FBilsettsrmt
Pist. Kr. Anker
J vore Dage svitrer det otn Ørene paa en med
«Bibelktitik«. Heller ikke paa dette Omraade er der no
qet Mentligt »m)t under Solen«. Maaike man jtke til
endvet Tid shar været lige saa lsydhør for den-J ncegtens
deNedbrydningslyst fom nu; men oæket der har den og
vil blive i Verden, faa længe diese Lyis brænder. Der
vil not komme en Tid eller en Evighed lnwr den holder
inde, hvor Jesus Kriftus som Verdens L Flukker alle
andre Lys, som itke er tændt af hom, slnwr han ikke
blot lyser nd fra sig selo, men ogsaa sont et stkanlende
sherliggjort Lin lyfer nd fra lwert eneste frelft Meinte
ske. ·
Der er en anden »Bibelkritik«, sum er langt mere
udbredt end den, vi her hat berørt, og som nmaste sta
der langt meke inden for vore Rast-ker. Ten kaldezs not
ikke Vibelkritik, men den er det alligeoeL
Hvad er det for en Bibelkritikc2
Det er den, der lader Bibelen staa paa Hulden eller
ligge paa Kistebunden eller i Bogladen, ntens Aviser og
.alt muligt andet lcesesz nted en Appetit, man oer kan
sætte ,,glubende« foran. Hvorfor lasfcg den ikke af diese
Falk? Skulde de fvare, var de nsdte til at sige noget
som sau: »Der er ikke noget ved at lasse Bibelem den er
kedelig, ice-interessant, ofv..« -—--« Jeg sknlde merkt-, at
dette er Bibelkritik, der forslaarx Og saa ndbredt er den,
at det mvldrer med den Zlags Kritikere om os, hour
vi faa fcerdes.
Maaske de ikke ned bedre og skulde lnætpe-:-. :·1a,
ja, Grundene kan være mange til et saadant Etade
over for Bibelen, men Kritikken er der.
Der er andre, der læser Bibelen ftadigt. Men dcst
fkal gsres i en Fakt. Hvorfor skal nu dette gøress i en
Fakt? »Vi har trcwlt,« siges der. Men lwokfor fkal Bi
belen eller Vibellæsninaen særlig lide under dcnnc
Travlhed, tuean man i Tagensz Lob Inaaske Masken
sløsetd læser euer ftuderer Timer væk i nicget audet? J
sfaadan Travlihed bliver det ikke til noget med rot at
spenke jin Sle i Ordist og uden disttc blioer Fordolcht
ibedste Fald løst og overfladisk. Mon her itke liggcr
,,lidt bedre,« ikjult Bibelkritjk under --—
En Mond beklagt-de sig en Gang over fjn zione
med disfe Ord: »Ja, hun hører godt not Prædikenen,
wen hun gsr ikke derefter«. Nu ja, jeg talte mcd Man
den, som var lidt for bøjt ovpe. Men det, jög her tænker
paa, et: Hvor mange syrer ikke godt om Vibclenizs
Sandheder, mcn tør cller oil ifkc anbkinge dem i Li
vets daglige Prakfis. Og hvorsor? Ja, vil vi spørgey
saa vil der svarcs omtrent som cha: »Nei, dct gaar ikkc.
Hvotdan vilde faa deck hele komme til at sc ud?«
Ja, hvordcm2 Det er vccrd at tasnte over.
At Bibelens Sandheder ern godc undtagen i Prak
fis, der er de for nøgne og maa have Wir-der paa eiter
Tidens Snit, er det ikke Vibelkritik?
Ja, feg Bilde blot Mide for at man ikkc jkulde
komme for langt i den garnle Prafsis at »Wie Mygqen
og nedsluge Kamclen,« eller opøves i at Elaa vældige
Slag efter Fjendcn latmt horte, cum-J man ladet den
M ved We i Fred og maaffe endoq Paa komme-rat
Iig Bis kommer ret godt ud af det med den.
·
i i » ·
ff
pes-s -
En Mund kam forlcden til at udtale sig om Vi
belkritikken i Tanmark. Den var klein Nr scrrlig ocd
Ktbenhavns Universitct, month han. san endte i et Zuk:
,,«Hvad fkal der blive af Tanmark2 Hvad skal dct hole
derhjsemme ende med ?«
JM «- ...«.IH T «
Danmark og Vibelkritikkon d is r ist« um lanqt owns
fra os, saa deriom det var n-:i, dcr Ituldis pas-Ti- Uaa, tage
os af Vilwlkrittikkcn dcrliicmnie, »Im knndc der Dittis
lig være tidobbelt Grund til at sum-: ,.."83md ital det
hele dekhienime ende med?« Men dcst kan nasupe iasrlig
vcere vor Gerning at taqe osz as Vibelkrjtikkcn i Tuns
mark. Vor Gerning paa dette Fett man likmc os: nie-Hist
net-kniete —- Hjemme i Tanmark Uil der altid finde-:
Mænd —- og Kvinchr med —-, der sont gamle Balle Vil
paaftaa ud- as oplevet Overbcsoisiiiim: »Vibc-lcn for
svarer fia felv.« Oq do,4- vil disse- som den qamle Vi
fkop —- forfvare Vibelm alt, de cvner. Tor ital not
af Berti-us Rande, altid findt-s Forinarercs for Bibelem
Helte iom mindst af alt ikaaner iiq ielv, nie-n inm, ifort
Kraften fra det Opfe, med ndtnygt Bibeliind og nich
Jkabelig Dygtighed skikkede og villige til det, gaar i
Kampen med anben Pande og blottet Brust. Mcn in
ist Fokfvar for Bibelen kan være stærkere og nie-re over
bevisende end dette, at leve Bibelcsns Zandhcd: Jesusk
Kristus den Korsfckftede, iaen ·Ovstandne, ian nn sidder
ved Faderens liøre Haand, leve liam ind ng nd iolle
Livets Forhold fra Hier-te til Hinte, og her kan ielv
den ringefte iblandt os være med
Dr.Morten Luther-, .
! nagte Bidqesbyrd os Tanter.
If P. S. Bis.
Wad
Men altfam Paaftanden, at «Re·okmationen et e
up Bewudelse iKirkens Historie er’ selv wetydig, o:
hu as den Grund ikke være Maalestok for hvad der er
Jst unge, det friske has Luther. Det dunkle kan ikke op
Us dst dankt-, hat i hvett Fald hidtil ikke kunnet det
Dst discr Fig der-for ogfaa, at det unge og frika
W er nttop alt det, lom ,,Ny-«Rationalismen
W og den ,,ældre Luther-« bliver lau alt «det,
III-,- Wing ice hat nagen Brug for, nden
Ost- izst ttl W for W
TIIO fest-W »und-sog WI- hos Luther« kau;
se Wabe-cum im set W m siu
.«—Mstvqswsm«i nat-umsi- fml
-.-s -,. «- MW »-»,
Luther tillagt en,Mening, han aldkig hat haft, on sont
paa det strækefte gendrivess netop af Luther-, ligciotn man
tillægger Luther en Stilling, han aldrig hat matt-get
Som Eksempel hckpaa ital jeg not-one hvad Prof. A.
figer (Ejde 35): »Nun en ydre, absolut Autoritet, Strifs
ten, var nu tilbaae: og selv den stillede han sig frit til;
1519 udtalte han sig kritisk om Jakobs Bkev.« —- Bott
jet fra det selvmodsigcnde i denne Paastand —— det
)1nan stiller iia ftit til, er jo netop ikke nagen absolut
Autoritck --—, tillader jcg mig at stemple den baade
som tvetydig og falik. Sagen er nemlig den, at naat
Luther baade 1519 og senkt-e udtalte sig kritiik om Ja
kob-J Bren, iaa Morde han dct netop, fordi han ikke
keqiiedc dette Brev med til »Skriften«, og altsaa er det
falskt at sigc, at lian ftillcdc iig frit(o: kritiikl til Strifs
ten, fokdi han gjorde dct til Jakob-J Buso- - Luther
skjclnede dengang, sont vi iiden ital se, Inellem det ny
Testamente iom Bog og iaa det nne Testamcnte som
liellia Eli-ist Han reginsde Jakobs Brev til dct nye
Tritamisnth som Vog, inen regncde det ifkk til dct m)
Teitamente som hollig Efrift Prof. III ovcnanførte
Elutning, er altiaa salik, den liviler.paa, lwad man i
Logikka vaa Engl-ist« kaldcr »an amliignons middle«.
Saaledes heiser Island mcsd til Amerika, men itte til
de Forencde Statt-r: og jeg hat derior iffe Rot til at
iigc, at don, iom kritiiercr Island, kritiscrcsr tillige de
Forenedc Etatcr. Mcn altiaa: Motten Luther stille-de
iig ikke kritifk til den helligc Ekrift
Med iærlia Dtnhn hat Prof. A. i iin Von iamlct
iatntnen af Luthergs Efrifter alt det, iom tnnde ihnes
at beviicx at han stillede iig kritiik til den helliae Efrift
Tet vil man iaa en Forestillina otn, naar man lwzmer
Man-te til. at af Bogen-Z 156 Zider handler de 110 am
Lutherg Theologi, oa ai die-se H« Zider handler iqen
de :32 iside lt7--—-128) am Striften on ganike iærlig
am Luthers formentljgc Bibelkritik. Man ier altsaa, at
det er Foriatteren iasrlig otn at aøre at faa dette Pupkt
slaaet fast, at Luther er den moderne Bibelkritiks Fa
den at dennesz Talstnand, og da icerlig de moderate af
Arten, er den nnge Luther-:- regte Vorn, den tned ham
beanndth Reformatians Fortiasttere og rette Udiørere.
Da jeg iiden komme-r til bage til denne Zan, ifal jeq i
denne Eamtnenhasnn kun bemerkte, at det tneite af hoc-d
Prof. Vl. siger anaaaende Luther-s ionnentlige Bibel
kritik mmmes ai, hoad nns er sagt, at Luther ikelnede
imellem Vihelen iom Von an Vilielen iom hellig Zirift
all holdt fast paa, at fordi et erift iantesz i Bibel-m
ihm Vog, dermed var ille sagt, at det «hørte til den hel
lige Strift. Hund Grunde-n var til denne hatt-J Ekel
nen, ikal vi siden ie. Men at fritiiere"Vibele-I iont hel
lig Efrift iam Guds Ord vilkie for Luther vasre en for
tnaitelig Tause, noget, sum han ikke Vildse have noget
iomhelst med at gøre. Og deriok kan de, jam i vore
Tage vil kritjiere netap den heilige Zkriit, - okn de i
det hele taget vil anerkende, at der finde-J nagen ina
dan —, aldrig iaa Luther til der-est- :!!c’edarl1ejder eller
saht-oder; de hpretx aandelig talt, til en hel anden Fa
milie end han.
Tkt materialk Pisistrat
Tot er tustcndL at man i nncrc Tid dar talt um
Protestanrismms to Vrinciuacr eller Hain-darundsastnjn
Hex-, nismlia d et so r m a l c P r ; n c i d, jom heimat
dcsrj, at MUDI Ord, den lnslligc Efrift er mldch fliegt-l
og klirttcsfndr sur den frjslncs Tro, Laer da Somit-L Lkl
del Taakaldth m a t is r j a l c P r i n c i p, sum aaar nd
paa, at en Zunder rctfasrdiqgørcss uforfkyldt as Okndii
Naadcs alene, for Flristi Elyld alone og oed Trocsn alenr.
Lg der er blcoen sagt, at disfe to Princippcr famleis i
den-is Enlnsd i nriftugprincipptst J Uristusz er 11emlia,
som Apostelen siger »Naaden ldkt materiale Princiw
og Sandheden ldet formale Print-W aabcsnbaret.«
chsf csr sagt saalcdes:-, oa med Rotte lau der tach- Hauch
idc-3. Cnyvcr Vil fe, at dissc to Primier baade staat i
Eindcrligste Forbindelje nusd hinandcsn da staat ag faldor
thed htnandcn Ten, som ikke kender Mudg Ord, hont
chsdvsz iknlde han kunnc kcnde Guds Naadr, Sytidsforla
Wollens NaadeZ Ten, som et i lloislved am Guds Ord
hvorlech sfulde han kunne være vis paa Muds Mandel
.thfasrdimxørclfcn af Troen er ikle en Forkitlftfltttniltg,
sifkcs en speciel stahl-umrann mcn dist etc-u Guds
;Dom, fom er aabenbart i Ordet og fom den Helligaaud
Ider følger med Ordet, ocd Ordcst foroisziser den eitlelte
lZyndcr om. Zaaledes gik det med Luther, faaledeski
gaar det med ethvert i Sandhed troende Mcnmsske, til
alle Tider og paa alle Siedet
Nu er det felvfagt, at hvsor det formale Princip
IfOrdunkleT faaledes fom det sker i det state nu om Tage
der fordunlles ogsaa det materiale Princip, Forvisnins
Igen am Ftelsen af Guds Naade formedelft Troen Ten
sne Slutning kan man se ftadfæstet Gang paa Gang.
;Man kan se den ftadfæfteti manae Wen-. saakaldte
Hkristeligc Bøger. som i da for sig kan vasre udmærkede
»Der er bare den Ting i Veer med dem, at da det nye
ITestamente ikke længec anfes for Guds Ord, faa anses
lJesus heller ikke længer for Guds virkeliae San, Ver
ldens Frelfek ved Trer paa hans Mod. Men han er
jfaadan en særdeles udmærlet Mand, fom man skal lære
Haf, lade stg paavirke af, eftetligne, det vil,sige: saadan
Itil en vis Grad, saa man i hvert Fald beholder det
j20de Aarhundtedes Kultur og Kulturbevidsihed, —- og
ifaa en sitnne Dag ask man maaske den Opdagelie, at
Jesus er mere end et Menneste, og dette »amte« er man
saa laa danach ai man kaldet Guds Sm, va laa er del
tda sag see-dere- uM. Mes- apdke Otd vix det
Lsigu er det materielle Mincio Me helt for-Mutwi- saa
lkek bei isttoeligfte Grad fordunklet i Natide keifte
iliqu, ksct den M SXDIUI
) . .
- » Gerad-)
Hob-du Fuss-Eisin
lig btev et Brunett-.
»Im-ruhe Musik«
tEfter ,.-Ungdommensks Ven.«)
J sin lille Hutte paa en Odde,
sont ftitter nd i Niebtara Floden
(de hurtigrindende Bande) i nordre
:Icebrafka, døde for ifke længe fiden
en gammel Jndianen sending foks
den en Gang san mægtige Pera·’
stamme. Han dade i Fattigdom uden
en eneste Folgt-Werd Hatt Natm
var ,,3taaende Bjørn«. (3tanding
Bear) For tredive Aar fiden var
ljan den mest omtalte Jndianet i
Nord Amerika. Det var bang-s Ar
befde, sont gjorde, at en Jndianer
fik Anfeeljc sum et Menneske
For 1879 betmgtes Vestens Jn
djnnere fomsbsolut nnmndige og
var aldeles under Negeringenis For
nnmderjkab. Te lmvde innen sont
helft womit-Essig Ret, ejede ikke, fun
de jkke eje et Ernste Land, kunde
jtke stemmex fort: de var fom
.0este, der tilihører Regerinqen
,,3taaende Bjøtn« forandrede alt
dette, gcw dem Vomers og anden
lkmnnecssjn Net, satte dem i faadan
Etjllinsp at de kunde eje Land ou;
anden Ejendom Tet Vor Nrnndenj
til, at hon var den mest otntalte
Jndianen Tet nor onfaa Mrunden
til, at Oenm W. Longefellom Wen
dell Phillips, Jolm N. thttietx
Mjss Aledtt, Odlmeii on andre del
kendte litteraste Masnd on xtxsinder
Morde denne Vestenszs Sen til sjn
Ven og Lich
Ponca Jndiancmc lmcsdc i det
nordliqc Uebmska For manqc Aar
var de et Skanscvcrrl mellcm de
Hoides Vnader lanas Kleine-Moden
un de blodtørstiac Zion: Jndiancrc
nordcsnfor. Poncacrnc kasnmcdr for
disn lwidc Monds Jan ior flerr
klar. til der blcv nok of lwidr til
icsln at iorsvarc fig. J dennc Krig
talsto Poncacrnc iyv Hundrede af
dort-s tater Oriac-nd Scnn Lon gav
Fiongressen dem bare Hicmfmvnsjss
rot paa en Reservation
Da Carl Schutz lilev Jndcsnrigszs
minifkcr i Mino-J Kabinet, ndiicdtc
lmn csn Ordrc oni, at Poncaftams
nien fkuldcs iorflnttcsg fra iin Reser
vation til Jiidian Trrritorn. Her for
blev de i en fremmed Landsdcl nden
quernigens Nationct og uden no
gen anden Underftøttclie, til flere
af dem dgl-e Blandt de dsde var
en mig an af Høvdingen »Staa
ende Bist-Mc
Da denne Sen bade-, aiordr Fa
dercn List-m san iamlede tredivc
at sine .Kri;1err, lagdcs iin Zøns
chemo i en Vogn on beanndte
tlllarictien til iims Fcrdros Grav
fted oed Niobmm Floh-Im iyv limi
drede on holntreds Mil nordisnior.
Men Tepartementet ordede Ge
neral CrooL iom da lmi ved Fort
Omaba, til at arreftere og fasngilei
disie Jndianere. Det blev giort, da;
Ligfslget havdc naaet Omaha Re-l
icrvationen i Nebrhsta Summen
med Dtengens Lia blcv Jndiancrss
ne fort til FULL-now og«»holdt
fængflet i Paavente af Otdre fra
Schutz.
Tcsr blev en stasrk Jndjqnatinn i
Dmaba, da man fis von det mus
at »Steine-Ich Pher oq bang-« Kri
gcsm fom i san Inangcs Aar tapvert
bar-de afvasmet de frnatedcs Sioux
Jndiancsre var«blevet arti-starrt
For-sog blev gjort paa at lese dem.
Thomas O TibbleT Tom da Var en
nna Mand, fort-flog at bcswnde
»Habeas Corpusts Process« Pan
Grundlaa as det fjortende Amende
ment til Konstitutionen Tritt- er
klcerer, at alle Personen født i de
Fortsnede Statt-r« er Vorm-re i Lan
dst, fkal ikfe blive Fribeden her-net
uden ved lovmwsfig Brot-vix Op til
den Tid var Jndianerne ikke blevet
betragtet for Vorm-re John Lee
Mel-steh som da var sen nng Advoi
katj men nu en af de lebende Ju
rister i Besten, og A. J. Pappleton,
da Generaladvokat lfor Union Pa
cific Jembanen, paatog fig at ar
gumentiere Jndianernes Rettighes
der, uagtet de intet Salær sit for
det.
Sagen blev bragt for i Jede-Jal
retten i Omaha Ase-de Dommet
Dundy var den Gang Dommer i
Foderalrettem Sagen var en of de
vigtigfte nagen Sinde bragt for en
Rat i Landet. Klagen var udftedt
mod General Erd-oh da det var yam,
fomx kommanderede ved Fortet, bvor
Jndianerne var sauget
Retsscenen var usædvanlig: Ar
mevssicerer i fuld Unifvrw, civils
klcedte Fortetningsfolk og andre,
Kvinder klædte i sorfkellige Fakver
og tredive Jndianere med Fier og
spraglefcde Kappax
Efter at Argumenteringen var
over, elektriserede Dommer Dundy
Forsamlingen ved at mcddele, at
»Staaende Bism« vilde nu plædeke
for sig selo og sit Fett anen i
Lokalet, uden General Crook og
Armenffieererne bavde hart en Jn
dianerhøvdinq tale. Vjørn kunde if
ke tale Engelss, men lmvde en god
Tolk.
i
lJndiauerthdingkns gribende Tale.
Høvdiimen reiste sm. Holot vcndf
mod Forfamlinqen stod han ubevass
qeliq med den lwire Haand uds
straft, indtil Dødsftilhedem sont lag
Jde sig over Tilbørerne, blev mis
holdeliq. Endelia faade Høodinqem
«idet ban rakte Haanden nd mod
Dommeren : -
»Den Hat-nd er ikke af famme
Farbe sum Deresu men om jea
ftikker i den, vil Blodet flyde, oa
jeg vil føle Zmerte Blodet er as
famme Farve som Terekk
»Gut) skabte mig, og im er et
Mennefke Jea bar ikke beqaaet no
aen Vrøch Om jea bande, stod jeg
ikke ber oa forsvarede Infa. Jeq
shtldetaqe Strafer og ikke klage«
Oan find nn lmlvt vendt mod
Forfmnlinqetr faa forbi Tonnneren
on stirrede frem for fia gennem Bin
due-t. Tervcm forts·rstte ban:
»Im Turms-, jeq smar Pan Pred
den as en swr Flod med min Hu
strn oq min lille Dotter ved min
Side. Im san ikke vade over Flo
den, ou uoverkommeliqe Wieper bas
ver siq bog mig. Jeg liører Bannen
of store Bande. Jeg fer ou aufmqu
at en Flod kommer Vnndet stiqer
os om Fødderne san til cruceerne
Miit lille Dotter ftrcekker Oel-»der
ne mod miq oa rauben »Frel-«:«
mig!«
Jeu staat-, lwor time-n of miuq
Stamme stod for. ch bar inmsn
Tradition til at førc mig· Te sov
dinqcr, som var sør mig, vidstc in
trt om de Tim, sont omqiver mig.
Jeg bare harrt min lille Png ran
bc: »Im-B mig!«
Haabløst scr ieg paa Einmisc
ne bag mig. Tot synes, fom im
fck cn lillc Erk, fom vil spre- miq
til Livet. Mm ingen Judiancr bar
besteget den TIti. Ton let mig nd
til at vasre ufxemkomtnelig. sog for
sogen ch tager mit Vorn ved
Haandeth oa min Husftru folgt-r
mig. Vorc Hasuder on Føddcr fkæi
rcs til Vlods mod de flarpc Klip
pen oa Zticn er masrkct med vort
Blod. Endelig fcr im en Aabning
i Klippmm Lidt lasngcrc from
paa den enden Side er grimm
Prwrier. Te lmrtiqrindendc Bande
strømnusr af Sted tnellem grmme1
Øetn Der er minc Fædres Gram-«
Tor vil vi igen opflaa vore Tclte
oq twnde"vor Jld. Jeg ser Werden-I
Lys foran mig.« ·
Oøvdinqen ftod attcr taus. Da
vendte ban fia mod Kommen-n oq
Riqu »Me« midt i den Zti staat
en Mand. Vag lmm for jca Zoldater
twt fom Trwcsrneg Wo. Tersom den
Mond qiuer Tilladelch fan jeq aaa
»in-m til Lin oq Frihed Dersom
»dem nasaten maa jeg gaa tilbams orz
;for eviat svnke i Taden i Floden.«
J En anden Papie. Derpaa med la
spcsre Stamme oa med Darm-den frem
den-s boldt bedende mod Dommerem
»De er den Mand!«
l
L Dei var todt-it i Rastatt-m da
Idsvdingen satte fig. Taarer randt
ned ad Dommerens Anfigt. General
ACrook basedc sia forover og skiulte
sit Anfiqt i Mderne. En Del
JKvinder aræd
« Ad enganq reiste- Forsamlinqen
siq oq tmsnate fia rundt otn den
mamle Høvdina for at twkke bans
Issaand Det var en Steue, lwis
sMaae aldria hverken for elletr fe
Inere var set i Retsfalen
I Nogle Tage efter asan Domnm
Punko fin Kendelse, som satte
I»-Staaende Bist-n« fri og qiorde
Ibam til et Mennefke. Stden fagde
han« at »Staaende Bist-MS Tale
havde sikret ham denne Dom.
Straks efter begyndte »Am-Ende
Bist-NO ledfaget af Tibbles og Jn
dianerpigen, »Man-e Øjne«, den fid
ste fom Toll, paa en treaarig Fo
redragsrejfe til Osten
J disfe tke Aar talte den han
ranke Jndianet net-stec- hver Akten
over den Uret, shans Folk havde lädt
Sau vel befkrev han disse llretfcers
dighcder, at Folkcftemningen vendte
sig til bam i den Grad, at Konng
scsn vedtog Lovc, sont for stedse g«jor
de on Ende paa Jndiänvroprsh
Siden de Forenede Statt-VI Fede
ralret aav fin Milde-UT fom fast
flog, at Jndioncrne ogsaa er Men
ncssler med« famme Rot som de tw
rige of Menefkeslægtens Medlems
mor, lmr der ikko vasrct et cneste
Udbrud, undtagcn i 1890. Da var
der et fort Oprør inspireket af
»Eiddcndc »Stil« (»Sitting
»Fall«-. Tet ljemindtis og endtc med
Slaqet ved »Saarct Ihm-C
Te ksiwfte Nettiglusdvn Tom en
lwid zllkmid lmr snsmfor den røde
or Rom-n til at time Whifm til sit
Hiern. Fretitdrlcsz, en Jcidiancsr lau
iklc fmlqe sit Land, lom lmn har
kamst af Fliegt-klugem for han bar
lwldt drt i fem oq tmw Aar. Jn
dianmns bar cllers alle den lmide
Mond-J klicttighedm - alt for-di
,,Etnacndc Vjørn« holdt en Tale
for Tommer Tundn of Fødsmlrets
tm i Lmalm i 1879.
Men
Ntkmou
llns niswfinn wish tu
nmlw il plain thut
fl«-»x· linws nun»
lslll flns VNF lnsl
lnntlusr in tlnsns »Hu-d
tlml nun-As tsnn lin«v.
l««l( «I-»nn(l. fliein
Ninus nntl H-« um«
Glut-le untl m- know
Nin will l)n·v. Umsc
nncl Rest-) Wes ule
linns u lin» Uhr-igan
l-n«,:«;.s·li-H. c-I(-.. nntl «
lllll HUHIIF us rnitl.
Tom-H sus· « sisir ein-l
losgitinmtss (l·-nl.
FLOclc Z- NIELSM
0111 plltclt
cleansek
InTke kam Melken
is the statt-i help satl maulen-h
» Esset-V somit-,
soc-»se, Post-stock
l«»r«, Mist-, Imm, doilem
sink- aud Wiss-may miss
sxsih M sepasntot«, vsmä
ji«-»s, etc. muss-, wicke
ums
some clooncrs are barmkui.
« Ums-s caustic and seid. U se
this Ists barsch-. all-«round
clænset ior s» your cleaning
—a time and labot savek
throughout the housr.
IV clsss klccssss
Woocl. Linoleum or stoae
Werg-i Nile sich Olci
M Lasset Imi tud
sieh ivo ot set-addit
bnuhz mop I
eben Inter
This will give you quieh
anusutl nnd mo- Ists-·
