deroore og banker og siger: »Jeg
er den, som vil vcere eders Kotige.
Jeg kan scænke eder Frihed. Him
melen kan J faa til Land, og der
vil jeg give eder Borgcrret.
Koreanernes Religions
Med Henfyn til Gudsdyrkelse i Ko-«
roa i dets hedenjkc Tilstand, da er
det ikke faaledes iom i Japan og
Kinn, hvor der findes store smukt
udftyredc Templer til Afgudernes
LEkr. Koreanernes gamle Religion«
er en moerkelig Sammonblandning
af Buddhisme, Tooistne, Spaadom,
Astroloai. Fetijismo oio osv. Men
den Form af Gudszdyrkelse, som er
meft fromtrcedende, er dog Forfæs
dristilbedelsm Tet synes oel nuer
keligt, om jeg figer, at den hats
haft baade fin godo oa fin daarligell
Jiidflndislfo, man dot lim- dm Ists
hat« lmst jin gode Jndflydolse der-»
upd, at Jason-noin Mündi- blioer
Vorm-no Inn-get kasrt Mut M hat«
iffo alone haft den Vet1)dninq, at
Fasdzxnosjs Minde- er Vorm-ne tue-get
kirrt, ntm Dasaa dem-, at dist fjordet
Vnd smar nieset højt for dem, nag-l
tot de ika bar dct skreoot paa Sten
tanloo Man denue Tilbrdclsc imr
naturlissz haft sin lanqt over
vojcndo skasbncivmmre Folget For
dct sorsfo or dot bleoet oanffoligt
for manqo at modtach Jesus, for
di de afdødc bar forst Pladcs i no
reanermss Werten For dot andrt
hat det haft fin skeebnosoangre Fol
ger for seloc Landcts Skyld. Naar
m Ruder dor, da udføqcr nomliq de
efterladte Born de bedste Stedcsr
iom Bogravoliessstoo Altiaa de fruqts
bare Hofe eller Dalstrøq blioer brugt
til at begraoe do dødo i, oq dot er
jo ier aleno det lille Stykke Jord,
der brttqes til Gravsted, som hel
liges, men store Strcokninaer oms
krina det. Oa saa holder Koreaneki
en et vaagent Øfe mcd sin Gran
on forismmer faaledes ofte jin Fa
milie og sit Arbojdo Tot er iaaledes
let at indsc denne quudsdyrkelies
uheldige Folget
imsdretuveoelten gaor dog nasmsn
helt fom ika udelukkcnde) nd vaa
Masndenc. Kvinderne er nemliq ikke
regnet for noget i Korea. Det Men
neskcbatm sont er født Bist-, er født
under on Ulysseus Bist-me svnd
er saa Følzjcrne af dennc for-fande
kfgk MastdsdnrkclfrkØ Evar H Don
er csn ftor andrinq for Missionen.
21 For en ftok Del blimsr Landet
ukvalifiseket for Landbrug. sk) Kvini
den ncdbsfcss oa staar ncvrmere paa
Mariens Stabe end paa den fric
Winde-T Hund or fcm Midlet? Det
et Kristus. Denne gamlcs quudsi
dyrkclfe bar fwstet san dnbe Not-der
i Koteanerneö Vierter, faa det er
saarc vanftclint for Missionasren at
prcrdike Gud fom Rade-r ou Kristus
fom Frclsekmandm Mcn dcst har
bog vift fig, at mange- Tufinde bar
vendt fiq bo«rt oqfaa fm dotth for
at time den em- levcsndr oq fande
Gud J Modfwtninq til Konsum-r
mss Enden-a faa tror de oqfaa zum
«Tjasvlemaqter. For at bortdrive
Dasnwncr opreffer man, bimd man
kalder«« Dasmonpostot Diese bar de
most masrkeliae Skabeloner. Om der
er nogcst i vort Land, fom man kun
dcs ligne dem ded, sfulde dct vasre
»sta» crows", fom man set ude
paa Majsmatkerne Men nu komme-r
Guds Ord til dem. Deri er der aq
faa Tale« om Dæmoner, men der er
en, Iom kcm uddrive dem, nemlig
Jesus, og fauledeö et det ogfaa i
Korea. Frygten for Monerne for
fvinder. hvor Ktiftus kommen .
Kultur-end og Kriiicndommeus
Hiudkiugt
Naar en Missionwr draaer ud
til et Hedningeland iaa er der
(ifølge erfarne Missionasrers Ud·
talelsed en Fore, iotn lmn kan
komme til at mode-, oq det er Ly
ften til Eneborlivet J den ist-ste
Tid, medens han er detach gaars
Lwnqilen tilbaae til de kære, sin
han foxlod Men mar ,saa den
iltiie Læuaiel i noacn Maade er
overstaaet, iaq kommer Lviien til at
bo alone Saaledes hat det ogiaa
væket med Korea som et Land Kind
oq Japan lnkkede op for de frem
mede, men Korea blev ved at hol
de von iin Eneborftand Mr. Gale
sinkst-, at iaa sent iom i Aaret 1886
iaa han Stille i Korea, hvorpaa
man kunde lceie Jndstriftem «Dræb
den fremmede". Men pludielig kam
Missionærerne og forkyndte Evan
geliet. Men dog Bunde det være
et Wiss-many om ikke Landet var
blevet i sin Eueborstand, hvis ikke
det havde skuet en af Verdens størs
"ste Krige og fu«-Jedes paa en indi
rekte Maade blevet aalmet for de
fremmede. Det var nemlig Krigeu
mellem Japan og Rusland. Det
var praktisk talt paa den nordlige
Kyft ved Yalu Flodem at Krigen
begyndte med det ftore Slag mellem
Kuroki oq den russiske Arme; og
praktisk talt endtes Krigem da den
rusfiske Flaade seilede ud af Han
nen i Nesanpo paa den fydlige
Kyst. Formedelft denne Krig var det,
at Verden fit sit Jje aabnet for
dette lille uanfelige Land. Nu
kommer de rejsende for at beføqh
det lille Land ligesaauel som Kinas
oa Japan. Zøndag efter Søndag,
naar de Tusinder Koreanere sam
les til Gnditätjeneftm er der altid
nogle af de fromme-de Nationer
reprwsenteret. Lwad er det san,
der lyder Ved diösv Forsamlinger2
Tet er det Mode Vndfkab: »Joha
kan zwre eder fri.«
Koreanerne elsker Leer
do m oq specieit den Lasrdomsgreth
sont ui falder Littemtnn Men deres
gamle Lasresnftemer var faa Umge
saa det var hofft besvrvrligt for
dem at komme frem« Men nu kom
mer Uriftendommen Den byder
dem ikke alene Friqørelse fra Erm
dengi Vorde, men den bevikker vg
sam at Zkoler bliver oprettet, hour
de lærelysme Koreanere kan erbveri
ve fiq mmdfknber paa et kristeligtt
Grunqu Men det er saa haarth
for Fioreaneren at forfma dette, at
fremfor al Lastde gcelder dist, at
man maa Ver-re en Synder for at
faa misms i Efe. Han mener item
lig, at han dog maa gøre noget ved
egen Magt for at blive en Miste-Ins
Missionens Pionertid.’
Tet var i Aaret 1885, at den forstel
protestantijke Missioncer begyndte
jin Virksomhed i Fioren. Hans Navn
oar H. G. Underwood Han arbei
dede ihrerdigt i en Del Aar sam
men med en anden Prwst, som hed«
Llpenzellee Fornden diese to var,
der to ngemissioneerer Paa Mar-«
ken, nemlig Heron og Scronton
Te havde en ftor Vanskelighed fra
Begnndelfen af fokuden alle de Van-«
skelighedek, sont de mødte fra Hed-!
ningerne Side, og det var dette,
at den romerfkskntolske ssirke alle-«
rede havde begyndt en Mission; men
Katolikkerne faldt i Unaade hos
noreanerne, mange af dem blev:
drcebte; og da Underwood og Apen-»
zeller fotn til at arbejde blandd
Koreanerne fandt de en nmsrlkeligi
Zamntenblandinq af chu og Ma-i
ria-S Navn ljos nogle. Fornden de
katolske Miszii011asrer, sont var ble
oen dræbt forud for Underwoodss
Tid, var der onfaa et amerikanjk
Ekib oed Pius-Baum hois Befolks
ninn var bleoen drasbt, og i stetig-«
hwa ved Hatt-Flodens:s Munding
var der en Del Myrderier gaaet
for sin, begrnndet paa Had mod de
fremmede Men efter Underwoods
Tid har der vasret vist megen Beni
tiahed over for Missionen, og nu
i disfe Tider er den jnpanske Ne
neral Teramichi meget venlig fin
det over for al kristelig Bevor-gelie
Dog er jeg ikke i Stand til at med
dele, om han selv er en »beoidst.
Miste-L Mr. Gale, sum nu er en
af Missionslederne derovre, var
fammen med de svrige Missionærer,
som fandtes paa Halm-en i Aaret
s
s
d
.
·
lsdd, lll Pl WCIIUI l IPUUL Iallllllc
Aar. Nu hat de alle laut deres Lin
derude paa Missionsmarken faa nasr
fom Mr. Gale. Mr. Galc fortæller
at han ofte maa tasnke paa dette
Mode, naar han ser Missionens
Frcmgang nu. Pionererne fandt
dog mange Vaniteligheder at over
komme. De samme Vansteliahcder
findes vel endnu, men i langt min
dre Grad. Jeg ital ligc nævne nogs
le of disfe Vanjkeliqheder I) Jeg
ncsvnte i den føkfte Del af Fore
draget, at Værelferne blev opvari
met fm neben. Her maa Missionæs
rer sidde paa Gulvet med det end
Von over det andet og holde Fore
læsninger for sine Difciple. Han
maa atre det, thi det er Stif, og
dersom han ikke folget Landets
SM, visl han ikkcs kunne holde Di
sciplenes Respekt Oa man kan io
nok forftaa, at dette ilider paa Hel
bredet. 2) Jkke alene maa han fid
de paa dette opvarmede Gulv, men
han maa ogsaa fove paa det. Heu
paa Ratten, naar Kulden tiltager,
beqynder Port-rette at fyre meget
volsomt, saa det bliver næsten umus
ligt for en Udloending at udholde
det. Ratnkligvis ændres denne Hin
dring menet efterhaanden sum
Missionen faar mere Magi, og
Missionæren faar sit eget Hierin
lDisse Forhold maa vel nærmeft
tuenkes at ekfistere paa Hotellernr.
3) J Siedet for blandet Kost, som
Missionæren er vandt til hjemme
fra, lever man der paa Ris og
atter Ris. Til Tider spiser man
ogsaa Kaal og en vis Slags Eli-d
bedder, men det giver jo ikte stor»
Variation, san man kcm jo inart
indfe, at ogfaa paa dette Punkt
man Aliissionckren lide ondt. Ll) Ko
rennernes Ened og unemmelige
Rande møder en alle Vegne. Køs
rer man med et Tug, da nil det
sont Regel met-e onerfyldt med dis
fe ildednftende Menneikee En oil
finis: »Lad mig dog prøve dine nye
Sko« eller »Amt« meget har dn be
talt for din Satz« o.s.v· Alt dette
er jo meget nbelmqeligt, men Ar
lvejderne derude findet sig dog i
det, idet de er brenne of Sind-s liter
liqbeix 5) Zimdonk Tod og Elen
diqhed møder Illlissssumeren alle
Vegne Zom allekede nasnnt fin
deis nassten alle Engdomme i Ko
rea. Blandt andre er siopnerne
meqet almindeliqe Lg det er ikle
blenen fault-des ins-J dem endnn ssom
l)e1«, at naar et faadnnt Tilfcelde
finde-Z, da lnkkeirs al Adgang for
nnedlnmmende Nei, alle og en
lwer kommen nnsn san konnner Mis
sionnsren oqina on sortneller de ftaks
lels soge- om den —ftore Liege, der
lan belbrede alle qudomme m
Ztsroget er nahm en stor Volksle
lighed. Koreanerne taler nemliq i
Enftavelfesord, og iaadont et Sprog
hat Folt, der hat vceret vandt til
at tale i et mere aandsrjgt Sprog,
natnrliqnis baordt ved at bruqe.
Sproqet i sig selv er ikke befværligt
at lwre, men Vanskeligheden forl
den fremmede bliver jo at finde
Udtryk for sine Tanker netop i dis
se korte Ord. Tidt, naar Missio-l
nasren er lige ved at tabe Modet,
beder han: »O, Herre, giv us et
Pinsevejr, saa at felv »en Petek««
kan forkynde dig fouledes, fom du
vit fokkyndes.« I
Eiter at have vetraatet disse
Vanikeliqbeder knnde man berettii
get spsrge: ,,.Gvori liager iaa Hem
melinlieden af at vinde Koreaners
nes .Sierter?« Hertil maa spare-Z·
---— »Kasrliabed«. Deriom man nil
komme til dem med Lwrdom. alene,
iaa vil man blot støde dem fra
sin. Nei, derovre er Missionæren
aaaet til Ouiene oa boldt Sam
taler paa en enfoldiq Maade on
saaledes windet deresI -sjerter, on
dereiter bar man faa knnnet sam
le dem til slørre Møder.
Noqet af det førfm Missionass
renn- maa beflasftiqe iin med, er
Vibeloneriættelse, an det er oqsaa
lnltedes at faa bele det nye Testa
ment og en stor Del af det gamle
Testamente oversat. Foruden Vi
belen har man oniaa onersat Pil
ariiiisvandriiwni, Latiner Lin, og
manae Zalnier o.s.n. o.i.v. ou saas
ledess afhiulpet den Trang paa Lit
teratnrengs Oniraade loa ijcer den
reliqiøie), fom findes has Korea
nerne. Missionasrcrne har onsaa
virket meaet med Bilielklasfer, og
disie bar været, hvad man lalder
paa Engele ,,a perfect iuccess«. Tu
finde Mænd, Kvinder og Børn sam
les til disse Bibelwsninaer, og man
ae Gange har der vceret Mcend til
Stede i Pius-Bang eller Seoul ,og
andre Steder. som har spadferet
over et Hundrede Mil for at være
til Stede. Her i Amerika har
man haardt ved at spadiere et star
ters Gang for at komme til Gudsi
tienesten.
(Sluttes.)
Alberta, Canada. 1
Ist oq nu.
Dickfon, 21. Tec. 191().«
J Tag er dct 8 Aar, fiden min
gamlis Von Jesus Lotsen og jea
kom tilbage til Omaha efter at hiwe
vasrcst i Canada, for at se efter
Land i det hemmte solrige Albeys
ta.
Den Gang var Landet her, hvor
vi nu bar vor danfke Koloni. Ide,
tomt og msrkt: nei, hvad siger jeg,
ikke mørktx thi Solen fkinnede def
ligt hver Dag, vi var her; ingen
,,.domesteads" herude ivar den Gang
optaget, ingen Folk boede her no
gen Siedet-, Veje var her ikke, og
ui havde ikke meget Befvær med at
komme frem; thi alt var fressen
liaade Land og Seer;
; Hegn fandtes ikke. Bi havde en
god Kask; han var baade god til
at køre (-vi kørte i Slæde) og han
var vel kendt med at finde de Li
nien-, som var udhugget gennem
Ekov og Krat, faa vi kunde finde
det Land, som var udlagt til »Heute
steads«. Vi væltede en Gang ned
i en« Rende og blev ljelt begravede
i Stieem jeg var saa heldig at koni
me oven paa min Ven Jens Larsen;
ingen tog Skade uden min Vens
FotogrnfisAmmrat, sont bleo slemt
furftyrret saa jeg maatte have hnm
og Apparatet begrcwet under Selige
tiepperne i det ene Hjørne af dort
Znnenasrelse llJele Loftet i et Log
lm-3) sur at fna det i Orden ixien;
1«in Ven panftod neinlixL at den
Tingest ier vilde lade fig aøre til
Rette nden i det sokteste Tliiørfm
det fnnde feg nntnrligvis ikte for
staa.
Vi kunde ikke den Gang gere:
o—:i meaet Vegjreb om, hvad dettes
Land lnnde s1·e1nl1riime: thi de Falk»
sum boede pna Vor Vej her nd, var
i
nieft Jcsleendem og de lmnde fanet
den Ide, at det knnde ikle nytte at
dyrke Landet. Vi kunde af de gra
vede Vrønde se, at Jordlnget oq
Vnniteden var god, fort Muldjoed
nied godt Lerittiderlan, on en u
almindelig Masse Tørt Circes fra
Emnmeren stod alt over. Kiefer og
Skoler manglede natnrligviss ogfan.
Vi sikrede os da noget Land, og
oni Foraaret efter kom Vi saa efter
meget Vesveer hernd at bo; vi boes
de først, som Abraham, i Teltex
paa een Plads haode vi Z opstillet,
2 i en Linie oq et andet lige ouerfor.
Past. G. V. Christiansen, som be
føqte os, kort Tid efter vi kom, kalds
te Rummet mellem Teltene ,,Ama
lie Gade«.
Opholdct i Tcltene Var itke altid
san bebngcliqk tl)i dct rognede me
kust, og ui lmode tun Jorden til
Nuch san Vandct flød fommc Tis
dksr over Gulvet, og Hønfrne, vi
lmodc med, fik Iwillaarliq den For
ftnaelfc ellcr Jndbildning, at de bog
stcweliq hørte til Familien; thi de
undfaa sig slet itke ved at krybe
under Teltcst og fwtte sig til Bords
med ni andre, ntod hvilket vi paa
det bestemtcstc protesterede; thi det
var manao Gange ymaat med Ko
fusn. Dis, der levede l)øirst, var Krea
tnrcmkn ni havde med: de bleo snort
fede og gav,dygtigt i Spandem mon
klagte nomn lmvde vi ikkh
Rand til: for Flotten Var lille.
Von- Muddtjenkssusr holdt oi ums;
lrinq i Tritt-ne Vor førstc Alter-«
gnug havde oi i et Ttslt, mens Past.
Christiansen var hor. Her var tun
2 skolcpliqtige Vøm san Vi turdc
itko tasnke pcm at faa en Stole saa
fnart.
Gud lJar gjort alle Tiim ander
lodesJ, og det er underliqt for norc
Link. ·
Nu er alt Landot, der knnde fort-J
Tom »Homcstcsak«, optaget; her bor
nu tm dunkle Familicrsforuden en
Tel nnqc Mkrnd, som ogsaa har
taqet ,,·Lsomestcads«.
Nogle af dem, fom bot her, har
maattet købe Land, som endnu kan
faas forholdsvis billigt. Sæden
staat frodigt paa Marterne omSoms
met-en, og ftorc Floka Kreatur-er
græsscr frcdeligt og hat Overflod
uden for de indhegnede Marter»
Der can nu ikke mere køres hvor
som helft; thi de fleste har deres
Land indhegnet, saa vi maa pent
fslge de udlagte Beje som nu bli
vec mere og mere istandsadh Rege
ringen har anlagt en god Vej fra
Innisfail lige til ivor Koloni.
(Sluttes pas Side 6.)
Fcere uyc ther.
Breve fra General Gokdon 81.20
Birkelig Frelse (Torkey) .60
Dei gamle Hiem (Jan.McLaren A
Under Mesterens Haand (Chr.
Lynge). 1.Sx
Sigrid (Lauritz Peter-sen) .9s
Et Blik i Guds Kærlighedngb.
(Skovg.-Peterfen) « .4!
Arbejderne og Kirken(Sadolin) .2(—
VerdenssMiösionSsKonferencen .1t
Tømrerfvenden Jesus af Naza
reth. .05
Dan. Luth. Publ. Ooufr.
I
Godt Farmland iWisconsin
hellem-mit- i (’l;»k. Eint claimv (’hi1-p(-wis, Rauh-» Piorce ug Wiss-d Ctmntles
Beil-te kamt til law-te prlsen cem billiges-.
IllstclthdeUlclcls: HB LASALLIS s«1«.. (’lll(’A(;(). NEXLSYlLLlL
LADYSMlTH U« BLUUbHsjkh Wis.
JIIzi,k;ZL"«,;ZT-«» .I. L. GATES LAND c0., UlLWAllKEE. Wls.
A Norm-IS Pakt-: Treus-.
»Ist-net us Nin-n ug Aclrpsesiu ok- vi vil sen-in Deine-n
fu« ;«« lx«;.«·-knjv’« purmhiL lsrssxzsclosn 150 Dank-. His
lixsss I« kninsn Hisnsl us 31.7s. llx i— jkku rksfnrmsr
(1s«-«. l«- um« -»nn-s-0m(1«snm- timskssxxtskniv Uf
ssnf PnLPI-«th("31««—hsxil. Hij disn (·r litn·(. It:«-rtlt-s, sit-bot titc sulgf
fix-HE- Vfissldpl 0111 Dp önsker rund tslltsr ligks ( M : l-rt-«l(. tiItstlium plltsrstnsslf Knivdplcnh
om gib-h suchqu cllcr blodt Skjkxzp Jst "(.’utlosry"-s(:«t;sl»;.z H--sc1·n-ssrit. Skriv Engelle
U- S- cost-III co» cont. sl s- St- Lculs, Mc·
HEXEva ists-Es ·«.---71
Er den rtusfte Pateut Pibc forsnnct met
automatist Ventit som konsu- og af
kxulisi Røzxrth nahm-r og luktssr hvtst Gang
der suqu og bodirhr at chn Rog tomnusr
op i Øntemx Turm-L psind he lmr b-: vift
at Nikotinrn fm Tobaktm og Vædsfcn fm
JJ llllucll Ulll AU
skilles ug opsum cis
i swnlildtc paten
ttsrcch Brholdcreu
oq ingcn Nikotin
san Umstandes-, og
Vædstcn fra Mun
dm aldkig komme
i Bist-Jung Ide
n-.-.ts s
fast tygcö holt til
Bund-:- og uicgct To
batspach Ponti
lm tun nusd Lethod
opmgchi og renng
res. sum gjsr at der san
alhd mjch m rcn og ch
inmgcnde Ptbc Tobak.
Scndes out-rat i Ame
rita og Manude portomh
og lyviszsikke tilsrcdssttllcndiy
send Pilzen tillmge og Te
vil faa ttlbageicndt alt De
hat uolagt. Pris- 81 «
««’"·" "« ""« «"J Scud for en idngl
l for alttd or tm« og v Fabrika tun as:
The Valve smoking Plpe Mig. co.,
L 908 Stute Streu, Mars-m Wis.
Dampskibsbilletter
cunardtiniensstorehurtigeskibe
saklges nf
DANISU LUTIL PBUL HOUSB,
Ist-Aug Music
W
--
KUL 0g BMZNDE
Vi korlsaatllek cle hellste link-le Kal.
som det- kiaeles. aemlig
"SCRANTON" KUL
ogsss tle hellste slsgs røgftsie bljille Kal
Ligeletles list- vi alle slsgs Braula-.
lli sælgek til kimelige Prisek og gut-sa
tekets elea hetlste Behanckliag.
,l.k.X( ’l.NIC I("I,7.I4JI « (I’-().
(J. l«-u-.-I(-II. l(Ji(-I-.
W
Flere Billige Bsger.
Et nyt Parti af gode gamle kristelige Boger (Restoplag) er
ankommen fra Danmark og tilbydes, faalangt de rækker, til fel
gende yderst niedsatte Prifet: —
Brei-e fra Luther, oversatte af F. L. Mynfter (Kbh. 1869)
438 Sider.
,,Deutfche Theologie-A En herlig aandelig lille Bog om den
rette Focstaaelfe af, hvad Adam og Kristus er, og om,
hvorledes Adam skal d-, og Kristus opstaa i os.
Pan Dansk udgivet ved Lauritz H. Schmidt. (Kbh.
1877.) 112 Sider.
Lueile, eller »Das og Læ5!« Af Adolph Monod. Med
Form-d af Pastor Blædel (Kbh. 1862), 268 Sider
Syv Pcædikeuct for Børn of Gokden Calthrop. Overiatte
as Thore Bitt-. Forord af Chr. Richard-L Mich 1878.)
98 Sitten
Tit Forsvar mod den faakaldte Grundtvigianisme, as Dr.
H. Martensen. (Kbh. 1874.) 112 Sidetc
Theoloqiste Afhaudlinget af Dr. teol. C. E. Scharling. Uds
givne af Past. Peter J. Chr. Scharling. Med Forfats
terenö Portræt og Omrids af hans Levnet. (Kbh.
1880) 428 Sidet.
30
.10
.15
.10
.15
.40
Alle-evenftaaende er uindbundne, men i ten og god Tilltand.
Udovet nærværende Focfyning faas disie Bsqek ikke mete.
dmss LVTIIIM Pllsllsllllcc AMICI
III-Am MER.