vidnesbyrd omY
wudslivets Virkelighed i Siælen er Luthers Selvmodsi
sigelser, bans Uoverensitemmelier og Zions FejltaqelierI
at regne ved enFjer i Vasgtskaalen.« Jan langt
Prof. Allen. «
Und os i denne Sammenhcenq ogsaa here et Wid
nestyrd fra en anden Professor af den epiikopaie nir
ke --—— og fra den anden Side Atlanterhasvet Prof.
Henry Ware iiger i sin Bampton Berti-ne »The
Foundation of Zeich« (1880,) fauledes om Luther-:
»Man ser, at der staat Strid i Neformatorens Eiæh
mellem den levende Fslelfe af dank-Anat Znnd og den
ikfe mindre dybe Overbevisning, at Evangeliets Bud
ikab iorfikrer ham oni fuldstændig Befrielie fra den.
Men denne dobbelte Overbevisning, der, iom vi bar set
ivarer til den menneikelige Somvittigheds elementasre
Tikta, hviler Paa hans levende Opfottelfe as Gud, fokft
iom den retfcerdige Dommer. for hvem hver hans Hier
tes Tanke og Paafund er kundbar, og for det andet iom
hans Fresser-, ved hvis naqdige Leiter han foroisies
om Tilgivelse og Befrielie. —
Tet ist paa Grund af dcnne dank leise-We LU
fattelfis as sit For-hold til Gad, at erct Nimmst-Dig
gørcslch sank on Tau lenende Vetydnjng for hom. Nud
er for baut alt. Don brød sig um intet i Oimlcsn ctier
ncm Jordcm dersom han blot Lande nidc cllcr i Zaud
bcd Iro, at Nud Ulan ham hans sonder, thog Umn,
trods haus- iboende Sond, i sin srwrlighod og Uns-ein
uilde tenfe hanc fro al Uretfærdighed og cmhcsldc Zum
oed sin højre ·Saand. Svørgsmaalet dreier fig »in ort
personlige Forhold imellem to Personen pna Den me
Zide den rein-, almasgtige Gub, hois forjærdeliqe Jud
trin Luther mækkedc uden for- sig i Jordskælvcst og
Stormen, og inden i sig,i jin Sonmittigheds usorsonsl
1
lige Anklage, —- og paa den anden Sidc hom, en suag
Stabning, der er sig utallige Synder bevidft og som
fsler navnløs Elendighed baade i sig felo og i Verm-n
dmkring hom.
Dersom blot denne Gud var hans Gutt, og html
var forvisfet derom saa nilde alt vaer quill. Zau
oilde han vcerebis paa endelig Befricslie ng i Mcsllems
tiden kunde ingen Lidelfe, Savn rller Trængfel for
ftyrke hans Frei-. Jo meke inderligt dette Forholds
uhyre og store Bethdning opfattedes, desto meve Amtes-;
alle Former, Teremoniser og Autoriteter aldeles under-·
ordnet-O uden»for saavidt de kunde bringe Sjælen tili
dies-te Samfxmd med dei- ueudeuge Domg og den »Hu-I
deJige Frei-fes Egid —- sn Mind, en Absolutiom som«
tun Hefriedp Stolen fta vMe Strasse, var ikke alme
MW, sen W werte end Met. Den tjente tun til
It We den levende Oderan, at Oderenss
Wfsmeb MS AND- i Bad den end kostede,
NOT-Witz wde Mit-let den end kun
RGO-— U M fis W stl esse fern-d
Der et upget i Beim.
Ja, jeh mener, der er noget i
Vejen med vor Tids fktiftkloge;
-det findet vi ved at læie Blade og
HTidsikrifteL Ja, ieg friftes til at
Tige, at en Del af dem, som menck
sig riatig skriftkloge er skriftdumme.
Tet tænkte jeg, do jeg nylig læstc
»Lu:hemnecen« for 11.Dec.1910,»
hvor under ,Sp-rgsniaal og Svak«
en spurgtc: ,,«mldt Peter ud af Maa
den, den Gang han fornægtede Je
sus?«
At dette Spøtgsmaal kan komnxe
fra Lckgfolk undres jeg ikke over,
da jeg tidt hat vasret Vidms til,
at Folk trættes derom: men at m,
sum mener sig jkriftklog not ti: at
spare paa bibelske SpsrgsmaaL t:
innre som her er fvaket, det kas
ieg ikke forstaa. Svaret lyder umng
sauledes:
«Ved iin edfvorne Fornægtesie
affkar Peter det Vaand, der This
tede ham til Frelserem han fatdt
ud as Jesu Smnfund, og det Zins-!
fund kunde genoprettes alene ned
Finger og Bod.«
linderligt, hvor dette kommer ira.
thi Bibelen fortwllcr os ikke now
saadant, saadanne I"krifti"loge bussp
da ikke anbefale Lasgfolket at lup
Bibelcn men heller-e at ie. om :.' (-I
vi kunde faa det iom smtolikfemc
Vibelen dort oq Prassten i HA
det. Thi naar vi lasset unenftaasno
Svar og saa Lager Vibelen oq ists
set baade om Peter oq Judas Fald
knnde 11i jo durften fcm nd af dstt e
at Wild var 11ristfasrdiq;tl)i Ist
staat jo inqeisting om Peters An
qer osg Bod, men blut, at Peter
com Lsksrrme er i Lm og gik »du-s
im ou qrasd bittcrlig. ) Og nain
vi san lasset-: »Da Jiidas,s01n
lmm fort-andre iaa, at lmn vor for
.desmt, onnrede drt bonI, og lmn bar
de trediocs Eølvpeii«1e til de Appet
stepræster og Ældfte og sogde: jeg
Mr sondet at jeg formadte uskyldigt
Blod«, Lq ii scm folget Judas
lidt lex-Werth Lan oi not foritaa, at
imn mente dist. Vi kan not forjma,
at hcm hande det Tom vuc1in,dc1 han
ioade til Lerrent »Mi» Zmid erl
stoer end jeg kan bcrke den Elter
bcwde han nok ikke taqet sit egets
t
III-.
Ja, nten hvor Jan-Z saa alt detl
nndrt fra? Da jeg læste dem. tasnkJ
te jeg: Mon vi er nn kommen faa
langt over hele Linien i den lntl)er-«
ste Heim-, at det taaler faadanne
Essennefkeriz leleninqu i Stedet for
Entdeer fasns Standpunkt s-» »Te!
staat strevet«. Ta jeg gik til Zion-.
blcu ni lasrt, at den lnthetsie stirte
var den enefte rette og sande Kitte,
fordi den udelukkende holdt fig til
Guds Ord, leerte hverken mere el
ler mindre-, on jeg trot, det er
bedft, den bliver der, og at vi kæms
per for dette, og da jeg ved at »Lu
theraneren« læfes saf mange i vort
Eumfnnd, mencr jeq at oi bøc pege
paa reformert Lcrrdotn, faalcrnge vi
ikke et fætdige til at ovemivc Osts
holt til dem.
A. C. Mille-, ·
Eugene, Ore.
W
De hclliges Sumfund.
Eiden dette Emms var fromme
til Forhaudling ved itredszmødcst i
Nusiim dar der uu og da naskrt
strevet derom i ,,Tau-·keren«. Zaa
fik im da ogfaa Syst til at give
mit Befyv med i Lag-st. Dunstkreis
er jo tii for at ffrivcs i, og at blive
lith. Da er dpr nagt-t, der not er
vaer at lcvfk og ifrine uni, faa er
det ,,dc- heilige-s Zanifund«.
Mem jcg tror not, at dcst gikl-;
der her som andre Siedet-, at Mag-i
smvesi ibjelslaar«. Skal der komme
noget qodt ud of denne Forhaudsf
Iing, man vi vist ikke hasnge os i’«
Voquven —— dct latinske Ord,
wen Ie- at faa fat i Aanden deriI
Naak Udtkykfcst zed helligcs Sam
fund« er blevet et Led i Trost-emi
delsen, der so of manae fremfor no
gcst andet anfes som det »levende"
Ord, san man Sagen være af stor
Betydnfiig. OF det er min Ovetbei
visning ifslge min personlige Er
faring, at de helliges Samfund er
’) Detsom Peter- bstre Taster
ille var UW for Auges over den
Syan hatt hand- begoaet, hvod mon
de sog var Udtryk fass
BRUNO
I : J
s— -
af ftor Betydning for troende Mensssl
ncskcr. »
Mcn nu blivek det vel straks galt
med Vogstaven. Naat jeg figer de
helliges Samfund, saa mener jeg
dermed de helliges Samfundsliv.——
Pastor Weismmm fagde i jin Ind
lednina af Entnet, at det var noget,
der ifke blev givet tilbørligt Agt paa
»Glaubt os. Jeg for min Tel maa si
ae, at han var Net. Tor bliver lagt
for lidt Vasgt paa Zamfundslivet
mellcm Guds Falk, sc- hellige, hvot
der finde-L- faadannes. CHvor der ikle
er hellige, tan der hellt-r ilke være
lwlliat Eamfundsliv.)
Chr. Jenseit, Audubon ffrev nylig
derom i »Tanffcsrcn«. Hatt blev ims
dcsaaaet.«) Tot er not muligt, at
det fkuldc været sagt lidt anderledes,
men hvad ban skreo er alligevel Uds
»mu- for et Zaum der sachk- hos i alt
Fald en Dcl af os, som fik den far
stc Tel as vor aandelige Opdmgeb
se i de troende sitedfe i Daumen-L
Jeg for min Del horte- aldrig no
get om derl)jemme, at man var i
Vildrede med, hvad der sfnlde for
staas ved de helliges Samfund. Og
after de Udtalelfer, der lød fra Lass
folket paa Mode-i i Ruskin, stod det
lwllcr ilke for mia Tom om det var
Forstaaelsen, de mangledc, men Sa
ncu folv de hellsqu Samftmd.
Trunk Trana i dist trocndc Lem
fnlk maa vi cndelig ikkcs lang
Vaand ma. Faar do sagt ellcr stre
det forkksrt lad os faa rette derma,
men ikkc slaa dcst neb. Im for min
Tal lmr altid vlskct og sagt at frem
me di- lwlliges SamfstkIdsliv, oq
jeg tccnker at blivc ved derived Tbi
det maa jeg sige, at netop der lim
jeg oplcvct nocle af emine skønncs
fte Timer. Oa dct komme-r af, at
der — mere bostcmt end nomst ap
det Ztcsd Hat Joqu lmndcj kiq
til at owns, on lnsor Cum cr, Irr rr
qodt at vom-.
. Den im fik cndnu ika sagt, bund
feg misncsr mpd do hellich Jam
futIdsliv. Jo, W mener Iinumltbisn
dcsttih at Nide Folk gives et Eil-d,
i two-n der er den smnme Lwngsel.
ng dcsn fmmncs Vom san do kan Hat-»
med hi)c-raudrt-: »Vort ’Borgerfkab«
er i Himltsne« -— at de famler man
qe cllcr faa hvad de nu er, lud vgl
siqe en beste-at Aften i Umn, tagt-r:
Guds Ord from, take-r sammt-us
dtsrom i Fortrolighed; dclcr det med;
bvemndrcs, ligefom man kan iastte·
sig en Flok rundt om et dækket
Bord ogj Forenina nyde Gudsc
Gover. Gud alene ved, hvor mangt
et formt Gudss Bam, der her paa
den Maade bar vokset siq ftærft is«
Muts Naade Oa book er det ist«
natur-link at nimr Guds Vorn en
Stand saadan hat delt Guds Ord
mcd l)verandre, talt om der-es Er
faringer, maafkc talt om, hvorman·
ge —-— ogfaa af deres nærmeste ---—
der endnu ikke kender Livets Vef,
mrn vondror nden Oaab oq uden
Gud i Werde-m at de saa i Forening
drevet af Guds Aand, bøier deres
Kna- og beder Gud om at udgydez
over dem Naadens og BsitmensI
Rand, om at lade sit Rige komm.
med Kraft, at Syndere maa stets-es
Da lwad er mere naturligt, end at
de hjælper hverandre at bæte denn-.
eller hin bestemte Person frem for
Naadens Traue: Herre, frels hom,
eller hendel Og hvad sau? Sau vil
de ttoende finde hvemndre, faa vil
de satt-, at de trwnger til hoemndre,
og san ikke undvære Merkmer Sau
vil de bede i Forming. ·
Guds Bskn gaar styrkcsde og gla
de bjem sm en faadan Stund, men
dercs Von ftiger op for Rande-is
Trom- og Niuer hsrt.
Tusker !i Guds Vklfignelse nd
over part Zamf1md, san man ni el
ske og fromme de hislligei Sam
fund Lob de hellige i vore Wenig
heder samles Imn m besinnt Affen
hoc-r Uge,«l1edcs for deres erst, naak
hon ncrstcs Seitdem skal forkyndeGuds
««) Past. Peterer twnker formu
dentlig paa vor Bemærlnina til
Cl)r.Jen««et15At-tikel. Bi for goht nn,
at den var-for kortfattet og kunde
n1isforstaas. Men hoad vi ikke kun
de tjlstrmme var den Udtalelle, at
»fo: en Enes Aar siden eller mere
turdse vist tun faa flaa til Lyd for
denne iaa vigtige Demns Sag-«
Hvad der derimod var sagt om de
helliges Samfund, og Ist-ad her si
Iet m dem Samstmmiw det er
IX full-i nd M M. «. Ist.
i I
Ord, hede for here-s egen Wenig
jhed, bede for Samfundet og de en
krlte Missioncr, som er knyttet der
ItiL Hvad sau? Ja, saa siger Jesus
at »das-Im to af eder bliver knige
paa Jordcn om hoad for en Zag
dct ek, de ville bede, det scal vedeks
fares dem af min Fader som er i
Hstnmelen.«
Te heilige-is Zancfund er de en
fclte hlskmigyeders Rygrad Det er
min Tro, at en Mcnighed uden
Præft, men med et helligt Sam
fundsztju er bedre stillet end en Me
nighcd med en Prwst, men uden de
helliges Samfundsliv. Vcsdst faren
er naturligois den Mcnighed, som
har en trocnde, Itidfæ1« Pisa-st, og
tilligc de heiliqu Entntfuudsliu
mer ialigt or det dng at have
Ejt Ojrm iblandt den lille Floc
Zum lmr Guds Ord og Aandens
Mam
Lq imr i Jesu Rande not.
Eom lmr sit Borgcsrfkab og Adjem
Hist i dct uy Jerusalem
»Sangekcn« 407.
! Chr.Peter·si-n.
Cordova. Nebr.
--—--.-.-.-—-——-—
»Das-steten« udgaar to Gange
om qun og kostet kun st.50 per
Aargang. Provenummek sendes frit
paa For-tausende
FLOCK s
MELSON
tlns mswlirm wish tu
Innlas il plain flint
klI·-·v lmvis nun
lslll llns Hsljv los-It
lnInl«--« in tlnsits yinsil
ilmt »I(--I·-»x· isnn lin·x".
luuk «t«(«1«(l. flnsn
Hum- Jllltl ststs Hut
stuple sunl ws lmtm
Juli will lau-. Hum
nntl »si-. ll·ts illsn
lmwsnlllIsscil·u".-s;.s’«1l.-".
Illig-Links ist«-» misl :
l«ull Httppl«v »l· Hinl.
Zum-H lut- « litlr III-il
ltsgsllinmlp ·l(«-Il.
FLOclc s- NIELSON
le Dutcli
Ueansek
M Will B e
? Eise-Imme- ln Every Hom
Bccausest keeps the bouse.
from cellar to stric. in spick
and Span condition. and sev
cs the housewife laben
time, troublc and expense.
Just you tty it!
Was-sing »Ist-sc
Witboutlltsmigory
Place disk-es in pau of warm
wahr, sprinkle s lmlc Ulsl
DutJI Chaan on disk-Muth
dem T put the cletnsek m waru
imd war h, each pssz put n- zisc
otmä Hn to drein, rinse m Jesu
watn anii wij c117. X::-s;--r,
qujchik and hygienicp w eins
klc nk m Mit ins-! A L «;- YOU-Jok) »
Old Durch Cleimscsr wil! ce
move the hskdcst «bu.snt in« crust
from pok- Ind paus, without the
old ums gest-link und act-Fias.
dies-tos
sonst-os
soc-»Is
Wo