Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 06, 1911, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    ved Kokset
(Paft. K r. A n k e r.)
»Am ved Jesu Kot-s stsod hans Moder og hans
Modus Sjster, Maria, Kleofas’ Huftru, Marie Magdai
len- -- oq den DiscipeL han elskede.« Jah. 1, 9. Odem
var dissef Man gaar ingen for nær ved at svare: Det
var W nærmeste, hiertelig talt.
M ogsaa andre omringede Korset i tcette travle
SM· Hvem var det? Det var Spotterne Det var
Heu-TM mer eller mindre bevidste, men energiske Mod
standire —- Selv i de mennefkelige Forhold ital noget
d- og begmves, før der ret kan komme Lin og straft
i Speisen Dette noget er Kcerligheden Thi jjgcr ikke
Ordsptageh «Spottens Urt gror paa ziærlighedens
Stein« Al Spot, selv om den har et pænt og muntert
W, vidnet om de mange Kcerlighedenz Grade i
skehjerterne
ex , Altsaa, Herrens nærmeste Venner findet vi nær
Korset hin store Tag paa Golgatha· Og hans bitte Hien
det set vi ncer det jamme Kors. Bande Herrens nærmes
ste pg fjerneste er travlt optagne af den Korsfæstcde, hver
wasinMaade Thiogsaa her gaelder det:»Zom .szertet
sidder, Hjektet flaar« og »fra Hiertet udgaar Livet.«
Tænk dig am, og du vil finde, at de to Slags Mennes
stet mtder man alle Tage ncer Jesu Kors
Hvad er det, der blandt alle Folk, faa langt evan
qeliet mka samlek Jesu nærmeste saa tæt ind til
Entset? Det er Vlodet med Forsoningen Te hat oples
set bette, at da alt andet imuldrede hen sont Dødningei
sen, du sprang Livets Kilde fra Korfet, sont en levens
Wunde Stkøm gennem deres Hiertet Og dette kan
de aldrig glemme.
Jesus Kristus og ham torsfæstet bliver deres Also
og Omega. Jkke saa at forstaa, at disse Venner itaaget
Uendelighed gentager og gentager disse Ord i hver
SamtaIe ellek Prædikem som om det var Gentagelferne,
det gjaldt —- dette kan oer minde om Katolitkernes
mange Rosenkranse —- thi de bedfte Ord kan, fornde bed
ste Navna tages forfængtlig: nie-n faci, at Jesus Kristus
og ham korsfæstet dannek Grundtonem hvorfra alle an
dre Toner hat deres Udspring, er Grundvolden, hvokpaa
Vygningen af evige Menneskeliv opføtes.
« Selv de bedste Sange, Zalmer og Okd Lan ved Gen
tagclfe blive gamle for os- —— ikkc i sig ieln —- Te
trænger da til Hvile, og til at fødes paany i osJ for at
kunne friske os med den gamle vKraft.
, —- Dk er faa stille, disse Jesu nærtneste, Tom de
staat ved Koriet hin Dag. Kun hcm taler. Men de smar
det. Det er deres Bekendelse ——. Fjendmw lariner
Fjlydt not Zaa den Tag i Tag.
Hvorfor holder chnderne sig net-r til Fiorietk
- « Hvad larmer de for der? Hvad er det, de nied Spot
M Pilse sigter efter? Det er Blodet med Forsoningen
Mtdan kan Blodet med Forsouingen gøre dem saa
bitte? Jo, fordi det taler oni en Llfmagt og del-for en
Rmygelfe uden lige til de stolte Menneikcbøm Llfmagh
HMdh og san af Naade -s- ijle ved Korsets Fod
»Bei visne Kors« rauher de til lwerandre for at
friskä pp iRækkerne. »Tet vix-ne Klotz-O rauher de til
»dem, der gror ved Korscts Kildcn ,,«Let nisne Flor-Jl«
Dei-END er ogsaa visnet for lasnge iiden. Hvad hjchvet
detat blive ved at raabe »vi5ne Kot-IX ncmr coiqt Lin
fra dette stwmmcr nd over Jordcrige Bedo-der man at
Rinde disse Korsiiomiere eller dii iclv mn -öud:1i11gernc.
hvsor Korsets Banner ikke er plantet endnu for at bliuc
ferdig msed Fraer om »det visne Flor-:·i««.2
Der er et andet Kors, fom Jesus taler om, Luf.
U, hvor han siger: »Hm Tom ikke bærcr sit Kurs og
kommenester mig, tan itke vcere min Discipel.« —
Atter her ved dette Fiorö trcrner m arti-I Herrens
uærmefte Venner og hans bitreste Wonnen-Irre Ovar
ska
Fordi hans Venner elfker netop et saadant Liv,
sum fslger af at gaa den Vej. Lscodsxanderne hnder det.
Beete sit Kors- (forfage). Folge efter ham stro-.
Date hans Discipel tjlære af hom, naa i bans Stole
Ihm at skulke). Ze, denne vil altid blive Lfnets Vei»
; file andre Veje fsrer mod Dsden i
J Sandhed at vcete kommen til det sprer Kot-s meds
Hotsoning, med Retfærdiggstelse of Tro oil altid føre tiH
Ost andet Kurs med Forsagelfe, Tro, Lasten of horn.
Uetfærdiggjtelse vil, saa sandt Mennesket ikke blot da r
spät-et den, men stadig oplever den i inderligere og dybes
Ie- Tilegnelfe, fsre Mennesket ind i og bevore det i Hel
Myrelsens Kamp hvor Maolet er: »Vorder da fu1d
·MMM.«
" Dette Maul, fom han hat sat, der for-Haar at stet
s Maul, givet Herrens Venner Kraft til den gladeste,
,;Mefuldeste Jlen fremad, som et Hierte kan huse her
m Jord; giver ogsaa Hiertet en Smerte, Tom Verden
gsc sendet-, naar det stundom maa synge Taarefangem
« M er desvcerre langt borte endnu,« i Følelse af, at
M vil gaa i Staa eller maaske endog gaa tilbage.
For Herrens Fjender vil et faadant Liv synes en
We næsten værre end Dsdem som de alle Vegne ellets
Miei nok for. Man hører dem raabe om dette Kors,
’ ham som gasv det: »Menneskefjende —- hvem can
« « " M du hat Diceveth
- Msptoget siger: ,,Djævelen gaar altid uden om
»« Gan kan ikke taale at se det ellet komme det
Im mange Mennesker gsr det samme.« De gaar
" am Korfet, Livets TM, Sjælens Hvilested Hvors
" III de da bjerge Livets Hvor skal sde saa sinde
" Ip- deres SIEIOL
. l
Dr. Morten Luther I
« tun-le Biduesbykd as Tauf-n
" As P. S· Bis.
» (katfat«)
«« M W of den Grund maa den, iom vil holde
z. sub- Ord og Luthers Latre, ogsaa holde fast
« Wkei Retfcerdiggtrelse af Trom, sordj
II W si- m erka of soa stor
· WDPWUWWOHM
— Der er neinlig intet, man fta romerskskatolst og ra
tionalistisk Side hadet mere end Retfærdiggsrelfen as I
Trom, fordi der er intet, der strider mere enten imod
det falske Hierarti og den falfke Brug af Fornuftems
som netop denne vældige Leere. Te af Prof A anførte
Ord er ikke saa lidt mistæntelige, ogsaa da, naar han
talek om, at man staat sig at bruge andre, mere nmid-·
delbart tilgasngelige Udtkyk i Siedet for Retfcerdiggsss
relse, skal jeg tillade mig at anføre nogle Vidneszbyrd»
om, hvad man i den Retning fra Visfe Hold kan ven
te fig.
Lic. teol F. C. strarup figer i Religionsfilosofi
låide 370—-71): »Tet har været af flæbnesvanger Be
tydning for Eftertiden, at Reformatorerne saa stærkt
fremhævede den Paulinike Bettagtning; den er dog
Teologi, og de maatte herved komme til at fremhasve det
teologiske Element i en overvcettes Grad. Folgen heraf
hat vift sig i den protestantiske Teologi lige ned til vor
Tid; en faadan Befyndeklighed, som at man ved Spørgsi
maalet om Kristendommens Tilblivelse hat stillet Je
ins i Stygge for Paulus, tan tun fortlares yerudsra Z
Modsætning hertil inaa vi nu begynde med den Jesus,
der staat Paa Bierget og taler om" Himnieriges Rige.«
——— — Ie, her er vi Vistnok ved Grunden, hvorfok vi
helft skulde lade al Tale om Retfærdiggørelse af Tro
falde og vcelge andre Udtryk i Stedet. Den er nemlig,
ret beset, kun en teologisk Formel, opfnnden af Paulus,
og som saadan maa den dele Kaar med alle andre teos
logiske Formlerz den bliver for gammel! Vi maa bort
fra Paulus, tilbage til Jesus paa Bier-get .Men hvad
skal vi saa gøre ved, hvad han siger der paa Bierget:
,,3andelig figer jeg eder. nden eders Retfcrtdighed over
gaar de skriftkloges og Fariiceers, komme J ingen
lunde ind i Himmeriges Rige?«« Hvor skal vi gaa
hen og faa fat i en saadan Retfærdighed?
Jo, det hat gode Vejel Vi skal nu here et Vidness
byrd her fra Amerika. J Artiklen »Jnstiiication« i
»Universal Eneyclopcedia and Atlas-« (Vol. ti, 515),
der er ikrenet af Fr. H. Fosten Professor i fyftematisk
Teologi i Pacific Theological Zeminam Oatland, Cal.
hedder det: Reformator-Jenes- Grundtanker har været
den antagne Lærei de forilellige protestantiske Sam
fnnd, men Fremikridt i Kundskab hat allerede ledet til
vigtige Forandringer i Retfcerdiggereliesteorien og vil
uden Tvivl lede til endnu flere. Den ialike Onfattelie,
man ved Reformationen havde af den menneikeliae
Zjælsjs Fionstitntion on VilliensNatnr,fordasrvede bete-For
muleringen af Lasten Luther og Calvin var
begge ta Teterminister, Luther af reneste Band. Jngen
af de itolastifke lalvnifle Teologer vidsie lwad en fri
villin Handlina var eller knnde give en forsmaelig De
finition af Troen i filoiofiike Udtryt. Troen lagdes ikte
at have nagen hellig Karaktek, stent den dybest set er
en Willen, og Vi ved nu, at al Kakakter oa al Hellighed
bestaar i Villieshandlinger. De romersle siatoliktek var
Zandheden nærmere paa dette Punkt end Protestanterne.
Dernæst var den Fortlaring man ——- ledet af den til
bageblevne tomersle Fortjeneftes Zurdefg og tilityndet
ai niesse legale Paafund —- gao af Tilregnelsen uholds
bar· Ten augsburgste Konfesfion leerte nied Rette, at
Troen blev regnet en Synder til Retfcerdiahed CNoIn
l, W, men Weftminsterbekendelien nægtede dem-. Tet
Var tidlig «en Antagelse, at Fleisti Netfaerdiahed tilreas
nec- den troende; men Paulus taler aldrig iaalede5.
tllaar lian siger, at Abrahame Tro blen regnet ham til
:lietfcerdiat)ed, 5na antog man straks, at den tilregnedes,’
furdi den ika var Retfastdighed: men det giner Teksten
innen kliet til. Tisse Punkter txt-enger endnu til nærsz
meke Opklaring. Og naar man tommer til at ind5e, at
den frelsende Tko er hellig, at Menneitet ilfe hat nogen
Fortjenefte af nogen Slags, Paa hvilken han kan grun·.
de en Fordring paa Retfækdiggsrelse, enten medfødtl
eller tilregnet; at slrifti aktive Lydighed ikle kan tilregs
nes den troende; og at efter at Fortidens Synder er
tilgione, bliver RetfærdiggsrelsenssErklæringen en Er
klcering om det, der er, neinlig en hellig Karakter, der
beftaar i det fundamentale og alt omfattende heilige
Balg, « da vil der vcere stet et start Fremftridt.« —
Man fkulde rigtignot innes, at en saadan Er
kloering blev«fuldstcendig overflndia Men altsaa: Troen
er en fast Beflutning, derfor er den retfcekdiggørende
Kam nu ikke mete, Paulus, og tal om, at Retfcerdigi
aørelien ikke et af Gerningerl Vi ved bedre, og vi kan
have dig Undsknldt, fordi du itke gjorde det. Du foritod
ikke klart, at Troen er noget Mennefket prcefterer.
Bilde man nu spørgez Naar vil da det·store Frem
5t«rjdt, sum Prof. Foster taler onl, finde Inst sact
findet oi formodentljg Evar Pcta Dette Zpørgszsmaui i
folgende merktelige Ord af Lic. teol. simrrm Hatt jiger:
»Vi tun maaskc tkrnke os, at naar den religiøse Rosm
mator komme-r, som vi tuerc og mere lasngeiz est-u-, ssu
vil der her (I: i vor Søndagstjenes1e) uasre et menmy
hnor Der scerlig nil viere en smr Gewitka for hanc at
gøre« Meligionöfjmsofi. Side -15(». -—- Tor ermiscm
ingen Tvivl oin, at den ftore religiøfe Reformator kom
mer -— for vi Icenges mere og mere rfter horn. Og nanr
han kommen vil han sormodrnttig reformere Firistens
dummen, saa den endet i Heisenskabct med der-J Haabløsi
heh, Trøftesløshed og Forraadnelse. Og det er vel demu
store Reformator, som man beredet Veer for bl. a. ved
at gsre Bibelen til Matulatur og afskaffe saadannel
Formler som f. Ets. Retfærdiggørelsen af Tro.
Og paa den Maade bliver Ny-Nationalisterne ifke blot
ægte Børn of Reformationen i det 16.Aarhundrede, men
ogsaa Fort-bete og Vejledere for »den store religisse
Reformator«, som de mere og mere længes efter· Der er
naturligvis nieset more, som disfe Fort-here for den
store religijie Reformator ital have tyddet af hans Vei,
deriblandt den damle Dogmatik, om hvilten F. C. Kra
mp stqen »Vi holder os first til Dogmatiktens Pretens
sion psa at være BRUNO Boot klinget det ikke under
Uth set Tidl Dei et en M fra Fortiden, der min
ds- o- eu W, der hat Mit-i sit Werks-X Conix
M.Æfsp-.-M) -MUWMMLMM,
ßq ISW » Mk den WI- W: Wdig
Tszi W)
L. O. Stuf-mit ;
(,,Kk. ngl.«) «
i
En af Nordens ftore Mænd er
gaaet bott.
J Sondags Aftes er Santhalmis
jionær Skrcfsruds lange Sygs
dom cndt med Toben.
Don er en uf de Mænd, der hat
kostet ftørft Glans over Nordens
Nytid.
Tot vil ogfaa Modstanderne af
Kristendommen indrsmme. «
Men forst og sidft vil Strefgruds
Navn ftraale som en af de funk
lende Stierner paa Guds Riges
JLIimmeL Om ham vil Ordet gælde:
:»«Le, som førte de mange til Ret-v
færdighcd, vil straale fom Stiernek-«
tie evindolig og altid.«
Tot er en stor Videnskabsmand
og onersgifk Foregangsmand paa
Eprogoidenskabcns Omraade, der nu
bar lukket sine Tini-, mcn frcmfor
alt en stor Herrens- Tjenek, der en
lain Arbeitsdag igcnnem hor haa
ret Vyrden og Beden. !
Han var en Enspcendernatur —;
com Lioingstone var det — han tun-«
de slaa haarde Slag — han kunde
ogsaa flaa feil i Elaget, iom han
i jin Tid flog feil herhjemme i Fri-«
muretiets Sag — men han runde
bøie iia til Samarbeide aennem
Aarene med sin Fælle Verrefew
og ijcelden hat vel Herren udsendt«
let Par Diicivle i iin Gerning, derv
Hi starre Eniahed hat lunnet tage,
hans Arbejde op og hat været hans;
»Nam! til større Ære. s
» »Nam« feg den« itrev Sttefssi
tud i IRR, »vil Santhalerne græde·
imegetx naar Fku Bartesen dor, vil
Hde Arn-de meaet: men naar Barke-"
sien der. vil der ikke vwre Ende paa;
»Sei-gen, thi faa mifter et helt Folkl
iin Fadet.«
I Paa den Maade kunde Skrestäi
jrud stille jig paa den anden Plads.
JGuds Naade imod ham blev itkek
jfotgæves. "
; Vi fkal efter hans equ Fortælsk
Hing give nogle chek af denne merk-I
stetige Monds Livshistorie indtil den
!Stund, da han og Bekreien i Mai
!1867 ftod og saa ud over Santhals
Jlandets Tale aq Vierae oa liges
Jfom børte Rost-en im Himmelen
zlyde til sta: »Se, dette Land vil fqu
ngve dia!« !
’ Paa det Eted, huntfra de to den«
Gang saa ud over Samt-allsan
ble:1 Nrundstenen i September 18673
lagt til Missionsstationen Ebene -
z» I
Tet er ber, Strefsrsrud nu M
Aar efter bar draaet sit sidste Zuk.
Historien om, hvorledes Husi
mandsdrengen fra Gudbrandsdalen
blev den verdensbersmte Missionær.
er som et .Eventnr.
Naar man fra Lillehammer gaar
op langs Mesnaelven kommer man
til en Husmandspladg, fom Nord
mændene peger paa med Statt
heb.
Til dette Sted er Lars Olsen
Sktefsruds Navn knyttet. Her
fødtes hcm 4. Februar 1840, og
her agtes nu indtettet et Sktefsrudi
Weim·
Fattige var de Knar, hvokuuder
Trengen vokiede op, men Modeken
var en Koindty der tendte Gud, og
bad meget for sine Bern. Screfss
rudser som iaa mange andre Stor
mænd i Guds Rige et Bemxens
Bam.
Der Uiste sjg snart, tu Lati- has-«
de store Enner, men innen auedin
i himd klietning disse nilde goa.
Vi ladet ham few form-Ue ums
Ein Vamdom og Ungdonn .
Ved UsYlarå Juden-n Ium Om- c·«1-"
Ilften til en ,,Opbt)ggelfe«, sont b1cv;
holdt af en af de haugianfke Sorg-!
prazdiknntet Denne kalte widerha
om Jesus. Lars falte, han vildez
gerne tii Jesus og blive salig· Hanf
fik et underligt Jndtryk af, at her
var godt at verre. Acdkig tunde haiJ
glemme, at den gamle Præditant«
lagde sin Haand paa hans Hovedi
efter Mødet Tet var det ftsrste, han
kunde have gjort.
Da Drengen kom hie-n om Afte
nen, maatte han fortælle Moderenk
det hete. Hun bad ham om altid at
bebe til Jesus, at hqn kunde komme
til M.
Wen bei fkulde bllve ad Om
Dei-.
Fir sin Konfirimäipn sont hatt i
Lake meint-kaum Vorw. M
Mis- W M- m M M
ham nieset otn at holde fis til Hek
ken.
Men hau blev mete og mere let
iindig. Han lærte at junge med de
Zugle, han var iblandt. »Da jeg
blev konfitmeret, havde jeg ikke
Spor of Religion i mit Hierte·«
Tcr var dog faa meget has hom,
at det forfasrdedc hom, da en af
dem, der var bleven konfirmeret
samtnen med ham, da de gik ud af
sinken, cfter at de for førftis Gang
hande nydt Jcsu Legme og Blod,
sagde nögle fpottendc Ord til de an
dre.
Tet var Lars for nieset Men
ellers bit-v nn hans Lin delt mellem
Dsansesal sog Værtstcd —- og Kikke.
En Akten sfnldc der være »Op
byggelse« i Nærheden Lars og en
kannierat gik derhen for at gøre
Ost-in.
Men Herren tcvnkte dct anderlcs
des. Under MissionærensTale vaags
ncdc de ganile Minder i hans Sij
ogsaa Mindet for 10 Aar siden,
da han for føkste Gan var til »Op
bnggelie«. Han kunde ikke lade Uære
at grade
Pan Hjenmejen var Vennen vred:
»Du hat jo gjort et Asen af dig
felv,« sogde han«
Han lagde iig til at.sove, men
Lars fik ingen Søvn Han laa paa
sine Since, grced og bad om Synders
nes Forladelfe.
Zra den Tag af iagde han Far
vel til Dansesal.«Han blev nu ,,en
Læier«: Epot brød «han sig ikte
onl, gittil Moder, og ttoede, at han
var Uirtelig omvendt.
Hans Moder døde To Lars tom
hiern, ljørte ban, at den sidste, hun
haode bedet ink, var hom, og at hun
havde sagt, at hnn baade havde stort
Hand orn kmm og nor Fkygt for
denn
Tette greb Lars dybt. Han ind
ned for iine Slægtninge om Je
ius, blev spottet af dem fotn et
Hwnnehovede
Sftefsrud vilde nu til Firistiania
for nt nddannes videre i Metanik.
Den forte Djævel havde ej tun
net overniande häm, den hvide fik
Magten
Han tom samtnen med en TelTif
iine qamle Qammemtee
Te vilde dritte et Asskedsglasis
med hmn san fagde Nei, han
havde fom Born lovet iin Moder
Gans Zader var fordrutkem al
drig at inmae Spiritus. »Warte den
ne ene Gangl« Nei. Strefsrud
holdt lernge Stand.
De begyndte saa at gøre Not
of dani, saadan et Oasngehovede
iaadan en Pfalt, der itke en Gang
kunde dritte et Gläs, der var ittr
meget ved hans Hellighed, naar
han iknlde oære iaa bange for, at
eet Glas tunde gsre hanc noget.
»Og Fristeren tom ind ad For
fcengelighedens Døkx Jeg skulde dog
vise dein, at jeg,kunde holde op,
naar jeg havde taget et Glas.«
Bette ene Glas blev hans Feld.
Frifiereu havde listet sig ind i Zerst
ningen. Nu tog han Fasstningen i
Besiddelfe.
Tet aik nn i Svik og Sværm he
le Vinteren igennecn Og det endte
med, at han blev tendt ftyldig i et
Jndbrudgtyveri. og 19 Aar gl. blev
døtnt til Z Aar-:- FcengfeL Han sad
i Fænqiel 1859——61.
»3 srngtelige Aar. Jeg kunde in
gen Fred finde; jeg troede, jeg hav
de jyndet mod den Helligaand Of
te vaagede jeg hele Nætter igens
nein, laa ofte om Natten paa Knie
4 Timer i Træl Kunde ikte faa
Frei-. Endeltg kom Jesus i en stille
Nat, da ieg laa paa Knie, og iagde
til mit Hier-te: »Im udsletter dine
Overttnedelser. gaa bort med Fred.«s
Det blen en Gliede over al Ve
Tkrioelstn Im lunde hom- mabt bøjt
of Glæde og Frylx ;
Nu kunde jcg hanc Jesus i Ein-H
de den hole Tag, under mit Arbeich
love og prife hmn for hans Nem-l
de.« i
Sit Ny Testamente lockte hanj
udenad. Af alt det andet, han læfte,s
var der intet, der faadan grob hem,
fom den svenste Dr. Fieldstedg Ung-i
domsbeketning. Han stte deu, soc-l
tæller han, igeunem over1(10(83ange·
og badede Bogen med line Taarer.
Trinken om at blive Missionær
wag-rede ho- ham med nimodstaaes
lig Kraft. Han tryglede Falleer
om bog som den uveerdiqstc as alle
doqqtfaasovtllaimudog
lW del-IMM- W lieu
havde erfaret ai Sud- nendeliqe
Forbatmelir.
Meget vilde ilaa Tanken bott,
men den vilde ej hort.
Der kam en uhyke Energi over
hom.
san kom nd af Fængslet med
gode Vidnesbyrd og kom paa et
melaniit Værksted i Kriftiania.
Al sin Fritid, mange of sineNoets
ter, lasstc han, leerte iig Tyit,Franfk,
Latin, Garle Engelsl.
san meldtc sig faa til Mission-ö
licstyrclieit J Z Maaneder ventede
han paa Svar. Uvishcden pinte
hom, han kæmpede med Gud i Ben.
Sau kom der —- Afilag. Alt var
ved at falde samtnen for Eli-ess
rud. Han syntes dag, han havde vo
ret faa vis paa, at Herren bavde
børt band Ban.
I Naar det ikke passede, passede det
ina, at bang Bøn om Zyndsfors
ladelie var hørt? »Es-hab jeg led
i de Dage, kan ingen Pen be
ikrive·«
i Cn qammel Prerft iagde dog til
dann Tot tundc jo godt verre, han
ilnlde til Hedningernh selv ont han
ifkis iluldo til Afrila i den norike
Mission Tet Hunde qodt værch Her
Treu oilde bruge ham andet Eteds.
i Han fort-flog ham et of Tosk
"lands illlisiionsielikaben Hatt fik.
Anbeialingsbrev med til Von-eint
der den Gang boede i Berlin.
, Tot var Ulmre fvwrt for liam at
FLOCK Z
NlELsON
jlns nmvfinn wish fu
Innkis it plnin Ihm
Uns-)- lniv(- unt-(
Imt llns Wiss-N Ist-As
html-ist« in tlnsiss »v;-I«·l
tlsnt Inncnzv Hm l-n·x".
lunlc ein-an llnsn -
»in-·- mnl si-« um«
»Im-L nml m- lcnuw
Fisn will l-u·v. Hund«
«n(l Hist-. Wes «le
lsnnsn liI»-u1·w«;.s·«ns.
l-11;.--;.-«i·-H. »t-» mul «
full HI!H)I·Y »l« Hule
Tom-Asva l·.«i1«;nt·l «
l·s;.-iltlu«st(s tlml
Pmctcautstsou W»
V..- ’ l
.
Nothing Eq udls
Old Date-h
c
leanser
For clezmirxg Mjlk
Pails and Panz
Grimm Beim-stoss- sites-on
ist-« could-pp Ufer-Ill
« V- et Mc Arm-Xe, Optik imäs wnk
01r11)u(-.2««1-:.ns», Wa W «,«r.
Iy with a clclh ut l«.1.sj:,i « »
wsll m (l--.1n wstek snil uns-·- «,«c M
Its-M tu sity. This unums- -«...(
cui-»Juki« (.-"-rr(-:-..-n, s««- es a.«1
pur-sk« »Hu as o:—..«.:zs,- Ueimspts
vol-U mk remove and swet it quikket
Inl ea-. er «
Gewissen-b
scours,?olishes
lt 15 the bestal l— mundcleanser
ever discovered and is pesrtectly
harmless. It keck-s Netz-thing
about the iarm housc spickand
span smd saves a lot oi lab0r,
— time, expense.
A wärt cum-m- mal
. THIS-Z- Ci,et«(ch·
(4Y«c u ussmäs
mp wird-H