Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 10, 1911, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    .-.panl’laeren".
sit Iawnqentlig Nyhedss oh VIIka
ums-blas for oet danlk Fell
l Amerika,
adqtvet at
DMMH 14UTE. PUBL. AOUSIL
slalk, Acht
"«.an« udgact hver Tit-das og Indus
Pri- pr. Uargamp
II Mode States Il ·50. Udlandet Ill.00
Mal-It tun-les l For-sind
W, Betcling, Idkesfefvmndtjng og
M Ingmende Bladet txt-teilend
OAlell LUTU. PUBL. HOU8E,
Bleir, Iebt·
siehest-n Il. M. Indessen.
Ille Adam Osl ,,Dansseren«s Jndholv:
III-klingen -..mespondancek og Anim
k Mr In, liebes odtesletet2
I. M. Andersen, Blatt, Redl.
Ente-ed et Hlslk Postottjco as second
III- matt-on
Ufern-ins Rat-es made known upon
) ppllostlow
s Tilsclde as Uregelmæssiqheder veo
Lobi-gelten liebes man kluge til det siedlige
syst-sieh Stulde det ille hielt-e, liebes
M Munde sig til ,,Tanlketen«s
sum.
Kost Kessel-ne dem-endet sig til Folc, ver
eweriBladet,-nten so· at lobe has dem
sllsrlok at faa Dplysnlng om bet avmeredc,
Indes De oltib amtale, at Te lau Wert-Tisc
Issttt i dette Mal-. Det vtl vaske til gen
Islq Ratte.
—
Da Guvernør Chester A. Aldrich
i Torsdags blev indsat og aflagde
Ed fom Nebraskas Guvernør, fagde
han bl. a. til de forsamlede Lon
givere, at »Mærkesagerne under
Valgkampen levede fretndeles, men
« Politikken maa ingen Rolle spille
i det Lovgivningsarbejde, sorn fores
Egger-.
Vor gamle Ven Past. N. C.
Brun i Den for. norske Flirke, som
frasagde fig sit Kald i Lake Wills
Ja., sit-Este Foraar og skulde have
holdt jin Afskedsprædiken Nytaarss
dag, blev iflg. .,The United Luth.«
paa Menighedens Llarsmøde den fi.
Dec. genvalgt med over Totkediedcs
les Majorjtet. Man mcner, han ta
ger imod Kaldet og bliver i sin
gamle Menighed.
Da Arch Hoxsey den M. Tec
fløf hsjt over Mount Wilson »
højeste Punkt i den Viergkwdcy Tom
omgiver den Tal, hvori Los Anges
les, Pasedena og andre Bock i
Orangebeltet liggcr s— Taa slere af
Hierens Officerer strats en nyMaai
de at transportere Soldater over
Bierge paa. Et Tusinde »Bip1ane—5«
kunde transportere en Hast paa W,
000 Mond over Bierae Iaa høje
Hm leekne paa en Dag. To Hor
sey to Dage senere laa knuft paa
Jorden, hørte man dem ikke siae
noget.
Stillingen i Portugal. Det Wes-,
at alle Bifkopper og hsjere Gejftli
se hat fvoret Republikken Lydighed
og Troskab. De Soldater, jom kærns
pede under Revolutionen, er tilftaai
et fire Maaneders Ferie med fuld
Betaling. Der hat gaaet Nngter orn,
«at Paven, som Protest imod Repw
blikkens klerekale Holdning, vilde
szdjefnkalde den pavelige Nuntius og
forleden forlod denne Lissabon
Range rige Borgere hat givet Bi
drag til Afbetaling af Nationalgæls
den, og Regeringsfunktionærer og
Soldater vil i samme Øjemed give
en Del af dereö Lin.
Senator Lorimer faar i hvertFald
Mc Lov til at sidde rolig og ufors
W i sit Sæde i Senatet. Det be-»
badet, at navnlig Senatorerne Bes?
veridge fta Jndiana og Owen fra»
Oklahoma i denne Uge vil gsre de-:
teö Bedfn for at faa ham kastetj
nd as Senatet. Da felv Majokitetss’
hästillingen i Lorimetfagen vifet
Wien i Jllinois' Legiflatur,
III Cen. Om- bemjtte Lejlighedeu
S- at« armmentete for sit Fortlag
TM Ists «- u. s. sm
Indianas nye Guvernsr. Thomas
Ic. Nat-shall, fagde i fin Tiltwes
delieitqle forledem »Der er ingen
Geng- i verlig vffentlig Beiseite
ss den Mund- spm flwet hilf i
W bat sikkert miqu der hol
der ved Stkillen m Draqen«. Bi
sse habe san M Nematoden-»
M stiehl- Dem It revidece
Jndianas Korporationslov saaledes,
at ingen kan udstede en Dollars«
Vcerdi af Aktien uden at en Dol
lar i Penge eller Ejendom ind
gaar i Korporationen og Kom
misfærerne stadfæster det.«
W
Eu Scags Ameisen-.
(Af J. D.)
,,Tanskeren« hak i sin Tid bragt
mange middelmaadige Vers til
Torvs. Og vore andre Blade i lige
Maade. Det nntter ikke at nægte,
hvad Hvetmand ved.
Jævne, velmenende, men ukyndis
ge Mcend og Minder hat skrevet
Vers og Rim og »Jingles« og ind
sendt dem, og den arme Redaktør
har ikke vidst fine levende Raad·
Han vilde jo saa hiertensnødig saare
nogens Følelser, og det er ikke saa
lige en Sag at nægte noget ind
fendt Optagelfe -— i saadan et Sam
fundsblad, hvor vi jo alle er Med
ejere. '
Men Manden deroppe i det høje
Nord foktjener Ørenlyd, naar han
i sit lange Brev forlanger lidt v i r
kelig Poesi en Gang imellem
— kun begaar han en FejL naar
han forlanger Poesi af »vore Verse
magere«. Til Poesi soarer Digtere,
ikke Versmagere eller Nimfmede
Dobbelt uheldigt maa det siges
at væke, at vi faar saa mange daars
lige Vers over det højefte i Livet,
der dog ikke fortiener faadan at
jaskes af. Tet samme gentages idelig
og idelig paa samme Maade, paa
famme enfoldige, indskrænkede Maa
de, hvorpaa det bar vckret sagt
tufinde Gange tilforn og uden fjers
neste Anstrængelfe kan gentages,
saa ofte det skal vcere
Men hvad absolut enhoek kan fi
ge fig selb, bar intet Vækd som
Læsestof. Carlyle mentcs, at en Fi
lofof er een, der hat Gar-sen til at
.faa sagt, hvad vi alle hat tcenkt paa,
men ikke har kunnet udtrykke. Tet
sammt Lan i een Forjtand gøres
gceldende om Digtesrett
Naar man lwfer Ver-J, der ikke
sliggck over Flertaljots Gunst-. spo
rer man intet hos Fig i Retning af
Tiltrækning. Støder man derimod
paa et Digt, d. v. s. Vers af den
rigtige Flaqu stritt-I or man For
og Flamme, Ziman rote-Z, Taufe-n
spcrndes og vibrerer, Eindet jubksr
-i bævende Forventning vidundvr
lige ZiemningI
Tesnærre er det ,.ticklish business
;at udpege jlettc, middeln1aadiqccher
Det kan vel næften tun gerei: san
dan indirekte, hvis man Vii und-,ka
at fkabe sig llvenncr. Terimod or
det durchaus en Fornøjelsc at frem
hæoe vikkelig Poesi.
Og nu er vi ved Anmeldelsm
J »Dan-skeren«s Jnlenumnusr ist
der virkelig Poesi, Tigtning as fuld
tonende Art. »
Der var Bidragene fra Tone
ville, især den dejliae Satan-:
»Blandt alle Born paa Modcrftød,«
der er faa lødig, faa ægte kristelig,s
at den fortjener fin egen Melodil
og at tages med i en Fremtidsudgas«
ve af »Sangeten«. i
Og der var Paul Halm-i
ftrups wende Digte, navnlig det
yndige Juledigtt »Na lukker vi
Skolens Ost-ex hvori der findes
Vidnesbyrd om umiskendeligt Tast
lent, og det kan ikke nokfom anbe
fales denne Yngling at fortsættei
(
Tor er ingscsn Ballen eller Halten:
i Rytmcsm inqen Famlen eller Bock-?
ven i Udtrykket: der er Siftekheds
i Ideen og Bude i Wurm-L « J
Og hvad mere Lan man fortan-Je
af noget Digtl
Sproget er ikke endnu bankbryH
dende Cdet kommek nok), men det er«
rent og velklingende.
—- — —- Der kommet faa man
ge svæte Mindelser til een mellem
Aar oa Dag. Jea lagde tilfældiqt
Mcerke til, at Julenummeret- var
101. Gid det nu ikke skal ske, tænkte
jeg, at man siden ital kunne sige:
ja, J Julenummeret fik vi rigtig
Poesi, men san var — ja, hml
iaa var 101 ogsaa ude.
Ogiaq en Anmeldelie.
inieghetstaariBegkebmed
d sitz-r meet, som euer-al
des ved de to nye Bsget: .,Ved skiss
tende Belysning« og »Barnes mil«, «
Hiden jeg ifke hak sat mit Navn mai
Titelbladene :
Til Fortlaring kan tjene, at jeg
havde anbragt det der, men af
,,business Wiens-« er det iideladt.:
Jeg bar nemlig ikke udarbejdet dis
se Bøger paa egen Reiiko, langt
mindre bekätet Oplageck, men fini
Velthen udført Arbeidet for vort
Forlagshus — for Betaling.
Førftnævnte Bogs tyfke Titel var
»Licht und Schatten-" Men da det
te lyder iaa almindeligt i beggez
Sprog, valgte jea det andet i Ste
det. Den anden havde jeg kun soms
uindöundet Scfte hvor der slet in
tet Titelblad vor med. Naar jeg
hat kaldt den »Barneimil«, er dette
jo kun for saa vidt passende, som
man i Livets Virkelighed ofte ser;
Varnefmil bryde irem gennem Bar
n.etoner Men med det i Mente faar
Title-n jin gode Mening
En anden Bemasrkninq var, at
disfe Fortællinger Ved Maaden, de
er Sinne-, egenlig ligger for høft
for Vorn og Unge her under vore
Forholiy idet der er brunt for man
qe Ord on Vendinacr, iom kun
Børn og unge i Fckdrelandet er
fuldt forttolige med.
Tenne Jndvending er nok ikke
belt ubcrettiget. Men lad os sige, at
Forwldre forelcrier disse imaa,
korte Historier for deres Børn og
bekunden iom alt hat vceret hens
stillet af Pafior L. Jensem fortla
rer, hvad disse ikke forfmmz se, da
kunde stningen jo baade gavne
og foknøje
Vogel-ne foreligger i fri, meget fki
Bearbejdelse
Oa naar jeg nu Tiger simad jeg
altsaa efter Neglen ikke burde): Køb
on lass dem! Du vil iikkert ikke for-’
tryde det! —-- da ovtage man det
i Liebste Mening. 1
Jens Takt-im ·
Krebs-mode
» Tiinimtiz lllcriiqlicsd Tod idem
nkam Jl. Tok., afssssldt wedim lit
Hin-aninde im 17. til LU. Nyc, beq
T«:,1c ilscrimitsdc
Last widchr Urmdikisde ved Anb
«·::k-:viiidsztiksniinsn ask-r Johannes l.
l« ilq.
xik —«—.iimmii.-u,si Pair. Gestirn,
rkkåiucsde Ill øisct anlnut di mindedc
«-::! Erd-si: Ema-r Hirn-H feig ikol
·. k .-i.;« l »Sei-ich sk, I.
El Wiss PmiL Basl. IlildiikL bød
vollonmirn i Forliindclic med fel
.-»«:E:»-i»: III-I qlwdodis ks iiicd dem,
""-«’-::: »als-U si Lille zum til Herrens
Tcnsitcr indlmdcås Iri til Fmlless
iuiisniiiq naa Vrurion sZøiikole —
III-Or man miaa de folgende Tage
«’.’E?ll’.
Eitcrmiddagen brugtes til For
lmndling. Folgende itemmebercttiges
do gar til Etede:
Prasstmiez J. Wrticm L, H.
iliølchh E. A. Hiorlsvmig, J. P.
ni. Haner- J. J. Kildiiq og under
Mauele
Dklmatert Martin Petersem Be
thaniis :ll"c’c-nighed oq Ncls vdampeth
Fienmare Niels Nie-lieu og P. C. K
Petersem Trinitatisz Menighed. A.
Luni-, Mc Kennm Chr. Johniem
Tanneville og P. Feldt, Coalridge,
Mont. Niels Nielfem Bethlehems
Menighed, C. L. Christensen, Flaxs
ton, og N. O. Nielfem Zions Me
niqhed;«J. J. Oliem Deine Valley,
Mont., og J. M. Frandiem Eidicetx
Mont, samt Missionær Jens Fix
fen og Kredsens Kasserer Mr. J.’
Moos. H
Fokmandens Jndberetning blevl
oplæft og overgivet til en Komite. l
En Hiler fra Past. A. W. Land»
— lom om kort Tid ventes til Kett-l
maresKaldet —- med Ordene Sal.
38, 1——4 modtoges med Tal ved
Rejsning.
Hsjstolefotstander Past· Kildlig
rapportekedex ogfaa denne Rappott
overgaves til en Alt-with J denwe
Fotbindelfe Inn heite: Afvigte Sko
loaar havde væket et qodt Aar og
Judlqmlingen til Stole-is Geld hav
deusulteretdetSkplenmteknden
ASCII-. Clædeliqe Estemtuiugerl
Pan Alb-L Weges Monds M
ut M
W ydet for kommt-e Aar
ILCOM WM GIVE- IU DU
W sk VII-, fis II is
www m
Løn af 840 om Maoneden og fri
Bolig paa Brot-son.
Kredien vælger en Sekketcer, sum
sastter sig i Fokbindelfe med Præs
sterne og Ungdomsforeningekne i de
forikellige Menigheder for at faa
famlet 875 til at underholde en Ja
paneiift Student paa Missionsskos
len i Japan. I
Post Hjortsvang valgtes. »
Enstemmigt vedtoges Infkelighes
den af at afholde SmnfundsiAaksi
møde hvert Aar sont hidttL
Kredsen anbefalet, at Den forenes
de « Kirke stotter Alderdomshjemmet
i Brnfo, saa meget som muligt.
Kreder udtaler Ønfket om, at
Børnebladet fremdeles fokbliver
Dunst
Kredit-n lover at yde 825 aarlig
til Jmigrantmissionen Som Kred
lcns Embedsmcend valates: For-wand
Post. J· J. Kildsia, Seltetckr E. A.
Hjortsoang og IKessel-er J. Moos.
Nceste Krebs-mode afholdes i Flaxs
ton, N. Dak.
Nu kunde jeg jo saa give en tem
melig langtllleddelelse angaaende den
opbnggelige Side af Sagen; thi icg
har de fleste Prcedilener, Jndled«
ninger og Forhandlinger liggende
for mig: men jeg synes ikke om de
lange Referater i »Dan5keren«, on
derfor fatter jeg mig i Korthed 2
Emner blev forhandlet. i. Rom. 10,
10 indledet af Past. .8ljøller. Tette
Entne syntes at interessere For
samlingen: ikke foa udtalte sig dess
angaaende --— ganfle godt, syntes
jeg. Jndlederen benledede særlig
—- fom Net Var ssps vor mecerks
sombed paa Bekendelfem og
flere var af den Menitm, at vi, uden
at skade os selv on Herrens San,
not kunde taale et ,.Frenmd« i den
Ilietning. Tet blev endogsaa sagt,
at bvor der finde-I troende Men
neller i en Menighed uden Mun
dens Belendelse, der vilde man net-p
Pe se en Vælkelse
Tet andet Enkne »Helliggørelsen«,
indledet of Post. Hjortssvang, frem
bragte Onlcm manne gode baade
Qrd og Trinken men det fyntes
dog at qaa nnget tangere Det er
tidt Ton sinkt-l rigtig at tale om
Helliggsrelsm mon fotdi man lever
det saa lidt?
Oele Sendagen og forudgaaende
Aftener Ined Undtagelfe af Lørdag
Aften facnledes Di om Guds Ords
Forkyndelse, og jeg synes, det lød
godt, llart og tydeligt; mon ikke det
jfnlde berste Frugt —«— til Sjæles
Frelse Vi bad bekom, vil ogsaa prøs
ne at tto derpaa. ?
Zaa mange Tat for Samt-met i
digfe Tage-. Tat for Gcestfrihed og
alt godt. ;
Ebers Niels Damskov.l
Sidney i Tec. 1910. j
W-— l
Tak.
Taf o Fucht- i det Sofe,
Som i Nandcs Ton herned
Med dit milde Ruder-je
Fra din Hakusan öcrlighed
Tat o Faden at du scndte
Nod til os din men Son,
Hvor vi nu san Naon heute
Mod vor Synd, ved Tro og Bon.
Taf o Frelfer for dit Komme
Til os arme Syndrc sied,
Den Gang Werte-me var tomme
For den sande Hjertefred
Taf o Frislfrtx du osZ vifte
Besen from til Siorfcts Fad,
At vi her ej skal for-life
J vor ftore Jlmdeflod.
Tak o erlfer, for den Werde
Du beredte dine fmaa,
Som vil i dit Fodfpor trcrde
For dit Faderhjem at nan.
Tat o Fressen for din Laste,
Som er dem en stadig Trost
Hvor dit Navn staat højt i Æke
Hvok man lytter til din Nost.
Tat o erlfety for det Rige,
Du hat skænket op i Lan,
Som ei vil fra Troen vige
Tit vor sidste Akten stin
Johan Jirgensem Lucc.
Ohms-ius.
L. c. Wem Evangan
III Iris-MADE et im Mem-«
Inn es M me at fa- hos o- em
l. W. Pri- t hinkt-s itso
Paul og haus Ven. f I
Oversat fra Svenfk af L.L.Larsen.
(Hek efter ,,-"For Juleferien«).
(Fortsat.)
»Den ojl ikke stille-:- fra jin Her
kes Gram-« fagde Vondeu. »Skønt
denne ikte var andcst end en fattig
Tigmm ejedc han dog en trofast
Von — lad Dvret lizme i erd,
Karle.«
Hermed forlod de Kirkmaardeng
og gik tilbage til Bondegaarden,
hvor de med Spwnding ventedes of
de bieninwvcvrcndc, og over-its med
EwrgsnmaL Mere end eet Øje blen«
vaadt ved Tankcn paa det trofafte
Dur og detks Knat. (
»Kunde vi ikke viere lidtMad ud
til Hunden?« spurate Strensens
Koste, da de gil til Holla
»Den nil sittett ille taqe mod
nagen Fede. Jea dar hort, at Hun
de, som førger saadan, sulter fig
til Tode paa dekeski Herr-es Grav.
Men i Morgen tidlig tager jeg min
Bøsle og skyder den; thi en. Kugle
gennem Hiertet er den bedste Ende
Paa dens- ellers forlængede Lidel
den«
Med disse Ord begav den hceder
lige Jakob Sørensen sia til Hvile
on laa snart i dyb Seen.
Men i en af de fmaa Senge ref
ste en lille Skiklelie lia, ftsttede Ho
vedet i Haanden og saa meget esters
tænksom nd. En Stund eftek nic
kede dog Dkenaem som am han hav
de fattet en Beflntning, lagde sig
ned igen og sov lnart ind. Hans
Ssvn var imidlertid nrolig, faadan
lom det pleier at ver-re Tilfcelde,
naar man hat en vigtig Opgave
at løse om Moment-n
Ten folgende Formiddag begav
Sørensen Fig med ladt Vøsle over
Skulderen til Kirlegaarden for at
ndføre Naarsdaqens Beflutning.
Gan dar en altfor god og kristelig
Mond til at kunne belmndle et Dur
liaardt eller arimt Inen i dette Til
scvlde same-:- det lmm en Vartnl)jer
tiglvedsqernina at fende Toret en
ejedlikleligt driebende Kugle Thi
at bans Slnd sikkert tmf Maalet,
vidfte lmn fm sin Enldatertid Ter
for paatoa han sig oglaa felv at nd
fere Sagen i Etedet for at overlas
de den til en af Karls-ne
Nu stod han alter foran Syrens
bustene ligeloxn den foregaaende Af
ten. Da atter basede han Grenene
til Eiden on lpkendte Hanen paa sit
Geom. Ganlte riatiq, der laa Hun-«
den endnn Paa samme Mai-s —
men ille lænqere ene. For Bondens
Blik viste der fig et Sinn Tom lokkede
Rørelsens Taarer frem i hans Øfne.
Ved Siden af Hunden laa hans
lille, lytzbanrede Ponl paa Kna- med
den ene Arm om Dyrets filtrede
Hals on med den anden holdende
en stor Mellemmad for dens Mund.
Qg nu begyndte den bløde Barnes
ftemme med indfmigrende Tonefald
at bede: »Vil dn ikke have nogei
endnn, du rate Hund? Æd bare,
du er jo faa sulten, faa sulten. Naar
du bar asdt denne Skive, faar du
en til — det er jo mine eqne Mel
lemnmder, lom Moder lelv hat
ltnurt Æd bate, du rate Hund«z
Banden aemte sia bog Rufst-ne
on børte endnu en Stund, dunkle
des Drengen bedende oq indfmigs
rende talte til Hunden. Men pludsE
seli« klaan der et jublende: ,,Ser’
du, at det gear? Smager det ikke
godt, rare HundW «
Og da Faderen nu traadte frem,Z
sprang Drengen sttaalende af Gut-«
de imod ham og raabte overstadig«
lykseligt ,,,·’5ak Far, den Oder, nu:
heb-ver du ikke at styde den, iste»
fonds-« I
Faden-n kysfede rørt Hin lille
Drengs Pnndeh »Nei, min Paul,
vift ists-. Mcn kan du ogsoa lokke
den hinn, saa skal du faa Lov at
beholde den, on den skol væke din
egen Hund« Med disse Ord for
ldd Jakob Sørenken Kirsegaardem
og ude paa fri Fett assyrede han
sit Skud i Lasten. Han vidfte, at
han ikke mere behsvbe at anvende
det, oq deri tog hatt ikke feil. En
Time fenere kom nemlig Poul hiern,
fulgt qf Hunden. Det trofaste Dyt
havde ikke format-et at modftaa sin
lille Vclgørerö Wtalelleskunft —
denue hat-de is allerede den fsrfte
wen mmdet deu- Hiem j
Den nyankomne hilsedes medGlæiY
de as Guardens hele Besonan og
Mittwocsinsenqtætved bei
store Komfuu Og Im denn- Das
begyndte et nyt, herligt Liv for det
hidtil fokiømte, hienilsie Denn
»Jet; trot, vi vil kalde din Hund
»Tsofaft«, sagde Jakob Strensen
om Aftenen til Poul: ,,thi et Navn
maa den dog have, og jcg Ermes
at intet andet Navn pasier iaa
godt til den som dette.«
Hekom var alle enigc.
. I I
Te Aar, fom fulgte efthr beime
Tildmgcslie, var ivasre on brydsoms
me for vor Landmand. Fejlilagne
Afgrøder og Engl-um blandt Kvæs
get ioktcmde hans lillv Fokmue;
det blev ftcsdie vanikeligere for ham
at itaffe de notwendige Pengemidler,
og til sidft var det aldcsles forbi
med hans Kredit.
Trods dkn utrætteliaite Flid og
dcst nie-it miftrengte Arbeide blev den
ærligo, stræbsommc Mond iluttelig
nødt til at fælqe iin Fædregaard
on baode tun iine Kreditorers gode
Villic at takti- for, at tmn fit Lov at
ist-holde det nisdvendiqste Volmve til
iia oa sinc.
Jakob Sorensen var endnu i iine
bedste Aar, kraftig og arbejdsvant:
men bans Snsirn var idinlel oa hav
de en bel Flok Vorn at passe, af
lwille det celdite, vor Ven Paul,
lun var elleve Aar sammel. Dog,
lwor mork oa trist Fremtiden end
fnntes at liage for dem, fortvivlede
de ikke: thi de kendte Herren og
satte bete-Z Haab til dann som hat
faatt Wald paa mig paa Nodens
Dan, faa vil jeg hicelpe dig, og du
flal pkiie mig.« De raabte til ham
tidligt oa silde, men efter et andet
Ord af Striftem »Ved oa ardejd,«
brugte de tillige med al Flid deres
Gwnden
Foraaret stod for Toren, gode
9lrbeidere var eitel-funkelte og den
bidtil ielvejende Bande nndiaa iig
ille ved at tage Plads bos en ai
sine tidliaeke Nahm-r- San havde
en aod Samvittiqhed og vidite med
Ein sein at denne Illnlle nden hans
enen Elnld Var kommen over dam,
og da Naboerne var ai iannne Me
11inx1, fik ban let iladigt Arbeide
Saaledes klarede Familien fig
Summen-n igennem og fik det nnd
tnrftiqe Manile viit var det hidtic
med neerende Spiie fnldbeiatte Bord
forimnidet, oa lwok fort-ist det end
iøltes for Mode-km maatte hnn nu
tilnled noie fordele det torre Ber
nnsllem de manae iultne imaa
Tet var i Elntninaen as August,
da Jakob Sørenien nie-get nedilaaet
en Aften vendte tilbage til iit Gem.
Seiten var nasften fotbi, og Monden,
hos hvem han arbeidede, baode fat
Ugelsnnen ned.
»N« maa di spare endnu mete,
oni vi ital klare os- Vinteren igens
netn,« iagde han til sin Hustru.
»Bo: Paul maa tage Tjeneste. ilsnt
jeg iaa nodigt ladet ham komme fra
miq —- dog der findes intet andet
Naad For ham er det i alt Fald
bedre at have juldt op ved det frem
nnsde Bord end at iulte hie-inne«
Moder-en fuklede dybt Det var
hende en svær Tanle iaa tidligt
at give Slip paa fin Dreng. Hun
ipumte cengiteligt, hvorledes det nu
skulde blive med hans Belege-na
hvis han nu flulde nd at tjene. Gan
var nemlig en uicedvanlig flittig
oa begavet Dreng, og det var han
ftorste Lyit at leere noget
»Ja, Mo«r,« svarede Monden,
»det maa altsanunen gan, iom Gud
ordnet det. Vi ved io, at alt maa
tjene os til Bedste — lad os holde
fast ved dette oglaa i det ioreligs
gende Tilfcelde. See du, Maria,
jeg kan ilke arbejde mere og stærtere,
end leg asr nu, hvis mine Kuri
ter endnu ital llaa til noale Aar
for dig og Ismene-«
Hnstruen sit-g ømt hons furede
Pande og trykkede hans Hat-nd.
»Ok; cndnu et,« fortfatte han tøs
vende, «vi maa stille os af med
Trofnst. Ganfke vist faar det stat
kels Dyr lidt not at Ede nu, men den
store, surrte Hund heb-ver dog dag
lig mere, end vi kan undee. Joq
ved ikke en Gang, hvorledes vi ital
faa det til at flaa til for Bsrnene
i Vinter·«
After forisgte Hustruen at com
me med en fvag Jndvending. Troiast
havde altid været saa paalideciq en
Gaakdvogtek under Mandens Fra
vætelle, og naar hun vidste, atHuni
den var has Bsrnene, var hun ai
tid rolig; ,,jeq «ved jo, hvsor kloq
og trofast oq stets den er,« san
de hun. ,
AM