L
»Uanfkeren",
U Waeutlig Ruhedss og Dplysi
sang-blas for det danst Falk
l Ameriks,
ums-et If
DAleH LUTE. PUBL. HOUSL
stillt. Nebr
«,Vtufkmu« udgmn hvet Tlrsdag og Ftedag
Ptis It. Ausgang.
II III-med- Stam Il .50. Udlandel II.00
slavst walks i Fvrikud.
Juli-IV Betaling, Adreslefomndring og
Insel sugaaende Bladel adtegfetes:
DANlSH Ll"1’ll. PUBL. HOllsE.
Malt, Nebr
-
Reden-U A. M. Anders-n
Ille Bidrqg tIl ,,Dansteren«s anhold:
leingey Konelpondancet og Aktikles
II tust-et Urt, bedes abkesseket:
A. M. Anderlen, Blatt, Rest.
Boteked at Bluir Postotilce as second
als-s matten-.
Advent-ins Rates made known- upon
vpllostion.
s Tilfelde as Uregelmæssigheder veo
Mag-lieu liebes man kluge til del siedlige
Ich-seh Skulde bet ikke Wele bei-es
III heuoende sig til »Danlkeken«s
W.
Rim- llceferne dem-endet sig til Fou, der
MerkriBladet,enten w- at lpbe bog dem
sserfot at faa Dplysning om det avertetede,
Jedes De altib small-, at Te lau Avemsses
W i dette Blei-. Der vtl væke til gen
III Name.
—
Fra Tone Valley, Montana, stri
ves til os, at Menighedens Proofre
hus snart er fasrdigt Basementet
eller Underbygningen til deres Kit
ke er ogsaa snart færdig, og der vil
blive lagt Tag over Underbygnins
gen, saa den kan benyttes som
Forsamlingslokale for Menigheden
gennem Vinterm
Ved en Aarsfest, som St. Qlaf
College (den forenede norsliluthers
fke Kirkes lærde Stole i Northfield.
Minn.) fejrede den 6. Nov., blev
der ved et Møde af Jllumniforenins
gen diskuteret om, hvad der burde
og kunde gøres for at fikre Stolen
do 850,000, J· J. Hill hak- looet
paa visse Betingelser. Man naaede
dog ikke længere end til at vælge
en Mite, som skal tage sig af og
ftemme Sagen.
Kinas Folkemængde At foretas
en ntjagtig Folcetælling er enKunst
som Kina ikke hat mestret endnu.
Regeringen hat nylig gjokt et For
ssg i Retning af Folketcelling, men
Folket hat Modbydelighed mod at
blive talt og gemmer fig, naar
Tællerne kommer, saa man maatte
njjes med at tælle Hufene Derei
tet hat Regeringen faa officielt med
delt det antagelige Antal Jndbygi
Here i Kejferrjget, nemlig 250
Millioner. Andre mener dag, at
dette Tal er betydeligt under det
virkeligr.
Lang Tjenestetid Past· J. Thus
Jakobsen i Westbtooch, Minn., (eni
af vore Venner i den tidligere notsks
dankte Konserency hat iflg. »Luth.«
nedlagst sin Getning paa Grund af
Ildetdom (70 Aar). Don hat be
tjent Weftbtookkaldet i 30 Aar. —
Past. T. A. Sætre, Evensville,
Minn» fejtede fornylig 25 Aars
Jubilæum fom Præst i samme
Kalb. De site Menigshedeh han be
tfener, og Venner over-raste ham og
Jene en Pengegave paa 8300
En anfelig Gavc En Mund i
Den norske Synode, T· A. Nosin,«"
hat lovet at give 810,000 til UnU
derftsttelfe for dygtige og velskik-«
kede studerende ved Luther Eollegek
og Seminar, iom vil uddanne fig!
til Priester euer Lmeke i SynodmsZ
Tjeneste. Understøttelfen er tænkt—
som »Scholarshipö«, eller om Fa
kultetet for College’et findet det
meft henfigtsmcestgt, da for saüdüns
ne som graduerer fta College’et.
Marthen hat været Skolelærer. Mis
W, Bünkjks·"kailitær ogfv Für
mek oq — foretwekkek det mit-. (
Ei skiut Missionsoffer. Der hviles
de en ums Geld m Vrsdmnenigi
W Mission-fasse J dem Sma
bat-jedes Præsten og Diakoneknel
over at jin-de en 51000 SeddeL
Man hat-de ingen Jde om, hvem
Giveken var. Det synes, som han
ikke hat ofret »fo: at anses af Men
nesker.«
De helliges Samfund.
Ved diredsmødet i Ruft-in Nebr»
dleo der bl. a. ført en Dis«x!ssion
over Erim-et, der her er næont i
Ooerskriften.
Kredjens Sekten-er meddelte intet
færligt detom, iagtens for Plads
iens Skyld Han udtalte dog ? sit
Referat, at naar en Samt-Ue over
jlige Emner gaar allerbedft er det
gerne Tid til at slutte Derom kan
vist mange tale med i betreffende
Form.
Men kan dette ikke blive ander
Flcdesss Var det ikke anffeligt, ja
ligefrem tilkaadeligt at nøjesf med
eet Empe, naar det aarlige Modi
holdes i en Menighed, der hat Ian
delig Værekraft, og hvor des fan
antages, at mange vil tage Tel i
Samtalen —- tnange LægfolL me
ner jeg? »
Ncevnte Emne blev indledsst of
Past. Weismann fra Denver. Jan
gjorde bl. a. gceldende, at »Wel
lesskab« ikke netop er det Thnme
Tom »Samfund« Wange vi! vide,
at en Vis Retning ynder 1t jige
«Te helliges Fcellesfkals« i
Ztedet for det scedvanlige !ld:rn".
Tet kan fynes en singe Ting at op
holde sig oed de to Betegsxekfet
Men som Past. Weisman bæydcde
efter at en Præft haode erkkgret
at de tsvende Udtryk betennede det
samme, der et Forskel. Du- er
sagde han, saa mange Ding, vi
Oriftne hat tilfælles: der er Lied-It
Vønnem Sakramenterne og andre
ydre Ting. Men ved de Hekigesl
Zamfund forstaas noqet dybsske. no
get ufynligt. «
sdnsferer Vethed stilsplvs T
denne Forbindelse et Zwar-Hemmt
Tom imidlertid ikke blev kieksnrist
fordi vGlocken Var bit-von san M hu
mange. Men bans Ewrgsmnal Mr
tjcncr at føres from til Murg ff
kentlighed, fordi det i mine Entfer
peger netop paa Sagen Kerne-winkt
Mr. Bedsted fpurgte omtrcnt Ton
dan:
»Naar der paa et Eted Rimsi
csn Flok troendc IIkctmchetst wen
ikke rigtig saodan san komme Tam
men, og man da sjqon at »se- ist
sindes noget heftigt Eint-unsA
jblandt dem, er sao dcst n: de
Itroende nemlig findet hinwde
Zleeser. synger og beder s.1ni»nen
Hafer-des sammt-m sorgt-r hin-non
;opbygges sammen, hjælper Man
den til Rette, tugter, trøftsr os. visi
leder hinanden —— er de! Ina.
L,vad der forstaas ved de Hesliges
Zasmfund?«
Der var, som antydet, Mcninqss
forskkl om den Sag ved Kredsmøs
dei· Og det vil der formodesnliq
tedblive at være, hvor der Wes
bekom. Men vor Kasferers Anka
else (thi forstod jeg ham ret, nd
Ulie demv den underforftuet i
Spsrgsmaalev er den sammc som
man has-de i den indre Missiot
Danmark for atten Aar sidem da
jeg kendte dsenne Bevægelfe. Og
verfonlig maa jeg slutte mig til
hast«
Lad der nu være aldrig ssu man
ge Meninger heromt et Guds Vorn
Der kender·Velsignelfer ved de Gel
liges Samfund Horn jo afgfort mau
betegne noqet andet end det spre
qqsende Led, »den hellige, almins
delige Kirke«)s vil nsdigst a-« alt
miste den. Og fksnt der kan Ist-re
andet, han elfker h-it, andre Stsder
hcm gerne vil verte— »by·d ham et
stille Samvæk med een of Und-:
ringe lmaa, fe, det er de liMszte
Timer. han her paa Jord lau op
naa.«
Men ers det i dette stille .-cm
Tot-»r, de Helliges Sambmd til-Dei
da er der Fotskel vaa Saus-fund
og Fellesskab Thi hos dem, der
hyldet at lige ,,Fællegskab«. kindes
faadmme Sammet jo ikke (de troc
jeg·at kunne sige med Sand-lieh
Taget jeg feil, er det mig en Gla
de at blive vplyst betend
Apostel-u Paulus taler. fum vi
alle vol-, am et Liv, der er Malt
MWEM,ULV« Kerkmt
sei i M Ist-bringen De Hemqu
W It ei W Mk, W
III — II U W Of. M
l— ——s·-l
—
det virler: en Vandring i Los lfk
1 Joh. t, 6. 7).
Naar der i Aposthiftorien (?. 42)
tales om, at de i den forfte Menigs
hed holdt iig «bl· a. til Sam fun
det, da synes denne Sætnxvneli
se jo dog ogiaa at betyde anget, der
er foritelligt fra det Ivrige, der oms
tales, og iom de jo netop var icrlles
om.
Det lau altid have iin JnteressE
ie at vide, hoad Luther hat sagt
og ment om SpørgsmaaL Tom i
Øjeblikket befkæftiger Sindeno Jl
ke, at han oel absolut dømte kigtigt
i hvert enkelt Tilfælde. Men hanc
Tom og Mening har Vogt foni
han var forud for fin Tik til
det gode, til aandeligt Moor
til at fokitaa Skriftens Aar-d.
Her lunde jeg nu sristes til at
imiknde den Bemærtning, at naar
rerdsliqe Kirkefolk got iaa start
er Nummer med det Faktmn at
Luther ikle ahiolut har iordemt
Taniem men ladet Tingen have iin
Gang ved Bryllupper og andre
Festen naar det ilete i Tssqt og
Ære, da maa dette hans Its-Id
ounlt hedommes efter hans 7ide
Z(Vdoaner, hook der iaaoift teu- Titel
den var nogen Munl eller Prseit
eller Pave, der holdt igen, Jelv
naar de »uityldiae FornofcliaH
Tkeiede ud til at blive noiagtiq det
modsattQ Luther vilde Alvot og
Zaudhed, og du kan holde diz for
visiet om. Lasset-i at han i vore
Tage oilde have stillet iig pag de—
ges Side og læmoet for deres Fug,
der deler Shn mcd Philip Jakob
Zoener Masnd liom Luther kan
aldrig Aaa med Masnadeit Thi
Mængden har altid Uret
Men hvad mener nu altsna Lu
ther om De Helliges ZamsmidP
J sin Fokklaring til den ttedie
Artikel (d. v. s. den ftore Aas-skiz
mustsd Tiger han:
»Tkoen kalder den hellige Nisu
1ige seirte communio sanctornm. et
zæuesjkab of hellige. Thi bque
Wed) tages Tammen under eet. Men
forhen var det ene Led d.-r ikke.
Tillige er »Fa)lle—35fqb af «IZ(-l1i1e«
net og uforsmaeligt overfat. Vklde
man gengioe det tydeligt, ntcutte
man udtryfke det ganske ande:’cdes
poa TysL Thi Qrdet ,,ecclesia« heb
der egentlig Paa Tny »en Zusam
ijng«..Vi er derian vænnet ti! det
jiUe Ord ,,slirke«. Bette forsiimr
de enfoldige itte om en forfsmelet
»Joh, men om det· indviede Hus el
ler Vngning. Og dog ikulde Hufet
kun faldes en Kitte, fordi Haben
iamles deri. Thi vi, der Sommer
sammem danner og Lager o-? et
scrrligt Rum og giver Hufet Nat-n
cthr Hohen.
JUtsaa bctyder det lille Ord »Gesc
u-«' menljg itke ander end »ev. Il
nnndciig Zamling«. Eiter fis-. Akt
-:r det ikke Tyfk, mcn Græsk, ’":ge
sum ogfaa Ordet ecclesia Thi Gm
xseme kaldek det i derrs Sprog Kn
ria. ligefom man paa Latin kalt-er
det cuxia. Derfok fkulde det paa
ket Syst, i vort Modersmaal hied
de «en kristelig Menighed» piler
»Samling« —- ellek allebedkt og
states-I »en hellig Kriftenhed«. Läge
saa skulde Okdet communio. fam
csr hængt til, ikke hedde ,,F.klle6
lskab« (Gemeinschafi), men »M.-nkz1
)hed« (Gemeine) Bette Ord ck Elle
andet end en Glase ellek Udlaszxscisli
;s(, hvormed man hat villet ans-rhy
Uwad »den fristelige Käf-« how
;der. Deraf hat nong, fom fix-etwa
knude Latin ellet Tysk, lcwet »Es-ei
leiskab af Hellige«, medens dox M
wiss Sprog aldrig taler Tonle
des. For at tale ret Tysk stuldis Tit-et
derimod hedde ,,en Menigbed af»
Oellige«, d. v. f. en Menigk,.d, i
hvilken tun findes hellige —- eller
endnu klarere »en hellig MequeMH
(eine heilige Gemeine). 1
Dame Tilfætnings Sum ok; Mk
njng er da: Jeg trot, at der gsoes
en hellig Stare, en Meinqu as
lutter helliqe under eet Hasel-.
W, set-n ved den Helligaand et.
fammmtaldt i ten Tro, Menkng
og Forstaaelfe, som hat maskzjoki
sdige Gover, men bog er endrægtis
i Kærlighedem uden Setter ogSplit-«
toller —- sfv. j
worden det nu end W for-.
l
holde stq med de wende Leds Stil
linq til himmlisch M «de Bellinc
Oamfmd« hist er M sum en
ForkW til »den helliu alt-in
deliqt W III ei fast vel km
— .
l;
Prof. Caspari hat jo i et III-ist
vist, hvorledes Trosbekendelfen ti
storifk hat udviklet fig, og book
Iedes den hat naaet sin msvckrevde
Stikkelse. Den Ting er for oth
Lsftig at komme ind pac- her. Men
hvorocn alting er: Guds Aand maa
tæntes at være den, der hat dsktei
ret Bekendelfens Jndhold. Lcd for
Lod, Tid eftcr anden Og entm vi
oltfna figer »Samfund'"' eller »Pe
niahed«, det innes nu dog ai see
re mere end en flet og ret For
tlarina til »den heilige, almisdszge
Kirke", enten man saa derves wen
ker fig Hufei, eller Statem der
U"c11nlcss:s i Hufet —- en State, dess: er.
altfor broget til sauledes mkd Ub
mærkelfc at kunne kaldes »e« Esel
Fig Ilkenighed.«
I Jcns Da!l"-.).
W
’Et Protestantismen vrd at
ds uds i
Nogie komeksk-katoiske Viswppeul
fom iynes at være meget floge, ogs
nogle protestantifke Biitopper, iomI
fynes at vaete meget dumme, er kam-:
men til den Zlntning, at Prote
ftantismen er iin Ende nier. Dei
beror altsammen paa, hvad man
foritaar ved Protestantisme. Dekiom
man derved forftaar Sekterne og
Jsmerne, der formerer sig fom
Grceshoppekne i Ægypten, iaa er
Enden nær —- det maa man i det
mindsie haabe. Men disie er· oms
trent lige saa meget Tele af Pro
teskantismem som Plagen var en
Del af det normale Lin i Mario
ten. En Illustration hekai lede
res af ,,T-he Luthekan Standard«,
idet Vladet viier osI en Rede ai
disie Plager i Michigan Bladet
sich-ek- .
»Battle Ekeek under den Ære at
huse flere mærkelige fiieligionstsbes
lendelier end noaen anden By il«
jllkichigan eller maaike i Te forenede
Etatec Blandt dem, iom har fun-;
det Tilhcengere der, er: Symde
Tags Adventiiterne, som gjokdeJ
sBattle Creek til dereki Oooedkoari
ter for Verdem Spiritisterne, som
gjorde iamme By til dekes NOoved »
sparte-r for Staten Michigan, og
alle berømte Fritænkere og AgnoL
stikere kom her og holdt Fortdrag:
wackere-, iom alle efterhaanden ers
bleoen omvendt til Spiritismems
Fouriiter med ydekliggaaende li-I
berale Jdoer gngaaende Neligionl
og Samfundsliv, hvilke kaldte inz
. Oarmoniften Chriiladelphianere,
iTilhcrngere af Dowling med eni
Iitcerk Perionlighed og en ,,iplinierny
;Religion«· . »Wind Eure« eller en
metafyiist Sekt, der fslger Dr.
iSwartz i Chicagm Meinst-Bruder
skab; Den kommende Tidsalder;
JMillennialik Dagng Livets Bk-d;
JTheosophi; Gnoftikere; Jldtilbedere;
Reftitutionistet; Guds Hellige; Der
store Haabs Kitte: Flotim Broders
scab. Alle disie hat eller hat haft
Tilhængeke i denne.By.« Llf denne
Slags Protestantisme er alle fand-.
Proteftanterf hierielig Lea-Ue Ver-,
den vilde være langt rigete, om
send-de
»The Luth.«
Anhefalmg.
Br. Sand. teol. H. C. Vedfted,
der ved Dort Aarsnmde i Nacixun
Wiss-» overbragte rnHilfen fra Vi
skop P. Madsem bar anmodet mig
om en Anbefaling til vore Pras
ster oq Meniqheder.
Tenne Anniodning - efterkommer
jeg med Beredvilliahed. I
J denne Forbindelsc man dct nas
re mig tilladt at offentligøre tre
Vidnesbytd, som jeg hat her ligs
gende for mig:
»Cand. teol. H. C. Vedfted er
en dygtig ung Mand, fom paa
Grund af fin paalidelige Petjonligs
hed fortjener Tillid i hele sin Færd.
Ksbenhcmm den 28. April 1910.
P. Madsen, Biskop.
St. Anthony Part, Minn.
Nov. 25, 1310
Or. Cand. teol. Vedfted fra W
benbavns Universitet holdt i Dag
It Fokedmg i Den forwede Mikes
Seminat om kirkelige Fort-old i
Daumen-L «
Des er wie en Glæde at udtale,
at Fondraqet udmcerkede fis ved
en Helden Mart-ed oq W
U-1UMUIOCMWM
L l
—Z .» «- --«—------ »Q
blik over Kirkens For-hold i gam
le Daumen-k- Kandidaten niste, at
hcin stod og agtede at ftaa paa lu
thekik·!bibe1sk Grund hvitket ikke
mindst glædede os· ,
Herren være med ham paa hans
Reise.
M. O. Deckman
Prces. for d. fore. Kirkes Seminar.
Eond. teoL H. C. Vedsted hat be-l
sagt undertegnedc og talt GudsDrd
i beaae mine Ritter paa Takfigels
fes-bogen i indevasrende Aar og jeg
kan bereiten san vel som ester mit
perfonlige Sommer med hom, hier
tetig andern-te hqm til mine Exis
bedsbrødre og vort Samfunds Me-»
nigheder som en Mand, der bringet-!
et godt Budfkab fra oor fælles
Fressen
Theo. P. Beck.
OutcbinmeMinn 24.Nov.1910.
Flere andre Vidnesbyrd kunde
jeg vedføje, men disfe faa vel som
mit met, mermeft grmtdet paa per
sonliq Zamtale, ger, at det er mig
en Gliede, at anbefale He Sand.
O. C. Vedsted til Den furenede
danfke Stiele-J Prcester og Menigs
beben
J broderlig Ærlusdjghed
N. V. Ehristianseik
W
Tll Eftertanke.
Flan for tidlig du give dit Hjektse
til Gud,
Som saa tidlig dig log i jin Faun?
Kan for tidljg du leere at elske
hans Vnd
Og bekende for Verden haan Navn2
Slnlde Ungdommens Aar ilke pas
ie for Gnd —
Jfke Lonsangensz jnblende Rasci
Mon da heller den golde, den
flagende Lyd
Fra den kolde, den visnende Hist
Zlulde Glæden i Lioet blch mindre
med Gild?
Skulde Rojerne Bladene str
For den levende Luftning fka Glas
dernes Hjem
Skulde Sangen forftumme og ds!
O! du ved ej, hvad Lytke og Selig
hed er,
Fskend Jesus faor freliet din Sjkel
Og faak llnklet den lsnlige Tsrft,
som du bær —
J det lkjulte, du lender den vel?
Kan for tidlig du give dit Hierte
til Gud.
Som san tidlig dig tog i sin Fam?
Kan for tidlig du leere at holde
hanc Bud
Og bekende for Ver-den shans NavnP
John —
Guds Varus hetlige Maul.
Opad til Sinn Trin for Ttin
J Dagens Solglans, vcdStjernejkin.
Fremad, trods Satans LanebrsL
Vort, bort fra Verdens Møddingpsl.;
Frwnad i Kraft af det Guds OrdJ
Som ftsaber Helte trindt paa Jode
Seit er Las-net for Guds Falk, (
Som hat Guds Sandheds Aand til»
Toll. (
Frem gennem Trwngslets tytkeSktJ
Jngen bort fra jin Post maa flyl ;
Last dog Bekendelfens Banner kækt
Aldrig din Konges Navn fornægt.;
IX
Jesus i Tag er iom i Gaar: !
Hyrdem iom ftder sin Græsganss·
saar. :
Alle Guds Bsrm fat atter Mod; l
Berden ital·ligge for Jesu Fid.
Bryd for de arme Livets Brit-;
Verden sukket og er i Nsd.
Sig Syndere, at i Jesu Blvd «
Er der en Modqist mod Syndens
Rod
J Jesus vi seire stal Das for Dag,
Frelset og frie- fra Synds Beding
M dog til Jesus, du Sonderi
tkæh 4
Kam nd as Sodom-, stell bin sie-L
s. c. sei-tm.
L... --....
Korresponsanrers
thkoflh Bis
Atti-ein« vi lade htre fra os.
Gid viiunde have meddelt om aim
delige Brydninger i Mennefkehjers
ter, om stamp mellem Liv og Did·
Denne Verdens Fyrste og Fyrsten
over Herrens Heer kæmper om Mag
ten, og dået alnorlige Sporgsmaal
stilles til enlwer Lassen under hvils
ken Fane har du stillet dig, min
Ven?
Vor gamle Bruder-, Pan H. J
Dahlftrsm, bessgte os en »he-[ Use.
Gan com den 22. Ott. og blev
til d.t’-1. Neste-n lød traftia iblandt US
baade naar han under Paulunets
Hvælvinger lærligt indbsd Evndere
til at forlige iig med Herren og
naar hqn i Koret bad til Herren
paa egne og Folcets Vegne. To
Eøndcige prwdikede han fior os. ag.
i Ugens Lob var han heller ikke
ums-. Don er et villigt Jliedfkab i
sin Heu-es Tjeneste Maatte det si
ges otn as alle.
Past. Thereer talte i vor Kirke
den 18. Nov. Vi var meget qlade
ved hans jcrvne og klare Forltmdels
ie. Tet var et aloorligt Ord til
baadc troende og variire. Siden tals
lte han Utahmissionens Sag og
;en Kollekt blev cptaget Mon itke
ldenne Mission bliver en indviklet
lAffaste? Vi elsler denne Mission
Theroppe og naar Herren —- ikke
Mennesker — faak Lov til at lede
Denne Mission til vore Landmcendö
»Nedning, ital det not aaa
Jubilæumsgaven2 Vi bar itke
hørt san meget om den i den fenere
Tib. En Del velstilledc Falk fiddet
jdcsr rundt i Vore Menigheder, som
skundc give band-e 8100 og 8200,
udcn det vilde niærkes. Kasre trocni
de Jandsmasnd ——« J bar en Gabe
til Guds Niges Sag iblandt os.
Mrget godt hat Vi modtaget im
»Den-er i dct ivundnc Aar, Og be
visk Tatncmmeligheden i en itor
Zta -«:1 til dcnnc uiqtige Zog i Dort
Samfundsakbejde
) Lsi burde iikkcrt have et Stole
Iiond Alarcst 1917 vil blich et Min
Ideaar -- Tænki Firehundkednaret
iiiden Reformationens JndfskeliH
lsden Zi. Okt. 1517 —- deu rn. Oct.
» 1917. J Eundhed et Mindch Mon
ivi faa ikte burde vaer tomne iaa
i
langt at oi ingen Gæld havde og
tilmcsd et godt Stolefond
H Herren velsignc Stolegekningen
Tiblandt os. Stolemænw Lad os ht
Yre fta edets Stolen Det vil glasde
is. Max.
Link- Wis.
Gr. Redaktøri
To feg fer, at De endnu ifte
lmr faoet Tallct fuldt pas de 500
um« Abonncnten saa vil jeg hetmed
sende Dem et Pnr mete; det er en
Eftrrflwt as Past. strogs Arbejde,
jom hnn foretog sig for en Tid til
bage: men da hon det nieste af
sin Tid har Hasndekne met-e end
fulde, tænker jeg ikke, han hat noget
imod, at jeg hat opsamlet de Sma
ler, han ikke hat- kunnet over-kom
me· Min egen Subfkription, Lan jeg
jo sende spr Nytaak, dog haaber
jeg, at Tallet 500 naas, faa jeg
bliver kvitteket for den sædvanlige
Pris, for der er da vel ingen Fare
for, at De ikke skulde faa Zakfe
nok?
For denne Plads’ Vcdkommende
bar oi haft den tsrreste Sommer,
nogen kan mindes; det hat Dass-et
bande for Farmerne at maatte
skilles fig ved en Del af deres Mal
kekøer paa Grund af Fodetmangelx
og dog hat vi, som Past. Knab
faade i sin Præditen i Dag paa
Takkedqqen til en stok Foksamling.
meget at takke vor himmelske Fader
for, Elle alene i Dag, men hvet Dag,
for al den Naade og Muhmle vi
er Genstrmd for. Fokleden Sandaq
havde vi da oqfaa den Glied-, at
III sittko blev optaqet i Me
nigheden. Dei er da ogfaa en »Tai
Verd. Her kunde vel væke merk
at skrive am, men det vil feq over
ladei til vor Korrespondents da han
hat en bedte Pen end min.
M. B.
Curio, R. D. »
Med- Matt-ei
Leb at lese Mpvndaneec fm
must-den Wes-Hier