»Yanfl-ceren",
I Islvuqentlig Nyhedss oy Dplyss
singst-lud for det danst Fall
i U m e ri k a ,
assioet as
pUlSH LUTEL PUBL. IIOUSE.
Mai-, Nebr
UDIIKMIW udgaat hvek Tit-das og Ftedag
Pkis pr. Vorgang. «
II Forenede States Il.50. Udlandet Ili.00
Vladot mit-les i Fotstud.
MINI, Betaling, Adressefokandking og
sahst Ingaaende Blabet til-asiati
dAlell LUTH. PUBL· HOU8E,
Plain Nebr
stedaktsn A. M. Andeklm
Ille Vidrag til »Dansteken«s Stil-hold
Ifssudlluger, Komsponbancek og Anim
If Inder set, liebes Chr-zieren
U. M. Anbetsen, Blait, Rest.
Entokeü at lzlslt Postoklico as Mond
elsss matt-ok
Mvckttsing Rates made known upon
sppllutioix
s Tilfclde as Uregelmæsfigheder veo
Mag-lieu liebes man kluge til det sieblige
Wirt-» Stall-e bei ikke hjælpe, liebes
III- henvenbe sig til ,,Tanfkeren«i
sont-n
Rsct Mel-tm heuvendet sig til Falt, ver
MeteriBladet,enten for at tpbe hob dem
sue-for at faa Oplygning om det avektetede,
W De altid omtale, at Te faa Avmissp
Wild-tu Mad. Det vil væte til gen
M Nyttr.
Korrespondenten fra Neenah fav
ner»B-lgeblink« og spørger om, hvor
X er bleven af. Bi raader natur
ligvis ikke over Xs Pen, men
vi kan da nplyse, at han lever end
nu, saa det er ikte umuligt, at vi
kan faa flere Blink at se fra hans
Pen.
J ,,Kirkelig Samler« af 11. Dec.
striver Past. S. T. Rodholm bl. a.
fra »Den danfke Kirke)s Stole i
Des Moines, Ja.: »Arbejdet her
paa Stolen gaar saaledes, at vi,
der shar Oel i det, er glade ved
det. Der hat not alt i alt oæret
33———34 Elevet i Esteraaret, saa
det er jo endda ikte saa faa.«
Dammes Wagner-, Neading, Pa»
Tiger i Anledning af en Sag i
»Im-edle Cum-t« am Fremvisning
af levende Billet-en »Jeg andres
aldeles ikke, at det gaar galt med
Dtengene, naar deres Forældre til
lader dem at gaa til den Slags
Underholdninger. Man maa bebrejs
sde Forceldrene og itte Drengene
Dei er Forældrene, der bør irettessI
sættesk Børn bør være hjemme Ums
Aftenen Ug« holdes til at studere deJ
Des Lektier og faa tilstrækkelig Sym
.Lwende·Billed-Udftillingek i denne
By duer itke for vore unge Drenge.«
Disse Ord er vel værd for Jota-l
dre at lægge paa Sinde.
En Takfiqelse Pilegrimmcneis
Forsyning var ved at Hippe op. J
April det første Aar lagde de de
res Sæd, men flere Ugers skoløs
Himmel gjorde Jorden tør som
Sttv og truede med at ødelæggcs
Graden. Pilegrimmene famledes til
Bin. De mødtes under den hum
dende Sol. J ni Timer bad de. Ved
Aftenstid kom der Skyer paa Him
melen, og der faldt Regn paa den
tsrstige Jord. Da Dosten var ind
samlet» sendte Guvernør Bradford
et Kompagni ud paa Jagt, og Ko
lonisteme fejrede en Fest for Jud
samlingem i hvilken selv Judianers
ne tog Del. Pilegrimmene satte os
et Ekzempel
Rev· R. P. Andersen.
Naar Past. R. R. Vestergaard i
»K. og St.« skriver om Post Val
: demar S. Jenfens Ordination den:
" d. Okt. 1903, at den »vor noget of
en Begivenhed,« fordi »det var spr
, fte Gang, at en dansk Mand, som
·« It fsdt og opwkset i Amerika, vie
des til at tjene i den danske Kirke
smka saa er det misvisende. Dei«
Elbe kun have været sandi dersomI
M »den Maske MkkaJ hande.
W set i Anfjkfelltesm san M
Umsdmpqsmvismkssaps
. M del M fom darin-.
uden digse to har »Den for. dankte
Kitte« nu fire Præfter, iom er fsdt
og opvokfet her i Amerika.
—-Oo.00--—- 4
Jubileumsgavem
Vl.
Menge Spørgeke, baade mundt
lige og striftlige, har i den senere
Tid spurgt omtrent som saadan:
Naa, hvordan gaar det saa med
SubstriptionenI Er de 815,000
snart tegnetI En spurgte2 «Mon vi
jkke kan naa de 815000 i 1910?«
og føjede saa haabefuldt til: »saa
naar vi nok de 810,000 til førend
den 21. Oktober 1911.«
Disse og mange andre Spøtgss
maal af lignende Art kan ikke
andet end glæde os; thi, de er, me
ner jeg — Jnteressespørgsmaal De
taler for os om stor Interesse for
Sagen. Og, Samfundsvenner, til
lad mig at vedfsje: Sagen fortjener
i Sandhed stot Interesse anilass
umsgaven og Stolesagen er i denne
;Forbindelse flettet nøje ind i hin
anden; thi Jubilæumsgavens For
maal er at fætte vor Samfundsfkoi
le paa — gældfri Fod eller i det
heletaget — scrtte »Trinitatis Se
minarium« i saadan Stand, at det,
baade hvad Bygninger og Lærekrwfs
ter angaar, er skjkket til at mode
Samfundskmvene og løse de Op
gaver, som knytter sig til en me
nighedsmæsfig Præsteuddat1nelfe
blandt Landsmænd her i Landet.
Vor Præsteskole er en Liossag
for Samfundet, der Paakræver vor
—- varme Kærlighed, Forbønner og
»rigelige Stette
J Aar hat vi en yppetlig An
ledning — Priester og Menigheder
—- til at vise vor Ksærlighed til
Trinitatis Seminarium Vi bør be
de Herren, kære Venner ud over
hele Linien, at give as det Sind,
at vi alle giver med glade og tak
nemmelige Hierter faa rundhaans
dede Gover, at al Tvivl maa ade
lukkes med Hensyn til de 825,000.
Lad as ikke nøjes med de 515,00(.).
Samfundsvennerl giv med de 825i
000 for »Hie; thi Skalen eller Sa
gen behøver denne Sum —— denne
Gave.
Og vi skal visielig itke komme til
iat savne en stor Gave til denne
svigtige Sag
Gud give os et stort Maal af
sOffervillighedcng :land, af Kastle
hebens og Iforbønncns Rand til
den kristelige Eloless Fremmcs blandt
os.
Naa, men tilbagcs til Eidam-J
maulen Hvorlangt er di kommen
nu med Subskriptionen? Med Glas
de og Tal kan der i al Fald wart-»Z:
at over Halvdelen af de WITH-«
er su·bskkiberet.
ut turncs 1 Demu- »Nimm
være of Futen-Isi- Eor csioxt Mein m
lwdgfolk nt nide at Wmcktcrnc or
gode Foregangszmasnd med Ounsnn
til Jubilasuntzgnrmn. fl! af Vrø
drene hat op til Tato Fulsslrilusrct
m. sum-. Neste-n omthr im at
lJøre fra med det nllerførfus. Z ns
Vrødrcne bar hver tcsgmst fiq for
PIOOT 3 for ljoer PZMU 11 for»
bver VII-: l; for hoc-r 820 og 7 for
hver 815 -- ingen under sIU T
Vil J, lære Menighedsfolk, Uns-:
de ind i komme Spor, eller, bog-d»
mange of eder let lande, gaa et»
godt Stykke videre, da fkulde der;
ingen Vanskelighed væte ved at
samle de 825,000.
Men, nu vel, hvor om alting
er: Lad as efter Evne med Glcrde:
og Tak til Herren —- løfte i Flokl
— Præfter og Menigheder, gamle
og unge, faa naar vi Maulet. s
Saa staat vi atter Iige ved Djrs
tceksketen tix den swke Jukefest —I
denne Festernes Fest. Og Kernen i
Julefesten er Gud Feder-s state Jus
legcwe til os: Jesus Ktiftus, Ber
M euestr Fräser
Akl om ikke Jesus var kommen
hemed tit den sen-ne Beide-» da«
var vi alle fortabte for evigtx men
ftset er det iteke ngekumghz - l
»Ohn- et i Das en Frelfet MMH
Q, »Na vers Gud i det Wien
høre fka edek, Nennen-, over hole·
Linien, om Akbejdets Gang. Det
»e: mit Haar-, at vi skq1 kunne hine·
««hvekandre den 1. Januar 1911 medI
sdenne Hilfem Te 815,000 er tegss
net
Hermed en glcedelig Juli
G. V. Christiansen.
Vantto og Vanetto.
« (En MandagstaleJ
Af P. V. A.
Hviiis en»hver, der i det ydre
Viser nogen Interesse for Kirken,
ogsaa vilkelig lendte frelsende Tro
kunde denne Tale Vceret uskreven
Den nøgne Sandhed om de kir
kesøgende er desværre, at ogsaa
af deres Taler det den lille
Floh der cerligt lendes Ved Jesus
som Frelseten, og som han kendes
ded.
Tet er i Vore Tage meget langt
fra at være nogen Sjceldenhed at
trcvffe Mennefler, som, bei-is de vil
være ganfke ærlige, maa tilstaa,
at Lasten om en perfonlig TjæveL
Latonas-, er dem et Nul, og sont
anset en evig Helvedftraf for men
neskelige Tankers Spindelvæv.
Som Regel er det vel nok Falk,
.om hoc-m det femme kan Wes-,
.hvad en fraan Skribent hat nd
stalt om en anden Dittm »Hun har
lgode Grunde for at ville have Hel
Vede undertrykt«. Den letfattelige
iMening heri er, at hvis der nemlig
er et Helvede hvor alle ubod
færdige Syndere skal lide en evig
Straf, da var hin eribent selvs
tskreven til at komme netov der.
Hvis der nu faktisk intet Helvede
»fondtes, hvad stulde vi da med
«en Frelfer2
Thi for denne Jotdtilværelfe kan
»Menncsket jo not faadan nogenlunde
ftelfe sig selv. Der er ikke fau, Tom
.i afgjort Vantro og Fritænkeki hat
lført et wrbart Levnet, naaet en høj
»og hædret Alder og er dsd med den
«Bekendelse, at nu var det hele
forbi.
Tet er fo, Tom vor heilige Strift
figcsty Vantro, der fordsmmek
Mennesket, eller er. Aarsagcsn til dets
Fordsmmelse.
Men Vanetto er netop ogfaa
»Waer intet mindre.
Tu kan jo spøtge mangen en
Urtele interesse-ret, om han tror
paa csn Gub. Eom du venten vil
kmn Ware-: ja! Bliver du nu ved:
boorfor ban tror paa en Gud,
man han mouske unt-tagen han Iys
ver, Tige, at det gar han, fordi der er
Tau mange andre, der gsr det.
! Altsaa er det fauan blevet ham
m Vene, fordi det hat været og er
Baue for faa mange andre. Altsaa
Vanetto· «
s
I
l
)
)
Men dct er et frygteligt chobei
Mai-L naar den Vanetroende merke-r,
at Inn-J Tro san hyttcs dank
Im txt-Ufer mig et Eisenqu Jeg
Ercfxscntcrcsdc enganq en hsjeke Sko
le. VI vor vel omkring 20 i vor
xilairsskk Zorn jo altid er Tilfwldet,
var der stor Fokskel pcm disk-Te tyves
Anlæg og Nemm"e. En Tel evnede
»den ftørke Anstrengelscsr at lwre
den-Ei daglige Lektier. Andre havde
dygtigt Besvær med at tampe Tal
oiq Nonne ind i Efalpm Men der
Om- een, fom bestandig kom ufots
beredt Zorn Regel kunde han al
drig 5vnre paa mere end eet af ti
ZpørgsmaaL
Eksamensdagen og dens Nædsel
kom. For at kunne bestaa Prwen
maatte Eleven have et vist Maal af
Kundskaber. Hemde han ved Tovens
fkab sorfømt at tilegne sig dette,
blev han vejet, figurligt takt, og
funsden for let.
Saadan gik det med ham, her
takes am
Han var Deltaget i den daglige
Undervisning, havde famme Anleh
ning som enhver anden til at tage
sin Eksamm Men han simpelthen
gad ikke væte over Ulejlighedm
Men nu et Sagen, at for alle os
litt-UNDERng Wer der
ogsaa en Eidam-www fa, der ask
diaerdetiksenohomvi
can spare ja til Spirgsmaqlet om
Les-g hsvs be Misse- ijlp ydet
til versagende, Spkie qivet den hun-;
M, Ist-. Orts vi M hat bei?
m dtt ren- med Sympatme
M MNM Iw, can M i Art-liq
W its- spu- m i wie-a
is est as W. «
W tm M th Js
DM Ostse- sue-s
Og den Tro ladet os ikke blive
uvirkiomme i Herrens Tjenesie, bed
der det et Sied.
Men eje denne levende, frelsende
Tro kan kun det Metmeske, der hat
fordømt sig selv.
Og intet ielvretfærdigt, felvsl
tilfkedss Menneske k an forsiwmmel
iig se1v. Det er saa jikkert, fom
at vor Atmosiæres Jlt fortærerl
Sei du Kirkefolk, der ved deres
hele Opttæden, deres Tale, Sædek
iog Stier viier Selvtilfredshed, da
Iek dst 100 mod 1, at du dekmed set
vanetroende.
, Men Vanetto er netop ogsaa Van
Ytro - s— og høfter dennes LIM.
W—
Vi har modtaget følgende Ind
bydelie til Daniksamerikanik Siævne
paa Veitbirk Hjjikole ved Horsens
førft i August 1911.
J Fortfcettelje af de tre Stævs
net, som har vasret afholdt paa
danife Hisjfkoler. vil der til Som
mer blive holdt et lignende paa
Veftbirk Hsjfkole
Til Teltagelie i dette indbydes
herved Tanfke i Amerika —- Mcend
og KvindeL gamle og unge.
Dis-se Stamm-r shar windet en sac
dan Yndesi, at nogen ncermere An
befaling af dem er overflødig. De
res Gricndprasg er: Mode mellem
Don-Te hiermne og ude til Frem
me af Fasllesikab og Forbindelse i
danik Aandsliv, iaa de, der gæsier
Fædrelandet, kan lære dette og Fol
ket at sende, niedens man her hieni
me kan Iære 11dvandrerne, deres
ny .öjenxland og den-s Børn at
kende
Tagen for Stcvviiet er endnu ikke
faitian men det bliver først i Au
gust. Om Emmst og Ordførere vil
der fiden blive givxst Oplysning.
Danile i Amerika, iom øniker at
foreilaa Emner til at tale og for
bandle om, og Tale-ke, som di- me
ner bør føre Ordet, bedcs sende
suadnnne Forilag til Forretningss
udvalget for Stæonet: ForstGrøns
Vald Nielien, Priviterne Jacoblöolnh
F. Brunn og R. R. Bestergaard
iamt A. Bobierg,
Jstedgade 10, Horiens.
W
Fatvel og Tal-!
: Fort-nd icg forlader dette foruni
Iderlige Land med den mægtige stor
»5laaede og dog mange Steder imii
lende Natur-, iom nahm-de Favnen
;for Tusinder of vore Landsmcknd,
Ifølcr jeg Trang til at sende alle
»de Menigheder, jeg fik Lov til at
bei-ge, en hiertelig Tak. Gud vel
iigne den forenede danfke ev.-luth.
kirke, dens Styrtelse og Fort-tand
»at den maatte faa Naade til at nd
føre et stort Arbejde blandt vore
Lands-intend.
Ligeledeg en niertelm Tat til de
mange Priester-, jeg leerte at tende
Tal for illkodtaqelfen oq for den
Bindi-, J qav miq ilvlandt oder.
Oq endelig en Tal til de manch
Vennetz jeg medte Im iølet det
som en Naode fra Gut-, at jeg sit
Lov til at foretaqe denne Reife
Hat den Vastet anstrengende, iaa hat
den ogfaa til Gengwld ocetet riq paa
velfignede Oplevelier. Jm forlader
Landet med mange kasre vieliignede
Minder, som ieg aldrig vil gleni
me.
Maatte den Sag (Utal)missio
nen) so«m jeg fotsøgte at lægge hen
til edet san en stot Plads i edets
Hier-ten saa J ofte maa mindes om
ea. 30,000 Landsmænd i Utah og
bede for vote Udsendinget; thi de
staat sandelig i en vanskelig Get
ning og ttænget til al den Hiælp
oq Stettr. der kan ydes dem.
Utahmiöfionen et, som alle andre
Missioner. en Gave fra Gud, som vi
maa modtage med Tak; men tillige
en Opgave, vi maa me tto imod.
Med btoderlig Allen
, Ebers heimg
Johannes Thotfen
P.t. New York, den S. Dec. 1910.
W
Adresse l
Post Joh. Thorer sendet os im
New York, fom han staat i Færd
med at teile tilbaqe til Dammth
en Nsskedthilsentil Jenaer her i
Umriss es bedet et at pas-Mete
you-W M— M
riksbokgsgade, Silkeborg, Danntart.
Vi figer Past. Thorer hjertelig
Tat for Bei-get og for «det Ar
bejde han her nedlagde for vor feel
les Mission i Utah. Lytke paa
Reisen og Herrens rige Vvlsignelfe
over Gewinst-n derhjemme.
Klate Grænfeliniek
For Fauste tmlig vlev der i Kir
kebladct lnsgmtdt en Diskusion om
Nyc Testaments Inspiration, sog
manka kundc der owre kommen en
frugtbar Forhandling i Gang, hvis
ikke en Eksplosion pludfelig havde
bragt saa megen Uorden i det hole,
at Redaktøron med myndig Haand
saa fig nødfaget til at bortskære al
videre Diskussion·
Jeg skuldr ikkcs have hmledt Op
mærksomiheden paa dette Fænomen,
hvis det hnvde Vcrret eneftaaende;
men det er det ikke. Vore Blade oq
man-ge Forlmndlingsmødcr indeson
dcr more end Vidnrsbyrd nok bekom.
Og nu hat der i de sidste Numre
as »Tanskeren« unstet et Par Jud
læq atmaacsndr: de hislligcs Sam
fund. At de kommcr from nn, har
fin Grund i, at nimmt-s Emms blev
forhandlet paa siredsmødet i Ru
skin i dotte Einwand
For nt ikke dennc fog eventuclt
fremtidigw Forhandling skal ende
paa samme- triste Munde sont den i
Kirkrbladcst oller maaske frugtesløft
lobe nd i Landst, vil im mindc um
den chrskrift, im hat sat over
disk-se Linien
! Let var nemug Manglen paa
klare Grwnseljnier, som var Hovedi
aarsagen til Eksplosionem der var
begnndt en Fokhandling, hvis førfte
Del var feller i det mindste but-de
værej en ten sproglig Klarlceggelse
af 1 Kor. L, 13; i denne rent sag
lige Vehandling af et Vers i
Grundteksten burde ingen ukvalifis
ceret have blandet fig- følgelig in
gen Liegmand: han vrrre iøvrigt
faa intelligent, han være vil! Men
naak demn- Tel af Sagen var fast
dig, og man kom ind Paa, hvad
praktiske Slutninger der kunde dra
ges ud af 1 Kot-. 2, 13 i riatig
Oversasttelsa hat-de der været An
Iedning til for erfarne Lægfolk paa
besindig Munde at komme mcd de
res Erfaring. Saa var man nems
lig uden for Teologiens forbudnc
Land og ude paa Alfarvej.
? Mellem dem er der en Gut-krick
og over den gik L. Andersen ind i
Egne, hvor han hvcrken keudte Vej
eller Sti. Var det saa noqet Un
der, at det gik galt for hom! Men
Sagen blev forplumret og sdelagt;
det var det met-ste
Lad os faa klare Gkænselinier,
lad os lære at blive paa vor Side
af Grasnfcm og lad os leere at tale
besindigt der, hvor vi hsrer hjems
met
Swmsksmaalct om de belliges
Zamftmd bleo indledrt Paa Krebs
mødet of Pastor Weis-man Bau
cfter sont cn Forhandling, i holl
kcsn nicht var godt Log var der
en Prassh fom betrocsdc mig, at der
blesv sluttet as i rigtig Tit-: oidcsre
Diskussion vilde nemlig tun være
lobet ud i dettc ørkesløscy at et Par
ti stod og maalte Krwfter mcd et
andkst Illknaskc saa han ret! Men
der var i alt Fald noget, som i
mine Ler var srkeslsst, og det var
den mclltsm et Par Præster førte
Fothandling am, hvorvidt de hel
liges Samfund og de helliges Fæls
lesftab var cen eller to Ting. Lidt
Of det samme kommer igen i Pa
ftor Dalbos Artikel.
Og her maa jcg igen minde om
de klare Grænfelinier. Lad Teologi
vwre Teologi og lud den blive be
handlet pas teologisk Maade af
Teologer — men lad ogsaa en reli
giøs Forbandling vasrc reliqiøs og
opbyggelig og faadam at enhver er
faren Lægmond kan tage Del i den.
Spsrgsmaalet om de helligeö
Samfund hat to Sidm mellem hvili
»te«der er en Gewie; der er en tec
logisk og en praktfsk Del.
Lad os sprst ad simpel sproglig
Bei faa at vide, hvad det grwske
Ord, som t Almtnbelighed sengt
ves ved Samfund, betydm og lad
«os itke strides om Ordene Fel
lesskab og Smafunln bis-se Ord er
ved at blive Sie-spri- for Pariser
og der-for fmagljfex tilmed et de
jo tun Overfætteller og dermed fe
kundcere; men vt trænget til det
optindeltgr. Da lad bei for alt s
Herden its- W under m TM
lig Behandling af det grwjke Ord
for Samftmd (koinomia), om vi
Ier »ottodokse eller »Blairfolk«; saa
Igaar vi jo over chenfen og laver
Dumheder.
Ordet Samfund hat den Vanskes
lighed, at det snart betyder en Sam
ling, Menneskety snart bewder det
disse Menneskers indbyrdes Forhold
i der-es aandelige Fælleslkab. Men
l»koinmnio« indeholder ingen Dab
belthed, fslgelig heller ingen Van
«skelighcd· Det betvder netnsig ikke
en Klasse af Mennefkek. Man ser
sank-des paa den apostolijke Velsigs
nelse i Z. Kot 13,13,hvor den
Helligaands Smnfund betyder Del
antighed i den Helligaand, eller paa
2 Kor. 6, H, shvor Sanifnnd be
»tyder aandeligt Slægtffab, ellek paa
1 Joh. l, Z og 1,7. En rent furogs
lig Behandling fører os til at for
staa Leddet om de helliges Sam
fund i 3 Trosaktikel sauledekz Jeg
tror paa, at der er et helligt Baand
«(Fw1nisjkab) mellem tkomde Men
«nesfer. Termed hat- dcn Forsmaelfe
vof de helliges Samfnnd, som iasttcr
sdette lig den fnævre Kreds af hellige
Mennesker inden for en Menighed,
«vift sig at være forkert. Trtte er den
sprogliac Eide af Zagen, bvor man
idog vel moa kunne fothnndlc nden
«wligiø-J Nidkaskhcd
)
Osg lad os dernæft gaa over til
»den praktiske Side as Sagen. Og
»der bliver da Spøkgsnmalet da det
,te: Vil denne de heilige-si- Fællesi
sølelse fkabe en synlig Zannnenflut
Hing of troende Menncsker inden
»for en Menighed, og hvad ligger
der i en saadan Sammenslutning2
«Eller kan vi blive staaende ved det,
Jom en Prasst udtalte under en Bor
·negudi5tjenefte i NnTkim »Die hel
.liges Zotnfnnd, Vorn, nor vi, naar
.vi folder note Hernder og Tiger:
»vor Fader.« Her er thg for troende
«L«(m»folks Udtalelfer, og her bar J
»Von at vife, at jereski Ojerter er meh
ne af Spørgsmaalets Vigtigi)ed.
Men lad os passe paa TVsrrenTelis
nien!
W. Johansen
Korresponsancef
Tel Ren, Calikaaia.
Zøndnq den Hi· Oktober hie-o 2
sVorn døbt i sinken, en Zøn af Mr.
og Mess. Oenry Jensen og en Lat
ter of Mr. og Mec- «E. C. Seinen
l Emnme Inndag vor der Vryllup
i Hirten om Eftermiddanem Mes.
«Nasxnnssen blev asgteviet til Mk·
M. J. Reisen
. Summe Sondag ankom Mr. og
:Mr-:-. James Jener faxnt Miss
«Lanm Larien fra Albert Lea,1k’inn.
Mr. Jensen shar nu faaet opsprt
IHUZ og andre Bygningek paa sit
Land; han er godt form-let med,
at hatt M Wh.
J Miis Anna Sommer reiste her
lfra til Danmark den -1. November
»poe: Bei-q.
, Mr. M. Clauer, som kom I)ertil
«andet sidstc Foraar med ,z-.11nilie,
:1ha)de købt en lille Pladss her i
Nasrbeden og houde begyndt med
»Hu gnmle Furretning- Tom han Esau
«de i TonmarL at ftoppe Fugle nd,
oq hin-de ogsaa her faaet nogen
«":’(ffcetnina, trods det, at han ikke
»k1mde tale Engelsf, men nu hat han
xsolgt fin Plads og reife-r tilboge til
.Nibeegnen paa Grund af, at hans
»Hu-stets lasnges efter de bientlige
Egne.
I Miss Dom Christensen im Ak
bert Lea, Minn» er her ude for
.Tiden for sit Helbreds Skyld, bun
er ogfaa bleven meget bedre, siden
hun kom.
: Hos Mr. og Mrs. A. P« Peter
.sen ankom forleden en Sen, di an
sker til Lytta
« Mr. N. Mal-sen reiste den 2· Dek.
hjem til Danmark.
l. Täde den 27. December blioer
Idee Julettce for Sendagöfkolebsrs
neue i Kirer om Aftenen Kl. 7.
M bar i Aar haft mere sildig
Frost end vi plejer, faa Bladene
«blev paa Træeene længeer. man
Taube ikke saa gebt begende saa tild
Iig med at befkæte Fruqttmekne
som de to sidfte Nak, men en Uges
Tid ist quangen of November
sted fis vi noqet Fee-EIN
mometeret qik ned til 20 Grader
em Nattern midt om Dosen hmde
M M pp M so oc Es steh-h
