Savnede J noget? —
Past. Kr. Anfer.
Og han sagde til dem: »Den Gang jeg sendte eder
nd uden Pung, Taste og Sko, savnede J da noget?«
Man de iagde: »Juki« (Luk. 22, 35)).
Herren turde sende sine Tifciple ud i Verden uden
Jung. Daske og Sko, og hans Disciple tukde gaa uden
denne Sikkerhed eller Oppakning. Hans O r d var
idem nok. —- »Ja dist, det er da klart,« vil mangen
en udbryde; Herrens Ord er nok til at leve af og paa
i alle Livets Forhold, og d- paa, naar den Tid kommer.
Ordet giver fuld Sikkerhed og Garanti, faa mere beha
·veS ikke,« og skjulti Tanken lægges maafke til: at man
ikke synes, at der bethes saa stort Mod as Tiscivlesz
ne for at gaa paa et saa bestemt Ord as en faadan Her-J
re. Ja—a—men! Har du prøvet ikke blot stillestaaende
at betragte saadanne Ord til dig af den felo samme Her
re, men at gaa ud i din Verden, fom om Ordet var
din enefte Myndighed, Stettestav, Vejviser og Livsophols
der, faa har du ogsaa meget fnart ved de aller føkste
smaa Skridt erfaret, at der fkal Mod til, meget, meget
Mod. Og dersom du har tcenkt, at det at gaa ud i den
Verden paa hans Ord, var bare at fcette Faden frisk
fremad med lange haabefulde Skridt, saa vil du snart
opdage, at det Mod, du mente at have rigeligt af, det
svigter rent. J Stedet for den ilsomme Fart fremad,
som du tcenkte dig, maa du til at bede netop om Mod
for hvert lille Skridt, ja, trygle paa dine Knæ, faa det
oft-e ser ud, som om du ingen Steder naar i den Verden,
du sendtes til. Det hele bliver blot Beden, Tryglen og
faa et lille bitte Skridt nu og da, som du ikke engang
kan blive klog paa. Det vil fige, du kan ikke rigtig skøns
ne, om Skridtet var fremad eller tilbage.
«Savnede J noget?« turde Herren fpørge den lille
Floh som havde prevet hans Ord i Livets virkelige
Werden Han tut-de spørge uden at ænqstes for Evaret
— »Jntet,« soarede den lille Lærlingeflok som med een
Mund. «
.- - . - « - ·. - A- .»,
F cll Gekos-M Der er sulu as Ilure ug Inqu ouuu
paa alle Kanten for inden oq for irden, og hvor derfor
Klagen over Savn lyder baade iMismod og Knur fra
Vuggen til Graden, Slægt efter Slcegt, var der en enefte
Herre, der turde spat-ne iine: »Savnede J noget?« Al
dria var sligt hart foruden alle Tilsætninaer. Var da
han, der fpurgte saa, en fremrned iBerden, der ikke rig
tig vidfte noget am de manae ftore dybe Sankt? — Ja,
han var en fremmed, men Savnene kendte han faa godt,
at han aldrig vilde være kommen uden for disfe Savns
Skyld —- for at fylde dem. Og nu var ban naaet saa
langt, at han kunde spørae en lille Flok itilfcerdigt men
helt til Bunds: »Savnede J noaet?«
Svaret: »Jntet« tog alt med fig. Jlke enaana et
lille gemt muggent Sonn i en Kroa et eller andet Ztcsd
blev der Plads for. Her blev intel, alt. J Verden er det
iaa ofte laa, at alt blivek intet
Men Herren og Svørgsmaalet, den lille Vudbriw
gerflok og Svaret oa Verden er alt iom den Gang. —
Beet stille. et Øjeblik og fund dig. Bliv sikker paa, at
a lt er det famme i Dag som i benfarne Tider. Fra alt
mer ind til dig fra den ftore Afitand i Tid og Num.
Husk paa, hvot Afftanden ofte bar bedraqet mange, vg
saa dig i alle Livets For-hold
Hvis da Herren er d i n Dem-, som han var den lils
le Floks den Gang, faa kan det »Ja-re, ban nil ftandfe
ved dig og fpørge netop di«q, der hndr du leiser i din
Betdem »Savner du no.1et?« Hnad tcrnker du saa at
kunne spare i al Ærlighed? Mener du, at du lan taae
hele dette «Jntet« paa en Gang uden alle »Er-klom« og
«Men«er? Eller synes du, at du kan iiqe »Nam: jcg bar
dig, Herre. og al din Naade, faa iavner im intet, men
—- det kniber med at faftholde den fulde Naade eller
jage imod den, og faa er der jo oafaa det Sonn, lotn
du nok kender der og der: hvornaar mon det bliver helt
Mk M man Herren vil gsre ved en laadan ærlia,
men lidt bange Sfæl? Han vil hfælpe den. Tale til den,
mde paa den, give den sit Samliv. Og naar Herren
og et saadant Menneske igen hat haft et rigtigt Mede
da, naat Herren til fidst spergey Tom han begyndte med:
«Savner du noget?« Da vil Menneiket — hvem2 du,
me hiulpen til at kunne spare ,,intet«.
Magen er — du er hans, og han et din, saa
flal Spsrgsmaal og Svar nok msdes i Samklang, hvor
du iaa fkerdes i Livet. Og naar Deden kommer, og din
Oerre og Fvelfer stiller fig ved din Side med det faa
Iendte Sptrgsmaah iaa vil han hjælpe dig til at svare
et »Juki-, der tager alt med fig, iotn aldrig far. Og
saa vil han lægge dig paa Englearme Du ved, hvor
Reisen aaar hen, og hvem der skal aftsrre den sidfte
kaute
Men naar Herren faar ftillet Sanncst i dia, sendet
han dig vist ud paa Tidens Torv til Mylderen eller
den enkelte med Spsrgstnaaletr »Savnede J noget?« Og
da vil du ofte faa horc, at Savnene rasler ned over
dig og omkring dig sont visne Løv for Esteraarets kolde
Pqu og set det stundom ud, fom nogen Fylde blen
igen, san vil et nyt Pnft og atter et Puft hvirvle af Sied
til fidste Blad er falden, og kun Tomheden er igen, den
Tomhelx sum til fidft ingen kan fylde.
Du vil faa at hsre, at faadant et Spsrgsmaal
et hen i Brit-et af dem alle, fom er af Verden
Spjrger du den travle Mand, der knap hnr Tid
at htre langt mindre til at tænke over det, fst han
sumttek igen til Arbejde med netop efter bang Mening
at fylbe Savn i sit eget eller andres Liv, iaa vil han
Ilot kaste et hurtsgt Blik paa dsg, fom om han vilde
fis-: »Im ved not, yvad jeg ved,« og bott- ek han.
Du ten sptrqe Stuhl-ren, sont hat de not til at
III-lade fis i samt-le need-bis mn Sptrgtmaaletx inen
IMMWMMUMMJ Mutwi
Messen-W inlwstndespsksk
sein«-use M,ivordan
III-Baden di bunt-il
W.Dnhnssa
den til et Dødsleje, hoor en af denne Verden ligger on
Ital, men ikfe kan sige Verden Farvel og spsrge:
»Wer du noget?« Med det bristende Øje vil han
see pqa dig, fom otn han vilde sige: »Savne nogetiI —
det meste er jo — allerede gaaet — og om et Øjeblik —
gaar det sidste — alt foinder —intetblivertilbage
og du spørger —- favner du noget. — Du skulde ikte
lege med en døende.« Og Savnet vil udvide Tomheden
iham som aldrjg f-r. —
Men du vil ogsaa hist og her trresfe en enkelt
mellem de mange paa din fpørgende Vej, som om end
maaske ubevidst hat længtes efter et virkeliqt Spørgsi
maal midti Livets nvirkelige Opftyltethed. Og her kanl
svære Haab om, at du og han, maafke ad lange Om
veje, ved Herren-Z naadige Hjælp kan naa frem til et
klart af ham ivelsignet »Jntet«. Og naar det sieh da
ved du, at der bliver Glæde i Himmelen og Fylde paa
Jorden
Dr. Motten Luther
nagte Viduesbykd og Tauker.
As P. S. Vis.
(Fortsat.)
! Vi lasset følgende i »Den unge Luther« (Side 55———
.5·6): ,,Med sin Opfattelse of Gudsforholdet fom bestemt
ved Modscetningen mellem Synd og Naade har Luther
genoplioet den paulinf te Forkyndelse om Retfcerdiggøs
relfe af Tro Selve denne Formel brugtes oqfaa ntals
lige Gange paa Reformationstiden, dog itke, naar Lu
ther stulde tale allerentleft; den findes hverken i den
lille eller i den store Katetismus. Udtrhtket Retfcerdig
gørelse er faa fpecielt jodisL at man under andre For
hold oftest staat fig ved at bruge andre, mere umiddeli
bart tilgængelige; allerede ved at overscettcs paa La
tin (Juftificotio) saavel sont til Daan har Ordet lidt.
Der er ogsaa den natuklige Forfkel mellem Paulus og
Luther, at Apoftlenes Tale fokudfcetter JlleiKrtstnes
Omvendelfe, Reformatorens barnedøbte Kristnes Kampe
for Fred med Gud Men i det inderfte vil de det sam
me Og Luthers Fokkyndelse rækter cndnu længere til
bage; den er fom en Prcediten over Farisæren og Tol
deren« —- Ja, saadan staat der virtelig, og det giver
en megct at tænke paa, mer end jeg lan sige i Kart
hed. Noget skal jeg tillade mig at fige, da det her
gælder en Hovedfag for os alle.
For det fatste passer det nu ittcy at Formlen Ret
fasrdiggørelse as Tro som ,,denne Formel«. Thi i det al
Den finde-s saaledes i Zdie Zpøtgsmaal om Taaben i
Citatet af Titus 3, 5: «paa det at vi, retfasrdiggjarte
ved hans Naade o.fv.« — —- Og udtalt inndre Ord
findes Sagen, fom er udtrytt i denne Formel, som
bekendt, mangfoldige Gange i hin nurrtelige lille Bog,
der jo helt igennem handle-r netop om Netfærdiggørels
sen af Trom, den-:- Forudsastninger og Folget Ter
nasst er Luthers Tale, naar han talte allerontleft jo dog
oel itke indskrcenlet til de to Katekismer men omfatter
dank øvrige Kateletiste Arbejde samt hans Prwdikenek,
book Lasten om Rerfcerdiggsrelsen af Trorn omhandles
tnangfoldige Gange, saaledes fom det var at oentc hos
den Mand, for hoem Aktiklen om Rctfcerdiggorelsen af
Troen er den, med hvillen den kristne Kirle staat og
:s·alder. Og det foretommer mig, at den, som heri er
eniq med Luther, vilde betcknke sig paa at omtale Ret
fasrdiggørelse of Im sont »dennc Formel«. Thiidet al
mindelige Zprog, som det bruges Mand og Mand imels
lem, er Formel josdet samme som Talemaade, For
strift, men i hoert Fald noget, der intet har med Hier
tet at gere. Men saaledes tan den aldrig omtale Ret
fasrdiggørelse af Troen, sont« ved hvad Striften og den
lntherske Kirle mener med dette Udtrht En Ting er
at hænge sig i Ord, en anden Ting er at bruge de rette
Ord for en Sag. Saa ltdet fom en triften Lærer skuls
de det for-ste, saa meget fkulde han bestraebe sig for dek
fidste.
»lldtrykkcst Netfwrdiagørelfe er saa sueciclt jødish
at man under andre Forhold oftest staat fig ved at bru
qks andre, merk- nmiddelbart tilgængeliae« — figer Pros.
Al. Im bar lasst disse hans Ord om iaen on om
inan jea knnde nemlig ika tro mine Zins-, da jca læs
stc dem førfte Gang. At »Udtrykket« Retsckrdiggsrelfe
or specielt jødi5k, san jeg itke Indie, af den Grund, at
M er danfk.
Da at Tanten, fom dermed udtrykkes eller med
andre Ord: Vegrebet Retfærdiggstelse et sperielt fis-l
disL nægtcsr jcg af den Grund, at det er bibelfk, baade
qammels og nyitestamentligt, og altsaa ikke specielt Js
disf. Prof. A. fjger ja ogkaa i Virteligbeden, at dct
er specielt kristeliat, nemligt folgende Ord: »Da Lu
therg Forkyndelse O: af Netfærdiggørelse af Tro) urk
ker endnu længere tilbage (.«): end til Paulus-U den u
som en Prædiken over Farisæeren og Tolderen.« -—
Men altsaa burde det egentkig hedde: «Udtrykket Ret
færdiggørelfe er saa specielt kristeligt, at man kun un
der ganfke sceregne Forhold kan staa sig ved at brugc
andre Udtryk i dcts Sied« —
Meningen er vel i Virteligheden den, at det ikke
nær saa meget er »Udtrykket«, »Formen-C man er ef
tet, som den guddommelige Birksomhed, fom dermed
MgneL Da man bar ladet Troen paa Guds Ord i
egeutlig Forstand kare, kan man umulig bygge sin
Naadestand og sin Salighedtvighed paaen Guds Dom,
Tom er anbenbatet i hans Ord og sont saadan staat
wig fast —- oq det er jo netop Tilfældet med Reif-kr
digajrelfen —- II man et henvist til at byggo paa sine
eqne subjektive Erfaringek as Anwaan sin egen
Dom over fis fett-, liaefom Kaisle tktster sig ved
W Dom oq Garanti. ’
DUWMIOUJQWMMOOWW
til as und »M« Mistdisamkfe as Trom
- s W)
Korea.
Fokedkag as J. C. Carisen, holdt
paa Dana College.
Naar man vender sin Tanker
mod Ostens Falk og Ostens Hed
ninger, saa kommt-man ikke i Al
mindelighed til at tænke paa oveni
næonte Land. Nei, man venderBliks
ket mod det krigske Japan, — Ja
pan, som i de sidste 10—20 Aar
hat vist sig at være en Verdenss
wagt, som Rusland, England og
de andre Stormagter itke tsr over
se. Ellcr man vender Blikket mod
Kina med dets mangsoldige Millio
ner Hedninger. Og det er jo heller
ikke saa under-list Begge disseLans
de er Starr-jagten og der er mange«
as Nutidens twnkende Mennesker.
som srygter, at den Tag vil komme,
da disse Østasiens gule Menneskek
vil erobre Verden Men det Land,
zsom jcg her skal behandle, er i po
Jlitisk Hensende et Jntet. Det kan
sikke kegnes til Verdens Etat-meisten
lia, det kan vel ikke engang værdigt
lbei-re Navnet »en Magt«, da det so
nu har mästet sin Selvstændighed
Dog tror jeg, at ieg tør sige, at
omendskønt Korea er et Nul i poli
tisk Hensecsnde, saa er det dog ierd
med at blive en Stokmagt i Aans
dens Rige, fordi Folkets politiske
og sociale Stilling hat gjort sit til,
at dct i Tag tskster eftek Sind-!
Ord.
Landet: Korea ligger 85-——18
nordlig Breddegrad. For at sam
menlignc Lande-is Faron med en
Del af De Forenede Statcr, vil vi
nævne Florida. Mod Nordveft ftss
der det op mod Manchurict, og Ko
rea er nær sammenknyttet til den
ne Landsdel, da den længste Jerns
bane i Verden, kommer op gemiem
Rusland og Manchuriet og ender
.i Fusan Korea. Mod Øst er
den japanjke So oa Japan, mod
Pest og Syd Kan og mod Syd det
kinesiske Dav. Korea ligger omtrent
i Linie med New York og Lan
Francisch Dets Størrclse er ca.
600 Mit fra Nord til End og 135
Mil fra Øst til Best. For at bruge
et korrekt Ekciemocl tan man fige,
at det er paa Ztørkelse med Sta
ten Kansas. Tets Landomraade er
ra. 80,0()0 KvadratmiL
Landet er inddelt i tretten Dele·
Disie er alle temmelig ocl befolkct,
men South Kyung Sang er
den Tel, som er tasttest befolket;
den har netnlig 1,27(,2) 14 Jndbygs
gcke Nyung Fiiu, i hoilket Seoul
liqchn hak 869,000 Jndbyggere,
af hvilke Halvdclen bor i og om
string SeouL iom er Lande-is Hoocdi
»ftad, ellet som i al Zald var det,
nicht-us det var et Kongetige Lan
»dets samlede Befolkning er ifolge
zZtatistikien ira 1907 ca. H,000,()00
;Mennciter. Hvad vilde oi mein-, otn
der var 1-1,000,()00 Mennesier sam
mentrængt i Staten Kanqu
Tet er aldeles intet llnder, at
Urenlighed har været en af de store
Vanskeligheder, Tom Mission-kram
har mtdt der-dort
Det lille Land har ogiaa sine
Vierge, hoilke har haft deres stolze
Vetydning for Folket ogiaa i dete
religiose Udvitling, og derfor ital
de næones her. Disfe Bierge nd
gsr Landets Nygrad og ftraskker
fig fra dets Syd- til dets Nord
gircensr. Te er ikke jærdeles hsjr.
2,500 Fod er nemlig et Kæmpei
bjerg iblandt dem.
Jokdkvalitcstcn er meget forfkcsls
lig paa de forskellige Siedet Zokt
Jordlmnd er tue-get almindetig. En
Jordbundszkoalitet sont oafna er me
get almindelia ck d en r a a d n c
(sra11itjordbund.Dennetan
ikke brach til Dyrkninq, men den
hat derimod vckkct mange Missio
ncrrers Plane Scosaalerne kan nein
lia ikke klare jin med den rcst lasnge
Angaaende P r o d u c t e r, do
kan man avle næften hvad fom helft.
Nis er dog Landets Hooedprodukt
»Man avler ogsaa mecht Tobak,
sog det er jo ikte faa underligt, thi
IKoreancmc er et mcgct tobaklystent
Folc. Men i fin Nydelfe af Tobak
zken et Koreaneren bog hsjst foriteli
zlig fra f. Ets. Amerikanerem Ame
Jrikaneren nydet sin Pilze ved lange
jdybe Trag» og kan derfor heller
sikke holde ud ret Imme. Kot-atmen
Idkrimod taqer det med No og san
ifauledes holde ud den ganjke Dag
? Vejrforholdene er ikke de liebste
;Der san væke lanse Perioden i
vaklle bei JW'W. Neu las
»Es-s- T
kommer den »in-re Regn«, og der
efter lau det blioe sved med at reg
ne en Mag-ZU Tib. ,
Kot-Mc trot, at Mennesket
hat entsn direkte ellerindirekteSkyld
j de vejrlige Forhold. Saaledes traf
det fig, den Gang man begyndte
med de elektriske Sporvogne, at de
limde en forsasrdelig Tørke Kore
anerne fpukgte dekfor deres Profe
ter om hvad Grunden til denne for
fcekdeliqe Tørke kunde vcere. Svaret
lød, at den var begrundet i de
djasoeljke Jldvogne, fom Amerika
nekne havde indført. Koreanerne
flog sig derfor ikke til Ro, føk de
baude gjort alt i dekes Magt for
at udrydde disfe »Diævlemafkinet«,
som de laldte dem. Dette lykledes
dem dog naturligvis ikke.
Alle Slags Sygdomme fin
des dek. Dette kunne maaske snnes
tecnmelig meget sagt. men fault-des·
er det. Der er vist ikle en Sygdomj
sum ikke findes dek, »den det seit-;
de viere »Nimm Arm-C sMan flurerz
nemlig ilke Gulde, da disse i Al
mindelighed er of Ver eller Sten.
Dis-Te mangelmande Zygdomme er
doq meaet begrundet paa, at Fol-:
let hat vckket et meqet utenligt
sFolL men eftersom Kriftendommeil
»bliv.er indicer vil bis-sc felvfølqeliq
oqsaa for en stor Tel blive fix-met
Koreanernes Hase er me
gcst primitive i Forbald til von-s.
»Man ovicrtter Tracvoith oq imcls
Jlem dissie iwttrr man Vambogrene
Foq disio tildaskkcsr man iaa med
kLer. Nulucne er iom Regel lavet ai
»tynch Lag Sten. Dis-se er indrcttct
Eiaaledez at Varmen san trænge op
,iqennem dem og saaledes opvarme
Beboelsesværelfer11e. Man iwtter sia
zsaa paa Gulvct med iine Besn paa
thasrs, oq dot iamme maa de frem
«mede finde iia i at aøre for at føls
ge Stil
« Koreanerne klædek iia for bei nn
kste i hvidt. Der es noqet saa bete-a
Fnende ved disie hvidc States-, naar
Ide bliver omvendt til Herren. Man
kan nemlig ikke andet end komme
til at tænke paa de hvidcs Staren
som Johannes iaa i iinAabenbarina.
sQa per er fault-des, Mud fke Lon,
manae itore States-, Tom bar iført
Lsia Jeiu Retfærdiabedsdraat der
«me.
I
Nationens Ndmnqelfer
J. S. Malt-, der bar tmsret Missio
mer i Korea i m. 22 Anr, medde
ler felnendm .,-Seno:s.er Mai-ferne
aaar en Zti til et Nenn fon! er miq
meaet kasrt Ter boede den Nenn
en MrZ Zhin Gendes Familie be
nod ns Moderen Mess. Sbin og en
Sen 17 Aar gonnneL non var Mo
derens Alderdomsbnob, kmn heb
Snnnan Endnidere var der en Bed—
stemoder oa en lille Dotter Sonnen
nor i Besen i Ring-Nein og medenss
bgn vnr der. fik Mr Male Tele
Aisam om, ·at Snnnnn var drnknet
i en Overfvømmelfe Mr. Male be
aao fiq voa Vef over Morkerne»
Det var en tuna Gang: tbi bon
plejebe ot bringe Fred oq Lytta
men nn maatte hnn bringe Som.
Da han kom tnd i Mes. Shins Hot
te, kom de ham alle smilende i
Mode Men bnn sonder »Jeg brin
get eder Som, Mnd biælpe eder at
beere den! Sunnan er dsd.« Den
lille Piges Ansiqtsndtryk blen, Tom
om hnn bavde veeret ramt as en
Kugle Mode-ten bofede Hovedet f
fine Hemde-r oa fukkede dybt, men
den anmle Vedftemoder fagdet »Her
ren gav os Summe-, Herren tog
Snnnnn, Herrens Navn være lo
vet.« Hftmmet blev Noaet of Sorg,
men de kunde taqe imod Sorgen
med No, fordi de havde leert den
»Wide Krist« at kende som der-es
fikre Tilflugtssted. Men lob og an
vende dette Billede poa Folket foo
bar vt et Falk, sont liaqer i·dt)b
Sorg, fordi det hat mistet alt. Der
med mener fea tfær detg politifke
Frihed. Men det bar ikke lært fom
et Folk at koste sin Sorg pao Je
sus Keim-s- faaledeg fom Meg.
Shin gforde det. Korea har for det
firste mistet fin politffke Frihed.
En Gang var det et Magerqu som
Mira og Japan i mange Henfeens
der gerne vilde te hen ttl for ot
leere forstellige Ung- Men fom
Tiberne qth modtog de omkrinqligi
gende LandeTivklllationem men Ko
teanerne vtlde tlle give Stip paa«
det samt-; de havde not l dere
Forfædrettlbedelse es dene- Wie
Atmen-r oft-» oft-. cq der vor
Eier en Maul-, sont kse vtllse stve
IM- pcs M M sma- ve fsm
ikke vilde lade de nye Tanker kom
me ind, es det var Kongen, og det
com endelig til en Krisis i Aaret
1005, da den Fredserklæring blen
underskrevet, i hvilken Koreaneknes
overgav Japaner-ne Kontrol af Ko
reas udenlandske Affcerer. Den nee
ste store Krisis var i Aaret 1907,
da den Fredserklæring mellem Ja
pan og Korea blev underskkevet, i
hvilken den gamle Konge blev fra
taget alle Rettigheder som K-onge,
og nu ftyres Landet af Krigsminis
ster Terancschi. som er indsat af
Japaner-ne Altsaa: Korea har nd
aandet fom et selvftændigt Kotige
dsmme
Hvilken Betydning hat
alt dette for KoreanemeP M kan
santmenligne dem med det gamle
Israel. Det havde en Gang chret et
selvstændigt Kongerige, men da Kri
stus kom, var det under et frem
med Aug. Saaledes staat Korea un
under fremmed Ana, men derfor
vi; det oasno vwke desto lettere for
dem at forftaa, at de trænger til
en, der kan vcvre dekes aandelige
Konge Koreanerne staat i Tag
fom et Folc, der har mistet der-es
Komm deres Land, deres Vol-ger
ret, deres Frihed Mon ikke alk
dette er for at forberede Folket for
Qtiftendommen2 Kristus er kommen
til mange Hierter i Korea, og frem
deles staat han for Hiertedøkene
FLOCK 8k
NlELsON
Ilns m-wl"ic·ns wish tu
niuliis lt Ivlssllt III-sit
Ilwy lInVos nun
lssll lllts x’(-I')· lsosst
luI«-l«-I« in tlnsir »wir-l
flink ti««»-·x" m« l-n·x·.
lnuk »Hm-»l. llnsn
Hinu- ssncl N-» inn
slnislxs Hinl uts kmm
Nin will l)11·x«. Hinsc
nntl sm-. W-- «le
lsetns « llnss usw«-gotis.
lotlgzgxisss. (-li«.. sunl «
full Hall·v us s-«.·sl.
limrs sur-I lulrxunl
l·«;:«illIII;«10-(ls-isl.
FLOCK Z- NlELsON
j
old butch
cleanser
Will Clean It!
Begier-, quickek and
better than Soap, Insp
pow(ler. scourinkz-k)rirk or
metal-polish. Just you try
it and See. This new, handy
all-«round cleanser does all
kinds oi chin
Panos-es
Milk pails. sepamtors.
glasswarm cutlcry, iloors.
woo(!work, bathstubs, Daim
cd wills-, pots. kettles. code
ing utensils; brass, nickt-L
steck and metal sukiaces. etc»
etc.. in a «
New and Bettes- Wap
Wet the artsclc.sprinkle
with Old Durch Umn
set. tub well with cloth
or bruskh rinsc with
clæn waret and wipe
dry. Nothing equals
Old Dutchcleansek
tot quick· easy and
hygieuic ebenso-.