;- ..-—..- . . » »-».-—....—
..Yanmeren", .
I Imvuseutlig Nyhedss oh Dplyv
sung-blas for det haust Falk I
i U m e rika , «
admvet sl
s
man DIE-rn. Amt-. AoUsE, !
Blei-, Nthr. i
l
»Unm- hvek Tikmg og Frequ
Est. Aqtgang.
III-Mode · aus-a mitsamt is.oo.
siedet umle- l Forstud.
stillqu Betcling, Adressefotanbring og
W Ingaaende Blut-et adkessetes:
DANISH l«U'l’l-L PUBL. HUUSE.
Maik, Rebr.
Redukttn A. M. Hader-few
III Adng Osl »Dansteren«s Flut-hold
IMlluger, »Ja-spontanea og stillte
Ik W sti, liebes adtesferet:
Ol. M. Aal-essen, Blatt. sein«
Boten-d at Wust Posmktscks us sekond
.- lass matten-.
Advent-ins Rates made known upon
s kpllcaciom
J Tilfælde as Ukegelmæssighedek oeo
IMcgtlfen bebeg man klagt til det stedlige
WILL Skulde bet ikke hjælpe, bedes
sur heavende sig til »Tanskeken«s
OW.
Kur Kein-ne hear-endet sig til Fett, der
svetteteriBlavet,enten m at kpbe bog dem
dies-for at faa Ovlysningom bei avettekebe,
Jedes De activ omtale, at De laa Avertxssp
Mt i bette Blut-. Oel vsl væte til gen
W Rotte.
Man hat regnet ud, at en Op
vartningspige i en Neftautation i
en af vote Stotbyer gaat 25 Mil
otn Dagen, og det bliver hun ved
med Dag eftet Dag og Maaned ef
tet Mannes-. Det et fotdi Hushols
detsken gaat faa meget, at Lægeti
ne anbefalet Husarbejde som den
bedste Form af Legemsbevcegelfe for
Minder.
Flete af note Priester hat an
modet os om at ftaffe dem Tekstets
ne til Bedeugen. Vi hat ogsaa sta
Ua W paa Udkig eftet dem og
desuden hat vi desangaaende hens
vendt os til to af de amerikanske
Prcestet her i Byen, men altsams
men forgceves. De amerikanske Ptæi
stet her plejet at faa dem tilfendt
i gvd Tid .
Bote hedenske Fotfcedte fejtede
Jul fom Solhvervsfeft, og derfta
sskal Navnet Jul stamme. For os
hat denne Midvintetsfest faaet et
nyt Jndhold, er blevet et nyt Sol
hvetv (,,-Solhverv for Hjertetne ban
ge« — Brotson). Jesus et »Um-tim
dighedens Sol med Lcegedotn«. Je
fu Fsdfel blev det ftote Wendepunkt,
ikke alene i Aatet, men i hele Vet
dens M, faa« hele den civilisetede
Bei-den nu regnet fin Tid fta Ktifti
Fsdsel —- 1911.
Der er de, sont wem-L at Ui hur
de give Prcernie til gamle Golde-re
iStedet for til nye .Vi mener nu
at ,,Danfkeren« er billig, faa Sol-»
der-ne faar fuld Værdi for deresz4
Penge, og naar oi giver Pcæmie til«
tiltkædendekllbonnenter.saa gør oi det
i den Taufe-, at de vil blioe ftadige
Holdere, naar de bliver kendt med
Blut-et Videre: naar vi giver Pcm
mie til nye Holdere, faa er det
gjort en Gang for alle. Skulde oi
give til de gamle, faa maatte dcsrl
jo gives Præmie hvert Aar, og det;
vilde ovekftige Bladets Evne. I
—..———.--.——— z
J vort Julenutnmer havde dere
ved Korrekturrettelfen indfneget fig-v
en Zeil, der helt gjorde det umuligt«
at faa Mening af et Par Sætninss
get-, og omkring en Trediedel af!
Bladet var gaaet igennem Presfenj
og blevet udfendt, før vi opdageds
Fejlen og fik den rettet. Der skulde·
staa: »Kejfer Augustus lod as few-;
fslt Storhed udgaa en Vefaling om, F
at ,,al Verden skulde skrives i Mand
M
Herodes fik Tilnavnet Den Storc
dgbcuvststvtiflmcmseeudet
m fertig i Ondfkab. « -
J Luxhekauekw spuken-z ais
Ind- Iimd en Das mindede en
- xkiiwx W, men- hmk m m!
du lover, det holder du. Du kan jo
lade Manna tegne ned fka Himme
len!«
»Ja,'« sasde den indtrædende Ko
ne, »nu ladet han sit Manna-Brit)
regne ned,« og dermed lagde hun
de medbragte Sagek paa de fattiges’
Bord. i
l
!
Ved Aarsstiftet.
Et rkgtigt godt og velfignet Nyts
aar snfker vi alle voke Lcesere i
Borg og Hytte, i By og paa Land
——- hour de nu bor ud over det store
Land.
Med næfte Nummer striver vi
1911, og de fleste ved naturligvis,
hvad det betyder —— 1911 efter Kri
fti FødseLc «
Nytaaksdag falder paa Jesu Om
skcekelsess og Navnedag, og jaales
des er Jefunavnet naturligt knyttet
til Nytaarsdag.
Sau ineget lettere falder det at
Inske godt og velsignet Nytaar i J e
s u Nav n.
Jefunavnet er Frelsernavnet —
,.Jesus et Navnet mageløst, Ene
til Læqedom fundet.«
Tet er et godt Navn at se hen til,
ja, at skyde sig ind under-, ved
Aarsfkiftet.
Det dcekker over og skjuler alle
.Synder, Mangler og Breit, som
hænger ves vort Liv fra Vandrins
gen fgennem det gamle Aar, san
vi trygt kan forlade det.
Og det garanterer os, at Gud
vil gaa med os ind i det nye Aar
fom en naadig og kærlig Faden
saa vi har ikke nødig at frygte for,
hvad det vil bringe os.
»Er Gud med os, hvor kan da væs
re inwd os?«
Ved Eiden af Nytaarsønstet hat vi
et Personligt Okd at fige til vore
Venner..
Flrft Tat til alle Bladets Holde
re, som trolig har staaet os- hi gen
nem det soundne Aar!
Tet er jo et Vlads faste Holde
re, der udgør den Ztøtte, uden
hvilten det flet itke tunde udgaa
og øve jin Mission.
Lad os her bemcette at vi har
sttøget en Del as vor Navneliste
Tet var Abonnenter, som ikte havde
betalt for Bladet i lwngcre Tid.
Fskst fkete der bog Selwendelfe
til saadanne fra Forretninqem san
det var kun dem, der itte lod here
fra sig, der blev slrøget
Og hat det fno alliqenel trusset
ungle, Tom not vil beholde Blut-et
og betale op for det, men manqler
Evne, faa lad os vide det, faa scii
tan give Henstand .
Hensigten er tun at stille osJ of
med faadanne Holdere, som ikte Tast
ter Pris not paa Bladet til at lie
tale for det.
Fortetningen hat itke Rand til
vedblivende at sende Bladet udenI
Betaling, oa det er heller ikte ret
tmod dem, der betaler.
Saa et Ord til Vore Mehr-r
beides-e.
Vor Tid og vore Kræfter for
slaar ikke til atholde Korrespon
dance vedlige med alle dem, der
sendet os Bidrag til Blut-et
Betst-r benytter vi her Lejlighes
den til at udtale vor Gleede over
og Paasksnnelle as ethvert Bidtag
til Blut-et
Korrespondenterne behørscr slet ikis
le at være soa bange for Papirsis
kurvem fom nogle ladet til at vcesä
re. -
Vari- der fortwlles og bereites li-;
gefrem og naturligt, saa skal vi notI
bøde paa grammatikalske og fprogi
lige Mangler. «
Naturligvis — er noget umuligt,
faa er vi jo nødt til at vkage deth
men det blivet ikke meget. i
Og saa fætlig dem, der kan stri
ve —- Bidrag fra faadanne sætter
vi stor Pkis paa.
Stige Bidrag til Bladeti Jud
hold —- ved Siden af Korrespon
dqncerne —- gsr ikke alene Bladet
mere alsidigt, end naar tun enkelte
fkriver, men det sger Bladets Mis
sicu.
Dei-for — hintelig Tat til alle
ssom yder Bidrag til Bladets Jud
hold —- bliv bete Mc trættel .
Lad es endnu lseklig tatk- alle,
Tom hat W os ai udbtede Bla
det. F
M til est, andre til noget an
M — »all- bichei W sw
IIIW Ist Mk
Hvad Reduktionen af Bladet nn
gaar, skal vi ikke sige meget.
Ethvert Foretagende, om det ital
bedsmmes retfærdigt, maa jo be
dømmes efter de Kræfter, der staat«
bag ved det.
Der er næppe nogen, der me
rc end vi onst-en at vi kunde sætte
ftørrc Kraft paa. «
Men hvad —- dette Ønike er mau
ike date den gamle Tilbsjelighed
til at ville være ftor —- Drengens
Tilbøjelighcd til at ville væte stor
Karl for tidlig. z
Samfundct er jo kun i Drengei
aarene, og iaa er dets Foretagender,
«og dct man vi vcvre nøjet med, om
vi skal vokse en fund Vækst.
) For sorigt —- lad os fige, at Vi
oed Reduktionen tager Heniyn til
kFolkets brede Lag, Bladets faste
sStoL
I Og eet til — det er os stedse om
sat gøre tun at fylde faadant i
HBladeL som kan tjene til Oplysning
jOvbnggelse eller Belærelie paa Kri
’steligt Grundlag.
l Sau not en Gang — godt og vels
Fiignet Nytaar i Jesu Nam!
F Jet- Tolstoi.
s
Siden dennc Etormand døde, er
»der streoet Masser af Artitler om:
hvem og hoad han var. Og en Tel
»har baaret Præg af oirkelig For
staaelie as Problemet Tolstoi, me
dens meget hat oæret iaa nogens
zlunde hen i Luften Terunder mu
Igerer naturligvis den focagtelige
kTel of ookt Lands Presse, der med
Varulvens Slugenhed hugger ned i
et dødt Menneske for at slaa ham i
Mont, endnu for han er bleven
kolb.
» Leo Tolstoi var et Geni og en
medlidende Rand.
Der er noget i Mennejkenaturen
man tan Iigne det vcd Tone
Hancz Evnen til at itelne mellem
forjkellige Toner; eller oed Farnk
inni, den Gaoe at kunne dsmme
mollem Kulører —- som got-, at de,
der befidder det, uvilkaarligt ynteLJ
vcd at se Meditabninger lide. J
den Grad kan den Evne udvitles,
at Eferen liqefrem foler sig syg i
Eiwlen ved andres Sorg
! Ton Eone besad Tolstoi i unerke
lig Grad.
J en af hans førite Bogen »Se
oatopol«, ligger Eonen ikke iaadan
flig efrem for Tagen, men hoo der
to oten gis-set den famme skønne
Mavc føler det fom en Undektone,
m Ilnderftrøm i Bogen, hvis Helt
Tom Forfatteren figer, ikte er denne
eller bin Officer, men Sandhes
-den. Og Tolstoi ftod, menneikes
link tnlt, stadig i umiddelbart For
hold til Sondheden —- jeg mener
Eineth triiie, knugende Taubheit
Minder Krimtkigem Tom denne hans
Von jo delois bestriver. fandt han
vel egenlig first sig ietv i gryende
Vevidsthed om det, han fiden tog
iom sit Livskald —- og fom han,
ganfte bogstaveligt, satte alt End
paa. -
Selo hat han inddelt sin Til
ocrrekie i tre Cftundom site) Perio-«
dek. (
l
III-ad nu end Grunde-I maa tren
kes at have Wet: Tolstoi tunde
ikke faa Øie paa den nositioe Sand
hed, der ene kan for-Tone en Men
neskcssjæl med Livet og dets Sorgen
Ost uden den er vort Liv ufors
ftaaeliqt. Terfra stammt-r de store
vantto Tcenkcres Vildfarelfer, naak
de har sagt eiter den indre Mening
og Sammenhæng i detes eget oq
andres Levned
Uden hin Sandhed er Mennesket
i Modftrid, Uoverensftemmelse med
sig selv. Tolstoi sagte ved udvortes,
ganske radikale Midler at bringe
Darmoni mellem sine Tanker, Jdeer
og sit eget Liv. Thi qanske radi
kalt er det for en Adelsmand fri
villigt at give sig ind under de
fattigsstes, de simplestes, Livsvils
kam-.
Hvad vilde den Mand ikke kunne
have udrettet, hvis han havde vceret
i Stand til at modtage Trer paa
Krisis Forsoning og Evighedshaabets
O, om han kunde have baaret alle
sine·dybtfslte Smertet, sin Sjæles
sorg over andres Lidelfer, hen til·
Tristan- Mldek Da Hunde han være
bleven en virkelig Mennefkehedens
Belgsrey medens han nu med al
sin Sewfomægtelfe, al sin Famlen
est-et Wkdem bog üm M
at bit-e et Men.
Jdkt han fjgte at løse Livets
dunkle Problemek, blev han felv
for Samtid og Efterslægt et Prob
lem. «
Han bar i sit Liv med alt Efters
tknk dementerct den i vort Fædrei
land meget bekendtc Linie:
»Mennefke først og Kristen
saa ...... «
Under jin Stræben eftet at bli
oe et vitteligt Mennefke sinede han
ikkkH at hoo der førjt er bleven
Kräften, hat dermed ret egentligFor
udfcrtningcn for at kunne leve et
Mennefkeliv efter Skaberens Tan
ker. ’ -
chn Les Tolstvjs Wcinde vil al
drig dø blandt hans eget Falk.
Jeg vil fremdrage et enkelt thkk
i hans Aandsfysiognomi.
Han hasvde i yngre Tage deltas
get i Adelens sædelige Jldfpredelfeh
dekiblandt jo ogsaa Jagten for
zornejelfens Sxyltx Men da det
gik op for hom, at Dyret ogsaa hat
Nerver og kan fsle Smerte, fotkas
stede han denne Lny Han havde
ofte hemmte-L at en anskudt Hart-,
eller et saaret Tyr, naar Hunde-ne
kastede jig over det, kunde skrige i
Dødfensangft, fkkige hsjt og gen
nemtraengende med en Klang sont
af de fortabtes Jamren Bette
Angstskrig kunde Tolston fslsoms
me Ejæl ikke txt-holde
Tasnket vi os rigtig om, ved m«
jo meget godt, at der den Tag I
Dag er yngre og Eldre Mænd i
Tusindvis, hvem det jubler gennem
Sjcelen, naar de hører Tyrets haar
rejfende Angstsirig — en Levning
af Fortids Sædet, da dette Strig
kunde fremkalde berettiget Glcede i
Jasgerens Sind, for-di Tyrets Tod
var hans Brit-, Jagten hans Er
næringskilde. Da var det fimpelts
hen Selvopholdelfesdriften, der jub-«
lede i ham ved Dyrets Angftraab.
Denne Jubel, altsaa, hat Mennefket
bibeholdt, efter at dens Berettigelse
bar opbørt at Eksisiere Nu kan den
umuligt andet end virke fortaan
dc paa Gemyxtet.
Men ogfaa paa dette Punkt var
Tolstoi den ensotnme Nøst i Ørs
kenen, oa kun faa (5ammenlignelsesi
vis) agtede paa hans Tale
Hvad vilde Werden ikke faa at
se, om alle Kriftne Log deres Tro
paa Skriften med samme Alver,
fom han tog fin Mangel pack Bibel
Ter
J 19«s17 udkom »Hu kritisf Essai
ins-or Ehakesoeare«. Teri udtaler
Tolstoi nmngt oq Ins-zust, der Vor
fnldt oq jyldor Bitte-roter meh For
bnvselse oq Lskodoillie Her bidsasts
teJ nogle Vrudstykker af Afbandlins
gen.
»Im mindre-, hvor forundret jcg
blei1,da im forsteGanq læste Ehatoiss
Ware. Zog haode vontet mig en
høj asstvtisk Nydolso Mon efter at
have læft de Arbojdm der anfaag
for bank- bedjte, Kong Lear, Romeo
og Julie, Hamlct Macbetb, solto
sog nqu, i Siedet for tilmlt, smstødt
oq todt-t, oq tom i TomL om dot vor
mig, der var folplsesløis over sor·
Arbojder, som den help cjoiliferede
Norden anerkendte fom Fuldtomsl
mcsnhedcsns HøjdemaaL eller om den«
Udmckrkelse, der tillaqdes Ztmtegi
peares Arbcjder, i fig selv var me
ningsløs. Min Forbavselie blev faa
meget ftsrre derved, at jeg ollers
plojede dybt at spie Poesiens Sinn-I
hed i enhver Form —-— hoordan kun
de det da være muligt, at Værker,
fom af alle ansaas for geniale, itke
tiltalte mig, mcn absolut vor mig
modbydeljge? Jeg kundi- længe itke·
forftaa mig feer og gennem äuAak
hat jeg after og atter læftShakesi
peare i alle muligc Former, paa
Russish paa Engelsf, Tysk (endog
i Schlegel-Z Oveksættelfe), ftadig fik
jeg de femme Følelser: Ftaftødnitm,
Tra»thed, Usikkerhed. J Nutiden har
jeg, for atter at prøve mig selv,
i min høje Alderdom atter lcest
Shacespeare helt igennem, og de
femme stelfer hat gentaget sig
used endnu stsrre Kraft, bog at jes
denne Gang ingen Uvished hat
sporet, men er fast overbevist um«
at den utvivlsomme Hoden ·der bli
ver Shakespeare M Del fom et statt
Geni. og Tom wknqer Forscttere i
vors Dage til at est-Mem ham oq
Los-re og Alstuere til at opdage
IW hoc hatt-, fom llet ikke
eksistem choorved de fort-endet do
w« W FAMO —- et- Im
achtet-Mondsch- et stokicndq
»Mit-In i »Aus Lut«
saldcr 800 Aar før Kristus, og dog
er de handlende anbragt i Situ-’
ationer, der kun var mulige i Mid-.
delaldeer1. Sligc Anakwnismer(as
lwilkCJShoS Arbejder flyder over)
fundisxmaaskå ikke forstyrte Illusio
nens Muliahed i det 16. Aarhuns
drede og Bcgyndclsen af det 17 —
mcn nu om Stunde-r er det umuligt
med Interesse at folge Tildragels
sers Udfold11ing, hvorom enhver ved,·
at de ikte kundc have sundet Sted
under de For-hold Forfatteken i det
enkelte bestriver ...... alle disse
Effekte-L saa longt sra at such-je
Jndtrykfct, asstedkommcr meget me
re den modsatte Virkning. »Man
sieht die Absicht und man wird ver-«
stimmt«, sum Gsthe siger. Det sker
ostc, at mzmi Ztcdet for at fsle
Fmgt og Lust-dont snarctc stistcs
til at le.«
W—
Nysaakssnske.
fta Link, Wis.
s
Kcere Past. Andeksenk .
Jæg sendet heuned Akavnene paa
fire nye Abonnenter paa »Danske
ren«. En Jndsender herfra bemerk
kede jo ellers for en Tid fiden i
Bladet i Anledning af Jndsendelje
af 2 nne leonnentet, at det var
»EstnsiwF d mtt spriw Awriw.
Men da jeg gis nd cgg san efter
1nere, fandt jeg, at vedkonunende
havdelevnet tidt endda. Jeg fände
ikke tutdre ntig, out vedkonrntende
M. P. endnn kunde finde lidt »Es
terslæt". Tag tror jeg not, at de
fleste her i Menigheden nu har Bla
Nr
Hvad saa tnange af vort Zoll
rundt on1 trwnger tU, er itte j
første Tilscelde Interesse, men
nendfkab DmkwneNWanpaa
Interesse har for en ftor Del sin
Grund iLUangri paa Kendssak En
Saa, man ikke Lenden kan man ikke
elsse, splv on1 den er not saa god·
Og spatumwp m »Dansinuf'kan
bidrage Ineqet til at give Fäendskab
til oort sdirkesmitfunds store og vels
tignede Arbdde oa denned Qawllgs
hed til sammt-. Lg i dette store Ar
bejde vil jeg ensfe «,Tansferen« et
glmdellgt on velsignet Uhnnan
E·Krogn
Link, LLis.
--—.·.·.---·
Vor Stillst-g til andre Kiefer
Af P. P· Thokeby.
lV
Tei· er iwgei innsrfisligt knsd det
Referat, ni bar i :’lims11erne—:s Ner
ninger L, 88—«—11 im dei store Vasii
leliesniøde i Jerusalem Dei er Inter
lelizit baade nie-d Heiiinn til, hvad
der staat og ille staar — imn Zvar
paa unsre Ein-les Spørgsnmal efier
Fresss.
site et Ord er nedtegnet um at
iko eller om nt bede. Gan til Galan
ta! Ze dei Guds Lam! Klyng dig
til Korn-il To din i Blodeil Saa
danne Ord vil vi iøge forgcrnes
einst-. Ln der findes- heller ille no
get om at bøje Unn- for Frelferen
og bede oin Syiidssorladelse eller
bebe om den Helligaanlx Men deri
mod er der lngt en iaadan Vcegi
paa Tauben ioni bei Middel, der
itrakss niaa gribes iil, og ved hinl
kci Eynderen skal faa Syndernes
Forladelse on Helligaandens Gaue.
Jeg mener da iiic, ai der iike har
vasrei fagi nogei om dei, jeg net-nie
ovenfor. eller ai vi skal fortie dei
naar vi forkyndek Evangelium for
lspgende Sirt-le Nef, der refereres
neiop til, at der bleo vidnei med
Wange andre Ord«. forudcn dem,
der er nediegnei: og lad os tun be
tone Kot-sei og Lammeis Blod og
Troen og Bønnen Men jen Inlker
at henlede Opmaerkiomheden paa,
ai dei, soin man er iilbøjelige til«
at alenime eller ingen videre ngi
lægge paa i denne Forbindelse, dei«
er bleven iremhawei med megen
Styx-te her i deite guddommelige
Referat, medens der iike findes et
Ord om dei, som idelig lcegges Vægi
m nu, nim- Syndeee Ipsrgm Hvad
fkal vi gere? Dei er dei, ieg findet
mærkeligi, og dei ital sanfte fixiert
beiyde noqu -
Pl Ian da ikie lægge Skrifiens
Wall-te wenn-stellst Side, laut-ibi
i Begilkaalen her, ai vi gaat ben
og ladet Evangelist-i Lukas hin-we
ioin Sekeeiaee iil Fordel fee reime
meeie Evangelist-es der Wj
Daaben ca nie Tusiudee til Dis-sp
le uden den? M fotuden bette
at vi dog uæppe Lan antage, at »Lee
gen den elskelige« hat-met læklig
Mitele naar det gjaldt just at
optcgne en Recept til Lægedom for
sygc Sjæle, san tror ci jo ogfaa,
at den Helligaqud drev de hellige
Gudjs Nackend. Og denkt-Tun vi ikie
gagf ab fra, at Mk, fu« er kptegs
nei, er det minHt Vigtiqc, Heu man
heller gaa udssfm at her-soc nagst
som «Skriften fokudsaa« vilde blive
borte for nogen, medens andre kun
de fristes af disse til at komme lidt
dort ogsaa fra at henvise tilDaabem
naar vakte Sjæle spurgtc eftet Son
derncss Forladelse og standen fra
Gad.
Ved et Slutningstnødc udtalte en
reforinert Evangelist ifølge Dage
aviien her i Eugcne oin sig og sin
Illirkm ,.Vi ser for lidt i Daaben«.
Ou linns encn Virkfnnihed ved de
tilisndelsmgte Vastkeliesniøder havde
nofsnm nist, at han bandc Ret i det.
lei sin scrdvanligt havde hangjort
Folt til Disciple uden Daub, og
naar han henviste til den nu, faa
stillede ban den ved Eiden af an
dre Ting, som han bad Tilhsrerne
oni at gøre eller lade for at betende
Ninus-, iaa Falk kunde se, at de
var Kristne, saa som at biete en hvid
Knap i Italien, lade vcere med at
rtlne og itraa og andet lignende.
Det skal rigtignok siges, at der er
Zorjkel paa at benytte Dauben sont
Middel til at faa Syndernes For
ladclse og Aandens Gave og san
paa at bruge den sont Zyndernes
Forladeise og Aandens Gnve ogsaa
paa at lustige den sont Syndercns
Adelin for Herrens Skyld i Ltghed
med en nnap i Italien cller For
iagelse af en Stran. Ln endda er
der inanqe inden for nor Hirte,
sum ikie er vaagne not til at sc Foc
skellen »Te- døber jo da,« iiget man-:
Man ikke den reformerte siirles
Banknndighed er oed at ilippe lidt
ind ivlandt as paa dette Omraade?
Vi tror jo nok endnu pan Tauben
sont FreisessniiddeL og oi druqu den
sum Taadan Men ci- vi iikc ved at
komme lmrt fra at henoisc Wende
Sicer til Troen paa Taalieng Maa
deP Er den itle vcd at miste jin
Plads i Evangeliets Foriyndelie2
Vi nimmer da oel flie, at Herren
i Vefaiingcn til at forknnde Evan
gelium satte Tauben ned Erden af
Trom? Bad us hujte Llpojilcnes:
»Damit-n frrlser oS,« han frelfie as
oed lsienfødelfenss Bad!« Saale-des
niindede altsaa de første Evangeli
insr sig sclu og andre døbtc Mennes
fler oin Landens freljcnde Rande
Og naar Paulus fandt nacht galt
has nogle i Efesus, sont gis for
tkoende Mennejker, lotn han straks«
paa den Taufe-, at dct nmattc sasttes
i Zorbindelfe mcd Taabism og läge
ledes naar han ital hjcelpe sine
bebten men fokvildede Galater M
et fast Stade paa silzppen misth
faa begrunder han det, at de kan
onst-e Guds Bat-n i Troen, med
den Misninm at de er dsbte til
mistus og derved iførte FiristuQ
Luther prwdiker onlaa Omvendelle
for dabte Mennefcer ved at henviie
til Taubens Rande: »Du skal am
vende dig og i en ret Its-sinc
»Gud har dsbt mig i Fadrrens og ,
Staunens og den Helligaands Daub,
til den vender jeg mig og farlader
ntig paa, at intne Syndek er bott
tagne«. Og han henviiet ogiaa det
til, naar han vil ftyrke den troende
i Forvisning am Syndernes For
ladelse, Retfcerdighed as Hellighed
for Gud. Gan er vis paa, iiger han,
»at hans Synder er ham i Dauben
forladt, og at han der-i et reticerdig
og rentvættet og helliggjort for
Gud.« Men er vi like ved at blive
lidt enlidiqe her, faa vi glemmer
at prædike kristeligt, apoftoliit, bi
belsk, evangelisk, lutherlk i dette
Stykkes
J
«
At en hel Dcl af Dort Falk for-»
Syndcsns oq Vordsliahedensks mstiks
koliqlnsdesns og Kirkoxiqbodens anndes
lige Søvn paa, at de er døbt. og at
der er dem ogsaa, som prasdiker saa
ensidiat om Dauben« at Folket sink
kes deri, det bør ikke faa os til at
sønderlemme Evangelict i mindste
Munde-, saa vi haltet i Forkyndelien. "
Der er fo ogfaa mange, der sont-r
den Kamme ulyksalige Sonn med
Hovedet lænet til Korfett »He-r ds
de Kristus for os alle,« figer de.
Vg: »Ja, jeg tkor paa Korsets
Gande.« Men vi san da ikke of den
Grund Hippe Krisis Kot-S oq Dsd
ud as Forkyndellen.
W M Ils- IV