Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 3, 1911)
-.Yanskeren". di ums-entity Nyhevss o» Optik-« aus-blau for vet vanst Fell I i U m e r ika , l syst-et as Dalskl LUTII. PUBL. sollst Only Nebr ENIMM usgaot bvet Tlrsbag og Ftedag f Pris Ir. Ausgang cs Wehe States I1.50. Udlanbet III-O staut var-les l For-stud. I Mus, Betaut-O Adressefomndring og W Ingaatnde Bleibet online-: OANISH LUTIL PUBL. HOUML Walt, Nebr Iedoktsn U. M. Andeksem Ist Bisses Osl »Dansteren«s Saht-old Wlluqey ..'.)mspondancec og Anme I Mr Ist, bedes abuslmh A. M. Audetsem Blatt, seit-. Dutomä at Blulr Postotsico as second tlsss matten Wlslng Rates made known upon Pfui-stund Z Nil-Id- as Uregelmcssigbedet veo Wellen helles man kluge til det stedlige Wa» Statt-e vek ikke hiskipe, bede — heuvende sig til ,,Tanlkeken«s Mr. Rost Ist-lerne heut-endet sig til Fou, der smteretibladet,enten w- at kpbe bog dem Ohrfvt at foo Oplysning om det avertekebe, Jedes De altid omtale, at Te laa Adel-risse W i bette Blut-. Det vtl vare til gen Its None Menigheden i Coulter, Ja» hat kaldet Past. A. C. Weismann i Den ver, Colo» og han har taget imod Kalt-et Da der atter for kommer «Bølgei blink« i Bladet, og Forfatteren ikle fcetter hverken Naon eller Mærke under, faa skal vi her een Gang for alle oplyfe,’at det ikke er Bladets Redaktøh der skriver disse Blink, men det er en Medarbejder vedBla det, som ikke bot hverken i Nebraska eller Iowa Bethel Menighed i Los Angeles, Calif., hat besluttet at betale for to Elsemplarer af »Danjleren«, og Tanken dermed er at have dem paa Haaan til fri Uddeling blandt Landsmænd Det er en ny Maade at missionere paa baade for Bla det og for Samfundet; men mon det ikke er vcerd for andre at be nytte fom Eksempel til Efterfølgels se —. Efter hvad en Korrespondent til »Jle. Pft.« beretter fra Paris-, fort scetter man i Frankrig den af Mi nisterprcesident Briand saa hurtigt underkuede Strike paa en ganfke ejendomtnelig Maade. Funktion-erer-l ne ved Banerne er saa flittige, saal det et en Syst; men de gtr alt for-« Zett, f. Ets. sendet en Ladning for- l dæwbare Fadevater et helt landet Sted ben, end hvor de skulde, saal Laterne enten flet ikke naar Bestems melsesstedet eller fordærves, fsr de war frem. OgFejlene er saa mang - foldige, at der ingen Raad er der med. Socialifternes Snedighed gi ves Skylden fra den Slags Strike. Til dansk Kultur-J Fremme blandt Landsmcend i ovesrssiske Lande hat den danske Rigsdag bevilget 14,000 Kr» for Aaket 1910—1911, og deraf faar Den danfke Kirkes Sko 1e, Stand View College, Des Mai w, Ja» 1000 Kr» Dansk Falke Itjfkoltz Wied, Nebr., 1000 Kr., - Dust Stole i TandiL Argentine, C. Um» 2000 Kr» St. Croix hsjere Rote-wonn- Deeermoo til Undevvitninq. — Til dankte Biblio Wmdtomiserdmerder for N 4000 Kr. iBeltb paa100til M Ke. —- Tit Foredtagsvirksoms M i users-Mc Lande gaar de tvrii HMO Kr. efter Zirke- og Unber » MW nærmere Bestan 44—--— ,-- U legeblinlc ! Middecmqqdighedm og uvidenth den formaar vel ikke meget, men de, formaar bog smukt at underkends den sande Virtuofitet In folid Bot-demand havde læst I cvifen om den state Violinist, Ole VALCLhCnvedsitSpilestekBes Hmvefaszoutirqtteeaek »Mati’l« udbwd Banden enDag, ,,nceresind’ te den hier Wolle Ball kommer te wo By, saa vil a hen og h-r’ ham —- om det faa ska’ koft’ re gammel Vejer.« Og Bonden fik vitkelig den mægs tige Virtuos at here. Dog kostede det ikke fuldt faa meget, som den gamle Vædder lunde fælges for. »No, Faa’r, tat do faa om haij da? spurgte Konen ved Mondens Hjemkomst. »Au, Skidtl hand staaj dier vg: gnej o æ Fjol og haaj slet ingen Arbe’d mæ’t. Saa’n now’d skal a da aalle gi« Pceng’ ud for aasi igjen, skal a ejl« Hvis nu Kunstneren havde haft ,,Atbe’d« med Foredkaget, fvedt og pustet ved det, ja, se da havde Bon »den sagten-Z tænkt at Foreftillins ’gen Var værd at »se«, og at han hav de givet fine gode Dalere godt ud. Nu altsam I J en Ynylingeforening hjemme jsamtalte man ved et Mode om Kol. f3, 8 og Jak. I, 19. 20, hvor der zjo advares mod den Synd at fare ;op i Vrede —- at Guds Folk maa vcere langfomme til Vrede, ifle give Vreden Rum (den har alt nok Hi Forvejen), og om Vreden over-man Ider dem, de da ikke lcegger Synd til Synd derundek, og ilke ladet »Solkn synle over deres Fort-mel We I Der var da bl. a. en Karl, der havde vceret i Kongens Tjeneste, jsom fortalte et lille Træl fra Gar-ni lfonslivet Paa samme Værelse som han var »der en troende Soldat. Ved Seme ztid havde denne for Stil at lcrse lidt ’i sit Ny Testament, hvorefter han basede Hovedet ned mod fine Hæns der i tat-D, stille Bon. Blandt Kam meraterne var der flere Kebenhavni sie Billet-, som havde deres Morskab af at bombardere den troendc Karl under hans Andagt med alskens Haandskyts. «Og hvad der forundrede mig saa meget," tilspjede Fortcellerem »vor, at han aldrig vifte den mindste Hidsighed eller Vkede der-ded. Gan tog Spotten og Mishandlingen sotn noget, der høtte til.« I »Ja, men det synes jeg da sikke kan vcete faa vanfkeliat Ecm Hmeget maa man da let runde vcere zHeTre over sig felo« H indvendtc sen nylig omoendt Yngljnq. »Ja, ja, ja, lille Moden siq itte det. Du kan gerne komme til den Prsve og falde igennem,« fvarede Fortælleren vemodigt. »sec; var ifke omvendt den Gang, men det kunde ordenlig faa mit Blod til at koqu naar jeg var Vidne til slige Ting. Hmd vilde det da først have verset, om jeg felv var Genftand for den ne Raahedl« J god de kom vor Yngling i Kongens Klæder —- laa ved de Odense Drin-Zonen Og han naaede til den Jndrsmmelfe for sig sel-o, atdetvel not kan feletud, naar en anden villtgt taaler Forfølgelse for fin Tro — for een felv er det en Kunst, der enddo ikke leeres san dan i en Haåndevending Taffet mer Vidensfabem er der nu hm fna Zygdomme, IJULS Fast for-after ikke er genmsmsmderet, ob serneret oq forstaaet. Fordum var det jo ganske almin« deligt, at Kristne sog Dantro med, for den Sags Skle) ansaa Pesten for en Gudsdom en Straf, der af. en retfærdig Gud sendtes over Fol kene for deres Synders Ekyld. Og deri fulgte Menigmand jo naturligt.de acmdelige Belledere, det katolske Præfteskab (Tonen lægges paa sidste Stavelfe). Men hvor hat det taget lang Tid selv for evange liske Kristne at ryste denne middels alderlige Overtto ud af der-es Sy stem. —- Ja, hois du nu, Læserl i dit stille Sind farer op imod mig, at det er formasteligt at komme med. saadan noget Tsjeri — du hat da altid troet, at det var Herren, der sendte Sygdommene — din Præft « hat muligt styeket dig deri: det kan« site nytte, trot« du og talet du fau dan, san er du Aarhundreder bog-« ester. Abenme hat konstateret, at Koletapeften im langt fra at være en End-way der, som den fordom bat-de for Stil, stulde slqa Hund-o daoqtusinderned islængpoa W W, sonst- llqefvem over — W -M. N II M d ihr W er ten-i I Vittuofer i at udbrede denne rced-’ somme Plage, vg— at det, nærmete beftemmet, egenlig er Rotternes Lap per, der i forste Jnstans er Smits tens Bætere Disse Snyltedyr synes at trives udmcerlet under Koleras bacillens Hærgen Rotterne derimod dir af Besten. Er nu en faadan be fængt Rotte død (idet den muligt Føtft hat opiøgt fig et net Kvarietx forlader Lopperne naturligvis dette uduelige Legeme for at opssge sig frifke Birkefelter, det vcere sig nu paa andre Retter, Kutte, Hunde el ler —- Mennefter. Tet er ogfaa paavift, at om et Husdyk bides af en befængt Loppe e e n Gang, er dette nok til at over føre Smitten Og nu er det aldeles indlysende, hvorledes Pesten kan uds bredes med faa rivende Hurtighed, hvor den faar Lov dertil, hvor man» altsaa ikke agter paa sanitæreliaadl og Vink, men fer en Gudsdom et Slag af Stiel-um i Peftilentsen. Dette er fo, fom enhver kan vide,« Tilfoeldet i det uvidende, svinske Russland og i det svinike, Uvidende Italien Andre Lande fynes at vcere kommet til detes fulde fem og tagerw energiile Forholdsregler mod Pla-" sen —— og overmander den. i Men som med Peften, saaledes Jmed enhver anden Sygdom Der .er Grunde gode Grunde for alle Li Jdelfen gode Aarfaget for alle Sog Jdomme Men vi Menneilers Uvii Hdenhed staat os jo i Besen. Vidste Tvi blot altid, hvad Aarsagen (ellcr ksamvirkende Aariaget) er til voke Sygdomme og Evagheder. tunde vi Iganske let undgaa Virlningen idet vi undgik Aarsagen Dekar er det vor Pligt mod os ielsv at studere vore egne Lege-mer og den Nin-ing vi tager til os. Zum Ell-txt Hub bard hat sagt: Al Opdragelfe bør lag vil engangJ begynde med Hy siologi. Men selv Flendskab til disseTing vil formodenlig ikke udelukke, at Menneskenes Mængde vil fortsætte i den gamle Dur. Te vil fremdeles fPise og drikke ufunde Ting oq spl qe fundhedsfarlige Eædvaner. Og Her de saa kastede ned, vil de rynte HBande og lade Bemasrkninger falde om kyorsynets uudgrundelige Vil Iie, om Sygdommenes dybe Mysteris um« an vil de som fædvanlig til kalde en Leegcn og han vil Iægge Banden i Rynker og lade nmstetiøse Bemærkninger falde, og dernceft vil ban jo saa soreskrive Mediciner med mosteriefe, latinfke Navne fdisse svces ire Naone fier nemlig en god Del). Terucm vil faa Patienten tage den ne Medicin i den Tro, at den paa mysteriøs Maade vil magte at get-es godt, hvad han selv hat gjort ildeT — ved Uvidenhed eller ved Trods.1 Jo· GodmorgenI ( Vi Mennesker er dog no’en smei no’en alligeveL Sluttelia er det maaske ikke ude. of Veer at gsre opmærkfom paa, at! allerede Dr. Luther hat udtalt sig noget i Smag med det her frem satte Twnk paa det, Læseri Der er endda ille saa lidt i et godt Rand, der et kommet til os gennem des Græske: »Kend dig felv!« Og Digteten Alex Pape Wet: »The proper study of mantind is man.« Korea. Foredtag af J· C. Carisen, holdt paa Dam- College. --T I (S1uttet.) « Lægemisfionen hat ogsaai haft sin store Betydning derovreI Tiden gives ikke her for en langj Udvikliug af, hvokIedcs denne Mis-« sionsgren hat vokset, men jeg fkal blot nævne, at der findes moder ne Hospitaler i SeouL Ping Yang og de fleste andre starre Byek, hvor Missionen hat faaet Jndgang. Teologifke Stoler er vg faa bleven bygget, halt-des i Ping Yang, hvor Presbyterianerne har en Skale, og Methodisterne hat en i Seoul, hvor Dr. Jones er Profes sor. Dr. Joneö var, san vidt jeg bed, til Stede ved »The Laymans Convention« i Omaha fidste For aar. Pan disfe Stoler famles Lan detp bedste nnge Mænd for at nd dannestqtilenøetninqisets uns TM. Er deh- ikke store TvathMmmfmvo tyvecarkJestkotzatvi.hnmans ge som hat dedet for Misfionens Fremgang i Japan og Kina, har al Grund til at takke Herren for, hvad der allerede er sket i Korea; thi, man ikke Korea stal blive en af disse thler. hvormed man ital lukke op for Japan og det state Kinal . Koreanernes Svar. Om man vil Fpsrge en lkoreanen »Wer hørte du Evangeliet for farfteGang2s Var det i en Kirke eller sved et Bønnemøde eller i Bibelklassen? faa vil Svaret ofte lyde: »Nei, det var Broder Min, eller Pak eller Chai« o.s.v., der farft fortalte mig om Kristus. Og del er netop deri, at Koreamisfionens lykkelige Frem gang ligger at Missionærerne hat foritaaet at fætte de nyomvendte Koreanere i Arbejde. Dctte ,,pass itionisystem« har haft fortræffelige Folgen Den omvendte Floreaner staat aldrig stille. Gan er altid færdig til at gaa flere Mil, om det er nødvendigt, for at tale et godt Ord am sin Frelfer til sine Brødre Saaledes er det, at Evangeliet udi bredcs derude. Koreaneren gaar gerne et Hundrede Mil paa sine Fødder for at deltage i en Bibel klasie eller for at tale Guds Ord til Hedningerna Saaledes fortw der den ulærde Koreancr Guds Ord fra Landets Nord- til Syd grænsen, fra den astlige til den vestlige, paa Osflandene og i Da lene, i By va paa Land. Det er file-' med den omvendte Koreaner som med vote Navnkristne, der me ner, at naar de hører til en Menigi hed oa betaler deres Kontingent og er med til at bære Votderne (de financielle), saa detmed baita Nei Floreaneren er altid aktiv. Mr. Gale siger. at han har ofte haft en Ireotedet as Menrgyeoeng Meu lemmcsr udc omkring i Byen Zim dag Eftermiddaa for at dcle Trak tater nd eller tale Guds Ord ellcr bei-ge Tuge, o.f.v., o.s.v. Og det vil fo ikkc fige saa lidt, nam- Mcnigs heben bestaar of oo til et Tufinde Mcdkemmcc Men Koreaneken er ikke blot Or dets Horaz han er ogfaa dets GI rer. Tcr var cn Gang en Mand, der kom til en Missioncer derovte efter at have jpadseret en meget lang Ves. Man fortalte da Mis sionæren, at han havde lært hole Jesu Biergprædiken udenad og var nu kommen for at lade sig høre i den. Der gik ogsaa meget godt i Overhøringen Da han var ster dig, lagde Missionæren Monden paa Hierte, at det gjaldt om ikkc alene 4at høre og læse Guds Okd og læfe det, men det gjaldt ogfaa om at være dets Gsrer. »Ja.« sag de Monden, ,,det hat ogsaa været min Erfaring: thi da jeg fttst be gyndte at lære Biergprædikenen udenad, gik det meget flet, men faa Itkste jeg det igen og san prsvede at leve det, og saa gik det meget bedre med at leere den« Hvorledes man dktver Propaganda i Korea. Nasst Gud maa man jo takle Missiomri. rerne for det Arbede som gøreszs derude: men det er dog ocl Vasrd at. tage i Betragtning, at LIEistiomsnis Udbredelse deroore skylch for en stor Tel de maß-Mk Jeq itall her angive nogle Fakto, som maail sfe vil gøre mange Krifme hier-l hjemme til Stamme-. J Byen Sym« Chun var der i Aaret 1906 s;,5»71 krisme Koreanere J Aaret 19«7« var der 11,9-13. Altfaa blev der is dette ene Aar vundet 5,-136 Sjælex for Kristus i denne By. Dette7 kunde umuligt have været·Nesul tatet af de faa Missionærors Arbei de alene. Nei, det hat været de indfødte, som har gaaet Missioncks rerne til Haande, og derfor disse store Resultaten Der er i nævnte By 15 indfsdte Missionærer. Det hat været Missionæretnes Opgave fra Begyndelsen af at vise de Jud fsdte, naat de blev omvent, at Ko reas Omvendelse beror paa dem. Det er ikte alene paa Forstw delsens Omkaade, at Koreanerne ta ger aktiv Del. De et ogsaa me gei rundhaandede til at yde til Her renö Sag-« En af Ritter-ne i Scoul gav 83,850 til Missionen i 1907.; Denne Menighed heftod af Böo Medlemmer. Det vilde altiaa viere IU til hvert Medlenh og det er ikte daarligt, naar man taget i VMMMO at en Korea-m- timet M mere end Im le M m En Vækkclfestid: Fra Aaret 1906 indtil nu hat verret en Vækkelfcstid i Korea. Der var i Smdelesthd en stor Vækkelse i 1907, som jeg her skal foktælle um« Den has-de egentlig jin Begyndelse i, at Tr. »Da-die fra Wonfan kom til Ging-M og fortalte om den Guds »Ob«-ade, iagn han selv var vederfaret Hi Jesus Krisis-T og den Naade, fom de Kristnc i Wonsan havde været Genitand for. Man blev ligefom inspireret. Moder blev holdt flere Tage i Takt Man bad om Guds zAand og om et Pinsevejr, men det varede doa mange Tage-, sper det ;begyndte at lnsne. Men den 14. IJan., da Menigheden tilligekned Jmange fremmede: som var kommen Hangij sta, var forfamlede, da Rom Guds Aand over dem, Guds Born beayndte at prife Gudz Synis ädre beayndte at grædc og bekende Hderes Sonder. Fslgen vak, at läge isom paa den førfte ftorc Pinsedan, ifaaledes blev der her føjet mange jsnndrede til den korcanske Mattig ilnd Nu begyndte alle baade gam Ele og unge at Pki5e»65ud, fordi han J»l)avde beqnndt faa ftort et Vasrk i deres Midtc. Forud for denne ITid var PingiYang anset for den ’n1est haabløse By i Korea, men nu er den en af de mcft fothaabningss ;fulde. Tenno Vaskkelje spredte sig som en would over helc Lande-R men det var ikkc alene Korea, der »drog Velsigtselfe beruf; den fpredte jsig ogsaa helt ind i Manchuriet og lJapan Mangc Japanere bcgyndte at raubt-: Rom og hjælp os!« Mi Sfionens Fremskridtz Tet var i Aaret 1886, at de føri stc 6 Koreanere blev døbt, men paa Grund af dct ihærdige Arbei de Tom hat vwket udsvet er der nu en trösten Menighcd paa 230, 00(1Medlcmn1er. J Aarct 1887 »du-o de førftcs O tagt til Herrens ;Vord.J oAarct 1907 var der ZU »089 Illtemæstet Der rrgnes nu jsom sagt at vwre 280,0W Amst ne i Korea og der cr ca· 1,«00,000, -s"om staat under Paaoirktti1m. Men Befolkningcn er 11,000,000. Der er Taltsaa rndnu blot en FinrtendcdeL jsom i det mindsus har hart Evan )z1eliet. De amerikanskr Missions sclskaber har Lilfammcn 93 Missios nærer og 50. kvindelige Missionæs rer foruden Missionærernes Hu ftruer. Dei kritiske Zelskab hat 20 Missionærer, mandlige og winds lige. Der er altsaa kalt ca. 163 Missionasker den-de Prof. Jones paa det teologifke Seminarium i Seoul hat regnet ud, at om tyve Aar oil Korea være et kristent Land af Nat-n. Tilbageblik: Bi hat set ved vort Studium afKorea, at det er et fattigt Falk, et uselvstæudigt Falk, men nieset modtageligt for Guds Ord. Lad os derfor bede Hastens Herre om, at han vil sende Vidner ud paa denne Mark, Tom synes faa hvid til Mr I I I .,Kla«te Grænsklinier.« Zoalcsdes jkrjoer Past. W. Johan sen i »Tik.« for Isi. Tec» og der xmdcr ncrvrcr ogsaa mit Raun. Nu Mde jeg gerne over for dem of »Tanfkeren«s Lassen-. som maaske ikkc lasse-r Kirkebladct, give et lille Ord til Forstaaelse as mit Forhold til Zagt-n J D. l. Kirkeblad Nr. -12 findt-s en Artikel af Pastor N. Wams fen, som særlig er rettet imod Bi belkritikken, hvoraf Verden jo er fuld i vore Dage, og han beto nede stcerkt, at den ganste hellige Skkist er inspireret, iudblæst af Gad, og da det er Vibelens Leere saa er det sandt, trods al Modstand. Og hans Bevisfsrelse er ikke lts Tale, tag den og lass den. Han flutter Artiklen med fol gende Ord: »Im-re lutherske Lasset saaledes er den evangeliskilutherfte Lwrc om Stristens Inspiration. Gold sast vrd den Last-et Hold fast ved Skriftens absolute Ufkjlbarhed, hold fast ved den rette Form as de sunde Ord: Og hold fast ved din Kirkes Udkægning as Guds Ord, hold fast ved denss eviggvldige Reg ler for Stristudlasmtiimk J samme ØjcbliL som du ind rømmer den vantro Bibelkkitik en encste Smulcy rr du paa atmgende Grund. Tcr cr en hel Del Sand hed i det, som Tr. Krauth saqde: »Ist qaa paa Akkord paa eet Punkt er at tabe alt og gaa sortabt.« Lad ingrn tage Guds met heilige, ufeslbarlige og inspirerede Ord sra dia! Gold sast ved det, du hat« at innen skal taae din Krone.« Med Paftor Rasmussens Arti kel fulatcs lsaa en Beannina, hoori der fiqcs,- at, Forfatteren hat sagt more-, end der helt kan holde Stif. Thi for at have en inspireret og nfejlbar Bibel skulde vi helft have de belliqc Stribenter eqen Buond 5krift, men den bar vi Im ikke«. Og im kan ikkc med min bedste Villic faa auden Forstaaelfe, end at Grundsproget mistænkeliggtres, for-« di det ku» ek Asskkist as de mä Skribcntcrss Haandskrifh oas erfor kom saa »Dum- langt or vi kom men?« i D. l. Kirkeblad Nr. 45. Tet var færlig bette, vi Zwan folk (Lægfolk) syntes var lidt for wegen oi blcv i samme Bemerkt ning vist L feile Overswttelfet i Vi belen og lovet mangc flere i on ncrr Ftcmtid Nu, fkønt vi Lng folk kwerfeu Lende-r Græsk eller La-« tin, ja, og Teologi itke at forglemi mo, san vil dct nu allizwvcsl ikfe sige, at vi flet ingen Omtankc bar i .Hovedet, og det- er der da heller ingen, der trot. Nu maa ingen for staa mig, iom ofn jeg vilde ringe agte Lwrdommen, nei, tvckrtimod. Vi Lægfolk vilde have megen Hfælp og Glcede af, om vi kendtc Grund sproget. For mange Aar siden overvcerede im et Diskussionsmøde mellem A. M. Anderien of vort Zornwut-, A, Larson as den norfle Innode paa den ene Side og en AdventiltPræil Clausen paa den anden Eide J Diskussionen lioldt Ill. M. An derieu irem .Matth. LA, 19 lom feil overfat fra Grundsproget. Ter itaar jo i vor Bibel: »Sage dekfor hen og lass-er alle Fell oa dsber dem« ein« men der iknlde have Tmaet: »Man derfor hen og gsre alle Folcellagene til Diiciple, idet i døbe dem . . . . . ou lærer dem oiv. Da ieg hsrte bette, blev ieg hiertelig glad: thi eiter mit Sksn er dette det eneste falle Bibelsted for Vaptisternes forwkolede Leere om Daaben Og ieg tænlte i mit stille Sind —- om jeg dog knnde lcvie Grundsproget, saa kunde ieg da se med egne Øjne, om dette er sandt· Jeg ventede, at Elener skulde Ide lcegge det hele for mig, men han medgav, at det var rigtigt, som . l L DANA EgLLEGE Blatt-. Nebraska lebydek Undckvjsning i følgendc Karat-N PROSEMlNAR-—fikuticts lot-beredet til Triniutis seminstium NORMALWMIIMU Lsten os Lerci-indes- fot «publie sämle —uckitedek ««St-te cettikicus". AcADEMchikutity fokbetedek til de locken-le skoler. coMMERClAL-Bockskins os stenostsli. MUS!I(——Pi-oo- Orgel. Vieh-ist sit-I cotl Aulduios for Nylzommen til u lste Basel-L For Kost. Losi os Untlmisuins pekjin Use- III-OF c. X. HANSSN. km
