Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 16, 1910)
FBilsettsrmt Pist. Kr. Anker J vore Dage svitrer det otn Ørene paa en med «Bibelktitik«. Heller ikke paa dette Omraade er der no qet Mentligt »m)t under Solen«. Maaike man jtke til endvet Tid shar været lige saa lsydhør for den-J ncegtens deNedbrydningslyst fom nu; men oæket der har den og vil blive i Verden, faa længe diese Lyis brænder. Der vil not komme en Tid eller en Evighed lnwr den holder inde, hvor Jesus Kriftus som Verdens L Flukker alle andre Lys, som itke er tændt af hom, slnwr han ikke blot lyser nd fra sig selo, men ogsaa sont et stkanlende sherliggjort Lin lyfer nd fra lwert eneste frelft Meinte ske. · Der er en anden »Bibelkritik«, sum er langt mere udbredt end den, vi her hat berørt, og som nmaste sta der langt meke inden for vore Rast-ker. Ten kaldezs not ikke Vibelkritik, men den er det alligeoeL Hvad er det for en Bibelkritikc2 Det er den, der lader Bibelen staa paa Hulden eller ligge paa Kistebunden eller i Bogladen, ntens Aviser og .alt muligt andet lcesesz nted en Appetit, man oer kan sætte ,,glubende« foran. Hvorfor lasfcg den ikke af diese Falk? Skulde de fvare, var de nsdte til at sige noget som sau: »Der er ikke noget ved at lasse Bibelem den er kedelig, ice-interessant, ofv..« -—--« Jeg sknlde merkt-, at dette er Bibelkritik, der forslaarx Og saa ndbredt er den, at det mvldrer med den Zlags Kritikere om os, hour vi faa fcerdes. Maaske de ikke ned bedre og skulde lnætpe-:-. :·1a, ja, Grundene kan være mange til et saadant Etade over for Bibelen, men Kritikken er der. Der er andre, der læser Bibelen ftadigt. Men dcst fkal gsres i en Fakt. Hvorfor skal nu dette gøress i en Fakt? »Vi har trcwlt,« siges der. Men lwokfor fkal Bi belen eller Vibellæsninaen særlig lide under dcnnc Travlhed, tuean man i Tagensz Lob Inaaske Masken sløsetd læser euer ftuderer Timer væk i nicget audet? J sfaadan Travlihed bliver det ikke til noget med rot at spenke jin Sle i Ordist og uden disttc blioer Fordolcht ibedste Fald løst og overfladisk. Mon her itke liggcr ,,lidt bedre,« ikjult Bibelkritjk under --— En Mond beklagt-de sig en Gang over fjn zione med disfe Ord: »Ja, hun hører godt not Prædikenen, wen hun gsr ikke derefter«. Nu ja, jeg talte mcd Man den, som var lidt for bøjt ovpe. Men det, jög her tænker paa, et: Hvor mange syrer ikke godt om Vibclenizs Sandheder, mcn tør cller oil ifkc anbkinge dem i Li vets daglige Prakfis. Og hvorsor? Ja, vil vi spørgey saa vil der svarcs omtrent som cha: »Nei, dct gaar ikkc. Hvotdan vilde faa deck hele komme til at sc ud?« Ja, hvordcm2 Det er vccrd at tasnte over. At Bibelens Sandheder ern godc undtagen i Prak fis, der er de for nøgne og maa have Wir-der paa eiter Tidens Snit, er det ikke Vibelkritik? Ja, feg Bilde blot Mide for at man ikkc jkulde komme for langt i den garnle Prafsis at »Wie Mygqen og nedsluge Kamclen,« eller opøves i at Elaa vældige Slag efter Fjendcn latmt horte, cum-J man ladet den M ved We i Fred og maaffe endoq Paa komme-rat Iig Bis kommer ret godt ud af det med den. · i i » · ff pes-s - En Mund kam forlcden til at udtale sig om Vi belkritikken i Tanmark. Den var klein Nr scrrlig ocd Ktbenhavns Universitct, month han. san endte i et Zuk: ,,«Hvad fkal der blive af Tanmark2 Hvad skal dct hole derhjsemme ende med ?« JM «- ...«.IH T « Danmark og Vibelkritikkon d is r ist« um lanqt owns fra os, saa deriom det var n-:i, dcr Ituldis pas-Ti- Uaa, tage os af Vilwlkrittikkcn dcrliicmnie, »Im knndc der Dittis lig være tidobbelt Grund til at sum-: ,.."83md ital det hele dekhienime ende med?« Men dcst kan nasupe iasrlig vcere vor Gerning at taqe osz as Vibelkrjtikkcn i Tuns mark. Vor Gerning paa dette Fett man likmc os: nie-Hist net-kniete —- Hjemme i Tanmark Uil der altid finde-: Mænd —- og Kvinchr med —-, der sont gamle Balle Vil paaftaa ud- as oplevet Overbcsoisiiiim: »Vibc-lcn for svarer fia felv.« Oq do,4- vil disse- som den qamle Vi fkop —- forfvare Vibelm alt, de cvner. Tor ital not af Berti-us Rande, altid findt-s Forinarercs for Bibelem Helte iom mindst af alt ikaaner iiq ielv, nie-n inm, ifort Kraften fra det Opfe, med ndtnygt Bibeliind og nich Jkabelig Dygtighed skikkede og villige til det, gaar i Kampen med anben Pande og blottet Brust. Mcn in ist Fokfvar for Bibelen kan være stærkere og nie-re over bevisende end dette, at leve Bibelcsns Zandhcd: Jesusk Kristus den Korsfckftede, iaen ·Ovstandne, ian nn sidder ved Faderens liøre Haand, leve liam ind ng nd iolle Livets Forhold fra Hier-te til Hinte, og her kan ielv den ringefte iblandt os være med Dr.Morten Luther-, . ! nagte Bidqesbyrd os Tanter. If P. S. Bis. Wad Men altfam Paaftanden, at «Re·okmationen et e up Bewudelse iKirkens Historie er’ selv wetydig, o: hu as den Grund ikke være Maalestok for hvad der er Jst unge, det friske has Luther. Det dunkle kan ikke op Us dst dankt-, hat i hvett Fald hidtil ikke kunnet det Dst discr Fig der-for ogfaa, at det unge og frika W er nttop alt det, lom ,,Ny-«Rationalismen W og den ,,ældre Luther-« bliver lau alt «det, III-,- Wing ice hat nagen Brug for, nden Ost- izst ttl W for W TIIO fest-W »und-sog WI- hos Luther« kau; se Wabe-cum im set W m siu .«—Mstvqswsm«i nat-umsi- fml -.-s -,. «- MW »-», Luther tillagt en,Mening, han aldkig hat haft, on sont paa det strækefte gendrivess netop af Luther-, ligciotn man tillægger Luther en Stilling, han aldrig hat matt-get Som Eksempel hckpaa ital jeg not-one hvad Prof. A. figer (Ejde 35): »Nun en ydre, absolut Autoritet, Strifs ten, var nu tilbaae: og selv den stillede han sig frit til; 1519 udtalte han sig kritisk om Jakobs Bkev.« —- Bott jet fra det selvmodsigcnde i denne Paastand —— det )1nan stiller iia ftit til, er jo netop ikke nagen absolut Autoritck --—, tillader jcg mig at stemple den baade som tvetydig og falik. Sagen er nemlig den, at naat Luther baade 1519 og senkt-e udtalte sig kritiik om Ja kob-J Bren, iaa Morde han dct netop, fordi han ikke keqiiedc dette Brev med til »Skriften«, og altsaa er det falskt at sigc, at lian ftillcdc iig frit(o: kritiikl til Strifs ten, fokdi han gjorde dct til Jakob-J Buso- - Luther skjclnede dengang, sont vi iiden ital se, Inellem det ny Testamente iom Bog og iaa det nne Testamcnte som liellia Eli-ist Han reginsde Jakobs Brev til dct nye Tritamisnth som Vog, inen regncde det ifkk til dct m) Teitamente som hollig Efrift Prof. III ovcnanførte Elutning, er altiaa salik, den liviler.paa, lwad man i Logikka vaa Engl-ist« kaldcr »an amliignons middle«. Saaledes heiser Island mcsd til Amerika, men itte til de Forencde Statt-r: og jeg hat derior iffe Rot til at iigc, at don, iom kritiiercr Island, kritiscrcsr tillige de Forenedc Etatcr. Mcn altiaa: Motten Luther stille-de iig ikke kritifk til den helligc Ekrift Med iærlia Dtnhn hat Prof. A. i iin Von iamlct iatntnen af Luthergs Efrifter alt det, iom tnnde ihnes at beviicx at han stillede iig kritiik til den helliae Efrift Tet vil man iaa en Forestillina otn, naar man lwzmer Man-te til. at af Bogen-Z 156 Zider handler de 110 am Lutherg Theologi, oa ai die-se H« Zider handler iqen de :32 iside lt7--—-128) am Striften on ganike iærlig am Luthers formentljgc Bibelkritik. Man ier altsaa, at det er Foriatteren iasrlig otn at aøre at faa dette Pupkt slaaet fast, at Luther er den moderne Bibelkritiks Fa den at dennesz Talstnand, og da icerlig de moderate af Arten, er den nnge Luther-:- regte Vorn, den tned ham beanndth Reformatians Fortiasttere og rette Udiørere. Da jeg iiden komme-r til bage til denne Zan, ifal jeq i denne Eamtnenhasnn kun bemerkte, at det tneite af hoc-d Prof. Vl. siger anaaaende Luther-s ionnentlige Bibel kritik mmmes ai, hoad nns er sagt, at Luther ikelnede imellem Vihelen iom Von an Vilielen iom hellig Zirift all holdt fast paa, at fordi et erift iantesz i Bibel-m ihm Vog, dermed var ille sagt, at det «hørte til den hel lige Strift. Hund Grunde-n var til denne hatt-J Ekel nen, ikal vi siden ie. Men at fritiiere"Vibele-I iont hel lig Efrift iam Guds Ord vilkie for Luther vasre en for tnaitelig Tause, noget, sum han ikke Vildse have noget iomhelst med at gøre. Og deriok kan de, jam i vore Tage vil kritjiere netap den heilige Zkriit, - okn de i det hele taget vil anerkende, at der finde-J nagen ina dan —, aldrig iaa Luther til der-est- :!!c’edarl1ejder eller saht-oder; de hpretx aandelig talt, til en hel anden Fa milie end han. Tkt materialk Pisistrat Tot er tustcndL at man i nncrc Tid dar talt um Protestanrismms to Vrinciuacr eller Hain-darundsastnjn Hex-, nismlia d et so r m a l c P r ; n c i d, jom heimat dcsrj, at MUDI Ord, den lnslligc Efrift er mldch fliegt-l og klirttcsfndr sur den frjslncs Tro, Laer da Somit-L Lkl del Taakaldth m a t is r j a l c P r i n c i p, sum aaar nd paa, at en Zunder rctfasrdiqgørcss uforfkyldt as Okndii Naadcs alene, for Flristi Elyld alone og oed Trocsn alenr. Lg der er blcoen sagt, at disfe to Princippcr famleis i den-is Enlnsd i nriftugprincipptst J Uristusz er 11emlia, som Apostelen siger »Naaden ldkt materiale Princiw og Sandheden ldet formale Print-W aabcsnbaret.« chsf csr sagt saalcdes:-, oa med Rotte lau der tach- Hauch idc-3. Cnyvcr Vil fe, at dissc to Primier baade staat i Eindcrligste Forbindelje nusd hinandcsn da staat ag faldor thed htnandcn Ten, som ikke kender Mudg Ord, hont chsdvsz iknlde han kunnc kcnde Guds Naadr, Sytidsforla Wollens NaadeZ Ten, som et i lloislved am Guds Ord hvorlech sfulde han kunne være vis paa Muds Mandel .thfasrdimxørclfcn af Troen er ikle en Forkitlftfltttniltg, sifkcs en speciel stahl-umrann mcn dist etc-u Guds ;Dom, fom er aabenbart i Ordet og fom den Helligaaud Ider følger med Ordet, ocd Ordcst foroisziser den eitlelte lZyndcr om. Zaaledes gik det med Luther, faaledeski gaar det med ethvert i Sandhed troende Mcnmsske, til alle Tider og paa alle Siedet Nu er det felvfagt, at hvsor det formale Princip IfOrdunkleT faaledes fom det sker i det state nu om Tage der fordunlles ogsaa det materiale Princip, Forvisnins Igen am Ftelsen af Guds Naade formedelft Troen Ten sne Slutning kan man se ftadfæstet Gang paa Gang. ;Man kan se den ftadfæfteti manae Wen-. saakaldte Hkristeligc Bøger. som i da for sig kan vasre udmærkede »Der er bare den Ting i Veer med dem, at da det nye ITestamente ikke længec anfes for Guds Ord, faa anses lJesus heller ikke længer for Guds virkeliae San, Ver ldens Frelfek ved Trer paa hans Mod. Men han er jfaadan en særdeles udmærlet Mand, fom man skal lære Haf, lade stg paavirke af, eftetligne, det vil,sige: saadan Itil en vis Grad, saa man i hvert Fald beholder det j20de Aarhundtedes Kultur og Kulturbevidsihed, —- og ifaa en sitnne Dag ask man maaske den Opdagelie, at Jesus er mere end et Menneste, og dette »amte« er man saa laa danach ai man kaldet Guds Sm, va laa er del tda sag see-dere- uM. Mes- apdke Otd vix det Lsigu er det materielle Mincio Me helt for-Mutwi- saa lkek bei isttoeligfte Grad fordunklet i Natide keifte iliqu, ksct den M SXDIUI ) . . - » Gerad-) Hob-du Fuss-Eisin lig btev et Brunett-. »Im-ruhe Musik« tEfter ,.-Ungdommensks Ven.«) J sin lille Hutte paa en Odde, sont ftitter nd i Niebtara Floden (de hurtigrindende Bande) i nordre :Icebrafka, døde for ifke længe fiden en gammel Jndianen sending foks den en Gang san mægtige Pera·’ stamme. Han dade i Fattigdom uden en eneste Folgt-Werd Hatt Natm var ,,3taaende Bjørn«. (3tanding Bear) For tredive Aar fiden var ljan den mest omtalte Jndianet i Nord Amerika. Det var bang-s Ar befde, sont gjorde, at en Jndianer fik Anfeeljc sum et Menneske For 1879 betmgtes Vestens Jn djnnere fomsbsolut nnmndige og var aldeles under Negeringenis For nnmderjkab. Te lmvde innen sont helft womit-Essig Ret, ejede ikke, fun de jkke eje et Ernste Land, kunde jtke stemmex fort: de var fom .0este, der tilihører Regerinqen ,,3taaende Bjøtn« forandrede alt dette, gcw dem Vomers og anden lkmnnecssjn Net, satte dem i faadan Etjllinsp at de kunde eje Land ou; anden Ejendom Tet Vor Nrnndenj til, at hon var den mest otntalte Jndianen Tet nor onfaa Mrunden til, at Oenm W. Longefellom Wen dell Phillips, Jolm N. thttietx Mjss Aledtt, Odlmeii on andre del kendte litteraste Masnd on xtxsinder Morde denne Vestenszs Sen til sjn Ven og Lich Ponca Jndiancmc lmcsdc i det nordliqc Uebmska For manqc Aar var de et Skanscvcrrl mellcm de Hoides Vnader lanas Kleine-Moden un de blodtørstiac Zion: Jndiancrc nordcsnfor. Poncacrnc kasnmcdr for disn lwidc Monds Jan ior flerr klar. til der blcv nok of lwidr til icsln at iorsvarc fig. J dennc Krig talsto Poncacrnc iyv Hundrede af dort-s tater Oriac-nd Scnn Lon gav Fiongressen dem bare Hicmfmvnsjss rot paa en Reservation Da Carl Schutz lilev Jndcsnrigszs minifkcr i Mino-J Kabinet, ndiicdtc lmn csn Ordrc oni, at Poncaftams nien fkuldcs iorflnttcsg fra iin Reser vation til Jiidian Trrritorn. Her for blev de i en fremmed Landsdcl nden quernigens Nationct og uden no gen anden Underftøttclie, til flere af dem dgl-e Blandt de dsde var en mig an af Høvdingen »Staa ende Bist-Mc Da denne Sen bade-, aiordr Fa dercn List-m san iamlede tredivc at sine .Kri;1err, lagdcs iin Zøns chemo i en Vogn on beanndte tlllarictien til iims Fcrdros Grav fted oed Niobmm Floh-Im iyv limi drede on holntreds Mil nordisnior. Men Tepartementet ordede Ge neral CrooL iom da lmi ved Fort Omaba, til at arreftere og fasngilei disie Jndianere. Det blev giort, da; Ligfslget havdc naaet Omaha Re-l icrvationen i Nebrhsta Summen med Dtengens Lia blcv Jndiancrss ne fort til FULL-now og«»holdt fængflet i Paavente af Otdre fra Schutz. Tcsr blev en stasrk Jndjqnatinn i Dmaba, da man fis von det mus at »Steine-Ich Pher oq bang-« Kri gcsm fom i san Inangcs Aar tapvert bar-de afvasmet de frnatedcs Sioux Jndiancsre var«blevet arti-starrt For-sog blev gjort paa at lese dem. Thomas O TibbleT Tom da Var en nna Mand, fort-flog at bcswnde »Habeas Corpusts Process« Pan Grundlaa as det fjortende Amende ment til Konstitutionen Tritt- er klcerer, at alle Personen født i de Fortsnede Statt-r« er Vorm-re i Lan dst, fkal ikfe blive Fribeden her-net uden ved lovmwsfig Brot-vix Op til den Tid var Jndianerne ikke blevet betragtet for Vorm-re John Lee Mel-steh som da var sen nng Advoi katj men nu en af de lebende Ju rister i Besten, og A. J. Pappleton, da Generaladvokat lfor Union Pa cific Jembanen, paatog fig at ar gumentiere Jndianernes Rettighes der, uagtet de intet Salær sit for det. Sagen blev bragt for i Jede-Jal retten i Omaha Ase-de Dommet Dundy var den Gang Dommer i Foderalrettem Sagen var en of de vigtigfte nagen Sinde bragt for en Rat i Landet. Klagen var udftedt mod General Erd-oh da det var yam, fomx kommanderede ved Fortet, bvor Jndianerne var sauget Retsscenen var usædvanlig: Ar mevssicerer i fuld Unifvrw, civils klcedte Fortetningsfolk og andre, Kvinder klædte i sorfkellige Fakver og tredive Jndianere med Fier og spraglefcde Kappax Efter at Argumenteringen var over, elektriserede Dommer Dundy Forsamlingen ved at mcddele, at »Staaende Bism« vilde nu plædeke for sig selo og sit Fett anen i Lokalet, uden General Crook og Armenffieererne bavde hart en Jn dianerhøvdinq tale. Vjørn kunde if ke tale Engelss, men lmvde en god Tolk. i lJndiauerthdingkns gribende Tale. Høvdiimen reiste sm. Holot vcndf mod Forfamlinqen stod han ubevass qeliq med den lwire Haand uds straft, indtil Dødsftilhedem sont lag Jde sig over Tilbørerne, blev mis holdeliq. Endelia faade Høodinqem «idet ban rakte Haanden nd mod Dommeren : - »Den Hat-nd er ikke af famme Farbe sum Deresu men om jea ftikker i den, vil Blodet flyde, oa jeg vil føle Zmerte Blodet er as famme Farve som Terekk »Gut) skabte mig, og im er et Mennefke Jea bar ikke beqaaet no aen Vrøch Om jea bande, stod jeg ikke ber oa forsvarede Infa. Jeq shtldetaqe Strafer og ikke klage« Oan find nn lmlvt vendt mod Forfmnlinqetr faa forbi Tonnneren on stirrede frem for fia gennem Bin due-t. Tervcm forts·rstte ban: »Im Turms-, jeq smar Pan Pred den as en swr Flod med min Hu strn oq min lille Dotter ved min Side. Im san ikke vade over Flo den, ou uoverkommeliqe Wieper bas ver siq bog mig. Jeg liører Bannen of store Bande. Jeg fer ou aufmqu at en Flod kommer Vnndet stiqer os om Fødderne san til cruceerne Miit lille Dotter ftrcekker Oel-»der ne mod miq oa rauben »Frel-«:« mig!« Jeu staat-, lwor time-n of miuq Stamme stod for. ch bar inmsn Tradition til at førc mig· Te sov dinqcr, som var sør mig, vidstc in trt om de Tim, sont omqiver mig. Jeg bare harrt min lille Png ran bc: »Im-B mig!« Haabløst scr ieg paa Einmisc ne bag mig. Tot synes, fom im fck cn lillc Erk, fom vil spre- miq til Livet. Mm ingen Judiancr bar besteget den TIti. Ton let mig nd til at vasre ufxemkomtnelig. sog for sogen ch tager mit Vorn ved Haandeth oa min Husftru folgt-r mig. Vorc Hasuder on Føddcr fkæi rcs til Vlods mod de flarpc Klip pen oa Zticn er masrkct med vort Blod. Endelig fcr im en Aabning i Klippmm Lidt lasngcrc from paa den enden Side er grimm Prwrier. Te lmrtiqrindendc Bande strømnusr af Sted tnellem grmme1 Øetn Der er minc Fædres Gram-« Tor vil vi igen opflaa vore Tclte oq twnde"vor Jld. Jeg ser Werden-I Lys foran mig.« · Oøvdinqen ftod attcr taus. Da vendte ban fia mod Kommen-n oq Riqu »Me« midt i den Zti staat en Mand. Vag lmm for jca Zoldater twt fom Trwcsrneg Wo. Tersom den Mond qiuer Tilladelch fan jeq aaa »in-m til Lin oq Frihed Dersom »dem nasaten maa jeg gaa tilbams orz ;for eviat svnke i Taden i Floden.« J En anden Papie. Derpaa med la spcsre Stamme oa med Darm-den frem den-s boldt bedende mod Dommerem »De er den Mand!« l L Dei var todt-it i Rastatt-m da Idsvdingen satte fig. Taarer randt ned ad Dommerens Anfigt. General ACrook basedc sia forover og skiulte sit Anfiqt i Mderne. En Del JKvinder aræd « Ad enganq reiste- Forsamlinqen siq oq tmsnate fia rundt otn den mamle Høvdina for at twkke bans Issaand Det var en Steue, lwis sMaae aldria hverken for elletr fe Inere var set i Retsfalen I Nogle Tage efter asan Domnm Punko fin Kendelse, som satte I»-Staaende Bist-n« fri og qiorde Ibam til et Mennefke. Stden fagde han« at »Staaende Bist-MS Tale havde sikret ham denne Dom. Straks efter begyndte »Am-Ende Bist-NO ledfaget af Tibbles og Jn dianerpigen, »Man-e Øjne«, den fid ste fom Toll, paa en treaarig Fo redragsrejfe til Osten J disfe tke Aar talte den han ranke Jndianet net-stec- hver Akten over den Uret, shans Folk havde lädt Sau vel befkrev han disse llretfcers dighcder, at Folkcftemningen vendte sig til bam i den Grad, at Konng scsn vedtog Lovc, sont for stedse g«jor de on Ende paa Jndiänvroprsh Siden de Forenede Statt-VI Fede ralret aav fin Milde-UT fom fast flog, at Jndioncrne ogsaa er Men ncssler med« famme Rot som de tw rige of Menefkeslægtens Medlems mor, lmr der ikko vasrct et cneste Udbrud, undtagcn i 1890. Da var der et fort Oprør inspireket af »Eiddcndc »Stil« (»Sitting »Fall«-. Tet ljemindtis og endtc med Slaqet ved »Saarct Ihm-C Te ksiwfte Nettiglusdvn Tom en lwid zllkmid lmr snsmfor den røde or Rom-n til at time Whifm til sit Hiern. Fretitdrlcsz, en Jcidiancsr lau iklc fmlqe sit Land, lom lmn har kamst af Fliegt-klugem for han bar lwldt drt i fem oq tmw Aar. Jn dianmns bar cllers alle den lmide Mond-J klicttighedm - alt for-di ,,Etnacndc Vjørn« holdt en Tale for Tommer Tundn of Fødsmlrets tm i Lmalm i 1879. Men Ntkmou llns niswfinn wish tu nmlw il plain thut fl«-»x· linws nun» lslll flns VNF lnsl lnntlusr in tlnsns »Hu-d tlml nun-As tsnn lin«v. l««l( «I-»nn(l. fliein Ninus nntl H-« um« Glut-le untl m- know Nin will l)n·v. Umsc nncl Rest-) Wes ule linns u lin» Uhr-igan l-n«,:«;.s·li-H. c-I(-.. nntl « lllll HUHIIF us rnitl. Tom-H sus· « sisir ein-l losgitinmtss (l·-nl. FLOclc Z- NIELSM 0111 plltclt cleansek InTke kam Melken is the statt-i help satl maulen-h » Esset-V somit-, soc-»se, Post-stock l«»r«, Mist-, Imm, doilem sink- aud Wiss-may miss sxsih M sepasntot«, vsmä ji«-»s, etc. muss-, wicke ums some clooncrs are barmkui. « Ums-s caustic and seid. U se this Ists barsch-. all-«round clænset ior s» your cleaning —a time and labot savek throughout the housr. IV clsss klccssss Woocl. Linoleum or stoae Werg-i Nile sich Olci M Lasset Imi tud sieh ivo ot set-addit bnuhz mop I eben Inter This will give you quieh anusutl nnd mo- Ists-·