Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 3, 1911)
W fande. Saa forstastr M vel, at om min Glæde var sto fst, iaa blev den nogle Gradek for bfst nu, for jeg vldste jo, at Elaus sen aldrig vilde have medgiivet det te, om han ikke havde vidst, at del var Haa. Derfom nu Clausen var kommen frem og havde sagt: »Ja, det er godt nok med Grundsproget, men det er dog kun Afskrifter oq derfor ilke helt paalidellgt; nej, paa lideltg er kun Originalem Haands strikten, og den har vi nu site-« mon laa ikke min Glæde med det samme vilde vceret forbi, jo sit fert. Men saa spørges, er da denne fejle Asskrift infpireret? Jeg vil spare, at eiter min ringe Mening er dette et uvckrdigt SpørgsmaaL for en tro ende Mand at komme frem med. Thi hvad Herren, Himmelens og Jokdens Staber. har gjort, kan Mennestet ille forandre; nej, før vil han gøre den vife til en Dante, og det er vel for Neffen, hvad d ugudelige Bibellrititerc ek. Men hvad da? lad os tage et Elsempel Strefsrud har ovekfat Vibelen paa Santalfproget, der var vel innen anden, fom havde Betingelfer for at kunne gøre det: men jeg for ftaat, han havde det fvcert nn oq da med Sætninger og enlclte Ord at faa dem overjat fra Grundspros get til Santalsproget. Nu, den Tag lan maafle komme da en troende Herrens Tjener af Santalfollet, som er lærd og lender baade Grundspros get og sit eget, kan komme frem vg iige: Her er et Sted, hvor vor kasre Strefsrud har vasret mindre heldig efter Grundtekftenx her kun« de faas en anden Menmg af dene Men hvad saa, er det nu ikle længere sandt, naar Jesus selv siger: ,,Slriften lan ille fejle« Joh. 10, Zö, eller naak han siger, Matth ö, 18: »Sandeliq siger jm eder, indtil Himmel on Jord fomaa, llal end ille det mindste Boqstav eller Tøddel forgaa af Laden, indtil det flek altsatnmen«? I Jeg troc, man gar bcdst i at lade det staa, sont det cr. ! Naar saa Santalbibelen skal re-; videke8, san vil den Fejl bline reitet» og dermed ude af Verdcn ( Ja, jeg trot, at dersom der blos! talt mindre om Fejl i Bibrlm san vilde vantro Mennesker have soa nie-get mindre Würde-, og Unsinn-( Menneskek vilde ikke være jaa me get ndfatte for Focvirring, og Her-l rens Gernina vilde bedrc frem mes. Endnu eet. Førft i Venmsrkningen staat- noget om, at man skulde gøre Menigcnand Rede sor, hvordan det er gaaet til, at vi har faaet og hat 66 kam-nier Blau-, som indehols des i vor Bibel. Hvad det er, her stulde fortlare3, hat jeg ingen For staaelle af; men det minder mig mn en Stunle jeg hovde med en vred vantto Mand. san vidste be stemt, at Bibelen var fuld af Fefl og Modsigelfe fra Ende til andeu fok det sagde de lærdeste og dygtigs fte Præster. Men den Sank, at Bisl beten er inspireret, var noget Stud dek, sogde han, sotn han ikke forstod, og han vilde, ieg skulde fiqe hom, hvad dermed mentes. Sau nævnte ieg for ham L. Tim. Z, M: 2 Petri 1, 21. Men det meft haandgribelige Bevis er ovenstaaende. Vi bar en Bibe1, fom indeholdet 66 Bogen dens Forfattere er Menncfker af· hofft forstellig Stand, Dannelfr. og Livöftilling. De var Mennesker fra1 de hsjst lasrde til Lasqfolt De lei! vede paa højst forfkellige Tiber-, og ieg forftaar, at fka i Mosebog tili det fidlte af Johannes Aabenbarings et et Tidsrum af iover 1500 Arius oq at den hele Bibelbog pas-setz sammen fom en Zierde hvok der ikle manaler et Led. chm lau saa tvivle paa, at dette Værl er gisvet af vor Iære Feder i Himmels-n Mcn er han mkmtiq til at give os ct faadant Ord, faa er han onsaa mægtig not til at bevare det for os trods alle fritænlende Bibelkris tikerr. Til Guds Folk vil jcg fixie: Vi lover i vanskelige Tiber, men bli ver vi stille i Tko has Jesus, iaa vil han g-re, at vi oqsaa ital sejke med hom. Lars Anderiem Denver, Colo. O . i J Aucednius as Diskussionen-da Jlle at jeg aqter at tage fra ellet ftie til L. Anderfens Artikel. Um. —- om den begyndte Drin-ek selstalfottsættses,saamavispe at saa en god og nyttig Forhands Ung Om jeg kan bidrage lidt til at dette kan ske, skal det glæde mig. Skal en Diskution om slige al vorlige Ting lhkkes og blive fragt bringende, saa maa vi begynde med Tillid til hverandre. Jeg sksnner jo godt, at Past. J. Pedersen kunde have holdt inde med sin oplysende Bemcerkning til Past. N. Rasmussens Artikel om Skriftens Inspiration Og Eigesaa kunde vi andre, som ved nogenlunde Besked om, hvorledes disse Ting forholder fig. Men hvad var saa derved vuns den? Om ikke vi oplyser vort Lægsolk om de virfelige For-hold, ogsaa an qaaende den hellige Skrists Oder levering, saa vil den vantro Videns slab asre det. s - Vi lcver i en oplhst Tid, saa des virkelige Fokhold som Videnskaben drager frem i Bogens LUS, lan4 ilke holdes skjult. Da ellers foreligqer jo nu dcn nne danske Bibeloveksættelse med! sine Forslelligheder, og den kommer da til Falls Kundskab. Der er heller slet innen Fare ved at indrømme Videnfkabens virkeli ge Resultate-L Dei hat der aldrig været, og det uil der helle-r aldkig blive. Bart Kirkesoll vil altid være bedst tjent med at blive gjokt kendt med Zandheden i ethvert Forhold Men lad os ilke overse, at Past. Pcdcrsen oqsaa skkivet: »Vort Kirlesolk maa ti Gange hellere have den Tro, at hver Tøds del i vor Bibel (ogsaa i vor danske) er ufeslbar, end at de skulde faa Hohedet suldt af den nedbrydende Bibelfritik·« Men her gælder det just om »le re ernselinier« —- først og frem mest mellem »Tekstkritil« og »Vi l!elkritik.« He Uman Post. Pederien mka ncsr, sasrlig Tystcten Tischendorf og Englasudernc Westcott F: Hort, er Tislitfritiiere, og vi hat aldrig hsrt, at noqcn twcsnde Teolog hat fundet Iscjl Ued del-es Kritik :I.Iimi ist-sinnr, at de hat arbojdet misd Liwrlighed til og Ærbødighed for den bibrlskc Sandhcd for at faa den fand-esti- oq bebst-e grasfte Tetst fremstillet Vi, sont hat nogct Kendslab til Vibcslcnds liirundfprog, kan jo al ligevel itte naa ap til at under iøge Haanditrifterne Men vi ier med Tillid hen til ilige trocnde Videnflabsmcend og Former og vi føler as i stor Tal nemmclighedschld til dem. Her er altiaa en Grænie mellem dem og os, en lignende, som der ogfaa er mellem os og dem, der ingen Kendskab hat til Grundfpros get. Men vi qiver os itke blindt Tekfts ltitiklekne i Vald. Vi smager paa Frugten af de res Arbeit-eh og naar vi findt-r, at den er fund og got-, glæder vi os. Vi forlanger heller illa —- In ster det langt fra — at Lcegiolket blindt ital give iig nogen Slagö Kritik i Bald. De kan oglaa godt smaqe M Kritiktens Fragte-V om de er gode. Man maa inarerc glæde fig end harmeö over, naar en Lægmand ta ger til Orde imod, hvad han anser for farligt :u(en pugt ran m gook gsre meo Tillid til hintande Og nn er det vist paa Tide at nævne et Resultat af Tekstkritikken Jeg mindes klett, hvad Overfæts terne skrev, da den side rividerede engelske Udgave as Bibelen udkotn »Det angik nctop de sorskellige Haandfkriftet Den-s Ord lød omtrent fom sau: »Selv om vi vilde sammenfætte Bi belens Tekst of de daarligfte Gesand skrifter, som forefindes, vilde ikke en enefte Trosfandhed eller en moralfk Sætning være »tabt.« . ! Dei er Tekstkritikkens Resultat, sog paa fine Steder hat den endog draqet Trosfandhederne frem, saa de straalcr klarere end for. Helt forskelliqt forholder det sig med den Bibelkritkh sont i vor moderne Tid er kommen faa stærkt frem. Dei er ikke den mn at site at warne om de Trossandhedet oq inv ralike Sætninger, fom indeholdes i Skristen Den er ja netop bekendt for, at »den vil tolle ved disse. Den vil bekøve Jesus hans aud dommelige Natur og gøre sham til et ket og slet Mennefke. Jeg skal ikke give mig ud for at have gransfet den saa nøjex bei hat jeg ingen Anledning haft til. Men saa langt jeg kender den, saa sætter den Videnskaben som Nr. l oq Striften fom Nr. 2. Jesus ital gøres til en blot Læs rek, en Religioncsstifter eg et Dyds mønfter. Termed er han ftillet paa lige Linie nced andre Neligionsftiftere, ielv om han end anies iom den fremmefte af dem alle. Der bliver kun GradsforskeL in aen Vwiensforikel mellem ham og f. Ets. Buddha. " For mig staat det, som den mosj derne Bibelkritik er ten og skær Ra-" tionalisme eller Universalisme. Navnet Bibelkritik betegner det Arbcjde, fotn de mode-me Aander imm- forat faa Bibelen til at pas se ind i der System og støtte de res Ansknclser. Oq hvad det anaaar med at døms me om dens Resultaten da kan man sinke det omtrent lige godt, enten man kan Grckik ellcr ikke Thi naar Videnskaben vil her-we os Jesus som Kristus og Frels ser, jaa protefterer hele den tro ende Menighed. Nltsaa — Tekstkritikerne, fom vil give as Gnds Ords rene, klare Tckst oq vasme otn Trocns oa den middommelige Morals Sand-heben dem qlæder vi as ved og takker Gud far. Vibelkritikcrne, som vil bøje og forvanfce Bibelen til at passe ind i den moderne, vantro Religionsfiloi sofis System, dem vil svi kæmpe itnod i Guds Kraft. A. M. Andersen Kvittetingcn Til Enfvn Thristiich Mikkclfem Nainy Nimm Dut» Etume bar vi modtamst du nfiksndt til «Skand.« Chris- Visite Plain Nebr» si.00. Niels P. Johiiiom Potter, Nebr. ist«-i Andreas Larkcm Lyons, Nebr. 8200 Thomas Lorenzen, Op land, Nebr. si.00. Niels Hausen Lyon—3, Nebr. Pi.s)0. Mads Peter sm, Vrnih, Colo. si.00, Olc Nas nmssvn, Vi«uih, Colo. 82.0(). Niels Larim Albert Len, Minn. 8100 VidVch M. C. Jcnftsm Etslma,Cal. 81.00. J. Haufen, Fressw, Cal. 85.00. Chr. Julius Jenseit Kenoiha, Wis. 85.00. Frcd Madsen, Kenosha, Wis. 81.00. Past. A. S. Nielsen, Kenoshc1, Wis. 31.00. Hans Nielfen, Summe- Ore., s2.00 L. J. Lar sen, Council Vluffs, Ja. 85.00. J alt 830.00. Bekendtgsrelfen Adresfeforandriuget Paftor A. W. Lunds Adresse er nu, Kenmam N· Dak. Past. J. Gertiens Adresse spr: Box 664, Kenmarc, N. Dak» nu: 25 N. 9th St» Council Blufo Ja Paft. J. P. Heedes Adresse, som fsr var Council Bluffs, Ja., er nu: Mc Naht-, Illinois. llngdomö- ogMisfionsmøde i Rustin Fra 13. til 15. Januar 1911 bliver der, vil Gut-, afholdt Ung domss og Missionsmøde i Rufkin,« Nebr. Unqc saavel fom ældre indbys des hervcd hiertcligst til at famles. mod os i Guds Hus om Guds Okd . Meld eders Komme i god Tid samt til hvilken Statiom der vils da være Vogne til Stede for at; heute oder. L. Jensen. l Kitkeindviclfe og Missiousmsderi i Om Gud viL bliver Nazareth Menighcds nye Kirke i Cedar Falls-»F Ja» indviet Søndaq den 15. Jan.J 1911, og der vil biive afholdt Mis sionsmøde nogle af de folgertchagr. Venner fra mer og fjern indbys des hierteligst til denne vor Haj tid, og J bedes melde edert Kom 12. Januar 1911. Paa Nazareth Menigheds Vegne, Elias Prsvensem Menighedgns Prcest. 904 Bluffs St. M a d s W o l f f, Menighedens Formand, R. 3., Cedar Falls, Ja. Missionsmtde )afholdes, om Gud vil, i St. Pauli jd. ev.-luth."Menighed, Pottw. Co» Ja. fra den 10. til 15. Jan. 1911. Modet begynder Tirsdag Aften Iden 10. Du indbydes til Mødet Inted Ordet i Aabenbaringens Bog, Kap. 22, 17. Jndmeldelfer til Mødet maa være mig i Hænde inden den 8. Jan. Paa Menighedens og egne Begne, H. Nielsen. Flete nye Btjer. Breve fra General Gordon 81.20 Virtelig Frelse (Torrey) .60 Det gamle Hjem(Jan.McLaren .8( Under Mesterens Gar-nd Ghr. Lynge). III Sigrid (Lautitz Peter-seid ·9( Et Blik i Guds KærlighedöDglt (Skovg·-Petersen) .4c» Arbejderne og Kirken(Sadolin) .2( VerdenösMisfionssKonfereneen .15 Tømrerfvenden Jesus af Naza reth. .0t) Dan. Luth. Publ. Haufe ine til en af Undektegnede luden « Nogle nye Bøgck for Sondagsfkolen Soll-tr- i et Solrigt Land. A Mary N. Tuch Paa Dunst ved A. K. Skildringer af indier BIrn. Den handler snakt om M kelige Solskinsbsrm snart am dem, der maatte anste, at de an drig var f-dte, blandt dem man ge af Barnecegteskabernes ulykke lige Oste. 108 Stdn-, imukt ind bunden, og med Billeder. Prit« 40 Cents. Bteve til mine Dir-, fta des del-. cige Land. As Hean A. Hatpecj Med mange Jllustrationer. Ind bunden i farvetrykt Papbind Pris 40 Centö. Den er lediagei af et Fokord as Provst Joh. Bibe Petersen. »Am-MS Stiftstidende', fkrivek: »Denne Bog kan man snske den videst mulige Udbre delse, da den er et ypperligt Hjæ1 petnidde' til Fortlaking af Hang! og m .;et i de bibelfke Foktæl singen-. " Dinge og Dreugr. Stildringer fro Missionsmarken Oversat af Ka ken Reden Det er en Bog ow Drenge af forfkellige Nocer, Had farvek og Spros. Den fortcellet om Indiens og Arabiens drune Drenge, om Afrikas forte og Ki« nas gule Menge, og om Dkens gene iblandt Amerikas Jndianeks stammer. Men fsrft og frem mest fkælner den imellem de to stoke Hovedgruppen Drenge, det « er Kristne, og Drenge, der ikks er Kristne Og den minder om at Gkænfefkellet in ellem disfe to Grupper strwkker h igennem hele Verden —- faavel hvok de ukultis verede iom hvor de kultiverede Folkestammer bot. Bogen er paa 156 Sider, Imakt indb. og rigt illustreret. Prit 6f Eents. --—-------------------------------—-—---—---4 Herrkgasrdifoll. En ny Bog as Kit stine Wut-mach Den indeholdej en Samling of fern friske og le vende fortalte Smaatkæk af Li— vet paaLandet, ifær som det leves i de lave Stuek under Hytternet Stqutqg. 48 Sidek med Bibl leder. J farvetrykt Omsslag. Brit 20 Cents. For Medakbeidere i BienekirkesZ Foktællinger og Smaastykker til Sindagsfkolens Tekstrttkkr. 1 — Advent til Pinse. Ved P. Blum berg, Neifesekketær for Birne· gudstjenesteen 79 Sider. Pri 25 Tents. Dis-M Lutheuu But-listing cui-. M- sei-. Kristeliqt Folkebibliothek. »Undertegnede forestaar Reduktionen af Kristeligt Foltebibliothek, hvori foreløbig er udkommet følgende Vogel-: Augustin: Bekendelfer. Bunyan: En Pilgrims Vandring. Annie Lukas: Lys i Mørket (En For tælling fra den franskestyske Krig). Hie· Mein: Paa Torivet og i Vingaarden. (100 Fortællinger fra det virkelige Liv). F. Moden Bibelske Studier. Thomas a Kempis: Kristi Efterfølgelse Edw· Egglestom J Kampens Bulder. CEn Fortællina fra Amerikas Hel Mid)· stristeligt Folkebibliothek nil efter Platten udsende delsd Santlinger (indeholdende 3 Wger), dels enkelte Vind --— saaledes at det Vil vaere overkommeligt for en hver at anfkaffe sig jamtlige Vøger — med det af For laget en Gang satte Foruiaal1 at udgive Hovedværter og andre anerkendte gode Værker af den kristelige Lit teratur i Folceudgaver til den billigft tnulige Pris saa de tan blive hver Mund-Z Eie. Jeg ital gøre mit Bedfte for, at alt, hoad der bydes i Kristeligt Folkes bibliothek, virkelig kun er lødig og afgjort ren kristes lig Litteratur, som kan bidrage til at uddybe vg hiser det aandelige Lin i vort Land. Efterhaanden som Foretagendet bliver kendt og ffattet i videre Kredse, vil Forlaget blive i Stand til at ofre et ftadigt solidere og smukkere Udstyr pua Bis gerne. Paa Grund af den gode Modtagelse, lste Sam 1ina fik, fremkonc faaledes allerede Lden Samling i solidere Jndbinding og trykt paa finere og bedre Pa pie, ligesom ogsaa den sidste Bog ,,J Kampens Vul der« er trykt paa fint, glat Papir og indbundet i Hel shirtingsbind Jeg beder derfor om at maatte regne Dem blandt Krifteligt Folkebibliotheks faste Venner og at maatte stole paa Deres fremtidige Interesse og Støtte for Sa gen. De vil ikke blot selv have Glcede og Udbytte af Bygernz men tillige den Glcede at vaere med i Arbei det for at udbrede Gudd Nige gennem det trytte Ord.« G. M ü n s t e r, Zogneprwft v. St. Lukas Kirke Jdet vi heimiser til ovenstaaende Meddelelse fra He Pastor G. Münster, sont forestaar Reduktionen af Firifteligt Folkebibliothek, tillader vi os at gøre Dem bekendt med Jndholdet af de Bøger fom hidtil er uds komne. l. Sinnlan Annie Lukas: Ly s i M ørket. Fortælling fra den franskstyfke Krig. . . . Jeg maatte takke Gud for den herlige Skildring af den unge Kvinde, som fsgte og fandt ham der er »Lyfet fra det Høje«. Comtesfe H. Knuth. John Bunyan: En Pilgrims Vandring. . Tenno Bog bliver aldrig gannnel; thi alle de som læfer den, findet just deres Kompe, deres Strid, deres Lcengsel og Maul afbildede i den. C. HornbecL Augustin: Bekendelser. Augustins Beken delser heiter til de Vøger fom aldrig dør . . . Det ei Beretningen om en af de slørfte :)lander, der nagen Sin de hat lenet paa Jorden — nedskreven af ham selv. G. M ü n f te r. Alle ovcnnævntc 3 fmnkt iudbundue Basel-, tilsams men 976 Sidcr kostkr kuu 81.50 J- Porto 20 CentQ Enkelt Bind 65 Ceuts frit tilfendt. 2. Samling. Nic. Mejer; »Von Toruet og i Vingaar den«-, 100 kristelige Fortællinger fra det virkelige Liv. J Modsastning til de fleste lignende Samlinger er Pa stor Nic. Mejers Udvalg af kristelige Fortcellinger i Be siddelfe af den ypperlige Egenfkab, at deres Virkelighed er uimodsigelig godtgjort. Fortællingerne gør et dybt Jndtryk ved deres gribende Jndhold og lieh-ver ingen yderligere Anbefaling. F. Godet; Bibelske Studier I. Afd Profes sor Godet i Neuchatel er» en af de ædleste Skikkelset blandt den evangeliske Rirkes Teologer i vor Tib. Hans lærde, dybtgaaende Vcerker lceies af de teologisk stude rende over hele Verden. J ,,Bibelske Studier» har shan frugtbargjort sin omfattende Viden og sine dybe Tankec for Menigmand, saa enhver kan sorstaaiog følge hom, og i Guds Ords Lys giver han her, den Naadens Mond han var, fine Læsere Klarhed over Guds Riges ftørste Spørgsnmal og Problemer, Thomas a Kempis; Kristi Efterfølgelfe. Thomas a Flempis: Kristi Efterfølgelse trwnger hel ler ikke til nogen Anbefaling. Den fremstiller Livet i Gud saa rent og flatt, den rækler med sine dybe Tan ker »so-g rige aandelige Erforinger den Dag i Dag som i de svundne Aarhnndreder, Tufinder og atter Tusinder en saa nmsgtig ijlp til at leve et helligt Liv med Kristus, at intet Under er, at den i dette Øjeblik er en af de mest udbredte Vøger i hele Werden 81.50 »f-- Porto 20 Ccuts for alle Z indbundne BU ger. Enkclte Vind 65 Cents frit tilfcndt 4’-«-7 --«-. -"- I Enduidtsrcs er udkonnnot: Edm Egglcsstom J Si a m p c u S V ul d c r. For tcrllinger fra Amerifas Vastkelfokss og Heltetid. Ptis 65 Cents, cllcr samtnen mcd en af Samlius gerne kun 50 Cents P Porto 6 Crass. Im tror at kunne love,. at ingen, sont lcvfer denne Vog, vil komme til at kcde sin, man vil vist ikke lægge den til Pidts mer end Zwist nødocndigd før den cr lceft ud, oq jcu tror at kunncs love, at man vil prife Gut-, naar man har lasft om deforunderligc Vwkkelfek, dens historisk sandfærdige Stildringer bereitet om. H i lp ft. Alle ovennævnte Bøger haoes nu paa Lager i Dimifh Luther-an Publ. Hause, Blair, Nebr.
