Dtnwsasnle Præstegaard.
en sammel Nimmst
(Fortsat.)
Ct særegent Forhold maa jeg her her-re: Det første
Has, du bsr heftige, er Stolen, hvok den Mond bor,
s der fka nu af skal være din Medhjælper i Kirke og Sko
le. Du kan væke heldig og du kan oære uheldig med
hom; du kan der for første Gang mødc en Mand, der
for hver Dag J lwer og arbejder samtnen, kan blive
inderligete og inderligere knyttet Lil dig, som bliver dig
en trofaft Von on en til-r quangx mcu du san ogsaa
ttæffe en Mand, som er saa lidt synipatetisk, og saa for
stellig fta dig i alt, at der ikke kan vcrrc Tale om no
get nasrmere For-hold ch oil fortcrlle dig, ——— du vor et»
Born, da det stete, — hvor uheldig jeg var i mit An-’
neks. Kot-i efter min Jndfættelse traadte Kirkesangercn
en Ssndag midt under Præditenen frem paa Fiirkeguls
vet og raubte, med Armen-c løftet op inmd mig: ,,Det
er Løgn, hvad du jigcrx dct er Løgn altfammen!« Ali
kom i Forvirring, Gudstjcncston maatte l)a:ves:i; men
næste Søndag stod han uden for Vaabtsnhusdørcn med
et Bord, befat med de væmmcligste Ting, og raabte til
Kirkegwngerne: »Kom! her kan J faa Jesu Lege-m og
Blod!« Han blev saa endelig fjcrnet, kom paa en Taares
anstalt, hvor han døde
Han ivar jo utilregnelig, yvad saa Aarsagen var
dertiL og Forholdet til ham hørte op af sig selv. Men
du kan komme til at staa i Forhold til Lærere, der in
qenlunde er behageligt: du kan træffe paa en Mistw,
iom er vanskelig at overvinde, sont vel kan iynes at vige
en ganske kort Tib, men som beitandig ved den aller
mindfte Anledning, eller ogfaa uden den, vender ftærkere
tilbage; du kan træffe paa en ovekvættes Felsonil)ed,
der ved enhver Lejlighed mærker Tilsidesasttelse, hvor
der aldrig har været tænkt paa den; og alt dette giver
fig Udslag paa forikellig Maade f. Els. ved at forlade
Kitfen, naar du gaar paa Prasdikeftolem eller ved at
fidde og lasse Avisekne under Prasdikenen oso.: og alt
fliat fører med fig, at Forholdet bliver køliaere oq køs
lieu-re- Jeg behøver ikke at iige dig, at det onde ital over
vindesz med dct gede, men der er en Regel, iom jeg ma
der dia til Itvægerligeti at følgc, det er, aldrig at ind
lade diq i Vrevveksling med baut, nldriq at modtane
eller at liest-are Villetter: thi gør du det. da er du inde
paa den Vei, sont fører til nne Misforstaaelier; det er
at kaite Ved paa Jlden Er vi wrlige on sandljedslærs
lige Mennefker, saa kan vi ftaa Aniigt til Anfigt med
hinnnden, udtale os for hinanden nden Vittesrl)ed, on
lade oss ovekbeviie, hvis vi har taget feil.
Zokholdet kan være anderledesx jeg har blandt
mine Lærere haft en af mine kasreste og trofastefte Ven
ner, en Mand, som jeg efter nassten tredive Aars Sam
liv fkiltes fra med virkelig Sorg, og i hvem der ingen
Svig var. Gud give dig en ligncnde Velfignelsel
Et ilte uiwdvanliat Træk i Bondeitandenss Siarakter
er en stok Liljstasntsomhcd nannliq til only-Jer, der itlkl
her-er til dereIZtand Den grunder iia viit naa flere Plat
hundreders Foriyndelie iniod den ira bindiwjerneks on
andre Etasnders Eide, og det Inaa tiene til llndilnlds
ninq im· den, at det for en Tel er Fasdreneszs Sonder,
sont hjeiniøges paa Vorm-ne Jntidlertid forholder det
sig dukj nu sanledesZs, at naar Oerremandcn on Prasiren
i et Eogn itilles sammt-n, er iliiistwnksuntheden lettere
at ouerninde for den jidste end for den føksie, og er en
" Prasit iørit kommen iaa vi«dt, at han bar windet Von
densd Oele Tillid, saa er denne nbegrændiet; der er itle
en Zag, uden at der søaes til Priesthh og dir er ille
en -·Oen1melighed, uden at den lan bline lmnc den-net
Alle føqek til hom, hans Stubenkammer er en Eli-ist«
itol, et Lasgeocerelse, hvortil alle aandelig um«-, tinnslm
taadvilde, og alle prevede Tegel-. !
Du ved selv, hvorledes der ilte er grstt Grrcs paat
Stien til denne gamle Præftegaard: du hac iaa mangej
af de Egenikaber, der vil draae Falk til dig, iaa Stieni
til din Prasstegaard ogsaa not vil blive en »banet Vej«.I
Jeg vil derfor give dig et Naad: tal med alle, soan
kommer og udsfer deres Hierter for dig, itød innen bott«
men giv ikle Naad i de timelige Sagen hvis du iklcF
til fulde forftaar denk; vcvr du dct tun belendt, at du
er uvidende i mange Ting, men du er ikte upaalidelia
og utilforladelig i nagen. Hvad der idregaar i Kamme
tet, ital komme Pkcedileilolen til gode: den, der ftaars
som en iittek Vejledcr for iin Menighed i de oerdslige(
Sing, han har en god Betingelse for, at han ogiaa onti
Sindagen lan itaa lot den med Myndighed, som vi alles
trænget til. i
Du ved, at Prassten R., da han kom til iit nue
Embede oftere ndtalte: »Om Silndagen er jeg PrasstJ
men de fels Ugedage er jeg Vonde«: men du ved ogiaa«
at det inakt for ham sont for enhver Præst, viite iig at
were en Urimelighed Væe forsiatigl thi blander du dig
kalt, giver Rand, fom flaar iejl, laa vaaaner den gatnle
Mistcenksomhed, og den følger med i Kirlek Wem illa
at de fleste Præfter mere hat ipildt den-s Liv og Velsigs
stelle i deres Menighed ved deres daalige Omgang med
dem end ved deres Praedikener: mon itle Herren bar
set ind i Menneikehiertet, naar han iiueu »Deriom jeg
fiqee eder de jotdiske Ting, og J ilke tro, hvorledes ituls
de J tro, om leg iiger eder de himmelile«.
Tal-ver Prckst maa begynde med ved iin Tiltrws
dellespræditen atdkage Mentgheden til Mele, men han
ital ved sit Liv i Ugens st ftykke den i det Foriæt at
somme igen, iotdi den herserfarer. at udenior iom
indenfor betet alt ho- Præsten Sandhedens og Paalis
Mighedens Præg·
Ved denne Bemærlning tror ieg bedit at kunne
gtke Oversanqen til Prcediken Hvorledee denne end er,
lång ellet lett, lærd eller enloldiq, eet er der, iom ieg
vtl kalde det ene fern-due, og det er, at alle de, der
Islder Rummet og itdder med Øjnene vendte imod vis,
·- san i deres Retter have fuld Sillethed tor, at det er
eu troværdig Mand, der førcr trovwrdig Tale, og sont
giver dem Sandheden, fordt han selv ejer den Er der
en enestei Kirkem hvem denne Vished fatte5, saa gaar
Praedikenen spoer hen over hans Hoved·
,,J skulle være mine Bidner!« siger den Herre, hvis(»
Tjener du er. Men fkal et Vidne viere tilforladeligt, saa
maa der viere en Græns e for dets Vidnesbyrd, ud over
hvilken detSandheden tro ikke kan gaa; det kan ikkun give
sikker Oplysning vm eller Bekræftelse paa, hvad det selsv
har oplevet. Der-for er det jo viftnok ogfaa, at Herren
selv, idet han siger: »J skulle vaere mine Vidner!« føjer
til: »thi J vare med mig fra Begyndelsen«, ag, naar
Johannes taler om det, hvorom shan fkulde ving for
Menighedem siger han: »Der er det, som var fra Be
gyndelien, det vi have hort, det vi have set med vore
·Øjne, det vi have befkuet, og vore Hænder følt paa.«
Skal jea nu overføre dette paa dig og din Prædis
ken, da can jeg maaske bedst udtrykke dette ved Aposte
lens»-Ord: »Jeg har troet, derfor har jeg talet; vi tro,
derfor tale vi«, Vi har intet andet Middel til at naa hen
iniod Johannes synlige Erfaring end igennem vor
Tro: thi denne er jo den faste Overbevisning om det,
som ikte fes: det vil altsaa sige: i din Prædiken er du
et paalideligt Vidne saa lanat fom din Tro naar, men
heller ikke et Stridt lwngere Gaar du idin Prcediken
udenfor dig selv, udenfor det Troens Vidnesbyrd, der
er i dit Hierte, tager du af andres i Stedet for af dit
met, iaa kan du maaike faa Ord for at være en begavet
Mand, faa mange Tilhørere, men et Vidne er du ikke.
Og derinr, um du end daqlig trasnger til at bede: »Der
re! forøq min Tro! lad miq fyldes mere oq merk med
din Villies Erkendelse i al Visdom og aandeliq For
siand«; om du end synes, at du saa haardt trænger til
mere Klarhed, mere Styrke og mere Renhed, saa bederl
fea dig don: giv ikke mete, end hvad dn har Tom dit
Werte-Z nmistelige Ejendom: thi du er ikke sat sum Ta
ler i Menigheden, men iom Herrens Talsmand og Wid
ne for den.
Jeg har hørt mange Præster, der manglede alle’
ndvortes Gaiver, hvis Prædiken var saa jævn, at det
fyntes fornnderligt, hvorledes de lunde famle en ftørre
Kreds om deres Prædikeftol; det skete dag, fordi de taltei
nd af Herrens Tro, som var der-es egen, og denne Slaas
Tale gnar til Hierte Alle Gnds Børn bar et faa ikarptl
Øre for Troens Røst, at de kan høre den, hvor VerdetJ
ikke lan. Det er denne Glød, som Seraphen nok vil tagei
fra Alteret, for dermed at røre ved dine Lieben !
Da din Moder første Gang havde hørt dig prcvdi-;
ke, on vi vandrede Arm i Arm hjem fra Kirlen, da UdsT
trylte hnn sin Gliede over dig i de Ord: »Det bedsteY
var don, at Prædikenen var en bibelfk Prædiken; han var ;
iaa ontlmnqelig med at belcegqe sineOrd medVibelens, faa
man havde en leoende Følelfe af, at han ilke tillagdes
sin felv nogen Myndighed, men bestandig lod VorherreJ
stadfæste, hvad han fagde«. En Moders Dom over en(
elflet Søns førftc Prædiken er vistnol ille altid at ftdle
paa; inen i dette Tilfsaslde var den rigtig; jeg gentageq
den derfor her, idet jeg beder dig om aldrig at vige fra
den Vef, du begyndte at gan; hør aldrig op med bibelile
Prædikener.
Du forftaar not, at jeg hermed ikke mener, at din
Prasdiken fkal nasre et Conglomerat af Striftsteder, heu-«
tede nd af en eller anden Konkordan, men kun, at duj
ned lldlregnina af et Evangelium fkal bekræfte denne.
ined Bibelens Ord: du flal, ligesom Herren selv i Arke-H
nen, liente dine Vaaben fra: »thi der er flrevet!« ;
Man høker jo allerede nu, —- og det kan blive occriJ
re — Prædikeiier, paa hvilke der nied Hensyn til Jud-;
holdet itke lan siges noget, men som dog ikke har ladet
os høre et eneer af Skriftens Ord anført verbotenus,
og naar Prcesten flutter, hat han ikke opfyldt det, der
blev sagt til Profetem ,,Jeg sendet dig til dem, og du
skal siqe: faaledes siger den Herre, Herre; vg, hvad en
ten de lyde eller lade være, flulle de dog vide, at der
bar været en Profet midt iblandt dem. Jeg har tagt
mine Ord i din Mundl«
Honrledes kan den Mand, naat han sorladek Pras
dilestolen, føle siq snldestgiort ved det han har giuetY
Hvorledeis Ton hnn mein-, at han hat udstrøet den Zerd,
om huilten Heran loher: »Mit Ord skal ikte tomme tomt
tilbage til min, men det stal gere, hvad min behaqu
oq det flal have Lykle i hvad sen sender det til.« Alt
hvnd han hat« talt as sit eget, det man han selv stac
ved, men ethvert Herrens- Ord, som blisver talt as hom,
det Inaa on vil Herren staa ved. Sek du, hvilken Forskel
er der ikkef
Dette er tm min Mening og min Ersakjnks Jo me
re du blivek hiemme i din Bibel, desto rigere on symme-s
re vil din Prwdiken blive, dersor man du itle forføms
me dit Løste: Legam studioslssime monumenta sacm
non passurus, nllum efsluere diem, quo lectioni same
alicsvid temporis inipendatur, modo per valetndinem
ac inevitabilia impedinienta litt-at
Her vil sen dog qøre dig ovmærksom pna en for en
Prwss swrenen Fristelfe ved Lassningen as den hellige
Strist; seg ded, at det har kostet mig messen Møje at
overvinde den, om den onerhooedet er overvunden· Liqes
sont den kritisle Sands oste staat os i Vejen for at here
en Prædiken til Oplsygaelse, sonledes sristes vi oed Lass
ninaen til mere at tænke paa vor Menighed end paa os
selv. Nnar et eller andet Sted møder os, tmnker vi:
det kan du bruge i den eller den Preediken eller ved den
eller den Lejlighed, og san gaar vi forbi os selv. Sein
sagt, kæmp tmod denne Fristelse, og begynd altid med at
sige til dig selv: »Jeg er Mandenl« saa sørst, naar det
;er blevet din Ejendom, kan du give det til andre. ’
Giv mig det Leite, og hold det, at hvor gammel
du end bliver, saa vil du aldrig gaa nsorberedt paa
Prædikestolen, og at du vsl skkive din Prcediken. Farbe
red dig de setz Dage, fordered dig hver eneste Dag: vcer
opmærksom paa alt usædnanligt, som sker t din Menigs
hed, lagttag alt, hvad du hører og ser, med det for
Øje, at du skal bruge det om Sindagen til Advarsel,
Trjst eller For-moving sor Mentghedem overvej alt det
du hat samlet, oq begynd paa Lsrdag Morgen at ordne
ldet og skrtve det neb. Netop ved tkke at sttive det ttdltgere
fsllaem tnen Tagen før Zøndag, vil alt staa jaa frijtt
og levende for dia, at del ikke kan have nogen Vanfkelig
jhed at memorere Prædikenen Jeg sved det af min egen
s«Erfaring; jeg har ingen Sinde haft bebov at lasse min
Prædiken iqennem mere end een Gang Lørdaa Akten
.og een Gang Sendag Morgen.
Det et en Sänfteng at der man viere en ordent
lia Gang i den, for at den lettere lan binde sin, baade
til Praeftens og til Menighedens Hukotnmelse, og den
fidste hat ikke noget imod, at de enkelte Dele udtrykkelia
beteanes fom førfte, anden og tredie Tel.
Gør ikke din Prædiken for lang, ikke meget længere
end en halv Time; der staat jso skrevet: ,,Vcer ikke snar
med din Mund; Gud er i Himmelen, oa du paa Jordm
derfor lad dine Ord være faal«
Naar jeg siger: Last den! saa mener jea ikken at du
— maaske med Undtagelse af de allerførste Gange - —
skal lcrre den udenad paa den Maade, at du er bunden
til de enkelte Ord, men kun saaledes, at du fastholder
den bestemte Orden og Gang i den; thi derved nødes du
ikke til at afvife nagen god opbyggelig Tanke, iom er
given dig før men som ikke sjælden komme-r inidt i Pras
dikenen. i
Dei er itte alene af den Grund, jeg beder dig skrivew
din Pkkkdikckk, at du dcrved vindek Fkihed tiI at hevckgel
dig, uden at du lieh-ver at frygte for »at gaa fra den«:’
men der er andre Grunde. Jeg har kendt en meget lidets
begavet Præst, som aldrig forderedte sig paa sin Pras-;
diken, fordi han i sin Enfoldighed mente , at det stred
intod Herrens Ord: »Bekymrer eder ikke for, hvorledes
eller hvad J flulle tale; thi det skal gines eder i den
samme Stund, hoad J skulle tale«; Ord, der jo er talte
med ganske andre Forudfaetninger end de, der nu er
til Stede, hvor en Landsbyprceft iFred og No taler til
sin Menighed Hnerken jeg eller andre felte as opdygs
gede, og, som Aarene ait, blev han mere og mere tom
og kedelig, saa til sidst forsvandt næften alle Tilhørerne
Saaledees niaatte det gaa efter Ordene has Joh: »Hast
lader Prcefterne gaa afklædte bort og omkafter de Scerke5
han berøver de siklre Talere Mcelet«.
Den Præst, der ikke skriver fin Prædiken, maa nære
i Befiddelse af en Tankeklarhed og en logisk Stkingents,
fom fandclig ikle er given alle, hvis han ikke skal komme
paa Afoeje eller stivne ivisse Former, ellcc hvis han
ikke, naar Tanlekne er opbrugte, men den sædvanlige
Tid endnu ilte er gaaet, stal komme til at ,,marchere
paa Stedet«. At skrive sin Prwdiken er nctop Midlet
til at undgaa dette, idet man under Udarbcjdelsen lettcre
blcoek opmasrksom paaVentagelfer og gemmelVone. For
holdeiie førte med fig for nogle Aar siden, at jeg stadig
kunde høre en meget føgt Prwditant: han var en vir
telig aandrig Mand, i hvis Præditener der altid var
nyc Tanter, fom mnattv vækle Opmærksomhed, og jeq
følte mig af denne Grund tiltrulken af hom. Han strev
aldrig fin Prædifener. En af de første Gange, jeg hørte
han1, kom jcg til at ftaa ved Siden af en Ven af hom
fom var hans ftadige Tilhører. Jeg Var megct opmcerks
som, Ja denne hvifter til mig: »Skal vi nu gaa?« og
paa min Veniasrkning, at Manan endnu iklebar fast
dig, svarcdc han: »Jo! jeg kcndcr hom saa godt, nn
»Hu-der han Vandc!« Sencre gforde jeg selv den sam
me Erfaring; en Tid kunde han fængfle ved nye Tan
ker og -ved en aandrig Udvilling af dem, — saa var det
ude, han ,,traadte Vande«, og vi kendte Reste-m tle
Søndaa efter Søndag vendte han tilbage, oni ilfc ord
ret til sammc Form, saa dog til samme Jud-hold Havde
han strevet iinc Prccdilencr, vilde han have undgaaet
denne Snare.
Han var Judebstadsprcesh men sordi du« nmaske hele
dit Lin blioer paa Landet, derfor maa dn itte tro, at
du lige ooer for en Land51n)-, en Bonde-:lli’e11igl)ed bar
mindre Forpligtelfe til at udarbejde din Prwdiken med
Omhyggelighed Dn faar ingen taknenuneligere Tillnos
ten-, ingen ntcre opmasrksonnne end Vonderne, og, hoad
dn fnart oil erfare, ingen, der faa sittert gemmer dine
Preedikener som de, og det i mange Aar. Vogt djg der
for for, som et tij Ordsprog figer: »at vende Hatæsken«;
det oil fige, tage en af dine gamle Prcedikener, thi du
fan rijifem at de kender den. Netop fordi Vønderne er
oore mest trofaste Tilhørere —- jeg har ogsaa vwret Prcest
i en Ftøbsmd -«— derfor stylder oi at gioe dem det l1edste,
oi kan give dem, i en klar og god Orden.
Enhoer Prkediten slntter altid med en Bon, hont
af tun en Del er befalet, i det vorige bar du din Frihed
Jeg vil dog raade dig til, at naar du engang har fast
flaaet Formen for den, dn da ogfaa holder fast oed den
ne, saa den er ens for hole Kirteaaret. Tu kan vel no
des til undertiden at tage et Moment med, fom ikke er
scedvanlig, f. Ets. naar der bedes for en fyg, eller der
er ftet noget andet moerkeligt i Ugens Lob, men for Re
ften bør den ocere fast og alle bekendt. Jeg tror, at det
er en Fejl, unar den stadig for andres, og snart fyldes
med et og fnart med et andet: thi deroed forhindres Til
høkerne hvad der jo dog itte er Hensigtem fra at bede
med, fordi de ikke forud oed, hvad der kommen Det er
ikke alene Luther. som tilraader en fast Formular, ogfaa
vor gamle Bifkop Balle fortcellety at Menigheden satte
stor Pris paa den fafte Von, som den knnde bede med,
saa han af denne Grund, fom Prcrft her i Jylland, op
tog Stifteri, og anbefaler ogsaa andre Proefter at gøre
det. ·
Jeg onsker dig ikke, at du nogen Sinde maa gaa
paa Proedikeftolen, uden at du har en Folelse af dit An
foar; hoor gammel jeg end er, saa folget dog for hoert
Trin op ad Trappen det Ord med: »Dng dine Sko af,
thi det Sted, du staat paa, er et helligt Sted«: denne
Ærefrygt for din Gerning maa aldrig forlade dig.
Navnlig i de forste Aar vil du oistnok, «naar du vandrer
derinde i Sakriftiet, og der begyndes paa Salmens fid
the Vers, fsle en vis Ængftelie. Denne kan have for
Htellige Aar-sum den kan skrive sig fra en dyb og ydmyg
IFnene as, at du skat gaa din Hem- Æxiude, wen den
kan ogsaa, maaske dtg felo abwide have tin Grund
’t Frost for Tilhorernex du frogter for, at du llke skal
faa Ære as Mennestene, du oil heute Rot og Aste Lyk
«ke. Ranfag dtq selv oo sptrg aloorlig: »Mit-r
jeg«.-« las-:- stille for dig selv Herrens Ord: «Hvo sol- I
ler af sig selsv, soger sin egen Ære, men hvo fom ist
hans Ære, som sham udfendte, han er sanddru og U
get ikke i ham«, saa kommer du nok til Besindelfe oq —
den Ro, du heb-ver, og du Vil skamme dig over din III
fængelighed Det er mange Aar siden, at jeg holdt s
Langfredagsprcrdiken, vg, da jeg gik ud af Kirkefy II
en af Land-Its- højtftoaendc Mwnd ag rakte mig D
lden med de Ord: »Tak, kære Ven! for den dejlige Its
.diken!« Jeg kunde ikke svare ham med andre Okd II
med disse: ,,Det1naa De ikke sige til mig, felv om del it
Werks opriqtiqe Mening: tænk dog paa, at ogsatk U
Præster har vor Forfængelighed at kæmpe imod, og U
skal vore Venner mindst af alt nære hos os.« Han kot
ftod mig.
Der kan voere en anden, mere alvorlig, Aarsas til
Ængstelse: vi kan føle es syge, ilde oplagt til at prÆ
have vanskeligt ved at holde svore Tanker sammeu As
frygte for at Traaden brifter. Staa i soa Fald ist-L
gio ikte efter: du er ikke den første Prcest, der er ges-us
syg paa Prædikestolen og er gaaet rast ned. Jeg km
ikke fna ffwlden prøvet det. Engang var jeg gaaet za
Pmsdikeftolen i en faadan Tilstand, og, som jeg itod
midt i min Prrediken. følte jeg et faa voldsotnt Tthf
naa Hiernem at alt, hnad jeg havde skrevet, var ins
svundet; jeg mindedes ikke et eneste Ord, og fik en is
voldfom Hiertebankem at jeg tcenkte paa at holde op is
meddele Tilhørerne — det var i en stor By —- at ji«
var fyg. Jeg gjorde det dog ikke, men blev ved at tub,
uden at jeg var niig et eneste Ord bevidst af hvad ji
sagde, liae faa ljdt som jeg tan fige, hvor længe du«
pinlige Tilstand varede. Da vi forlod Kirken, traf its
en Danie, fom jeg oidfte var en opmcerksom Stil-W
og jeg fortalte hende, hvorledes det var gaaet mig; hu
forsitkrede, at ingen havde lagt Moerke til, at det M
blevet sagt andet, end hvad der skulde siges. Sktns
jeg ofte fenere har følt noget lignende, saa fandt jeg its
snart et Lægemiddel imod Angesten: jeg trsstede mig ist
alene med, at min Prædiken var fkrevet, pg om der as
saa blev et Stykke sprunget over, saa vilde der dog M
Ine et ondet frem, neji feg mindede mig ielv um« as
jeg, rast eller ing, dog var et Menneske, der talte, fotU
im troech en ilskand der, ofte fvag i sin Tro, dog alts
fmr san mein-n, at om Formen for dens Bekendelse few
gna i Stoffen saa kunde den felv dog hverken fort-de
mig eller lade mig i Etikken, nltid vilde jeg have is
meget, at jeg kunde give Vidnesbyrd om den, jeg bot.
J denne Stilling bar ieg mere end een Gang erfor
Sandheden af det Ord: »det skal gives ederi den samt-se
Stund!« — og maaske var det, som jeg i denne halt-so
vidste Tilftand blev nødt til at tale, mere vcerd end det,
fokn jeg vilde have talt.
,
Un strøvetigyed yar yængr veo mig i mange etc-,
og den forlader mig vel aldrig mere Jeg hat nogen Os
tasnkeliahed ned at fortælle dig det, fordi der set nag
stnitfonit ved den Slags Nervøiitet, men jea gør det dis,
for at du kan ftaa det imod i Tide J min Prædiken et
jea fuldkommen fri, jeg hat ikte engeng den fkrevne III
paa Prcedikeftolen: men, iaa inart jeg i Slutningsbssp
ncn koinmer til Fadervor, saa er Friheden borte, og fes
maa altid have Alter-bogen liqgende foran mig; U
synesJ mig umnliat at bede Fadervor uden dette tilfw
ladende hHicelpemiddel Aarsagen til denne taabelis
Frygt et iaa vidt ieg erinder, at jeg engang lJørte s
en af de teolonisic Profersiotei i en Prædiken var »gem
fra« Fadervor, og jeg tænfte da: kan iligt overgao ts
faadan Mand, hnor let kan det saa itte overgaa dig. Fu
den Tag har jeg, sum sagt, lidt under denne Anng
on det vilde vel gaa mig ligefaa med Jndstiftelsesordeg
huiss feg ikke bavde dem foran mig. Trenk nu ikte mec
paa denne din Faders Sirebelighed: men skulde des
minde dig, iaa lao dig ikke overvinde af den, firid M
grib ikle til Bogen, saa overvindes det, og du faat Frei
til at bede dit Fadervor uforftyrret i Jer Navn.
Før vi forlader Praedikestolen, maa jeg omtale u
Ting, der ikke synes at hav stor Betydning, men Jus
Idog ikke er uvigtig, skøndt det er en udvortes Sag-, ist
Ier angaaende din Stilling, din Beim-gelie, naar du pro
!diker. Der har altid for mig været noget stødende i its
Iliro, hnormed faa mange Priester staat paa Prwdikekkvs
Z:len det forftyrer mig, naar en Mand fnart raabet s
inart hvisker, men ikke mindre, naar han fiaar iaa umli
fom om det ikke alene kom hanc an paa at tate, men os
I faa at vife iin gymnastifke Dygtighed med Arme og B-;
i Aarenes Løb er Bevcegeligheden bleven iaa steter-U
at den er bleven aldeles uafhængig af Talens Jndhold,
det gaar med de bestemte Armbevaegelfer som am U
var en Automat, ham felv ofte ubevidit. Du maa M
dig for at faldt shen til iligt; du maa, i den førite W
navnlig, mens din Prædiken optager alle dine Tauf-.
;aldrig tcrnke paa nogen som helft Bevægelse, men fis-.
Iganikc rolig; fenere hen, naar du faar mere Frisch
naar du bliver selv varm i din Tale, saa kommer den Bd
vcegelse, der er fornødety ganfke af sig selv, meu da
ler den naturlig, en Illustration til dine Ord, og ins
kan den vcere paa sin Pladsz men som Hovedregtb
helle-re for lidt end for meget
Gidstieneiten er endnn ifke endt, der itaar et til
bage, din Messe for Alten-t. Den kan viere messen tl
gelie, men ogsaa til ftor Opbyggelse, oq da Vot
Iherre har ginet dig en reen oa god Terms-, haaber its,
at din Mesie ital blive det iidfte: men jea vil dog sit
dige nogle gode Naad
Gottiwtteö i
Brcvkort frn Missionsmatkeu.
31 forfkcllige Vrcsukort med Billeder fra Mis
siunsmarken i næften lige faa mange forikelliqe
Lande iAsien, Afrika, Nord- og Sydamerika samt
Øerne iPacifiri og Sydhavet. En praktifk HIQ
til at fremme Interesse for ydre Mission us en
højft interessant og lærerig Samling at eje. w
givet af »The Missiouary Review«.
Per 50 Cents for hole Samlingen.
Dauifh Luth. Publ. Ooufr.