Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 6, 1911)
ved Kokset (Paft. K r. A n k e r.) »Am ved Jesu Kot-s stsod hans Moder og hans Modus Sjster, Maria, Kleofas’ Huftru, Marie Magdai len- -- oq den DiscipeL han elskede.« Jah. 1, 9. Odem var dissef Man gaar ingen for nær ved at svare: Det var W nærmeste, hiertelig talt. M ogsaa andre omringede Korset i tcette travle SM· Hvem var det? Det var Spotterne Det var Heu-TM mer eller mindre bevidste, men energiske Mod standire —- Selv i de mennefkelige Forhold ital noget d- og begmves, før der ret kan komme Lin og straft i Speisen Dette noget er Kcerligheden Thi jjgcr ikke Ordsptageh «Spottens Urt gror paa ziærlighedens Stein« Al Spot, selv om den har et pænt og muntert W, vidnet om de mange Kcerlighedenz Grade i skehjerterne ex , Altsaa, Herrens nærmeste Venner findet vi nær Korset hin store Tag paa Golgatha· Og hans bitte Hien det set vi ncer det jamme Kors. Bande Herrens nærmes ste pg fjerneste er travlt optagne af den Korsfæstcde, hver wasinMaade Thiogsaa her gaelder det:»Zom .szertet sidder, Hjektet flaar« og »fra Hiertet udgaar Livet.« Tænk dig am, og du vil finde, at de to Slags Mennes stet mtder man alle Tage ncer Jesu Kors Hvad er det, der blandt alle Folk, faa langt evan qeliet mka samlek Jesu nærmeste saa tæt ind til Entset? Det er Vlodet med Forsoningen Te hat oples set bette, at da alt andet imuldrede hen sont Dødningei sen, du sprang Livets Kilde fra Korfet, sont en levens Wunde Stkøm gennem deres Hiertet Og dette kan de aldrig glemme. Jesus Kristus og ham torsfæstet bliver deres Also og Omega. Jkke saa at forstaa, at disse Venner itaaget Uendelighed gentager og gentager disse Ord i hver SamtaIe ellek Prædikem som om det var Gentagelferne, det gjaldt —- dette kan oer minde om Katolitkernes mange Rosenkranse —- thi de bedfte Ord kan, fornde bed ste Navna tages forfængtlig: nie-n faci, at Jesus Kristus og ham korsfæstet dannek Grundtonem hvorfra alle an dre Toner hat deres Udspring, er Grundvolden, hvokpaa Vygningen af evige Menneskeliv opføtes. « Selv de bedste Sange, Zalmer og Okd Lan ved Gen tagclfe blive gamle for os- —— ikkc i sig ieln —- Te trænger da til Hvile, og til at fødes paany i osJ for at kunne friske os med den gamle vKraft. , —- Dk er faa stille, disse Jesu nærtneste, Tom de staat ved Koriet hin Dag. Kun hcm taler. Men de smar det. Det er deres Bekendelse ——. Fjendmw lariner Fjlydt not Zaa den Tag i Tag. Hvorfor holder chnderne sig net-r til Fiorietk - « Hvad larmer de for der? Hvad er det, de nied Spot M Pilse sigter efter? Det er Blodet med Forsoningen Mtdan kan Blodet med Forsouingen gøre dem saa bitte? Jo, fordi det taler oni en Llfmagt og del-for en Rmygelfe uden lige til de stolte Menneikcbøm Llfmagh HMdh og san af Naade -s- ijle ved Korsets Fod »Bei visne Kors« rauher de til lwerandre for at friskä pp iRækkerne. »Tet vix-ne Klotz-O rauher de til »dem, der gror ved Korscts Kildcn ,,«Let nisne Flor-Jl« Dei-END er ogsaa visnet for lasnge iiden. Hvad hjchvet detat blive ved at raabe »vi5ne Kot-IX ncmr coiqt Lin fra dette stwmmcr nd over Jordcrige Bedo-der man at Rinde disse Korsiiomiere eller dii iclv mn -öud:1i11gernc. hvsor Korsets Banner ikke er plantet endnu for at bliuc ferdig msed Fraer om »det visne Flor-:·i««.2 Der er et andet Kors, fom Jesus taler om, Luf. U, hvor han siger: »Hm Tom ikke bærcr sit Kurs og kommenester mig, tan itke vcere min Discipel.« — Atter her ved dette Fiorö trcrner m arti-I Herrens uærmefte Venner og hans bitreste Wonnen-Irre Ovar ska Fordi hans Venner elfker netop et saadant Liv, sum fslger af at gaa den Vej. Lscodsxanderne hnder det. Beete sit Kors- (forfage). Folge efter ham stro-. Date hans Discipel tjlære af hom, naa i bans Stole Ihm at skulke). Ze, denne vil altid blive Lfnets Vei» ; file andre Veje fsrer mod Dsden i J Sandhed at vcete kommen til det sprer Kot-s meds Hotsoning, med Retfærdiggstelse of Tro oil altid føre tiH Ost andet Kurs med Forsagelfe, Tro, Lasten of horn. Uetfærdiggjtelse vil, saa sandt Mennesket ikke blot da r spät-et den, men stadig oplever den i inderligere og dybes Ie- Tilegnelfe, fsre Mennesket ind i og bevore det i Hel Myrelsens Kamp hvor Maolet er: »Vorder da fu1d ·MMM.« " Dette Maul, fom han hat sat, der for-Haar at stet s Maul, givet Herrens Venner Kraft til den gladeste, ,;Mefuldeste Jlen fremad, som et Hierte kan huse her m Jord; giver ogsaa Hiertet en Smerte, Tom Verden gsc sendet-, naar det stundom maa synge Taarefangem « M er desvcerre langt borte endnu,« i Følelse af, at M vil gaa i Staa eller maaske endog gaa tilbage. For Herrens Fjender vil et faadant Liv synes en We næsten værre end Dsdem som de alle Vegne ellets Miei nok for. Man hører dem raabe om dette Kors, ’ ham som gasv det: »Menneskefjende —- hvem can « « " M du hat Diceveth - Msptoget siger: ,,Djævelen gaar altid uden om »« Gan kan ikke taale at se det ellet komme det Im mange Mennesker gsr det samme.« De gaar " am Korfet, Livets TM, Sjælens Hvilested Hvors " III de da bjerge Livets Hvor skal sde saa sinde " Ip- deres SIEIOL . l Dr. Morten Luther I « tun-le Biduesbykd as Tauf-n " As P. S· Bis. » (katfat«) «« M W of den Grund maa den, iom vil holde z. sub- Ord og Luthers Latre, ogsaa holde fast « Wkei Retfcerdiggtrelse af Trom, sordj II W si- m erka of soa stor · WDPWUWWOHM — Der er neinlig intet, man fta romerskskatolst og ra tionalistisk Side hadet mere end Retfærdiggsrelfen as I Trom, fordi der er intet, der strider mere enten imod det falske Hierarti og den falfke Brug af Fornuftems som netop denne vældige Leere. Te af Prof A anførte Ord er ikke saa lidt mistæntelige, ogsaa da, naar han talek om, at man staat sig at bruge andre, mere nmid-· delbart tilgasngelige Udtkyk i Siedet for Retfcerdiggsss relse, skal jeg tillade mig at anføre nogle Vidneszbyrd» om, hvad man i den Retning fra Visfe Hold kan ven te fig. Lic. teol F. C. strarup figer i Religionsfilosofi låide 370—-71): »Tet har været af flæbnesvanger Be tydning for Eftertiden, at Reformatorerne saa stærkt fremhævede den Paulinike Bettagtning; den er dog Teologi, og de maatte herved komme til at fremhasve det teologiske Element i en overvcettes Grad. Folgen heraf hat vift sig i den protestantiske Teologi lige ned til vor Tid; en faadan Befyndeklighed, som at man ved Spørgsi maalet om Kristendommens Tilblivelse hat stillet Je ins i Stygge for Paulus, tan tun fortlares yerudsra Z Modsætning hertil inaa vi nu begynde med den Jesus, der staat Paa Bierget og taler om" Himnieriges Rige.« ——— — Ie, her er vi Vistnok ved Grunden, hvorfok vi helft skulde lade al Tale om Retfærdiggørelse af Tro falde og vcelge andre Udtryk i Stedet. Den er nemlig, ret beset, kun en teologisk Formel, opfnnden af Paulus, og som saadan maa den dele Kaar med alle andre teos logiske Formlerz den bliver for gammel! Vi maa bort fra Paulus, tilbage til Jesus paa Bier-get .Men hvad skal vi saa gøre ved, hvad han siger der paa Bierget: ,,3andelig figer jeg eder. nden eders Retfcrtdighed over gaar de skriftkloges og Fariiceers, komme J ingen lunde ind i Himmeriges Rige?«« Hvor skal vi gaa hen og faa fat i en saadan Retfærdighed? Jo, det hat gode Vejel Vi skal nu here et Vidness byrd her fra Amerika. J Artiklen »Jnstiiication« i »Universal Eneyclopcedia and Atlas-« (Vol. ti, 515), der er ikrenet af Fr. H. Fosten Professor i fyftematisk Teologi i Pacific Theological Zeminam Oatland, Cal. hedder det: Reformator-Jenes- Grundtanker har været den antagne Lærei de forilellige protestantiske Sam fnnd, men Fremikridt i Kundskab hat allerede ledet til vigtige Forandringer i Retfcerdiggereliesteorien og vil uden Tvivl lede til endnu flere. Den ialike Onfattelie, man ved Reformationen havde af den menneikeliae Zjælsjs Fionstitntion on VilliensNatnr,fordasrvede bete-For muleringen af Lasten Luther og Calvin var begge ta Teterminister, Luther af reneste Band. Jngen af de itolastifke lalvnifle Teologer vidsie lwad en fri villin Handlina var eller knnde give en forsmaelig De finition af Troen i filoiofiike Udtryt. Troen lagdes ikte at have nagen hellig Karaktek, stent den dybest set er en Willen, og Vi ved nu, at al Kakakter oa al Hellighed bestaar i Villieshandlinger. De romersle siatoliktek var Zandheden nærmere paa dette Punkt end Protestanterne. Dernæst var den Fortlaring man ——- ledet af den til bageblevne tomersle Fortjeneftes Zurdefg og tilityndet ai niesse legale Paafund —- gao af Tilregnelsen uholds bar· Ten augsburgste Konfesfion leerte nied Rette, at Troen blev regnet en Synder til Retfcerdiahed CNoIn l, W, men Weftminsterbekendelien nægtede dem-. Tet Var tidlig «en Antagelse, at Fleisti Netfaerdiahed tilreas nec- den troende; men Paulus taler aldrig iaalede5. tllaar lian siger, at Abrahame Tro blen regnet ham til :lietfcerdiat)ed, 5na antog man straks, at den tilregnedes,’ furdi den ika var Retfastdighed: men det giner Teksten innen kliet til. Tisse Punkter txt-enger endnu til nærsz meke Opklaring. Og naar man tommer til at ind5e, at den frelsende Tko er hellig, at Menneitet ilfe hat nogen Fortjenefte af nogen Slags, Paa hvilken han kan grun·. de en Fordring paa Retfækdiggsrelse, enten medfødtl eller tilregnet; at slrifti aktive Lydighed ikle kan tilregs nes den troende; og at efter at Fortidens Synder er tilgione, bliver RetfærdiggsrelsenssErklæringen en Er klcering om det, der er, neinlig en hellig Karakter, der beftaar i det fundamentale og alt omfattende heilige Balg, « da vil der vcere stet et start Fremftridt.« — Man fkulde rigtignot innes, at en saadan Er kloering blev«fuldstcendig overflndia Men altsaa: Troen er en fast Beflutning, derfor er den retfcekdiggørende Kam nu ikke mete, Paulus, og tal om, at Retfcerdigi aørelien ikke et af Gerningerl Vi ved bedre, og vi kan have dig Undsknldt, fordi du itke gjorde det. Du foritod ikke klart, at Troen er noget Mennefket prcefterer. Bilde man nu spørgez Naar vil da det·store Frem 5t«rjdt, sum Prof. Foster taler onl, finde Inst sact findet oi formodentljg Evar Pcta Dette Zpørgszsmaui i folgende merktelige Ord af Lic. teol. simrrm Hatt jiger: »Vi tun maaskc tkrnke os, at naar den religiøse Rosm mator komme-r, som vi tuerc og mere lasngeiz est-u-, ssu vil der her (I: i vor Søndagstjenes1e) uasre et menmy hnor Der scerlig nil viere en smr Gewitka for hanc at gøre« Meligionöfjmsofi. Side -15(». -—- Tor ermiscm ingen Tvivl oin, at den ftore religiøfe Reformator kom mer -— for vi Icenges mere og mere rfter horn. Og nanr han kommen vil han sormodrnttig reformere Firistens dummen, saa den endet i Heisenskabct med der-J Haabløsi heh, Trøftesløshed og Forraadnelse. Og det er vel demu store Reformator, som man beredet Veer for bl. a. ved at gsre Bibelen til Matulatur og afskaffe saadannel Formler som f. Ets. Retfærdiggørelsen af Tro. Og paa den Maade bliver Ny-Nationalisterne ifke blot ægte Børn of Reformationen i det 16.Aarhundrede, men ogsaa Fort-bete og Vejledere for »den store religisse Reformator«, som de mere og mere længes efter· Der er naturligvis nieset more, som disfe Fort-here for den store religijie Reformator ital have tyddet af hans Vei, deriblandt den damle Dogmatik, om hvilten F. C. Kra mp stqen »Vi holder os first til Dogmatiktens Pretens sion psa at være BRUNO Boot klinget det ikke under Uth set Tidl Dei et en M fra Fortiden, der min ds- o- eu W, der hat Mit-i sit Werks-X Conix M.Æfsp-.-M) -MUWMMLMM, ßq ISW » Mk den WI- W: Wdig Tszi W) L. O. Stuf-mit ; (,,Kk. ngl.«) « i En af Nordens ftore Mænd er gaaet bott. J Sondags Aftes er Santhalmis jionær Skrcfsruds lange Sygs dom cndt med Toben. Don er en uf de Mænd, der hat kostet ftørft Glans over Nordens Nytid. Tot vil ogfaa Modstanderne af Kristendommen indrsmme. « Men forst og sidft vil Strefgruds Navn ftraale som en af de funk lende Stierner paa Guds Riges JLIimmeL Om ham vil Ordet gælde: :»«Le, som førte de mange til Ret-v færdighcd, vil straale fom Stiernek-« tie evindolig og altid.« Tot er en stor Videnskabsmand og onersgifk Foregangsmand paa Eprogoidenskabcns Omraade, der nu bar lukket sine Tini-, mcn frcmfor alt en stor Herrens- Tjenek, der en lain Arbeitsdag igcnnem hor haa ret Vyrden og Beden. ! Han var en Enspcendernatur —; com Lioingstone var det — han tun-« de slaa haarde Slag — han kunde ogsaa flaa feil i Elaget, iom han i jin Tid flog feil herhjemme i Fri-« muretiets Sag — men han runde bøie iia til Samarbeide aennem Aarene med sin Fælle Verrefew og ijcelden hat vel Herren udsendt« let Par Diicivle i iin Gerning, derv Hi starre Eniahed hat lunnet tage, hans Arbejde op og hat været hans; »Nam! til større Ære. s » »Nam« feg den« itrev Sttefssi tud i IRR, »vil Santhalerne græde· imegetx naar Fku Bartesen dor, vil Hde Arn-de meaet: men naar Barke-" sien der. vil der ikke vwre Ende paa; »Sei-gen, thi faa mifter et helt Folkl iin Fadet.« I Paa den Maade kunde Skrestäi jrud stille jig paa den anden Plads. JGuds Naade imod ham blev itkek jfotgæves. " ; Vi fkal efter hans equ Fortælsk Hing give nogle chek af denne merk-I stetige Monds Livshistorie indtil den !Stund, da han og Bekreien i Mai !1867 ftod og saa ud over Santhals Jlandets Tale aq Vierae oa liges Jfom børte Rost-en im Himmelen zlyde til sta: »Se, dette Land vil fqu ngve dia!« ! ’ Paa det Eted, huntfra de to den« Gang saa ud over Samt-allsan ble:1 Nrundstenen i September 18673 lagt til Missionsstationen Ebene - z» I Tet er ber, Strefsrsrud nu M Aar efter bar draaet sit sidste Zuk. Historien om, hvorledes Husi mandsdrengen fra Gudbrandsdalen blev den verdensbersmte Missionær. er som et .Eventnr. Naar man fra Lillehammer gaar op langs Mesnaelven kommer man til en Husmandspladg, fom Nord mændene peger paa med Statt heb. Til dette Sted er Lars Olsen Sktefsruds Navn knyttet. Her fødtes hcm 4. Februar 1840, og her agtes nu indtettet et Sktefsrudi Weim· Fattige var de Knar, hvokuuder Trengen vokiede op, men Modeken var en Koindty der tendte Gud, og bad meget for sine Bern. Screfss rudser som iaa mange andre Stor mænd i Guds Rige et Bemxens Bam. Der Uiste sjg snart, tu Lati- has-« de store Enner, men innen auedin i himd klietning disse nilde goa. Vi ladet ham few form-Ue ums Ein Vamdom og Ungdonn . Ved UsYlarå Juden-n Ium Om- c·«1-" Ilften til en ,,Opbt)ggelfe«, sont b1cv; holdt af en af de haugianfke Sorg-! prazdiknntet Denne kalte widerha om Jesus. Lars falte, han vildez gerne tii Jesus og blive salig· Hanf fik et underligt Jndtryk af, at her var godt at verre. Acdkig tunde haiJ glemme, at den gamle Præditant« lagde sin Haand paa hans Hovedi efter Mødet Tet var det ftsrste, han kunde have gjort. Da Drengen kom hie-n om Afte nen, maatte han fortælle Moderenk det hete. Hun bad ham om altid at bebe til Jesus, at hqn kunde komme til M. Wen bei fkulde bllve ad Om Dei-. Fir sin Konfirimäipn sont hatt i Lake meint-kaum Vorw. M Mis- W M- m M M ham nieset otn at holde fis til Hek ken. Men hau blev mete og mere let iindig. Han lærte at junge med de Zugle, han var iblandt. »Da jeg blev konfitmeret, havde jeg ikke Spor of Religion i mit Hierte·« Tcr var dog faa meget has hom, at det forfasrdedc hom, da en af dem, der var bleven konfirmeret samtnen med ham, da de gik ud af sinken, cfter at de for førftis Gang hande nydt Jcsu Legme og Blod, sagde nögle fpottendc Ord til de an dre. Tet var Lars for nieset Men ellers bit-v nn hans Lin delt mellem Dsansesal sog Værtstcd —- og Kikke. En Akten sfnldc der være »Op byggelse« i Nærheden Lars og en kannierat gik derhen for at gøre Ost-in. Men Herren tcvnkte dct anderlcs des. Under MissionærensTale vaags ncdc de ganile Minder i hans Sij ogsaa Mindet for 10 Aar siden, da han for føkste Gan var til »Op bnggelie«. Han kunde ikke lade Uære at grade Pan Hjenmejen var Vennen vred: »Du hat jo gjort et Asen af dig felv,« sogde han« Han lagde iig til at.sove, men Lars fik ingen Søvn Han laa paa sine Since, grced og bad om Synders nes Forladelfe. Zra den Tag af iagde han Far vel til Dansesal.«Han blev nu ,,en Læier«: Epot brød «han sig ikte onl, gittil Moder, og ttoede, at han var Uirtelig omvendt. Hans Moder døde To Lars tom hiern, ljørte ban, at den sidste, hun haode bedet ink, var hom, og at hun havde sagt, at hnn baade havde stort Hand orn kmm og nor Fkygt for denn Tette greb Lars dybt. Han ind ned for iine Slægtninge om Je ius, blev spottet af dem fotn et Hwnnehovede Sftefsrud vilde nu til Firistiania for nt nddannes videre i Metanik. Den forte Djævel havde ej tun net overniande häm, den hvide fik Magten Han tom samtnen med en TelTif iine qamle Qammemtee Te vilde dritte et Asskedsglasis med hmn san fagde Nei, han havde fom Born lovet iin Moder Gans Zader var fordrutkem al drig at inmae Spiritus. »Warte den ne ene Gangl« Nei. Strefsrud holdt lernge Stand. De begyndte saa at gøre Not of dani, saadan et Oasngehovede iaadan en Pfalt, der itke en Gang kunde dritte et Gläs, der var ittr meget ved hans Hellighed, naar han iknlde oære iaa bange for, at eet Glas tunde gsre hanc noget. »Og Fristeren tom ind ad For fcengelighedens Døkx Jeg skulde dog vise dein, at jeg,kunde holde op, naar jeg havde taget et Glas.« Bette ene Glas blev hans Feld. Frifiereu havde listet sig ind i Zerst ningen. Nu tog han Fasstningen i Besiddelfe. Tet aik nn i Svik og Sværm he le Vinteren igennecn Og det endte med, at han blev tendt ftyldig i et Jndbrudgtyveri. og 19 Aar gl. blev døtnt til Z Aar-:- FcengfeL Han sad i Fænqiel 1859——61. »3 srngtelige Aar. Jeg kunde in gen Fred finde; jeg troede, jeg hav de jyndet mod den Helligaand Of te vaagede jeg hele Nætter igens nein, laa ofte om Natten paa Knie 4 Timer i Træl Kunde ikte faa Frei-. Endeltg kom Jesus i en stille Nat, da ieg laa paa Knie, og iagde til mit Hier-te: »Im udsletter dine Overttnedelser. gaa bort med Fred.«s Det blen en Gliede over al Ve Tkrioelstn Im lunde hom- mabt bøjt of Glæde og Frylx ; Nu kunde jcg hanc Jesus i Ein-H de den hole Tag, under mit Arbeich love og prife hmn for hans Nem-l de.« i Sit Ny Testamente lockte hanj udenad. Af alt det andet, han læfte,s var der intet, der faadan grob hem, fom den svenste Dr. Fieldstedg Ung-i domsbeketning. Han stte deu, soc-l tæller han, igeunem over1(10(83ange· og badede Bogen med line Taarer. Trinken om at blive Missionær wag-rede ho- ham med nimodstaaes lig Kraft. Han tryglede Falleer om bog som den uveerdiqstc as alle doqqtfaasovtllaimudog lW del-IMM- W lieu havde erfaret ai Sud- nendeliqe Forbatmelir. Meget vilde ilaa Tanken bott, men den vilde ej hort. Der kam en uhyke Energi over hom. san kom nd af Fængslet med gode Vidnesbyrd og kom paa et melaniit Værksted i Kriftiania. Al sin Fritid, mange of sineNoets ter, lasstc han, leerte iig Tyit,Franfk, Latin, Garle Engelsl. san meldtc sig faa til Mission-ö licstyrclieit J Z Maaneder ventede han paa Svar. Uvishcden pinte hom, han kæmpede med Gud i Ben. Sau kom der —- Afilag. Alt var ved at falde samtnen for Eli-ess rud. Han syntes dag, han havde vo ret faa vis paa, at Herren bavde børt band Ban. I Naar det ikke passede, passede det ina, at bang Bøn om Zyndsfors ladelie var hørt? »Es-hab jeg led i de Dage, kan ingen Pen be ikrive·« i Cn qammel Prerft iagde dog til dann Tot tundc jo godt verre, han ilnlde til Hedningernh selv ont han ifkis iluldo til Afrila i den norike Mission Tet Hunde qodt værch Her Treu oilde bruge ham andet Eteds. i Han fort-flog ham et of Tosk "lands illlisiionsielikaben Hatt fik. Anbeialingsbrev med til Von-eint der den Gang boede i Berlin. , Tot var Ulmre fvwrt for liam at FLOCK Z NlELsON jlns nmvfinn wish fu Innkis it plnin Ihm Uns-)- lniv(- unt-( Imt llns Wiss-N Ist-As html-ist« in tlnsiss »v;-I«·l tlsnt Inncnzv Hm l-n·x". lunlc ein-an llnsn - »in-·- mnl si-« um« »Im-L nml m- lcnuw Fisn will l-u·v. Hund« «n(l Hist-. Wes «le lsnnsn liI»-u1·w«;.s·«ns. l-11;.--;.-«i·-H. »t-» mul « full HI!H)I·Y »l« Hule Tom-Asva l·.«i1«;nt·l « l·s;.-iltlu«st(s tlml Pmctcautstsou W» V..- ’ l . Nothing Eq udls Old Date-h c leanser For clezmirxg Mjlk Pails and Panz Grimm Beim-stoss- sites-on ist-« could-pp Ufer-Ill « V- et Mc Arm-Xe, Optik imäs wnk 01r11)u(-.2««1-:.ns», Wa W «,«r. Iy with a clclh ut l«.1.sj:,i « » wsll m (l--.1n wstek snil uns-·- «,«c M Its-M tu sity. This unums- -«...( cui-»Juki« (.-"-rr(-:-..-n, s««- es a.«1 pur-sk« »Hu as o:—..«.:zs,- Ueimspts vol-U mk remove and swet it quikket Inl ea-. er « Gewissen-b scours,?olishes lt 15 the bestal l— mundcleanser ever discovered and is pesrtectly harmless. It keck-s Netz-thing about the iarm housc spickand span smd saves a lot oi lab0r, — time, expense. A wärt cum-m- mal . THIS-Z- Ci,et«(ch· (4Y«c u ussmäs mp wird-H
