..pansneren",
I quntlig Nobel-es os- Dplyss
Web for vet haust Falk
i Amerika ,
ndsioet as
VÄNlSF LUTE. PUBL. HOUSL
Gott« steht.
«Mten« udguat boet Tirsdag pg Fiel-as
Pris pr. Aas-gang.
II Forenede States I1.50. Ublandet IS.00
Blavct males i For-stud
IMIluq, Betaling, Abtesfefotanbring ogf
saht angaaenve Bleibet avkesletesz «
DAleH LUTII. PUBL. ll0UsE.
Plain klebt.
,
Redaktsn A. M. Anders-n
Ise Bldrag til »Dansteren«s Zahl-old
Ifsaudlingey Komspondancer og Artilles
If Mr Urt, liebes adkegferett
s. M. Und-rieth Blatt, Uebr.
Boten-d at Blatt Postoktice as second
elgss matt-or
Advent-lag Rat-es made known upon
kppllostiotx
J Tilfclde as Utegelmæssighebek Dei-!
Mag-lieu liebes man kluge til det stedlige »
Wien kulde det ille hie-Um bei-es
Is- henvende fig til »Danfleren«s
sont-r.
III-r Reserve dem-endet sig til Felt, dei
IvetteteriBladet,enten w- at lobe bot dem
skerfot at faa Oplysning om det avenetebe,
W De altid omtale, at Te faa Unwisse
Ienttt i dette Mad. Der vil viere til gen
IRS Nvttr.
Det er svært, hour det ryster i
Forholdene derhjemme i gamle Eu
ropa. England trues af en Zlags
Statsomvæltning, og Tyskland frygi
ter for, at Socialisterne ved nceste
almindelige Valg skal erobre Stem
metne, faa de tager Regeringens
Tøjler i detes Hændetr Men hoad
—- lad andre faa en Chance, maafke
det kan blive den allerbedfte Kur
for dem. -
Under Overskriften »Julen« stri
ver »Den danske Pioneer« bl. a.:
,,Førft og fremmest er det jo en
Fest til Ære for Aarstiden, dennc
glasde Jul, fom regelmæssig prek
ger alle cioiliserede Samfund mod
Aarets Slutning.« Saa langt er
man altsaa blandt vort danske Zoll
stammen bott fra Kristendommen i
Retning as Hedenslab, at et leben
de dansk Blad kan skrive saaledes, og
Læserne synes at taale det.
Katedralen i Mengo, i Uganda,
Afrika, er iflg. »Luth.« nedbrændt
efter et Lynnedslag. Den blev ind
viet i 1904 i Ooeroærelfe af en
Forsamling paa 45000 Mennesker
inde i og 6000 uden for denne
Domkirke. Den første Kirke i Men
go blæste ned under en haard
Sturm i 1894. Denne ,,Ulykke«
blev til en stor Velsignelfe; thi un
der Bygningen af Katedralen oprets
tedes der mange smaa Bønnesale
tundt omkting. Man haaber snart
at tunne genopbygge Kandmlem
endog stsrre end spr.
Der er Mennesker, som endnu
trot, at Bibelen indeholder en Vis
dom. som den meft »fremskredne«
Tid aldriq vil vokse ud over, —- at
den hat det samme gamle Evange
lium at byde det tyvende Aarhun
dredes Mennesker, fom tilbødes del
fsrfte Aarhundredes, fkønt Maa
den at forkynde det paa kan være
forskellig, — at Religion snarere
maa fødeg i et Mennefke end nd
vikles af hom, — at Tro paa Vi
denskaben kan hjcelpe et Menneske,
men Tro paa Kristus frelfer
hom. Udv.
Protestantfprfølgelse J jin Be
strcebelse for at ftandfe eller i alt
Fald hemme »l-s fra Nom« Ventr
qelsem iiget Bladet ,,Continent«,
hat sØvtigheden i Østrig uddkeoet
23 proteftantifke Priester-. Kejserris
qets Love giver Staten Ret til at
fowlfe alle Pkæster, fom ikle er
Wes-di l Ost-rig. Da Protestanters
ne ikke havde indfsdte Præster not
M at betjene dem, der gis over til
tatolfke Kitte, heu
til tyskspwteftantiske
Udfaldet af Valgene «
i England.
London, 18. Dec. —- Med Val
get væsentlig endt i Gaar (der er
kun een eller to Valgkredse tilbage)
kommer Spørgsmaalet om, hvad
der skal gøres for at afgsre Konsti
tutionsspørgsmaaleh op for Bei-va
relfe. De Liberale, Nationalisteri
ne og Arbejderpartiet com ud af
Valgkampen med en Majoritet af
126, 2 flere end de havde i detsid
ste Has· Næste Stridt blioer for
Prætnier quuith at tage.
En Korrespondent skriver fra
London til Omaha Bee under 17
ds.:
»Lordernes Hus kan maaske leve
endnu i nogle faa Aar, men at det
er dømt til Undergang, det er tæns
kende Menneskers Mening over alt
i Riget. Jndtil fornylig blev det
hadet. Nu er det Genftand for
Foragt og Spot. Under det af
holdte Valg fik det en Medfart,
som det ikke kan taale ret lcknge
Det er soært for Amerikanere at!
satte-, hvad en forhandlende For-l
samling som Lordernes Hus i Vir-!
keligheden er. ·
Den dumme, Unyttige og for-!
ældede Jnftution er sammensat san
1edes: Z Prinser, 30 Heringen 87
Markisek, 229 Jakkek, 81 Magre-«
ver, 415 Baroner — ialt 788 for
uden 26 Biskopper, som ogfaa fid-4
der i Lordernes Hus. Bortset fral
Biskopperne, der er oplyfte Mcend,l
et Lorderne rimeligvis gennemsnit
lig den storfte Forsamling af»block-"
heads« (Tykhoveder), der nogenZinH
de famles under eet Tag. Det er·
ligefrem ynkeligt at høte paa dem,
naar de debaterer. »
Tom Fielders, et vigtigt Hoved
i London, har henftillet, at Fangers
ne, der er dømt til Tvangsarbejde
skulde tvinges til at lytte til de
noble Lorder, naar de holder Ta
ler, fom et Eubftitut for den fidste
Del af deres haarde Tvangsstrbejde.f
Den eonerigstc af hole Flooklen er
rimeligvis Premierpeeren, Hertugen
af Norfolk. Han er noqet of en gam-,
mel Gubbe. Der er vorder, sum
bruger Armbaand, og flerc lsrugcr
Dameparaplyer. th toenke sig, at enj
saadan Forsamling holder absolnti
Ksonttol over et Land-Z Ilffcvrer el
ler at de endoq bar en ojgtjg Ztem
me i Lioets aloorlich Llffkrrerk
Noget af den Virkningsfuldeftc
Kritik of Lorderne levcskedes fornnsl
lig af Lloyd George. Tot er mde
at gengive her. En »Troy« haudc
ræsoneret over, at Jrst-Ilnkc-rifaxns ·
re sendte Penge til England for at
bruges til at vælge Fjendisr ufl
Troyismen til Paris-mutet Mr.
George sagde som Enok bl. a.:
»Med Hensyn til Lordeknes Huis
vil jeg erklære, at intet civiliserct
Folk vilde taale en saadan magis
vende Forsamling. Hnad jeg jfuidcs
Inske at bide er —- siden naar hat
det britiske Arstotrati begyndt at
foragte Den amerikawa »Heier
Jeg ser, Te forftaar Det. :U«’an,:,t er
Abels-busi, sont ro oede mod sit Fald,:
fik sine Mute stivet nf med amerj «
sanfte Tollar5. Tet er Inig somit
at der er en Aufs j feloe London,«
en TroyiAvi5, som udqines for ame-l
rikanste Tollars. Frantrig bar eti
Senat, United States bar et Senat,«
Kolonierne hat Senater. Men de,
vælges alle direkte ellek indirekte»
as Folket Lad dem (Lorderne) tage
en Tut til Australien og ooerbeviseJ
Auftralerne om at oprette et Lor
dernes Hus eftek vort Mønsterv
(Latter). Lad os gaa med dem der
til nu. Vi vil gaa til Australien
samtnen med en adelig Toldrefor
mater. Og før vi landede, vilde han«
fpøkge: »Herr De et andet Kam
mer?« De vilde sige »ja«. Saa
vilde vi spørge: «Vilde De have
imod at fige os, hvotledes det er
sammenfat, af hvilken Folkeklasers
De vilde fige: ,,Just den Klasfej
Folk, fom De set hervmkring: detl
vælges af« hele Folket, Mcend og
Kvindeh fom hat naaet Myndig·«
hedsalderen.« Men vore Toldress
return-Falk vilde siec: »Men des
qtvet da stkkert Ejendomzbesiddete
flere Stamme end en ligeftems
Mand, fpm arbejder for sit BridWi
Desllfvore»nej«.Saavilb-Ml
M stac- »ct cieubom sit
Ists Mk M M M M
M W III OW. M W
Mk Qg IW M fisk
alt M its W, III
dct ocrrc langt sikeke her end i män
qe Martern i Land-um«
Lloyd George fortsættet med at
belære Australerne em, hvokledes
de kan saa en Adelsstand. De·kunde
sende dem en Skibsladning af de
ældfte. Og det er med Adelsstanss
den som med Ost — jo ældre des
vætdifuldene.
Angaaeude Valgrcsultaterne heds
der det videre, at ifølge en oeluns
derrettrt Jagttagers Mening, bor
Pkemier Asquith drive paa med
sit Veto SpørgsmaaL og naar det
er ftemt ned i Lordernes Has, som
det uden Tvivl vil blioe, maa han
forelægge siong George Sagen med
Krav om, at der skabes et tilftræk
feligt Antal nye »peers« til at fætte
Sagen igenncm Jndvilger Kotigen
deri, saa vil Lokderne rimeligvis
trække sig tilbage, faa der ingen
Brug bliver for de nye ,,pevrs«.
J modjat Feld Lan Asquith cnten
refignere ciler fortfætte Regeringen
med en Kombination af moderate
af brach Partien
W
Ægtefkab.
l.
Er det ikke fsksik Gang. deFe
Overikrift forekommcr her i Bla
det?
Nuvel, det er Tkke Hensigten at
aabne et Kontor, hvor den Slags
Kontrakter oprcsttes, men blot at
meddele nogle Obst-worinnen tag
ne gennem flere Aar.
Vi Lan uden oidere stride til
Meddelelsen, idet Ægteskabets Hi
storie og dets guddommelige Anord
ning vel kan anses som almindelig
kendt og antaget.
Tet er da mere færligt Henblic
paa Ægtefkabet, Tom det vifet sig
i note forhaandenvwrende dansks
amerikanfke Tilstandc, her vil blive
ta1t, og da igen med ganske særligt
Hensyn til det religiøse Moment,
fom dette historifk former sig i Nu
tiden.
Vi nævner da først Blan
dingsæatesknber. Og vi fokefindesr
bcr de most forskclligartede og sur-«
tende Vlandinger. ·
Tet nationale oq det religiøse
spiller hvcrt paa sit Omraade en
bewdelin og ofte paa flere Maa
der skæbnesvanger Rolle. T
Naor en Ung af dansk Fsdsel
indgaar Ægtcsfab. Livspagt, med
en Nackt-stauen da er Regeken, at
vcdkommende dermed figer Farvcl
til dankt Zunge-, Sæd og Stif,
—.:;k::. Eis-« rncn itkc mindst, Kirke
TH: 7fkmt :-is«tnof i de sent-re Aartier
Eim- intlnsrsfe Zynoder hms faaet
u komd-säh Energi on med engelfk
Ort-Unile Lpor altsaa Jproaet
ist tan sure en Jindring for Bed
»Hm-n zka munan Mkko allige
ei nun der ti«51cm3: det enaelske
Jntlwrsfe san iske fmmnenlignes nnsd
dort met. erene ladet fig let
usersastta Rande-n derimod vanske
lig.
Tor er en mmre donsk Mond,
font indqik Lfvspaqt med en Ameri
kanerinde Thon vil rimeligvis lasse
disse Linier), oa hnn last-te vokt
Sprog saa godt, at det er gaaet
flere, fom det gik mig, da jeg spat-g-l
te hende: »Ihr-isten Egn er De fra
pan Zjællllond?« H
Men saadan gaar det da sikkert«
ikke i eet of hundrede Tilfælde1l
Sau meget dybere fsler man fig«
derfor nationalt ritt, naar man
ftsder paa dette enkelte z
Naar en dansk Yngling gifter
sig med en Pige af fremmed Na
tionalinst, er Reglem at han erob-·
rer ham for fin Kirke feller anni·
deliqe Jnteresser i det Hele taget).
Vil det nu iige, at en Baptifts cller
Metodistpiges teligiøse Syn og
Skik er saa meget bedre, renere,
levedygtigere end den lutherske Yngs
lings? — Nei, og atter nej! Men
der er nceppe noget Samfund, hvis
Bekendelse kræver faa wegen ann
delig Selvstændighed til dens For-»
staaelle og Antagelfe, fom netop det
lutherfke. Dette fortlarer, faa vidt
jeg kan forstaa, at man nu ,og da
can hsre om Tilfælde, hvor et
Judivid hat forladt den lutherske
Kitte, for faa eftet kortere eller
lernqu Tid attet at vende tilbage
til den. It derimod f. Els. en Baps
M (b. v. s. m IMM) bliver
W —- ia, om bei nagen
sinde a furchme ved fes kkke
Tro, da gaar det i chlen et Ekridt
længere nedad. Nedad Bakke gaar
Vognen som bekendt leitest
Det havde geraadet vor Natio
nalitet og vor Kirke til hardt ad
uberegnelig Baade, om alle vore
singe Mænd og Kvindcr havde valgt
sig Ægtefæller blandt deres egne
og ikke has ,,Kananiterne«.
Men Kætligheden er som bekde
blind —- eller i bedfte Fald stel
-jet. Uuder sin Stgen set den alt
gennem sine violette Trolddomsbrils
ler. Naat den derimod hu r fanden,
og fer med de bare Øjnc —- ja,
hm! se da er det jo bagefter.
Thi lad det nu være nok saa
bebt i Førftningen mellem to unge
af forfkellig Nationalitet, fiden, naar
Hverdagene er naaet, vil mangt og
meget føles tungt og bittert, hvis
da, vel at mærke, den danske Pakt
bar faaet en -Opdragelse, der paa
nogen Maade er værd at tale am.
Ellers er det omtrent lige fcdt.
Der er først de gamle. De kan
jo ikke inatke med Evigerdatteren
eller sssnnen. Ja, selvfølgclig ved
vi not, at i mange Tilfcvlde tror
de, de kan. Men det gør tun Sagen
desto førgeligere. Og saa igen, naar
det nye Slægtled kommen Bedstes
mo’r kan ikke nægte for fig selv, at
hendes Sjcel længes efter at kunne
være rigtig Dus med de fmaa,
rintig være i Stand til at kunne
beherka deres Vabylotin. Men hun
nma i mange Tilfælde nøjes med
saadan paa Asstand at betragte dem.
Oq det er for lidt for et
Hunarende Moderhjerte.
Hun bogen-en attranr, at knuge dem
til sit Vryst, trnkkc dem tin i Faun.
Men hun er væfenlig en fremmed
for dem. ·"
Tobbelt aalt er det i san Hm
spende, naar Bedstemor er af den«
folide, gamle danske Stole-, mcdens
Svigerdatteren er fuperfin Dame,
maaske endog Verdensdame Da er
der ingen anden Udvej levnct des
gamle end at føle fig komvlcst til- ·
one-ts. Da det man dog were-, ak!(
en fmertende Fornemmelfe. l
Man sfulde venta at danske Vørm «
fom bar lckrt Vørnelcvrdommen og
er konfirmertes, af oq ved fig felv, i
deres eqen Vevidsthed, but-de knnne
skønne, at det er galt Hirn-L naor
de gifter sig ind i en reformert
Sekt. Af, men det gode Parti
fvillcr fo altid og alle-nenne en
Kæmpekollc Det er sagtens ecn af
Aarfaqerne til at der anrlig ind
gans faa mange daarlige Par-»
tier. ;
Da blandet Notionolitct og blan
det Religion bannt-r Tom New-l et
daarligt Parti. Tilliqe heftet der
mrgen Taarlighcsd ved den ameri
kanfke Jlfombed. »Hm-ro Im« --— bot
er innen. Hurry up at blive gift —
hurrn«up at mais uklar — hurm
uv at blfve skilte ad igen. Saadan
gaar det. Her er ikke Tid til at faa
..lnft« tre Søndaqe i Kirken fokud
for Ægteskabet Nei. Og bog give-sl
der utalliqr Tilfælde, hvor der hur-4
de kner i beli- tre Aar, nq del-offer
burde san een »siqu til i Tibe« ogs
fokbyde Orkan-»aber (
Spartansk Strenabed. dcst crj
hoad vor sammt-rügen ormftukne,
leddelsse Tid ttænger til.
A. E.
i
Liebliksfanker.
ms A. E.) (
Der er et deflisgt Ord, fom tillige
er et tvetndiqt Ord: Medlidens
b e d·
Egenlig er det et Ord, der beim-»
nor en Kriftcsndnd At der felvsøb
gelig oqsoa as kaessikifme Wes-«
Medlidenbed, kommer simpclthen af,
at Kristendommens Magt langt an
derledes bar gennemtrasngt og gen
nemsyret (eller snareret -fors-det)
alle Endelighedens Forhold og Til
stande, end selv vantro Lærde er
i Stand til at indrsmme
Med -Lidelse, at lide med, tage
personlm Pakt vg» Del i en andens
Lidelle, ved« sin Sympati og Nærs
heb, ved kcerlige, opmuntrende, ttss
stende Ord, tacende Blkkte at site
den lidendes Lob tonligere, det er
Medlidenhed. «
Me- kaa er der oqfaax Abenden
Den sande meisten filet fis litten
rinse, intet i stg seh-. Neuem Krist
W da en fanden Web-Lib
er de sum. It tende- tun
, der rat Miq er den store.
- - - » -.-.—.-- ----.----—J
-
lasggcs i det engelske Okd »sma11«,
vinder Hccvd i vort Spros, bliver
Medlidenhed et tretydigt Ord:
Lavhed, Lumpenshed — for den
Slags Mcdlidenhed bevare os Gudl
Hvis Vantkoens Lcrrdom har Ret»
i jin Paostand, at Verdensaltet ikke;
ker ital-h men udviklet ved jin egeiH
»iboende Kraft, da levnes der abso-;
»Im ingen Plads til en almægtigs
S fa b e r. Dei-for got troendesjæle»
vel i ikke at Ieflc med Nutidens»
verdslige Visdom, som mener atk
kunne løse alle xordiske GnadctH
Hvis itkc en almægtig Staber har;
fremstillet Maine-steh da er Men
ueiket, serv den aaeksmste, u«d-j
grundeligfte Gnade, der overhovcdct
kan tænkes.
Du søler Evigc)eden, Uforgcrnsj
grlighedem lldødcligheden i din«
Sjaslss Dyb (se Prwd. s, 11). Jeg
i al Fald gar det.
Apostelen Paulus hat ogsaa følt
dette, da han edler-rede at hvisJ
Kristentroen kun havde med det nccrs
værende Lin at bestille, da var vi
de elendigste af alle Mcnnesker.
O I .
JDe trende Ting, Djævelen fkiftede:
vor Herre Jesus til, oq som Frels
irren afvifte med sit: »Der ftaar»
og saa fkrcvet«, disk-Te Ting udfsr-«
te han senere ved Lejlighedet, hvor
der ikkc var Tale oni at frifte Gud
dermed eller at lyde Fristeren deri.
Sau ophævedc itle Tyngdelovrn ved
for at stille iin egen svare Hunger,
men han skabtc dog Brod as næsten
intel, soa 9000 og over mættedes
dewed Han tilbad ikke Fristeken
for at vinde Jokdens heilige Rigcr«
og Lande-, men han vindek dog
Niger og Lande-, hvor hans Evan
gelium basres frem, idet han fta
sit Kors- draqer Sjælene til fig
Han ophævedc ikke Tyndeloven ved
at kafic iig ned fra Tempeltinden,
nien han ophckvede den ikke desto-»
mindre-, idct han for sine Venners
Skyld vandrede paa Even i den se
ne Kattevagt
De fordiike Ting er kun ande,
nnar den Qnde, ellek der onde,b1)-;
der os gøre dom. For den rvne er«
olting rent. Thi ban vil tun bru
ge denne Veran og hvad i den er
iom den, der itte er ai Vorden
i i · :
»Ja, men jeg hat nu ikke faaet
den Naadegave« —- var der en
gang en ung Pige, der udtalte til
en tkoende Veninde
Talen var om at vinde, tale med
andre om Frelien i Kristus. Og
dette kan sanfte vist medføre iaa
manac llbehaaeligheder, at en daadet
nein og billig Maade at ilippe der-I
fra et at sige fom Pigen. l
En anden Historie blivet del gan
ske visi, om det er tilraadeligt at
iige fanden
Tlpi hois de troende ingen Tingl
funkle-r om, oil der snart vise sig
Slapl)csd, Zløvhed og Esvnighed i;
alt aandcsligt III-beide alle aandelige
Interessen i
Og tut-Deus der ganjke vist kanl
give-H Tilfaslch huor man »snakker««
om det, men glemmer at leve der-l
eftcsn gælder dog Apostelens Ord«
end-Im .,Dpflam den Guds Rande-i
gar-e, Tom er i dig!« ·
Du tagcr et Stocke Brwnde i dinf
Haand Tet varmer ikke mod Kul-«
den og lyier itke op i Moder Men:
du ved, fordi du här erfaret deti
spr, at naak der kaldes ad Lyseti
og Warmen i dit Brcrndeftykke, vil
den oqfaa komme frem
Og «hvad kaldcs der nemligi
med? Med en anden Flamme Du
stryqer en Tæudstikke, holder dens
Flamme til Brændet, ,,opflammer«
den Entse, ds- ljgger sijult i det —
og se! du faar baade Lys og Var
me, sum du af Erfaring qodt vidstes
loa forborgent og gemt deri.
Faderen i Himlene got hverken
andet eller mete.
Hatt ved, at der i hver udsdeJ
lig Menneskeaand findt-s en formt
detlig Evne til aandeligt at lyse
og varme. Gan ved det oq san
vlde det, fordi han selv hat neb
laqt den der.
Derser ladet han sin Apostel siget
»Opflmn den Landes-IN lom et i
dist«
Og hvotledes opflammes, teu
des denf M Nordens Wimp
mkdler. thk Raube-It W tot-flam
mes ved Monden- Mlet, ved Ot
bet oq M Fprkyndclle, M Ost-neu
es W.
-- s ---- -- ---«
)
i
L Hatt ved og jigcr, at Gauen ek
det, er inde i din Sjæh Gub
Barn. Vil du nu altfaa tage bam
paa Ordet og lade denne høje Ev
ne, denne Gewe, givet i Naade, op
flamme2 Vil du nærme dig Tæns
dingsmidlerne?
W .
Glædelig Fremgaag
for Hiotden.
Vcd at lasse Past. Dalboss Artikel
,,dc helliges Samfund« i »ka.«
og ligelcdes Past. Weismanns mof
samme Overfkrift i »D. l. Kirkes
blad«, kan man ikke andct end glæs
dess- ooer Frcmgang. Nu slaas der
til Lyd for »He Hellichsz Eamfund«;
men for en Snes Aar pidcn eller
more-, der tukde vist tun faa slaa
til Lyd for denne san ngtige Hek
renö Sag: »Samlcr mig mine Hel
lige, sum have flnttet Pogt med
-
mjg ucd OfferHj Sal. 5(), u.
Fremgongen ligner now-L der er
sket for vore Kreatur-et For en 26
Aar siden var der mange Kreatu
rer, som maatte ligge udc ved en
Holmstak eller i et aabent Skur i
den kolde Vinternat, nu hat man,
iku her i Menemstatekne, sqqck
byggcst fia nogenlundx Stall-e fok
sine Kreaturer.·-Og som det er gaaet
fremad Paa det time-läge «Omraade,
soa er det ogfoa paa det aandclige,
san naor f· Ets. Mennesker fra den
levende Menighed i Damnatk nu
kommer til Amerika, soa hor de
ikke nødig anndelig tolt at fryse
ihjcl: thi mangc Steder er der nu
Samfund of trocnde Wurm-steh li
aesotn der ogfao mange Siedet lys
der en Forkyndelfe, som ikke er til
at tage Fejl af og ikke driver læns
qerc bort i Stedot for at drage
nasrmero Gnd ske Lov dcrfori Men
ogfcm her maa vi sige med hin
Hedninxu ,,.Joorsor ikke for lænae
sidcsn?«
Chr. Jenseit
-«——-.0.0s.
Det havde ieg dog iktc ttoet.
ch, dct haode jeg vjktcljg jkke
must, at m Mand, der or univcrfis
totsdannet oq i flerc Aar hat fun
gcret sont Laster (Professok) ved
en Præstefkole i, de for. Stater, kun
de oære iaa naiv. Mcn nu ncaa
jeg jo tro det, thi her ek fort vaa
hvidt for det. J »Danskeren« fra
2. Dec. d. Aar staat et Citat fra
m Moddelelie af Post. N. N. Ve
stergoord i »Kon- og thernc«, som
sägt-r, at ,,Valdemar S. Jensen med
stor Varmis omsattrr Nkundvigs
ttrfeliac Zyu oa er fast ooekbeoist
mu, at Grundtviasz Forftaaelse af
hoao der or den jandc sittstendony
Gndsnrdet sont det lndcr ned Ader
rens Jndftiftelfety on sont lsele Me
niaheden giuer sit Vidnesbyrd gen
nem de stiftende Tider, skal breres
nd til de andre Folleslag, og han
nccnen at det notop i Amerika er
muliqt paa den enaelske Tunge at
fnn de andre i Taler Nu hat saa
V Z. Jensen opsagt Ijn Prwstegers
ning i Cozard, Nebr., og er reist
til den luth. Præstesknle i Ehicago
for dersra at udbrede dette ,,kikkelige
Zyn paa den sande siristendom«.
On dette »Grundvigs Son« kams
teriseresz som det, ,,som hele Menigs
beden gioer sit Vidnesbyrd gennetn
de stiftende Tider«. Ovis man nu
ikke ladet sig bedsve as Spkogets
og Vendingernes Blomsterdust, men
nøqteknt sslger de almindelige Lo
ve sor Sprog og Logik, saa ser man
at Past. Vestetgaard hat fremssrt
to Paastande: l. at Grundvigs For
staaelse, as hvad der er den sande
Kristendonh er den rette, og 2. at
dette bevises derved, at hele Menigs
heden hat givet den dette Vidness
bykd gennem alle Tider. Jkke desto
msndre stal nu Pastor Jensen til
at underrette Menigheden am, hvad
den altid hat vidnet, og han skal
begnnde i Chicago. Men det blioet
noget usatteligt sor almindeliqe
Hier-ten at Menigheden er uvidew
de am, lwad den til alle Tidet hat
givet sit Bidnesbyrd Jeg set so
not, at den Muliqhed er tilbage, at
den hat qjott dette ubevidst, nun
saa er det sor mlq en sykologisk
Gaade, at Menlsheden i alle dlise
Tider icke hat vldst, hvad den vldi
nede em. Mc detde sorholder siq
saaledes, saa er dset i Metele
«) Vi tilstemmer ille denne m
Vens Udtalelse, heller ikke den spi
aende Sammenlssning. Ue d.